Tilfældets mystik

 

Om farmor Matheas og farfar Johannes' slægter i Ribe amt

Dette efterskrift til Dinnesens krønike er første gang publiceret i januar 2007. Efterfølgende revisioner – i nyt layout og med en del tilføjelser – er fra 2011 og 2012. Seneste revision er fra marts 2016.

  

Siden de første udgaver af denne krønike er der på arkivalieronline foretaget nye scanninger af kirkebøgerne. Kvaliteten er blevet bedre og teksterne dermed lettere at læse. Men sidenummereringen af opslagene er ændret, så mine oprindelige kildehenvisninger ikke længere er korrekte. Ved gennemgangen af denne krønike i 2016 retter jeg så vidt muligt kildehenvisningerne, så de passer med den nye scanning. Kildehenvisninger med teksten 'ny udgave' efter sognenavn og årstal er rettet i forhold til den nye udgave af kirkebøgerne.

  

  

Sektion 1: Farmor Matheas slægt.

 

Efter senest at have sat navne på min mors slægt på både mødrene og fædrene side i henholdsvis Andersen af Erritsø og Mølleren af Han Herred vender jeg med denne historie tilbage til Dinnesens krønike skrevet i efteråret 2005. Dels er der i mellemtiden dukket nye oplysninger op, dels var jeg dengang så optaget af at spore baggrundene for slægtsnavnet Dinnesen, at jeg udelukkende fokuserede på rødderne for slægten i lige fædrene linje. Jeg forsømte med andre ord kvinderne i familien – farfar Johannes’ hustru Mathea, oldefar Jørgens hustru Laura, tip-oldefar Lars’ hustru Dorthea, tiptip-oldefar Dynnes’ hustru Johanne – men det rådes der nu bod på med dette efterskrift. Allerførst skal vi dog lige have rundet farfar Johannes M. Dinnesens amerikanske drøm.
 

Jørgen Dinnesen (til venstre) og sønnen Johannes hos fotografen i Gørding, cirka 1912 eller 1913. Måske er billedet taget, da Johannes blev udlært som maler i 1913.
 
Min farfar er Johannes Marinus Dinnesen, født den 11. oktober 1891 i Vejen som det fjerde barn i forældrene Jørgen og Lauras store børneflok på ni. Da Johannes er ti år gammel flytter familien i 1901 til Gørding, og her kommer Johannes senere i lære hos sin far og bliver i 1913 uddannet som malersvend. På omkring dette tidspunkt i første halvdel af 1910’erne, da Johannes er et par og tyve år gammel, har han planer om at følge i hælene på sin onkel og fætter og udvandre til USA. Men inden han kommer afsted, forelsker Johannes sig i en ung kvinde, som er i tjeneste hos en familie i Gørding eller Bramming.

 

Johannes har som malersvend arbejde i huset, og han lægger selvfølgelig mærke til den flotte pige, der også har et godt øje til ham, og som ofte ser sit snit til at bringe ham mad og andre godbidder fra køkkenet. Kvinden er Mathea Kristine Jensen, som er født i 1889 og dermed to år ældre end Johannes. De to unge bliver tiltrukket af hinanden, og en aften sætter Johannes en stige op til Matheas gavlværelse på overetagen under taget, kravler ind ad vinduet og bliver modtaget med åbne arme.
 
Onkel John fra Amerika.
  
Onklen, som er udvandret til Amerika, er min oldefar Jørgen Dinnesens ældre bror, Johannes Christian Dinnesen født den 29. maj 1858 i Oksenvad. [Oksenvad 1783-1860, opslag 500] Der er en 'Joh. Dinnesen' med familie på skibet Australia, som ankommer til New York City den 16. maj 1887 fra Hamburg i Tyskland:
 
Joh Dinnesen 29, joiner, from Denmark, going to New York
Cath 29, wife
Hulda 5, female
Olga 3, female
 

Klip fra passagerlisten, da skibet Australia ankommer fra Hamburg til New York City den 16. maj 1887.

 

De korrekte navne på børnene er Hulda f. 1882 og Holger f. 1883. [Vejle 1881-1891 ny udgave, opslag 155 og 35]

 

”Joiner” betyder snedker eller bygningssnedker – og det passer jo fint, da vi véd, at faderen Lars Dynnesen er bødker, og at begge Johannes’ to brødre, Peter og Jørgen, bliver udlært som håndværkere.

 

Tegning fra 1887 af immigranter, der ankommer til New York City.

 

Samme familie registreres i folketællingen år 1900 i Muskegon, Muskegon County, Michigan.
 
1900 Census in Muskegon, Muskegon County, Michigan, District 67, Sheet 19
Dennison, John Head, b. May 1858, 42, married 19 years, b. Denmark, immigrated 1887, in US 13 years, carpenter
Catherina Wife, b. Oct 1858, 41, married 19 years, b. Denmark, immigrated 1887, mother of 6 children where 4 were still living
Holga Son, b. Dec 1883, 16, b. Denmark, immigrated 1887
Peter Son, b. Apr 1890, 10, b. Michigan
Laurits Son, b. Mar 1893, 7, b. Michigan
 
Johannes hedder nu John Dennison og er ”carpenter”, dvs. tømrer eller snedker – og sønnen Laurits født 1893 er faktisk den jævnaldrende fætter, min farfar nævnte, da han en dag sidst i 1970’erne hos min mor i Ikast fortalte om sine planer om at forlade Danmark og rejse med onklen og hans familie til Amerika.

 

Onkel John fra Amerika og sønnen Laurits er på besøg i Danmark i foråret 1912, kort efter Johns hustru Anna Katrine er død i 1910 kun 51 år gammel. Passagerregistret fortæller, at John og Laurits den 25. maj 1912 vender tilbage til USA med skibet Adriatic fra Liverpool i England.

 

John er anført som ”John Dennison, 53 years old, married, a farmer, Danish, last residing in Muskegon, USA, home at 11 Charles Street in Muskegan, Michigan, going to Muskegon, Michigan, in the US, 28 years in Muskegon, and born in Uhestedt, Denmark”. Laurits registreres som ”Lawrence, 18 years old, born in the USA, going to Muskegon, and born in Muskegon, Michigan”. ”Uhestedt” er selvfølgelig lig med Ørsted i Oksenvad sogn, hvor John (Johannes) er født og opvokset.

 

Postkort-foto af dampskibet Adriatic.

 

Da Johannes og sønnen Laurits er vendt hjem til USA i 1912, bliver min farfars fætter Laurits omkring 1917 gift med Lillian Elsie Klatt, som er født i Wisconsin 1898 af tyske forældre. Parret får i 1919 sønnen Willard Lawrence Dennison, som i december 2006 i en alder af 87 år stadig var registreret bosiddende på denne adresse: 1785 Brojan Drive, Elm Grove, Wisconsin 53122-1328. [Oplysningerne i dette afsnit fra email-korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006] Efterfølgende kan jeg på ancestry.com i januar 2015 se, at Willard dør i 2012 som 93-årig.

 

For at få bekræftet disse oplysninger har jeg ledt efter Johannes i de danske folketællinger, og i januar 2015 finder jeg ham via søgemaskinen Danish Family Search i denne husholdning på adressen Søndergade 108 i Vejle:

 

Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Søndergade 108, Forhuset, Stuen, 1289, FT-1880, C5977 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anna Christine Løvendahl 78 Enke Huusmoder Veile

Henriette Jensine Løvendahl 44 Ugift Huusmoderens Datter Veile

Katrine Elisabeth Løvendahl 42 Ugift Huusmoderens Datter. stryger Fransk Veile

Anna Jensine Olsen 14 Ugift Tjenestepige Veile

Ester Kristine Jensen 14 Ugift Tjenestepige Jelling Sogn, Veile Amt

Johannes Christian Dinesen 21 Ugift Snedkersvend Østed, Bredstrup Sogn, Veile Amt

Hans Peter Christensen 18 Ugift Snedkerlærling Veile

 

Efternavnet er stavet forkert med kun et n, og oplysningen om fødested er upræcis. Johannes er født i Ørsted i Oksenvad sogn, ikke Bredstrup. Ud fra de amerikanske oplysninger ovenfor er Johannes blevet gift cirka 1881, altså et år efter folketællingen 1880, og jeg gætter derfor på, at han måske er blevet gift i netop Vejle. Det viser sig at være korrekt.

  

Klip fra Vejle 1865-1891 ny udgave, opslag 147. Klik på billedet for at se større udgave.

 

Ungkarl og snedkersvend Johannes Christian Dinnesen døbt den 1. juni 1858 i Oksenvad kirke bliver den 5. november 1881 gift med pigen Ane Cathrine Petersen døbt den 27. februar 1859 i Kolding kirke. [Vejle 1865-1891, opslag 147] Kirkebogen bekræfter dermed de amerikanske oplysninger ovenfor. Jørgen Dinnesens bror Johannes Christian Dinnesen er identisk med den John Dennison i Muskegon Michigan, som nævnes i den amerikanske folketælling år 1900, og navnet på hustruen er Ane Cathrine.

 

Efter brylluppet i 1881 bosætter parret sig i Vejle og får de efterfølgende år børnene Hulda Dorthea Josephine Dinnesen f. 1882, Holger Dinnesen f. 1883 og Jens Peter Laurits Dinnesen f. 1886. [Vejle 1881-1891, opslag 155, 35 og 66] Da parrets første barn Hulda bliver døbt i kirken den 16. april 1882 nævnes Johannes' to brødre Peter Dinnesen og Jørgen Dinnesen blandt fadderne. [Vejle 1881-1891, opslag 155]

 

Alle parrets tre børn er med på skibet, da Johannes og Ane Cathrine udvandrer til USA i 1887. det fremgår af den tyske passagerliste for skibet Australia ved afrejsen fra Hamburg.

 

Klip fra passagerlisten da skibet Australia forlader Hamburg i 1887. Klik på billedet for at se en større udgave.

 

Familien opgives at stamme fra Vejle, og Johannes står opført som 'Tischler', altså snedker. Spædbarnet Jens Peter Laurits, som er under et år gammel, er registreret som Laurits. Det betyder formodentlig, at Laurits (og ikke Jens Peter) har været barnets kaldenavn. Laurits er opkaldt efter Johannes' far i Ørsted, Lars Dynnesen. Som det fremgår nedenfor dør den lille søn som kun 6-årig i 1892, og året efter genbruges navnet Laurits ved dåben af den næstfølgende søn i 1893. Det er denne Laurits II f. 1893, der rejser med faderen John Dennison på familiebesøg i Danmark i 1912. 

  

Oakwood Cemetary i Muskegon Wisconsin. [fra findagrave.com]

 

Onkel John dør i Brookfield Illinois i 1923 og bliver i følge databasen RootsWeb begravet den 29. september 1923 på kirkegården Oakwood Cemetery i Muskegon Wisconsin. [RootsWeb 2009] Her er listen over begravede med efternavnet Dennison på denne kirkegård:

 

DENNISON Annie K.   21-Jul-1910 4-17-19

DENNISON Lawrence   7-Jun-1892 2-6-7

DENNISON Child of John   10-May-1895 2-6-7

DENNISON William   18-Jul-1897 13-17-6

DENNISON Robert A.   14-Jun-1902 4-F-Cir.

DENNISON John C.   27-Sep-1923 4-17-19

DENNISON Lloyd L.   19-Jun-1931 4-F-Cir.

DENNISON Nettie   19-Sep-1939 4-F-Cir.

DENNISON Ray O.   25-Feb-1967 4-F-Cir.

 

Det øverste navn 'Annie K.' er John Dennisons hustru Ane Cathrine. John er selv nævnt som begravet i 1923. Flere af de øvrige er sandsynligvis nogle af parrets børn. [Oakwood Cemetary, Muskegon] Lawrence Dennison, som er død i 1892, er sønnen Jens Peter Laurits født 1886.

  

Markeringsstenen ved Dennison familiegravstedet på Oakwood Cemetary

i Muskegon Wisconsin. [fra findagrave.com]

 

I januar 2015 korresponderer jeg med Susan Biedron fra Wisconsin, da jeg har set på nettet, at hun efterlyser oplysninger om John Dennison. Susan oplyser, at enkemanden John i marts 1919 bliver gift med  Anna Dorothea Ehrensing. Parret bor i Brookfield, Illinois, hvor John har en bagerforretning. John C. Dennison dør i Brookfield den 26. september 1923 og bliver begravet i Muskegon Michigan den 29. september.

 

I februar 2016 kommer jeg i kontakt med Michelle Meunier fra Florida, som er bestyrer af Dennison-familiegravstedet i Muskegon Wisconsin. John C. Dennison er Michelles tipoldefar. Hun fortæller, at John Dennison fik fire børn, der blev voksne: Hulda Dennison, Holga (Harry) Dennison, Peter George Dennison og Laurits (Lawrence) Dennison. Peter og Lawrence er født i Muskegon i henholdsvis 1890 og 1893. Michelle Meunier nedstammer fra John C. Dennison via sønnen Holger: John C. Dennison -> Holga (Harry) Dennison -> Virginia Mae Dennison -> David Ronald Charlton -> Michelle Renee Charlton-Meunier.

 

Den anden vej kan jeg jo bidrage med fyldige oplysninger om John Dennisons baggrund i Danmark, og efterfølgende hjælper jeg i april måned 2016 med også at skaffe oplysninger om hustruen Ane Cathrines aner. Jeg finder desuden de relevante opslag i Vejle kirkebog nævnt ovenfor i forbindelse med dåben af de tre børn Hulda, Holger og Laurits i henholdsvis 1882, 1883 og 1886.

 

Michelle Meunier oplyser blandt andet, at John C. Dennison i de to første årtier af 1900-tallet sammen med sønnen Holger Dinnesen og Holgers svigerfar Harry Edlund var medejer af et firma, der fremstillede vogne - 'North Side Carriage and Wagon Company'. Det er måske en medvirkende årsag til, at onkel John tilbød at betale for rejsen, hvis min farfar Johannes besluttede at udvandre til USA. Vognfirmaet kunne sikkert godt bruge en dygtig ung håndværksmaler.
 

Min farfar Johannes M. Dinnesen kom ikke afsted over Atlanterhavet til onkel John og fætter Laurits i Amerika. Havde han gjort det, ville verden have set anderledes ud – og for eksempel havde jeg ikke skrevet disse linjer.

 

Johannes og Matheas bryllupsbillede, 25. april 1915.
 

Johannes møder sin skæbne i Mathea og opgiver sin amerikanske drøm. Han og Mathea bliver kærester og gifter sig den 25. april 1915. Parret bosætter sig i Andst lidt øst for Gørding, og her er deres ældste søn Gunnar, min far, født den 5. april 1916. Jeg har aldrig kendt min farmor Mathea. Hun dør desværre alt for tidligt i 1927, da min far kun er elleve år gammel.

 

Farfar Johannes nævnte somme tider onklen i Amerika og tænkte tit over, hvad der mon var blevet af familien i De Forenede Stater. Han ville helt sikkert have sat stor pris på det, hvis jeg kunne have vist ham disse oplysninger.
 
1. Farmor Matheas slægt.
  

Farmor Matheas forældre, Jens Jørgen Jensen og Ingeborg Pedersen, cirka 1925.

[Fra Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...]
  
Min farmor Mathea er som sagt født den 9. august 1889, mens hendes far er mølleforpagter på Grene Mølle ved Aastrup lidt nord for Gørding og Bramming. Hendes forældre er Jens Jørgen Jensen født 1861 og hustru Ingeborg Pedersen født 1864. En del oplysninger om farmor Matheas slægt får jeg forærende gennem en ”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia 1957 og ajourført 1982. Peder Christian Jensen, som er nævnt i titlen for slægtsbogen, er far til møller Jens Jørgen Jensen i Grene og dermed Matheas farfar.

 

Slægtsbogen har dog visse begrænsninger, dels fokuserer den mest på nyere tid ved at opliste alle Peder Christian Jensens børn og børnebørn og samtlige deres moderne efterkommere (og da Peder fik 6 børn og 31 børnebørn, er det faktisk temmelig mange), dels fortæller den bagud i tiden kun om Matheas slægt i lige fædrene linje.
 

Grene Mølle. Tegning af Johannes M. Dinnesen, 1938. Bag på bil-
ledet har Anna Dinnesen skrevet: ”Farmors (Matheas) fødehjem”.
 
Slægtsbogen fortæller, at Mathea går i Jerne skole og kommer ud at tjene som 9-årig i 1898. Hun er i den samme plads indtil sin konfirmation fem år senere. Herefter tjener hun på en gård i Darum i to-tre år, og senere har hun plads hos købmand Bertelsen i Bramming. Mathea er den ældste blandt i alt 9 søskende. De fleste er født i hurtig rækkefølge i løbet af 1890’erne – og det kan meget vel være en af årsagerne til, at Mathea kommer ud at tjene allerede som 9-årig.

 

På dette tidspunkt i 1898 har forældrene Jens Jørgen Jensen og Ingeborg Pedersen allerede seks småbørn under ti år i huset. De senere folketællinger er endnu ikke tilgængelige på Internettet, men her er den unge familie i 1890, da Mathea Kristine kun er 1 år:
 
Ribe, Gørding, Aastrup, Grene, et Hus, 2f3, FT-1890, C1919
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgen Jensen 28 Gift Husfader Mølleforpagter Bramminge
Ingeborg Jensen f Pedersen 25 Gift Husmoder Nykirke sogn
Mathea Kristine Jensen under 1 aar Ugift Barn Aastrup sogn
Ole Kristian Jensen 19 Ugift Tjenestetyende Jernved sogn
  
Matheas far, Jens Jørgen Jensen, stammer fra Smedegård nordøst for Bramming, midtvejs mod Nørre Vejrup. Han er født den 7. november 1861 og døbt i Bramming. Matheas mor er Ingeborg Pedersen, født den 2. maj 1864 på Harager Mark i Vester Nykirke sogn. Parret bliver gift den 28. april 1886 i Jernved 5-6 km sydøst for Bramming.
   

Gammelt foto af møllen i Grene, med stuehuset og butikshuset til højre. Grene Mølle blev bygget i 1872 og nedlagt i 1942. [Foto i Holsted lokalhistoriske arkiv].  
   
Jens Jørgen og Ingeborg forlader i starten af 1890’erne møllen i Grene og bosætter sig først i Gammelby og dernæst i Jerne ved Esbjerg, hvor de dør som 70-årige i henholdsvis 1931 og 1934. En lillebror til Mathea, Søren Vedsted Jensen født i 1901 i Jerne, bliver udlært som malersvend hos min farfar, Johannes M. Dinnesen, i 1919 – og der knyttes herved et bånd mellem disse to familier i den store Jensen-slægt og en forbindelse, som fortsætter i mange år.

 

Søren Vedsted Jensen nedsætter sig i 1928 som malermester i Jerne, og jeg kan huske fra min egen barndom, at jeg i 1950’erne sammen med min far og mor og mine søskende ofte var på besøg hos Onkel Vedsted og Tante Klara i Esbjerg, og at omvendt de og deres børn, Erik og Kirsten, i samme periode ofte var på besøg hos os. Onkel Vedsted var en dynamisk mand med megen humor og et smittende smil og var meget afholdt af alle, der kendte ham.
 
Matheas mor, Ingeborg Pedersen.
 
Vedsted-navnet stammer fra min farmor Matheas mors slægt – og kan formodentlig føres tilbage til en lokalitet med samme navn, måske landsbyen Vedsted sydøst for Vojens i Haderslev amt. Lad os se, om vi kan finde en forklaring. I første omgang fortæller Vester Nykirke kirkebog, at Ingeborgs mor hedder Mette Vedsted.
 
Født den 2. maj 1864. Ingeborg Pedersen. Døbt i kirken den 24. juli. Forældre: Husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted, 31 år, på Karagermark. Faddere: Ane Frederikke Pedersen af Vong, Peder Vedsted og Hans Nielsen af Karagermark, Søren Vedsted af Gørding Sogn. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 30]
 
Min oldemor Ingeborg Pedersens forældre er altså husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted. Hermed har vi navne på det første af Matheas to bedsteforældrepar, hendes morfar og mormor Søren Nis Pedersen og Mette Vedsted. Parret bliver gift i Vester Nykirke kirke den 24. december 1861, da Søren Nis er 32 år og Mette 28. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 67].

 

Ægteskabet bliver kortvarigt, og parret når kun at få tre børn sammen: Peder f. 1862, vores ane Ingeborg Pedersen f. 1864 og Søren f. 1866. Søren Nis Pedersen dør som kun 37-årig i 1866. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 81] Mette Vedsted bliver senere samme år gift med ungkarl Thomas Sørensen, men også Mette dør som meget ung, kun 35 år gammel, i 1869. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 70 og 91]

 

Børnene, som stadig er meget små, har dermed inden for få år mistet begge deres biologiske forældre, og ved folketællingen 1870 bor de hos deres mors enkemand, Thomas Sørensen.

 

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Endrupholms mark, Huus, 6, FT-1870, D8022
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Thomas Sørensen 37 Enkemand Husfader Husmand Jerne Sogn, Ribe Amt
Peder Vedsted Pedersen 7 Ugift Søn V. Nykirke, Ribe Amt
Ingeborg Pedersen 5 Ugift Datter V. Nykirke, Ribe Amt
Søren Nis Pedersen 3 Ugift Søn V. Nykirke, Ribe Amt
Abelone Nielsen 39 Ugift Husholderske Bramminge S., Ribe Amt

 

Vores ane Ingeborg Pedersen bliver konfirmeret i Vester Nykirke som 14-årig i 1878. [Vester Nykirke 1874-1891 ny udgave, opslag 76] Hendes opholdssted oplyses at være 'Endrupholms Mark' ligesom i folketællingen 1870, dvs. hun bor formodentlig stadig hos stedfaderen Thomas Sørensen. To år senere ved folketællingen i 1880 har hun imidlertid forladt hjemmet. Thomas Sørensen er blevet gift igen og har nu fire børn med hustruen Karen Sørensen født Hansen.


 
Matheas mormor, Mette Vedsted.
 
Mette Vedsteds familie finder vi i folketællingen 1845 på et sted kaldet Vong i Vester Nykirke sogn:
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong, et Huus, 58, FT-1845, C0653
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 46 Gift Huusmand og Snedker Her i Sognet
Grethe Mette Klemmens Datter 44 Gift Hans Kone Her i Sognet
Peder Michal Vedsted 20 Ugift – Her i Sognet
Søren Vedsted 14 – — Her i Sognet
Mette Vedsted 12 – — Her i Sognet
Ingeborg Vedsted 9 – — Her i Sognet
Thøger Vedsted 5 – — Her i Sognet
Kirstine Pouline Vedsted 2 – — Her i Sognet
  
  
Moderne kort over egnen omkring Vester Nykirke. Mange af stednavnene er velkendte fra Dinnesens krønike – Nørre Vejrup, Store Darum, Gørding, Bramming. I denne beretning kommer vi rundt om mindre steder som Aastrup, Terpling, Faaborg, Endrup, Ravnsø og Vong. [Fund og fortidsminder].
 
Begge forældrene stammer altså fra Vester Nykirke sogn, og Vong er en samling huse nordvest for Bramming, ikke så langt fra landsbyerne Grimstrup og Endrup, den sidste tæt ved herregården Endrupholm, og kun et par kilometer fra den fritliggende Vester Nykirke kirke. Det første af Matheas fire oldeforældrepar er altså Peder Vedsted født 1799 og Grethe Mette Klemmensdatter født 1801. Peder Vedsted er husmand og snedker, og i familien er der i 1845 seks hjemmeboende børn, hvor den ældste er 20 og den yngste 2.

 

 Ud fra alderen på det ældste barn gætter jeg på, at parret nok er blevet gift i starten af 1820’erne – og det viser sig at være korrekt. Peder og Grethe Mette bliver gift i Vester Nykirke den 27. juli 1822. [Vester Nykirke 1813-1834, opslag 33]. Grethe Mette Clemmendsdatter dør i 1852 kun 50 år gammel. Peder Vedsted lever til maj måned 1873, hvor han er 74 år gammel. [Vester Vedsted 1851-1873, opslag 85] Parret får i alt elleve børn, hvoraf kun fire lever, til de bliver voksne.

 

H.P.H. Novrup (se nedenfor i afsnittet "Vedsted af Raunsø") skriver følgende om Peder Vedsted og Grete Mette Clemmensdatter: "Peder Vedsted’s Søn, Peder Pedersen Vedsted, f, 1. Marts 1799, d. 9. Maj 1873, var Snedker og boede paa et Husmandssted i Vong. Hans Kone hed Grete Mette Clemensdatter, f. 1801. Hun var Væverske fra Ungdom af. De havde 11 Børn, hvoraf de 7 døde tidlig, de fire Sønner lærte Snedkerprofessionen, nemlig Clemen Peder Vedsted, Ribe, Peder Michael Vedsted, Søren Vedsted, f. 15. April 1831, d. 25. Januar 1922, August Vedsted, f. 11. Oktober 1847, d. 2. Juli 1918, de tre sidste var Snedkermestre i København. Datteren Mette Vedsted var gift og boede paa Endrup Mark."

 

Mellem Vong og Ravnsø i januar 2008. [Mit eget foto].  
 
Grethe Mette Clemensdatter af Vong.
 
I Vester Nykirke kirkebog får jeg bekræftet, at Mette Vedsteds mor, Grethe Mette Klemmensdatter er født i 1801 – kort efter den folketælling, der blev gennemført samme år. Hun er derfor ikke nævnt i tællingen. Hendes forældre er Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter af Vong. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 357] Folketællingerne i 1787 og 1801 registrerer parret i samme sogn, og det fremgår endvidere, at Clemen eller Klemmen (navnet staves hver gang lidt forskelligt) har arbejde på herregården Endrupholm, i 1787 med at ”grave og bortføre jord og mergel” og i 1801 som ”gartner”, og at Ingeborg er væverske. Vi har hermed navnene på det første af farmor Matheas otte tipoldeforældrepar, Clemen Pedersen født 1751 og Ingeborg Christensdatter født 1760.

  

Efter jeg har skrevet disse linjer opdager jeg i begyndelsen af 2008 – som det mere detaljeret fremgår af et afsnit længere fremme i denne krønike – at der findes en afskrift af Vester Nykirke-Faaborg kirkebog i perioden 1715 til 1814. [Afskrifterne er fra januar 2012 tilgængelige via horsboel.dk] Ved hjælp af disse afskrifter er det langt lettere at lede videre i kirkebogen – og den omstændighed kombineret med almindelig stædighed fører til, at jeg i foråret 2008 beslutter at søge et slægtled længere tilbage i alle de grene af slægten, hvor det overhovedet er muligt. Altså ned til farmor Matheas og farfar Johannes’ tilsammen 32 tiptip oldeforældrepar, i alt 64 personer, hvis fødselsår typisk ligger engang i starten af 1700-tallet.

 

Ingeborg Christensdatter af Vong.

 

Ovennævnte Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter bliver gift i Vester Nykirke kirke den 1. december 1780 og nævnes at være ’af Vong’. Parret får i alt 7 børn i perioden 1781 til 1801: Christen f. 1781, Mette f. 1783, Tøger f. 1786, Peder f. 1790, Peder f. 1793, Margrethe f. 1797 og Grethe Mette f. 1801. Vores ane Grethe Mette Clemensdatter er altså den yngste i flokken.

 

Både Clemen og Ingeborg er født i sognet, Ingeborg Christensdatter i juli måned 1760.
  
1760 d. 20 jul. Samme dag døbt Christen Ugelvigs datter fra Vong med navn Ingeborg. Baaren af Lars Crensens huustroe fra Opsneum. Fadderne: Andreas Møllers huustroe fra Aalbek Mølle, Anne Moustdatter og Hans Moustsen fra Vong, it. Hans Eeg fra Aalbek Mølle.
 

Vejen fra Vong mod Ravnsø og Vester Nykirke, januar 2008. [Mit eget foto].
  
Ingeborgs far er altså Christen Ugelvig, nogle gange kaldes han i kirkebogen Christen Nielsen Ugelvig. Navnet Ugelvig er usædvanligt, men findes faktisk den dag i dag som slægtsnavn. Oprindelsen skyldes lokaliteten Ugelvig i Jerne sogn vest for Nykirke, og Christen kommer altså derfra. Han bliver gift første gang i 1729 med Maren Madsdatter, men hun dør i 1745 og kan dermed ikke være mor til Ingeborg f. 1760.

 

Efter hustruens død i 1745 bæres Christen Ugelvigs næste barn til dåben i Vester Nykirke i 1748. Der er tale om en søn, der får navnet Christen. Christen Ugelvig er altså i mellemtiden blevet gift for anden gang. Navnet på den nye hustru nævnes ikke ved dåben af Christen i oktober 1748, heller ikke ved de efterfølgende dåbshandlinger for døtrene Kirsten, Johanne og Ingeborg i årene 1754, 1758 og 1760. Dog nævnes i forbindelse med sønnen Christens dåb i 1748, at barnet bliver båret af ’moderens søster fra Jerne’, og det kunne jo tyde på, at Christen har hentet sin anden hustru i hjemstavnen Ugelvig i Jerne sogn.

 

Det bliver bekræftet ved et opslag i Jerne-Skads kirkebog. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 140] 'Christen Nielsen og Magrete Christensdatter' bliver trolovet i februar 1746 og gift den 12. april i Jerne kirke. Christen Nielsen Ugelvig og Margrete Christensdatter er altså det første af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Klip fra Jerne-Skads kirkebog 1746. 'Christen Nielsen af Vong og Magrete Christensdatter af (U)gl?' bliver trolovet i februar og copuleret den 12. april. [Jerne-Skads 1640-1747 ny udgave, opslag 260]

 

I en periode fra cirka 1760 nævnes blandt fadderne i Vester Nykirkes kirkebog ofte en Maren Ugelvig, én gang omtalt med det fulde navn Maren Christensdatter Ugelvig. Jeg overvejer derfor, om dette måske kunne være Christen Ugelvigs hustru, at hustruen altså hedder Maren og ikke Margrete. Men det er ikke tilfældet. Den nævnte Maren Ugelvig er Christens datter, født 1743. Samme Maren Christensdatter bliver i året 1770 gift med enkemanden Jens Sørensen af Nørre Grisbæk og flytter i den forbindelse ind på ægtemandens gård i Vejrup sogn. Det stemmer med, at navnet Maren Ugelvig i 1769 (altså kort før hun bliver gift med Jens Sørensen)optræder for sidste gang blandt fadderne ved diverse dåbshandlinger i Nykirke sogn.

 

Navnet på Christen Ugelvigs anden hustru er altså Margrete Christensdatter, og dette par er som sagt det første af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Af Vester Nykirke kirkebog fremgår, at Christen dør i 1785 som 77-årig. Det vil sige, at han er født i 1708. Hustruen Margrete Christensdatter dør i året 1786 som 67-årig, og hun er dermed født omkring 1719.
 
Da jeg efterfølgende googler på navnet ’Ugelvig’, støder jeg på en hjemmeside for slægten Plannthin, som dels bekræfter ovenstående oplysninger om Christen Ugelvig (han er født i Ugelvig i Jerne sogn i 1708), dels faktisk har oplysninger om både hans forældre og (på mødrene side) hans bedsteforældre og oldeforældre. Dermed er vi helt nede i starten af 1600-tallet hos nogle af Matheas 3, 4 og 5 gange tipoldeforældre. Christen Ugelvigs forældre er Niels Jensen (1674–1715) og Ingeborg Christensdatter (1685–1766). Parret bliver gift i året 1705 i Jerne kirke. Niels Jensen og Ingeborg Christensdatter er et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Vores Ingeborg f. 1760 er altså opkaldt efter sin farmor – og navnet går tre generationer senere videre i denne gren af slægten til Matheas mor, Ingeborg Pedersen f. 1864.

  

Videre oplyses på en anden hjemmeside vnsa.dk, at Niels Jensens forældre er Jens Christensen før 1654 - efter 1703 og Johanne Hansdatter cirka 1637 - efter 1701. Dette par er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar. Ingeborg Christendatters forældre er Christen Olufsen cirka 1639 - 1716 og Anne Hansdatter cirka 1645 - cirka 1702. Også dette par er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar.

 

Niels Jensen og Ingeborg Christensdatter får i følge en tredje hjemmeside v/ Kaj Schmidt i perioden 1706 til 1712 følgende børn: Jens Nielsen Ugelvig f. 1706, Christen Nielsen Ugelvig f. 1708, Maren Nielsdatter f. 1710 og Laust Nielsen Ugelvig f. 1712 , alle døbt i Jerne kirke. Niels Jensen dør som 41-årig i 1715, og Ingeborg Christensdatter gifter sig herefter igen, endda to gange, først med Søren Sørensen i 1715, dernæst med Christen Hansen Spangsberg i 1717. Med Søren Sørensen får Ingeborg et barn i 1716 og efterfølgende med Christen Hansen Spangsberg yderligere fire børn i perioden 1719 til 1727. Af denne børneflok på i alt 9 børn er det som sagt sønnen Christen Nielsen Ugelvig f. 1708, der er vores ane.

 

Klip fra Jerne kirkebog 1719. Den 21. januar døber Christen Hansen Moes af Ugelvig datteren Margrette i Jerne kirke. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 38]

 

Hjemmesiden vnsa.dk har desuden oplysninger om anerne for Christen Ugelvigs hustru nummer to, Margrete Christensdatter f. 1719. Hendes forældre er Christen Hansen Mose (1674-1728) og Johanne Svendsdatter (1693-1771). Parret bliver gift i 1715 i Darum kirke. Christen Hansen Mose og Johanne Svendsdatter er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Parret får i følge den nævnte Schmidt hjemmeside (v/ Kaj Schmidt) følgende børn i perioden 1716 til 1727: Hans 1716, Anne 1717, Margrete 1719, Hans 1721, Ingeborg 1723 og Sven 1727, alle døbt i Jerne kirke. Desuden oplyses, at navnet på Johanne Svendsdatters far er Svend Andersen f. cirka 1650. Svend Andersen er dermed yderligere en af farmor Matheas 64 4xtip oldefædre.

