Tilfældets mystik

 

Om farmor Matheas og farfar Johannes’ slægter i Ribe amt

Dette efterskrift til Dinnesens krønike er første gang publiceret i januar 2007. Efterfølgende revisioner – i nyt layout og med en del tilføjelser – er fra 2011 og 2012. Seneste revision er fra januar 2016.

 

Siden de første udgaver af denne krønike er der på arkivalieronline foretaget nye scanninger af kirkebøgerne. Kvaliteten er blevet bedre og teksterne dermed lettere at læse. Men sidenummereringen af opslagene er ændret, så mine oprindelige kildehenvisninger ikke længere er korrekte. Ved gennemgangen af denne krønike i 2016 retter jeg så vidt muligt kildehenvisningerne, så de passer med den nye scanning. Kildehenvisninger med teksten 'ny udgave' efter sognenavn og årstal er rettet i forhold til den nye udgave af kirkebøgerne.

 

Sektion 2: Farfar Johannes’ slægt.

 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Min farfar Johannes’ slægt er udførligt beskrevet i henholdsvis Dinnesens krønike og Dynesen af Nørre Vejrup, som begge findes her på hjemmesiden – men som nævnt i starten af nærværende krønike, har jeg indtil nu forsømt kvinderne i Dinnesen-slægten. I sektion 1 af ”Tilfældets mystik” er gjort rede for Johannes’ hustru Matheas slægt – men jeg mangler de tilsvarende beskrivelser vedrørende min oldefar Jørgen Dinnesens hustru Laura, min tip-oldefar Lars Dynnesens hustru Dorthea og min tiptip-oldefar Dynnes Larsens hustru Johanne. Ambitionen er på linje med Matheas krønike at sætte navne på min farfar Johannes’ aner til og med hans 16 tiptip oldeforældrepar i 1700-tallet, i alt 62 personer.
 

Laura og Jørgen i hjemmet i Bramming, cirka 1933. Klik på billedet for at se en større udgave.
 
Johannes’ mor, Laura Marie Jensen.
 
Johannes’ forældre er Jørgen Jensen Dinnesen født 1861 og Laura Marie Jensen født 1862. I Dinnesens krønike er det allerede konstateret, at parret bliver gift i Vamdrup kirke den 16. september 1883.
 
16. september 1883: Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22 aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S. Boesen af Bastrup og klubvært M. Klausen af Vamdrup. [Vamdrup 1883-1889, opslag 142]
 
 

Folketællingen 1880 identificerer vidnerne ved vielsen som henholdsvis Søren Peter Boesen og Morthen Clausen. Boesen er gårdejer i Bastrup i Vamdrup sogn, og Laura Marie Jensen er i 1880 i tjeneste på gården i Bastrup. Morthen Clausen bor sammen med sin hustru og sine børn i et hus i Vamdrup og har i 1880 tre logerende.

 

Hverken brudens eller brudgommens forældre er vidner ved vielsen. Mere herom senere i denne krønike.

 

Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus B, 5, FT-1890, C3184
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jørgen Dinnesen 29 Gift Husfader Malermester Sønderjylland
Laura Marie Dinnesen 28 Gift Husmoder Vejen Sogn, Ribe Amt
Dorthea Birgitte Dinnesen 6 Ugift Barn Vamdrup Sogn, Vejle Amt
Peter Jensen Dinnesen 5 Ugift Barn Vamdrup Sogn, Veile Amt
Lars Dinnesen 2 Ugift Barn Gjesten Sogn,Ribe Amt

 

Vi ved fra folketællingen 1890, hvor Jørgen og Laura Marie med deres tre første børn er bosiddende i Vejen, at Laura er født i Vejen sogn – og det bliver bekræftet i folketællingen 1870, hvor vi finder Laura som 7-årig i denne familie i Vejen i Ribe amt.
 
Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus, 9, FT-1870, C3582
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 42 Gift Husfader ?? Maltbæk Sogn,Ribe Amt
Birgitte Hansen 41 Gift Husmoder Overnævntes kone Veien Sogn,Ribe Amt
Frederikke Jensen 13 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Ane Tomine Jensen 10 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Laura Marie Jensen 7 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Thomas Jensen 5 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Anders Jensen 1 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
 
Lauras forældre – og dermed det første af Johannes’ to bedsteforældrepar – er altså Jens Thomsen født 1828 og Birgitte Hansen født 1829. Af folketællingen 1890 fremgår, at Jens er husmand. Parret bliver gift i Vejen kirke den 30. april 1852, da Jens er 25 år gammel og Birgitte 22½. Jens er i følge kirkebogen ’af Maltbæk’ og ’tjenende i Veien Præstegaard’. Folketællingerne bekræfter dette.

 

I 1845 er Jens Thomsen som 18-årig opført blandt tjenestefolkene hos pastor Fuglede i Vejen Præstegård, og i 1850 nævnes han i samme husstand som 23 år, ugift, med fødested i Malt sogn og fraværende, ’indkaldt til Krigstjeneste’, dvs. han har ligesom mindst to af mine andre i alt otte tipoldefærdre deltaget i treårskrigen 1848-1850, og overlevet.

  

Vejen gamle kirke, nedrevet 1896.

 

Ribe, Malt, Vejen, Veien By, Huus, 88, FT-1860, D5522
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jens Thomsen 32 Gift Pumpemager og Huusfader Malt S.
Birgitte Nielsen 31 Gift hans Kone Her i Sognet
Hans Jensen 8 Ugift deres Barn Her i Sognet
Frederikke Jensen 4 Ugift deres Barn Her i Sognet
Ane Tomine Jensen 1 Ugift deres Barn Her i Sognet

  

Hustruen Birgitte står ved vielsen i 1852 opført som ’Birgitte Nielsen af Lundgaard i Veien Sogn’ – og samme efternavn, Nielsen, nævnes også i forbindelse med datteren Laura Maries fødsel den 15. juli 1862. [Vejen 1859-1874, opslag 44] Tiderne skifter i disse år, og man begynder at gå bort fra traditionen med at basere efternavnet på faderens fornavn. Birgitte er en Hansdatter, og hendes fars efternavn er Nielsen. Forloverne i forbindelse med trolovelsen og vielsen i 1852 er aftægtsmand Hans Nielsen af Lundgaard og væver Gregers Hansen fra Vejen. Den første er Birgittes far, den anden sandsynligvis hendes bror. [Vejen 1821-1859, opslag 112].

 

Moderne kort over egnen omkring Vejen med landsbyerne Malt, Maltbæk, Gesten and Andst.
 

