Dynesen af Nørre Vejrup

Denne krønike om Dinnesen-slægtens rødder i Nørre Vejrup i Ribe amt er publiceret første gang i marts 2006. Senest revideret og udvidet og samtidig udsendt i nyt layout i februar 2011. Seneste ændringer og tilføjelser er fra november 2012.

For at verificere stamtræet som beskrevet i Dinnesens krønike og få mere styr på sammenhængene beslutter jeg at starte fra begyndelsen i Vejrup Sogns kirkebog og se, om jeg ved at lede den modsatte vej – fra 1676 og frem igennem tiden – kan finde flere brikker til puslespillet. Gennemsøgningen vanskeliggøres af flere praktiske forhold. Først og fremmest er og bliver det besværligt at læse den krøllede og nogle gange meget utydelige gotiske håndskrift. For det andet er kirkebogen i visse perioder, især omkring år 1700, temmelig uoverskuelig og rodet. Listerne over vielser og dødsfald står opført hulter til bulter eller mangler (hvad angår vielserne) i perioder helt. Senere i 1700 årene er fødselsregistret nogle steder ikke fuldstændigt, fordi de nederste par centimeter af siderne i kirkebogen under påvirkning af tidens tand har lidt skade og ligefrem er smuldret bort. Men som man siger, øvelse gør mester, og efterhånden lærer jeg at orientere mig i både krøllede bogstaver og usystematisk organisering af kirkebøgerne.

Johan Thomas Lundbyes landskabsmaleri fra 1842 giver et billede af det åbne danske landskab i 1700- og 1800-årene. Vi ser gården beskyttet af træer til venstre og til højre græssende kvæg.

I Danmark er landskabet omkring 1700 forskelligt fra egn til egn. Skoven har gennem århundreder været trængt i defensiven. Længst har den overlevet på øerne og i Østjylland, hvor de store godser hæger om resterne af hensyn til jagten. Men samfundets behov for træ til huse, redskaber og brændsel har været umætteligt, og 1600-tallets bosættelser har øget skovødelæggelsen. Hvor skoven er væk, henligger jorden som vidtstrakte kratbevoksede overdrev. Mange steder springer jorden i lyng. I 1700-tallet er henved halvdelen af Jylland dækket af hede og ødelagt skov. Omkring en fjerdedel af det danske område nord for Kongeåen er landbrugsjord. På Sjælland og Fyn dominerer det dyrkede areal de fleste steder landskabet, men i de næsten mennesketomme hedeområder i det sydlige Jylland kan der være kilometer imellem de små dyrkede lodder omkring de ensomt beliggende gårde. 1700-tallets Danmark er for størstedelen et naturlandskab, hvor den dyrkede jord ligger som tusindvis af øer. I Midt- og Vestjylland kan gårdene ligge som en bygd langs et vejforløb eller en ådal. I nogle nord- og vestjyske egne ligger gårdene som enkeltgårde ude i landskabet. Men den dominerende bebyggelsesform i det danske landskab består af to hovedkomponenter: hovedgården og landsbyen. Hovedgården ligger typisk som et anseligt kompleks af godsbygninger, med voldgrave og sirlige haveanlæg, omgivet af store, sammenhængende marker. Landsbyen derimod tegner sig som en tæt koncentration af lave, stråtækte gårde og huse, ofte liggende omkring et gadekær. Typisk består den danske landsby af mellem ti og tyve gårde og et nogenlunde tilsvarende antal huse. [Denne beskrivelse af det danske land omkring år 1700 er citeret fra Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9, s. 17-18]

Dynes Michelsen og Maren Dyneskone.

Dinnesen-slægtens ældste stamfar, Dines Michelsen, er født i midten af 1600-tallet og får sammen med sin hustru fire sønner, Michel født 1678, Niels født 1680, Peder født 1682 og Esche født 1685. Alle benævnes efterfølgende med efternavnet Dynesen i kirkebogen. Stavemåden varierer med tiden og fra den ene præst til den næste. Én præst skriver konsekvent ”Dÿnis” efterfulgt af en krusedulle, som betyder ”søn”, en anden skriver ”Dynessøn” eller ”Dynissøn” med dobbelt s eller bare ”Dynesøn” med et s. I det efterfølgende bruger jeg i denne fremstilling stavemåden Dynesen.

Dåben af Dinis Michelsøns barn i Nørre Vejrup kaldet Peder i 1682. [Vejrup 1676-1720, opslag 142]

Sønnen Peder Dynesen født 1682 er vores ane. Peder bliver efterfølgende gift med Kirsten, og sammen får parret – blandt en række andre børn – sønnen Dynes Pedersen født 1717. Mere herom senere.

Navnet på Dynes Michelsens hustru nævnes ikke i forbindelse med dåben af parrets børn, men der optræder i samme periode som Dynes ofte en ’Maren Dyniskone’ i kirkebogen. Jeg tror, det er hende – og navnet på Dynes Michelsens hustru er altså Maren. Dynes Michelsen lever til 1723, hvor han er 89 år gammel. [Vejrup 1721-1740, opslag 27] Dynes er altså født 1633 eller 1634. To sider længere fremme i kirkebogen fremgår desuden, at hustruen Maren Dyneskone lever til 1727, hvor hun er 86 år gammel. [Vejrup 1721-1740, opslag 29] Maren er dermed født i 1640 eller 1641. De sidste leveår bor det gamle par sandsynligvis på aftægt hos en af sønnerne i Nørre Vejrup. Jeg ved ikke, om der findes et skifte efter Dynes Michelsen og/eller hustruen Maren – men det er i følge eksperter på området næppe sandsynligt. Dette skal undersøges ved lejlighed.

Her er navnene på de ældste kendte forfædre sakset fra

Vejrup kirkebog i forskellige udgaver: Dynes Michelsen (den

sidste krusedulle betyder konsekvent ’sen’ eller ’søn’) og

Maren Dyniskone. [Vejrup 1676-1720, opslag 159 til 164]

Brødrene Michel, Niels, Peder og Esche Dynesen har deres ungdom omkring år 1700, altså for godt og vel 300 år siden. I det danske område lever på dette tidspunkt 700.000 mennesker. Hen igennem 1700-tallet ligger befolkningstætheden på i gennemsnit 24 mennesker per kvadratkilometer, flest omkring hovedstaden med 70 per kvadratkilometer, færrest i Ringkøbing og Ribe amter med omkring 10. Nørre Vejrup i Ribe Amt er i år 1700 et ganske lille og afsondret samfund ved landevejen mellem Kolding og Vesterhavet, bestående af kun 10-15 familier med i alt under 100 mennesker, børn og voksne inklusive.

Leonora Christina løslades fra Blåtårn i 1685, Christian 5. dør i 1699 og afløses af Frederik 4. Den Store nordiske Krig bryder ud i 1709. Tordenskiold erobrer Marstrand i 1719. Karl 12. angriber Rusland i 1708, Voltaires ”Lettres philosophiques” udkommer i 1734, Mozart bliver født i 1756 og lever til 1791, de amerikanske kolonier gør oprør mod England i 1775 og uafhængighedserklæringen skrives i 1776. [Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 8 og 9, København 1990]

Kort over egnen omkring Nørre Vejrup, cirka 1900.

Ud over brødrene Dynesen – Michel, Niels, Peder og Esche – optræder i annalerne også en Woldborg Dynesdatter. Hun nævnes fra starten af 1690’erne ofte som den, der bærer barnet ved dåbshandlinger i Vejrup Kirke – og sandsynligvis er hun en ældre søster til de fire brødre. Under alle omstændigheder er hun født og døbt før kirkebogen starter i 1676. Woldborg bliver i 1698 gift med Jens Madsen, og hendes første børn får navnene Mads født 1698, Maren født 1701 og Dynes født 1703 – og både Michel Dynesen og Peder Dynesen nævnes blandt fadderne i begge tilfælde. Alligevel er jeg en overgang ikke helt sikker på, at hun er en søster.

På et tidspunkt i 1690’erne og starten af 1700-tallet er der nemlig i Vejrup Sogn forvirring om Dynesen-navnet. En Peder Dynesen står flere gange opført blandt fadderne ved forskellige dåbshandlinger allerede fra 1692, hvor vores Peder ifølge oplysningerne ovenfor kun er 10 år gammel – og i 1698 anføres Peder ligefrem som far til barnet Anne… Der er kort sagt noget, der ikke stemmer. Dynes Michelsens søn Peder er kun 16 år på dette tidspunkt.

Da Niels Dynesen i 1712 døber datteren Karen, er det Maren Dyneskone, der bærer barnet – og blandt fadderne nævnes Peder Dynesen den ældre og yngre... [Vejrup 1676-1720, opslag 178]

Mysteriet opklares senere i kirkebogen, hvor præsten fra 1708 går over til at skelne mellem to Peder Dynesen’er ved at anføre hhv. ”den ældre” og ”den yngre” efter navnene. Peder Dynesen den ældre dør ifølge kirkebogen i 1727 som 63-årig, [Vejrup 1721-1740, opslag 29] dvs. han er født i 1664 – altså 18 år tidligere end vores ane Peder Dynesen. 1664 er adskillige år før registreringerne i kirkebogen starter, så jeg kan ikke slå op under dåbsåret og finde navnet på den ældste Peders far. Aldersmæssigt kan Peder Dynesen den ældre godt være en bror til de øvrige i flokken. Dynes Michelsen har været cirka 30 år gammel og hustruen Maren cirka 24, da den ældste Peder bliver født cirka 1664.^{NOTE 1}

I november 2012 bliver jeg kontaktet af en slægtsforsker i Esbjerg, Bent Schmidt, der har forsket detaljeret i (blandt andet) efterkommerne efter Dynes Michelsen og Maren Dyneskone, og han er helt sikker på, at de to gange Peder Dynesen rent faktisk er brødre. Bent opstiller søskendeflokken som følger:

1 Peder Dynesen den ældre 1664-1727

2 Woldborg Dynesdatter 1666-1747

3 Eske Dynesen 1675-1682

4 Michel Dynesen 1678-1756

5 Niels Dynesen 1680-1722

6 Peder Dynesen den yngre 1682-1755

7 Eske Dynesen 1685-?

Dynes Michelsen og Maren Dyneskone har sikkert i perioden før Vejrup sogns kirkebog starter i 1676 fået flere børn end de nævnte – men vi kender kun med sikkerhed disse 7.

Umiddelbart er det underligt, at to af brødrene har samme fornavn, Peder – men det er set før og anses af nævnte Bent Schmidt ikke for usædvanligt. Bent skriver herom i det tilsendte materiale blandt andet følgende:

Med hensyn til fornavne var det skik at opkalde den ældste søn efter farfaderen og den næstældste søn efter morfaderen. Men var morfaderen død inden den ældste søns fødsel, blev sønnen som regel opkaldt efter morfaderen, idet der skulle opkaldes efter de afdøde frem for de levende. Hvis faderen døde inden barnets fødsel, blev barnet som regel opkaldt efter faderen. Den ældste datter fik navn efter farmoderen, den næstældste datter efter mormoderen. Indgik en enke eller enkemand et nyt ægteskab, fik det første barn i det nye ægteskab, den afdøde tidligere ægtefælles fornavn. Døde et barn, var det reglen, at det første barn af samme køn fik det afdøde barns navn. Da der var stor barnedødelighed, kan man i nogle familier finde flere børn med det samme navn. I de fleste tilfælde kan man regne med, at den ældste er død og kun den sidste i live. Det passer dog ikke altid, da brødre eller søstre kunne bære samme navn, hvis bedsteforældrene, som de skulle opkaldes efter, havde samme navn. faste regler længere nede i børneflokken. Børnene blev dog tit opkaldt efter en slægtning eller en person, som familien stod i taknemmelighedsgæld til, og opkaldet kunne da omfatte både fornavn og slægtsnavn. [Bent Schmidt i tilsendt materiale, november 2012]

Dynesen af Nørre Vejrup.