 

Oplysningerne på hjemmesiden vnsa.dk bekræftes faktisk af Jerne sogns kirkebog, som i årene omkring 1700 ellers er en ualmindeligt rodet affære. Her kan man for året 1719 læse, at Christen Hansen Moes af Ugelvig den 21. januar får døbt sin datter 'Margrette' i Jerne kirke. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 38]

  

Clemen Pedersen f. 1751.

 

Som tidligere nævnt er også den anden halvdel af tipoldeforældreparret Ingeborg Christensdatter og Clemen Pedersen, født i Nykirke sogn. Clemen Pedersen er født i 1751 – altså ni år før Ingeborg, der er fra 1760.
 
1751 d. 21 feb. Dominic. Qvinq. døbt Peder Hansens søn af Gaardhuset Sc. Clemen. Baaren af Margrethe Michelsdatter. Fadd: Michel Clemensen, Bennit Hansen, Maren Iwersdatter og Chresten Nielsens hustrue alle af Vong.
 
Clemen er døbt i februar måned 1751, og hans far er Peder Hansen ’af Gaardhuset’. Samme Peder Hansen er også blevet gift i Vester Nykirke, så det er også nemt – stadig via afskriften af Vester Nykirke kirkebog på lokalarkiverbillund.dk / horsboel.dk – at finde navnet på Clemens mor.
 
1743 d. 8 okt. hafde Peder Hansen og Mette Clemmensdatter udi Gaardhuset i Nykirke sogn trolowelse. Gift d. 8 nov.
 

Vejen fra Ravnsø mod Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.

 
Peder Hansen og Mette Clemmensdatter er det andet af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Sønnen Clemen f. 1751 er opkaldt efter sin morfar. Jeg finder ikke umiddelbart hverken Peder eller Mette i fødselsoptegnelsen i kirkebogen (som starter i 1715), men begge er nok født i løbet af 1710’erne. Efter Maren i 1744 og Clemen i 1751 får parret tilsyneladende ikke døbt flere børn i Vester Nykirke – men Peder Hansen f. cirka 1710 og Mette Clemmensdatter f. cirka 1715 er under alle omstændigheder det andet af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Mette Clemmensdatter nævnes flere gange under eget navn i Vester Nykirke kirkebog blandt fadderne ved forskellige dåbshandlinger i 1750'erne, blandt andet ved denne:

 

1755 d. 8 maj. Festo Ascens. Xti døbt Kiersten Hundbechs uægte søn ved nafn Peder. Og blev udlagt til barnefader Ole Sørensen Soldat af Vongh, som er gift. Baaren af Jordemoderen Mette Clemmensdatter. Fad: Chresten Nielsen, Niels Skrædder, Kirsten Peders etc.

 

Ligesom i dette eksempel er det flere gange Mette Clemmensdatter, der bærer barnet, når en enlig mor får døbt sit 'uægte barn'. Mette har måske ydet en social indsats i lokalsamfundet – og ved den nævnte barnedåb i 1755 benævnes hun ligefrem som 'Jordemoderen Mette Clemmensdatter'. Jeg har ikke med sikkerhed fundet hverken fødsels- eller dødsår for Peder Hansen og Mette Clemmensdatter i Vester Nykirke kirkebog – og har umiddelbart ingen spor efter deres forældre. Clemen-navnet optræder i andre sammenhænge i perioden, blandt andet deltager en Michel Clemensen som fadder ved dåben af Clemen i 1751. Han er måske en bror til Mette...?

 

Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.

 

I listen over konfirmerede i Vester Nykirke sogn [også denne findes i afskrift på horsboel.dk] står sønnen Clemen opført i 1769 som 'Peder Ibsens søn Clemen' af Vong. Det kan være en skrivefejl, men 'Ibsen' er under alle omstændigheder underligt. Måske optræder vores ane Peder Hansen også som Peder Ibsen i kirkebogen...? For sjovs skyld prøver jeg nu, om folketællingen 1787 kan bidrage mere flere detaljer om Clemen-familien i Vester Nykirke sogn.

 

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong bye, , , FT-1787, C4271

Ingeborg Christensdatter 27 Gift Madmoder Vævsker

Christen Clemensen 6 Hendes Børn

Mette Marie Clemensd 4 Hendes Børn

Thøger Clemens 2 Hendes Børn

Peder Ibsen 80 Gift Hendes Mands Forældre Inderste og Almisselem

Mette Marie Clemendsdatter 84 Gift Hendes Mands Forældre

 

Jamen hallo. Her har vi minsandten belæg for, at Peder Hansen – uvist af hvilken grund – somme tider kaldes Peder Ibsen i Vester Nykirke kirkebog. Dette er familien for Peder og Mettes søn, Clemen Pedersen, husfaderen er blot ikke hjemme, da folketælleren kommer på besøg. Clemen Pedersen registreres ved samme folketælling på herregården Endrupholm som 'Clemen Pedersen, 36, Gift', og vi får i den forbindelse at vide, at Clemen arbejder på herregården med at 'Grave og bortføre Jord og Mergel'. 'Hendes Mands Forældre', som der står i tællingen, er altså lig med Clemen Pedersens forældre – og vi har dermed nogle omtrentlige fødselsår for dette andet af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar, Peder Hansen (Ibsen) f. 1707 og Mette Marie Clemmensdatter f. 1704.

 

Samtidig får vi forklaringen på, hvorfor samme par ikke får døbt flere børn i Vester Nykirke efter sønnen Clemen i 1751. Peder og Mette har ikke været helt unge, da de bliver gift i 1743, nemlig henholdsvis 36 og 39 – og Mette Clemmensdatter er faktisk 47 år gammel, da hun føder Clemen i 1751.

 

Efterfølgende ser jeg i afskriften af Vester Nykirkes kirkebog, at Mette Marie Clemmensdatter bliver begravet den 1. januar 1788 som 84-årig: '1788 d. 1 jan. Begravet Peder Hansen i Vong, enken Mette Ennes (Marie Clemensdatter) gl. 84 aar'. Husbonden Peder Hansen Ibsen dør fem år senere i 1793: '1793 d. 16 jun. Begravet Peder Ibsen i Vong, gl. 80 aar'. Begge er altså født før kirkebogens begyndelse i 1715, og vi har ingen spor efter navnene på deres forældre.

 

 

Gård ved Vong, mit eget foto fra januar 2008.
 

Parret Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter bliver som tidligere nævnt gift i Vester Nykirke den 1. december 1780.

 

1780 d. 31 okt. Clemmen Pedersen og Ingeborg Christensdatter af Vong. Gift d. 1 dec.

 

Afskriften af Vester Nykirkes kirkebog fortæller, at Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter i perioden 1781 til 1801 får døbt følgende børn i kirken: Christen f. 1781, Mette Marie f. 1783, Thøger f. 1786, Peder f. 1790, Peder f. 1793, Margrethe f. 1797 og Grethe Mette f. 1801. Christen er opkaldt efter sin morfar, Christen Ugelvig, Peder efter sin farfar, Peder Hansen Ibsen. Mette Marie er opkaldt efter sin farmor, Mette Marie Clemensdatter, Margrethe efter sin mormor, Margrethe Christensdatter.

 

Ved dåben af sønnen Christen i 1781 optræder blandt andre Clemen Pedersens far, Peder Hansen, blandt fadderne.

 

1781 d. 14 mar. Den 10 Mart. blev Clemen Pedersens og Ingeborg Christensdatter deres søn født, døbt d. 14 hujus navnlig Christen. Baaren af Jens Sørensens hustrue fra Nør Grisbech. Fad. Hans Egh, Peder Hansen, Hans Hiort, alle af Vong, Anna Hansdatter fra Endrupholm.

 

Sønnen er som nævnt opkaldt efter sin morfar, Christen Nielsen Ugelvig – og den, der bærer barnet er moderens søster, Maren Christensdatter, der i året 1770 er blevet gift med enkemanden Jens Sørensen af Nørre Grisbæk i Vejrup sogn, se ovenfor.

 

Endrupholm. [Postkort fra nettet]

 

Ved andre af dåbshandlingerne for Clemen og Ingeborgs børn optræder mange personer, der ligesom Clemen har tilknytning til herregården Endrupholm, også ved dåben af datteren Grethe Mette i 1801.

 

1801 d. 25 okt. Dom. 21 p. Fest. Trinit. Clemen Pedersen og H. Ingeborg Christensdatter af Vong deres datters daab confirmeret navnlig Grethe Mette. Baaren af Mads Uggelvigs datter fra Opsneum. Fadd. Peder Madsen fra Opsneum, Niels Juul Ladefoged paa Endrupholm, Iver Ollesen fra Post Huuset, Grethe Mette Ibsdatter og Jomfr. Bage paa Endrupholm. Født 13 Sept. og døbt d. 15 Sept.

 

Datteren Grethe Mette Klemmensdatter f. 1801, som altså er den yngste i børneflokken, er vores ane. Hun bliver som 21-årig i 1822 gift med Peder Pedersen Vedsted f. 1799 – og dette par er forældre til farmor Matheas mormor, Mette Vedsted f. 1833.

 

 
Ravnsø, og vejen mod Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008. 
 

Farmor Matheas mormor Mette Vedsted f. 1833.

 

Men tilbage til Matheas mormor, Mette Vedsted f. 1833. Hendes forældre er som sagt Grethe Klemmensdatter f. 1801 og Peder Vedsted f. 1791, og i det ovenstående afsnit er der gjort rede for Grete Klemmensdatters baggrund. Det næste er at gøre den samme øvelse i forhold til Mette Vedsteds far, Peder Vedsted. Ved folketællingen 1834 finder vi familien i denne husstand i Vong, Vester Nykirke sogn. Peder er ’Husmand og Snedker’.
  
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong, Et Hus, 25, FT-1834, C6811
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 35 Gift Husmand og Snedker
Grethe Mette Klemensdatter 33 Gift Hans Kone
Klemen Peder Vedsted 11 Ugift Deres Barn
Peder Mikal Vedsted 9 Ugift Deres Barn
Mette Vedsted 1 Ugift Deres Barn
Ingeborg Christensdatter 74 Enke Aftægtskone
Sillas Laustsen 20 Ugift Snedkerlærling
 
Matheas mormor Mette er på dette tidspunkt kun 1 år gammel og har altså arvet det ene af sin mors fornavne. Moderen på sin side har, som vi har set ovenfor, arvet Mette-navnet fra sin mormor, Mette Clemmensdatter f. cirka 1715. Mette Vedsteds far er som tidligere nævnt Peder Vedsted. På dette tidspunkt i Danmarkshistorien er det navnlig på landet meget usædvanligt at have et efternavn som Vedsted, der uændret går i arv fra en generation til den næste.
 

Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.


Degn til Vester Nykirke og Faaborg.
 
Folketællingen 1801 bekræfter, at Mettes far har fået efternavnet Vedsted efter sin far, der på dette tidspunkt er degn til Vester Nykirke og Faaborg.
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Raunsøe, , 2den Familie, FT-1801, B7791
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 57 Gift Huusbonde Degn til Nye Kirke og Faaborg
Mette Pedersdatter 40 Gift Hans Kone
Michael Pedersen 12 Hans Søn i første Ægteskab
Bodild Kirstine Pedersdatter 7 Deres Børn
Margretha Pedersdatter 5 Deres Børn
Peder Pedersen 2 Deres Børn
Anna Jesdatter 16 Tieneste Pige
 
Mette Vedsteds far og søskende står i folketællingen opført på traditionel vis med navnet Pedersen eller Pedersdatter baseret på deres fars fornavn – men senere i historien anvender de faderens efternavn, Vedsted. Da Peder bliver konfirmeret som 15-årig i 1814 står han opført i kirkebogen som ”Peder Pedersen Vedsted” og søn af ”Degnen Peder Vedsted og Hustru Mette Pedersdatter i Raunsøe” [Vester Nykirke 1813-1834, opslag 19]. Det andet af Matheas otte tipoldeforældrepar er altså Peder Vedsted født 1744 og Mette Pedersdatter født 1761.

  

Stednavnet Ravnsø i folketællingen er et vejkryds med et par gårde og huse to kilometer vest for Vester Nykirke kirke. Peder er gift for anden gang, og det fremgår af folketællingen, at Mette er mor til de tre yngste børn Bodil, Margrethe og vores ane Peder. Af tællingen fjorten år tidligere i 1787 kan vi se, at Peder Vedsted også på dette tidspunkt er ”Degn til Nykirke og Faaborg”. Hans første hustru hedder Bodil Kirstine Bech født 1762 – og Peders mor, som bor på aftægt i familien, er Margrethe Sørensdatter født cirka 1709. Med Margrethe har vi navn på den femte af Matheas i alt 32 tiptip-oldeforældre.
 

Målebordskort fra midten af 1800-tallet, som viser lokaliteten Ravnsø vest for den fritliggende Nykirke kirke. Lokaliteten Nørvang nederst til venstre kaldes i dag Nørre Vong. [Kort fra Fund og fortidsminder].
 
Jeg prøver at slå op i Vester Nykirke sogns kirkebog for at se, om degnen Peder Vedsted, farmor Matheas tipoldefar, mon er født i samme sogn. Da Peder er 57 i 1801, må han være født omkring 1744... Men desværre, kirkebogen er meget vanskelig at læse på dette tidspunkt – og afskriften på horsboel.dk er heller ikke i første omgang til nogen hjælp. Navnet 'Vedsted' eller 'Wedsted' er nævnt mange gange, men det ser ikke umiddelbart ud som om, Peder født cirka 1744 er døbt i Vester Nykirke sogn.

  

Som degn til Nykirke og Faaborg må Peder være en mand med en højere uddannelse. Ofte er det på landet skolelæreren, der fungerer som degn i sognet – og under alle omstændigheder er degnen altid en person, der er trænet i at læse og skrive.

 

Mit eget foto fra maj 2009 af den gård i Ravnsø, som i slutningen af 1700-tallet rummede boligen for degnen ved Vester Nykirke, først Michael Vedsted, derefter sønnen Peder Vedsted.

  

For sjovs skyld prøver jeg, om Google kan hjælpe – og minsandten, der er adskillige henvisninger til degnen i Ravnsø. I Vardesyssel Aarbog fra 1985 findes en artikel med titlen ”Peder Vedsted sognedegn til Faaborg og Nykirke” [vardesyssel.dk], og på en slægts-hjemmeside, som blot hedder Novrup, er der oplysninger om mange personer i Vedsted-slægten, også degnen til Nykirke. Peder Vedsted er faktisk født i Nykirke sogn, men jeg er blevet snydt af, at kirkebogen i forbindelse med dåben ikke nævner navnet på hans far. I stedet fortæller teksten, at præsten den 25. oktober 1744 har 'døbt Degnens barn nafnlig Peder'.

 

1744 d. 25 okt. d. 22 Søndag efter Trinit. døbt Degnens barn nafnlig Peder. Baaren af (Jørgen Fris Kone) fra Giørding. Fadd: Stuepigen fra Endrupholm, Stuepigen fra Bramming, Hans Christian Friis og Gartneren fra Bramming etc. [Fra afskrift af Vester Nykirke kirkebog 1715 til 1814 på hoerboel.dk]

 

Peder Vedsted er døbt den 25. oktober 1744, og hans mor er i følge Novrup-hjemmesiden Margrethe Sørensdatter født i 1708, hans far er Michael Vedsted – født den 5. juli 1715 i Vester Vedsted, student fra Ribe 1736 og degn til Nykirke-Faaborg. Peder har altså arvet embedet som degn fra sin far, Michael Vedsted, som er student fra Ribe... Det er meget bemærkelsesværdigt og faktisk første gang i min slægtsforskning, at jeg er stødt på en ane med en højere skoleuddannelse. Jeg har altid troet, jeg selv var den første i min slægt, der fik en studentereksamen – men min 4xtip-oldefar Michael Vedsted kom altså 233 år før mig.

 

En efterkommer i Vedsted-slægten, Knud Erik Vedsted, sender mig i januar 2012 et foto af en side i bogen "Rektor Chr. Falster testimonier over elever i Ribe katedralskole 1723-1737", som opbevares på Landsarkivet i Viborg. Under rektors testimonium for dimittenden Joannes Andreæ Mahler står følgende tekst på latin: 'Hoc ipso anno pariter dimissus est Michael Petri Vedsted alias Stolt' – eller på dansk: 'I samme år og ligesom ovenstående blev Michael Petersen Vedsted kaldet Stolt dimitteret'. Året – skrevet med romertal – er 1736.

 

Hvorfor Michael Vedsted som den eneste af årets 13 dimittender ikke får et personligt skudsmål, kan vi kun gisne om – men det er nok udtryk for, at Michael ikke har været en af sin årgangs førende disciple. Dog er han i det mindste på niveau med i hvert fald Hans Andersøn Mahler. Siden har jeg i september måned 2017 selv besøgt Rigsarkivet i Viborg og har taget et nyt foto af opslaget i rektor Falsters håndskrevne bog, se nedenfor.

 

Klip fra "Rektor Chr. Falster testimonier over elever i Ribe katedralskole 1723-1737": 'Hoc ipso anno pariter dimissus est Michael Petri Vedsted alias Stolt' – eller på dansk: 'I samme år og ligesom ovenstående blev Michael Petersen Vedsted kaldet Stolt dimitteret'. Året er 1736. [Mit eget foto fra Rigsarkivet i Viborg, september 2017] Klik på billedet for at se en større udgave.

 

Novrup-hjemmesiden har flere interessante oplysninger. Michael Vedsteds far er Peder Mikkelsen født i maj 1687 (død den 19. september 1773) og degn i Vester Vedsted. Her har vi altså på én gang baggrunden for både degne-embedet, som går i arv fra far til søn igennem tre generationer, og på familienavnet Vedsted. Denne tråd af slægten stammer fra Vester Vedsted ud for Mandø på den jyske vestkyst.

 

Hermed er det lykkedes at sætte navne på det tredje af farmor Matheas 16 tiptip-oldeforældrepar, Michael Vedsted født 1715 og Margrethe Sørensdatter født 1709 – og endda også på yderligere en af hendes 64 tiptiptip-oldeforældre, Peder Mikkelsen født i maj 1687. Efterfølgende konstaterer jeg via Family Search, at parret Michael Vedsted Degn og Margrethe Sørensdatter bliver gift i Darum den 26. april 1742, og det får jeg efterfølgende bekræftet ved et opslag i kirkebogen. [Darum 1704-1757, opslag 25]

  

Margrethe Sørensdatter af Darum.

  

Hjemmesiden darumsognearkiv.dk indeholder blandt andet historiske fortegnelser over ejerne af landsbyen Darums gamle gårde – og her kan jeg se, at Michael Vedsteds hustru Margrethe Sørensdatter er født og opvokset på ejendommen med den moderne adresse Thorsmarkvej 6. Hendes far er Søren Frandsen, birkeskriver i perioden 1696-1760, og moderen er Ellen Hansdatter. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 tiptiptip oldeforældrepar. Margrethe Sørensdatter er født og døbt i Darum i 1709. Ligesom degnene fra Vester Vedsted har også Margrethes far, Søren Frandsen, som birkeskriver en boglig uddannelse.

 

Stadig i følge darumsognearkiv.dk er Søren Frandsen og Ellen Hansdatters første barn, Frands Sørensen, født i 1696, det vil sige parret er sandsynligvis blevet gift omkring 1694 eller 1695. Darum kirkebog starter i 1704, så den hjælper os ikke til at komme tidspunktet nærmere. Sognearkivet fortæller videre, at Frans og Ellen dør i henholdsvis 1765 og 1742, og det bliver bekræftet af kirkebogen. Ellen Handatters alder nævnes ikke, da hendes begravelse registreres i 1742 [Darum 1704-1757, opslag 133] – men jeg antager, hun nok er født omkring 1670. Da Søren Frandsen dør i 1765 er han i følge kirkebogen 94 år gammel [Darum 1757-1800, opslag 203], det vil sige han er født i 1671.

 

Hunderup birks tingbog 1692-1699 fortæller, at 'Hans Frandsen i Store Darum på egne og bror Søren Frandsens vegne svarde, at Thomas Sørensen Nygaard, Darum er mig og min bror skyldig hver 20 rigsdaler'. ET andet sted nævnes 'Søren Frandsen, Darum gift med Ellen Hansdatter', og i en kommentar til tingbogen tilføjer en Hr. Mortensen, at 'Delefoged Frands Hansen i Lille Darum' sandsynligvis er de to brødre Hans Frandsen og Søren Frandsens far. I så fald er Delefoged Frands Hansen af Lille Darum en af farmor Matheas 64 4xtip oldefædre. I følge Wikipedia var en delefoged 'en kongelig embedsmand i 1600- og 1700-tallet – varetog kongens interesser på tingene og havde en vis politimyndighed – kaldes også bondefoged'.

 

Ejendommen Thorsmarkvej 6 i Darum, 2005. Farmor Matheas tip tip oldemor Margrethe Sørensdatter f. 1709, som bliver gift med degnen Michael Vedsted i 1742, er opvokset på denne gård. Hendes far er birkeskriver Søren Frandsen (1671-1765) og hendes mor Ellen Hansdatter ca. 1670-1742.

  

Efter ovenstående linjer blev skrevet har jeg i 2008 skaffet artiklen i Vardesyssel Aarbog 1985 om degnen Peder Vedsted – og med tilladelse af udgiveren kan den nu læses her. Teksten er en gengivelse af mindetalen for Peder Vedsted ved hans begravelse i 1823 – og det fremgår blandt andet, at Peder i en lang årrække ganske rigtigt har fungeret som skolelærer.
    

 
Vejen fra Ravnsø mod Grimstrup, januar 2008. 
 

Peder Vedsted af Raunsø.
  

Af begravelsestalen for Peder Vedsted i 1823 kan vi udlede oplysninger om hans baggrund. Han er som nævnt født i Ravnsø 1744, og hans forældre er kirkesanger for Vester Nykirke og Faaborg sogne Michael Vedsted og hustruen Margrethe Sørensdatter. Fra han er tyve år gammel er Peder Vedsted omkring 1764  'underkonsumtionsbetjent' [en betegnelse for en stilling ved Toldetaten] i Faaborg på Fyn. Han bliver kun i dette embede i et og et halvt år, "thi han syntes, at dets lovlige indkomster var for små til at ernære en familie i fremtiden".

 

I 1766 ansættes Peder som skolelærer på Bogø ved Fyn, og her arbejder han i tolv år - indtil hans far Michael Vedsted i 1778 bliver så svag, at han har brug for sønnens hjælp. Peder Vedsted rejser derfor hjem fra Bogø og indsættes i 1778 som sin fars efterfølger i embedet som sognedegn for Vester Nykirke og Faaborg sogne.

  

Klip fra Vester Nykirke kirkebog 1778: 'Dom. 16de p: Trinit. (...) Indsat Samme Dag (= 4. oktober 1778) Peder Wedsted til sin Faders Michel Wedsteds Adjunctus og Successor som Sogne-Degn for Nykirke og Faaborg Menigheder Text: Joh:21 v:15.' [Vester Nykirke 1759-1805 ny udgave, opslag 101]

  

Efter at have overtaget sin faders embede gifter Peder sig med Bodil Kirstine Bech. Parret får to børn, Anna f. 1787 og Michael f. 1789. Datteren dør som spæd, og i 1791 dør også Peders hustru, Bodil Kirstine Bech, kun 30 år gammel. Peder er som enkemand alene med sønnen Michael, og senere samme år i 1791 bliver han gift igen, nu med Mette Pedersdatter fra Tomp Mølle. 

  

1791 d. 14 okt. trolovet enkemanden degnen Peder Vedsted i Raunsøe og pigen Mette Pedersdatter fra Tomp Mølle. Gift d. 25 nov.

  

Parrets første barn er en datter født den 6. maj 1793. Hun får navnet Bodil Kirstine, og er dermed efter datidens traditioner opkaldt efter sin fars afdøde hustru, Bodil Kirstine Bech. Hvis en gift kvinde døde, og husbonden blev gift igen, var det i 1800-tallet og tidligere sædvane, at den førstefødte datter i det nye ægteskb fik navn efter sin fars afdøde hustru. Efterfølgende får Peder Vedsted og Mette Pedersdatter børnene Margrethe f. 1796 og Peder f. 1799, se også folketællingen 1801 ovenfor.

  

 
Mit eget foto af Vester Nykirke kirke, januar 2008. Den oprindelige bygning er fra 1100-tallet. Min 3xtip-oldefar Peder Vedsted, og før ham hans far Michael Vedsted, var ”degn til Nykirke og Faaborg” i anden halvdel af 1700-tallet. Faaborg kirke ligger cirka 10 kilometer nord for Nykirke, se kortet ovenfor i denne krønike.
   
"Peder Vedsted var en tro embedsmand, opfyldte troligen sine kirkepligter omsmykket i fred og venskab med sine sognefolk. Var derfor også agtet af alle retskafne og rettænkende. Han var en god ægtefælde, thi han dannede det således for sin kone, at hun, om hun havde blevet den længstlevende kunde uden næringssorg have henlevet sine alderdomsdage. Han var en god fader for sine børn, opdrog dem i dyd, og efterlod dem en ikke ubetydelig arv, i forhold til sine kaldsindkomster, desuden en sparsomhed og nyttig virksomhed". [Personal over Peder Vedsted 1823]

  

H.P.H. Novrup fortæller til slut følgende om Peder Vedsted: "Peder Vedsted døde 14. Oktober 1823, 79 Aar gl., og hans Hustru Mette 4. August 1815, 54 Aar gl. Deres ældste Datter Bodil Kirstine blev gift 1818 med Seminarist Hans Michael Jensen Raunsø, der blev sin Svigerfaders Efterfølger i Embedet 1820, men han døde allerede 27. Januar 1822, kun 27 Aar gl., og et Par Maaneder efter døde deres yngste Barn, tidligere var der død en lille Datter, Ane Rosine Raunsø, der var opkaldt efter Pastor Blangsteds Hustru. (...) Bodil Kirstine Raunsø sad Enke et halvt Aar og blev saa gift med Seminarist Christen Madsen Biltoft, der altsaa i Grunden fik Embedet med sin Kone. Peder Vedsted’s anden Datter Margrethe, f. 1. Marts 1796, blev gift 1817 med Hjuler Jens Mathiasen Wind af Jedsted, de blev Gaardfolk i Høe, Bramminge Sogn. (...) Peder Vedsted’s Søn, Peder Pedersen Vedsted, f, 1. Marts 1799, d. 9. Maj 1873, var Snedker og boede paa et Husmandssted i Vong. Hans Kone hed Grete Mette Clemensdatter, f. 1801".

 

Tilsyneladende er der ingen af Peders sønner, som arver deres fars og farfars og oldefars boglige interesser. Måske har det været tilfældet for Peder Vedsteds ældste søn Michel f. 1789, men han dør som kun 15-årig i 1804. [Vester Vedsted 1759-1805 ny udgave, opslag 191]. Den næste søn Peder f. 1799, som er vores ane, bliver snedker.

  

 

Her er et udsnit af kirkebogen fra den dag i 1814, hvor Peder Vedsteds søn, Peder Pedersen Vedsted, bliver konfirmeret i Vester Nykirke. Sammenligner man håndskriften med Peder Vedsteds signatur i en trolovelses-bekendtgørelse andetsteds i kirkebogen, kan man se, at det er Peder selv, der er pennefører for konfirmandlisten. [Vester Nykirke 1813-1834, opslag 19. ]

  

Det er derfor datteren Bodil Kirstine f. 1793, der reelt arver faderens degneembede. Ikke personligt - for kvinder havde ikke ret til embedet som degn på dette tidspunkt i historien - men via sine ægtemænd, først seminarist Hans Michael Jensen i 1820, og efterfølgende seminarist Christen Madsen Biltoft. Via internettet kan man se, at der er mange efterkommere efter degnen Peder Vedsted rundt omkring, blandt andet også en gren, der efter Bodil Kirstine Vedsted og Christen Madsen Biltoft har sat spor så langt væk som til Australien og USA. [Biltoft 1 Biltoft 2]

  

H.P.H. Novrup om Vedsted-slægten.

  

H.P.H. Novrup cirka 1920.

  

Via Novrup-siden på Internettet finder jeg frem til slægtshjemmesiden schioldan-web.dk, som administreres af Lone Schioldan og blandt andet indeholder oplysningerne om Vedsted-slægten nævnt ovenfor. En onkel til Lone Schioldans farmor, en mand ved navn Hans Peder Hansen Novrup, har i 1929 udgivet en lille bog med titlen ”En slægts historie”. H.P. Hansen Novrup er skolelærer og slægtsinteresseret, og i bogen fortæller han om sine fire bedsteforældre og deres respektive slægter. Hans mormor er sognedegnen Peder Vedsteds datter Bodil Kirstine Vedsted født 1794; deraf interessen for Vedsted-slægten. Samme mormor er storesøster til vores ane Peder Vedsted født 1799.

  

Slægtsbogen fra 1929 er grundlaget for mange oplysninger i anetavlen – og Schioldan-hjemmesiden indeholder et par uddrag fra bogen, hvor Novrup beretter om blandt andet Vedsted-slægten. Nogle af oplysningerne har han fra kirkebøgerne, andre ting er historier, han har fået fortalt af sine forældre, bedsteforældre og andre medlemmer af familien. Et generelt problem for bogen er, at der mangler kildehenvisninger. Jeg kontakter i foråret 2008 Lone Schioldan og får tilsendt yderligere uddrag af Novrups bog – og efterfølgende hjælper vi hinanden med at scanne og konvertere teksten, så hele bogen nu er tilgængelig på nettet, også her på dinnesen.com: H.P.H. Novrup: En Slægts Historie. I det følgende citeres fra afsnittet "Vedstedslægten".
  
 
Den gamle gitterlåge til Vester Nykirke kirkegård, januar 2008. 
    
"Slægten Vedsted stammer fra Vester Vedsted ved Ribe, og den ældste af Slægten, som vi véd noget om, er Peder Mikkelsen Degn, der døde i Vester Vedsted 19. Septbr. 1773, 86 Aar 4 Mdr. 3 Dage gammel, han maa altsaa være født 1687, men hans Fødsel er ikke noteret i V. Vedsted Kirkebog, saa han er nok ikke født dér i Sognet; maaske stammer han fra Hvidding eller Raunsø, thi da hans Søn Michael døbtes, staar Peder Hansen, Lundsmark, Jens Madsen, Hvidding, og Dorethe Andersdatter, Raunsø, Faddere. Om han har været Degn, eller han har baaret Navnet Degn, er der ingen Oplysninger om.

  

Vester Vedsted 1715: Den tredje søndag efter Trinitatis døbes Peder Mikkelsen Degns søn

med navn Michael, som var født den 5. juli om eftermiddagen. [Vester Vedsted 1665-1761

ny udgave, opslag 88] Novrup har læst den nederste stedangivelse for Dorethe Andersdatter

som 'Raunsø', men det er ikke korrekt. Fra dette og andre opslag er jeg sikker på, at stedet

er Raahie, en lokalitet tæt ved Vester Vedsted, i dag kaldet Råhede.  

  

Michael Vedsted, f. i V. Vedsted 5. Juli 1715, har sikkert været et velbegavet ungt Menneske, da han kom til at studere; Folk paa Landet gik sjælden den Vej i de Tider. 21 Aar gl. tog han Studentereksamen fra Ribe Latinskole, og her tog han Navnet Vedsted. Han er næppe kommen videre med sine Studeringer, for da han var 29 Aar fødtes hans Søn Peder, og da var han Degn i Nykirke og Faaborg med Bopæl i Raunsø; her døde han 12. Juli 1785, 70 Aar gl. Hans Hustru, der hed Margrethe, var født 1708 og altsaa 7 Aar ældre end han; hun døde 2. Decbr. 1795, 86 Aar 10 Mdr. gl., muligvis har han faaet Embedet med hende. De havde tre Børn — maaske flere, nemlig Peder, Ellen og Povel; den sidste viedes 11. Juli 1777 til Jomfru Giertrud Brygger.
   
Peder Vedsted indsattes 1778 til sin Faders Medhjælper og Efterfølger som Sognedegn for Nykirke–Faaborg. Ved denne Lejlighed talte Sognepræsten over Joh. 21, 15; »Vogt mine Lam«. Peder Vedsteds første Hustru hed Bodil Kirstine, som blev Moder til to Børn, der dog ikke blev voksne, og hun døde i Juli 1791, 30 Aar gl. P. Vedsted fandt sig snart en anden Kone, men forinden Brylluppet kunde finde Sted, maatte han holde Skifte med sine Børn, hvorfor der allerede blev afholdt Auktion 14. Septbr. 1791 i Raunsø Degnebolig over alle Boets Ejendele. P. Vedsted købte selv nogle Ting, men Auktionsprotokollen viser, at Huset nærmest er blevet ryddet og Genstandene spredt for alle Vinde. Hans anden Kone var Mette Pedersdatter, en Datter af Peder Christensen, Tomp Mølle, Faaborg Sogn, hun var født 1762 og saaledes 18 Aar yngre end Manden; deres Bryllup stod 25. Novbr. 1791, godt og vel 4 Maaneder efter Bodil Kirstines Død — det Sørgeaar blev noget kort. I dette Ægteskab blev der tre Børn: Bodil Kirstine, Margrethe og Peder Pedersen Vedsted.