Jens Thomsen og hustruen Birgitte får i følge folketællingerne mindst 7 børn efter vielsen i 1852: Hans f. 1852, Thomas f. 1854, Frederikke f. 1856, Ane Tomine f. 1859, Laura Marie f. 1862, Thomas f. 1865 og Anders f. 1869.

 

Kun fem uger efter brylluppet en 30. april 1852 bærer parret i juni måned 1852 deres første barn til dåben. Fem uger fra bryllup til barnefødsel, det er noget nær rekord i denne krønike... Vi kan kun gisne om årsagen til, at det unge par først bliver gift på dette sene tidspunkt, hvor Birgitte er højgravid. Måske har det noget at gøre med, at Jens jo har været indkaldt som soldat og deltaget i treårskrigen 1848-1851...?

 

Under alle omstændigheder er barnet en dreng, der får navnet Hans og dermed er opkaldt efter Birgittes far, Hans Nielsen. Forældreparret omtales i kirkebogen som 'Indsidder Jens Thomsen og Hustru Birgitte Nielsen i Andst Brohuus', og som faddere nævnes Gårdmand Niels Madsen Hansen i Brogaard, Gårdmandskone Maren Hansdatter Oxenvadgaard og Gårdmand Niels Hansen i Lundgaard'. [Vejen 1821-1859 ny udgave, opslag 28] Navnene på både forloverne ved brylluppet i april nævnt ovenfor og ved dåben i juni beviser, at parret har fuld opbakning fra Birgittes familie. Gårdmand Niels Hansen er Birgittes storebror, som på dette tidspunkt har overtaget den fædrene gård Lundgaard fra faderen, Hans Nielsen.

 

Lundgaardsvej ved Vejen, maj 2016. [Mit eget foto]

 

To år senere døber Jens Thomsen og Birgitte Nielsen af Andst Brohuus i 1854 den næste søn. Han får navnet Thomas og er dermed opkaldt efter Jens’ far, Thomas Jensen. Fadderne ved den lejlighed er ’Ungkarl Hans Peter Lauridsen og Gårdmand Greis Hansen af Veien Mark og Aftægtsmand Hans Nielsens Datter Kirsten Hansdatter af Gjestenmark’.  De to sidstnævnte er Birgittes bror og søster. [Vejen 1821-1859 ny udgave, opslag 30] Lille Thomas dør som spæd – og Jens og Birgitte giver derfor i januar 1865 den næstfødte søn samme navn, Thomas. Af folketællingen 1870 ovenfor fremgår, at Thomas II overlever de spæde første år.

 

I 1856 døber Birgitte og Jens - nu 'af Lundgaard Mark' - datteren Frederikke. Alderen på moderen Birgitte Nielsen oplyser at være 26 år. Blandt fadderne nævnes 'Gaardmand Niels Hansen Hustru Mette Marie af Lundgaard' og 'Gaardmand Gregers Hansen af Veien Mark'. Det er ved alle disse begivenheder bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke optræder personer fra Jens Thomsens familie. Samme billede tegner sig ved de efterfølgende dåbshandlinger for døtrene Ane Tomine f. 1859, Laura Marie f. 1862 og Thomas f. 1865. [Vejen 1859-1874 ny udgave, opslag 45 og 12] Jens Thomsen omtales i perioden som 'Husmand af Lundgaard Mark'. Formodentlig har han og hustruen overtaget et stykke jord fra Birgitte Nielsens fædrene gård, Lundgaard, og sandsynligvis har familien været en af de bedrestillede på egnen i anden halvdel af 1800-tallet.

 

Datteren Laura Marie Jensen f. 1862 er jo vores ane. Hun er farfar Johannes' mor og dermed min oldemor. I forbindelse med Laura Maries konfirmation i 1876 får vi de samme oplysninger som ovenfor. Laura er datter af Jens Thomsen og Birgitte Nielsen af Lundgaard Mark – og præstens ’Dom angaaende Kundskab og Opførsel’ for Laura Marie anføres at være henholdsvis 'Godt' og 'Meget Godt'. [Vejen 1875-1891, opslag 113]

 

Både Jens og Birgitte lever længe i huset på Lundgaard Mark i Vejen sogn. Jens dør som 89-årig den 11. juni 1917. Optegnelsen i kirkebogen fortæller, at han er født i Malt sogn som søn af arbejdsmand Thomas Thorsen og hustru Ulrikke af Maltbæk. Desuden nævnes hans efterlevende hustru Birgitte Nielsen. [Vejen
1813-1820 ny udgave, opslag 207] Birgitte dør som 88-årig det følgende år i juli måned. Kirkebogen nævner, at hun er født Birgitte Nielsen som datter af gårdmand Hans Nielsen og hustru Frederikke Greisdatter af Lundgaard. [Vejen 1813-1820 ny udgave, opslag 241] Stedbetegnelsen et par kilometer syd for Vejen kaldes i dag Lundsgård Mark.

 

  

Målebordskort fra cirka 1880 af området Lundgaard Mark 4-5 kilometer sydøst for Vejen. Gårdene Lundgaard og Oxenvadgaard er aftegnet, også Andst Bro øverst til højre. Her ligger måske stedet 'Andst Brohuus', hvor Jens Thomsen og Birgitte Nielsen bor de først år efter brylluppet i 1852. Klik på billedet for at se større udgave.

 
Johannes’ mormor, Birgitte Nielsen.
 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Jeg leder videre i folketællingerne og finder i 1845 Birgitte i denne familie. Oplysningerne stemmer med optegnelsen i kirkebogen, da Birgitte dør i 1918.
 
Ribe, Malt, Vejen, Veien Bye, et Huus, 32, FT-1845, C1251
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen 62 Gift Aftægtsmand her i Sognet
Frederikke Greisdatter 57 Gift hans Kone Gjesten S., Ribe A.
Anders Hansen 25 Ugift deres Børn her i Sognet
Kirsten Hansdatter 23 Ugift deres Børn Do [her i Sognet]
Birgitte Hansdatter 16 Ugift deres Børn Do [her i Sognet]
 
Birgittes forældre Hans Nielsen født 1783 og Frederikke Greisdatter født 1788 er det første af Johannes’ fire oldeforældrepar. Parret er også nævnt i folketællingerne 1834 og 1840, og af den første fremgår, at Hans Nielsen på dette tidspunkt er gårdmand på gården Lundgaard ved Vejen.
 