Materialet fra Bent Schmidt er meget detaljeret og består blandt andet af oplysninger om efterkommerne efter parret Dynes Michelsen-Maren Dyneskone i mange led. Der er ingen kildehenvisninger til kirkebøgerne på nettet, men dateringer, navne og andre oplysninger giver indtryk af at være særdeles pålidelige, og samlet set er dokumenterne en ren guldgrube. Med udgangspunkt i Bent Schmidts materiale går jeg i november 2012 i gang med en ny revision af i første omgang nærværende dokument, senere også de detaljerede krøniker, Tilfældets mystik 1 og 2 om farfar Johannes’ og farmor Matheas slægter i Ribe amt.

Her har jeg sakset navnene på søskendeflokken fra Vejrup kirkebog i perioden 1700

til 1712: Peder Dynesen den ældre f. 1664, Woldborg Dynesdatter f. før 1676,

Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680, Peder Dynesen (den yngre) f. 1682

og Esche Dynesen (af Endrup Mølle) f. 1685. [Vejrup 1676-1720, opslag 159 til 181]

Standardmodellen for dåbsregisteringen i Vejrup kirkebog er allerede fra 1680’erne som følger: ”[Faderens navn]’s barn af [bostedet] Noe (=kaldet) [barnets fornavn]. [Fornavn og efternavn] bar barnet. Faddere: [Fornavn og efternavn], [Fornavn og efternavn], [Fornavn og efternavn], [Fornavn og efternavn].” (3-4 navne, nogle gange flere). Moderen navn nævnes i de første mange år ikke. I Vejrup kirkebog nævnes begge forældrenes navne første gang fra december 1775; mere herom senere.

Det er altid en kvinde, som bærer barnet. Nogle gange er det præstens hustru eller datter, andre gange en mor, søster eller svigerinde til en af forældrene – eller hustruen fra et ægtepar i bekendtskabskredsen. Peder den ældre, Woldborg, Michel, Niels, Peder den yngre og Esche deltager typisk ved hinandens dåbshandlinger. Deres far Dynes Michelsen er opført blandt fadderne nogle gange, især i årene lige efter år 1700, og somme tider er det Maren Dynes Kone, der bærer barnet.

Kort over Vejrup-egnen fra 1700-tallet med angivelse af de gamle veje og nogle af de betydeligste lokaliteter. Landsbyen Nørre Vejrup ligger nogle hundrede meter vest for Vejrup kirke. Kortet er et udsnit af Videnskabernes Selskabs topografiske kort fra 1770’erne.

Søskendeflokken Dynesen og Dynesdatter.

Navnene på børneflokken for parret Dynes Michelsen og Maren Dyneskone er altså Peder Dynesen f. 1664, Woldborg Dynesdatter f. 1666, Esche Dynesen f. før 1676, Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680, Peder Dynesen (den yngre) f. 1682 og Esche Dynesen f. 1685.

Peder Dynesen (den ældre) f. 1664 bliver gift den 6. oktober 1695 i Gørding kirke med Giertrud Jepsdatter. Parret får seks børn: Maren f. 1696, Anne f. 1698, Woldborg f. 1701, Karen f. 1703, Karen f. 1705 og Peder f. 1708. Peders forældre Dynes Michelsen og Maren Dyneskone optræder blandt fadderne ved flere af dåbshandlingerne, og det samme gør en eller flere af Peders søskende, se f.eks. denne – da sønnen Peder bliver døbt i 1708: ”Den 26. december 1708 Peder Dynesens barn af N.W. kaldet Peder. Woldborg Dynesdatter bar barnet. Fad: Niels Dynesen, Anders Smed, Peder Dynesen, Christen Madsen, Karen Pedersdatter Uhre, Johanne Michel Dynesen, alle af N. Vejrup. [Vejrup 1676-1720, opslag 172]

Klip fra Vejrup kirkebog 1708: ”Den 26. december 1708 Peder Dynesens barn af N.W. kaldet Peder. Woldborg Dynesdatter bar barnet. Fad: Niels Dynesen, Anders Smed, Peder Dynesen, Christen Madsen, Karen Pedersdatter Uhre, Johanne Michel Dynesen, alle af N. Vejrup. [Vejrup 1676-1720, opslag 172]

Woldborg Dynesdatter f. 1666 bliver gift i Vejrup kirke i 1698 med med Jens Madsen. [Vejrup 1676-1720, opslag 189] Sammen får parret de næste år børnene Mads f. 1698, Maren f. 1701, Dynes f. 1703, Mette f. 1705, Anne f. 1707, Peder f. 1710, Anders f. 1713 og Mette f. 1716. [Vejrup 1676-1720, opslag 158 til 185] Jens Madsen dør som relativt ung allerede i 1717, hvorefter den ældste søn Mads Jensen overtager gården.

Klip fra Vejrup kirkebog 1701, da Woldborg Dynesdatter og Jens Madsen døber datteren Maren: ”Den 16. marts Jens Madsens barn i N.W. kaldet Maren. Maren Dyneskone bar barnet. Fad: Niels Jensen, Peder Dynesen, Michel Dynesen og Maren Jensdatter i N.Vejrup, Anders Madsen, Woldborg Pedersdatter i S.Vejrup, Lene Nielsdatter i Vibæk”. Datteren er opkaldt efter sin mormor, Maren Dyneskone – som også er den, der bærer barnet. [Vejrup 1676-1720, opslag 160]

Esche Dynesen er født før kirkebogen starter i 1676. Han bliver begravet den 2. juli 1682 på Vejrup sogns kirkegård. [Vejrup 1676-1720, opslag 193]

Vejrup 1682: Dynes Michelsens barn i Nørre Vejrup ved navn Esche står opført blandt de begravede. [Vejrup 1676-1720, opslag 193]

Michel Dynesen f. 1678 bliver i 1708 gift med Johanne Pedersdatter fra Grene i Aastrup sogn. Vielsen finder sted i Aastrup kirke den 21. oktober 1708. [Afskrift af Aastrup kirkebog i lokalarkiverbillund.dk] Michel og Johanne får de næste år børnene Peder f. 1710, Dynes f. 1712 og Kirsten f. 1714. Dynes dør som spæd i 1713.

Niels Dynesen f. 1680 bliver gift i Vejrup kirke 1703 med Anne Christensdatter [Vejrup 1676-1720, opslag 190] og får børnene Dynes f. 1704, Christen f. 1707, Mads f. 1708, Karen f. 1711, Karen f. 1712, Christen f. 1715 og Maren f. 1717. I hvert fald de to gange Christen og den første Karen dør som spæde. Hustruen Anne dør i barselsseng efter at have født Maren i 1717. Niels bliver samme år gift med Karen Pedersdatter. Der er ingen børn i dette ægteskab. Få år senere dør Niels Dynesen som kun 42-årig i 1722. [Vejrup 1721-1740, opslag 27]

Peder Dynesen (den yngre) f. 1682 er vores ane. Blandt fadderne ved diverse dåbshandlinger fra 1710 nævnes ofte en ’Kirsten Peder Dynesen’, så navnet på Peders hustru er Kirsten. Parret er ikke gift i Vejrup kirke, så Kirsten stammer fra et af nabosognene. Parrets første barn er datteren Maren f. 1712 og herefter følger Anne f. 1714, Anne f. 1715, Dynes f. 1717, Maren f. 1720, Jes f. 1722, Niels f. 1725, Anders f. 1728 og Anne Marie f. 1734. De to første børn dør som spæde.

Nærlæsning af kirkebogens optegnelse i forbindelse med dåben af Peder og Kirstens første barn, datteren Maren Pedersdatter i 1712 fortæller følgende: ”[Navn ulæseligt] af Gilbjerg bar barnet. Fad: Jens Søegaard, Eske Dynesen af Endrup Mølle, Niels Gamstes, Maren Bertels og Anne Niels Dynesens i N. Vejrup” [Vejrup 1676-1720, opslag 178] Gilbjerg er en lokalitet i Hejnsvig sogn 15-20 kilometer nordøst for Vejrup, og et opslag i dette sogns kirkebog bekræfter, at Kirsten stammer herfra. Hun og Peder Dynesen bliver trolovet i 1711 – ”Peder Dynesen med Jens Søegaards datter, til Vejrup”, står der i kirkebogen [Hejnsvig 1693-1769, opslag 72]

Hejnsvig kirkebog 1711. Peder Dynesen bliver trolovet og gift med Jens Søegaards datter, Kirsten Jensdatter.

Efterfølgende bliver parret gift i Hejnsvig kirke den 13.9.1711. [Hejnsvig 1693-1769, opslag 78] Kirstens fulde navn er altså Kirsten Jensdatter, og hun er datter af Jens Nielsen Søegaard, der jo også nævnes blandt fadderne ved dåben af Maren ovenfor. [Sporingen af Kirstens baggrund i Hejnsvig udført af Bent Schmidt, 2012].

Den yngste i flokken Esche Dynesen omtales ved flere dåbshandlinger i 1710’erne som ’Esche Dynesen af Endrup Mølle’. Den nævnte mølle ligger ligesom herregården Endrupholm i Vejrups nabosogn Vester Nykirke, men Esche ses ikke at være gift eller få børn i hverken Vejrup eller Nykirke sogne i perioden. Alligevel er der, som det fremgår af listerne ovenfor, allerede i starten af 1700-tallet mange efterkommere efter Dynes Michelsen og Maren Dyneskone.

Peder Dynesens søn Dynes døbes i Vejrup kirke 1717. [Vejrup 1709-1722, opslag 31]

Blandt fadderne, da Peder Dynesens søn Dynes bliver døbt i 1717, nævnes Michel Dynesen, og det er en ’Karen Niels Dynesen’, der bærer barnet. [Vejrup 1709-1722, opslag 31] Niels Dynesen er på dette tidspunkt blevet gift for anden gang – efter hans første hustru, Anne, er død i barselsseng tidligere samme år, 1717. Niels Dynesens nye hustru er som nævnt ovenfor Karen Pedersdatter. ”Døbt Peder Dynesens barn af Nørre Wejrup kaldet Dynes. Fad: Michel Dynesen i N. Vejrup, Jens Uhre i S. Vejrup, Niels Jensen i Lykkesgaard, Ellen Madskone i N. Vejrup, Niels Borres datter Kirsten af Anneksgaarden. Karen Niels Dynesens af N. Vejrup bar barnet”.

Som det ses, går mange pige- og drengenavne igen blandt søskendeflokkens børn, og det er ikke tilfældigt. Traditionen foreskriver, at de førstefødte børn i et ægteskab opkaldes efter deres bedsteforældre, og derfor optræder navnene Dynes og Maren hos alle. Før Peders søn Dynes f. 1717 har Woldborg brugt navnet i 1703, Niels i 1704 og Michel i 1712. Ifølge kirkebogen dør Michels Dynes som spæd i 1713, og sandsynligvis bliver heller ikke Niels’ Dynes ret gammel. Men Woldborgs Dynes overlever, og det samme gør jo heldigvis vores ane, som efter sin fars fornavn Peder får navnet Dynes Pedersen. Denne Dynes vokser op i Vejrup i 1720’erne og er frisk og rask i en sådan grad, at han efterfølgende lever, til han bliver 80 år gammel i 1796.

Vejrup Kirke, den 20. november 2005. Kirken, der stammer fra 1100-tallet, har set meget anderledes ud i 1700-tallet end i dag. Tårn og våbenhus (våbenhuset ligger på den modsatte side af tårnet) er kommet til så sent som i 1940’erne. Se et ældre billede af kirken senere i denne artikel.

Af de syv søskende bliver kun to gift i Vejrup Kirke – nemlig Woldborg og Niels i henholdsvis 1698 og 1703. Peder den ældre bliver gift i Gørding 1695, Michel i 1708 i Aastrup, og Peder den yngre i 1711 i Hejnsvig. Det er uvist, hvor og hvornår den yngste i flokken, Esche, eventuelt bliver gift.