  

"Degnene Vedsted har sikkert følt sig tiltrukket af det Liv, der førtes i Funktionærkredse ved Herregaarden Endrupholm. Et Blik paa Fadderne til P. Vedsteds Børn. giver et Fingerpeg i denne Retning. Det første Barn, Anna Kirstine, blev baaren til Daaben af Præstens Hustru Madam Anna Rosine Blangsted, og Fadderne var Jens Agerbæk, Jomfru Anna Tranberg, Peder Hjorts Kone fra Endrupholm og Anna Cathrine Johansen, Raunsø Præstegaard. Ved Michaels Daab var alle Faddere fra Endrupholm, og ved Bodil Kirstines bar Jomfru Winther i Præstegaarden, og de andre Faddere var Gabriel Friis, Forvalter Sørensen, Peder Hjort, Monseur Povelsen, Jomfru Engelstoft og Madam Friis.
 

Margrethe nød endog den Ære at blive holdt over Daaben af Frøken Teilmann, og som Faddere finder vi Foss, Niels Skytte, Jomfru Schierning, Mad. Friis, Hjort, Præstens Kone samt Kirsten Knudsdatter, Raunsø. Naar undtages de sidstnævnte, viser de andre tydelig hen til Endrupholm, og her har Degnens særlige Omgangskreds sikkert været at Finde. Man kan her lægge Mærke til, at Herskabets Datter er Frøken, de andre Jomfruer. [Peder blev baaren af Jomfr. Tranberg. Fadderne var Hr. Teilmann, Peder Hiorth, Sørren Kudsk paa Endrupholm, Jomfr. Winther af Raunsøe Præstegaard, Regina Jensdatter af Raunsøe. Født 1 Mart. Døbt 2 Mart. 1799.]
 

 

Peder Vedsted optræder som degn ved Vester Nykirke og Faaborg sogne ofte som forlover for unge par, der skal giftes, og ved disse lejligheder prenter han som i denne tekst fra 1816 sin signatur i kirkebogen. Optegnelsen lyder som følger: ”Som forlovere for velagted unge karl Laust Jørgensen, fød i Grisbækberg i Vejrup sogn og nu staar i tjeneste i Opsneum, gl: 30 aar, der efter bevilling af 10de November 1815 har tilladelse at indlade sig i ægteskab med sin afdøde broders enke, Kirsten Sørensdatter i Raunsøe, som er 41 aar, forsikrer vi 2de underskrevne mænd, at intet i nogen hensigt kan være til hinder i disses forehavende gudelige foretagende, saavelsom at de begge haver havt de naturlige børnekopper, hvorover der næste Søndag kan skee tillysning fra prædikestolen i Nykirke. Raunsøe Præstegaard den 17de Juni 1816. Peder Jensen. Peder Vedsted”. [Vester Nykirke 1806-1813, opslag 26 ]

  

Peder Vedsted døde 14. Oktober 1823, 79 Aar gl., og hans Hustru Mette 4. August 1815, 54 Aar gl. Deres ældste Datter Bodil Kirstine blev gift 1818 med Seminarist Hans Michael Jensen Raunsø, der blev sin Svigerfaders Efterfølger i Embedet 1820, men han døde allerede 27. Januar 1822, kun 27 Aar gl., og et Par Maaneder efter døde deres yngste Barn, tidligere var der død en lille Datter, Ane Rosine Raunsø, der var opkaldt efter Pastor Blangsteds Hustru. (...)
 
Bodil Kirstine Raunsø sad Enke et halvt Aar og blev saa gift med Seminarist Christen Madsen Biltoft, der altsaa i Grunden fik Embedet med sin Kone. Peder Vedsted’s anden Datter Margrethe, f. 1. Marts 1796, blev gift 1817 med Hjuler Jens Mathiasen Wind af Jedsted, de blev Gaardfolk i Høe, Bramminge Sogn. (...)
    

"Peder Vedsted’s Søn, Peder Pedersen Vedsted, f, 1. Marts 1799, d. 9. Maj 1873, var Snedker og boede paa et Husmandssted i Vong. Hans Kone hed Grete Mette Clemensdatter, f. 1801. Hun var Væverske fra Ungdom af. De havde 11 Børn, hvoraf de 7 døde tidlig, de fire Sønner lærte Snedkerprofessionen, nemlig Clemen Peder Vedsted, Ribe, Peder Michael Vedsted, Søren Vedsted, f. 15. April 1831, d. 25. Januar 1922, August Vedsted, f. 11. Oktober 1847, d. 2. Juli 1918, de tre sidste var Snedkermestre i København. Datteren Mette Vedsted var gift og boede paa Endrup Mark.
 

August Vedsted havde en Datter, der naaede den anselige Vækst af 77 Tommer eller godt 2 Meter. Hun rejste rundt i Udlandet sammen med en Dværg, der kun var halvt saa høj og lod sig se for Penge. Hun døde i en yngre Alder af Tuberkulose. Der er flere af Slægten, der har været ret høje.

  

Mit eget foto fra landsbyen Novrup ved Esbjerg i januar 2008.
    
Sognedegn Michael Vedsted f. 1715.

xx  

Ud fra Novrups oplysninger har vi konstateret, at degnen af Vester Nykirke og Faaborg sogne Peder Vedsted f. 1744 i året 1778 har fået overdraget degneembedet efter sin far, Michael Vedsted f. 1715. Michael Vedsted bliver i Darum kirke den 26. april 1742 gift med Margrethe Sørensdatter af Darum, og opslaget i kirkebogen fortæller, at Michael på dette tidspunkt er degn i Grimstrup sogn vest for Nykirke.

  

Klip fra Darum kirkebog 1742: Den 26. april bliver Michael Vedsted Degn udi Grimstrup

gift med Margrethe Sørensdatter af Darum. [Darum 1704-1757 ny udgave, opslag 25]

  

Før Michael overtager embedet i Vest Nykirke er han altså degn i Grimstrup. Det bliver bekræftet af opslagsværket Nygaards sedler, der har flere indgange på navnet Michael Vedsted, og som registrerer ham som degn i først Grimstrup og dernæst Vester Nykirke. Nygaard nævner desuden, at Michael bliver gift første gang i 1740 med en Kristine Sørensdatter af Varde, og at dette par året efter får en navnløs søn, der bliver begravet den 28. november 1741. [Nygaards sedler]

  

På Det Lokalhistoriske Arkiv for Aarre sogn findes en afskrift af de ældste kirkebøger for Aarre-Grimstrup sogne, og her kan jeg se, at Michael Vedsteds første hustru Kristine Sørensdatter bliver begravet den 15. december 1741, altså to uger efter den dødfødte søn. [Aarre 1654 til 1814]

  

Vielsen af Michael Vedsted og Kristine Sørensdatter er registreret i Aarre-Grimstrup kirkebog, og en tydning af den svært læselige tekst findes i DIS-forum fra januar 2008: "12. Aug: Michael Wedsted udi Grimstrup Bye hæderlige Sognedegn til Grimstrup og Aarre Menigheder och Gud- og Dyd Elskende Jomfrue Christine Sørensdatter af Warde". [DIS-forum 2008]

  

12. Aug: Michael Wedsted udi Grimstrup Bye hæderlige Sognedegn til Grimstrup og Aarre Menigheder och Gud- og Dyd Elskende Jomfrue Christine Sørensdatter af Warde". [Grimstrup 1706-1785 ny udgave, opslag 86]

  

I DIS-forum diskuteres det, om fødesognet for jomfru Christine Sørensdatter skal læses som Warde eller Aarre. Jeg har i januar 2015 kigget i Grimstrup 1706-1785 ny udgave og hælder mest til, at stednavnet er Warde. [Grimstrup 1706-1785 ny udgave, opslag 86]

 

Fem måneder efter den unge hustrus død bliver Michael Vedsted i april måned 1742 gift med Margrethe Sørensdatter af Darum - og året efter får Michael og hans anden hustru datteren Kirstine, der bliver hjemmedøbt den 27. april, og som kort efter får dåben konfirmeret i Grimstrup kirke. [Grimstrup 1705-1785 ny udgave, opslag 92] Med navnet Kirstine er datteren, som traditionen byder, opkaldt efter sin fars afdøde hustru, Kristine Sørensdatter.

  

Klip fra Grimstrup 1743: Dåben af Michael Vedsteds datter Kirstine. [Grimstrup 1706-1785 ny udg., opslag 92]

  

Som Novrup nævner i det lange citat ovenfor, har degnene Vedsted sikkert følt sig tiltrukket af det liv, der førtes i funktionærkredse omkring præstegårdene og ved den nærliggende herregård Endrupholm. Jeg har ikke tydet hele teksten i forbindelse med dåben ovenfor af Michael Vedsted datter Kirstine i 1743, men det fremgår, at pigen bliver båret af Anne Benedicta Curtz, som er datter af sognepræsten i Darum og Bramming sogne, Hr. Poul Curtz.  Desuden nævnes Hans Rosis datter af Gørding præstegård og en Mons. Ravnhøj på Endrupholm - allesammen navne, der borger for, at Michael Vedsted i 1740'erne kun få år efter sin eksamen i 1736 har en betydelig status i lokalsamfundet.

 

Vi har tidligere set, at Michael Vedsteds anden hustru Margrethe Sørensdatter er datter af Søren Frandsen, som er birkeskriver i Darum. Måske er ægteskabet kommet i stand gennem bekendtskaber i, hvad Novrup kalder funktionærkredse - i dette tilfælde mellem præster, degn og birkeskriver.

 

Kort efter Michael Vedsteds bryllup nummer to og fødslen af datteren Kirstine i 1743 forlader den lille familie Grimstrup og flytter nogle få kilometer mod øst til Raunsø, hvor Michael overtager degneembedet for Vester Nykirke og Faaborg sogn. Michaels søn Peder Vedsted bliver døbt i Vester Nykirke den 25. oktober 1744: "D. 22. Søndag efter Trinit. døbt Degnens barn nafnlig Peder. Baaren af (Jørgen Fris Kone) fra Giørding. Fadd: Stuepigen fra Endrupholm, Stuepigen fra Bramming, Hans Christian Friis og Gartneren fra Bramming etc." [Afskrift af Vester Nykirke kirkebog]

  

 
Støttestenen ved gitterlågen ind til Vester Nykirke kirkegård er dateret 1757 og stammer fra den tid, hvor Michael Vedsted var degn til Nykirke og Faaborg. Mit eget foto fra januar 2008. 
    
Lad os i dette afsnit om Michael Vedsted f. 1715 igen lade H.P.H. Novrup få det sidste ord: "Da han var 29 Aar fødtes hans Søn Peder, og da var han Degn i Nykirke og Faaborg med Bopæl i  Raunsø; her døde han 12. Juli 1785, 70 Aar gl. Hans Hustru, der hed Margrethe, var født 1708 og altsaa 7 Aar ældre end han; hun døde 2. Decbr. 1795, 86 Aar 10 Mdr. gl., muligvis har han faaet Embedet med hende. De havde tre Børn — maaske flere, nemlig Peder, Ellen og Povel; den sidste viedes 11. Juli 1777 til Jomfru Giertrud Brygger".

  

Stolt af Vester Vedsted og Hviding.

  

H.P.H. Novrups oplysninger om Vedsted-slægten er ikke komplette – men kontrolopslag i forskellige kirkebøger viser, at de oplysninger, han har med, er forholdsvis præcise. Novrup sætter navn på, hvad han kalder stamfaderen til Vedsted-slægten, Peder Michelsen f. 1687 – og foreslår, at samme Peder – ligesom sønnen Michael Vedsted og sønnesønnen Peder Vedsted – sandsynligvis har haft embede som degn, for Peders vedkommende i så fald i Vester Vedsted sogn i de første årtier af 1700-tallet.

 

Antagelsen bekræftes af opslagsværket 'Nygaards Sedler', der de senere år er blevet offentliggjort på nettet, og som med håndskrevne sedler består af en fortegnelse over mere eller mindre kendte folk i det jyske område i 1700- og 1800-årne. Nygaard har et opslag på en 'Peder Mikkelsen, Degn, Vester Vedsted, 1711' – det må være vores ane, Peder Michelsen Degn, som han kaldes i Novrups bog.

  

Vester Vedsted kirke og præstegård, maj 2015. [Mit eget foto]

  

Hverken Novrup, Nygaard eller andre forskere i denne gren af slægten har noget bud på navnet på Peder Michelsens hustru. Jeg tænker, at han i degneembedet måske er blevet gift i netop Vester Vedsted, og prøver at slå op i kirkebogen. Sønnen Michael er født i 1715, så vielsen må have fundet sted før dette tidspunkt – og minsandten, Peder Michelsen bliver gift i Vester Vedsted i året 1711. Navnet på hans hustru og dermed anden halvdel af dette, for farmor Mathea, 3xtip oldeforældrepar, er Birgithe Hansdatter. Sådan.

 

Klip fra Vester Vedsted kirkebog 1711 – Degnen Peder Michelsen bliver gift med enken

Birgithe Hansdatter. [Vester Vedsted 1665-1773 ny udgave, opslag 32]

 

Teksten er vanskelig at læse, og jeg indsender derfor klippet fra Vester Vedsted kirkebog til DIS-forum og får hjælp af skriftkyndige til at tyde hele teksten [DIS-forum januar 2012]: 'I Jesu navn! Anno 1711. Dom. Exaudi sammenviede jeg Degnen Peder Mikkelsen oc Birgithe Hansdatter Sl Hans Lassens Enke, efter at de tilforn Dom Septua-gesima vare ved mig trolovede. Hand leverede mig (Hr?) Clemens Fogs Skrivte Sedel Dat. Hvidding d. 28 Jan. A. 1711'. [Vester Vedsted 1665-1773 ny udgave, opslag 32]

  

Vester Vedsted kirke den 11. maj 2015 - næsten på årsdagen 304 år efter, Peder Michelsen og Birgithe Hansdatter bliver gift i denne kirke den 17. maj 1711. [Mit eget foto]

  

Navnet på hustruen er altså Birgithe Hansdatter, og Peder Michelsen og Birgithe Hansdatter er dermed det sjette af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Vielsesdatoen 'Dom. Exaudi' er den latinske betegnelse for 6. søndag efter påske, hvilket i året 1711 er lig med søndag den 17. maj.

  

Vester Vedsted kirke i maj 2015. [Mit eget foto]

  

Peder Michelsen Degn dør i følge H.P.H. Novrup i Vester Vedsted den 19. september 1773, '86 Aar 4 Maaneder 3 Dage gammel'. Et opslag i kirkebogen bekræfter denne oplysning. [Vester Vedsted 1767-1808 ny udgave, opslag 11] Peder må derfor være født i 1687. Bemærkningen i vielsesoptegnelsen ovenfor, at 'Hand leverede mig (Hr?) Clemens Fogs Skrivte Sedel Dat. Hvidding d. 28 Jan. A. 1711', er tankevækkende.

 

 En Clemens J. Fog er i følge annalerne sognepræst i Hviding fra 1706, og jeg tænker, at da Peder Michelsen i forbindelse med sit bryllup medbringer en seddel fra præsten i Hviding, kan det hænge sammen med, at han måske stammer fra netop dette sogn...?

  

Hviding kirke i maj 2015. [Mit eget foto]

  

Hviding er nabosogn til Vester Vedsted, og Hviding kirke ligger ved lokaliteten Råhede kun tre kilometer syd for Vester Vedsted.

 

 

Klip fra Hviding 1648-1706 ny udgave, opslag 28.

 

Et opslag i den ældste kirkebog for Hviding sogn i Tønder amt bekræfter, at Peder Michelsen er født her i 1687. Nederst i ovenstående klip fra listen over fødte anno 1687 anføres 'Dom: 4. P. T. Michel Stoltis Peder'. Dåbsdagen fjerde søndag efter Trinitatis er i 1687 den 19. juni, det vil sige at Peder Michelsen er født før denne dato - og det svarer ganske nøjagtigt til oplysningen ovenfor i Vester Vedsted kirkebog, at Peder ved sin død den 19. september 1773 var '86 Aar 4 Maaneder 3 Dage gammel'. Tilbageregnet betyder dette, at fødselsdagen er den 16. maj 1687. Og ikke nok med det. Betegnelsen for barnet - 'Michel Stoltis Peder' får en klokke til at ringe i forhold til et foto, jeg har brugt ovenfor, og som gentages her.

 

Klip fra "Rektor Chr. Falster testimonier over elever i Ribe katedralskole 1723-1737": 'Hoc ipso anno pariter dimissus est Michael Petri Vedsted alias Stolt' – eller på dansk: 'I samme år og ligesom ovenstående blev Michael Petersen Vedsted kaldet Stolt dimitteret'. Året er 1736. [Mit eget foto fra Rigsarkivet i Viborg, september 2017] Klik på billedet for at se en større udgave.

  

Da Peder Michelsens søn Michael Vedsted mange år senere i 1736 bliver student fra Ribe katedralskole, omtales han i skolens protokol som 'Michael Petri Vedsted alias Stolt'. Michael Vedsted har altså viderebåret efternavnet på sin farfar og har blandt kammerater og lærere på skolen været kendt under tilnavnet Stolt. Forbindelsen bagud i tiden er samtidig bevist uden skyggen af tvivl. Peder Michelsen er født i Hviding i 1687, og Michel Stolt af Hviding er en af farmor Matheas 64 4xtip oldefædre.

  

Ribe gamle katedralskole ligger over for hovedindgangen til domkirken. På dette sted var der skole fra cirka år 1500 til 1856. Bygningen på billedet er fra 1724 og var altså ganske ny, da Michael Vedsted gik på skolen fra cirka 1730 til 1736. [Mit eget foto fra maj 2015]

  

Michel Stolt f. cirka 1657 -> Peder Michelsen f. 1687 -> Michael Pedersen Vedsted f. 1715 -> Peder Vedsted f. 1744 -> Peder Vedsted f. 1799 -> Mette Vedsted f. 1833 -> Ingeborg Pedersen f. 1864 -> Mathea Kristine Jensen f. 1889 - dermed otte generationer til og med farmor Mathea.

  

Klip fra Hviding kirkebog 1684. Søndag den 3. august 1684 bliver Michel Stolt gift med Dorethe Pedersdatter.

[Hviding 1648-1706 ny udgave, opslag 27]   

  

Et yderligere opslag i Hviding kirkebog fortæller, at Michel Stolt bliver gift i Hviding kirke den 3. august 1684, og at navnet på hustruen er Dorethe Pedersdatter. Parrets første barn er datteren Kirsten, der bliver døbt i Hviding kirke den 1. januar 1686, hvor hun registreres i kirkebogen som 'Michel Stoltis Datter Kirsten'. [Hviding 1648-1706 ny udgave, opslag 28] Peder Mikkelsen f. 1687 er parrets andet barn. Hans mor er en Pedersdatter, og Peder er altså opkaldt efter sin morfar. [Hviding 1648-1706 ny udgave, opslag 27] Michel Stolt og Dorethe Pedersdatter er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip olderforældrepar.

  

Den fritliggende Hviding kirke i Tønder amt, maj 2015. [Mit eget foto]  

  

Hviding kirkebog er desværre ekstremt kortfattet i 1600-tallet og omkring år 1700. Til gengæld er den velbevaret og forholdsvis nem at læse. Efter dåben af Peder i 1687 nævnes Michel Stolt ikke i kirkebogen de efterfølgende år, det vil sige at han og hustruen Dorethe ikke får døbt flere børn i Hviding efter datteren Kirsten f. 1686 og Peder f. 1687. Det kan skyldes, at eventuelt efterfølgende børn er døbt i et andet sogn - men i året 1700 registreres i kirkebogen, at Dorethe dør den 29. juni.

  

Listen over afdøde i Hviding sogn år 1700. Det tredje

navn den 29. juni er 'Dorothe Stoltis paa Kloster'.

[Hviding 1648-1706 ny udgave, opslag 35]

 

Stamfader Peder Stolts hustru registreres som 'Dorothe Stoltis paa Kloster'. 'Kloster' er muligvis et stednavn. Fornavnet er her Dorothe, ikke Dorethe som nævnt ovenfor.

  

Kort efter bliver Michel Stolt gift igen - nu med en kvinde, der hedder Zidsel, og hvis efternavn er meget svært at tyde i kirkebogen. Jeg sender en kopi af optegnelsen ind til DIS forum på siden Slægt & Data og får det bud, at efternavnet er 'Kockg.', altså (formodentlig) Kockgaard.

  

Michel Stolt gift for anden gang i 1703.

 

Dom. 24. 1703, det vil sige den 18. november, bliver Michel Stolt gift i Hviding kirke med pigen Zidsel Kockgaard. [Hviding 1648-1706, opslag 36] Umiddelbart registreres de følgende år ingen børn af dette nye ægteskab døbt i Hviding kirke. Det understøtter yderligere, at Michel Stolt måske har været bosiddende i et andet sogn end Hviding. Jeg har søgt i Vester Vedsted, men uden resultat. Andre nabosogne starter først kirkebøgerne i løbet af 1700-tallet.

   

Hviding kirke med altertavle fra 1500-tallet, maj 2015. Michel Stolt bliver gift i denne kirke med Dorothe Pedersdatter i 1684 og med Zidsel Kockgaard i 1703. [Mit eget foto]

 

Tilbage til Peder Michelsen Degn.

  

Michel Stolts søn Peder Michelsen f. 1687 bliver som nævnt ovenfor den 17. maj 1711 gift i Vester Vedsted kirke med enken Birgithe Hansdatter. Parrets først barn er datteren Dorothe, som bliver født den 17. oktober 1711, altså kun fem måneder efter forældrenes bryllup.

  

 

Peder Mikkelsens datter Dorothe døbt i Vester Vedsted 1711. [Vester Vedsted 1665-

1761 ny udgave, opslag 81]

 

"Dom. XXI post Trinit. døbte jeg Degnens Peder Mikkelsens Datter, med navn Dorothe, som var fød Løverdagen d. 17. Octob. om aftenen k. 10. Fadderne vare: Michel Pedersen af Raahie (Råhede), Anders Nissen, Kirsten Niels Jepsens af Raahie, Maren Knud Pedersens, Else Mikkel Andersens D. i Høxbroe".

[Vester Vedsted 1665-1761 ny udgave, opslag 81] Pigens fornavn Dorothe er interessant, hun er altså opkaldt efter sin farmor, Dorothe Pedersdatter, Michel Stolts første hustru, der døde i året 1700.

  

Navnene på fadderne får ingen klokker til at ringe. Hverken Peders eller Birgithes forældre bliver tilsyneladende nævnt - med mindre 'Michel Pedersen af Raahie' er et andet navn for Michel Stolt. Det samme er tilfældet ved dåben af de to næste børn Karen f. 1712 og Michel f. 1715. Ingen af disse optegnelser bidrager med nye oplysninger. [Dåbsoptegnelsen for Michael er gengivet ovenfor i Novrup-afsnittet om Vedsted-slægten].

  

Døbefonten i Vester Vedsted kirke, maj 2015. [Mit eget foto]

  

Peder Michelsens Degn dør i en alder af 86 år 4 måneder og 3 dage den 19. september i 1773 og bliver begravet på Vester Vedsted kirkegård den 24. september. [Vester Vedsted 1767-1808 ny udgave, opslag 11]

  

Klip fra Vester Vedsted kirkebog anno 1773: Den 19. september døde gamle Peder Michelsen Degn i Wester Wedsted. [Vester Vedsted 1767-1808 ny udgave, opslag 11]

  

Om hans søn Michael ved vi, at Michael Pedersen Vedsted f. 1715 bliver student fra Ribe som 21-årig i 1736, og at han er ansat som degn i Vester Nykirke, da sønnen Peder Vedsted bliver døbt i 1744. Michael afløses som degn i Vester Nykirke og Faaborg sogne af sønnen Peder Vedsted i 1778, og Michael dør i Raunsø 70 år gammel i 1785 og bliver begravet den 12. juli 1785 på Vester Nykirke kirkegård. [Vester Nykirke 1759-1805 ny udgave, opslag 125]

   

Vi  mangler de tilsvarende årstal og oplysninger for Peder Mikkelsens hustru Birgithe Hansdatter. Birgithe er som nævnt enke, da hun i 1711 bliver gift med degnen Peder Mikkelsen – og i kirkebogen kan vi se, at hun er blevet gift første gang (med Hans Lassen Roager) i året 1699. [Vester Vedsted 1665-1773 ny udgave, opslag 21] Parret får døbt deres første barn i Vester Vedsted kirke i året 1700 - en søn, der får navnet Hans. [Vester Vedsted 1665-1771 ny udgave, opslag 58]

  

Vester Vedsted kirke i maj 2015. [Mit eget foto]

 

Hvis Birgithe er født i Vester Vedsted, kan jeg måske finde hendes dåb i kirkebogen, der starter i 1665, altså 34 år før Birgithe bliver gift med Hans Lassen Roager i 1699. Det viser sig minsandten at være muligt. Der bliver kun døbt én Birgithe, hvis far hedder Hans, i den relevante periode, nemlig i 1670:

  

Klip fra Vester Vedsted kirkebog 1770.

 

Optegnelsen i kirkebogen er ganske kort: 'Dom. Sexag: (...) eodem die døbt Hans Kiøbmands Soldatis Birgete'. [Vester Vedsted 1665-1771 ny udgave, opslag 7] Navnet på faderen er altså Hans Kiøbmand Soldat, og Birgithe bliver døbt den 6. februar 1670. Hans Kiøbmand får flere børn i perioden, blandt andre Anne f. 1668 og Søren f. 1773 [opslag 6 og 9], og vi er så heldige, at hans vielse i 1666 som en af de allerførste optegnelser er registreret i kirkebogen, der som nævnt tager sin begyndelse i 1665. Faktisk er der tale om kun den fjerde af vielsesoptegnelserne i Vester Vedsted kirkebog, altså nummer 4, nedskrevet af præsten Hans Rosenberg på den første side af 'Trolovelses og Sammenwielses bog udi Westerwedsted'.

  

Klip fra Vester Vedsted kirkebog 1766.

  

Den 4. februar 1666 bliver Hans Sørensen Soldat gift med Karen Pedersdatter. [Vester Vedsted 1665-1771 ny udgave, opslag 3] Dermed har vi navnene på yderligere et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar: Hans Sørensen Soldat og Karen Pedersdatter. Vi ved desuden, at Hans Sørensen har været soldat, og at han efterfølgende bliver købmand i Vester Vedsted og derfor i folkemunde kaldes 'Hans Kiøbmand' eller 'Hans Kiøbmand Soldat'. Mange år senere, da datteren Birgithe i 1711 er blevet gift med degnen Peder Mikkelsen får Peder og Birgithes første to børn navnene Dorothe f. 1711 og Karen f. 1712. Den første er opkaldt efter sin farmor Dorothe Pedersdatter og den anden efter sin mormor, hustruen til Hans Sørensen Soldat, Karen Pedersdatter.

  

Hans Sørensen Soldat og Karen Pedersdatter døber ikke flere børn i Vester Vedsted kirke efter Søren f. 1673. Ligeledes har jeg ikke fundet deres dødsår registreret i denne kirkebog. Måske er parret omkring 1674 flyttet til et af nabosognene.

  

Hviding kirke - marskens katedral - i maj 2015. [Mit eget foto]

  

Vi er hermed nået længere tilbage i tiden end både Novrup og andre, der efter Novrup har interesseret sig for Vedsted-slægten. I første omgang har vi sat navne på begge Michael Vedsteds forældre Peder Mikkelsen Degn f. 1687 og Birgithe Hansdatter f. 1670 og dernæst fundet frem til Michael Vedsteds bedsteforældre Michel Stolt og Dorothe Pedersdatter og Hans Sørensen Soldat og Karen Pedersdatter af henholdsvis Hviding og Vester Vedsted. For at give et overblik har jeg samlet oplysningerne i en anetavle for farmor Matheas mormor Mette Vedsted f. 1833 her: Stamtræ for Mette Vedsted f. 1833.

  

Da jeg skrev ovenstående linjer i januar 2015, havde jeg aldrig besøgt disse egne syd for Ribe ved den jyske vestkyst, men det har jeg siden rettet op på. I herligt forårsvejr mandag den 11. maj 2015 tog jeg min mountainbike med toget til Bramming og lavede en udflugt med kameraet i cykeltasken til Ribe, Øster Vedsted, Vester Vedsted og Hviding - se fotoserien her. Det er en interessant og smuk egn, og det var en herlig rundtur i det flade land, marsken. Jeg havde på forhånd lavet aftaler med gravere og kirkeværge, så jeg kunne komme ind i kirkerne i først Vester Vedsted og derefter Hviding. Begge er flotte og absolut et besøg værd.

  

Cykeltur i marsken den 11. maj 2015.

 

Et gammel sagn fra denne egn er interessant. Sagnet er for mange år siden meddelt af lærer Mortensen i Vester Vedsted til værket Danske Sagn, III, side 136, indsamlet af af Evald Tang Kristensen i starten af 1900-tallet. 

 

Her nede til nør i Øster Vedsted går Riber Å op i en bugt og omslutter noget land, der hedder Riber-Holme. I kanten af åen ligger der en stor sten. Når floden er inde, kan man ikke se den, men i ebben kan man gå ud på den. Den er omtrent en halvanden alen i tværmål og er en alen ovenfor jorden, er flad oven på og rund som en møllesten. Den kaldes da også Æ Quernsten eller Kværnstenen. På stenen er udhugget et stort K, og det skal betyde kæmpe. Dernæst er der fem huller, som er mærker af fem fingre. Der fortælles, at da Ribe Domkirke blev bygget, stod en kæmpe på Mandø og kastede stenen efter kirken, men den nåede ikke så langt. Egnen er ellers stenløs. (En alen er omtrent 66 cm)

 

Stenen blev i 1970 fjernet fra åløbet og ligger i dag på bredden ved en gangsti tæt ved åen vest for Øster Vedsted. 

 

Peder Christensen af Tomp Mølle.

 

Peder Christensen, Tomp Mølle, døde 1793 — 74 Aar gl. Hans Børn var: Christen, Mette, Herman, f. 1766, Anna, f. 1770, og Ellen. Christen Pedersen fik Møllen efter Faderen og var gift med Ellen Nielsdatter, der døde i Juni 1798, men inden Aarets Udgang blev han gift med sin Tjenestepige, Ellen Mortensdatter fra Vejrup, og deres første Barn fødtes 2. Marts 1799. I Kirkebogen staar der om Herman, at han var »dum, vanvittig og havde et Fald«, hvilket vel nok vil sige, at han var døvstum, Epileptiker og til sidst sindssvag. [H.P.H. Novrup]
    

Ud over detaljerne om Vedsted-slægten fortæller Novrup os også navnet på faderen til degnen Peder Vedsteds hustru, Mette Pedersdatter. Hendes far er Peder Christensen ’af Tomp Mølle’ født 1719. I afskriften af Vester Nykirke kirkebog på lokalarkiverbillund. dk kan vi se, at samme Peder Christensen bliver gift med Ane Margrethe Hermannsdatter i 1749. Dette par er det fjerde af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

1749 d. 17 apr. hafde Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter af Over Slebsager saavelsom Peder Chrestensen og Anne Margrethe Hermansdatter fra Tomp Mølle trolovelse og stod i Over Slebsager. Begge par gift d. 23 okt.
 

Mere om Peder Christensen og Ane Margrethe Hermannsdatter senere i denne krønike. Samme par optræder faktisk to gange i farmor Matheas anegalleri – og i næste omgang senere i krøniken graver vi et lag dybere og finder navne og fødselsår på begges forældre, altså farmor Matheas 3xtip oldeforældre.

  
Matheas morfar, Søren Nis Pedersen.
 
I mellemtiden tilbage til udgangspunktet. Min farmor Matheas forældre er Jens Jørgen Jensen f. 1861 og Ingeborg Pedersen f. 1864, og med det ovenstående er vi halvvejs igennem anehistorien på Matheas mødrene side. Ingeborg Pedersens forældre er som sagt husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted – og med gennemgangen af Vedsted-krøniken har vi dækket historien for Ingeborgs mor og Matheas mormor, Mette Vedsted. Nedenfor kigger vi nærmere på rødderne for Ingeborgs far og Matheas morfar, Søren Nis Pedersen.

  

Mette Vedsted og Søren Nis Pedersen bliver gift i Vester Nykirke kirke den 24. december 1861, da Søren Nis er 32 år og Mette 28. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 67].

 

Ungkarl Søren Nis Pedersen bliver gift med pigen Mette Vedsted i Vong den 24. december 1861. [Vester Nykirke 1851-1873 ny udgave, opslag 68]

 

Ægteskabet bliver kortvarigt, og parret når kun at få tre børn sammen: Peder f. 1862, vores ane Ingeborg Pedersen f. 1864 og Søren f. 1866. Sidstnævnte dør som spæd i 1869. Ægtemanden Søren Nis Pedersen dør som kun 37-årig den 26. marts 1866. [Vester Nykirke 1851-1873 ny udgave, opslag 82] Mette Vedsted bliver senere samme år gift med ungkarl Thomas Sørensen, men også Mette dør som meget ung, kun 35 år gammel, i 1869. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 70 og 91]

 

Fra Ingeborgs dåbsregistrering i kirkebogen ved vi, at familien i 1864 bor et sted, der hedder Karagermark i Vester Nykirke sogn. [Vester Nykirke 1851-1873 ny udgave, opslag 31] Bytter man lidt om på bogstaverne, ligner det et sted, hvor kragerne vender – og under alle omstændigheder er der tale om så lille en lokalitet, at jeg ikke kan finde den på noget kort. Men vi befinder os omkring Vong nogle kilometer sydvest for Vester Nykirke. Søren Nis Pedersen er født i 1829 og nævnes i alle folketællingerne 1834, 1840, 1845 og 1850. Nedenfor er han i 1850 registreret i forældrenes husholdning som 22-årig og ”fraværende i krigstjeneste”:
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Wong Bye, en Gaard, 15 a, FT-1850, C9170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 60 Gift Gaardmand, Huusfader Slesvig
Ingeborg Jørgensen 63 Gift hans Kone Brørup Sogn, Ribe amt
Holden Pedersen 25 Ugift deres Børn Do (Brørup Sogn, Ribe amt)
Johannes Pedersen 23 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Søren Nissen Pedersen 22 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Ane Frederikke Pedersen 20 Ugift deres Børn, fraværende, i besøg i Brørup Do
Karen Pedersen 17 Ugift deres Børn Do ( Brørup Sogn, Ribe amt)
Frederikke Cathrine Johannesdatter 83 Enke Huusfaderens Aftægtskone, der af ham forsørges Do
 

F. C. Lunds tegning af en feltvagt i efteråret 1850. Maleren F.C. Lund deltog som aktiv soldat i det meste af treårskrigen fra 1848-1851. Som landsoldater deltog to af mine otte tipoldefædre, Lars Dynnesen og Søren Nis Pedersen.
 