Ribe, Malt, Vejen, Veien, en Gaard. Lundgaard, 30, FT-1834, C6859
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen 51 Gift Gaardmand.
Frederikke Gregersdatter 46 Gift hans Kone
Niels Hansen 23 Ugift } deres Børn
Jens Gregersen Hansen 18 Ugift } deres Børn
Gregers Hansen 16 Ugift } deres Børn
Anders Hansen 14 Ugift } deres Børn
Kirsten Hansdatter 12 Ugift } deres Børn
Birgitte Nielsen 5 Ugift } deres Børn   
 

Af folketællingerne fremgår, at Hans Nielsen og Frederikke Greisdatter får mindst 6 børn: Niels f. 1811, Jens f. 1816, Gregers f. 1818, Anders f. 1820, Kirsten f. 1824 og Birgitte f. 1829. Hans Nielsen dør i følge kirkebogen som 75-årig af 'Alderdom' i april måned 1858. Hans er i følge optegnelsen søn af 'afd. Gmd. Niels Lauridsen af Lundgaard på Vejen Mark'. [Vejen 1821-1859 ny udgave, opslag 151].

 

Hustruen Frederikke dør ligeledes som 75-årig i januar 1865. Hendes navn skrives her Frederikke Gregersdatter, og det oplyser, at hun er 'Aftægtsmand Hans Nielsens Enke af Lundgård'. Der er ingen oplysninger om Frederikkes forældre. [Vejen 1859-1874 ny udgave, opslag 148]

 

Indkørslen til Lundgaard i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Sjovt nok kaldes Birgitte i folketællingen 1834 ovenfor ’Nielsen’ til efternavn – og moderen Frederikkes efternavn oplyses at være Gregersdatter. Nu er det på tide at dobbelttjekke i kirkebogen. Birgitte er i følge tællingerne født i Vejen sogn, og jeg finder hende uden problemer i dåbsregistret, hvor det oplyses, at hun er født den 27. november 1829 og døbt i kirken den 7. februar 1830.

 

 

Birgitte født den 27. november 1829 er datter af gårdmand Hans Nielsen og hustru Frederike Greisdatter og får ved dåben navnet Birgitte Nielsen. [Vejen 1821-1859, opslag 42]

 

Birgitte får ved dåben ganske rigtigt navnet Birgitte Nielsen, og forældrene angives at være gårdmand Hans Nielsen og hustru Frederikke Greisdatter af Lundgaard. [Vejen 1821-1859, opslag 42]. Så vidt, så godt.

 

Nu kigger jeg efter hendes mor, Frederikke Greisdatter. Hun er i følge folketællingen 1845 født i Gjesten sogn, stadig i Ribe amt, men nu i Andst herred lidt øst for Vejen. Frederikke bliver døbt Fredericka i Gjesten kirke den 29. marts 1789. Hun er datter af Greis Nissen og Kiesten Jensdatter, som i følge kirkebogen bor i Vester Gjesten. [Anst-Gjesten 1766-1793 ny udgave, opslag 63]. Nu må det være muligt at finde familien i folketællingen.
 

Mit eget foto af Gjesten Kirke den 14. marts 2009. Skibet og koret er fine kampestensbygninger fra middelalderen. Tårnet er af røde mursten og tilføjet langt senere.
 
Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten bye, , 11. fam., FT-1801, B9146
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Gregers Nissen 41 Gift Mand Huusmand med Jord og Væver
Kirsten Jensdatter 38 Gift Hans Kone
Friderica Gregersdatter 12 Ugift Deres Børn
Nis Gregersen 10 Ugift Deres Børn
Charlotte Lovise Gregersdatter 8 Ugift Deres Børn
Jens Gregersen 6 Ugift Deres Børn
Mette Marie Gregersdatter 3 Ugift Deres Børn
 
Faderen er husmand med jord og væver, og familien bor i Vester Gjesten. Frederikkes forældre Gregers Nissen født 1760 og Kirsten Jensdatter født 1763 er det første af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. Faderens fornavn Gregers skrives nogle gange Greis. Det skyldes, at Greis er talesprogsudgaven af drengenavnet Gregers.

 

Gjesten kirke i maj 2016. Der er i 2014 opført et nyt og meget flottere tårn på kirken. [Mit eget foto]
 
Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter af Vester Gjesten.
 
Frederikke Gregersdatter er øjensynligt parrets første barn, og det er derfor sandsynligt, at Gregers og Kirsten bliver gift et år eller to tidligere, altså omkring 1787 eller 1788. Brylluppet finder sted i Gjesten den 5. december 1788, kun tre måneder før Frederikke bliver født i marts måned året efter. [Gjesten 1766-1793 ny udgave, opslag 62].

 

Den 29. Marts 1789 blev Greies Nissens og Hust. Kiesten Jensd: Datters Daab navnlig Fridericka af Westergietsen publiceret her i Kirken. Fadd.: Karen Jensdatter af Staarup bar Barnet. Helveg Hermansdatt., Esther Jepsd., Jens ? og Hans Nielsen, alle af W. Giesten. [Anst-Gjesten 1766-1793 ny udgave, opslag 63]

 

Ved folketællingen 1787, to år før vielsen, bor ingen af de to unge mennesker hjemme hos forældrene – men jeg finder dem begge som tjenestefolk i følgende større husstand i Skanderup, midtvejs mellem Gjesten og Hjarup sogne i Ribe amt.
 
Ribe, Anst, Skanderup, Skandrup bye, , , FT-1787, C4635
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ditlev Hansen Busch 38 Gift Hosbonde Bonde og gaardbesidder
Karen Andersdatter 26 Gift Madmoder
Anders-Thomsen Ditlevsen 2 Ugift Søn af dette ægteskab
Gregers Nissen 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Lauritz Nielsen 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Hans Hansen 19 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Peder Christensen 18 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Kiersten Jensdatter 24 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Magrete Clausdatter 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Niels Pedersen 36 Gift Tienestefolk Tienestefolk
Magrete Jeppesdatter 74 Enke [ikke anført] Har ophold fra gaarden
Bodild Pedersdatter 62 Ugift En fattig inderste Ernærer sig ved spinden     
 
Både Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter er i året 1787 i tjeneste hos Ditlev Hansen Busch i Skanderup – og det er her, de møder hinanden og bliver kærester. Vi ved ikke, hvornår Gregers har friet til sin Kirsten, men da parret bliver trolovet i oktober måned 1788, er den unge pige fire-fem måneder henne i sin graviditet.
 

Alter og døbefont i Gjesten kirke, den 15. marts 2009. Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter bliver gift på dette sted den 5. december 1788, altså for mere end 220 år siden. Knap fire måneder senere, den 29. marts 1789, døber parret datteren Frederikke her i kirken.
 
Ved brylluppet den 5. december 1788 oplyses bruden Kirsten Jensdatter at være ’af Hiarup’, og det samme står anført i trolovelsesprotokollen fra den 27. oktober 1788. [Gjesten 1766-1793 ny udgave, opslag 62]. Men i Hjarup sogn i Ribe amt er der ikke døbt nogen Kirsten, som er datter af en Jens, i perioden omkring Kirstens formodede fødselsår, 1762-63.