Woldborg Dynesdatter er som nævnt gift med Jens Madsen. Parrets ældste søn Mads Jensen f. 1698 overtager det lille landbrug i Nørre Vejrup, da faderen Jens Madsen dør i 1717. Sandsynligvis bliver moderen Woldborg Dynesdatter boende hos sønnen, da Mads Jensen i 1721 bliver gift med Maren Nielsdatter. Parrets søn Jens Madsen er født samme år – og samme Jens er faktisk en af min farmor Mathea Kristine Jensens tiptip oldefædre. Jeg nedstammer altså selv via både min farfar og min farmor – og via henholdsvis Peder Dynesen f. 1682 og Woldborg Dynesdatter f. før 1676 – to gange fra parret Dynes Michelsen og Maren Dyneskone. Læs mere herom i krøniken Tilfældets mystik 1.

Woldborg Dynesdatter har antagelig et anstrengt forhold til sin søn Mads Jensen, som overtager gården den 10. april 1720 efter sin afdøde far Jens Madsen. Mads Jensen forlader gården omkring 1727 og flytter til Sønder Vejrup. Der bliver udstedt nyt fæstebrev 20. september 1727 til Jes Tygesen fra Ribe, og Woldborg bliver boende hos Jes Thygesen som aftægtskone. Woldborg Dynesdatter ses ikke nævnt som fadder ved sønnen Mads Jensens børn, født i S.Vejrup. [Materiale fra Bent Schmidt, 2012]

Et andet af Woldborg Dynesdatter børn er sønnen Dynes Jensen f. 1703. Han bliver som voksen rebslager i Ribe. hvor han i følge oplysninger i nogle e-mails fra Egon Hansen stifter familie med hustruen Johanne Lauritsdatter. Dette par får i midten af 1700-tallet i Ribe købstad sønnerne Jens, Laurids og Niels Dynesen.

Klip fra Vejrup kirkebog i 1710’erne med navnene på mine aner Peder Dynesen og hustru Kirsten Peder Dynesen. Kirstens fulde navn er som nævnt ovenfor Kirsten Jensdatter.

En kort overgang fra 1708 til 1715 fører præsten i Vejrup i kirkebogen en liste over såkaldt ”introducerede”. Kvinder, der havde født, blev på den tid regnet som ”urene” og havde ikke lov til at komme i kirken de første seks uger efter fødslen. Først skulle de formelt ”introduceres”. Et uddrag af listen fra 1712 ser således ud:

Dom 1 Adv. Anne Niels Dynesen
Dom 2 Adv. Johanne Michel Dynesen
Dom 3 Adv. Kirsten Peder Dynesen

[Vejrup 1676-1720, opslag 138]

Dynesen-familien har alene i antal personer – børn, voksne og ældre – været meget fremtrædende på Vejrup-egnen i første del af 1700-årene. De fire brødre Peder den ældre, Michel, Niels og Peder den yngre plus søsteren Woldborg og hendes mand Jens Madsen driver landbrug i Nørre Vejrup og råder dermed over 5 af i alt cirka 15 landbrug i eller ved landsbyen Nørre Vejrup på dette tidspunkt. En af dem (formodentlig Peder) råder sikkert over den matrikel 7a, som Lars Dynesen i slutningen af århundredet overtager fra sin far, Peder Dynesens søn, Dynes Pedersen.

Peder Dynesen og Kirstens Jensdatters børn.

Fra Bent Schmidts righoldige materiale kan jeg gengive listen over alle børn af Peder Dynesen den yngre og Kirsten Jensdatter, inklusive dåbsdatoer og navne på fadderne.

1 Maren Pedersdatter f. 1712 i N. Vejrup, dbt. 11/12 1712 i Vejrup kirke, død 1715 i N.Vejrup, begr.18/8 1715 på Vejrup sogns kirkegård, 2 år 8 mdr.

……… af Gilbjerg-[? Hejnsvig sogn] bar barnet. Fad: Jens [Nielsen] Søegaard = [barnets morfar af Søgård-Hejnsvig sogn], Eske Dynesen = [barnets farbror] af Endrup Mølle, V. Nykirke sogn, Niels [Sørensen] Gamstes, Maren Bertels = [Maren Nielsdatter gift med med Bertel Pedersen] og Anne Niels Dynesens i N.Vejrup = [Anne Christensdatter af Fonager gift 8/7 1703 i Vejrup kirke med barnets farbror Niels Dynesen].

2 Anne Pedersdatter f. 1714 i N. Vejrup, dbt. 25/3 1714 i Vejrup kirke, død 1714 i N. Vejrup, begr.2/4 1714 på Vejrup sogns kirkegård, 11 dage.
Woldborg Jens Madsens = [barnets faster Woldborg Dynesdatter af N. Vejrup gift 2/1 1698 i Vejrup kirke med Jens Madsen af N. Vejrup] bar barnet. Fad: Eske Dynesen = [barnets farbror] af Endrup Mølle, V. Nykirke sogn, Niels Dynesen = [barnets farbror] af N. Vejrup, Christen Hansen i Rebelsig, Maren Bertels = [Maren Nielsdatter gift med med Bertel Pedersen] og Anne Kirstine Gamstes i N. Vejrup = [Anne Kirstine Pedersdatter gift 25/10 1705 i Vejrup kirke med Niels Sørensen Gamst], Jep Jensen = [barnets morbror i Søgård-Hejnsvig sogn].

3 Anne Pedersdatter f. 1715 i N. Vejrup, dbt. 24/3 1715 i Vejrup kirke, d. 1761 i N. Grisbæk, begr.28/6 1761 på Vejrup sogns kirkegård, 46 år.
Anne Jens Søegaards = [barnets mormor Anne Jepsdatter i Søgård-Hejnsvig sogn i Hejnsvig sogn] bar barnet. Fad: Jens Madsen og Niels Dynesen = [barnets farbror] i N.Vejrup, Niels Jensen i Lykkesgård, Maren Bertels = [Maren Nielsdatter gift med Bertel Pedersen] og Johanne Michels i N.Vejrup = [Johanne Pedersdatter gift med barnets farbror Michel Dynesen].

4 Dynes Pedersen f. 1717 i N. Vejrup, dbt. 31/10 1717 i Vejrup kirke, d. [druknede i Hodde å] 1797, begr. 23/7 1797 på Vejrup sogns kirkegård, 80 år.
Karen [Pedersdatter] Niels Dynesens af N.Vejrup bar barnet. Fad: Michel Dynesen = [barnets farbror] i N.Vejrup, Jens Uhre i S. Vejrup = [Jens Jørgensen Uhre af S.Vejrup gift 6/6 1717 i Vejrup kirke med Peder Dynesen den ældres datter Maren Pedersdatter], Niels Jensen i Lykkesgård, Ellen Madskone i N.Vejrup, Niels [Sørensen] Borres datter Kirsten = [af Anneksgården].

5 Maren Pedersdatter f. 1720 i N. Vejrup, dbt. mellem 24/2 og 21/4 1720 i Vejrup kirke, d. 1786 i Vibæk, begr. 17/12 1786 på Vejrup sogns kirkegård, 66 år.
Johanne Michel Dynesens = [Johanne Pedersdatter i N.Vejrup] bar barnet. Fad: gl. Peder Dynesen og Niels Dynesen = [barnets to farbrødre], Mads Jensen, Maren Bertels = [Maren Nielsdatter gift med Bertel Pedersen], Kirsten Nielsdatter alle = [af N. Vejrup].

6 Jes Pedersen f. 1722 i N. Vejrup, dbt. 4/11 1722 i Vejrup kirke, Jens Pedersen af N. Vejrup d. 1753 i N. Vejrup, begr.31/5 1753 på Vejrup sogns kirkegård, 30 år.
Min kone bar den.

7 Niels Pedersen f. 1725 i N. Vejrup, dbt. 6/5 1725 i Vejrup kirke
Juliana = [Helene Juliane Christiansdatter] i Lykkesgård bar den.

8 Anders Pedersen f. 1728 i N.Vejrup, dbt. 30/5 1728 i Vejrup kirke
Juliana = [Helene Juliane Christiansdatter] i Lykkesgård bar den.

9 Anne Marie Pedersdatter f. 1734 i N. Vejrup, dbt. 1/8 1734 i Vejrup kirke, d. 1787 i Børsmose, begr. 18/3 1787 på Ål sogns kirkegård, 52 år. Jeppe Jensens hustru = [Hellene Juliane Christiansdatter] i Lykkesgård bar det. Fad: Peder Michelsen i N.Vejrup, Hans Guldbeck i S. Vejrup, Anne Marie i Lykkesgård, Peder [Jørgensen] Uhres datter af S.Vejrup.

Efter børneflokken på otte får Peder Dynesen og hustru Kirsten sjovt nok endnu et barn så sent som i 1734, dvs. da Peder er 52 år gammel og hustruen Kirsten cirka 43, nemlig datteren Anne Marie. [Vejrup 1721-1740, opslag 11] Nu optræder samtidig den næste generation blandt fadderne. En af dem er Peder Michelsen af Nørre Vejrup. Han må være identisk med Michel Dynesens søn Peder, der er født i 1710, og som nu er 24 år gammel.

Den 1. august 1734 Peder Dynesen i N. Weirup en Datter Anne Marie. Jeppe Jensens hustru i Lykkesgård bar det. Fad: Peder Michelsen i N.Vejrup, Hans Guldbeck i S.Vejrup, Anne Marie i Lykkesgård, Peder Uhres datter af S.Vejrup. [Vejrup 1721-1740, opslag 11]

Ved den foregående dåbshandling i kirkebogen optræder kusinerne Kirsten Michelsdatter og Anne Pedersdatter født henholdsvis i 1714 og 1715 – og ved den næste igen Kirsten Michelsdatter, men nu sammen med Karen Nielsdatter født i 1712. [Vejrup 1721-1740, opslag 11 og 12] Kusinerne Kirsten, Anne, og Karen er næsten jævnaldrende og alle omkring 20 år på dette tidspunkt. Anne står flere gange nævnt i kirkebogen som ”Peder Dynesens datter Anne”.

Peder Dynesen dør i Nørre Vejrup i 1754 som 73-årig. Broderen Michel Dynesen dør året efter, ligeledes i Nørre Vejrup, som 78-årig. [Vejrup 1733-1788, opslag 41] Peder Dynesens hustru, Kirsten Jensdatter, dør i følge Bent Schmidt i 1741, 50 år gammel, dvs. hun er født cirka 1691. [Vejrups kirkebog 1733-1788 er i december 2012 gået i sort på arkivalieronline.dk]

Dynesen slægtsgården i Nørre Vejrup.

Peder Dynesen har i følge Bent Schmidt den 16.1.1708 fået udstedt fæstebrev på den gård i Nørre Vejrup, under Ribe Hospitals Gods, som hans far Dynes Michelsen var fæster af. Hartkorn: 2tdr. 2skpr. 2fjdk. 1alb. Gården og fæstet overdrages til sønnen Dynes Pedersen den 30.10.1741. Hartkorn: ikke nævnt. Indfæstning: 4rdl.

Senere overgår fæstet den 15.8.1772 til Dynes Pedersens søn Lars Dynesen. Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb. Indfæstning: 5rdl. En Jacob Hansen af Nørre Vejrup nævnes i samme forbindelse samme dag, og muligvis bliver gården delt, da Dynes Pedersen afdrager fæstet, således at noget overtages af Jacob Hansen og resten af sønnen Lars Dynesen. [oplysninger fra Bent Schmidt]

Slægtsgården i Nørre Vejrup, oktober 2005. Mit eget foto.

Samme gård føres altså videre fra far til søn tre gange i løbet af 1700-tallet – først fra Dynes Michelsen til Peder Dynesen i 1708, dernæst fra Peder Dynesen til Dynes Pedersen i 1741, endelig fra Dynes Pedersen til Lars Dynesen i 1772.