Optegnelsen giver en masse oplysninger, som gør det nemt at lede videre. Søren og hans bror Johannes er ligesom mange andre unge danske mænd indkaldt til krigstjeneste. De er landsoldater i treårskrigen 1848 til 1851 – sammen med blandt andre en anden af mine otte tipoldefædre, Lars Dynnesen. Søren og hans søskende er født i Brørup sogn, det samme er hans mor, Ingeborg Jørgensen – mens hans far, Peder Holdensen, stammer fra Slesvig, altså fra syd for Kongeåen. Faderen er registreret som gårdmand, og familien driver altså her midt i 1800-tallet et af de større landbrug i Vong by, Vester Nykirke sogn, i Skast herred. Faderen eller moderens gamle mor, Frederikke Cathrine, bor som 83-årig på aftægt på gården.

  

Ved den foregående folketælling i 1845 er familien bosiddende i Eskelund ved Brørup, og det fremgår endvidere, at Peder Holdensen er født i Lintrup sogn, Haderslev Amt. Moderen, Ingeborg, er i 1845 og længere bagud registreret med sit oprindelige efternavn, Jørgensdatter. Peder Holdensen født 1792 og Ingeborg Jørgensdatter født 1790 er det andet af farmor Matheas fire oldeforældrepar. Parret bliver gift i Brørup kirke den 21. oktober 1820. [Brørup 1815-1825, opslag 48] Begge dør i Vong i 1850'erne og bliver begravet på Vester Nykirke kirkegård i henholdsvis 1854 og 1859. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 77 og 88]

 

Folketællingen i 1834 fortæller os navnene på Ingeborg Jørgensdatters forældre, Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter.
 
Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, 15, en Gaard, 23, FT-1834, C6858
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 42 Gift Gaardmand
Ingeborg Jørgensdatter 44 Gift hans Kone
Jørgen Pedersen 13 Ugift deres Børn
Jenge Pedersdatter 11 Ugift deres Børn
Holden Pedersen 10 Ugift deres Børn
Johannes Pedersen 8 Ugift deres Børn
Søren Nissen Pedersen 5 Ugift deres Børn
Ane Frederikke Pedersdatter 3 Ugift deres Børn
Karen Pedersdatter 1 Ugift deres Børn
Jørgen Pedersen 74 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden
Frederikke Cathr. Johannesdatter 64 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden
 

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008.

 

Ingeborg Jørgensdatters forældre bor i 1834 på aftægt på gården i Eskelund. Det samme er tilfældet ved folketællingen 1840.

 

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, En Gaard, 53, FT-1840, C3970

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Holdensen 48 Gift Gaardmand

Ingeborg Jørgensdatter 50 Gift hans Kone

Jørgen Pedersen 18 Ugift deres Børn

Jenge Catrine Pedersdatter 17 Ugift deres Børn

Holden Pedersen 15 Ugift deres Børn

Johannes Pedersen 13 Ugift deres Børn

Søren Nis Pedersen 11 Ugift deres Børn

Ane Frederikke Pedersen 9 Ugift deres Børn

Karen Pedersen 6 Ugift deres Børn

Jørgen Pedersen 80 Gift Huusfaders Svigerforældre faae Aftægt

Frederikke Catrine Johannesdatter 70 Gift Huusfaders Svigerforældre faae Aftægt

 

Efterfølgende dør Jørgen Pedersen som 87-årig i 1847 og bliver begravet på Brørup kirkegård. [Brørup 1836-1851, opslag 119] Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter overtager kort før 1850 en gård i Vong Bye i Vester Nykirke sogn. Ingeborgs gamle mor Frederikke Cathrine Johannesdatter flytter med (se folketællingen 1850 øverst i dette afsnit) og dør i Vong som 83-årig i 1854. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 86]

 

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008. 

 

Ingeborg Jørgensdatter af Eskelund.
  
Jørgen Pedersen født 1760 og Frederikke Cathrine Johannesdatter født 1770 er det tredje af Matheas otte tipoldeforældrepar. Vi ved fra en af de senere folketællinger, at Ingeborg Jørgensdatter er født i Brørup sogn – og i 1801, hvor hun er 11 år gammel, er det forældrene Jørgen og Frederikke, der bestyrer gården i Eskelund.
 
Ribe, Malt, Brørup, Eschelund By, , 12, FT-1801, B9192
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Pedersen 40 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Fridrike Cathrine Johannesdatter 30 Gift Hans kone
Ingeborg Jørgensdatter 11 Ugift Deres barn
Peder Jørgensen 8 Ugift Deres barn
Johanne Jørgensdatter 3 Ugift Deres barn
Johannes Andersen 74 Enke Konens fader Aftægtsmand
Cathrine Marie Pedersdatter 29 Ugift Husbondens søster Inderste, væverske
Erich Jensen 24 Ugift Lejet skolemester Krøbling, nyder almisse af Ribe hospital
  
I forbindelse med hendes dåb bekræfter kirkebogen navnene på Ingeborgs forældre: Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter. Dog skriver præsten ved en fejl Andersdatter i stedet for Johannesdatter ved moderens navn. Ingeborg er født i 1790 og bliver døbt i Brørup kirke på dagen 'Omnium sanctorum festum', det vil sige Alle Helgensdag, den 1. november. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 121]

 

Fest: om: Sanct. blev døbt: Ingeborre. Forældre Jørgen Pedersen, Fridericka Catrine Andersdatter.

T: B: Jes Gregersens Koun bar barnet, Ellen Pedersdatter, Peder Smed, Johannes Andersen, alle

af Eskelund. Eodem Die (samme dag) blev Moderen introduceret. [opslag 121]

 

Som faddere nævnes Jes Gregersens Koun, Ellen Pedersdatter, Peder Smed og Johannes Andersen, alle af Eskelund. Som vi skal se nedenfor, er Johannes Andersen barnemoderen Fridericka Cathrine Johannesdatters far. 

 

At dømme efter folketællingen ovenfor er Ingeborg parrets første barn, og det viser sig at være korrekt. Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter bliver gift i Brørup kirke den 25. juni 1789. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 143]

 

 Den 6. December 1788 blev trolovet Ungkarl Jørgen Pedersen af Hulvad og Pigen Fridericka Cathrine Johannisdatter af Eskelund. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 143]

 

Optegnelsen i kirkebogen fortæller, Jørgen Pedersen af Hulvad og Fridericka Cathrine Johannisdatter af Eskelund bliver trolovet den 6. december 1788 og gift den 25. juni 1789. Forloverne er for brudgommen Peder Jørgensen af Nyby og Jacob Pedersen af Hulvad og for bruden Johannes Andersen og Peder Iversen af Eskelund. Jørgen Pedersen har giftet sig til både Frederikke og hendes fædrene gård, og efter brylluppet bosætter parret sig på gården i Eskelund.

 

Frederikke er født i 1771 og dermed kun 17 år gammel, da hun bliver trolovet, og kun 18, da hun og Jørgen Pedersen bliver gift i 1789. Det er usædvanligt. Det er i 1700- og 1800-årene mere normalt, at brud og brudgom er over end under 25 års alderen. Der er ikke noget, der tyder på, at forholdet har været tvunget af omstændigheder. Parret er trolovet i 7 måneder før brylluppet - og herefter går der over et år, inden datteren Ingeborg bliver født i 1790.

 

Målebordskort fra 1880. Fra højre herregården Estrup, landsbyen Eskelund og øverst til venstre Hulvad. [Historiske kort på nettet]

 

Efter brylluppet i 1789 får Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter i perioden frem til 1811 otte børn: Ingeborg f. 1790, Peder f. 1793, Johannes f. 1796, Johannes f. 1798, Jens f. 1801, Anders f. 1805, Mads f. 1807 og Johanne Cathrine f. 1811. Som vi skal se nedenfor, er Ingeborg opkaldt efter sin mormor Ingeborg Knudsdatter og Johannes efter sin morfar Johannes Andersen. Peder er opkaldt efter sin farfar Peder Jørgensen og Johanne efter sin farmor Johanne Pedersdatter.

 

Ved folketællingen i 1801 ovenfor bor Frederikkes far, Johannes Andersen, på aftægt på gården. En speciel konstruktion i dette år er, at familien huser en ung mand, Erich Jensen, der beskrives som ”krøbling, nyder almisse af Ribe hospital” og desuden kaldes ”lejet skolemester”. Måske har Jørgen og Frederikke på denne måde sørget for privatundervisning af børnene?

 

Slægtsforsker Torben Jespersen har lokaliseret gården, som i første halvdel af 1800-tallet bestyres af først Jørgen Pedersen og efterfølgende svigersønnen Peder Holdensen, se matriklerne 13b til 13f ovenfor. Selve gården lå i matrikel 13d, men bygningerne er siden fjernet. [Se mere om korrespondancen med Torben Jespersen nedenfor] 

  

Johannes Andersen af Eskelund.

 

Farmor Matheas anetavle er god at have ved hånden: Matheas aner.

 

Via navnet på Frederikkes far prøver jeg, om det i denne gren af familien er muligt at dykke et lag længere tilbage i tiden. Johannes Andersen er 74 år og enkemand i 1801, og ved folketællingen 14 år tidligere registreres han, ligeledes som enkemand, sammen med døtrene Fredericia Cathrine og Anna Dorthea på henholdsvis 14 og 13.

 

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, , , FT-1787, C6440

Johannes Andersen 60 Enke Hosbond Gaardbeboer
Fridericia Cathrine Johannesdatter 14 Ugift Barn af første Egteskab
Anna Dorthea Johannesdatter 13 Ugift Barn af første Egteskab

 

Kirkebogen fortæller, at Frederikke er født i 1771 og Anne Dorthe i 1773 [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 97 og 99], men navnet på moderen nævnes ikke. Jeg leder derfor videre i vielsesregistret, og her fremgår det, at Johannes Andersen bliver gift med Ingeborg Knudsdatter den 1. juli 1768 [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 139]. Parret nævnes at være 'af Hulvad Skov', og samme hjemsted opføres i forbindelse med dåben af døtrene Anne Dorthe f. 1769 [opslag 96], Frederikke Cathrine f. 1771 og Anne Dorthe f. 1773. Anne Dorthe I f. 1769 dør som spæd.

 

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008. Kirken ligger frit i det åbne land vest for den moderne by Brørup, der først voksede frem efter anlæggelsen af jernbanen til Esbjerg i 1880'erne.
 
  

Parret får en fjerde datter Leene i 1775, og her nævnes Johannes Andersen som værende 'af Eskelund'. [opslag 102] Leene dør som spæd året efter. De følgende år nævnes Johannes Andersen ofte blandt fadderne, når der er dåb i kirken for en familie fra Eskelund. Johannes Andersen må omkring 1774 have overtaget den gård i Eskelund, som han efterfølgende i 1789 videregiver til datteren Frederikke Cathrine og hendes ægtemand Jørgen Pedersen.

 

Vi har dermed navnene på det femte af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar, Johannes Andersen født 1727 og Ingeborg Knudsdatter født omkring 1730. Ingeborg Knudsdatter dør i 1787 kort før folketællingen, men desværre oplyser kirkebogen ikke hendes alder. End ikke hendes navn bliver nævnt. Her står blot, at 'Dom. 3 p. Trinit. blev begravet Johannes Andersens Hustru af Eskelund'. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 139] Jeg er sikker på, at navnet på hustruen er Ingeborg Knudsdatter, jfr. også at datteren Frederikke i 1790 navngiver sin første datter (og vores ane) Ingeborg.

 

Johannes Andersen lever til han er 80 år gammel i 1807. [Brørup 1793-1814 ny udgave, opslag 25] Jeg har ledt efter dåben af Johannes og Ingeborg i de første sider af Brørup kirkebog, der starter i 1697, men uden resultat. Ingen af dem er tilsyneladende født i Brørup sogn.

 

Brørup Gamle Kirke i august 2016. [Mit eget foto]

 

Da jeg leder efter hjælp fra andre slægtsforskere i disse tråde i Brørup sogn, støder jeg på et ældre indlæg i DIS-forum, hvor Torben Jespersen i 2008 beder om hjælp til at tyde dåbsoptegnelsen for Frederikke Cathrine Johannesdatter f. 1771, som også er vores ane. Han nævner Johannes Andersen og Ingeborg Knudsdatter som Frederikkes forældre og mener, at Ingeborg er datter af Knud Olesen (Olufsen, Top) i Lindknud sogn, "men jeg er ikke sikker", tilføjer han.

 

Jeg kontakter i foråret 2016 Torben Jespersen pr. e-mail og får efter et par måneder et fyldigt svar vedlagt blandt andet en kopi af skiftet efter Ingeborg Knudsdatter i 1787. Torben Jespersen er stadig i tvivl om Ingeborgs forældre, men som det fremgår nedenfor, indeholder skiftet nogle oplysninger, der inspirerer til videre granskning. Mere herom senere.

 

Klip fra Brørup kirkebog 1771. Den 13. marts døbt Johannes Andersens datter Friderica Cathrine. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 97]

 

Teksten i kirkebogen er sjusket skrevet og vanskelig at tyde, da Frederikke bliver døbt i 1771. Jeg får hjælp fra skriftkyndige i DIS-forum på slaegtogdata.dk, og vi kommer herved frem til følgende: 'Den 13. Marts døbt Johannes barn af Hulvad Schov kaldet Friderica Cathrine. Jonfr (=Jomfr?) Biering fra Synderschov bar barnet. Jomfr Biering, Zacharies skøtte ibid. Peder olufs(en), Anders Tyges(en)? af Hulvad'.

 

På nettet findes et par historiske artikler om gårdene i Hulvad – og her fortælles, at der i 1700-tallet på lokaliteten Hulvad et par kilometer syd for landsbyen Gjerndrup er to gårde, Nedergaard og Overgaard, som kort efter 1774 bliver 'erhvervet af Peder Olesen og Anders Thygesen'. Det passer jo påfaldende præcist med de to sidste navne i listen over faddere ovenfor.

 

Navnet Biering, der sandsynligvis udtales Bjerring, går igen to gange. Måske har 'Jomfr. Biering' fra det nærliggende gods Sønderskov forbindelser til en Peder Biering, der i 1787 i følge Nygaards sedler er sognedegn i Maltbæk. 'Zacharias skøtte' er ligeledes ifølge Nygaards sedler lig med Zakarias Ivarsen, som i 1761 er skytte fra Nørholm og derfra kommer til Sønderskov, hvor han er skytte fra marts 1762.

 

Jeg læser herefter hele teksten som følger: 'Den 13. Marts døbt Johannes (Andersens) barn af Hulvad Schov kaldet Friderica Cathrine. Jonfr (=Jomfr?) Biering fra Synderschov bar barnet. Jomfr Biering, Zacharies (Ivarsen) skøtte ibid. Peder Olufs(en), Anders Tyges(en) af Hulvad'.

 

 Sønderskov Hovedgaard i Brørup sogn.

 

Optegnelsen i forbindelse med dåben af Friderica Cathrine i 1771 er interessant, fordi den viser, at vores aner Johannes Andersen og Ingeborg Knudsdatter havde forbindelse til forholdsvis kendte personer i Brørup sogn. Det er ikke grever og baroner - men trods alt en Jomfru Biering af Sønderskov og kommende selvejerbønder Peder Olufsen og Anders Thygesen af Hulvad Gårde. Hulvads Overgaard og Nedergaard bliver frikøbt af de to nævnte fra godset Sønderskov i 1774.

 

Ved dåben af Johannes Andersens efterfølgende døtre Anna Dorthe f. 1769 og Leene f. 1775 optræder en 'Niels Andersen af Sikier' blandt fadderne. Andersen er jo et meget almindeligt efternavn, men Niels Andersen kan muligvis være en bror til Johannes.

 

Ingeborg Knudsdatter af Vittrup.

 

Skiftet efter Ingeborg Knudsdatter anno 1787 er tilgængeligt på nettet under 'Estrup og Skodborghus godser / Skifteprotokoller 1733-1801'. Som nævnt ovenfor får jeg i august 2016 en kopi af skiftet tilsendt af Torben Jespersen, der lige som jeg nedstammer fra parret Ingeborg Knudsdatter og Johannes Andersen via datteren Friderica Cathrine f. 1771 og hendes ægtemand Jørgen Pedersen f. 1760.

 

Starten af skifteprotokollen efter Ingeborg Knudsdatter efter hendes død i 1787.

 

Via DIS forum på slaegtogdata.dk har Jens Sørensen i august 2016 været så venlig at transskribere skiftet, og hele teksten kan derfor nu læses her: Skifte efter Ingeborg Knudsdatter 1787.

 

Skifteprotokollen bekræfter, at Ingeborg Knudsdatter efterlader sig enkemanden Johannes Andersen og to døtre, Friderica Cathrine Johannesdatter på 15 år og Anne Dorthe Johannesdatter på 12. Desuden fremgår det, at Ingeborg har en datter fra et tidligere ægteskab, nemlig Else Hansdatter på 20 år.

 

Før ægteskabet med Johannes Andersen i 1768 har Ingeborg været gift med Hans Christensen, der dør som 32-årig i 1767 og bliver begravet den 14. september i Brørup. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 93]

 

Med Hans får Ingeborg datteren Else Hansdatter, der bliver født i 1768 og døbt den 2. februar i Brørup kirke [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 94]. Da husbonden Hans Christensen dør i 1767, er Ingeborg altså gravid med datteren Else.

 

Af skiftet fremgår, at en 'Christen Knudsen af Wittrup' er formynder for Friderica Cathrine og Anne Dorthe.  Christen Knudsen omtales som deres ’Morbroder’, det vil sige han er en broder til Ingeborg Knudsdatter. Vittrup er en lokalitet i Lindknud sogn cirka 10 kilometer nord for Brørup og Eskelund. Måske stammer Ingeborg Knudsdatter fra denne egn?

 

Vittrup i august 2016. [Mit eget foto]

 

Lindknud sogns kirkebøger fra 1698 til 1814 findes i afskrift på horsboel.dk, så det er nemt at efterprøve, om der i den relevante periode er døbt en pige med navnet Ingeborg, som har en far med fornavnet Knud. Det er der. Ingeborg Knudsdatter er døbt den 21. februar 1734.

 

 

Klip fra Lindknud kirkebog 1734. 'Knud Olufsens barn af Wittrup, kaldet Ingeborg' bliver døbt

på Septuagesima, dvs. den 21. februar. [Lindknud 1698-1792 ny udgave, opslag 43-44]

 

Hele teksten ved dåbshandlingen lyder som følger: "Domenica Septuagesima døbt Knud Olufsens barn af Vittrup, kaldet Ingeborg, baaret af hans kones søster i Asbo. Faddere: Hans Christensen, Peder Joënsen, Peder Sørensen, Maren Modvigs og Morten Sørensens hustru, alle af Vittrup."

 

Ingeborg Knudsdatters far er altså Knud Olufsen af Vittrup. Ud over Ingeborg f. 1734 får Knud Olufsen i perioden følgende børn: Karen f. 1716, Sidsel f. 1721, Oluf f. 1723 og Oluf f. 1725. Dåben af Ingeborgs ovennævnte bror Christen Knudsen ses ikke i kirkebogen. Formodentlig er dåben i 1725 for netop Christen, ikke Oluf, dvs. præsten har skrevet et forkert navn i kirkebogen.

 

Der to ting, der tyder på dette. For det første ses Oluf I f. 1723 ikke i listen over begravede i sognet - og for det andet er Christen i følge folketællingerne 1787 og 1801 født omkring 1725-27. Med hensyn til Christen Knudsens død og begravelse er der tilsyneladende også en fejl i kirkebogen. Den 25. maj 1801 begraves en Knud Christensen 76 år gammel - men der er ingen Knud Christensen med denne alder i Lindknud sogn i folketællingen den 1. februar 1801.

 

Ribe, Malt, Lindknud, Wittrup Bye, , 34, FT-1801, B7638
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Knud Christensen 41 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Mette Jensdatter 32 Gift Hans kone
Christen Knudsen 10 Ugift Deres børn
Jens Knudsen 8 Ugift Deres børn
Karen Knudsdatter 5 Ugift Deres børn
Kiersten Knudsdatter 3 Ugift Deres børn
Peder Knudsen 1 Ugift Deres børn
Christen Knudsen 76 Gift Huusbondens fader Aftægtsmand
Karen Enevoldsdatter 75 Gift Huusbondens moder

 

Christen Knudsen har en søn ved navn Knud Christensen, som i 1801 har sin far med alderen netop 76 i aftægt. Det har sikkert været sønnen, der over for præsten har anmeldt dødsfaldet og præsten har så fejlagtigt skrevet sønnens navn i kirkebogen i stedet for det korrekte navn på den afdøde. Det er ikke en Knud Christensen, men Ingeborgs bror Christen Knudsen, der begraves den 25. maj 1801 som 76 årig, dvs. Christen er født i 1725.

 

Lindknud kirke i august 2016. [Mit eget foto]

 

En hjemmeside, der kaldes jrgensenweb, nævner, at et andet brugt navn i samtiden for Knud Olufsen er Knud Top. Desuden oplyses, at navnet på Knud Olufsens hustru og Ingeborgs mor er Else Christensdatter, som stammer fra Asbo i Bække sogn.

 

Fornavnet Else passer med, at Ingeborg døber sin førstefødte datter Else (Hansdatter). Hun er dermed opkaldt efter sin mormor. Desuden oplyser Torben Jespersen i vores korrespondance om skifteprotokollen, se ovenfor, at Ingeborg Knudsdatters søster Karen er gift med Jacob Iversen, og deres førstefødte pigebarn bliver døbt Else den 1. januar 1743. Også broderen Christen Knudsen har en datter døbt Else.

 

Både Knud Olufsen og Else Christensdatter nævnes i kirkebogen med angivelse af alder, da de dør i henholdsvis 1753 og 1758. Knud er i 1753 72 år gammel og Else i 1758 71, dvs. de er født i henholdsvis 1681 og 1687. Knud Olufsen (Top) 1681-1753 og Else Christensdatter 1687-1758 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Efternavnene borger for, at parrets to ældste sønner får navnene Oluf og Christen.

 

Landskab mellem Lindknud og Gjerndrup i august 2016. [Mit eget foto]

 

Mange af de nævnte sammenhænge bekræftes desuden af Lindknud kirkebog i 1750, da Ingeborg som 16-årig nævnes blandt fadderne ved dåben af Jens Christensens barn af Vittrup kaldet Søren. Ingeborg opføres her som 'Ingeborg Knudsdatter Top af Vittrup'.

 

Klip fra Brørup kirkebog 1768: 'Døbt Hans Christensens Enkes barn af Huulvad Schou kaldet Else'. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 94]

 

Da Ingeborg Knudsdatter mange år senere i 1768 døber sin og afdøde Hans Christensens datter Else lyder teksten i kirkebogen som følger: "Februar Purificatio (=Kyndelmisse, den 2. februar) døbt Hans Christensens Enches barn af Huulvad Schou kaldet Else. Faddere: Anders Thygesens Hustru, Peder Olufsen, Maren Pedersdatter alle af Huulvad, Christen Knudsen af Witterup."

 

Sidstnævnte Christen Knudsen er igen Ingeborg Knudsdatters storebror af Vittrup.

 

De øvrige navne svarer til fadderne, da Ingeborg Knudsdatter og Johannes Andersen tre år senere i 1771 døber datteren Friderica Cathrine, se ovenfor. Anders Thygesen og Peder Olufsen er på dette tidspunkt i verdenshistorien indehavere af to gårde i Hulvad Skov syd for landsbyen Gjerndrup, Nedergaard og Overgaard, og Hulvad Skov er også hjemsted for Ingeborg Knudsdatter og begge hendes ægtemænd, først Hans Christensen og derefter Johannes Andersen.

 

Som det fremgår af fæsteprotokollen nedenfor, overtager Johannes Andersen i december 1767 fra netop afdøde Hans Christensen fæstet af et boel under Sønderskov kaldet 'Høy Huset'. Da han skriver kontrakt på det lille sted i Hulvad, får Johannes altså så at sige både Ingeborg og hendes endnu ufødte datter Else med i købet.

 

Vejen mod Vittrup i august 2016. [Mit eget foto]

 

Da jeg i august 2016 skriver dette afsnit om Ingeborg Knudsdatter af Vittrup, har jeg allerede i lang tid overvejet en udflugt til netop denne egn - men nu må det være på tide. Torben Jespersens e-mail nævnt ovenfor med en kopi af skiftet efter Ingeborg Knudsdatter i 1787 har for alvor skærpet motivationen. Så snart jeg får mulighed for det, tager jeg en udflugt til egnen nord for Brørup - Eskelund, Hulvad, Gjerndrup, Lindknud, Vittrup og sikkert også Nyby.

 

Muligheden opstår allerede nogle få dage efter, jeg har skrevet dette, og fotos fra min cykelrundtur på egnen kan ses her: Fotoserie fra cykeludflugt i august 2016.

 

Johannes Andersens fæsteprotokol anno 1767.

 

Som nævnt ovenfor er fæsteprotokoller fra godset Sønderskov i perioden 1719-1796 tilgængelige i elektronisk form på nettet. Jeg finder Johannes Andersens fæste dateret den 28. december 1767, og med hjælp fra en skriftkyndig i DIS-forum på slaegtogdata.dk kan jeg gengive teksten her. Ejeren af Sønderskov er i 1767 en herre med det romersk-klingende navn Samuel Nicolaus Claudius.

 

Samuel Nicolaus Claudius til Synderschov kongelig Mayestæts Cancellie Raad Giør Vitterligt at have bortfæsted fra mig og hermed Stæder og bortfæster til Nærværende Johannes Andersen fra Sikier som med sit Rigtig Pas til mig er Ankommen, det førhen af Hans Christesen beboede i Hvolvadskov beliggende Huus Kaldet Høy Huuset, med tilliggende Kornhauge og de Stykker Agger Jord som formanden forhen har havt i Fæste og Brug med Græsning til een Koe eller to udi Heeden ved Huuset som Hannem aarlig paa de Stæder hvor ingen Græs kand slaaes eller Høe bierges, anviises, saa forundes Hannem ogsaa at grave nogle Tørv og Klyne, saalænge Marken kand taale det og det ikke skeer til Skade, som Hannem ogsaa aarlig anviises.

 

Derimod skal bemelte Johannes Andersen være forpligtet, at vogte og freede Hvolvadskov saaleedes at hværken paa dens Eng eller græsning, baade i hegnet og u-hegnet Tiid, ved fremmede Cræaturer Drivte, eller ogsaa paa anden optænkelig Maade, nogen Skade forøves. Ligesaa hand ogsaa naar mine Creaturer græsses i Hvolvadskov, og Engen bierges, i behøvende tilfælde skal være behielpelig.

 

Saa længe hand dette efterlever, og holder Huuset, som hand i goed Stand har imodtaget det, vedlige, er hans Hosbonde eller udskikkede hørig og lydig, og i øvrigt retter sig efter Hans Kongelige allernaadigste Lov og Forordninger, maae hand bemelte Huus nyde bruge og beholde, hvilket hans i vidrig Fald skal have fortabt, og desuden være tilbørlig Straf underkast, og desuden, skulle hand ikke forrette sin Tieneste som skee bør, eller hans Husbond ikke finder for got at lade ham blive ved Huuset Længere skal hand efter et Halv aars opsigelse være forbunden til at flytte bort og giøre Huuset Rydelig, da det ogsaa skal være ham tilladt efter et half aars opsigelse at blive entleediget fra dette Fæste om hand andenstæds paa Godset kand søge sin lykke.

 

Ved Stædets aftrædelse leverer hand 1 Td Rug sæd i Marken, forsvarligt og Vel Handlet ligesom Hand ved antrædelsen har imodtaget.

 

Til Bekræftelse under min Haand og Seigl. Synderskov dend 28 December 1767. S. N. Claudius  (L. S.) [= Loco Sigilli, seglets sted]

 

(Lige)lydende originale Fæstebrev er mig leveret som (jeg i) aller Maader Lover at holde mig efterrettelig.

Johannes Andersen

 

Det er interessant at læse, hvordan en fæstebonde på denne tid bliver bundet på hænder og fødder, når han får tildelt et sted at bo af godsejeren. I dette tilfælde er der tale om et hus med ganske lidt jord, hvor der er plads til en ko eller to, og desuden ret til at grave nogle tørv og klyne. Til gengæld skal fæstebonden stå til rådighed som arbejdskraft for godsejeren, herunder til hjælp med kreaturer og bjergning af græs fra engen.

 

Johannes Andersens fæstebrev anno 1767 ved godset Sønderskov.

 

På danskeherregaarde.dk findes en lille artikel om Sønderskovs ejerhistorie og her fortælles, at ovennævnte Samuel Nicolaus Claudius gifter sig til Sønderskov i 1750. Bruden er Christine Margrete Bachmann, som i 1747 har overtaget gården efter sin far, Hans Bachmann.

 

"Claudius ønskede at forbedre gårdens drift og gik i gang med at øge fæstebøndernes hoveri", fortæller artiklen. "Fæstebønderne klagede over det øgede hoveri, og myndigheder gav - til Claudius store fortørnelse - dem delvist ret i deres klager. Claudius blev derfor pålagt at indskrænke hoveriet, og i frustration herover valgte han i 1769 at sælge Sønderskov". Exit Claudius.

 

Hulvad Skov og 'Høghus vadested'.

 

En artikel på Hulvadgaards hjemmeside om gårdens historie er interessant og nævner blandt andet det hus, som Johannes Andersen fæster ovenfor, 'Høghus' ved vadestedet over Holsted Å.

 

"Hulvej" og "Hulvad" er gamle naturnavne, som vidner om de dybe vejslugter, som blev skåret af skrænterne ved århundreders færdsel. Præcis hvornår der bygges bro ved Hulvad vides ikke. I 1606 skrives det Huluad. I 1664 Hioluad og i 1688 Holwadsbye. Hulvad Skov omtales i 1638 og kaldes Hessel. Denne skov blev ødelagt i svenskekrigen og i 1683 hedder det "Hulvad Skov som er afhugget og bruges alene til græsning".

Den oprindelige skov strakte sig fra bakken vest for gården og mod sydøst. På et kort fra 1801 er der kratskov og egetræer. En mand, der var født i 1798, har til Olaf Nielsen berettet, at der i de små krat, der endnu findes, i hans bedstefaders tid blev hugget svære bjælker, navnlig i den såkaldte Jespers Højskov. I slutningen af 1700-tallet købte de 2 gårdejere i Hulvad skoven fra Sønderskov sammen med det lille skovfogedsted Høghus. Derfor kaldes vadestedet øst for Hulvadgaarde langt op i tiden Høghus vadested.

 

Andre opslag på nettet fortæller, at teksten ovenfor er hentet fra en bog om Malt Herred udgivet i 1870 og publiceret i scannet udgave på ronlev.dk. Forfatteren er arkivar dr. phil. O. Nielsen.

 

 

Sønder Hulvad (eller Hulvad Overgaard) i august 2016. Hovedbygningen har dateringen 1781. [Mit eget foto]

 

Jeg har ledt efter 'Høghus' på gamle matrikelkort, men foreløbig uden resultat. Det nærmeste, vi kommer, er oplysningen ovenfor, at 'vadestedet øst for Hulvadgaarde langt op i tiden (kaldes) Høghus vadested'.

 

Anders Nielsen og Anne Dorthe Johannesdatter af Siekier.

 

Fæsteprotokoller fra godset Sønderskov i perioden 1719-1796 findes som nævnt i elektronisk form på nettet, og i registret over periodens protokoller fortæller et opslag på navnet Johannes Andersen, at han stammer fra Sikier og den 28. december 1767 underskriver et fæste 'på et sted i Hvolvad (=Hulvad) kaldet Høyhuset, som Hans Christensen beboede'. Årstallet passer med, at vores Johannes Andersen året efter gifter sig med Ingeborg Knudsdatter, som er enke efter nævnte Hans Christensen, og at parret efterfølgende er bosiddende i Hulvad.

 

Hjemstedet Sikier (i dag Sekær) er en lokalitet i Brørups nabosogn mod vest, Holsted, og det er måske her vi skal finde Johannes' forældre. Vi har set ovenfor, at Johannes er 80 år gammel, da han dør i 1807, og han må derfor være født omkring 1827. Det viser sig at være korrekt. Johannes Andersen er døbt i Holsted kirke i januar 1728. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 52] Navnet på hans far er 'Anders Nielsen af Siekjær'. Dermed har vi flere ting, der peger i samme retning, og som stemmer med oplysningerne ovenfor. Fornavnet på faderen er Anders, fødselstidspunktet er januar 1728 og hjemstedet Siekier/ Siekjær.

 

Dom. 2 p. Ephiphania (= 2. søndag efter Hellig tre Konger, dvs. den 18. januar 1728) blev Anders Nielsens Drengebarn af Siekjær døbt og kaldet Johannes. Patrini: Christen ? og Hustru af Siekjær. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 52].  