 

Efter brylluppet med Gregers Nissen i 1788 optræder Kirsten bosiddende i Vester Gjesten By i alle folketællingerne 1801, 1834, 1840 og 1845 – og aldersangivelserne peger hver gang på, at hun er født i 1762 eller 1763. Da hun bliver nævnt sidste gang som 83-årig i 1845, hvor hun bor på aftægt hos sin svigerdatters familie i Vester Gjesten, oplyses det, at hun er født i Starup sogn, Vejle amt. Præsten har altså hørt forkert, da hun i sin tid i forbindelse med trolovelsen oplyste navnet på sit fødested. Hun er fra Starup, ikke Hjarup.

 

Gregers Nissen dør som 63-årig i 1826. Kirkebogen oplyser, at han er født i Smidstrup sogn i 1763. [Gesten 1814-1829 ny udgave, opslag 65] Kirsten Jensdatter dør som 84-årig i januar måned 1848. [Gesten 1844-1860 ny udgave, opslag 14] Parret har i perioden fra vielsen i 1788 fået mindst 5 børn: Friderica f. 1789, Nis f. 1791, Charlotte Lovise f. 1793, Jens f. 1795 og Mette Marie f. 1798. Friderica og Nis bliver døbt i Gjesten kirke, men dåben for de tre sidste børn ses ikke i kirkebogen for Anst-Gesten sogne. {Det skal undersøges nærmere ved lejlighed}

  

Øster Starup kirke i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Kirsten Jensdatter stammer som nævnt fra Starup i Vejle amt. I Øster Starup sogn i Vejle amt er der i årene 1761-64 født to piger med navnet Kirsten, hvis far hedder Jens. Den ene Kirsten er datter af Jens Larsen i lokaliteten Fredsted og bliver døbt i kirken den 9. december 1762. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 58] Den anden Kirsten bliver døbt i kirken den 7. januar 1763 og er datter af Jens Clemmensen af Starup. Spørgsmålet er, hvem af de to Jenser, der er vores ane. Folketællingen 1787 er ikke nogen hjælp. Da er Kirsten Jensdatter, som vi har set ovenfor, flyttet hjemmefra og er i tjeneste hos Ditlev Hansen Busch i Skanderup, Anst sogn.

  

Men vi har et spor mere at gå efter. Ved dåben af Gregers Nissens og Kirsten Jensdatters første barn, Frederikke, i 1789, er det en Karen Jensdatter af Starup, der bærer barnet. [Gjesten 1766-1793 ny udgave, opslag 63]. Gudmoderen kommer altså fra samme sted og har samme efternavn som barnets mor og må ergo være en søster til Kirsten Jensdatter.

 

Vi skal altså prøve at finde ud af, om enten Jens Larsen i Fredsted eller Jens Clemmensen i Starup i løbet af 1760'erne ud over Kirsten f. 1762 får en datter med navnet Karen. Det gør kun Jens Clemmensen i Starup, faktisk endda to gange, nemlig i henholdsvis 1760 og 1767. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 52 og 72] Den første dør som spæd samme år, og den anden er som 19-årig ved folketællingen 1787 i tjeneste hos Jens Chrestensen i lokaliteten Aagaard i Øster Starup sogn. Efter al sandsynlighed er det derfor Jens Clemmensen, der er Kirsten Jensdatters far og dermed vores ane. Vi finder ham i folketællingen 1787 bosiddende i Starup.
 
Vejle, Brusk, Øster Starup, Øster Starup Sogn, Øster Starup Bye, 35, FT-1787, C0416
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Clemensen 56 Gift Mand Bonde og huusmand
Mette Jensdatter 54 Gift Kone
 

Klip fra Øster Starup kirkebog 1763: ”Den 6. Januari døbt Jens Clemmendsens Datter kaldet Kirsten fremb: af Karen Jens Datter af Nebel. Fadderne Clemmend Jensen, Anders Pedersen, Peder Jensen, Jens Hansens Hustru, alle af Starrup, og Karen Knuds Datter af Aagaard”. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 59].
 
Jens Clemmensen er far til Kirsten Jensdatter. Han er bonde og husmand, og hans hustru hedder Mette Jensdatter. Jens Clemmensen født cirka 1731 og Mette Jensdatter født 1732 er det første af farfar Johannes 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Jens Clemmensen af Øster Starup.

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Da jeg i januar 2013 og igen i januar 2016 vender tilbage til disse hjørner af slægtskrøniken, får jeg øje på, at det bør være muligt at finde flere detaljer om Jens Clemmensen af Starup, herunder måske også navnene på hans forældre. En af fadderne ved dåben af datteren Kirsten Jensdatter ovenfor er Clemmend Jensen, det er nok Jens Clemmensens far. 

 

Kirkebogen for Øster Starup sogn er til stor hjælp for en slægtsforsker. Dels er den velbevaret helt tilbage til den første kirkebog, der starter i 1712, dels er den præst, som lægger stilen for, hvordan bogen skal føres, i udtalt grad et ordensmenneske. Præsten både skriver pænt og nydeligt og noterer oplysningerne overskueligt i systematiske lister. Bogen bliver ført fortløbende år for år, og for hvert år er der separate og kronologiske kolonner over henholdsvis forlovede og copulerede, døbte og døde. Det er fremragende arbejde, og præsten fortjener stor ros for både indhold og stil af denne kirkebog.

 

Den første side af den ældste kirkebog for Øster Starup sogn anno 1712: ’Fortegnelse over dem som ere copulerede, fødde og døde udi Starup og Nebbel menigheder fra året 1712’. [Øster Starup 1712-1746, opslag 2]

 

Præsten, der starter Starup kirkebog i 1712, er i følge Nygaards sedler Christian Kjerulf. Kjerulf er præst i sognet fra 1708 til  til 1731. hvor han efterfølges af sin søstersøn: Johan Otto Jochumsen Solthau. Det er karakteristisk, at de efterfølgende præster viderefører kirkebogen i nogenlunde samme stil som startet af Kjerulf.

 

Liste over præsterne ved Øster Starup kirke i 1700-tallet. [Mit eget foto fra maj 2016]

 

Fra 1746 til 1760 er præsten Jens Nielsen Blicher, som er farfar til digterpræsten Steen Steensen Blicher, hvis far, Niels Blicher, er født i Øster Starup. Men nu tilbage til min ane, Jens Clemmensen født cirka 1731.