Dynes Michelsen har i følge Bent Schmidts oplysninger overtaget fæstet af den nævnte gård i perioden mellem matriklerne i henholdsvis 1664 og 1681. Han bliver ikke nævnt i 1664, men i 1681 kan man læse følgende:

Matriklen 1681 – N. Vejrup-Vejrup sogn – velb. frue Wibeche Rosenkrantz og hendes medarvinger, tjener Dynes Michelsen – en ½ gård

Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.

Wikipedia fortæller følgende om begrebet hartkorn: ”Hartkorn betyder egentlig ”hårdt korn”, altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne). I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer var det nødvendigt med et fælles værdimål. Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte ”hårde korn” eller hartkorn. Hartkorn måltes i tønder (ikke at forveksle med tønder land). 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album, også kaldet en Penning, den var 2 favne (eller 2 x 3 = 6 alen) på hvert led, svarende til 36 kvadratalen”.

Ved næste matrikel i 1688 vokser Dynes Michelsens gård til cirka den dobbelte størrelse:

Matriklen 1688 – N. Vejrup-Vejrup sogn – velb. frue Wivicke Rosencrantz, tjener

Dynes Michelsen

GL. Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.

Ny Hartkorn: 2td. 2skpr. 2fjdk. 1alb.

Inden Dynes Michelsen omkring 1670 fæster gården i Nørre Vejrup, nævnes han et par gange i Gørding herreds tingbog anno 1661 som ’Dionse Michelsen i Katbøl-Aastrup sogn’. Og Dynes er formodentlig født her, i Aastrup sogn, omkring 1634 – i følge Bent Schmidt som søn af parret Michel Nielsen og Woldborg Ndatter, begge født omkring år 1600. I så fald er dette par de allerældste af mine kendte forfædre – faktisk det første af mine 512 7xtip oldeforældrepar, som jeg kan sætte navne på.

Slægtsgården i Nørre Vejrup er i Dynesen-slægtens besiddelse indtil 1821. Lars Dynesen overdrager gården til sin ældste søn Niels Larsen i 1811, men i 1821 vælger Niels Larsen at forlade Nørre Vejrup og bosætter sig sammen med sin hustru og familie i Holsted, mere herom senere i denne krønike. Ejendommen i Nørre Vejrup eksisterer den dag i dag på den moderne adresse Storegade 54 i den nordvestlige udkant af byen, se placeringen på nedenstående kort fra cirka 1850.

Kort over Nørre Vejrup området midt i 1800-tallet. Jeg har markeret gården, som Lars Dynnesen og Mette Nielsdatter overtager i 1772, med ”Matrikel 7a”. Vest for gården er optegnet et kraftigt stendige. Store uopdyrkede hedearealer (markeret med rødt) ses tydeligt nord for Nørre Vejrup. Ligeledes ses engarealer (markeret med grønt) både mod syd og nord – men ingen skov.

Dynes Pedersens familie.

Peder Dynesens søn, Dynes Pedersen, som jo er født i 1717, bliver omkring 1740 gift med Inger Larsdatter født cirka 1708, det vil sige Inger er næsten ti år ældre end Dynes. Parret får i løbet af 1740’erne tre børn, der alle dør som små. Peder Dynesen født 1742 dør som to-årig i 1744, Else Dynesdatter født i 1744 dør som tre-årig i 1747, og den tredje er en dødfødt datter i 1745. Parrets fjerde og sidste barn er sønnen Lars Dynesen, der bliver født i 1751, hvor moderen – Ingrid Larsdatter – er cirka 43. Lars overlever, heldigvis. Ellers var der ikke kommet meget ud af denne krønike. [Vejrup 1733-1788, opslag 12]

Dynes Pedersens søn Lars Dynesen døbt i Vejrup 1751. [Vejrup 1733-1788, opslag 12]

Fortegnelsen over vielser mangler desværre i Vejrups kirkebog i en lang periode i 1700-tallet – men der findes en afskrift af ”Forloverprotokol for Gørding-Vejrup” i perioden 1721-1798. [se vejruparkiv.dk] Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er sandsynligvis blevet gift omkring 1740, men parret er ikke nævnt i forloverprotokollen, og vielsen må derfor have fundet sted i et af nabosognene. Inger Larsdatter dør i marts 1776 og omtales i den forbindelse som ’Dynes Pedersens Hustru Inger Larsdatter af Nørre Vejrup, 68 Aar”. [Vejrup 1733-1778, opslag 45] Herfra ved vi, at Inger er født omkring 1708, og at hun dermed er næsten ti år ældre end Dynes.

Det fulde navn på Dynes Pedersens hustru – Inger Larsdatter – er indskrevet i Vejrup kirkebog, da Inger dør som 68-årig i 1776. [Vejrup 1733-1778, opslag 45]

Ved dåben af parrets første barn Peder i 1741 nævner kirkebogen, at ”Peder Michelsens hustru Kirsten bar det”. [Vejrup 1733-1788, opslag 6] Peder Michelsen er Dynes Pedersens syv år ældre fætter, søn af farbroderen Michel Dynesen. Året efter får Peder Michelsen, ligeledes ”af Nørre Vejrup”, en datter (Anna), og her nævnes Dynes Pedersen blandt fadderne. Sandsynligvis er det derfor Dynes Pedersen og Peder Michelsen der har overtaget slægtsgårdene fra fædrene Peder og Michel. På samme side i kirkebogen nævnes i forbindelse med dåben af Jens Jensens datter Johanne, at ”Mads Nielsens hustru Anna af Nørre Vejrup bar det”. Mads har på samme måde som fætrene Dynes og Peder overtaget den fædrene gård fra sin far, den tredje af Dynesen-brødrene, Niels.

Samme Mads Nielsens hustru Anne bærer også barnet, da Peder Michelsens datter Johanne Cathrine bliver døbt i 1745. [Vejrup 1733-1788, opslag 8] Da Mads Nielsen og hustruen Anne får sønnen Anders i 1753, er det Jens Hermansens hustru af ”Lochisgaard”, der bærer barnet, og blandt fadderne nævnes blandt andre Inger Dynes Kone og Peder Michelsen, begge af Nørre Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 14] Dynes og Inger er venner med blandt andre Christian Lundholms, og da Christian Lundholms søn Jens bliver døbt i 1758, er det Dynes Pedersens hustru Inger af Nørre Vejrup, der bærer barnet. [Vejrup 1733-1788, opslag 19] I vennekredsen er også omtalte Jens Hermansens af Lochisgaard. Det tætte sammenhold mellem brødrene Michel, Niels og Peder Dynesen fra starten af århundredet spejles altså nu tre årtier senere af et tilsvarende sammenhold mellem brødrenes ældste sønner, de tre fætre Peder Michelsen, Mads Nielsen og Dynes Pedersen.

1 Peder Dynesen f. 1742 i N. Vejrup, dbt. 15/4 1742 i Vejrup kirke, d. 1744 i N. Vejrup, begr. 22/3 1744 på Vejrup sogns kirkegård, 2 år.
Peder Michelsens hustru Kirsten [Lauridsdatter i N. Vejrup] bar det. Fad: Mads Nielsens hustru Anne = [Anne Andersdatter] af N. Vejrup, Niels Ostersen af Grisbækborg, Jens Hansen = [faderens svoger] i N. Grisbæk.

2 Else Dynesdatter f. 1744 i N. Vejrup, dbt. 22/3 1744 i Vejrup kirke, d. 1747 i N. Vejrup, begr. 23/4 1747 på Vejrup sogns kirkegård, 3 år.
Maren Pedersdatter = [barnets faster] af N. Vejrup bar det.

3 dødfødt Datter, begr. 5/12 1745.

4 Las Dynesen f. 1751 i N. Vejrup, dbt. 25/3 1751 i Vejrup kirke, d. 14/12 1817 i N. Vejrup, begr. 21/12 1817 på Vejrup sogns kirkegård, 66 år.
Edel Jenskone = [Edel Marie Andersdatter] af Lykkesgård bar det. Fad: Anna Madskone = [Anne Andersdatter gift med Mads Nielsen] af N. Vejrup, Karen Sørensdatter og Søren Christensen i S. Vejrup, Jens Hermanseni Lykkesgård, Niels Hansen i S. Vejrup.

Maleri af Johannes M. Dinnesen, Skovhuset, dateret 1938. De hvide piller til venstre

markerer indkørslen til Bramming Hovedgård.

Danmark er i 1700-tallet et landbrugssamfund. Gennem hele århundredet lever 80 procent af befolkningen på landet og ernærer sig som gårdmænd, husmænd, landarbejdere, landhåndværkere eller lignende. Næsten al landbrugsjorden i hele landet ejes af enten kongen eller en af de cirka 700 privilegerede hovedgårde – hvoraf der i 1700-årene findes to på Nørre Vejrup egnen, Endrupholm og Bramming Hovedgård. Godsejerne ejer ikke kun jorden. De ejer tillige godsets husmandshuse samt fæstegårdenes bygninger, landbrugsredskaberne og besætninger. De mennesker, der lever i fæstegårdene og i fæstehusene, betaler for det med landbrugsprodukter, penge og arbejde. De skal vise godsejeren hørighed og lydighed, og de har ikke lov til at forlade godset uden hans tilladelse. Det er også til godsejeren, de skal betale deres skatter, og ofte er det godsejeren, der ejer sognets kirke og afgør, hvem der skal være præst. [Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 9, s. 36]

Med hensyn til ejendomsretten til jorden er 1700-tallets Danmark et udpræget godssamfund, men billedet er et andet, når det gælder brugen af jorden. Af det enkelte gods’ landbrugsarealer bliver kun omkring en tiendedel drevet direkte under hovedgården, og arbejdskraften er her i alt væsentligt de hoveripligtige fæstebønder og deres tjenestefolk. De ni tienddedele ligger under fæstegårde, der bliver drevet af gårdmanden og hans fæstefolk. I deres dagligdag – i landsbyen – er bønderne ikke de små, men de store. Her er det bonden, der er husbond og arbejdsgiver – og som yderligere sikkerhed for et stabilt levned er bonden ved lov garanteret sin gård på livstid, hvis blot han opfylder vilkårene i sit fæstebrev: yder sin landgilde, betaler sine skatter, udfører sit hoveri og holder gården ved lige. Holder han sin gård og dens jorder i god stand, har bonden en berettiget forventning om, at en søn eller en svigersøn kan overtage fæstet på rimelige vilkår, når han selv føler kræfterne svigte og ønsker at gå på aftægt på gården. [Samme, s. 38-40]

Størstedelen af landbrugsjorden i Vejrup ejes i 1700-tallet af enten Bramming Hovedgård eller Ribe Hospitals Gods – og en af fæstegårdene under Ribe Hospitals Gods er i denne periode gået i arv fra Dynes Michelsen til Peder Dynesen og videre til hans søn Dynes Pedersen – frem til det tidspunkt, hvor skifteprotokollen i 1796 fortæller, at Lars Dynesen og Mette Nielsdatter overtager Matrikel 7a m.fl. i Nørre Vejrup efter Dynes Pedersen. [Skifteoplysningerne vedr. Matrikel 7a m.fl. i Nørre Vejrup er stillet til rådighed af tidligere leder af Vejrup Sognearkiv Hans Andreasen i november 2005]

Gården på Matrikel 7a i Nørre Vejrup, 1940. Fotografiet er venligst udlånt af den tidligere leder af Vejrup Sognearkiv, Hans Andreasen, i november 2005.

Lars Dynesen og Anne Marie Jensdatter.