 

For at finde flere oplysninger om Johannes Andersens far Anders Nielsen og forhåbentlig sætte navn på Johannes' mor leder jeg bagud i kirkebogen fra dåben af Johannes i 1728. Både 'Anders Nielsen af Siekjær' og 'Anders Nielsens Hustru af Siekjær' nævnes flere gange i kirkebogen blandt fadderne ved dåbshandlinger i Holsted kirke - og parret får selv døbt en række børn i perioden: Niels f. 1725 (min antagelse ovenfor, at 'Niels Andersen af Sikier' er en bror til Johannes Andersen, er altså korrekt), Anna Margrethe f. 1724, Anna f. 1720, en datter (navn ulæseligt) f. 1718 og Karen f. 1715. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 50, 48, 44, 41, 38]

 

Holdsted nye kirke indviet i 1885. [Mit eget foto fra august 2016.] Desværre findes der ikke billeder af den gamle middelalderkirke, som blev nedrevet cirka 1880.

 

For at finde navnet på Anders Nielsens hustru, leder jeg efter Anders i listen over copulerede - og på et tidspunkt tror jeg, det lykkes. En Anders Nielsen bliver i 1715 gift med Maren Erichsdatter af Sdr. Holsted [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 125 og 111] - men ved nærmere eftertanke er der for mange ting, som ikke stemmer. Jeg opgiver teorien og sletter i august 2016 den pågældende tekst fra krøniken.  

  

Anders Nielsen og Anne Dorthe Johannesdatter af Siekjær.

 

Anders Nielsen og hustru får som nævnt ovenfor følgende børn i perioden efter 1715: Karen f. 1715, en datter (navn ulæseligt) f. 1718, Anna f. 1720, Anna Margrethe f. 1724 (dør som spæd), Niels f. 1725 og Johannes f. 1728. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 38, 41, 44, 48, 50 og 52]

  

Feria Visitatio Mariæ (= den 2. juli) blev Anders Nielsens Liig af Siekjær, i hans Alders 43de Aar, begravet. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 95]

 

Johannes Andersen er vores ane og samtidig parrets sidste barn. Johannes bliver døbt den 18. januar 1728. Senere samme år dør hans far Anders Nielsen kun 43 år gammel og bliver begravet fra Holsted kirke den 2. juli 1728. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 95] Dermed er hustruen alene med 5 børn alderen fra 0 til 13 år. Det normale i den situation er, at enken hurtigt bliver gift igen, og det tror jeg også er tilfældet for Anders Nielsens hustru. Men da jeg ikke kender navnet på hustruen, kan jeg ikke umiddelbart se noget i kirkebogen, der bekræfter dette.

 

Udsigt over Holdsted Å fra kirkegården. Holdsteds gamle kirke, som i 1885 blev erstattet af en ny kirkebygning i Nørre Holsted, lå placeret på denne kirkegård på det sted, hvor der i dag findes et kapel. [Mit eget foto fra august 2016]

 

Da jeg leder efter Anders Nielsens hustru i listen over begravede i sognet støder jeg i 1745 på en optegnelse, der nævner begravelsen 'Dom 23. p Trinitatis' (= 21. november) af 'Peder Michelsens Stifdatter Karen Andersdatter af Siekier gl: 30 Aar og 6 maaneder'. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 104] Alderen passer med Anders Nielsens ovennævnte datter Karen f. 1715 (og døbt den 2. juni), også tilhørsstedet – den lille flække Siekjær. Desuden kan betegnelsen ’steddatter’ tyde på, at Anders Nielsens hustru faktisk har giftet sig igen, efter husbonden dør i 1728.
  
Jeg tjekker igen listen over copulerede i sognet og kan se, at nævnte Peder Michelsen bliver gift i 1729, præcis på årsdagen for Anders Nielsens begravelse i 1728, med en kvinde, der har navnet Anna Dorthe Johannisdatter.

 

Feria Visitat: Mariæ (= den 2. juli) blev Peder Michelsen fra Kjøbenhoe (tidligere navn for Københoved i Skrave sogn) og Anna Dorthe Johannisdatter af Siekjær copulerede. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 129] 

 

Jeg tror, det er denne kvinde, der er mor til Johannes. Det forklarer i så fald navnet Johannes – han er dermed opkaldt efter sin morfar – og det forklarer, hvorfor Johannes senere – efter giftermålet i 1768 med Ingeborg Knudsdatter – navngiver sin første datter f. 1769 Anne Dorthe. Datteren dør som spæd, og Johannes genbruger derefter navnet Anne Dorthe til datter nummer tre f. 1773. Fornavnet er efter traditionen vigtigt, fordi datteren dermed er opkaldt efter sin farmor, Anne Dorthe Johannesdatter.

 

Klip fra Brørup kirkebog 1769: Den 13. søndag post Trinitatis døbes Johannes Andersens barn af Hulvad Skov kaldet Anne Dorthe. Blandt fadderne nævnes Niels Andersens hustru af Siekier. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 96]

 

Teksten ved dåben af Anne Dorthe Johannesdatter i 1769 lyder som følger: "Domenica 13 p Trinitatis (= den 20. august) døbt Johannes Andersens barn af Huulvad Schou, kaldet Anne Dorthe. Faddere: Niels Andersens Hustru af Sikier, Christen Knudsen og Iven Jacobsen af Witterup, Bodil af Foldingbroe, Jacob af Huulvad". Niels Andersen af Siekier er Johannes Andersens bror, Christen Knudsen er - som vi har set ovenfor - barnemoderen Ingeborg Knudsdatters bror af Vittrup.

 

 

Holsted kirke indviet i 1885 har fragmenter granitkvadre fra den gamle middelalderkirke bygget ind i murene. [Mit eget foto fra august 2016]

 

Anne Dorthe Johannesdatter af Siekjær dør i 1748 og bliver begravet fra Holsted kirke den 13. maj i en alder af 56 år 7 uger og 2 dage. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 105] Det betyder, at hun er født i marts måned 1692.

 

Året efter nævner kirkebogen, at en yderligere steddatter til Peder Michelsen, Anna Andersdatter af Siekjær 'gl. 27 Aar og 5 måneder' bliver begravet fra Holsted kirke den 26. maj 1749. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 106] Det passer med Anders Nielsen datter Anna Andersdatter af Siekjær født i december 1720 og er et yderligere indicium for, at Anne Dorthe Johannesdatter er vores ane. Peder Michelsen selv dør som 55-årig i 1755. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 109]

 

Efter hele denne udredning er jeg sikker på, at Anders Nielsen f. 1685 og Anne Dorthe Johannesdatter f. 1692 er endnu et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Parret bliver formodentlig gift omkring 1715, men ikke i Holsted kirke.

 

Jørgen Pedersen af Nyby.

 

Farmor Matheas anetavle er god at have ved hånden: Matheas aner.

 

Nu tilbage til parret Jørgen Pedersen født 1760 og Frederikke Cathrine Johannesdatter født 1770. Ovenfor har vi fokuseret på Frederikke Cathrines aner, nu kigger vi på baggrundene for hendes ægtemand Jørgen Pedersen.

 

I følge Brørup kirkebog bliver Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter som nævnt gift den 25. juni 1789. Jørgen Pedersen nævnes her at være 'af Hulvad' i Brørup sogn– men af folketællingen 1845 mange år senere fremgår, at Jørgen er født i nabosognet Læborg. Jørgen er i 1845 85 år gammel, Fredrikke 75, og parret - som på dette tidspunkt har været gift i 56 år - bor i et aftægtshus i Eskelund.

 

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, Aftægtshuus, 49b, FT-1845, C1248
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jørgen Pedersen 85 Gift Aftægtsfolk Læborg Sogn, Ribe Amt
Frederikke Johannesdatter 75 Gift hans kone Brørup

 

Læborg kirke i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Jeg åbner derefter Læborg kirkebog og finder uden problemer Jørgen i dåbsregistret i august måned 1760. Hans far er Peder Jørgensen i Nyby. [Læborg 1759-1785, opslag 179] Det stemmer med navnet på en af Jørgens forlovere ved brylluppet med Frederikke i 1789: Peder Jørgensen af Nyby, se ovenfor.

 

Moderens navn er ikke nævnt ved dåben af Jørgen, men i forbindelse med andre dåbshandlinger registreres ’Peder Jørgensens Hustru Johanne Pedersdatter’ blandt fadderne. Jeg antager derfor at kunne finde parret i folketællingen 1787 – men det er ikke tilfældet. Johanne Pedersdatter er i mellemtiden død, og Peder Jørgensen er nu gift med en Maren Christensdatter.
 
Ribe, Malt, Læborg, Nyebye, , , FT-1787, C6444
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jørgensen 53 Gift Huusfader Selveier Bonde og Boelsbeboer
Maren Christensdatter 47 Gift Hans Kone
Cathrine Pedersdatter 86 Enke Mandens Moder nyder ophold hos Hendes Søn  
 
Folketællingen oplyser at Jørgen Pedersens far Peder Jørgensen er selvejerbonde i Nyby i Læborg sogn. For at finde være sikker på sammenhængene finkæmmer jeg Læborg kirkebog og får bekræftet, at Peder Jørgensens første hustru, og Jørgen Pedersens mor, dør i 1784 i en alder af 60 år, det vil sige hun er født i 1724. [Læborg 1759-1785 ny udgave, opslag 169] Peder Jørgensen f. 1733 og Johanne Pedersdatter f. 1724 er det sjette af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Den 12. December 1784: Peder Jørgensen i Nyby hans Koun navnlig

Johanne Pedersdatter 60 Aar 10 Maaneder gammel. [Læborg, opslag 169]

 

Et yderligere opslag i Læborg kirkebog bekræfter, at ’Peder Jørgensen fra Nybye’ og ’Johanne Pedersdatter af Gammelbye’ bliver gift i Læborg kirke den 20. juni 1755. [Læborg 1720-1758, opslag 311] Johanne dør som sagt i 1784, Peder bliver gift igen i 1785 og bor på gården i Nyby sammen med Maren Christensdatter, indtil han dør som 63-årig i april måned 1797. [Læborg 1786-1804, opslag 89]

 

Ved brylluppet i 1755 er Johanne Pedersdatter 31 år gammel og Peder Jørgensen kun 22. Parret får i løbet af det næste tiår fire børn: Mette f. 1757 [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 121], Jørgen f. 1760 og tvillingerne Peder og Ane Catrine f. 1765. [Læborg 1759-1785, opslag 99 og 117]

 

Valdemar Andersen fortæller i sin bog "Hærvej-sognet Læborg" (1961), at Peder Jørgensens gård i Nyby er matrikel nummer 17, og på de gamle matrikelkort kan man se, at gården har ligget ud til vejen cirka midt i landsbyen. Det er karakteristisk for Læborg sogn, at der i byerne Læborg, Gammelby, Nyby og Drostrup i gamle dage var en bred landsbygade kaldet forten. Gaden var markeret med stengærder på begge sider og har i århundreder fungeret som en slags fælles torv og samlingsplads for beboerne.

 

Matrikelkort over Nyby, 1850. Peder Jørgensen gård er matrikel nr. 17, markeret som nr. 17a øst for den brede landsbygade. Klik på billedet for at se en større udgave. [Historiske kort på nettet]

 

Moderne luftfoto af landsbygaden i Nyby. Vejføring og markskel er stort set uændret, men den brede torvegade og stengærderne er forsvundet.

 

Peder Jørgensen køber gården og matrikel 17 til selveje i 1780, og efter hans død i 1797 sælger enken Maren Christensdatter i 1805 gården til sin søn af første ægteskab, Christen Lauridsen. [Valdemar Andersen, side 142]

 

Yderligere opslag i Læborg kirkebog fortæller, at Peder Jørgensen bliver døbt i 1734, og at navnet på hans far er Jørgen Jensen af Nyby. Tidligere i kirkebogen fremgår, at Jørgen Jensen den 24. september 1724 bliver gift med Cathrine Pedersdatter. [Læborg 1786-1804 ny udgave, opslag 8] Det stemmer med folketællingen 1787 ovenfor, hvor Peder Jørgensens gamle mor Cathrine Pedersdatter bor på aftægt hos sønnen.

 

Gammel gård i Nyby i august 2016. [Mit eget foto]

 

Cathrine Pedersdatter dør som 84-årig i 1787 og registreres i kirkebogen som 'Enken Cathrine efter Jørgen Jensen af Nyby'. [Læborg 1786-1804 ny udgave, opslag 44] Jeg leder bagud i kirkebogen for at finde dødsåret for Jørgen Jensen, men jeg skal blade helt tilbage til 1750 for at finde registreringen. Jørgen Jensen dør som 53-årig i april måned 1750 og er altså født i 1697. Kun en måned efter Jørgen dør hans søn Jens Jørgensen i maj 1750, blot 23 år gammel. Det har været en hård tid for de efterladte, ikke mindst Jørgens enke Cathrine Pedersdatter. [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 95] Jørgen Jensen 1697-1750 og Cathrine Pedersdatter 1703-1787 er yderligere et af farmor Matheas 3xtip oldeforældrepar.

 

Efter brylluppet i 1724 får Jørgen Jensen og Cathrine Pedersdatter seks børn i perioden indtil 1740: Anne Margrethe f. 1726, Jens f. 1728, Margrethe f. 1732, Peder f. 1734, Zille f. 1737 og Mats f. 1740. Det er Peder Jørgensen f. 1734, der er vores ane. [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 10, 12, 16, 21, 27 og 35]

 

Peder Jørgensens hustru Johanne Pedersdatter er født omkring 1724, men hendes døb ses ikke i Læborg kirkebog, heller ikke i nabosognet Vejen. Men Johanne Pedersdatter bliver konfirmeret i Læborg kirke i året 1743 og opføres her som hjemmehørende i Gammelby. [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 84]
    

Læborg kirke, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Holden og Jeng på kanten af kongerigsk.

Dermed er vi kommet rundt om slægten på Matheas morfar Søren Nis Pedersens slægt på mødrene side. Søren Nis Pedersens far Peder Holdensen f. 1792 stammer som tidligere nævnt fra Lintrup sogn i Haderslev amt og er dermed den første i farmor Matheas slægt, som ikke er født og opvokset i Ribe amt.

 

 
I den lille landsby Mejlby ved Lintrup findes i dag et særpræget museum, det såkaldte Wellings Lundsbymuseum. Mit eget foto fra januar 2008. 
  
Lintrup ligger cirka 10 kilometer fra Brørup, et par kilometer syd for Kongeåen. Vi har tidligere konstateret, at Peder er født omkring 1792, og da efternavnet Holdensen er ret usædvanligt, er det nemt at finde ham og hans familie i folketællingen 1801, bosiddende i den lille flække Mejlby ved Lintrup. Peder er på dette tidspunkt 9 år. 
 
Haderslev, Frøs, Lintrup, Meilbye, , 1, FT-1801, B9229
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Holden Sørrensen 37 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Marie Nisdatter 26 Gift Hans kone
Peter Holdensen 9 Ugift Deres barn
Karreen Holdensdatter 7 Ugift Deres barn
Ieng Kierstine Holdensdatter 2 Ugift Deres barn
Anne Holdensdatter 1 Ugift Deres barn
Jens Christensen 23 Ugift Tjenestekarl
Hans Christoffersen 19 Ugift Tjenestekarl
Karen Olesdatter 24 Ugift Tjenestepige
Karen Jensdatter 17 Ugift Tjenestepige
Mads Lauritzen 16 Ugift Tjenestedreng
Anne Sørrensdatter 61 Enke Husbondens moder Nyder aftægt
 
 
Moderne kort over området omkring Brørup – øst for Gørding, Bramming, Vester Nykirke, som er omtalt foran i denne krønike. Farmor Matheas oldeforældre Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter bor i Eskelund lige nord for Brørup, tipoldeforældrene Holden Sørensen og Inge Pedersdatter stammer fra Mejlby ved Lintrup cirka 10 kilometer syd for Brørup og 5 kilometer syd for Kongeåen.

  
Faderen er gårdmand, og meget tyder på, at landbrugerne i disse grene af familien hører til de bedrestillede i perioden. De er ikke husmænd, men gårdmænd – og familien i Mejlby ved Lintrup anno 1801 har ikke mindre end fem ansatte: To tjenestekarle, to tjenestepiger og en tjenestedreng. Peders forældre er i følge folketællingen Holden Sørensen og Marie Nisdatter. Aldersmæssigt er der dog måske et problem med hensyn til Marie. Hun er i følge tællingen 26 år i 1801 og dermed kun 17, da sønnen Peder bliver født ni år tidligere... Det kan ikke passe. Jeg er nødt til at kigge i kirkebogen.

  

Peder Holdensen er ganske rigtigt født i 1792 og døbt i Lintrup kirke. Forældrene er i følge kirkebogen Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter af Mejlby. [Lintrup 1774-1874, opslag 48] Parret bliver gift i Lintrup kirke i februar 1792, [opslag 184] og sønnen Peder bliver døbt den anden søndag i advent i december måned samme år. Jeng er et usædvanligt pigenavn, som jeg ikke er stødt på tidligere - men det er faktisk ret almindeligt på netop denne egn.

  

Jeng Pedersdatter bliver nævnt i kirkebogen flere gange i den efterfølgende periode, men fra 1799 er navnet på ’Holden Sørensens Hustru’ Marie Nisdatter. Forklaringen er den tragiske, at Holdens første hustru dør som ganske ung i midten af 1790’erne, og at han derefter bliver gift med Marie Nisdatter f. 1775. Jeg gennemsøger listen over begravede i Lintrup sogn og finder i 1795 denne optegnelse: ”Lørdagen den 24. Jan. blev paa Lintrup Kirke Gaard jordet Holden Sørensens Hustrue af Meylbye no Jeng Pedersdatter 27 á 28 Aar”.
  

Klip fra Lintrup kirkebog, den 3. begravelse i året 1795: ”Lørdagen den 24. Jan. blev paa Lintrup Kirke Gaard jordet Holden Sørensens Hustrue af Meylbye no Ieng Pedersdatter 27 á 28 Aar”. [Lintrup 1774-1874, opslag 310]
 
Samme dag i kirken døbes parrets andet barn, datteren Karen, og det er ’Karen Sørens Koun af Willebøel”, der bærer barnet. [Lintrup 1774-1874, opslag 52] I modsætning til moderen overlever lille Karen den svære fødsel, jfr. at hun i folketællingen ovenfor er registreret i Holden Sørensens husholdning i 1801 som 7-årig. En yngre søster bærer i samme folketælling navnet Ieng Kirstine og er dermed opkaldt efter sin fars afdøde første hustru.

 

Den slags hilsener til de afdøde er altid rørende at se – og udtryk for en naturlig respekt for både livets gang og tingenes dybere sammenhæng. Under alle omstændigheder er Holden Sørensen født 1764 og Jeng Pedersdatter født 1767 det fjerde af Matheas otte tipoldeforældrepar – og dermed det sidste på hendes mødrene side.

 

Efter med Jeng Pedersdatter at have døbt børnene Peder f. 1792 og Karen f. 1795 får Holden Sørensen yderligere 4 børn med sin anden hustru, Maria Nisdatter: Jeng f. 1795 (dør som spæd), Jeng Kirstine f. 1799, Anna f. 1801 og Anna f. 1804. Også Holdens anden hustru dør som relativt ung cirka 1805 - og Holden bliver herefter gift med Maria Sørensdatter, hustru nummer 3, og efterfølgende i 1822 med enken Gjertrud Nisdatter, hustru nummer 4.

 

Men lad os nu se, om vi også kan opspore navnene på forældrene til henholdsvis Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter.

  

I følge folketællingen 1801 (ovenfor) bor husbonden Holden Sørensens gamle mor Anne Sørensdatter som enke på aftægt på gården – og vi får dermed tilsyneladende navnet på yderligere en af Matheas 32 tiptip-oldeforældre. Men vi mangler navnet på Holdens far. Da Holden Sørensen bliver gift med Jeng Pederdatter i 1792, nævner kirkebogen, at han er ’af Willebøel’ og hun er ’af Meylbye’. Villebøl er en lokalitet med nogle få gårde og huse 5 km vest for Lintrup og kun en kilometers penge nord for Kalvslund kirke – som selv om vi befinder os syd for Kongeåen hører til Ribe amt. Måske Holden er født og opvokset i Kalvslund sogn...?

  

Denne antagelse viser sig at være rigtig. Ud fra aldersangivelsen på 37 år ved folketællingen i 1801 ovenfor regner jeg med, at Holden er født omkring 1764 – men oplysningen fra 1801 viser sig at være lidt forkert. Holden er født fire år senere, i 1768.
 

Klip fra Kalvslund kirkebog 1768: ”4de Søndag efter Paaske blev døbt Søren Nissens

Barn af Willebøll kaldet – Holden”. [Kalvslund 1719-1776, opslag 175].
  
Holdens far er altså Søren Nissen af Villebøl. Moderens navn er ikke nævnt. Jeg kigger videre i kirkebogen og konstaterer uden problemer, at Søren Nissen bliver gift i samme sogn i året 1757: ”Den 30. Juni trolovet Søren Nissen i Willebøll med Karen Christensdatter i Rauning. Copuleret den 6. August”. [Kalvslund 1719-1776, opslag 44] Navnet på Holdens mor stemmer ikke med oplysningen i folketællingen 1801, hvor det siges at husbondens mor Anne Sørensdatter bor på aftægt på gården i Mejlby. Men. Oplysningen i kirkebogen er skam rigtig nok, Anne Sørensdatter i folketællingen er ikke Holdens mor. Sandsynligvis er den nævnte Anne mor til Holdens anden hustru, Marie Nisdatter.

  

Søren Nissen og Karen Christensdatter af Villebøl.

 

Navnet i kirkebogen på Holdens mor, Karen Christensdatter, bliver bekræftet af, at en ’Karen Sørens Koun’ i denne periode ofte optræder som fadder i forbindelse med dåbshandlinger i Kalvslund kirke, og at netop samme Karen Sørens Koun bærer barnet den dag i januar 1795, hvor Holden Sørensen begraver sin hustru Jeng Pedersdatter og døber datteren Karen, se ovenfor. Søren Nissen og Karen Christensdatter er dermed det syvende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. For at sætte årstal på parret prøver jeg, om de er at finde i folketællingen 1801, og det er de begge.
  
Ribe, Ribe, Kalvslund, Willebøll, , 2, FT-1801, B9201
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Sørensen 36 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Cidsel Madsdatter 27 Gift Hans kone
Søren Christensen 6 Ugift Deres barn
Mads Christensen 3 Ugift Deres barn
Michel Hansen 27 Ugift Tjenestekarl
Kirsten Christensdatter 22 Ugift Tjenestepige
Søren Nissen 76 Gift Husbondens fader
Karen Christensdatter 69 Gift Hans kone
  
Det gamle par Søren og Karen, som nu har været gift i 44 år, bor på aftægt hos sønnen Christen Sørensen og hans familie. At dømme efter husstandens størrelse, er gården med to tjenestefolk blandt de mere betydende i Villebøl. Ud fra aldersangivelserne ved vi nu, at Søren Nissen er født omkring 1725 og Karen Christensdatter omkring 1732.
    

Trekvart år efter jeg har skrevet ovenstående plus afsnittet nedenfor om "Jeng af Mejlbye", får jeg en dag i december måned 2008 en e-mail fra Hans Peter Kjær – som skriver følgende: ”Jeg fandt en sen nattetime din fine hjemmeside med omtale af din slægt fra Villebøl. Da jeg er ved at skrive en bog om Kalvslund sogn historie, var der lidt oplysninger, jeg kunne bruge, og jeg er sikker på, jeg har nogle oplysninger, der interesserer dig".

 

Sammen med mailen fremsender Hans Peter Kjær en mængde oplysninger – som dels bekræfter, hvad jeg selv har fundet ud af om denne gren af farmor Matheas slægt på egnen omkring Lintrup og Kalvslund syd for Kongeåen, dels tilføjer en lang række detaljer, som jeg ikke har fundet – herunder skifteprotokoller og navne på forfædrene to generationer længere tilbage i tiden end Søren Nissen f. 1725. Altså tilbage til Matheas 4xtip oldeforældre, dvs. mine egne 6xtip oldeforældre – i Villebøl, Kalvslund sogn i 1600-tallet. Alle oplysningerne er samlet i dette dokument: Villebøl, Kalvslund sogn.

 

Søren Nissen og Karen Christensdatter får i følge Hans Peter Kjærs oplysninger mindst 7 børn i perioden fra 1758 til 1771: Nis f. 1758, Nis f. 1760, Ædel f. 1763, Christen f. 1765, Holden f. 1768, Ædel f. 1770 og Niels f. 1771. Flere dør som små eller spæde, og kun Christen, Holden og Niels lever, til de bliver voksne.

 

Kongeåen mellem Villebøl og Tobøl en morgen i januar måned 2008.
  

Søren Nissen er født 1725 i Villebøl og bliver i 1757 trolovet med Karen Christensdatter, der er født 1732 i Ravning som datter af Christen Petersen Tyboe og Bodel Christensdatter i Ravning. Dette par er et af Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

 

På ribewiki.dk (som er oprettet i 2009 af Hans Peter Kjær nævnt ovenfor) er der detaljerede oplysninger om gården Aagaard i Ravning, og her nævnes Christen Pedersen Tyboe som indehaver af gården fra 1719 til 1761, hvor han overdrager den til sønnen Niels Christensen Tyboe. Christen Pedersen Tyboe er født i 1693 og bliver cirka 1716 gift med Bodel Christensdatter f. cirka 1688. Begge er begravet på Kalvslund kirkegård - og der findes i følge ribewiki en velbevaret gravsten i Kalvslund kirke. {skal opsøges ved lejlighed}

 

Christen Pedersen Tyboe og Bodel Christensdatter får i følge ribewiki.dk følgende 6 børn: Peder f. 1718, Christen f. 1720, Søren f. 1723, Niels f. 1726, Sindet f. 1729 og Karen f. 1732. Sidstnævnte Karen Christensdatter Tyboe f. 1732 er vores ane.

 

Søren Nissens forældre er Nis Holdensen f. 1699 og Lisbeth (Edel) Hansdatter f. 1690 af Villebøl. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

  

Nis Holdensen overtager i 1728 sammen med hustruen Edel Hansdatter ('Hr. Søren Hansens efterladte Enke af Villebøl') en gård kaldet "Villebøl krogaard'. Gården ligger ved Kongeåen og ses faktisk i baggrunden på ovenstående foto, som jeg har taget en dag i januar 2008. Dengang kendte jeg ikke Søren Nissen og hans slægt og havde ingen anelse om at stå over for en gammel slægtsgård.

 

Nis Holdensen overdrager i 1758 fæstegården til sønnen Søren Nissen f. 1725. Ejendommen hører under herregården Ribe Ladegård, som brænder i 1757 og ikke bliver genopført. Jorden bliver herefter udstykket, og Søren Nissen frikøber ved den lejlighed sin fædrene gård og bliver selvejer. Søren Nissen har bygget de ældste af de nuværende bygninger, som i dag udgør Villebøl Camping.

 

Videre frem i tiden overlader i 1790 "Søren Nissen, Villebøl, med hustru Karen Christensdatters vilje og samtykke formedelst alderdom og sygdom til sønnen Christen Sørensen 2 otting i Villebøl, samt 1 otting i Ravning fæste, videre 1stk. mærskeng, købt af Riber ladegårds mark til ejendom med bl.a. kirkestandelse og begravelse, den i jorden lagte rugsæd. Christen Sørensen skal til Holden Sørensen, 22 år, betale næste majdag 250 rd. slesvig-holstensk kurant, eller også samme efter ½ års opsigelse, desuden ½ fyr malet kiste med lås og nøgler, 1 ege chatol, med beslag, lås og nøgler, en forsvarlig seng eller i stedet 24 rd., 2 klæders klædninger, 1 sort og 1 affarvet med bukser og hoser til". Citatet er fra skifteprotokollen, som gengives i sin helhed i oplysningerne fra Hans Peter Kjær: Villebøl, Kalvslund sogn.

  

Efter i 1790 at have overdraget gården til sønnen Christen Sørensen bor det gamle ægtepar Søren Nissen og Karen Christensdatter på aftægt i familien – og det bliver de faktisk ved med længe. Karen dør i 1813, 82 år gammel, og Søren lever til 1815, hvor han er 91.

  

Kalvslund kirke, Haderslev amt.

  

Jeng af Meylbye.

  

Tilbage i denne gren af slægten er at sætte navne på forældrene til Holden Sørensens første hustru Jeng Pedersdatter, og det viser sig at være noget af en udfordring. Da de to bliver gift i Lintrup kirke i februar 1792, oplyses det, at Jeng er ’af Mejlby’ – som tilhører Lintrup sogn. Vi ved desuden fra hendes død kun tre år senere, hvor hun oplyses at være 27 á 28 år gammel, at hun må være født omkring 1767-68.

 

Jeg åbner Lintrup kirkebog, men den er desværre i ekstrem dårlig stand i netop denne periode og særdeles vanskelig, grænsende til det umulige, at læse. Jeg finder ikke Inges dåb, men kan heller ikke med sikkerhed hævde, at hun ikke er der. Kirkebogen indeholder også lister over konfirmerede i sognet, og de er nemmere at læse – fordi kirkebogsføreren i mellemtiden er blevet udskiftet. Men heller ikke her finder jeg den Pedersdatter, jeg leder efter, og her er jeg samtidig sikker på ikke at have overset hende. Hun er der ganske enkelt ikke. Kan det tænkes, hun er konfirmeret i et andet sogn end Lintrup?

  

Jeg vender tilbage til Kalvslund og kigger i konfirmationslisterne efter både Holden og Inge – og heureka! De er minsandten konfirmeret i samme hold i Kalvslund kirke i 1785. I alt 15 unge mennesker bliver konfirmeret det år. Den første i listen er ”Søren Nissens Søn af Willebøll – Holden”, og nummer ti i rækken er ”Ieng Pedersdatter”. [Kalvslund 1776-1794, opslag 15] Begge oplyses at være 15 år gamle, hvilket skal tages med et gran salt. Vi ved jo, at Holden er født i 1768 og ergo må være fyldt 16 eller 17. Men her ender sporet desværre. Den eneste af de 15 unge mennesker i listen over konfirmerede i 1785, som har oplysning om faderens navn er – Holden.

 

Vi får altså ikke mere at vide om Inges baggrund end det, vi allerede ved, nemlig at hendes far hedder Peder. Selv om hun er konfirmeret her, er hun ikke døbt i Kalvslund kirke. Kirkebogen for dette sogn er velbevaret, skrevet med en smuk skrift og meget læselig, og Inge er med sikkerhed ikke at finde i dåbsfortegnelsen. Hun må være døbt i Lintrup, og jeg er nu tvunget til at vende tilbage til den ulæselige Lintrup kirkebog fra årene omkring 1770.
  

Lintrup kirke en tidlig morgen i januar 2008. Til højre præstens egen indgang, med flot middelalderlig dørhvælving af tilhugget granit.
  
Vi véd, at Inge bliver gift i Lintrup i året 1792 – og normalt burde hun og hendes forældre derfor være at finde i folketællingen 1787, men desværre er der ingen hjælp at finde her i denne sammenhæng. Lintrup og Kalvslund sogne er lokaliseret i grænselandet mellem Kongeriget og Slesvig – og for begge sogne gælder den særlige omstændighed, at de hører til to forskellige jurisdiktioner, så en del er kongerigsk og en anden del slesvigsk. 1787-tællingen blev kun gennemført i Kongeriget og er af den grund mangelfuld for både Lintrup og Kalvslund. Til gengæld findes for netop dette område en tysksproget folketælling fra 1769, og måske kan den hjælpe os til at finde Inges forældre.
  
Haderslev, Frøs, Lintrup, Mehlbuy [Mejlby], , , FT-1769, C9499
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Jensen 43 Gift ½ [Böhlener]
- 29 Gift Frau
- 7 1 Sohn
- 10 1 Tochter
- 2,5 1 Tochter
- 0,038 1 Tochter
- 34 Dienstknecht
  
Folketællingen 1769 afslører, at der på dette tidspunkt kun findes én person med fornavnet Peder i Mejlby, Lintrup sogn. Desværre er oplysningerne i øvrigt særdeles sparsomme. Det er kun hustandens overhoved, der står opført med navns nævnelse, i dette tilfælde Peder Jensen. Peder har to døtre i den relevante aldersgruppe – en på 0 år og dermed født i 1769 og en på 2,5 år og ergo født i 1767. Kirkebogen er som sagt vanskelig, men jeg har nu så mange ting at lede efter – årene 1767 til 1769, navnet Peder Jensen, stedet Mejlby, fornavnet Inge – at det må kunne lade sig gøre at finde dåbsregistreringerne.
  

 

 

 

Øverst dåben af ’Peder Jensens Datter af Meylbye ne Mette’ i 1769. Nederst dåben af ’Peder Jensens
Datter af Meylbye ne Jeng” i 1767. [Lintrup 1764-1779 ny udgave, opslag 16 og 12].
  
Peders Jensens datter født 1769 er helt sikkert ikke Jeng. Her får barnet navnet Mette. Men to år tidligere, i 1767, er der tilsyneladende gevinst. Optegnelsen er ganske svag og skriften meget sjusket – men ordene Peder, Datter, Meylbye og Jeng er nogenlunde tydelige, og efter at have gransket teksten flere gange er jeg nu sikker på at have fundet Jengs dåb. Hun er altså født i 1767. Det passer med den opgivne alder – 27 á 28 år – da hun dør i 1795.

 

Inges far er altså Peder Jensen i Mejlby, 43 år gammel ved folketællingen 1769 – og dermed født omkring 1726. [Efter jeg skrev ovenstående i 2008, har jeg i januar 2015 indsat klip fra en ny scanning af Lintrup kirkebog, her kaldet 'Lintrup ny udgave'. Teksten er stadig sjusket, men den nye scanning er bedre.]