 

Øster Starup kirke i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Jens Clemmensens datter Kirsten Jensdatter – der siden bliver gift med Gregers Nissen i Gesten – er som nævnt ovenfor født i 1762 og døbt i kirken den 7. januar 1763. Før Kirsten døber Jens Clemmensen sønnen Niels i 1762 og datteren Karen i 1760. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 57 og 52] Længere tilbage i kirkebogen fremgår, at Jens som ungkarl bliver forlovet i november måned 1759 og gift den 7. april 1760 med pigen Kirsten Jensdatter af Vester Nebel. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 46 og 50] Men hvad er nu det? Ovenfor har vi i folketællingen 1787 konstateret, at navnet på Jens’ hustru er Mette Jensdatter. Nu står der i kirkebogen, at Jens i 1760 bliver gift med en Kirsten Jensdatter, altså samme navn som vores ane, Jens Clemmensens datter Kirsten f. 1762.

 

Forklaringen er enkel, men også trist og dramatisk. Jens Clemmensens unge hustru Kirsten Jensdatter overlever ikke fødslen af datteren Karen i september måned 1760. Hun bliver begravet fra Øster Starup kirke samme dag, som datteren Karen bliver døbt, nemlig den 29. september 1760. Barnet bliver frembåret til dåben ’af Erich Nielsens Hustru af Heiselballe. Faddere: Mogens Jakobsen, Holger Haars Karl, Sven Sørensens Hustru af Nebel og Karen Knuds Datter af Aagaard’. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 52]

 

Klip fra Øster Starup kirkebog 1760: Den 29. september begraves Jens Clemmendsens hustru og den 12. oktober Jens Clemmendsens barn. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 53]

 

Heller ikke den lille Karen overlever fødslen. Hun dør kun få dage efter moderen og bliver begravet den 12. oktober 1760. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 53] Jens og hustruen Kirsten, som jo er blevet gift i april måned samme år, når altså kun at få en eneste sommer sammen.

 

Kort efter, formodentlig i starten af 1761, bliver Jens Clemmensen gift igen. Brylluppet ses ikke i Øster Starup kirkebog. {Ved lejlighed vil jeg se, om jeg kan finde vielsen i et af nabosognene}.

 

Øster Starup kirke i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Jens Clemmensen og hans nye hustru får en række børn i løbet af 1760'erne, men som det er sædvane på dette tidspunkt i historien, oplyses navnet på hustruen ikke i forbindelse med dåbsoptegnelserne. Jeg leder efter Jens Clemmensens hustru blandt fadderne ved andre dåbshandlinger i samme periode, men uden held. Hun nævnes flere gange, men aldrig med eget navn, altid blot som ’Jens Clemmensens Hustru’.

 

Først da hun pludselig og meget overraskende dør som kun 43-årig i 1774 får vi sat navn på hustruen: ”Den 23. marts begraves Jens Clemensens Hustru navnlig Friderica Mette Marie Andersdatter, 43 Aar”. [Øster Starup 1747-1814, opslag 175] Hustruen Mette Jensdatter, som Jens bor sammen med ved folketællingen 1787, er altså ikke mor til vores ane, Kirsten Jensdatter. Moderens navn er Friderica Mette Maria Andersdatter.

 

Klip fra Øster Starup kirkebog 1774: Den 23. marts begraves Jens Clemensen Hustru navnlig Friderica Mette Maria Andersdatter, gl. 43 Aar. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 90]

 

Datteren Kirsten Jensdatter er kun 10 år gammel, da familiemoderen dør i 1774. Mange år senere navngiver Kirsten i 1789 sit og Gregers Nissens første barn Fridericka. Barnet er dermed opkaldt efter sin afdøde mormor, Friderica Mette Maria Andersdatter. Navnesammenfaldet er et tredje bevis på, at Jens Clemmensen er far til Kirsten Jensdatter f. 1762 og dermed vores ane. Et fjerde bevis fremgår af navnet på Kirsten Jensdatters femte barn, datteren Mette Maria f. 1798. Hun er ligesom Friderica/ Frederikke f. 1789 opkaldt efter sin mormor, Friderica Mette Maria Andersdatter.

 

Efter denne udredning kan vi nu med sikkerhed fastslå navnene på det første af farfar Johannes’ 16 2xtip oldeforældrepar, nemlig Jens Clemmensen født 1731 og Friderica Mette Marie Andersdatter født 1731.

 

Øster Starup kirke, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Jens Clemmensen og Friderica Andersdatter døber i januar 1762 sønnen Niels: ”Den 17. Jan. døbt Jens Clemmendsens Søn kaldet Niels. Fremb. af Karen Knuds Datter af Aagaard. Fadderne Hans Jørgensen, Peder Jensen, Jens Nielsens Hustru og Kirsten Mogensdatter alle af Starup”. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 57]

 

Præcis året efter i januar 1763 døber Jens Clemmensen og hustru datteren Kirsten Jensdatter. Som traditionen byder, når en mand har mistet sin hustru, og han efterfølgende bliver gift igen – så opkaldes det førstefødte pigebarn i det nye ægteskab efter den afdøde. Derfor får datteren født i januar 1763 navnet Kirsten.

 

Optegnelsen ved Kirstens dåb er som nævnt ovenfor følgende: ”Den 6. Januari døbt Jens Clemmendsens Datter kaldet Kirsten. Fremb. af Karen Jens Datter af Nebel. Fadderne Clemmend Jensen, Anders Pedersen, Peder Jensen, Jens Hansens Hustru, alle af Starrup, og Karen Knuds Datter af Aagaard”. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 59]. Den, der bærer barnet, er Karen Jensdatter af Nebel. Hun er efter al sandsynlighed en søster til Jens Clemmensens afdøde hustru, Kirsten Jensdatter, der også er ’af Nebel’. Nebel er det korte navn for nabosognet Vester Nebel, som deler præst og kirkebog med Øster Starup.

 

Jens Clemmensen fjerde barn er datteren Karen født i 1767. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 72] Den ’Karen Jensdatter af Starup’, der 22 år senere i 1789 bærer barnet ved dåben af Gregers Nissens og Kirsten Jensdatters første barn, Fridericka, er altså Kirstens fire år yngre lillesøster, Karen Jensdatter født 1767. Karen bliver i 1767 båret til dåben af Anna Andersdatter, og fadderne er ’Clemend Jensen, Jep Mogensen, Rudolph Michelsens Hustru og Anna Holgersdatter alle af Starup’.