Dynes Pedersens søn Lars Dynesen er født i 1751. Fra 1771, altså fra han er 20 år gammel, nævnes Lars i kirkebogen som fadder ved forskellige dåbshandlinger. Han står opført som Lars Dynesen af Nørre Vejrup. I 1773 deltager Lars ved dåben af Maren Hansdatters uægte barn Anne (en Carl Gierlufsen er udlagt som barnefader). Blandt fadderne er også Else Jens Pedersen af Nørre Vejrup – og en Maren Nielsdatter, ligeledes af Nørre Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 32]

Første gang i historien, hvor kirkebogen i Vejrup nævner navnene på begge forældre, er da Lars Dynesen og Anne Marie Jensdatter i slutningen af året 1775 døber sønnen Jens. [Vejrup 1733-1788, opslag 34]

Lars bliver omkring 1772-73 gift med Anne Marie Jensdatter, og parrets første barn registreret i Vejrup Sogns kirkebog er Jens født i december 1775. Sjovt nok er netop denne optegnelse allerførste gang i kirkebogens 100-årige historie, at præsten nævner begge forældrenes navne, altså i dette tilfælde både Lars Dynesen og Anne Marie Jensdatter. Den nye skrivemåde med navnene på begge forældre bliver herefter normen. Niels Hansen hustru Maren bærer barnet, og blandt fadderne er nævnt Else Jens Pedersen, Johanne Svendsdatter, Christian Hansen og Otto Ibsen, alle af Nørre Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 34]

Lars Dynesens og Anne Marie Jensdatters datter Inger Kierstine bliver født i 1776. Lars’ mor hedder som nævnt Inger – og hun dør faktisk samme år i marts måned som 68-årig. [Vejrup 1733-1788, opslag 35 og 45] Christian Lundholms hustru Maren bærer barnet, og blandt fadderne nævnes Lisbeth Peder Pedersen af Lochisgaard og Johanne Svendsdatter. Datteren Anne bliver født i 1779. ”Hans kones søster Else af N. Vejrup bar barnet”, og blandt fadderne nævnes Lisbeth Peder Pedersen af Lochisgaard, Ingeborg Nielsdatter af Sønder Vejrup, Søren Hansen af Vibæk og Laurits Michelsen af Nørre Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 38] Anne dør som spæd, kun et par uger gammel. [Vejrup 1733-1788, opslag 46]

Maleri af Jørgen Dinnesen, 1908. Jørgen Dinnesen er Lars

Dynesens oldebarn.

I 1780 opstår i forhold til vores ane Lars Dynesen en del navneforvirring i kirkebogen. Pludselig optræder flere gange en ”Lauritz Dynesen” og andre steder en ”Laust Dynesen” – samtidig med at navnet Lars Dynesen stadig står nævnt. Laust Dynesen og Ane Marie Jensdatter får i marts 1780 en søn, der ved dåben får navnet Peder og samme år fortæller listen over døde i sognet, at Lauritz Dynesens søn Peder af N. Vejrup dør kun få uger gammel. [Vejrup 1733-1788, opslag 46] Året efter i 1781 mister samme Lauritz sin hustru ”Marie Jensdatter af N. Wejrup”, 35 år gammel.

Listen over døde i Vejrup sogn 1780-1781 – med forkerte navne: Lauritz Dynesen i stedet for Lars, Marie Jensdatter i stedet for Anne Marie Knudsdatter. [Vejrup 1733-1788, opslag 46]

Forvirringen må skyldes, at det er en ny mand, præst eller degn, der i en periode fører kirkebogen – og han har åbenbart problemer med at huske sognebørnenes navne og skrive dem korrekt ind i kirkebogen. Lars Dynesen kaldes nogle gange også Las Dynesen, men han hedder selvfølgelig hverken Laust eller Lauritz. Forvirringen ophører heldigvis hurtigt. Efter 1782 optræder navnene Lauritz og Laust Dynesen ikke mere.

Da sønnen Peder døbes i 1780 skriver præsten stadig Laust Dynesen [Vejrup 1733-1788, opslag 49], men året efter i 1781 skrives igen Lars: ”Lars Dynesen og Ana Maria Jensdatters datter Anne. Mathias Pedersens hustru i Sønder Vejrup bar barnet. Christian Lundholm i Vibæk, Morten Christensen i Nørre Vejrup, Jens Pedersens hustru ibid., Peder Pedersens hustru i Lochisgaard, Maren Nielsdatter af Annexgaarden”. [Vejrup 1733-1788, opslag 51]

Kort efter at have født datteren Anne i 1781, dør samme år Lars Dynesens hustru Anne Marie Jensdatter, kun 35 år gammel – og Lars er altså nu alene med et kuld på tre småfolk.

Der gennemføres efter hustruens Anne Maries død et skifte, påbegyndt den 13.6.1781 og med auktion den 2.7.1781, senere genoptaget og afsluttet den 27.3.1782. [oplysninger fra Bent Schmidt] Afdøde Anne Marie Jensdatter efterlader sig 3 børn: 1) Jens Lassen 6 år, 2) Inger Kirstine Lasdatter 4 år, 3) Anne Lasdatter 9 uger. De umyndige børns tilsynsværge er deres moders søstres mænd som nærmeste pårørende, Christen Hansen af N. Vejrup og Niels Hansen af S. Vejrup. Gården har på dette tidspunkt følgende kreaturer:

-1 sort hoppe 12 år, 7rdl.

-1 skimlet hoppe 10 år, 8rdl.

-1 sort hjelmet ko 5rdl. 2mk.

-2 sort hjelmet køer 12 rdl.

-2 grå brogede stude 10rdl.

-2 sort brogede stude 12rdl.

-1 kalv 1rdl.

-6 får med lam 3rdl. 2mk.

-1 galt svin 4rdl.

Lars Dynesen og Mette Nielsdatter.

At Enke-Manden Lars Dynesen af N. Veirup og dend Gudfrygtige Pige Mette Niels Datter ibid ere hinanden ubeslægtede og ubesvogrede, ja aldeles intet er, som deres forehavende Ægteskab i nogen Maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Danne-Mænd, som sande Forlovere. Cop. d. 26. Oct. 1781. N. Veirup d. 4. Oct. 1781. Niels Hansen, Christen Hansen. [Forloverprotokol for Gørding-Vejrup 1721-1798].

Efter hustruen Anne Marie Jensdatter er død i 1781, gifter Lars sig kort efter igen – og allerede det følgende år, i 1782, bliver en søn med navnet Dionysius døbt og registreret således i kirkebogen: ”Lars Dynesen og Mette Nielsdatters søn af Nørre Vejrup, Dionysius. Peder Pedersens hustru i Lochisgaard bar det. Faddere: Søren Hansen i Sønder Vejrup, Mathias Pedersen ibid., Christian Lundholms kone af Vibæk, Morten Christensen i Nørre Vejrup”. [Vejrup 1733-1788, opslag 52] Sønnen, nævnt i listen over døde i sognet som ”Lauritz Dynesens søn”, dør som spæd samme år.

I 1782 døber Lars Dynesen og hustru nr. 2, Mette Nielsdatter, sønnen Dionysius i Vejrup kirke. [Vejrup 1733-1788, opslag 52]

Dionysius er et overraskende valg. Navnet har græsk-romersk oprindelse og er meget usædvanligt for bondesamfundet Vejrup i Vestjylland i 1780’erne. Jeg kender ikke forklaringen, men gætter på, at Lars Dynesens familie måske har været klar over, at den lille søn født i 1782 ikke vil overleve. I den slags situationer – hvor det jo stadig er vigtigt, at barnet for at komme ind i Guds rige når at blive døbt – vælger forældrene nogle gange efter gammel skik et navn, som man netop ikke vil bruge til ”et barn, der skal leve”. Det er nok præsten, som med sin lærde baggrund og viden om den kristne historie på den ene side og kendskabet til Dynesen-familien på den anden har foreslået netop Dionysius. Dels er det et kendt helgennavn, dels er de danske drengenavne Dynes og Dines faktisk afledt af det græske Dionysius. Men usædvanligt er det, og familie og venner i Vejrup har nok undret sig såre, da de får at vide, hvad barnet skal hedde. Dionysius Larsen.

”Dionysius var biskop i Paris. Han blev halshugget under en kristenforfølgelse i midten af det tredje århundrede og blev begravet nord for byen, hvor der nu ligger en stor kirke. I Paris ville man gerne forestille sig noget stort om Sct. Dionysius, som man regnede for en helgen. Man prøvede at forbinde ham med den Dionysius, der lyttede til Paulus og blev kristen i Apostlenes Gerninger 17,34. Der opstod – på trods af at der var 300 år imellem – efterhånden den legende, at Dionysius først blev biskop i Athen. Siden tog han til Rom, da Paulus og Peter led martyrdøden dér. Bagefter sendte Sct. Klemens, Peters efterfølger, Dionysius til Gallien for at missionere. Sådan blev han biskop i Paris og omvendte mange til kristendommen. Han blev fængslet af de romerske myndigheder, blev mishandlet og halshugget på Merkurs bjerg (Mont Martre). Da Dionysius blev halshugget, skete der et mirakel: Den dræbte biskop rejste sig, tog sit hoved i hænderne og ledsaget af to engle gik han to mil hen til det sted, han ville begraves. En abbed i kirken og klostret, der blev bygget over Dionysius’s grav, ved navn Hilduin, skrev denne legende ned”. [Hjemmeside for Hansted kirke]

Sankt Dionysius i Hansted kirke.

”I kirkekunsten fremstillede man siden Sct. Dionysius med sit afhuggede hoved i hænderne. I Danmark har man afbilledet ham “blot” med afhugget pandeskal, som han står med i hånden. En del kirker i Danmark har været indviet til Sct. Dionysius. Det er dog ikke sandsynligt, at Hansted kirke har været indviet til ham – vi har jo kun hovedet hængende; det er sikkert kommet et andet sted fra. Dionysius har helgendag den 9. oktober. Hans navn blev på dansk til Dines fra det 14. århundrede og blev siden almindeligt som personnavn”. [Hjemmeside for Hansted kirke]

Lars Dynesen har altså i 1781 mistet sin hustru Anne Marie Knudsdatter og er samme år blevet gift med Mette Nielsdatter. De får sønnen Dionysius i 1782 – han dør som spæd – og allerede året efter føder Mette en datter, Anne Marie, som dermed er opkaldt efter Lars’ afdøde hustru. Desværre dør også hun som spæd få dage senere. [Vejrup 1733-1788, opslag 54 og 47]

Yderligere en datter er dødfødt i 1784. Kort efter får en anden Nørre Vejrup borger Laust Michelsen og (en anden) Mette Nielsdatter en søn, de kalder Niels. Nu har jeg ikke længere styr på Michel Dynesens efterkommere, men navnet Michelsen er i 1700-tallet lige så almindeligt i Nørre Vejrup som Dynesen – og ved dåben af omtalte Niels er det Lars Dynesens hustru, der bærer barnet. I 1785 døbes Lars og Mettes søn Niels og nu er det omvendt Laust Michelsens hustru i Nørre Vejrup, som bærer barnet. Datteren Kiersten bliver døbt i 1786, og nu er det Otto Ibsens hustru, der bærer, og blandt fadderne er nævnt Niels Lundholm i Knoldkier. Datteren Mette født i 1787 dør som spæd, 4 dage gammel. Det samme sker med sønnen Dynnes født i 1788, han lever kun ganske få uger. [Vejrup 1733-1788, diverse opslag; Vejrup 1788-1824, opslag 164]

Vejrup Kirke omkring 1910. Her er flere generationer af slægten blevet døbt, konfirmeret, gift og begravet. Den ældste del af bygningen er skibet, der stammer fra 1100-tallet. Koret er bygget til i 1530 og våbenhuset i 1788. Billedet er gengivet fra ”Vejrup bogen”, 2005.

Dødeligheden er stor på dette tidspunkt i historien, og i løbet af de næste syv-otte år føder Mette ikke mindre end 5 børn, der alle dør som helt spæde. Den første er Ana Maria født i 1789, og de næste børn er en dreng født 1790, en pige født 1792, en dreng født 1794 og en dreng født i 1796. Alle er enten dødfødte eller dør som helt spæde.