  

Moderens navn er som sædvanlig ikke nævnt. Jeg tænker, at hun og Peder Jensen nok er blevet gift i Lintrup, og at dømme efter alderen på det ældste barn (10 år i 1769) nok omkring 1758. Men siderne i kirkebogen fra den periode er desværre helt håbløse.

 

Så opdager jeg, at Lintrup kirkebog foruden lister over døbte, konfirmerede, viede og døde også indeholder en liste over introducerede, hvor kvinderne i hvert enkelt tilfælde identificeres både som ’hustru af den og den’ og med deres eget navn. Det eneste problem er nu kirkebogens forfatning. Nogle indgange er så svage, at de faktisk er forsvundet; andre er så sjuskede, at de er svære at læse entydigt.

  

Jeg kan ikke finde introduktionen af Peder Jensens hustru i forbindelse med Jengs dåb i 1767, men jeg finder optegnelsen fra den ældste søns dåb i 1762, hvor teksten er nogenlunde læselig. Efternavnet er Sørensdatter, og da jeg i DIS-forum spørger om hjælp til tydning af fornavnet, foreslår begge de to, der svarer på indlægget, Ane. Jørgen Thue Pedersens transskription lyder således: ”Dom. 1 Adv. blev i Lintrup Kircke introd: Peder Jens(en)s Hustrue af Meylbye ne (=nomine: ved Navn) Ane Sørensdaatter”.
  

”Dom. 1 Adv. blev i Lintrup Kircke introd: Peder Jens(en)s Hustrue af Meylbye ne (=nomine: ved Navn) Ane* Sørensdaatter”. [Lintrup 1731-1763, opslag 95].
  
Efterfølgende får jeg i en tilsvarende optegnelse fra 1772 bekræftet, at navnet ganske rigtigt er Ane Sørensdatter. Her er også fornavnet Ane tydeligt at læse. [Lintrup 1764-1779, opslag 72]. Fra folketællingen ovenfor ved vi, at Ane er 29 år i 1769, og hun må derfor være født omkring 1740. Peder Jensen f. 1726 og Ane Sørensdatter f. 1740 er dermed det ottende af Matheas 16 tiptipoldeforældrepar.
  
 
”Fredagen den 13. Januar blev trolovede i Peder Jensens Enkes Huus i Meylbye Holden Sørensen af Willebøel med Jeng Pedersdatter af Meylbye. Copuleret i Lintrup Kircke den 24. Februar.” [Lintrup 1774-1874, opslag 184]. 
  

Da jeg efter alle de ovenstående granskninger af kirkebøgerne vender tilbage til optegnelsen om trolovelsen mellem Holden og Inge i 1792 – falder mange oplysninger på plads: ”Fredagen den 13. Januar blev trolovede i Peder Jensens Enkes Huus i Meylbye Holden Sørensen af Willebøel med Jeng Pedersdatter af Meylbye. Copuleret i Lintrup Kircke den 24. Februar.” [Lintrup 1774-1874, opslag 184].

 

Peder Jensen f. 1726 dør i følge ribewiki.dk i 1787 og enken Anna Sørensdatter f. 1740 efter året 1801, hvor hun i folketællingen som 61-årig står opført i Holden Sørensens husstand i Mejlby.

 

Dermed er vi kommet rundt i mange hjørner af denne gren af slægten på egnen omkring Lintrup, Mejlby og Villebøl syd for Kongeåen. Vi har fundet rødderne for Matheas oldefar Peder Holdensen, som er født i Lintrup sogn i 1792 og efterfølgende bliver gift i Brørup med Ingeborg Jørgensdatter og bosætter sig med hende i Eskelund.

  

Peder Holdensens forældre er Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter, som kun når at være gift i tre-fire år, inden Jeng ved fødslen af datteren Karen dør i barselsseng i 1795. Jeng bliver kun 28 år gammel, men når altså via sønnen Peder f. 1792 i høj grad at sætte sit aftryk i denne slægtskrønike. Hendes mand, Holden Sørensen, overlever både sin første og sin anden hustru, og ved folketællingen i 1834 finder vi ham, nu som aftægtsmand, boende til leje i denne familie i Mejlby.
  
Haderslev, Frøs, Lintrup (Slesvigsk), Meilbye, Parcele, 61a, FT-1835, D2990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Baltzer Knudsen 45 Verheir. Besitzer
Anna Maria Nisdatter 37 Verheir. seine Ehefrau
Knd Balzersen 12 Unverheir. ihr Kind
Nis Terkelsen Balzersen 11 Unverheir. ihr Kind
Inger Maria Baltsersdatter 3 Unverheir. ihr Kind
Anna Kiestine Baltzersdatter 3 Unverheir. ihr Kind
Holden Sørensen 67 Witwer Miether. Lebt von den Unterstützung seine Familie
  
Den oplyste alder – 67 år – passer med fødeåret 1768 nævnt ovenfor. Moderen i familien er måske en søster til Holdens anden hustru, Marie Nisdatter f. 1775. Stedet er det samme – Mejlby, Lintrup sogn, Slesvig – og det officielle sprog er tysk.     

Moderne kort over egnen syd for Kongeåen, som farmor Matheas oldefar Peder Holdensen stammer fra. De relevante steder er dels Lintrup og Mejlby mod øst, dels Kalvslund, Villebøl og Ravning mod vest.
 
Matheas far, Jens Jørgen Jensen.
 
Efter således at have kortlagt min farmor Matheas slægt på mødrene side, mangler vi den tilsvarende beretning på hendes fædrene side. Her er jeg som tidligere nævnt godt hjulpet på vej af slægtsbogen ”for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”. Matheas far, Jens Jørgen Jensen født den 7. november 1861 i Smedegård, Bramming, er ældste barn i en flok på seks, og hans forældre er Peder Christian Jensen født 1828 og Mette Andersdatter født 1830. Peder og Mette er det andet af Matheas to bedsteforældrepar. [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs6.]
 

Mine tipoldeforældre Peder Christian Jensen og Mette
Andersdatter, cirka 1895.
 
Matheas farmor, Mette Andersdatter.
 
Peder og Mette bliver gift den 4. december 1860 i Bramming kirke, og forloverne er gårdmand Jørgen Jensen, Terp, og husmand Anders Nielsen, Hunderup. Peder Christian Jensen er først indsidder i Smedegård i Bramming sogn, senere arbejdsmand og daglejer og fra cirka 50 års alderen husmand, der 'ernærer sig af sin jordlod' [FT-1880] i Jernvedlund, Jernved sogn.

 

Peder Christian Jensen og Mette Andersdatter får som sagt seks børn, hvoraf Matheas far, Jens Jørgen Jensen født 1861, er den ældste.

* Jens Jørgen Jensen f. 1861

* Andreas Carl Jensen f. 1863

* Ane Margrethe f. 1866

* Hans f. 1868

* Ole Christian f. 1870

* Birtea Karoline f. 1873

 

Peder dør som 73-årig den 2. december 1901 i Jernvedlund og bliver begravet på Jernved kirkegård. Mette lever til året efter og bliver den 20. november 1902 begravet på samme kirkegård.

  

Mette Andersdatter er i følge slægtsbogen født den 24. september 1830 i Sejstrup, Hunderup sogn, og hendes forældre er Anders Nielsen og hustru Birthe Marie Jørgensdatter. Mette bliver døbt den 14. november 1830 i Hunderup kirke. [Hunderup 1829-1857 ny udgave, opslag 33] Vi finder familien ved folketællingerne 1834, 1840, 1845, 1850 og 1860 i Hunderup by.
 
Ribe, Gørding, Hunderup, Hunderup, et Huus, 73, FT-1845, B8431
Anders Nielsen 51 Gift Huusmand og Dagleier Ribe
Birthe Maria Jørgensdatter 53 Gift Hans Kone Her i Sognet
Mette Andersen 15 Ugift Deres børn Her i Sognet
Niels Jørgen Andersen 12 Ugift Deres børn Her i Sognet
Karen Andersen 9 Ugift Deres børn Her i Sognet
 
Mettes oprindelige efternavn Andersdatter er nu ændret til det moderne Andersen. Faderen er husmand og daglejer. Han er 51 år gammel og dermed født cirka 1794. Moderen er to år ældre og dermed født cirka 1792.

 

Anders Nielsen født 1794 og Birthe Maria Jørgensdatter født 1792 er det tredje af Matheas fire oldeforældrepar, og det første af to på hendes fædrene side. Anders er i følge folketællingerne født i Ribe sogn, hustruen Birthe og alle børnene i Hunderup. Et opslag i kirkebogen fortæller, at parret bliver gift i Hunderup kirke den 19. november 1825. Anders oplyses at være 29 år 'af Ribe' og Birthe 33 'af Sejstrup, Hunderup Sogn'. [Hunderup 1814-1828 ny udgave, opslag 59]. Parret får 5 børn sammen: Maren f. 1826, Mette f. 1829 (dør som spæd), Mette f. 1830, Niels Jørgen f. 1833 og Karen f. 1836.

 

Birthe Marie Jørgensdatter dør som 78-årig i januar måned 1869. Anders Nielsen dør som 79-årig i 1874 og nævnes her i kirkebogen at være' Fattiglem på Kjærgaard, født i Ribe'. [Hunderup 1857-1892 ny udgave, opslag 186 og 168]

 

Mit eget foto af Hunderup kirke, januar 2008. De oprindelige dele af bygningen er fra 1100-tallet.
   
Birthe Marie Jørgensdatter af Sejstrup.
 
For at spore et led længere tilbage i slægten bør det være muligt at finde både Anders og Birthe Marie i folketællingen 1801, hvor de har været henholdsvis 6 og 8 år gamle. Jeg leder først efter Birthe Marie Jørgensdatter, men desværre uden resultat. I stedet slår jeg op i kirkebogen og finder følgende oplysning i 1792: ”Den 12. februar 1792 døbt Jørgen Andersen og Mette Kieldsdatters datter af Sejstrup kaldet Birthe Marie”. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 194]

 

I folketællingerne er der underligt nok intet spor af en Jørgen Andersen i Hunderup sogn i hverken 1787 eller 1801, men da jeg søger på 'Mette Kieldsdatter', finder jeg følgende familie i 1787:
 
Ribe, Gørding, Hunderup, Seistrup Bye, , 18. Familie, FT-1787, C1691
Jørgen Hansen 41 Gift Mand Fæstebondemand
Mette Kjeldsdatter 28 Gift Kone
Anders Jørgensen 11 Ugift søn af første ægteskab
 
Hansen er en skrivefejl for Andersen – og det fremgår dermed, at Jørgen er født cirka 1746 og gift for anden gang med Mette Kjeldsdatter, der som 28-årig i 1787 er født cirka 1759. Jørgen Andersen og Mette Kjeldsdatter er det femte af Matheas otte tipoldeforældrepar. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 24. februar 1786. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 187].

  

Klip fra Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 187.

  

Jørgen Andersen 'af Seilstrup' dør som 50-årig i 1796 [Hunderup 1727-1802 ny udgave, opslag 219], og ved folketællingen i 1801 viser følgende opslag, at Mette Kjeldsdatter i mellemtiden er blevet gift for anden gang med en Claus Hansen:
  
Ribe, Gørding, Hunderup, Hunderup, Sejstrup, 25, FT-1801, B8763
Claus Hansen 29 Gift Mand Husmand med Jord og Bødker
Mette Nielsdatter 42 Gift Hans Kone
Kield Jørgensen 12 Ugift Hendes Barn
Birgithe Jørgensdatter 8 Ugift Hendes Barn
Ester Clausdatter 3 Ugift deres Barn
Jørgen Clausen 1 Ugift deres Barn
 
Der er igen sjusket med navnene, idet Mette nu kaldes Nielsdatter og datteren Birthe Marie Birgithe – men aldersangivelserne og stedet passer, og vielsen af Claus Hansen og ’Enken Mette Kieldsdatter’ bliver desuden bekræftet af kirkebogen. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 5. november 1796. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 205].

 

Mange år senere finder vi i folketællingen 1840 Mette Kjeldsdatter som enke i husstanden for bødker Jørgen Clausen i Sejstrup. Mette omtales her som 'Huusfaders Moder der af ham forsørges' - og Jørgen er altså Mettes søn fra ægteskabet med Claus Hansen. Mette Kjeldsdatter lever helt indtil 1853, hvor hun i kirkebogen omtales som '93 Aar, afg. Bødker Claus Hansens Enke' og død af 'Alderdomssvaghed'. [Hunderup 1829-1857 ny udgave, opslag 124]
  
 
Moderne kort over egnen omkring Hunderup og Sejstrup syd for Bramming. [Fund og fortidsminder].
 
Kjeldsdatter er så usædvanligt et navn, at jeg tænker, det bør være muligt at spore Mettes forældre og dermed komme en generation længere tilbage. Og ganske rigtigt; ved folketællingen i 1787 er der i Gørding herred kun een Kjeld af passende alder.
   
Ribe, Gørding, Hunderup, Seistrup Bye, , 14.Familie, FT-1787, C1691
Christen Kjeldsen 38 Gift Mand Selvejer Gaardmand
Dorthe Jepsdatter 36 Gift Kone
Kjeld Christensen 9 Ugift Barn af 1 ægteskab
Jeppe Christensen 7 Ugift Barn af 1 ægteskab
Kjeld Christensen 71 Gift Husbondens fader Aftægtsmand
Karen Jensdatter 74 Gift Kone Aftægtskone
  
Sammen med sin kone Karen Jensdatter bor Kjeld Christensen på aftægt hos sønnen Christen Kjeldsdatter, og stedet er Sejstrup i Hunderup sogn, hvor vi ovenfor også har fundet Mette Kjeldsdatter. Kjeld og Karen må være Mettes far og mor. Jeg slår op i kirkebogen og finder ”Kield Christensen barn af Seistrup, Mette” i dåbsregistret for 1760, så der er ingen tvivl. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 163]

 

Navnene på det niende Matheas 16 tiptip oldeforældrepar er Kjeld Christensen født 1716 og Karen Jensdatter født 1713. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 17. april 1748. Kjeld er på dette tidspunkt 32 år. Karen er 35 – og i følge kirkebogen ’Enke’. Begge er 'af Sejlstrup'. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 182]. Karen bliver gift første gang i 1743 med Christen Andersen, som dør allerede året efter i 1744 kun 29 år gammel. Parret når at få et barn sammen, sønnen Anders f. 1744. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 182, 211 og 158]

 

Kjelds Christensen hustru Karen Jensdatter dør i 1792 - og Kjeld Christensen i 1798. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 217 og 219]

 

Kjeld Christensen f. 1716 og Karen Jensdatter f. 1713 er begge født, før kirkebogen starter i 1727, og vi har derfor desværre ingen spor at gå efter for at finde navnene på deres forældre.

 

Hunderup kirke, januar 2008. [Mit eget foto]

  

Vi mangler i denne gren af familien at finde forældrene til Mette Kjeldsdatters mand, Jørgen Andersen. Jørgen er som nævnt ovenfor født cirka 1746 og dermed omkring 14 år ældre end Mette f. 1760. Kirkebogen bekræfter, at fødeåret er 1746, og navnet på Jørgen Andersens far er Anders Jørgensen, altså endnu et eksempel på at for- og efternavne byttes rundt fra en generation til den næste. [Hunderup 1727-1801, opslag 312]. Anders Jørgensen bliver i følge samme kirkebog gift med Birthe Jacobsdatter den 12. november 1743. [Hunderup 1727-1801 ny udgave, opslag 182].

 

Kun to-tre vielser om året finder sted i Hunderup på dette tidspunkt i historien, og faktisk er copulationen mellem Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter i 1743 opført på samme side i kirkebogen som vielsen ovenfor mellem Kjeld Christensen og Karen Jensdatter i 1748. Ved vielsen i 1743 oplyser kirkebogen, at Anders Jørgensen er ’af Allerup’ og Birthe Jacobsdatter ’af Sejstrup’. Alderen på brud og brudgom oplyses ikke, men Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter er det tiende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

  

Efter sønnen Jørgen f. 1746 får parret Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter datteren Maren i 1749, men derefter registreres ikke flere børn af Anders Jørgensen i kirkebogen. Årsagen er, at Anders dør som kun 47-årig i 1754. [Hunderup 1727-1801, opslag 409]. Birthe bliver derefter gift samme år med Christen Michelsen, ligeledes af Sejstrup i Hunderup sogn. Men inden dette nye par når at få børn, dør også Birthe som ganske ung, nemlig som 38-årig, i 1758. [Hunderup 1727-1801, opslag 409].

 

Sønnen Jørgen Andersen, som er vores ane, er på dette tidspunkt kun 12 år gammel. Begge hans forældre er døde, og vi ved ikke, hvor Jørgen vokser op. Måske hos stedfaderen Christen Michelsen, måske hos noget familie til enten hans far eller mor. Under alle omstændigheder sandsynligvis stadig i landsbyen Sejstrup i Hunderup sogn.

 

Anders Jørgensen f. 1707 og Birthe Jacobsdatter f. 1720 er begge født, før kirkebogen starter i 1727, og vi har derfor desværre ingen spor at gå efter for at finde navnene på deres forældre.  
 

Anders Nielsen af Ribe.
  
Faderen til Matheas bedstemor Mette Andersdatter er som sagt Anders Nielsen født cirka 1794 i Ribe. Anders og hustru Birthe Marie Jørgensdatter bliver gift i Hunderup kirke den 19. november 1825.
  
Gift i Hunderup kirke den 19. november 1825: Ungkarl Anders Nielsen af Ribe, 29 år, og Pigen Birthe Marie Jørgensdatter af Sejstrup Hunderup Sogn, 33 år. [Hunderup 1814-1828 ny udgave, opslag 59]
  
I folketællingen 1801 er der i hele Ribe herred registreret i alt to drengebørn med navnet Anders Nielsen og under 10 år gamle – den ene er 1 år og bosiddende i Farup sogn, og den anden 5 år og bosiddende i Ribe. Folketællingen registrerer yderligere en Anders, som muligvis kunne være den, vi leder efter. Efternavnet er ikke opgivet, men han er 6 år gammel, og hans far hedder Niels Andersen og er bosiddende i Ribe købstad. Opslag i kirkebogen (begge udgaver) fortæller dog, at navnet på denne dreng er Andreas og ikke Anders. [Ribe Sankt Katharine 1779-1808, opslag 96]. Tilbage er tilsyneladende kun én Anders Nielsen i den relevante alder.

  

Ud fra dette ræsonnement har jeg i de tidligere udgaver af denne krønike identificeret Anders Nielsen som søn af snedker Rasmus Nielsen født 1767 og hustru Dorthe Hansdatter født 1768, se denne udgave af historien her. Men den hidtidige konklusion viser sig desværre efter al sandsynlighed at være forkert.

 

For at etablere en skudsikker sammenhæng mellem Anders Nielsen i Hunderup og hans forældre og baggrund i Ribe har jeg i april 2008 lavet en ny finkæmning af materialet og derved opdaget et link, som jeg tidligere har overset. Blandt Anders Nielsens og Birthe Marie Jørgensdatters børn har jeg koncentreret mig om Mette Andersdatter født i 1830 – fordi hun er vores ane. Men før Mette får Anders og Birthe Marie datteren Maren i 1826.
 

Klip fra Hunderup kirkebog, da Anders Nielsen og Birthe Marie Jørgensdatter døber datteren Maren i august måned 1826. [Hunderup 1814-1828. opslag 26].
 
Maren er parrets første barn. Hun bliver født i august måned 1826, altså præcis ni måneder efter brylluppet i november året før. Da der således er tale om den førstefødte kunne man jo formode, der måske mødte repræsentanter for Anders’ familie i Ribe op til barnedåben, og det er faktisk også tilfældet.

 

Klip fra Hunderup kirkebog, da Anders Nielsen og Birthe Marie Jørgensdatter døber datteren Maren i august måned 1826. [Hunderup 1814-1828. opslag 26].

 

De fleste af fadderne er lokale folk fra Sejstrup, men én er udenbys: Ane Catrine Nielsdatter fra Ribe. Det kan ikke være tilfældigt. Hun må være en slægtning til Anders, ud fra efternavnet sandsynligvis en søster. Ane Catrine er det link, jeg har ledt efter. Nu må jeg med sikkerhed kunne etablere forbindelsen til Anders’ forældre i Ribe.

 

Rasmus Nielsen og Dorthe Hansdatter, som jeg hidtil har troet er Anders’ forældre, har i folketællingen 1801 ingen døtre ved navn Ane Catrine. Heller ikke i den efterfølgende periode får de en datter med dette navn. Det er derfor relevant at kigge nærmere på omtalte Niels Andersen, som i følge folketællingen i 1801 har en 6-årig søn ved navn Anders.
  
Ribe, Ribe, Ribe Købstad, 4. fjerding, , 48, FT-1801, B6799
Niels Andersen 45 Gift husbond til leje daglejer
Maren Eschesdatter 40 Gift hans hustru [Niels Andersen]
Anders – 6 Ugift deres søn [Niels Andersen/Maren Eschesdatter]
 
Anders er i følge Ribe Sankt Katharina kirkebog i 1795 døbt Andreas, men det kan jo være en fejl. Udtalt på jysk er der næppe stor forskel på navnene Anders og Andreas. Under alle omstændigheder er det et faktum, at dette forældrepar i året 1801 – efter folketællingen – døber en datter, som får navnet Anna Catharina Nielsdatter.
 

Klip fra Ribe Domsogns kirkebog 1801: Niels Andersen og Maren Eskildsdatter døber datteren Anna Catharina Nielsdatter. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 188].
 
Der er altså ikke længere nogen tvivl. Niels Andersen f. 1756 og Maren Eskildsdatter f. 1761 er Anders Nielsens forældre – og dermed det sjette af min farmor Matheas otte tipoldeforældrepar.

  

Hverken Anna Catharina eller andre af Anders Nielsens slægtninge fra Ribe dukker op ved nogen af lejlighederne, da Anders og Birthe Maries næste børn bliver døbt i Hunderup kirke – men børnenes navne fortæller hver gang deres egen historie. Det første barn er som sagt Maren født 1826. Hun er opkaldt efter Anders Nielsens mor, Maren Eskildsdatter. Det andet barn er Mette født 1830. Hun er opkaldt efter Birthe Marie Jørgensdatters mor, Mette Kjeldsdatter.

 

Det tredje barn er Niels Jørgen født 1833. [Hunderup 1829-1857, opslag 7]. Han er opkaldt efter både Anders Nielsens far, Niels Andersen, og Birthe Marie far, Jørgen Andersen. Dermed har parret med navngivningen af de tre første børn brugt samtlige fornavne for deres respektive forældre. Maren & Niels og Mette & Jørgen. Det fjerde og sidste barn er Karen født 1836 [Hunderup 1828-1857, opslag 40]. Hun er opkaldt efter Birthe Maries mormor, Karen Jensdatter.

   

Det næste bliver at finde navnene på forældrene til Anders Nielsens forældre, Niels Andersen og Maren Eskildsdatter – og det viser sig hurtigt at være mere end almindeligt svært. Ingen af de to er at finde i Ribe og umiddelbar omegn ved folketællingen 1787, ingen af dem er formodentlig født i Ribe – og der er heller ikke noget, der tyder på, at de bliver gift i Ribe... Opgaven går med andre ord ud på at lede efter to nåle i en kæmpestor høstak.

 

Ved Ribe Domkirke, 2015. [Mit eget foto]

 

I forhold til de landsogne, jeg er vant til at beskæftige mig med i arbejdet med slægten, er købstaden Ribe et langt større og betydeligt mere dynamisk samfund præget af flere omskiftelser og opbrud, som gør det meget vanskeligere at holde styr på enkeltpersoners gøren og laden. Selv når man finder en bestemt person eller en afgørende begivenhed i kirkebogen, kan man ikke altid være sikker på pålideligheden af detaljerne.

  

I de små landsogne i 1700- og 1800-årene kender præsten personligt alle mennesker i menigheden, store såvel som små. Det er ikke tilfældet i en by som Ribe, og ofte opstår der derved fejl i kirkebogen med hensyn til eksempelvis personernes navne og alder – i hvert fald når det er jævne mennesker, det handler om.

 

Borgerskabets begivenheder, derimod, beskrives fyldigt og bredt med mange flere detaljer og formodentlig også med større præcision. Fra Ribes to sogne – Ribe Domsogn og Ribe Sankt Katharina – er bevaret to udgiver af dåbsfortegnelsen, den ene ført af præsterne og den anden af kordegnen. Det er de samme begivenheder, der registreres, men når man sammenligner de to udgaver, er der så mange afvigelser i detaljen, at det kan være svært at vide, hvad der er korrekt.

  

Det første, jeg giver mig i kast med, er at finde alle tilgængelige oplysninger om parret Niels og Maren fra den periode, hvor de rent faktisk bor i Ribe. Måske er der eksempelvis navne blandt fadderne, der kan hjælpe os på vej...?
  

Klip fra Ribe Sankt Katharina kirkebog 1795: ”Døbt d 19 Juli Andreas fød d 19 Jun. Faderen Niels Andersen Landsoldat. Mod. Maren Eskilds Datter Widn.: Anne Marie tienende Farver Baesballe. Lise Jensd Hans Pedersen og Jens Larsen. [Ribe Sankt Katharina 1773-1814, opslag 160-161].  
  
Som tidligere nævnt opføres Anders i forbindelse med dåben i 1795 som Andreas i kirkebogen, men i folketællingen 1801 registreres han som Anders – og det samme er også tilfældet, da han i 1811 som 16-årig bliver konfirmeret i Ribe Domkirke. I sidstnævnte tilfælde opføres han som ’Anders Nielsen, afg. Niels Andersens Søn, Ribe’. Det lille ’afg.’ betyder, at hans far i mellemtiden er død. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 593].

 

Ribe Domkrike, 2015. [Mit eget foto]

 

Anders er født den 19. juni 1795, faderen er landsoldat Niels Andersen, moderen Maren Eskildsdatter. Oplysningerne om fadderne er sparsomme og ikke umiddelbart til nogen hjælp. Kordegnens alternative kopi af dåbsfortegnelsen bekræfter, at alle de nævnte personer er tjenestefolk, som arbejder i Ribe, og de er snarere forældreparrets venner og bekendte end familie eller lignende.

 

Oplysningen om, at barnets far er landsoldat letter bestemt ikke eftersøgningen. Måske er Niels Andersen og Maren Eskildsdatter kun havnet i Ribe, fordi Niels midlertidigt er knyttet til militærforlægningen i byen? Under alle omstændigheder er der ingen oplysninger om herkomst for nogen af de to forældre.

  

Efter at have afprøvet forskellige mere eller mindre fantasifulde muligheder for at finde en løsning opgiver jeg i slutningen af april 2008 den videre søgning. Jeg er nødt til at erkende, at jeg ikke kan finde navnene på hverken det ellevte eller det tolvte af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Jeg ved om parret Niels Andersen og Maren Eskildsdatter, at de bestemt ikke hører til de bedst bemidlede i Ribe købstad. Niels omtales i løbet af årene som ’landsoldat’, ’daglønner’, ’kromand’, ’daglejer’ og til slut som ’markvogter’, da han dør i 1808 – i følge kirkebogen 62 år gammel. I forbindelse med begravelsen nævnes det, at ”Niels Andersen, Markvogter, fik som den, der havde nydt temporair Understyttelse af Fattigkassen, frit Gravsted”. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 357].

 

Hustruen Maren Eskildsdatter lever derefter de næste mange år som enke og enlig, i første omgang – indtil børnene kommer ud at tjene – med sønnen Anders og datteren Ana Catharina, senere alene, og hun dør til slut i Ribe som 74-årig i 1830. I kirkebogen opføres hun som ’Maren Eskildsdatter, 74 Aar. Niels Andersens Enke, Ribe”. [Ribe Sankt Katharina 1824-1833, opslag 139].

 

Aldersangivelserne i kirkebogen for Niels og Maren i henholdsvis 1808 og 1830 er næppe korrekte. Blandt andet betyder 74 år for Maren i 1830, at hun er 50, da hun føder sit sidste barn i 1806. Jeg tror, at folketællingen 1801 ovenfor er mere præcis – og at Niels Andersen dermed er født omkring 1756 og Mette Eskildsdatter omkring 1761.
 

Fiskergade i Ribe er i dag kendt som en af byens mest idylliske gamle gader.
 
Mellem de to børn Anders f. 1795 og Anna Catharina f. 1801 får parret en datter, der dør kun ni måneder senere ’af Skoldkopper’. Barnet bliver døbt Anna Catharina, altså samme navn som efterfølgende bliver givet videre til den næste datter i 1801.

 

Dåbsoptegnelsen fra 1799 er tekstmæssigt mere fyldig end ellers – og lyder oversat således: ”En hjemdøbt Datter for Niels Andersen Daglønner og Kone Maren Eskilds Datter i Fisker Gade. Susc.: Søren Snedkers Kone Maren Enevolds paa Skibbroen. Test.: Anna Thomsdotter, Jens Jørgensen Hjuler og Hans Christian Snedkersvend”. Susc. er en forkortelse af det latinske Susceptrix og betyder Gudmoder og den, der bærer barnet. Test. er en forkortelse af Testes og betyder vidner eller faddere.

  

På dette tidspunkt kører livet vel nogenlunde for Niels og Maren i Ribe. De bor i Fiskergade i midten af byen og er venner med blandt andre Søren Snedker på Skibbroen og hjulmager Jens Jørgensen. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 181]. I 1806 får parret deres fjerde og sidste barn – en søn, som desværre er dødfødt. Barnet bliver begravet i de fattiges jord ved Domkirken – og i kirkebogen kan man læse følgende nøgterne beretning om den skæbnesvangre fødsel:

 

”Niels Andersens Kone Maren Eskildsdatter fødte en dødfødt Dreng, fuldbaaren, besværlig Fødsel ved Vending, som paastod en Time – Aarsagen angaves at Konen tre Dage før Fødselen fik Blodstyrtning, og Fødselens Besværlighed. – Moderen har for to Aar siden fød to dødfødte Børn. – Til Barnets Redning blev anvendt de sædvanlige Midler men alt forgiæves. Saaledes angivet af Jordemoder Mette Schov og fra Forældrene er ingen Klage mod Jordemoderen”. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 211. Også fødslen af to dødfødte børn i 1804 er detaljeret beskrevet i kirkebogen, se opslag 204 og 276]. Lad denne historie være de sidste ord i dette afsnit om Anders Nielsens forældre i Ribe købstad.

 

Niels Andersen født cirka 1756 og Maren Eskildsdatter født cirka 1761 er som sagt det sjette af min farmor Matheas otte tipoldeforældrepar.

 

 

Ribe Domkirke, 2015. [Mit eget foto]

 

Dermed har vi afsluttet afsnittet om anegalleriet for farmor Matheas farmor, Mette Andersdatter f. 1830. Der er ingen sensationelle fund i dette afsnit, der i en tråd fører hen til husmandsfamilier i Hunderup sogn syd for Bramming og i en anden ender blindt hos fattigfolk i købstaden Ribe. 
  
Matheas farfar, Peder Christian Jensen.
 
Tilbage er nu kun at få sat navne på anerne for Matheas farfar, Peder Christian Jensen. Slægtsbogen fortæller, at Peder født den 11. oktober 1828 er søn af skrædder og husmand Jens Jørgensen og dennes første hustru Ane Margrethe Hansdatter, og det må vi kunne få bekræftet via folketællingen i 1834, hvor Peder er cirka seks år gammel.
 
Ribe, Gørding, Aastrup, Terpling, Et Huus, 7, FT-1834, B8607
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 53 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod
Karen Jensdatter 51 Gift Hans Kone
Hans Jensen 13 Ugift Deres børn
Mariane Jensdatter 10 Ugift Deres børn
Peder Christian Jensen 6 Ugift Deres børn
 
Peders far er altså ganske rigtigt husmand Jens Jørgensen i Terpling, Aastrup sogn, født cirka 1782.
 

Aastrup kirke i Gørding herred er en fornem og velholdt bygning fra middelalderen. Mit eget foto, maj 2009.
 
Slægtsbogen fortæller, at Jens Jørgensen bliver gift første gang den 5. juni 1813 i Aastrup kirke med Ane Margrethe Hansdatter født 1787 i Terpling. I ægteskabet er der fem børn – Jørgen født 1815, Ellen Marie født 1817, Hans født 1821, Mariane født 1824 og Peder Christian født den 11. oktober 1828. Moderen i familien, Ane Margrethe, dør den 22. oktober 1828, altså kun få dage efter at have født Peder Christian. Året efter bliver Jens Jørgensen gift anden gang den 16. april 1829 i Aastrup kirke med Karen Jensdatter. Jens er på dette tidspunkt 47 år og Karen 46. Der er ingen børn i dette ægteskab.