 

Efter Karen f. 1767 får parret yderligere et barn, nemlig datteren Else Marie f. 1770. Nu er det Bodil Clemensdatter, måske en søster til Jens Clemmensen, der bærer barnet, og fadderne er ’Anders Pedersen, Jens Hansen, Jacob Holgersen, Niels Dragons Hustru, alle af Starup, og Mette Nielsdatter af Aagaard’. [Øster Starup 1747-1814, opslag 155] Der optræder en Anders Pedersen blandt fadderne både ved dåben af Kirsten i 1763 og ved dåben af Else Marie i 1770. Ud fra fornavnet Anders kunne han måske være Friderica Andersdatters far - men han oplyses at være 'af Starup', og det rimer ikke med, at vielsen af Jens Clemmensen og Friderica ikke ses i Øster Starup kirkebog.

 

Granitkvader forestillende en kvinde, der angribes af en løve, i kirkemuren på Øster Starup kirke, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Friderica Mette Maria Andersdatter er Jens Clemmensens hustru nummer to, efter Jens har mistet sin første hustru Kirsten Jensdatter i 1760, kun et halvt år efter parret er blevet gift. Efter Fridericas død i 1774 bliver Jens Clemmensen omkring 1775 gift med Mette Jensdatter, som han bor sammen med ved folketællingen i 1787. Heller ikke i dette tilfælde ses vielsen i Øster Starup kirkebog, og der er ingen børn i dette Jens Clemmensens tredje ægteskab.

 

Klip fra Øster Starup kirkebog 1788: Den 6. januar begraves Jens Clemensen Hustru Mette Jensdatter, 55 Aar. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 126]

 

Mette Jensdatter dør som 55-årig i 1788, og herefter bliver Jens Clemmensen gift for fjerde gang og registreres i folketællingen 1801 som ’Jens Klemmandsen, 68 Aar og Jordløs Huus og Dagleier’ sammen med ’Maren Hansdatter, 66 Aar og Koene’. Livet er næppe nogen dans på roser for Jens Clemmensen som ’Jordløs Huus og Dagleier’. Det er nok i høj grad præget af slid og hårdt arbejde, men formodentlig også på et godt sammenhold med familie og venner i Starup Bye i Øster Starup sogn i 1700-årene.

 

Klip fra Øster Starup kirkebog 1805: 'Den 21. juli begraves Jens Clemmensen gl. 74'. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 159]

 

Jens Clemmensen dør i 1805 og bliver begravet den 21. juli fra Øster Starup kirke. Kirkebogen oplyser, at han på dette tidspunkt er 74 år gammel. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 159]
 
Som nævnt øverst i dette afsnit er jeg ret sikker på, at Jens Clemmensen er søn af Clemend Jensen, der flere gange registreres blandt fadderne ved dåben af Jens’ børn fra 1760 og fremefter. Andre slægtsforskere oplyser, at Clemend Jensen bliver gift med Else Nielsdatter den 12. maj 1738 i Starup kirke. Det er korrekt ifølge kirkebogen [Øster Starup 1712-1746, opslag 114] – men tidspunktet passer ikke med Jens Clemmensens fødselsår, som ud fra aldersangivelserne i folketællingerne 1787 og 1801 må være omkring 1731 til 1733. Clemend Jensen har altså været gift tidligere.
 

Øster Starup kirke, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Da jeg leder efter dåben af Jens opdager jeg, at lige præcis omkring 1731 er der voldsom uorden i den ellers meget ordentlige Øster Starup kirkebog. Kirkebogsføreren stopper pludselig i 1730 – og i 1731 er der ligefrem et stort tomt hul i optegnelserne. Registreringerne kommer snart i gang igen, men i både 1732 og 1733 føres listerne på sjusket vis og i et ukarakteristisk syndigt rod, som i høj grad besværliggør søgningerne. Heldigvis er det kun et overgangsproblem. Fra 1734 vender en ny kirkebogsfører tilbage til samme velordnede struktur som indført af pastor Kjærulf fra kirkebogens start i 1712.

 

Klip fra Øster Starup kirkebog i 1734: ”Clemend Jensens Søn af Starup døbt den 28. Februar kaldet Jens. Fremb af Maren Nielsdatter i Aagaard. Faddere Niels Nielsen af Aagaard, Niels Kyed af Starup, Magrete Jensdatter af Starup og Jacob Haars Datter ibid.”. [Øster Starup 1712-1746 ny udgave, opslag 104]

 
Jens Clemmensen bliver døbt i Øster Starup kirke den 28. februar 1734. Hans far er Clemend Jensen, det er Maren Nielsdatter i Aagaard, der bærer barnet, og blandt fadderne nævnes ”Niels Nielsen af Aagaard, Niels Kyed af Starup, Magrete Jensdatter af Starup og Jacob Haars Datter ibid.”. [Øster Starup 1712-1746, opslag 103] Hermed er det bekræftet, at Clemend Jensen har været gift en gang tidligere, da han i 1738 bliver gift med Else Nielsdatter. Spørgsmålet er nu, om vi kan finde navnet på Clemends første hustru og dermed moderen til vores ane, Jens Clemmensen.
 
Listerne over copulerede i Øster Starup kirkebog er i disse år som nævnt sjuskede og ufuldstændige – men heldigvis skal vi helt tilbage til den tidligere kirkebogsførers tid med velordnede optegnelser for at finde vielsen af Clemend Jensen og hustru og dermed navnet på Jens’ mor: Karen Nielsdatter.

 

Klip fra Øster Starup kirkebog 1729: Clemend Jensen af Starup og Karen Nielsdatter af Aagaard copulerede Dom 1 post Trin. i Starup Kirke. [Øster Starup 1712-1746 ny udgave, opslag 87]

 

Clemend Jensen af Starup og Karen Nielsdatter af Aagaard bliver gift i Starup kirke i juni måned 1729. Navnet på Jens’ mor er altså Karen Nielsdatter – og det stemmer jo smukt med, som vi har set ovenfor, at Jens i 1760 navngiver sin første datter Karen og – da datteren dør som spæd – genbruger navnet Karen til en senere datter født i 1767. Fra gammel tid er det en fast tradition, at de første børn i et ægteskab opkaldes efter bedsteforældrene. Jens Clemmensens datter Karen Jensdatter er opkaldt efter sin farmor, Karen Nielsdatter. Clemend Jensen og Karen Nielsdatter er det første af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
 
Ved dåben af Jens i 1734 er det er 'Maren Nielsdatter i Aagaard, der bærer barnet'. Sandsynligvis er dette er søster til barnets mor, Karen Nielsdatter. Blandt fadderne nævnes en Niels Nielsen af Aagaard, det er sandsynligvis Karen Nielsdatters far. Karen er født, før kirkebogen starter i 1712, formodentlig omkring 1705, så vi kan ikke finde hendes dåb, heller ikke hvornår og med hvem hendes far Niels Nielsen af Aagard er blevet gift.