En række af Lars Dynesen og Mette Nielsdatters børn dør som helt spæde, her en dødfødt datter i kirkeåret 1784 til 1785. [Vejrup 1733-1788, opslag 47]

Sønnen født i 1796 får navnet Peder, og det er Jes Nielsens hustru i Nørre Vejrup, som bærer barnet. Desuden deltager Laust Lundholm af Vibæk, Søren Hansen og Hans Nielsen af Sønder Vejrup, Morten Christensens datter og Niels Pedersens hustru af Nørre Vejrup. [Vejrup 1788-1824, opslag 87]

Den næste søn født i 1798 er den første siden Niels født i 1785, der overlever – og han får navnet Dynnes Larsen. Det er i betragtning af spædbørnsdødeligheden ekstra heldigt, at han lever – for netop Dynnes bliver omkring 20 år senere gift med Johanne Mogensdatter og får sønnen Lars Dynnesen, som deltager i krigen mod Preussen i 1848-50 og er min tipoldefar.

Dynnes Larsen døbt i Vejrup 1798.

Søren Hansens kone i Sønder Vejrup bærer Dynnes til dåben, og fadderne er Christen Hansen og Peder Ottosen af Nørre Vejrup, Christian Lundholm af Vibæk, Niels Pedersens hustru af Nørre Vejrup og Karen Pedersdatter af Lokkisgaard. [Vejrup 1788-1824, opslag 90] Datteren Kiesten Marie bliver døbt i år 1800, og nu er det Laust Lundholms hustru i Vibæk, der bærer barnet, og blandt fadderne nævnes Christian Lundholm i Vibæk og Jens Pedersen i Lokkisgaard. [Vejrup 1788-1824, opslag 92]

Sammenlagt føder Lars’ første kone, Anne Marie Knudsdatter, i perioden 1774 til 1781 5 børn – og hans anden kone, Mette Nielsdatter, i perioden 1782 til 1800 yderligere 13 børn. Mindst halvdelen af børnene dør som spæde, og fra det første ægteskab er det kun Inger Larsdatter og fra andet ægteskab kun Niels Larsen, Dynnes Larsen og Kiesten Marie Larsdatter, der lever til de bliver voksne.

Maleri af Jens Juel (1745-1802]: Et uvejr bygger op bag en gård på Sjælland, cirka 1785.

Fra de sidste tiår af 1700-tallet ved vi fra folketællingerne, hvor mange der boede i fæstegårdene og i fæstehusene, og det billede har med stor sandsynlighed været det samme også i begyndelsen af århundredet. På bondegården lever typisk manden og konen, et eller to mindre børn samt en karl, mange steder dog både en karl og en pige. På nogle af gårdene bor også mandens gamle far eller mor ”på aftægt”. Både gårdmandsfamilien og husmandsfamilien har typisk en større børneflok, end folketællingerne umiddelbart viser. De hjemmeværende børn er kun de mindste, der også hjælper med i det daglige. Når børnene når ni-tiårsalderen, kommer de ud at tjene hos fremmede, drengene lidt tidligere end pigerne. I den alder er børnene store nok til, at drengen kan lede den forreste af de fire til seks heste, der trækker den tunge hjulplov, og til at flytte kreaturer, der er tøjret for at græsse, og pigen kan se efter høns og gæs, passe gårdens mindste børn og gå til hånde i huset. [Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 9, s. 58.]

Lars Dynesen og Mette Nielsdatters familie registreres ved folketællingen i 1787 på følgende måde:

Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , , 10.Fam, FT-1787
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Dynesen, 38, Gift, Husbond, Bonde og Gaardmand,
Mette Nielsdatter, 30, Gift, Madmoder, ,
Jens Larsen, 12, Ugift, Hans barn af 1 Ægteskab, ,
Inger Larsdatter, 10, Ugift, Hans barn af 1 Ægteskab, ,
Niels Larsen, 1, Ugift, Deres barn, ,
Dynes Pedersen, 70, Enkemand, Husbondens fader, Indsidder,

Alle tre børn bor altså stadig hjemme på dette tidspunkt – og i husholdningen er også Lars’ gamle far Dynes Pedersen. Da Dynes ti år senere dør som 80-årig overgår fæstebrevet som tidligere nævnt til Lars Dynesen og Mette Nielsdatter.

Gården på Matrikel 7a i Nørre Vejrup, den 20. november 2005. Ingen af bygningerne stammer tilbage fra Lars Dynesens og Mette Nielsdatters tid i perioden omkring år 1800. Stuehuset er efter sigende fra cirka 1850 og tilbygningerne fra 1911. Men gården har ligget på dette sted altid, og jorden er den samme, som da den blev dyrket af Dynes Michelsen, Peder Dynesen, Dynes Pedersen, Lars Dynesen og Niels Larsen fra cirka 1670 til 1821, altså i 150 år.

Johannes M. Dinnesen er Lars Dynesens tipoldebarn født 1891. Johannes har som 17-årig i 1908 malet dette billede af en bondegård, som minder lidt om slægtsgården i Nørre Vejrup.

Ved folketællingen i 1801 ser billedet således ud:

Ribe, Gørding, Vejrup, Nør. Vejrup, , , 4. fam, FT-1801
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Dynesen, 51, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer,
Mette Nielsdatter, 45, Gift, hans Kone, ,
Niels Larsen, 16, Ugift, Deres Børn, ,
Dynnes Larsen, 3, Ugift, Deres Børn, ,
Kiesten Marie Larsdatter, 1, Ugift, Deres Børn, ,
Maren Hansdatter, 51, Ugift, Ikke af Familien, Inderste, lever af at spinde og væve,
Niels Hansen, 13, Ugift, hendes Søn uden for Ægteskab, ,

Datteren Inger fra Lars’ første ægteskab har forladt hjemmet, men ud over to mindste, Dynnes og Kiesten Marie, bor den 16-årige Niels stadig hjemme. Niels har formodentlig på dette tidspunkt fungeret som fuldgod erstatning for en karl og er samtidig i færd med at blive kørt i stilling som den, der om ikke så mange år skal overtage gården efter Lars. På gården bor desuden et par pensionærer og tjenestefolk, Marie Hansdatter og hendes søn uden for ægteskab, 13-årige Niels Hansen.

Sønnen Jens Larsen fra Lars’ første ægteskab dør som 14-årig i 1789. Jeg har kigget efter datteren Inger Larsdatter i folketællingerne fra fra 1801 og fremefter, men forgæves. Måske dør også hun allerede som ung. Søsteren Kiersten Marie Larsdatter født i 1800 er ved folketællingen 1840 registreret som 40 år gammel, husmandsenke og bosiddende i Nørre Lourup ved Gørding med 4 børn i alderen 4 til 13 (hhv. Lars, Jens, Dynnes og Anne Marie, alle hedder Mikkelsen til efternavn) og en 25-årig indsidder, Morten Nielsen, som ”lever af muurarbejde”. Ved folketællingen fem år senere i 1845 er Kiersten Marie, nu bosiddende i Bjøvlund ved Gørding, blevet gift med den 16 år yngre Morten Nielsen, og den mindste datter Anne Marie bor som 8-årig stadig hjemme.

Jens Juels maleri ”Uvejrslandskab”, 1782.

Begge de ovenstående to folketællinger viser, at Lars og Mette hører til blandt gårdmændene i landsbyen. I alt registreres 16 husstande i Nørre Vejrup i 1787: Peder Nielsen og Maren Hansdatter (5 personer), Margrethe Madsdatter, enke (5), Jens Pedersen og Else Pedersdatter (2), Christian Hansen og Ellen Jensdatter (5), Peder Hansen og Else Mortensdatter (5), Morten Christensen og Lene Andersdatter (3), Laust Michelsen og Mette Nielsdatter (4), Anders Jensen og Kirsten Christensdatter (2), Otto Ibsen og Johanne Pedersdatter (8), Lars Dynesen og Mette Nielsdatter (6), Niels Enevoldsen og Karen Hansdatter (2), Jens Madsen og Ane Michelsdatter (2), Søren Nielsen og Ana Hansdatter (3), Jørgen Hansen og Maren Jensdatter (4), Mads Jensen og Sicilie Pedersdatter (5) og Niels Jessen og Kirsten Hansdatter (2) – altså i alt kun 63 sjæle. Hertil kommer i umiddelbar nærhed et tilsvarende antal husstande i Sønder Vejrup, 4 huse i Vibæk, 3 i Nørre Grisbæk, 5 i Sønder Grisbæk og desuden de større landbrug Rebelsiggaard, Knoldkier og Lochisgaard i omegnen samt Annexgaarden i selve Vejrup. Hele dette samfund, som udgør Vejrup Sogn omkring den lille kirke i Nørre Vejrup, består i 1787 af godt 200 personer, som næsten alle er beskæftiget ved landbrug.

Af de 16 husstande i Nørre Vejrup 1787 er ud over Lars Dynesen og Mette Nielsdatter sjovt nok også parret Jørgen Hansen og Maren Jensdatter mine tip-tip-tip oldeforældre... Jørgen og Maren, født henholdsvis 1736 og 1753, er i lige fædrene linje tipoldeforældre til min farmor Mathea Kristine Jensen f. 1889. Deres ældste søn Jens Jørgensen f. 1782 er Matheas oldefar; hans søn Peder Christian Jensen f. 1828 er Matheas bedstefar og far til hendes far Jens Jørgen Jensen f. 1861. Da Jørgen og Marens søn Jens bliver døbt i Vejrup Kirke den 2. juni 1782 bliver han båret af Jens Madsens hustru og blandt fadderne nævnes Otto Ibsen, Niels Jensen, Mads Mortensen, Niels Jensens hustru og Maren Christensdatter, alle af Nørre Vejrup. Lars Dynesen og Mette Nielsdatter nævnes ikke, men de har måske alligevel været til stede i kirken den dag. Nogle år senere, nemlig da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke, nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne – og disse to af mine 32 3xtip oldeforældrepar har altså med sikkerhed kendt hinanden. [Vejrup 1788-1824, opslag 83]

Da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne: ”Søren Hansen Datter Kiesten fra Nørre Bramminge Sogn bar det. Cristen Hansen i N. Vejrup, Lars Dynesen ibid., Peder Nielsens Søn Niels ibid., Mads Jensens Hustru ibid., Jes Nielsens Hustru ibid.” [Vejrup 1788-1824, opslag 83]

Billedet er stort set det samme ved folketællingen i Nørre Vejrup fjorten år senere i 1801. Der registreres igen 16 husstande, og for størstedelens vedkommende er det de samme familier, som bliver nævnt – herunder Morten Christensen og Lene Andersdatter, Laust Michelsen og Mette Nielsdatter, Lars Dynesen og Mette Nielsdatter, Niels Enevoldsen og Karen Hansdatter, Søren Nielsen og Anna Hansdatter, Mads Jensen og Zidsel Pedersdatter samt Jørgen Nielsen og Maren Jensdatter. Sidstnævnte familie er sandsynligvis identisk med Jørgen Hansen og Maren Jensdatter nævnt i folketællingen 1787. Jørgen og Maren opgives til at være henholdsvis 51 og 34 år i 1787 og 63 og 51 i 1801, og det passer jo næsten ”i runde tal” – og i begge tilfælde benævnes Jørgen som ”husmand og skrædder”. Otto Ibsen og Johanne Pedersdatter bor nu på aftægt hos sønnen Peder Ottosen, og det samme gør Niels Jessen og Kirsten Hansdatter hos sønnen Jess Nielsen, Jens Pedersen og Else Knudsdatter hos sønnen Johan Jensen, Peder Nielsen og Maren Hansdatter hos sønnen Niels Pedersen og Christian Hansen og Ellen Jensdatter hos sønnen Hans Christensen. Dermed er 12 af de 16 familier gengangere. Traditionen for tregenerationsfamilien, hvor de ældste bor på aftægt på gården hos søn og svigerdatter, ser altså ud til at være meget stærk i Vejrup Sogn. I alt bor der i Nørre Vejrup i 1801 79 mennesker – og i hele sognet 265.

Klip fra folketællingen 1801. Efter Lars Dynesen, Mette Nielsdatter og sønnen Niels Larsen

står Dynnes Larsen nævnt i fjerde linje, 3 år gammel.