 

Navnene på det fjerde og sidste af Matheas fire oldeforældrepar er altså Jens Jørgensen født 1782 og Ane Margrethe Hansdatter født 1787. Jens Jørgensen optræder i folketællingerne til og med 1850, hvor han er 69 år gammel. Jens dør i følge kirkebogen i september måned samme år og registreres her som 'Snedker og Aftægtsmand i Terpling. Søn af Jørgen Hansen i Weirup. 69½ Aar'. Dødsårsagen oplyses at være 'Gigt og Alderdom'. [Aastrup 1839-1861 ny udgave, opslag 87]

 

Ribe, Gørding, Aastrup, Terpling By, Et Huus, 30, FT-1845, B8237
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jens Jørgensen 64 Gift huusmand Weirup Sogn, Ribe Amt
Karen Jensdatter 63 Gift hans kone Andsager Sogn, Ribe Amt
Peder Christian Jensen 17 Ugift deres søn Her i sognet

 

Slægtsbogen [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs2 ff] bringer et uddrag af skifteprotokollen i forbindelse med Anne Margrethe Hansdatters død i 1828 og citerer desuden aftægtskontrakten, da Jens og Ane Margrethe i 1813 overtager husmandsstedet fra hendes forældre, Hans Christensen og Ellen Pedersdatter, se nedenfor. Ved skiftet i 1828 ser boet for husmandsstedet et sted, der kaldes ”Siighus” i Terpling, således ud:
 
Boet var: 1 egebord, 1 jern bilægger kakkelovn, 1 lyseform, 1 strygejern, nogle knive og gafler og træskeer, 1 stenkrukke, 6 sorte sætter, 1 skilderi, 2 børster, 1 seng med 1 stribet overdyne, 3 puder, 2 underdyner, 2 blårgarns lagener, 1 garnvinde, 1 træbøtte, 1 rist, 1 pande, 1 tekedel, 1 anker, 1 taburet, nogle sætter, 1 chatol, 1 skrin, 1 taburet, 1 spejl, 2 flasker, 5 fade, 1 mangletøj, 1 saltkasse, nogle gryder, 1 stueur, 1 messing fad, 1 messing pande, 1 rivejern, 1 messing lysesaks, 5 stentallerkener, nogle potter, nogle bøger, 1 seng med 1 sort og hvid dyne, 3 puder, 2 underdyner, 2 uldne lagener, 1 spinderok, 1 hegle, 2 karter, 1 hakkekniv, 1 fad, 1 ildklemme, 1 strippe, 1 gryntønde, 1 øltønde, 1 peberkværn, 1 vindepind, 1 kiste, 2 skabe, nogle skilderier, 6 par tekopper, 3 skægmænd, 1 bilæggerovn, 1 bagetrug, 1 seng med 1 rød og grøn overdyne og 2 puder. Den afdødes klæder var: 1 fruentimmerkjole, 1 sort kjole, 1 grøn trøje og skørt, 5 tørklæder, 8 sæt hovedtøj, 1 hoveddug, 3 røde skørter, 2 særke og 1 par sko, 1 par strømper, 4 livstykker og 1 kyse.
    
Besætningen bestod af 3 køer, 1 kalv og 2 får. Desuden nævnes nogle avlsredskaber, 1 vogn, nogle baljer og andet bohave.
 
Boet vurderedes til 94 rdlr. 4 mk. 8 sk. og ejendommen af hartkorn 2 skp. 2 fjdk. 2¾ alb. med anpart af kirketiende vurderedes til 180 rdlr. Den samlede indtægt var således: 274 rdlr. 4 mk. 8 sk. Hamborg curant eller 439 rdlr. 3 mk. 9 3/5 sk. rede sølv.
  

Terpling Å – mit eget foto fra cykeltur i maj 2009.

 

Ane Margrethe Hansdatter af Faarup.

 

Stadig i følge slægtsbogen er Ane Margrethe Hansdatter datter af husmand Hans Christensen Malle og hustru Ellen Pedersdatter. Oplysningen bliver bekræftet af folketællingen 1801, hvor vi finder familien i Faaborg by nord for Terpling og Aastrup sogn.
 
Ribe, Skast, Faaborg, Faaborg Bye, , 8de Familie, FT-1801, b7781
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Christensen 44 Gift Manden Huusmand med Jord
Ellen Pedersdatter 48 Gift Hans Kone
Anna Margretha 14 Deres Børn
Christen Hansen 10 Deres Børn
Maren Hansdatter 6 Deres Børn
 
Faderen er husmand med jord, og Ane Margrethe er på dette tidspunkt 14 år gammel og dermed født cirka 1787. Det syvende af Matheas otte tipoldeforældrepar er altså Hans Christensen født 1757 og Ellen Pedersdatter født 1753. Om Ane Margrethe nævner slægtsbogen, at ”hendes dåb ses ikke indført i Aastrup kirkebog”. Men det er ikke så mærkeligt. Som det fremgår af folketællingen ovenfor, stammer hendes forældre fra sognet nord for Aastrup, nemlig Faaborg i Skast herred.

 

Faaborg deler præst og degn med Vester Nykirke, og kirkebogen for Vester Nykirke-Faaborg bekræfter, at Ane Margrethe er døbt i Faaborg kirke i december 1787.
 

Optegnelsen fra december 1787 i kirkebogen for Vester Nykirke-Faaborg, som registrerer Ane Margrethes dåb. Forældrene er Hans Christensen Malle og Ellen Pedersdatter af Rodebæk, og barnet bliver båret af Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle. Fadderne er Christen Pedersen fra Tomp Mølle, Mads Hansens hustru af Rodebæk og Penilla Knudsdatter. [Vester Nykirke-Faaborg 1759-1805, opslag 259]
  
Til stede ved dåbshandlingen i Faaborg kirke i december måned 1787 – ud over de menige kirkegængere, barnet der skal døbes, hendes forældre, alle fadderne og dåbsgæsterne – er dels præsten, som skal forrette dåben, dels selvfølgelig ingen andre end degnen til Vester Nykirke og Faaborg, kirkesanger Peder Vedsted, en anden af farmor Matheas 16 tipoldeforældre.

 

Måske er det Peder Vedsted, der har skrevet teksten ovenfor i kirkebogen – og den Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle, som bærer barnet, er faktisk lillesøster til Peder Vedsteds anden hustru og min farmor Matheas tipoldemor, Mette Pedersdatter født 1761, se ovenfor i afsnittene ”Degn til Vester Nykirke og Faaborg” og ”Vedsted af Raunsø”.
  
 
Mit eget foto af Faaborg kirke i Skast herred, Ribe amt, januar 2008. Den oprindelige bygning er formodentlig fra 1100-tallet. Farmor Matheas tip-oldefar Peder Vedsted, og før ham hans far Michael Vedsted, var ”degn til Nykirke og Faaborg” i anden halvdel af 1700-tallet. Faaborg kirke ligger cirka 10 kilometer nord for Nykirke, se kortet ovenfor i denne krønike.   

 

Peder Christensen af Tomp Mølle.
  
Personsammenfaldet ved dåbshandlingen ovenfor – at farmor Matheas tipoldefar Peder Vedsted som kirkedegn er til stede i Faaborg kirke, da et andet af hendes tipoldeforældrepar, Hans Christensen Malle og Ellen Pedersdatter, døber deres datter Ane Margrethe, er i sig selv et eksempel på tilfældets mystik. Men hertil kommer altså, at Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle, som bærer barnet, faktisk er lillesøster til Peder Vedsteds anden hustru, Mette Pedersdatter født 1761 – den Mette, som jo er Matheas tipoldemor i Vedsted-grenen af slægten.

  

Ovenfor i afsnittet ”Vedsted af Raunsø” har jeg citeret et uddrag af Hans Peder Hansen Novrups ”En slægts historie” (1929), herunder følgende: ”Hans (Peder Vedsteds) anden kone var Mette Pedersdatter, en datter af Peder Christensen, Tomp Mølle i Fåborg sogn, hun var født 1762 og således 18 år yngre end manden. (...) I dette ægteskab blev der tre børn : Bodil Kirstine, Margrethe og Peder Pedersen Vedsted. Peder Christensen Tomp mølle døde 1793 – 74 år gammel."

  

Ved dåbshandlingen ovenfor deltager både en Pedersdatter og en Pedersen af Tomp Mølle – og dåbsbarnets mor og vores ane har jo ligeledes navnet Pedersdatter... Måske er også Ellen Pedersdatter en datter af Peder Christensen i Tomp Mølle...? Fra folketællingen ovenfor ved vi, at Ellen er 48 år gammel i 1801, det vil sige hun er født omkring 1752 – hvor Peder Christensen f. 1720 er cirka 32 år. Det kan godt passe.

 

Jeg åbner kirkebogen for Vester Nykirke og Faaborg sogne og staver mig møjsommeligt igennem de krøllede og knap læsbare ”blandede ministerialia” fra 1750’erne, men i første omgang uden held. Jeg kan se, at Peder Christensens hustru bliver introduceret (som det var sædvane for kvinder efter en fødsel) i kirken i 1753, men jeg kan ikke finde dåbsoptegnelsen.

 

Faaborg kirke, maj 2009. [Mit eget foto]

 

I en pause fra kirkebogen prøver jeg at google på Tomp Mølle, og herved havner jeg på lokalarkiverbillund.dk, hvor det – som en gave fra himlen – viser sig, at der findes en komplet afskrift af Vester Nykirke-Faaborg kirkebog i perioden fra 1715 til 1814. Afskriften er opdelt i fem pdf-filer – en for døbte, en for begravede, en for konfirmerede, en for viede og en for diverse. [Afskrifter af midtjyske kirkebøger, herunder Vester Nykirke-Faaborg findes fra 2012 på hjemmesiden horboel.dk] Nu behøver jeg ikke længere stave mig igennem krøllet og falmet gotisk håndskrift, nu kan jeg uden videre søge på navne, steder, årstal og så videre.

  

Peder Christensen er født i 1720, hans far hedder Christen Pedersen. Peder bliver gift med Ane Margrethe Hermansdatter den 23. oktober 1749. Parrets børneflok ser således ud:
 
*1750: Christen – dør i 1751
*1751: Ellen
*1753: Maren
*1758: Søn – dødfødt
*1759: Christen
*1762: Mette
*1764: Ellen Marie
*1766: Herman – dør i 1775
*1770: Anne – dør i 1771
  
Af ni børn overlever altså fem – og en af dem er ganske rigtigt Ellen født i 1751. Ellen Pedersdatter, der er mor til Ane Margrethe Hansdatter, som bliver døbt i Faaborg kirke i december 1787 – er altså også datter af Peder Christensen og hustru Ane Margrethe Hermansdatter. Peder og Ane Margrethe er dermed min farmors tiptip oldeforældre to gange – fordi min farmor på både mødrene og fædrene side, via de to søstre Mette Pedersdatter f. 1762 og Ellen Pedersdatter f. 1751, nedstammer fra parret på Tomp Mølle. Sammenhængene fremgår i eet billede af Matheas stamtræ.

  

Ved barnedåben ovenfor er Ellen Pedersdatter barnets mor, og den, der bærer barnet, er Ellens lillesøster Ellen Marie. Blandt fadderne nævnes også Ellen og Ellen Maries bror, Christen Pedersen – og mon ikke også både bedsteforældrene, Peder og Ane Margrethe, og datteren Mette – som fire år senere bliver gift med degnen Peder Vedsted – har været i kirken den dag...? Ærgerligt at fotografiet ikke var opfundet.
  
 
Faaborg kirke, januar 2008. Prædikestolen, døbefonten og alteret stod også i kirken, da Ane Margrethe Hansdatter blev døbt i 1797.
  
Det er klart, at jo længere tilbage i tiden, vi kommer, desto større bliver sandsynligheden for personsammenfald i stamtræet – men rent faktisk er Peder Christensen og Ane Margrethe Hermansdatter det første eksempel i min slægtshistorie på et ane-par, som via døtrene Ellen og Mette lægger grund til to grene i træet. Ved folketællingen i 1787, samme år som dåbshandlingen ovenfor, finder vi Peder og Ane Margrethe i denne optegnelse:
  
Ribe, Skast, Faaborg, Tomp Mølle, , , FT-1787, C4264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 67 Gift Mand Boels Mand og Bøssemager
Ane Magrethe Hermandsdatter 62 Gift Kone væverske
Leene Sørensdatter 10 Koerøgterske
  
Parret bor på Tomp Mølle i Faaborg sogn, og Peders erhverv angives som ”Boels Mand og Bøssemager”.  Den eneste ansatte på møllen er tiårige Leene, der er ”Korøgterske”, og noget kunne altså tyde på, at gården i højere grad har været baseret på landbrug end mølledrift. Peder kaldes jo ikke møller, og der er heller ikke ansat møllersvende.

 

Lokaliteten nævnes ofte i kirkebog og folketællinger, og jeg spørger derfor Faaborg Lokalhistoriske Arkiv, om Tomp Mølle mon kan stedfæstes – og det kan den faktisk, får jeg bekræftet i en email fra Svend Haahr Kristensen i januar 2008. Den moderne adresse er Fuglsigvej 8, Fåborg, i postdistrikt 6818 Årre – og på Kort- og Matrikelstyrelsens vejkort på nettet kan man se gården afmærket med navns nævnelse.

 

Efterfølgende har desuden Hans Andreasen fra Grisbæk, som bestyrer en omfattende egnshistorisk samling – og som tidligere har hjulpet mig i forbindelse med Dynesen af Nørre Vejrup sagaen – sendt forskelligt materiale, der er med til at komplettere billedet. Det næste bliver at besøge området og få syn for sagn – og som det fremgår nedenfor: Det lykkes faktisk i januar 2008.
  

Tomp Mølle – markeret med en rød pil på kortet – ligger ved Sneum Å mellem Fuglsig og Nørre
Grisbæk, på grænsen mellem Faaborg og Vejrup sogne.
 
Peder Christensen født 1720 og Ane Margrethe Hermansdatter født 1724 er på én gang det tredje og det fjortende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar, og vi kender dermed navnene på i alt 24 af Matheas 32 tiptip oldeforældre. Da kirkebogen for Faaborg sogn som nævnt er søgbar via afskrifterne på horboel.dk, er det fristende at dykke endnu længere tilbage og se, om vi også kan finde Peders og Ane Margrethes forældre. Peder er som tidligere nævnt født i 1720, og i forbindelse med dåben opgives han at være søn af Christen Pedersen i Slebsager.
  
1720 d. 7 jul. Dnica 6ta post Trinit. Baptizaty Christen Pedersens barn i Slebsager navnlig Peder. Fadere: Niels Pedersens hustru ibid., Peder Jensen i Tomp Mølle, Christen Hansen i Fuglsig, Skrederens kiæreste ibid., Anders Tøgersen i Autrup. Offer 1 Mk. 2 Sk.
  

På Kort- og matrikelstyrelsens detaljerede kort med vejnavne ses Tomp Mølle afmærket med navns nævnelse vest for Sneum Å og tæt ved den store gård Gestlundegård. Lokaliteten Tomp Mølle findes også på både de nyere og ældre målebordskort – faktisk helt tilbage til Videnskabernes Selskabs banebrydende landkort i størrelsesforholdet 1:120.000 fra 1770’erne, dengang stavet Tombs Mølle, se linket her: Tombs Mølle.
 
Christen Pedersens næste barn bliver døbt i 1723, og nu oplyses barn og barnefader at være ”af Tomp Mølle” – så møllen er altså gået i arv gennem i det mindste tre generationer. Christen overtager stedet i 1723 og giver det i midten af 1700-tallet videre til sønnen Peder Christensen, og da Peder dør i 1793, videregår møllen til Peders søn Christen Pedersen f. 1759. Hustruen Ane Margrethe Hermansdatter dør som 90-årig i 1812.

  

Den ældste Christen dør i følge kirkebogen som 79-årig i april 1760, det vil sige han er født omkring 1681. Hans hustru bliver begravet den 25. juli 1751, men hendes navn og alder bliver ikke nævnt. Parret optræder heller ikke i vielsesregistret for Faaborg sogn – så formodentlig stammer hustruen fra et af nabosognene.
  

Mit eget foto af Tomp Mølle, januar 2008.
 
1749 d. 17 apr. hafde Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter af Over Slebsager saavelsom Peder Chrestensen og Anne Margrethe Hermansdatter fra Tomp Mølle trolovelse og stod i Over Slebsager. Begge par gift d. 23 okt.
  
Sønnen Peder Christensens giftermål med Ane Margrethe i 1749 er, som det ses ovenfor, opført i kirkebogen. Parret bliver forlovet den 17. april og gift den 23. oktober, i begge tilfælde sammen med et andet par, Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter. Der er derfor næppe tvivl om, at de to par har kendt hinanden – og ud fra navnene er det oplagt at antage, at Peder Hermansen fra det første par er en bror til Ane Margrethe Hermansdatter fra det andet par.

 

Ane Margrethes dåb omkring 1724 ses ikke i Faaborg kikebog. Sandsynligvis er hun derfor tilflytter fra et af nabosognene, og måske har hun været i tjeneste på Tomp Mølle, da hun og Peder bliver kærester i 1748 eller 1749.

  

At Ane Margrethe Hermansdatter stammer fra et af nabosognene får jeg i marts 2008 bekræftet i en e-mail fra Jørgen Thomsen i Horsens. Han er stødt på min krønike, da han har søgt efter Peder Christensen, Tomp Mølle, og kan fortælle, at Peders hustru, Ane Margrethe, kommer fra Hjortkær i Grimstrup sogn. Hun er døbt den 24. september 1724 i Grimstrup kirke [Grimstrup 1706-1785, opslag 51], og hendes far er Herman Frandsen født i februar 1683 i Hjortkær, Grimstrup sogn, og død samme sted i november 1763, 80 år og 9 måneder gammel. [Grimstrup 1655-1706 opslag 46 og 1706-1785 opslag 175]

 

Grimstrup kirke.

 

Jørgen Thomsen har i sin e-mail ingen oplysninger om Hermans hustru og Ane Margrethes mor – ud over at hun måske hedder Ellen. Ane Margrethe har ti søskende, heriblandt Peder Hermansen nævnt ovenfor, født i 1727. Jørgen Thomsen nedstammer selv fra en anden af Ane Margrethes brødre, Niels Hermansen f. 1717. Herman Frandsen f. 1683 er ligesom Peder Christensens far Christen Pedersen farmor Matheas 3xtip oldefar – og dermed min egen 5xtip oldefar.

 

Christen, 1707

Frands, 1709

Anne, 1711

Kirsten, 1713

Maren, 1715

Niels, 1717

Johanne, 1719

Jens, 1721

Hans, 1723

Ane Margrethe, 1724

Peder, 1727

 

Jeg forsøger at finde vielsen for Herman Frandsen – og dermed navnet på hustruen – i Grimstrup kirkebog, men desværre uden held. Kirkebogen for den relevante periode kort før 1707 er meget beskadiget og mangler trekvarte eller halve sider. Måske kan man finde navnet ved at nærlæse listerne over begravede i Grimstrup sogn senere i århundredet, men det er en møjsommelig opgave.

 

Derimod er den ældste kirkebog for Grimstrup sogn i nogle af afsnittene overraskende velbevaret og betydeligt nemmere at læse.
   

”Anno 1683 (...) Frants Hermansøns Barn i Hiortkier no. Herman bapt. d. 14. Febr.” Det næste barn i listen er ”Ingvar Lauritsøns Barn i Grimstrup no. Peder”. Her angiver et lille ’d’ i bogens margin, at Peder døde som spæd. [Grimstrup 1655-1706, opslag 46] Godt at Herman klarede sig. Ellers var der aldrig kommet noget ud af denne krønike.
 
Optegnelsen i Grimstrup kirkebog i forbindelse med Herman Frandsens dåb i 1683 er i forhold til tiden særdeles tydelig at læse, og det fremgår blandt andet, at Hermans far (selvfølgelig) hedder Frands Hermansen.  Navnesammenfaldet mellem far og søn kunne tyde på, at Herman er Frands’ første barn, og det bliver bekræftet på den foregående side i kirkebogen. Her man man læse, at Frands Hermansen i 1682 bliver gift med Marie Nielsdatter. Frands Hermansen og Marie Nielsdatter er farmor Matheas 4xtip oldeforældre og begge nok født omkring 1650.
 

I listen over viede (Copulati) i 1682 ses Frands og Marie som det tredje par. ”Frants Hermansøn og Mette Nielsdatter af Sadderup Feria 3. Paschatis.” Den latinske dato betyder dagen efter 2. Påskedag, hvilket i året 1682 helt præcis betyder tirsdag den 18. april. [Grimstrup 1655-1706 opslag 45]
 
Dermed er vi i denne gren af slægten nået rigtigt langt tilbage i tiden – herunder til min 5xtip oldefar Christen Pedersen, som overtager Tomp Mølle i 1723 og efterfølgende giver den videre til sønnen Peder Christensen, der sammen med hustruen Ane Margrethe Hermansdatter via døtrene Ellen f. 1751 og Mette f. 1762 danner rod for to grene i slægtstræet.
 
Christensen af Malle.
 
Vi har nu styr på Ellen Pedersdatters baggrund, men vi mangler at kigge nærmere på hendes husbond, Hans Christensen Malle. Ellen og Hans bliver gift i Faaborg kirke den 17. juni 1785.
 
1785 d. 13 maj. trolovet Hans Christensen af Malle Horne sogn og Ellen Pedersdatter af Tomp Mølle. Gift d. 17 jun.
 

Ellen er 34 og Hans 28, da de bliver gift den 17. juni 1785. Parret får i den efterfølgende periode 4 børn: Maren f. 1785, Ane Margrethe f. 1787, Christen f. 1790 og Maren f. 1794. Den første Maren dør som 8-årig i 1793. Hans Christensen Malle dør den 20. december 1828 og bliver begravet fra Faaborg kirke den 1. januar 1829. [Vester Nykirke-Faaborg 1813-1834 ny udgave, opslag 50], Hustruen Ellen Pedersdatters død ses ikke i kirkebogen for Vester Nykirke-Faaborg sogne i perioden 1801 til 1834.

 

Hans Christensen stammer fra et sted, der hedder Malle, i Horne sogn – og fra folketællingerne 1787 og 1801 ved vi, at han er født omkring 1757. Også kirkebogen for Horne sogn findes i afskrift på horsboel.dk – så det er nemt at finde dåben for Hans i 1758.
 
1758 d. 4 apr. er Christen Christensen og hustru i Malle fød 1 søn og dom misericord d. 9 apr. døbt n. Hans. Las Hansens hustru af Transbøl bar ham. Testes: Las Hansen ibidem, Jens Hansen i Malle, Thomas Jensen ibidem, Hans Sørensens hustru ibidem, Lene Jørgensdatter ibidem.
 
Hans’ far er altså Christen Christensen i Malle. Moderens navn er ikke nævnt, hverken her eller andre steder i dåbsregistret. Hun omtales konsekvent som ’Christen Christensens Hustru’. Christen Christensen og hustru af Malle får 5 børn i perioden 1752 til 1761: Appelone f. 1752, Appelone f. 1753, Jes f. 1754, Hans f. 1758 og Christen f. 1761. Parret bliver bliver gift i Horne kirke den 5. november 1751.
 
1751 d. 18 jun. havde Christen Christensen af Malle og Maren Jesdatter af Bounum trolovelse. Viet d. 5 nov.
 

Horne kirke, Ribe amt. 

 

Malle og Bovnum er to små nabolandsbyer, der ligger omkring fire kilometer nord for Horne. Formodentlig er både Christen Christensen og Maren Jesdatter født og opvokset på denne egn – men kirkebogen for Horne sogn starter så sent som 1734 og dermed efter, de to er født. Af parrets fem børn dør de tre som spæde – og sammen med sønnen Christen dør også moderen, Maren Jesdatter, i 1761.

 

Christen bliver gift igen og får yderligere to børn i 1763 og 1767, men også han dør som forholdsvis ung allerede i 1771, 44 år gammel. Sønnen Hans er på det tidspunkt kun 13 år – og forældreløs. Hvordan Hans efterfølgende havner langt hjemmefra – tredive kilometer sydøst for Malle – i Faaborg sogn, hvor han i 1785 bliver gift med Ellen Pedersdatter, kan vi kun gisne om, men historien bag, hvis vi kendte den, er garanteret både spændende og interessant – og udtryk for endnu et eksempel på tilfældets mystik. Christen Christensen født 1727 og Maren Jesdatter født omkring 1729 er det fjortende af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Da der findes en afskrift af Horne kirkebog, prøver jeg, om jeg kan opspore navnene på Christen Christensens og Maren Jesdatters forældre, altså farmor Matheas 3xtip oldeforældrepar. Vi ved, at Christen Christensens far har fornavnet Christen, og når vi ser på navnene på parrets børn, er det påfaldende, at både barn nummer et og to født henholdsvis 1752 og 1753 får navnet Appelone. Det tredje barn er Jes født 1754, og det fjerde er vores ane Hans Christensen Malle født 1757.

 

Parrets femte og sidste barn er sønnen Christen født 1761 - og i forbindelse med dåben af Christen finder vi følgende optegnelse i kirkebogen: "1761 d. 23 okt. er Christen Christensen og hustru i Malle fød 1 søn døbt nom. Christen. Enken Appelone Nielsdatters Johanne i Malle bar ham. Testes: Niels Christensen Malle, Las Hansen Transbøl, Mads Jepsen Asp, Jens Nielsen Vads hustru og datter i Bounum".

 

Enken Appelone Nielsdatter må være den Appelone, som de to første børn (der begge dør som spæde) er opkaldt efter. (Afskriften af Horne kirkebog kalder ved dåben i 1761 Appelone Nielsdatter for Christensdatter. Det er en fejl, navnet er Nielsdatter).

 

Appelone Nielsdatter nævnes flere gange i kirkebogen som 'Christen Nielsens hustru' - og i 1734 finder vi følgende optegnelse i kirkebogen: "1734 d. 5 maj. om natten imellem d. 4de og 5te maj blev Christen Nielsens hustru af Malle forløst med et pigebarn som eodem dom (9 maj. ) blev døbt nom. Johanne. Test: Hans Hansens hustru af Malle bar barnet, Jens Nielsen, Christen Otsens hustru, Peder Pedersen, Johanne Clemmensdatter, alle af Malle."

 

Datteren Johanne f. 1734 er netop den 'Enken Appelone Nielsdatters Johanne i Malle', der som 27-årig bærer barnet ved dåben i 1761 nævnt ovenfor. Navnene på Christen Christensens forældre er altså Christen Nielsen og Appelone Nielsdatter. Christen Nielsen dør som 72-årig i 1743 og er dermed født i 1671. Appelone Nielsdatter dør som 76-årig i 1766 og er dermed født i 1690. Datteren Johanne født 1737 er parrets sidste barn. Christen er på dette tidspunkt 66 år gammel og Appelone 47. Christen Nielsen 1671-1743 og Appelone Nielsdatter 1690-1766 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Maren Jesdatter af Bounum.

 

Ved vielsen i 1751 nævner Horne kirkebog, at Christen Christensen er 'af Malle' og Maren Jesdatter 'af Bounum'. Begge disse lokaliteter er nogle ganske små samfund med otte-ti gårde cirka fem kilometer henholdsvis nordvest og nordøst for Horne, se kortet nedenfor.

 

 

Kort over egnen omkring Horne - som ligger midtvejs mellem Varde og Ølgod i Vestjylland. Lokaliteterne Malle og Bovnum ses henholdvis nordvest og nordøst for Horne. 

 

Igen er afskriften af Horne kirkebog på horsboel.dk til stor hjælp. Kirkebogen starter i 1734, altså efter Maren Jesdatter er født i 1729 - men i årene efter 1734 er der kun en voksen mand i Boulum, der har fornavnet Jes, så der er ingen tvivl: Maren Jesdatters far er Jes Pedersen, og hendes mor er 'Jes Pedersens hustru Anna Salomonsdatter', se følgende klip fra kirkebogen anno 1735:

 

1735 d. 30 maj. fer 2 pent døbt Hans Hansens drengebarn af Bjalderup nom. Peder, fød om natten imellem onsdag og torsdag d. 25de og 26de maj. Test: Christen Jensens hustru Anna Hansdatter af Bounum bar barnet, manden Christen Jensen, Christen Clausen af Transbøl, Jes Pedersens kone af Bounum Anna Salomonsdatter, Bodil Lasdatter af Rotbøl.

 

Jes Pedersen dør som kun 42-årig i 1737 og er altså født i 1695. Hustruen Anna Salomonsdatter bliver året efter gift med Jens Nielsen Vad - og at Jes Pedersen og Anna Salomonsdatter faktisk er Maren Jesdatters forældre bevises yderligere af optegnelsen ved dåben i 1761 af Christen Christensen og Maren Jesdatters søn Christen, tidligere citeret ovenfor. Blandt fadderne nævnes 'Jens Nielsen Vads hustru i Bounum', altså Anna Salomonsdatter, Maren Jesdatters mor. Hverken Maren Jesdatter eller sønnen Christen overlever fødslen og dør begge to måneder efter dåben i december måned 1761: "1761 d. 13 dec. eodem die Christen Christensens hustru af Malle og deres liden søn nom. Christen begravet gl. 7 uger, forhen d. 10 dec. døde".

 

Anna Salomonsdatter dør som 64-årig i 1769 og er altså født i 1705. Jes Pedersen 1695-1737 og Anna Salomonsdatter 1705-1769 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

 

 

Klip fra Horne kirkebog anno 1769: '1769 d. 29 apr. døde Jens Pedersen Vads hustru Anna Salomonsadatter i Bounum og die ascens christi d. 4 maj. begravet ætat 64.' [Horne 1734-1776, opslag 642] Navnet Pedersen er selvfølgelig en skrivefejl. Anna Salomonsdatters ægtemand nummer to er Jens Nielsen Vad.   

 

Efternavnet Salomonsdatter er så usædvanligt, at det er nemt også at finde navnene på Anna Salomonsdatters forældre, henholdsvis Salomon Jensen og Johanne Jensdatter, se følgende klip fra Horne kirkebog 1735: "D. 14 aug. dito dag døbt Jens Brinks drengebarn af Transbøl nom. Peder, fød fredag morgen d. 12te aug. Test: Salomon Jensens hustru Johanne Jensdatter af Stundsig bar barnet, manden Salomon Jensen, Hans og Jens Christensen af Transbøl, Maren Pedersdatter af Malle". Parret er bosiddende i Stundsig et par kilometer syd for Horne.

 

Johanne Jensdatter dør som 66-årig i 1749 og er født i 1683. Salomon Jensen dør som 87-årig i 1754 og er født i 1667. Salomon Jensen 1667-1754 og Johanne Jensdatter 1683-1749 er et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar. 

  
Tilbage til Nørre Vejrup.

 

Sneum Å mellem Fuglsig og Nørre Grisbæk, på grænsen mellem Faaborg og Vejrup sogne.
  
Med Peder Christian Jensens far, Jens Jørgensen, vender vi tilbage til Nørre Vejrup, hvor vi i Dinnesens krønike og Dynesen af Nørre Vejrup har set, at slægten på min farfars side og i lige fædrene linje har meget dybe rødder. Jens Jørgensen er ifølge slægtsbogen født i 1782 i Nørre Vejrup som søn af gårdfæster Jørgen Hansen og hustru Maren Jensdatter.
 
Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , 14.Fam, FT-1787, C1729
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Hansen 51 Gift Mand Bond, Husmand og Bonde Skrædder
Maren Jensdatter 34 Gift Kone
Jens Jørgensen 4 Ugift Deres barn
Søren Jørgensen 2 Ugift Deres barn
 
Det ottende og sidste af Matheas tipoldeforældrepar er altså Jørgen Hansen født cirka 1736 og Maren Jensdatter født 1753. I 1787 registreres i alt 16 husstande i Nørre Vejrup. En af dem er Jørgen og Maren med deres to hjemmeboende børn, og de bor næsten dør om dør med et andet af mine 3xtip-oldeforældrepar, Lars Dynesen født 1751 og Mette Nielsdatter født 1757.

 

Da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke, nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne – og disse to af mine 32 3xtip oldeforældrepar har altså med sikkerhed kendt hinanden. [Vejrup 1788-1824, opslag 83]
 

Da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne: "Søren Hansen Datter Kiesten fra Nørre Bramminge Sogn bar det. Cristen Hansen i N. Vejrup, Lars Dynesen ibid., Peder Nielsens Søn Niels ibid., Mads Jensens Hustru ibid., Jes Nielsens Hustru ibid." [Vejrup 1788-1824, opslag 83]

 

Slægtsbogen fortæller, at Jørgen og Maren sandsynligvis bliver gift i Vejrup kirke, ”men datoen kan ikke oplyses, da Vejrup kirkebøger, der ellers begynder i 1676, ikke omfatter de i årene 1722-1815 skete vielser”. [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs1] Og det er korrekt; Vejrup kirkebog er i 1700-tallet med hensyn til registrering af vielser meget mangelfuld.

 

Endvidere oplyser slægtsbogen med henvisning til hartkortspecifikationen for Ribe amt, at Jørgen Hansen er fæster under Bramming gods og har 3 skp. hartkorn i Nr. Vejrup. Men ”hans fæstebrev er desværre ikke fundet i godsets fæsteprotokol”. Ligeledes er det heller ikke lykkedes Dansk Slægtsforskning i Fredericia at finde Jørgen i kirkebogens dåbsregister – sandsynligvis fordi han er født i et andet sogn.

  

Vejrup kirke anno cirka 1910.

 

I 2007 offentliggør vejruparkiv.dk en afskrift af ”Forloverprotokol for Gørding-Vejrup 1721-1798” – og her finder vi sandsynligvis parret i denne optegnelse:
  
At den velagte karl Jørgen Hansen af Tvile og Maren Iversdaatter af N. Veirup ere hinanden ubeslegtede og ubesvogrede, ja aldeles intet deres forehavende Ægteskab i nogen maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Dannemænd, som sande Forlovere. Cop. d. 30. Sept. 1778.
N. Veirup d. 29.. May 1778. Søren Svensen, Thomas Michelsen.
  
Det eneste lille problem er, at Maren opføres med efternavnet Iversdatter og ikke Jensdatter, men jeg går ud fra, at dette må skyldes en fejllæsning af den håndskrevne originaltekst. Jørgen og Maren er altså blevet gift den 30. september 1778, fire år før deres ældste barn Jens bliver født i 1782. Og Jørgen stammer i følge protokollen fra Tvile – som er en lille klat huse i Aastrup sogn 3-4 km nordøst for Vejrup. Kirkebogen for Aastrup sogn bekræfter dette, Jørgen er født i 1740:
 
1740 d. 14 mar. blev Hans Jørgensens søn i Tvile født, døbt dom oculi den 20 mar. og kaldet Jørgen. Faddere: Maren Andersdatter i Tvile bar det, Christen Smed i Aastrup holt det over, Peder Lauridsen, Kirsten Mathiasdatter, Anne Mortensdatter. [Afskrift af Aastrup kirkebog 1692-1814 på horsboel.dk.]
 