 

Øster Starup i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Ud over sønnen Jens f. 1734 får Clemend Jensen og Karen Nielsdatter datteren Kirsten, som bliver døbt i Starup kirke den 29. september 1736. Det er Christen Erichsens hustru af Kongsted?, der bærer barnet, og blandt fadderne nævnes Niels Nielsen af Aagaard, Niels Kyed af Starup, Jens Nielsens Hustru af Kongsted? og Jacob Haars Datter af Starup. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 112]  

 

Ægteskabet med Clemend Jensen bliver kun kortvarigt, da Karen Nielsdatter dør som relativt ung omkring 1736-37. Hendes død ses ikke i kirkebogen, og formodentlig dør Karen i året 1737, hvor listerne over både døbte, copulerede og døde af en eller anden grund mangler helt. Under alle omstændigheder sker det før 1738, hvor Clemend Jensen jo som nævnt ovenfor bliver gift med Else Nielsdatter. Dette par får i årene umiddelbart efter brylluppet i 1738 børnene Niels f. 1739, Dorthe f. 1740, Niels f. 1742 og Niels f. 1743. De tre første dør som helt spæde, kun Niels III overlever. [Øster Starup 1712-1746, opslag 118, 123, 127 og 131] Også Clemends anden hustru, Else Nielsdatter, dør forholdsvis tidligt, nemlig som 62-årig i 1770. [Øster Starup 1747-1814, opslag 156]

Klip fra Øster Starup kirkebog 1792: Den 25. April begraves Enkemanden Clemen Jensen, 95 Aar. [Øster Starup 1747-1814, opslag 257]

 

Clemend Jensen selv derimod lever meget længe. Han dør i 1792 og er ifølge kirkebogen på dette tidspunkt 95 år gammel, det vil sige han er født i 1697. [Øster Starrup 1747-1814, opslag 257] Leveårene for parret Clemend Jensen og Karen Nielsdatter er altså henholdvis 1697 til 1792 og cirka 1705 til 1737. Clemend bliver 95, Karen kun cirka 32. Dette par er som nævnt det første af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. {Det kan ikke udelukkes, at optegnelsen om begravelsen af Clemend Jensen i 1792 er en fejl. Han nævnes ikke i folketællingen 1787 og kan muligvis være død tidligere.}

 

Øster Starup i maj 2016. [Mit eget foto]

 

På nettet findes i januar 2016 en publikation, der kalder sig "Øster Starup tidene", som bringer nyheder og informationer fra 1700-tallet. Her fortælles med overskriften 'Ulvegalgen' fra den 11. marts 1755, at 'Clemend Jensen i Starup fremviste en ulv, som han havde skudt ved sin gård'. [Øster Starup tidene]

 

Ulve var på den tid en plage for navnlig de bønder, som havde marker, der grænsede op til heder og krat. I 1688 indførtes derfor ved en kongelig forordning den såkaldte ulveskat. "Herefter skulle enhver, som 'fanger eller døder ulv og viser den frem på tinget for hver gammel ulv nyde 4 rdl. og for en ung ulv 1 rdl., som herreds- eller birkefogden efter hartkornets kvantum mellem dessen indvåner ligner'. Denne bestemmelse og den ret klækkelige belønning satte fart i ulvejagten", fortæller Valdemar Andersen i bogen "Hærvej-sognet Læborg" (1961). [side 23]

 

 Moderne kort over egnen omkring Smidstrup, Tiufkjær, Øster Starup, Aagaard og Vester Nebel. [Kortforsyningen]

 

Efter den seneste revision af dette kapitel om Jens Clemmensen af Øster Starup i januar måned 2016 får jeg den ide til foråret at tage en cykeltur rundt i denne egn. Jeg vil gerne se lokaliteterne i disse landsogne nord for Kolding - Øster Starup, Ågård, Vester Nebel og Smidstrup. Faktisk er jeg selv født tæt på disse steder, nemlig i Ejstrup nogle få kilometer vest for Kolding. Jeg blev døbt i Harte kirke i 1949. Min far var ansat ved Statsbanerne, og kort efter, jeg blev født, flyttede familien i 1950 til Fredericia og få år senere til Taulov hvor jeg startede i skolen i 1956. Jeg tror ikke, jeg har set Harte kirke, siden jeg blev døbt der for mange år siden. Nu må det være på tide. Så snart det bliver forår, tager jeg en cykeltur på de nævnte egne nord og vest for Kolding. Hvem ved, måske får jeg øje på en ulv?

 

Harte kirke, maj 2016. [Mit eget foto]
  

Gregers Nissen af Smidstrup sogn.

 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Efter således at have fundet Kirsten Jensdatter i et fremmed sogn, regner jeg helt sikkert med, at hendes ægtemand Gregers Nissen er hjemmehørende i Gjesten. Men det er ikke tilfældet. Gregers er hverken døbt eller konfirmeret i Gjesten. Jeg søger lidt på må og få i nogle af nabosognene, men uden resultat. Gregers og Kirsten får seks børn i perioden 1789 til 1801, og ved dåben af den ældste søn Nis i 1791 optræder en Margrethe Nisdatter blandt fadderne, måske en søster til Gregers Nissen.  Men også dette spor løber ud i sandet.
 
Jeg prøver derefter, om jeg kan finde Gregers Nissen i listen over begravede i Gjesten sogn. Fra folketællingerne ved vi, at Kirsten står opført som enke i 1834, så Gregers må altså være død før dette tidspunkt. Nu er der pludselig gevinst. Gregers dør i 1826 som 63-årig, og ud for hans navn noterer præsten i kolonnen ’Bemærkninger’, at han er ’født i Tyfkier Smidstrup Sogn i 1763’. [Gjesten 1814-1829, opslag 65].

 

Vejen fra Tiufkær til Øster Statup i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Jeg sender en tak til præsten for denne oplysning og slår op i kirkebogen for Smidstrup sogn i Vejle amt, og ganske rigtigt: Gregers er født her i 1763 som søn af Nis Gregersen i Tiufkjær, en kilometers penge vest for landsbyen Smidstrup. [Smidstrup 1704-1775, opslag 449]. Moderen navn er ikke nævnt. Faderen Nis Gregersen får tilsyneladende ikke flere børn efter Gregers i 1763, men foran i kirkebogen finder jeg ’Nis Wevers Datter Anne Margrethe af Tyfkier’ i 1761 [opslag 433] og ’Nis Gregersens Søn Matthiis af Tyfkier’ i 1759. [opslag 421] Men det er også alt. Børn af Nis Gregersen optræder i Smidstrup kirkebog tilsyneladende kun i perioden 1759 til 1763.