I Nørre Vejrup vokser lille Dynnes op i det første årti af 1800-tallet og bliver konfirmeret i Vejrup Kirke i 1813. I kirkebogen er i den anledning noteret følgende: ”Dynnes Larsen i Nørre Vejrup. Forældre: Aftægtsmand Lars Dynnesen og Mette Nielsdatter i Nørre Vejrup. Døbt: 12. august 1798. Dom angående kundskab og opførsel: Begge dele god.” [Vejrup 1812-1826, opslag 16] Lars går på aftægt og afhænder gården til sønnen Niels i 1811, og senere fortæller kirkebogen, at Lars dør den 14. december og bliver begravet den 21. december 1817. ”Las Dynnesen. Aftægtsmand i Nørre Vejrup. 66 år”, noterer præsten eller degnen i listen over døde i sognet. [Vejrup 1812-1826, opslag 36]

Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter.

Nogle år efter konfirmationen i 1813 og faderen Lars Dynesens død i 1817 kommer Dynnes i tjeneste på Endrup Mølle i landsbyen Endrup tre-fire kilometer vest for Nørre Vejrup. Det fremgår af kirkebogen, da Dynnes i 1819 nævnes blandt fadderne ved en dåb i Vejrup kirke. Det er Dynnes Larsens storebror Niels Larsen og hustru Johanne Madsdatter, der døber datteren Zidsel – og Dynnes omtales her som ’Ungkarl Dynnes Larsen af Endrup Mølle’. [Vejrup 1788-1824, opslag 119]

Klip fra Vejrup kirkebog 1819: ’Ungkarl Dynnes Larsen af Endrup Mølle’ er blandt fadderne ved en dåb.

Omkring dette tidspunkt i 1819 møder Dynnes som cirka 21-årig pigen Johanne Mogensdatter, der stammer fra nabosognet Aastrup, og som er et par år ældre end Dynnes. Parret bliver gift i Aastrup Kirke i 1819.

’Dynnes Larsen af Endrup Mølle, af Bonde Stand, 22 Aar gammel – og Johanne Mogens Datter Bonde Pige af Terpling, 24 Aar’ bliver gift i Aastrup kirke den 15. oktober 1819. [Aastrup 1815-1829, opslag 33]

Forloverne ved brylluppet er Jes Nielsen af Nørre Vejrup og Mogens Jensen af Terpling. [Aastrup 1815-1829, opslag 33] Førstnævnte er en bror til Dynnes Larsens mor, Mette Nielsdatter. Sidstnævnte er Johanne Mogensdatters far. Året efter får parret sønnen Lars Dynnesen, der bliver døbt i Vejrup i slutningen af året 1820. ”26. december 1820. Indsidder Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatters søn i Nørre Vejrup. Lars, født 10. november i 1820. Faddere: Kjersten Maria, afg. Lars Dynnesens datter.” [Vejrup 1788-1824, opslag 121] Sønnen Lars Dynnesen er dermed opkaldt efter sin farfar – som er død tre år tidligere.

Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatters søn Lars Dynnesen døbt i Vejrup kirke 1820.

”Indsidder” kaldes altså 22-årige Dynnes Larsen i kirkebogen. Det er det samme som ”inderste” og betyder i følge ordbøgerne for slægtsforskere på Internettet en ”jordløs person, der bor til leje hos en bonde eller husmand”. Måske bor Dynnes og Johanne midlertidigt hos Dynnes’ ældre bror Niels Larsen og hans hustru Johanne Madsdatter, som jo i 1811 har overtaget slægtsgården i Nørre Vejrup efter Lars Dynnesen og Mette Nielsdatter.

Dynnesen af Ansager – og af Kalispell, Montana.

Det er bedstemor Mette Nielsdatter, der bærer barnet, da Niels Larsen og Johanne Madsdatter døber sønnen Lars Nielsen i 1814. [Vejrup 1788-1824, opslag 114] I 1817 får parret sønnen Mads og i 1823 en søn, der får navnet Dynnes. [Vejrup 1788-1824, opslag 116 og 125] En Lambert Gregersen overtager gården allerede i 1821, og kort efter flytter Niels Larsen og Johanne Madsdatter til Holsted, hvor de er registreret ved folketællingerne i 1834 og 1840. I 1834 har parret tre hjemmeboende børn: Mads Nielsen på 16, Zidsel Nielsdatter på 15 og Dynnes Nielsen på 11. I 1845 er Johanne som 64-årig enke og bor nu i en større husholdning, stadig med Dynnes – nu 22 – som hjemmeboende. Fem år senere i 1850 er Dynnes Nielsen som 27-årig blevet gift med Ane Magrethe Georgsen og ernærer sig og familien som husmand i Holsted. Det unge par har en søn på to år, Lauge Dynnesen. Mange år senere, i 1880, finder vi familien i denne husstand i Stenderup By i Ansager sogn.

Ribe, Øster Horne, Ansager, Stenderup By, Et Hus, 10, FT-1880, D3763
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Dynes Nielsen 56 Gift Husfader Vejrup Sogn, Ribe Amt
Ane Margrethe Georgsen 55 Gift Husmoder Holsted Sogn, Ribe Amt
Hanne Dynesen 15 Ugift Deres Barn Ansager Sogn, Ribe Amt
Jens Christian Dynesen 16 Ugift Deres Barn Ansager Sogn, Ribe Amt
Ane Margrethe Dynesen Under 1 år Ugift Plejebarn Arrild Sogn, Tønder Amt
Hanne Marie Jakobsen 29 Ugift Næringsvej Væver Torstrup Sogn, Ribe Amt
Johannes Dynesen 22 Ugift Daglejer Ansager Sogn, Ribe Amt

I forhold til min egen slægtshistorie er denne familie et sidespor. Niels Larsen er Dynnes Larsens storebror, og Niels Larsens søn Dynnes Nielsen f. 1823 er fætter til min tipoldefar Lars Dynnesen f. 1820. Begge får børn med efternavnet Dynnesen – og ovenstående er blot medtaget for ganske kort at præcisere sammenhængen mellem de to Dynnesen-slægter. Begge har samme rødder i Nørre Vejrup.

Til højre Dynnes Nielsen og Ane Margrethe Georgsen, cirka 1890. Til venstre parrets søn Niels Jessen Dynnesen i dansk soldateruniform, cirka 1880. Niels Jessen Dynnesen emigrerede i 1891 til USA. Billederne er tilsendt i juni 2012 af Niels Dynnesons barnebarn Philip L. Dynneson, som bor i Kalispell, Montana.

Et par år efter jeg har skrevet ovenstående linjer om Dynnesen-grenen i Holsted og Ansager, bliver jeg i juni 2012 kontaktet af Philip L. Dynneson, der bor i Kalispell, Montana, i USA, og som præsenterer sig som oldebarn af det ovennævnte par, Dynnes Nielsen og Ane Margrethe Georgsen. ˝My great grandparents are Dynnes Nielsen and Ane Margrethe Georgsen, and their son Niels Jessen Dynneson is my grandfather who immigrated to the United States November 9, 1891. The enclosed photos include one of Niels Dynneson’s parents (Dynnes Nielsen and Ane Margrethe Georgsen) and one of Niels Dynneson in his Danish military uniform˝. Det er jo fantastisk. Philip Dynneson fortæller videre, at han har ledt efter oplysninger om sin slægt på internettet, og det er ved at søge på de nævnte navne – Dynnes Nielsen og Ane Margrethe Georgsen – at han er stødt på denne krønike, ˝Dynesen af Nørre Vejrup˝.

I was so excited to find your publication; we are having a Dynneson/Lindberg Reunion this summer and are working on writing a family history of members of Dynnes Nielsen and Ane Margrethe Georgsen family who immigrated to the United States and Canada. Two of Dynnes and Ane’s sons married Lindberg sisters who also immigrated from Denmark to the United States. Information about the Dynneson family in Denmark has been an oral history passed down from my grandfather to my aunts and uncles with no documentation or records to authenticate the stories. Your publication with the documentations and illustrations authenticates our oral history. I would like to request permission to include parts of your publication into our family history.

Oplysninger om Dynneson familiens rødder i Danmark er altså blevet givet videre gennem generationerne som mundtlige overleveringer, men uden dokumentation eller skriftlige optegnelser af nogen art – lige indtil Philip L. Dynneson støder på denne krønike, som på én gang bekræfter og dokumenterer de mundtlige overleveringer. Det er da en fantastisk historie.

Niels Jessen Dynnesen bliver født den 27. april 1861 i landsbyen Stenderup i Ansager sogn. Forældrene er ’Huusmand Dynes Nielsen og Hustru Anna Margrethe Georgsdatter’. [Ansager 1855-1871, opslag 15]

Niels Jessen Dynesen bliver født den 27. april 1861. Forældrene er Huusmand Dynes Nielsen og Hustru Anna Margrethe Georgsdatter i Stendrup. [Ansager 1855-1871, opslag 15]

Overraskende nok står Niels ikke opført sammen med resten af familien ved folketællingen i 1870:

Ribe, Øster Horne, Ansager, Stendrup, Huus, 51, FT-1870, D5792
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Dynes Nielsen 46 Gift Huusfader Jordbruger Veirup Sogn, Ribe Amt
Anna Margrethe Georgsen 45 Gift Huusmoder Holsted Sogn, Ribe Amt
Niels Andersen Dynnesen 19 Ugift Deres søn Holsted Sogn, Ribe Amt
Johannes Dynnesen 12 Ugift Deres søn Stendrup, R.a.
Inger Maria Dynnesen 10 Ugift Deres datter Stendrup, Ribe Amt
Hanne Dynnesen 6 Ugift Deres datter Stendrup, Ribe Amt
Jens Christian Dynnesen 5 Ugift Deres søn Stendrup, Ribe Amt

Det skyldes, at han på dette tidspunkt bor hos sin morbror og dennes familie i landsbyen Nørre Holsted:

Ribe, Malt, Holsted, Nørre Holsted, huus, 45 [15], FT-1870, C0406
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Laurids Georgsen 49 Gift huesfader avsbedrevt Holsted Ribe amt
Magrete Nielsen 52 Gift huesmoder Veirup Ribe amt
Niels J Dynesen 8 Ugift – – Ansager Ribe amt

Hvorfor Niels på dette tidspunkt bor hos sin morbror Laurids Georgsen, kan vi ikke vide. Selv om han kun er otte år gammel, er han måske sendt ud for at tjene...?

Niels Jessen Dynnesens far er Dynnes Nielsen – og her har vi Dynnes som 18-årig i 1840 og som 11-årig i 1834:

Ribe, Malt, Holsted, Nørre Holsted, et huus, 18, FT-1840, B6007
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Larsen 57 Gift huusmand, lever af sin jordlod
Johanne Madsen 61 Gift hans kone
Dynnes Nielsen 18 Ugift deres søn

Ribe, Malt, Holsted, Nør Holsted, et huus, 10, FT-1834, B5745
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Larsen 48 Gift lever af sin jordlod
Johanne Madsdatter 52 Gift hans kone
Mads Nielsen 16 Ugift deres søn
Dynes Nielsen 11 Ugift deres søn
Zidsel Nielsdatter 15 Ugift deres datter

Navnene på Dynnes Nielsens forældre er altså Niels Larsen og Johanne Madsdatter. I følge folketællingerne ovenfor er Dynnes født i Vejrup sogn – og det bliver bekræftet med et opslag i kirkebogen.

Klip fra Vejrup kirkebog anno 1823. Niels Larsen og Johanne Madsdatter af Nørre Vejrup døber den 29. juni 1823 sønnen Dynnes i Vejrup kirke. [Vejrup 1788-1824, opslag 125]

Dynnes Nielsen er født og hjemmedøbt den 11. maj 1823, og dåben bliver bekræftet i kirken den 29. juni. Navnene på fadderne er følgende: ”Enkekone Johanne Dynnesen fød Mogensdatter i Darum Præstegaard, Anna Johanne Nielsdatter i S. Weirup, Ungkarl Niels Lytken (?) i N. Weirup, Husmand Michel Christensen i N. Lourup, Aftægtsmand Mads Jensen i N. Weirup”. Sidstnævnte, aftægtsmand Mads Jensen i Nørre Vejrup, er barnemoderen Johanne Madsdatters far – hvilket også bekræftes af folketællingerne i 1787 og 1801.