Hans Jørgensen og Inger Jensdatter af Tvile.

 

Jørgen Hansens far er altså Hans Jørgensen i Tvile. Moderen er ikke nævnt – men et andet sted i kirkebogen fremgår hendes navn af følgende dåbsoptegnelse: ”1746 d. 23 okt. blev Grumme Jørgensens søn i Grene født, døbt den 30 ejusdem og kaldet Christen. Faddere: Hans Jørgensens kone i Tvile, Inger Jensdatter, bar barnet”. Hans Jørgensens hustru er altså Inger Jensdatter.

 

Hans Jørgensen af Tvile og Maren Jensdatter af Stenderup bliver gift i Ansager kirke den 30. september 1731. [Ansager 1709-1744, opslag 59]

 

Parret er ikke gift i Aastrup sogn, men i Ansager cirka 20 kilometer nordvest for Tvile. Også Ansager kirkebog er tilgængelig i afskrift på horsboel.dk. Hans og Inger bliver gift i Ansager kirke den 30. september 1731, Hans Jørgensen er 'af Tvile' og Maren Jensdatter 'af Stenderup'. De bosætter sig herefter i Tvile og får i perioden 1732 til 1748 i alt 6 børn, hvoraf én – Jørgen I født i 1737 – dør som spæd. Kort efter videregiver forældrene navnet Jørgen til den næste søn, vores ane Jørgen Hansen, der som nævnt bliver født i 1740.

* Maren f. 1732

* Jens f. 1735

* Jørgen f. 1737

* Jørgen f. 1740

* Anne f. 1745

* Søren f. 1748

 

Ingen af de to forældre, Hans Jørgensen og Inger Jensdatter, er i følge afskriften af kirkebogen registreret blandt de begravede i Aastrup sogn i 1700-ttallet. Det skyldes, at listen over døde mangler i kirkebogen fra 1745 til 1770.

 

Andetssteds fremgår det af en skifteprotokol, at Hans Jørgensen dør i Tvile, Aastrup sogn som kun 39-årig i 1748 og Inger Jensdatter samme sted som 55-årig i 1767. Skifteprotokollen er fra 1767, hvor Inger Jensdatter netop er død og efterlader sig seks børn, fem fra ægteskabet med Hans Jørgensen, og et fra ægteskab nr. 2 med Hans Hansen. 

 

Hans Jørgensen og hustru boede i Tvile-Åstrup sogn > 6 børn - se side 15

Inger Jensdatter, 2 ægteskab, død før 2/1 1767 i Tvile [Endrupholm Gods - skifte 2/1 1767]

[med efterlevende mand Hans Hansen i Tvile, 1 barn: Hans Hansen 18 år]

[afd. Inger Jensdatter 1 ægteskab med Hans Jørgensen, 5 børn]

[1) Jens Hansen 30 år]

[2) Jørgen Hansen 26 år]

[3) Søren Hansen 20 år]

[4) Maren Hansdatter 32 år gift med med Christen Lauridsen i Nykirke-Fåborg sogn]

[5) Anne Hansdatter 24 år, med formynder: hendes morbror Jens Jensen af Stenderup-Ansager sogn]

Hvor da er fortaget med registrering og vurderings holdelse, således, men føren vidre blev foretaget med registrering og vurdering, og efter at overslag på boens formue, dens indgæld og udgæld var gjort, blev enkemanden, og stedbørn, såvel som hans egne børn, samt den  tilsatte formynder for……. og akkoderet om hvad arv de kunde tilkomme, ……. Da i hvor vel, boen …. ej, er af den formue, at nogen arv kan ventes når ald boens besværing først er fradragen, så har dog bemelte enkemand indgået at give hans stedsøn Jørgen Hansen som stedse havde været hjemme ved hans stedfader og forrettet ald u = krævende tjeneste 20rdl., og såfremt bemeldte Jørgen Hansen nu fremdeles skulde blive i stedfaderens tjeneste, skal han nu have sin løn 6rdl. 4mk., datteren Anne Hansdatter ligeledes tilsagt i løn for hendes tjeneste ved stedfaderen i alt 20rdl., men skulde hun og forblive ved faderen længere, skal hun endnu have 6rdl. 4mk., ligesom hun og nyder af gården det hende er lillagt efter hendes sal. fader efter skiftebrev af 16/9 1748. De 2de yngste sønner Hans Hansen og Søren Hansen beholder selv hvad løn de måtte hos fremmede eller faderen kan fortjene, da faderen og i nødstilfælde forsyner dem med fornøden klæde, den ældste søn Jens Hansen samt datteren Maren Hansdatter som er gift med Christen Lauridsen i Fåborg, var fornøjet med hvad de forhen til klæde og anden ophold har nydt.

Inger Jensdatter gift inden 11/12 1749 i Åstrup kirke med Hans Hansen, f. cirka 1720 i Omme, dbt.25/8 1720 i V. Nykirke.

 

Hans Jørgensen 1709-1748 og Inger Jensdatter 1712-1767 er det femtende af farmor Matheas 16 tiptipoldeforældrepar. Skifteprotokollen er fundet af slægtsforsker Bent Schmidt i Esbjerg, se nedenfor.

 

Hans Jørgensen af Tvile.

Et par år efter at have skrevet ovenstående vender jeg i november 2012 tilbage til dette hjørne af farmor Matheas slægt. Udgangspunktet er nogle detaljerede oplysninger, jeg har fået tilsendt af en systematisk slægtsforsker i Esbjerg, Bent Schmidt.

 

Mit eget foto af Aastrup kirke, maj 2009.

  

Hans Jørgensen er født i Tvile i 1709 og bliver døbt i Aastrup kirke den 3. marts 1709. Det fremgår af afskriften af Aastrup kirkebog på horsboel.dk.

 

1709 d. 1 mar. blev Jørgen Grummesens søn af Tvile født, døbt dominica oculi den 3 mar. og kaldet Hans. Faddere: Laurids Jørgensen af Aastrup holdt det over dåben, Sidsel Grummesdatter af Tvile bar barnet, Anne Christensdatter tjenendes i Tvile, Christen Ostersen af Glejbjerg, Mads Olufsen mig tjenende.

  

Hans Jørgensens far er altså Jørgen Grummesen. Navnet på moderen finder vi herefter nemt, for hun og Jørgen er faktisk blevet gift i Aastrup kirke den 7. august 1698.

 

1698 d. 19 apr. trolovede Jørgen Grummesen af Tvile og Maren Ostersdatter af Vejsig, copulerede dom 7 p trin.

 

Jørgen Grummesen f. 1660 og Maren Ostersdatter f. 1668 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Jørgen Grummesens første hustru Mette Nielsdatter dør i 1694 efter fødslen af parrets fjerde barn Mette Jørgensdatter. Den 19. april 1698 troloves Jørgen Grummesen herefter med Maren Ostersdatter, og parret bliver gift i Aastrup kirke den 7. august samme år. Parret får 6 børn sammen, nummer 5 i rækken er vores ane Hans Jørgensen f. 1709.

* Mette Jørgensdatter f. 1699

* Grumme Jørgensen f. 1701

* Christen Jørgensen f. 1704

* Christen Jørgensen f. 1706

* Hans Jørgensen f. 1709

* Oster Jørgensen f. 1712

 

Jørgen Grummesen har i følge Bent Schmidts oplysninger et betydeligt landbrug i Tvile i Aastrup sogn. Et 'Syn på ryttergods 1686' oplyser følgende:

 

Syn på ryttergods 1686 - Tvile-Åstrup sogn - ved Holger Hertzum-Larsen
 
Jørgen Grumsen og Niels Lauridsen
 
Hartkorn før 1686: 5tdr. 2skpr. 1fjdk. 0alb
Hartkorn efter 1686: 5tdr. 6skpr. 0fjdk. 0alb
 
Jørgen Grumsens part af gården.
 
Kan så 3tdr. rug, 14skpr. byg.
Avl befundet: 12trv. rug a 4skpr., 6trv. byg a 5skpr., 8 læs hø.
Har 2 bæster, 1 plag, 1 føl, 3 køer, 2 unge stude, 2 ungnød, 2 kalve, 6 får, 1 svin.
Bygninger: Stuehus 16 fag, Lade 16 fag, Stald 8 fag.
Mangler 4 bjælker, 10 spær, 28 stolper.

Bruget god, manden ved magt.

 

Jørgen Grummesen har i 1686 20 kreaturer og en gård, der består af stuehus, lade og stald. 'Buget er godt', lyder synsmandens dom. 'Manden ved magt'.

 

Jørgen Grummesen dør i Tvile som 85-årig i 1745 og bliver begravet den 19. august på Aastrup kirkegård. Maren Ostersdatters begravelse ses ikke i kirkebogen, fordi listen over døde som nævnt ovenfor mangler i kirkebogen fra 1745 til 1770.

 

Aastrup kirke, maj 2009. [Mit eget foto]

  

Jørgen Grummesen og Maren Ostersdatter af Aastrup.

 

Både Jørgen Grummesen og Maren Ostersdatter stammer fra Aastrup sogn, og Bent Schmidt oplyser, at Jørgens forældre er Grumme Jørgensen 1629-1695 og Mette Mortensdatter 1635-1723. Parret bliver gift cirka 1659 og får herefter mindst 3 børn: Vores ane Jørgen Grummesen f. cirka 1660, Sidsel Grummesdatter f. cirka 1665 og Morten Grummesen f. cirka 1673.

 

Ligesom sønnen Jørgen Grummesen har Grumme Jørgensen et betydeligt landbrug i Tvile. Ved matriklen i 1664 deler han med Peder Eskesen en gård med hartkorn 6tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb - og ved 'Syn på ryttergods 1686' karakteriseres gården som følger.

 

Syn på ryttergods 1686 - Tvilde-Åstrup sogn - ved Holger Hertzum-Larsen   
 
Grumme Jørgensen og Peder Eskesen
 
Hartkorn før 1686: 6tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb.
Hartkorn efter 1686: 5tdr. 6skpr. 0fjdk. 0alb.
 
Grumme Jørgensens part af gården
 
Kan så 2 ½ tdr. rug, 15skpr. byg.
Avl befundet: 12trv. rug a 3skpr., 10trv. byg a 3skpr., 10 læs hø.
Har 2 bæster, 1 plag, 3 køer. 2 stude, 2 ungnød, 9 får, 1 svin.
Bygninger: Stuehus 12 fag, Lade 9 fag, fæhus 7 fag.
Mangler 6 bjælker, 4 spær, 15 stolper.

Bruget god, manden kan svare.

 

Grumme Jørgensen har i 1686 20 kreaturer og en gård, der består af stuehus, lade og fæhus. 'Buget er godt', lyder synsmandens dom. 'Manden kan svare'. De to nævnte syn på ryttergods er samtidige, og far og søn har altså i 1686 begge et betydeligt landbrug i Tvile. Begge gør samtidg et positivt indtryk på synsmanden. Faderen Grumme Jørgensen 'kan svare' og sønnen Jørgen Grummesen er 'ved magt'.

  

Grumme Jørgensen dør i Tvile som 66-årig i 1695 og bliver begravet fra Aastrup kirke den 22. marts. Mette Mortensdatter dør i Tvile som 87-årig i 1723. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 4xtip oldeforældre.

 

Fra min cykeltur i egnen omkring Aastrup i maj 2009.

 

Oster Nielsen af Glejbjerg.

 

Maren Ostersdatters forældre er Oster Nielsen 1629-1708 og Mette Frandsdatter 1635-1698. Også dette par er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar, og vi er nu meget langt tilbage i tiden - starten af 1600-tallet - og længe før, Aastrup kirkebog starter i 1692.

 

Oster Nielsen og Mette Frandsdatter bliver gift omkring 1659 og får fra cirka 1660 i følge Bent Scmidts oplysninger i alt 8 børn. Vores ane Maren Ostersdatter f. 1668 er nummer seks i rækken.

*Niels Ostersen

* Christen Ostersen

* Frands Ostersen

* Karen Ostersdatter

* Mette Ostersdatter

* Maren Ostersdatter f. 1668

 

Oster Nielsen er fæster på et landbrug i Glejbjerg i Aastrup sogn. Ved matriklen i 1664 deler han med Knud Christensen en gård med hartkorn 2tdr. 6skpr. 0fjdk. 0alb - og ved 'Syn på ryttergods 1686' karakteriseres gården som følger.

 

Syn på Ryttergods 1686 - Glejbjerg-Åstrup sogn - ved Holger Hertzum-Larsen
 
Oster Nielsen - en ½ gård
 
Hartkorn før 1686: 1td. 3skpr. 0fjdk. 0alb.
Hartkorn efter 1686: 1td. 4skpr. 0fjdk. 0alb.
 
Kan så 2tdr. rug, 10skpr. byg,.
Avl befundet: 20trv. rug a 3skpr., 10trv. byg a 3skpr., 1 læs boghvede er 2skpr., 13 læs hø.
Har 2 bæster, 1 plag, 2 køer, 2 stude, 1 ungnød, 4 får, 1 svin, 1 bistok.
Bygninger: Stuehus 14 fag, Fæhus 11 fag, Lade 8 fag.
Mangler 18 stolper.

Bruget god, manden kan svare.

  

Også i dette tilfælde karakteriseres bruget som godt, og synsmanden fremhæver, at 'manden kan svare'. Gården kaldes ved matriklen 1688 'Glejbjerggaard' og vokser her til hartkorn 3tdr. 1skp. 2fjdk. 1alb.

 

 

Glejbjerghovedet med tre ansigter fra keltisk jernalder cirka 2.000 år

før Kristus. Fundet i 1880 i en grusgrav ved Glejbjerggaard.

 

Glejbjerggaard er kendt som findested for en særpræget gudefigur fra keltisk jernalder mellem 2.800 og 1.800 år før Kristi fødsel. Figuren har tre ansigter og er i dag opstillet på en sten i Glejbjerg by. Jeg har ledt efter fotos af figuren, men har indtil videre kun fundet ovenstående. 

 

Oster Nielsen dør i Glejbjerg som 79-årig i 1708 og bliver begravet fra Aastrup kirke den 12. april. Hustruen Mette Frandsdatter dør som 63-årig i 1698 og bliver begravet fra Aastrup kirke den 13. november.

 

Inger Jensdatter af Ansager.

 

Tilsvarende er der i Bent Schmidts materiale også nyt om Hans Jørgensen hustru, Inger Jensdatter. Hun er født i 1712 i Stenderup og bliver døbt den 12. juni 1712 i Ansager kirke.

 

Den 12. juni 1712 blev Jens Jensens datter af Stenderup døbt og kaldet Inger.

Faddere: Maren Andersdatter, Kirsten Christensdatter, Mette Nielsdatter,

Christen Jensen, Niels Nielsen, alle af Stenderup. [Ansager 1709-1744, opslag 10]

 

Da Inger er født og opvokset i Ansager sogn, er det også her, hun og Hans Jørgensen bliver gift den 30. september 1731, se også ovenfor i afsnittet om Hans Jørgensen og Inger Jensdatter af Tvile. [Ansager 1709-1733, opslag 59]

 

Ingers forældre er i følge materialet fra Bent Schmidt Jens Jensen 1672-1760 og Anne Sørensdatter 1688-1771. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældre. Jens Jensen og Anne Sørendatter får i alt 6 børn, hvor den ældste er født cirka 1708. Jens og Anne er derfor sandsynligvis blevet gift cirka 1707.

* Kirsten Jensdatter f. 1708, d. 1715

* Anna Jensdatter f. 1709

* Inger Jensdatter f. 1712

* Jens Jensen f. 1715

* Karen Jensdatter f. 1717

* Søren Jensen f. 1723

 

Det er parrets tredje barn, Inger Jensdatter f. 1712, der er vores ane. Jens Jensen er fæster under Ribe Hospital i Stenderup i Ansager sogn.

 

Jens og Anne bliver begge begravet på Ansager kirkegård i henholdsvis 1760 og 1771, Jens med alderen 88 og Anne med alderen 83. Ved Jens Jensens død skriver præsten i kirkebogen, at den afdøde har været i ægteskab med hustruen Anna Sørensdatter i over 50 år. [Ansager 1744-1790, opslag 65]

 

Jens Jensen f. 1678 bliver begravet i Ansager i 1760 og registreres i kirkebogen med alderen 81 år, 33 uger og 4 døgn. Samme dag begraves en Søren Nielsen - og i optegnelsens tredje og fjerde tekstlinje står at "Jens Jensen har været i Ægteskab med sin Hustru Anne Sørensdatter over 50 Aar". [Ansager 1744-1790, opslag 65]

 

Jens Madsen og Anna Hansdatter af Vejrup.

 

Jørgen Hansens hustru Maren Jensdatter er i følge slægtsbogen født i december 1752 som datter af Jens Madsen og hustru. Maren bliver døbt den 1. januar 1753 i Vejrup kirke, båret til dåben af Dorthe, Michel Knudsens hustru af Aastrup, og fadderne er Jens Hermandsens hustru Edel i Lochisgaard, Lene Sørensdatter af N. Vejrup, Mads Nielsen Nr. Vejrup, Niels Enevoldsen ved Vejrup kirke og Christen Jensen fra Sdr. Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 13]

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1752: 'Jens Madsens Datter af N. Weirup, Maren. Dorthe, Michel Knudsens Hustru af Aastrup bar det'. [Vejrup 1733-1788, opslag 13]

  

Maren Jensdatters far er altså Jens Madsen – som vi i folketællingen 1787 finder i Nørre Vejrup som 65-årig ’bonde og husmand’ sammen med hustruen Ane Matthiesdatter, der på dette tidspunkt er 48 år gammel. Ane er dermed for ung til at være mor til Maren født i 1752, og forloverprotokollen for Gørding-Vejrup 1721-1798 viser da også, at Jens Madsen og Ane Matthiesdatter bliver gift den 7. december 1773, altså da Maren er 20 år gammel. Jens nævnes i den forbindelse som ’Enkemand’ – og kirkebogen fortæller, at hans første hustru og børnenes mor er død tidligere samme år, i maj 1773.

 

Hun nævnes ved den lejlighed som 'Jens Madsens Hustru Anne af N. Weirup, 48 Aar'. [Vejrup 1733-1788, opslag 44] Jens Madsens første hustru og Marens Jensdatters mor hedder altså Anne, men efternavnet er ubekendt. Jens og Anne nævnes ikke i forloverprotokollen og er altså ikke blev gift i Vejrup. Hvad nu? Hvordan sætter vi efternavn på Maren Jensdatters mor, Anne?

 

Kirkebogen er i første omgang ikke til nogen hjælp. Ved dåbshandlingerne er det kun navnet på faderen, der bliver nævnt. Navnet på moderen kommer først med fra 1774, altså året efter vores Anne er død. Jeg prøver at blade tilbage i kirkebogen fra året 1773 for at se, om en af dåbsregistreringerne for børn af Jens Madsen i Nørre Vejrup alligevel skulle give et spor – og på den måde falder jeg i året 1770 over dåben for Jens og Annes datter Woldborg.

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1770: 'Jens Madsens Datter af N. Weirup, Woldborg. Hans kones Søster Dorthe af Vrenderup bar Barnet'. [Vejrup 1733-1788, opslag 29]

 

Ved dåben af Jens Madsens datter Woldborg i 1770 skriver præsten, at 'hans kones søster Dorthe af Vrenderup bar barnet'. [Vejrup 1733-1788, opslag 29] Hallo! Her er det spor, jeg leder efter. Jens Madsens første hustru Anne har altså en søster, der hedder Dorthe, og som bor i Vrenderup – en landsby i nabosognet Faaborg. Ved folketællingen 1787 findes faktisk en (og kun en) Dorthe i Vrenderup.

 

Ribe, Skast, Faaborg, Vrenderup Bye, , , FT-1787, C4264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested

Knud Michelsen 35 Gift Mand Ligeledes [Bonde og Gaardbeboer]
Ane Kirstine Hansdatter 29 Gift Kone
Michel 12 Deres Søn
Dorthea Hansdatter 60 Enke Mandens Moder
Christen Andersen 19 Tieneste Folk
Hans Lauridsen 12 Tieneste Folk

 

Hvis vi har fundet den rigtige Dorthe, véd vi nu, at Maren Jensdatters mor Anne hedder Hansdatter til efternavn. Kirkebøgerne i Faaborg og Vester Nykirke sogne findes i afskrift på lokalarkiverbillund.dk (senere horsboel.dk), og her kan jeg se, at ovennævnte Dorthe bliver begravet i 1802 og ved den lejlighed omtales som Michel Knudsens Enke i Vrenderup, Dorthe Hansdatter, 79 år gammel. Og dermed ved vi nu med sikkerhed, at det er den rigtige Dorthe, vi har fundet.

 

Kigger vi tilbage på dåbsoptegnelsen ovenfor for Maren født 1752, står der jo følgende i kirkebogen: Dorthe, Michel Knudsens Hustru af Aastrup bar det'. Navnet på Annes søster er altså Dorthe Hansdatter, og vi har dermed sat navn på moderen til Maren Jensdatter født 1752: Anne Hansdatter.

 

Maren Jensdatters forældre er altså Jens Madsen født 1721 og Anne Hansdatter født 1727. Dette par er det sekstende og sidste af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. To par mangler, men vi har sat navne på 28 af de 32 tiptip oldeforældre, desuden samtlige 16 tipoldeforældre, alle 8 oldeforældre samt 4 bedsteforældre og 2 forældre – i alt 58 af de 62 personer i de fem generationer før farmor Mathea født 1889.

 

Skt. Knuds kirke, der ligger ved Bramming Hovedgaard uden for Bramming stationsby.

  

Et detaljeret materiale, jeg får tilsendt af slægtsforsker Bent Schmidt i november 2012, indeholder yderligere oplysninger om ovennævnte Anne Hansdatter. Dels får jeg bekræftet, at Annes efternavn ganske rigtigt er Hansdatter, dels kan Bent Schmidt sætte navne på hendes forældre, nemlig Hans Sørensen og Kirsten Lambertsdatter af Nøraa i Bramminge sogn.

 

Hans Sørensen 1701-1766 og Kirsten Lambertsdatter 1702-1763 bliver gift i Bramminge kirke den 11. juni 1724, og dette par er altså yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. [Bramming 1704-57, opslag 20] Datteren Anne Hansdatter bliver døbt i Bramminge kirke i juni måned 1727, og det er i samme kirke, hun og Jens Madsen bliver gift den 20. oktober 1752. [Bramminge 1704-57 ny udgave, opslag 56 og 27]

   

En samlet oversigt over farmor Matheas anegalleri på Vejrup-egnen i Gørding herred kan ses her.
 

Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter af Nørre Vejrup.

 

Men nu tilbage til Maren Jensdatters forældre Jens Madsen født 1721 og Anne Hansdatter født 1727. Navnet Jens Madsen og den omstændighed, at samme Jens i året 1770 navngiver en af sine døtre Woldborg, får nogle klokker til at ringe. I krøniken Dynesen af Nørre Vejrup, som detaljeret fortæller om efterkommerne efter Dynes Michelsen f. 1634 og Maren Dyneskone (Pedersdatter) f. 1641, har jeg tidligere fundet frem til, at dette par – som er mine ældste kendte forfædre – har en datter ved navn Woldborg, og at samme Woldborg i 1698 bliver gift med en Jens Madsen. Er der mon en sammenhæng her?

 

Woldborg Dynesdatter og Jens Madsen døber i 1698 sønnen Mads Jensen – som senere overtager gården, da faderen Jens Madsen dør i 1717. Mads Jensen bliver i 1721 gift med Maren Nielsdatter og døber senere samme år sønnen Jens [Vejrup 1709-1722, opslag 48]. Sønnens navn er altså Jens Madsen, han er faktisk født i 1721 og er dermed identisk med den Jens Madsen nævnt ovenfor, som er far til Maren Jensdatter f. 1753, der bliver gift med farmor Matheas tipoldefar Jørgen Hansen f. 1740.

 

 

Mit eget foto af Vejrup kirke i oktober måned 2005.

 

Situationen er altså den, at både farmor Mathea og farfar Johannes langt nede i årene nedstammer fra Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter i Nørre Vejrup i 1600-årene. Jens Madsen født 1721 er farmor Matheas tiptip oldefar, Mads Jensen født 1698 er Matheas 3xtip oldefar, Woldborg Dynesdatter født før 1676 er Matheas 4xtip oldemor – og Dynes Michelsen født 1634 og Maren Dyneskone født 1631 er Matheas 5xtip oldeforældre.

 

Samme par er farfar Johannes' 4xtip oldeforældre, se mere herom i Dynesen af Nørre Vejrup. For mit eget vedkommende betyder dette, at parret Dynes Michelsen født 1634 og Maren Pedersdatter født 1631 optræder to gange i mit anegalleri. De er på min farmors side et af mine 512 7xtip oldeforældrepar, og på min farfars side et af mine 256 6xtip oldeforældrepar. Det er da noget!

 

Da Mads Jensen og Maren Nielsdatter i 1721 døber sønnen Jens Madsen i Vejrup kirke, er det faktisk Kirsten Peder Dynesen, der bærer barnet. Kirsten Peder Dynesen er farfar Johannes' 3xtip oldemor. Spædbarnet Jens Madsen er farmor Matheas 2xtip oldefar, og hans forældre Mads Jensen og Maren Nielsdatter er et af hendes 3xtip oldeforældrepar. [Vejrup 1709-1722, opslag 48]

 

Hele teksten i forbindelse med dåben af Jens Madsen i 1721 er som følger: 'Kirsten Peder Dynesen = [Kirsten Jensdatter] i N.Vejrup bar barnet. Fad: Niels Ostersen = [barnets morfar] i Gestlunde-Fåborg sogn, Søren Nielsen [Borre] ved kirken, Niels Nielsen i Lykkesgård, Helvig Jens Uhres = [Helvig Jørgensdatter, gift med Jens Pedersen] ved kirken, Birthe Lauritz Andersens i S.Vejrup'.

 

Jens Madsen af Nørre Vejrup.

 

For fuldstændigheden skyld, og fordi jeg som nævnt ovenfor i november måned 2012 af Bent Schmidt i Esbjerg får foræret en masse detaljer vedrørende disse rødder for slægten, skal baggrundene for Jens Madsen f. 1721 medtages her.

 

Jens Madsens forældre er Mads Jensen 1698-1751 og Maren Nielsdatter 1696-1784 af Nørre Vejrup. Parret bliver trolovet den 23. januar 1721 og gift en måned senere den 23. februar 1721 i Vejrup kirke. [Vejrup 1709-1722, opslag 48] Dette par er yderligere et af farmor Matheas 3xtip oldeforældrepar.

 

Mads Jensen og Maren Nielsdatter får følgende børn efter vielsen i februar måned 1721:

* Jens Madsen f. 1721

* Johanne Madsdatter f. 1723

* Niels Madsen f. 1726, d. 1730

* Niels Madsen f. 1730, d. 1730

* Wolborg Madsdatter f. 1732

* Maren Madsdatter f. 1735

* Anders Madsen f. 1739

 

Maren Nielsdatter er i følge materialet fra Bent Schmidt datter af parret Niels Ostersen f. cirka 1658 og Johanne Ndatter  f. cirka 1660 (og begravet 1717 i Gestlunde, Faaborg sogn) af Glejbjerg i Aastrup sogn. Dette par er blandt farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar. Efter hustruen Johannes død i 1717 gifter Niels Ostersen sig i 1718 med Anne Nielsdatter, og sammen med sin nye hustru bosætter Niels sig efterfølgende i Grisbækborg i Vejrup sogn. Bent Schmidt har ikke fundet, hvornår og hvor Niels bliver begravet, men oplyser, at han stadig lever den 12.9.1745 i Grisbækborg.

 

Faktisk er nævnte Niels Ostersen f. 1658 en storebror til den Maren Ostersdatter f. 1668, der er nævnt ovenfor som hustru til farmor Matheas 3xtip oldefar Jørgen Grummesen f. 1660. Bent Schmidt har som tidligere nævnt fundet forældrene til Niels Ostersen og Maren Ostersdatter, nemlig Oster Nielsen 1629-1704 og Mette Frandsdatter 1635-1698.

 

Foruden - via datteren Maren Ostersdatter - at være et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar, så er samme par - via sønnen Niels Ostersen - også et af farmor Matheas 128 5xtip oldeforældrepar. Oster og Mette får i følge Bent Schmidt seks børn:

 

1 Niels Ostersen f. cirka 1658

2 Christen Ostersen f. cirka 1660

3 Frands Ostersen 1661-1722

4 Karen Ostersdatter 1664-1728

5 Mette Ostersdatter 1666-1737

6 Maren Ostersdatter 1668-

 

Vores aner er som sagt Niels Ostersen f. 1658 og Maren Ostersdatter f. 1668, altså henholdsvis den ældste og yngste i flokken, med en aldersforskel på cirka ti år. Med deres far, Oster Nielsen f. 1629, har vi fundet endnu en af slægtens allerældste stamfædre. Ligesom med Dynes Michelsen er vi i forhold til den, der skriver denne krønike, ikke mindre end 9 generationer tilbage i tiden. Vi er helt nede i starten af 1600-tallet, altså middelalderen – for 400 år siden.

 

Og ikke nok med det. Ligesom med Dynes Michelsen – via datteren Woldborg Dynesdatter og sønnen Peder Dynesen – nedstammer vi to gange fra Oster Nielsen f. 1628 og Mette Frandsdatter f. 1635, nemlig via henholdsvis sønnen Niels Ostersen og datteren Maren Ostersdatter. Det er da fantastisk.

 

Her har jeg sakset navnene på søskendeflokken fra Vejrup kirkebog

i perioden 1700 til 1712: Peder Dynesen (den yngre) f. 1682, Woldborg

Dynesdatter f. før 1676, Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680,

Peder Dynesen (den ældre) f. 1664 og Esche Dynesen (af Endrup Mølle)

f. 1685. [Vejrup 1676-1720, opslag 159 til 181]

 

Mads Jensen f. 1698 er som nævnt ovenfor søn af Jens Madsen o. 1665-1717 og Woldborg Dynesdatter 1666-1746, yderligere et af farmor Matheas 64 4xtipoldeforældrepar. Parret bliver gift i Vejrup kirke den 2. januar 1698 og får i den næste periode følgende børn:

* Mads Jensen f. 1698

* Maren Jensdatter f. 1701

* Dynes Jensen f. 1703

* Mette Jensdatter f. 1705, d. 1711

* Anne Jensdatter f. 1707

* Peder Jensen f. 1710

* Anders Jensen f. 1713, d. 1714

* Mette Jensdatter f. 1716

 

Jens Madsen dør som 52-årig i 1717. Enken Woldborg Dynesdatter har i følge Bent Schmidt antagelig et anstrengt  forhold til sin søn Mads Jensen, som overtager gården den 10/4 1720 efter sin afdøde far. Mads Jensen forlader gården omkring 1727 og flytter til Sønder Vejrup. Der bliver herefter udstedt nyt fæstebrev den 20/9 1727 til Jes Tygesen fra Ribe, og Woldborg Dynesdatter bliver formodentlig boende på gården som aftægtskone. Woldborg Dynesdatter ses ikke nævnt blandt fadderne ved sønnen Mads Jensens børn, født i Sønder Vejrup.     

 

Vi kender ikke Jens Madsen forældre, men Woldborg Dynesdatter er datter af Dynes Michelsen f. 1634 og Maren Dyneskone Pedersdatter f. 1631, som på linje med Oster Nielsen og Mette Fransdatter nævnt ovenfor er de ældste kendte forfædre i Dinnesen-slægten og et af farmor Matheas 128 5xtip oldeforældrepar.

 

Det samlede billede af Matheas slægtsmæssige baggrund er en stor overvægt af landbrugere, både husmænd og gårdmænd, en del håndværkere (snedkere, skræddere) – og en enkelt tråd, nemlig Vedsted-slægten, hvor familieoverhovedet i flere generationer er degn og har en for samtiden usædvanlig boglig uddannelse.

 

Alle Matheas otte oldeforældre på nær én er født og opvokset i Ribe Amt. Undtagelsen er Peder Holdensen, der stammer fra Mejlby i Lintrup sogn et par kilometer syd for Kongeåen og dermed i Haderslev amt. Alle i Matheas bagland – forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og tiptip oldeforældre – er retskafne mænd og kvinder, som tilsyneladende er velfungerende og godt integreret i datidens landsbysamfund.
 
Hermed slutter den første sektion af krøniken ”Tilfældets mystik”. Næste sektion omhandler farfar Johannes’ slægt i Ribe Amt. Klik på link’et for at gå til dette afsnit.

 

En oversigt over farmor Matheas anegalleri ses her: Matheas anegalleri.
 
Kilder:
Oplysninger i email fra korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006.
”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia 1957 og ajourført 1982.

H.P.H. Novrup: "En Slægts Historie", Varde 1929.

Personal over Peder Vedsted, kirkesanger for Nykirke og Faaborg Sogne, Vardesyssel årbog 1985.

Valdemar Andersen: "Hærvej-sognet Læborg" (Kolding, 1961).

Kirkebøger på arkivalieronline.dk.

Afskrift af kirkebøger på lokalarkiverbillund.dk, senere horsboel.dk.

Folketællingerne i Dansk Demografisk Database.

Oplysninger fra slægtsforsker Bent Schmidt i Esbjerg, november 2012