’Enkekone Johanne Dynnesen fød Mogensdatter’, som nævnes først blandt fadderne, er min egen tip-tip oldemor og forældreparrets svigerinde, Johanne Mogensdatter f. 1794. Johanne bliver i året 1819 gift med Dynnes Larsen f. 1798. Dynnes Larsen er lillebror til barnefaderen Niels Larsen i ovennævnte dåb. Johanne Mogensdatter og Dynnes Larsen døber i 1820 i Vejrup kirke sønnen Lars Dynnesen. Dynnes Larsen dør som meget ung i 1821 eller 1822 (jeg har ikke kunnet finde hans begravelsesoptegnelse i kirkebogen), derfor er hustruen Johanne Mogensdatter her i 1823 enke og alenemor med sønnen Lars Dynnesen. Samtidig fortælles i dåbsoptegnelsen, at Johanne er i tjeneste i Darum præstegård. Det er en interessant oplysning – for hermed er der en forklaring på, hvordan Johanne møder ’Ungkarl Peder Hansen’, som hun den 18. oktober 1823 bliver gift med i Darum kirke. Læs mere om Johanne Mogensdatter f. 1794, Dynnes Larsen f. 1798 og sønnen Lars Dynnesen f. 1820 i krøniken Tilfældets mystik.

Dynnes Nielsens far, Niels Larsen, er ligeledes født i Vejrup – i følge folketællingen ovenfor omkring 1785-1786, dvs. han må være omkring 16 ved folketællingen 1801 og omkring 1 år gammel ved tællingen i 1787.

Ribe, Gørding, Vejrup, Nør. Vejrup, , 4. fam, FT-1801, B9153
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Dynesen 51 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Mette Nielsdatter 45 Gift hans Kone
Niels Larsen 16 Ugift Deres Børn
Dynnes Larsen 3 Ugift Deres Børn
Kiesten Marie Larsdatter 1 Ugift Deres Børn

Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , 10.Fam, FT-1787, C1729
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Dynesen 38 Gift Husbond Bonde og Gaardmand
Mette Nielsdatter 30 Gift Madmoder
Jens Larsen 12 Ugift Hans barn af 1 Ægteskab
Inger Larsdatter 10 Ugift Hans barn af 1 Ægteskab
Niels Larsen 1 Ugift Deres barn
Dynes Pedersen 70 Enkemand Husbondens fader Indsidder

Vi har set disse to optegnelser mange gange før og kender jo netop denne familie særdeles godt. Det er Lars Dynesen og Mette Nielsdatter, mine tre gange tipoldeforældre – og dette par er altså USA immigranten Niels Jessen Dynnesons oldeforældre. Niels Jessen Dynnesons far Dynnes Nielsen f. 1823 er fætter til min tipoldefar Lars Dynnesen f. 1820. Dynnes Nielsen og Lars Dynnesen er sønner af de to brødre Niels Larsen f. 1785 og Dynnes Larsen f. 1798 – og de to brødre Niels og Dynnes er sønner af parret Lars Dynesen og Mette Nielsdatter.

Dermed har Dynneson familien i USA dokumentation for følgende anetavle i lige fædrene linje fra immigranten Niels Jessen Dynneson og seks generationer bagud i tiden til stamparret Dynes Michelsen f. 1633 og Maren ’Dyneskone’ f. 1640.

Niels Jessen Dynneson 1861-1940

Dynnes Nielsen 1823-18xx
Ane Margrethe Georgsen 1824-18xx

Niels Larsen 1785-1841
Johanne Madsdatter 1781-184x

Lars Dynesen 1751-1817
Mette Nielsdatter 1756-18xx

Dynes Pedersen 1717-1796
Inger Larsdatter 1707-1775

Peder Dynesen 1682-1754
Kirsten Jensdatter 1691-1741

Dynes Michelsen 1633-1723
Maren ’Dyneskone’ Pedersdatter 1640-1727

Som nævnt ovenfor er denne familie i forhold til min egen slægtshistorie et sidespor. Historien er medtaget her, fordi den er spændende, og fordi det er påfaldende, at der efter Dynesen klanen i Nørre Vejrup i 1700-årene hermed er belæg for to grene af efterkommere med samme efternavn, Dynnesen. Navnet Dynnes har hele vejen op igennem denne slægt haft en særlig betydning. I alle led af slægten er der blevet sørget for, at et af drengebørnene fik navnet Dynnes – og hvis det pågældende barn døde, var det helt sikkert, at samme navn blev givet videre til den næstefødte søn i familien.

Nu tilbage til min tipoldefar Lars Dynnesen – landsoldaten, der deltog i treårskrigen fra 1848 til 1851.

Dynnesen efternavnet – skrevet af tipoldefar Lars Dynnesen i 1852.

Lars Dynnesen af Darum.

Lars Dynnesen mister i løbet af de allerførste leveår begge sine forældre. Hans far, Dynnes Larsen, dør, da Lars er bare 1 år, og fire år senere dør også hans mor, Johanne Mogensdatter. Hun er i mellemtiden som enke efter Dynnes blevet gift i 1823 med Peder Hansen i Darum. Også Peder bliver efterfølgende gift igen, og det er herefter hos stedforældrene, husmand og daglejer Peder Hansen Kudsk og hans anden hustru Margrethe Jørgensdatter, at Lars vokser op og har sin ungdom i 1820’erne til 1840’erne, blandt andet med arbejde i præstegården hos Pastor Jürgensen. Se meget mere herom i henholdsvis Dinnesens krønike og Tilfældets mystik 2.

Klip fra folketællingen 1834. I fjerdenederste linje ses Lars Dynnesen opført som 14 år, ugift og stedsøn hos Peder Hansen og Margrethe Jørgensdatter.

For Lars Dynnesen er der på sin vis tale om et trin ned ad den sociale rangstige i forhold til forfædrenes status af gårdmænd i Nørre Vejrup. Hos Peder Hansen og familie vokser han op i et mere beskedent husmandshjem, kommer i længerevarende krigstjeneste som landsoldat og bliver selv efterfølgende ”boelsmand”, hvilket vil sige husmand, i Oksenvad Sogn syd for Kongeåen. Lars’ biologiske forældre Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter er døde, og hans farbror Niels Larsen med familie har afhændet slægtsgården i Nørre Vejrup og bosat sig i Holsted. Dynesen-æraen i Vejrup er kort sagt forbi – selv om andre efterkommere efter Dynes Michelsen og Maren Dyneskone, altså slægtninge efter Peder Dynesens søskende Peder den ældre, Woldborg, Michel og Niels i starten af 1700-tallet, formodentlig stadig slår deres folder på egnen. Men Dynesen-navnet har i 1820’erne forladt Vejrup og søgt nye græsgange.

De ældste kendte forfædre Dynes Michelsen og Maren Dyneskone dør i Vejrup 1723 og 1727.

Øverst: ”Dca (Dominica = Søndag) 14. p. (post = efter) Trinit (14. efter Trinitatis = 29. august i 1723) sept: (=sepultus, begravet) Dynis Michelsøn N: Wejrup æt: (ætatis = alder) 89. [Vejrup 1721-1740, opslag 27]

Nederst: ”Dca (søndag) Sexag. (Sexagesima = 16. febr. i 1727) sep. (begravet) Maren Dynis Kone i N. W æt: 86” [Vejrup 1721-1740, opslag 29]

Før Dynes og Maren.

Dynes Michelsen og Maren Dyneskone er de ældste kendte stamfædre i slægten. Marens rigtige efternavn nævnes aldrig i Vejrup kirkebog, hun bliver altid kaldt Maren Dyneskone, også da hun bliver begravet i 1727. Men der findes en lille historie, som kan tyde på, at Marens rigtige efternavn er Pedersdatter. Egon Hansen fortæller i DIS-forum følgende:

Jeg har et skifte fra Ribe 1753. En enlig kvinde, Valborg Pedersdatter, født cirka 1678 er død. Dynes Jensen Rebslager anmelder dødsfaldet. Han mener at være eneste retmæssige arving, idet han påstår, at Valborg skulle være hans mormors søster. Ved næste bosbehandling melder der sig to andre arvinger, Peder Dynesen og Michel Dynesen fra Vejrup, som siger at de er Valborgs ˝kødelige søskendebørn˝. De to er morbrødre til Dynes Rebslager i Ribe. og Peders datter Maren boede hos og hjalp den gamle dame, som nu er død.

Den nævnte Dynes Jensen Rebslager er søn af Peder og Michel Dynesens søster, Woldborg Dynesdatter. Begge påstande – at afdøde Valborg er en søster til Dynes Jensens mormor, og at Valborg er en søster til Dynesen brødrenes mor i Vejrup peger på den samme kvinde, nemlig Maren Dyneskone. Da afdøde Valborg har navnet Pedersdatter, er hendes søster Maren jo også en Pedersdatter – og Maren Dyneskones rigtige navn er derfor Maren Pedersdatter født 1641.

Som nævnt ovenfor har materialet tilsendt fra Bent Schmidt i november 2012 bekræftet dette. Navnet på Dynes Michelsens hustru er Maren Pedersdatter. Og ikke nok med det. Bent har minsandten også et bud på navnene på deres forældre – altså mine egne 7xtip oldeforældre, nemlig henholdsvis Michel Nielsen og Woldborg Ndatter og Peder Eskesen og Anne Ndatter, alle fire født omkring år 1600.

Noter:

Note 1) På side 1 i Vejrup Sogns ældste kirkebog nævnes en Dinis Jørgensen af Sønder Vejrup som ophav til datteren Anne Dynesdatter født 1677 [Vejrup 1676-1720, opslag 140] – og samme Dinis (eller Dynes) er sandsynligvis også far til Jørgen Dynesen, som ifølge kirkebogen i 1687 bliver gift med Kirsten Sørensdatter. Jørgen Dynesen deltager sammen med Peder Dynesen den ældre i en barnedåb i Sønder Vejrup i 1692. [Vejrup 1676-1720, opslag 149] I 1693 døber en Marie Else Dynesdatter af Sønder Vejrup et uægte barn, som får navnet Christian [samme, opslag 152] – og i 1698 dør en Johanne Dyneskone af Sønder Vejrup, 65 år gammel. [Samme, opslag 199] Kernen i denne sidehistorie er, at parallelt med parret Dynes Michelsen / Maren Dyneskone i Nørre Vejrup findes i samme periode en Dynes Jørgensen / Johanne Dyneskone i Sdr. Vejrup. Børn af sidstnævnte familie er Jørgen Dynesen, Marie Dynesdatter, Anne Dynesdatter og – muligvis – Peder Dynesen den ældre.

Henvisninger:

Dinnesens krønike: Den overordnede slægtskrønike.

Tilfældets mystik: Den detaljerede slægtskrønike – om farmor Matheas og farfar Johannes’ slægter i Ribe amt.

Kilder:

Kirkebøgerne i arkivalieronline.dk. [Kildehenvisninger til bestemte opslag i kirkebøgerne er placeret i teksten ovenfor].

Folketællingerne i dansk demografisk database.

Oplysninger i lokalhistoriske arkiver på nettet, bl.a. vejruparkiv.dk.

Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 8 og 9, København 1990.

Materiale tilsendt af Bent Schmidt, november 2012.

Illustrationer:

Illustrationerne består dels af egne fotos, dels af billeder og landkort fundet på nettet i diverse arkiver. Klip fra kirkebøgerne stammer fra de scannede kirkebøger i arkivalieronline.dk. Filerne er konverteret fra bitmap til gråtoner, og de enkelte udklip er renset for urenheder og overlappende tekster fra tekstlinjer før og efter. Det er ofte et møjsommeligt arbejde – men det bidrager til at fremhæve detaljerne.