 

Samtidig er registreringerne i Smidstrup kirkebog usædvanligt kortfattede. Der nævnes ingen faddere og efterlades ingen spor til at finde navnet på moderen. Intet tyder heller på, at Nis Gregersen er blevet gift i dette sogn, og hverken han eller hans hustru er at finde i listen over døde i Smidstrup sogn i perioden frem til 1787.

 

Indgang og våbenhus ved Gjesten kirke, marts 2009.

 

I folketællingerne på Dansk Demografisk Database er der avancerede søgemuligheder, eksempelvis med at søge i flere amter og benytte ’wildcards’, når man er i tvivl om stavemåde af et bestemt navn – og nu forsøger jeg at søge for 1787 i flere amter og sogne på strengen ’ni% gre%sen’, og det giver med det samme gevinst.

 

Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten, Vester Giesten, , FT-1787, C6062
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Greisen 57 Gift Mand Væver og Huusmand
Charlotte Mathiesdatter 57 Gift Koun [ Kone ]
Anna Magrethe 26 Ugift 1 Datter

 

Navnet Nis Gregersen skrives i folketællingen 1787 som Niels Greisen – men der er ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige mand. For det første bor den pågældende Niels Greisen i Gjesten, hvor sønnen Gregers bliver gift med Kirsten Jensdatter året efter i 1788, for det andet oplyses han (ligesom tidligere i Smidstrup) at være væver, og for det tredje har han en datter ved navn Anne Margrethe – som vi har set ovenfor ligesom broderen Gregers er født i Smidstrup.

 

Væver Nis Gregersen med familie er altså på et tidspunkt efter 1763 flyttet fra Smidstrup sogn i Vejle amt, hvor de første børn er født, til Gjesten sogn i Ribe amt, hvor sønnen Gregers bliver gift med Kirsten Jensdatter i året 1788. Folketællingen giver os samtidig navnet på Nis Gregersens hustru og Gregers Nissens mor: Charlotte Mathiasdatter. Nis Gregersen født 1730 og Charlotte Mathiasdatter født 1730 er det andet af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Parret Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter optræder ikke i folketællingen 1801 og må ergo være døde i perioden mellem 1787 og 1801. Deres begravelse ses ikke i Gjesten kirkebog - som dog er ført med sjusket håndskrift og er vanskelig at læse på de fleste af siderne.

 

Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten bye, , 11. fam., FT-1801, B9146

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Gregers Nissen 41 Gift Mand Huusmand med Jord og Væver

Kirsten Jensdatter 38 Gift Hans Kone

Friderica Gregersdatter 12 Ugift Deres Børn

Nis Gregersen 10 Ugift Deres Børn

Charlotte Lovise Gregersdatter 8 Ugift Deres Børn

Jens Gregersen 6 Ugift Deres Børn

Mette Marie Gregersdatter 3 Ugift Deres Børn

 

Nis Gregersen er væver, og sønnen Gregers – der i folketællingen 1801 står opført som husmand og væver – har altså lært dette håndværk af sin far. Gregers Nissen er som tidligere nævnt gift med Kirsten Jensdatter, og efter at vi i de seneste afsnit nu har været omkring baggrundene for både Kirsten og Gregers, er det påfaldende at se børnenes navne i den nævnte folketælling 1801, se ovenfor. Den ældste datter Friderica Gregersdatter er opkaldt efter sin mormor, Friderica Mette Marie Andersdatter, den ældste søn Nis Gregersen er opkaldt efter sin farfar, Nis Gregersen, den næste i rækken Charlotte Lovise Gregersdatter er opkaldt efter sin farmor Charlotte Mathiesdatter, den fjerde Jens Gregersen er opkaldt efter sin morfar Jens Clemmensen og den femte og yngste Mette Maria Gregersdatter er også opkaldt efter sin farmor, Friderica Mette Maria Andersdatter.

 

Smidstrup kirke, Vejle amt. maj 2016. [Mit eget foto]

 

Charlotte Mathiasdatter af Skyggebjerg.

 

Navnene på Gregers Nissens forældre Nis Gregersen og Charlotte Mathiasdatter er forholdsvis ualmindelige, og jeg tænker, det på en eller anden måde må være muligt at finde flere oplysninger om dette par. Google giver i januar 2013 ingen brugbare resultater, men da jeg prøver den amerikanske søgemaskine familysearch.org er der bid. Her oplyses for det første, at en Nis Gregersen i Smidstrup sogn 1753 er far til en pige med navnet Anna Catherine, og at navnet på moderen er Scharlotte Mathiasdatter, og for det andet, at Nis Gregersen er døbt i Vamdrup sogn, Ribe amt, den 23. september 1731. Hold da op, det ligner en ren foræring.

 

Et fornyet opslag i Smidstrup kirkebog bekræfter, at parret Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter ud over de tre børn nævnt ovenfor, henholdsvis Mathiis f. 1759, Anne Margrethe f. 1761 og Gregers f. 1763, får datteren Anna Cathrine f. 1753.

 

Den 6. maj 1753 døbt Scharlotte Mathisdatter af Tyfkier hendes uægte barn Anna Cathrine. Til Barnefader udlagt Nis Gregersen Soldat og Væversøn udi Hadderslef. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 190]

 

Optegnelsen i forbindelse med dåben af Anna Cathrine lyder som følger: ”Den 6. maj 1753 døbt Scharlotte Mathisdatter af Tyfkier hendes uægte Barn Anna Cathrine. Til barnefader udlagt Nis Gregersen soldat og væversøn udi Haderslev.” [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 190] Barnet får prædikatet ’uægte’, fordi moderen er ugift – men vi ved jo med sikkerhed, at hun og barnefaderen efterfølgende bliver gift og er det, da parrets næste barn Mathiis bliver døbt i 1759.

 

Smidstrup kirke, Vejle amt. maj 2016. [Mit eget foto]

 

Smidstrup kirkebog i 1700-tallet er i næsten hele perioden opbygget efter samme faste model, hvor venstre side på hvert opslag har en kronologisk liste over døbte, forlovede og copulerede og højre side en tilsvarende liste over døde. Listerne er i alle årene usædvanligt kortfattede. Der nævnes eksempelvis aldrig navne på fadderne i forbindelse med dåbshandlingerne, kun navnene på henholdsvis barnefader og barn. Samtidig er skriften i perioder sjusket eller falmet eller begge dele og er derfor visse steder vanskelig at læse. Kirkebogen er senere blevet scannet igen, og den nye udgave (i januar 2016) er klart bedre.

 

Jeg har gennemsøgt kirkebogen i den relevante periode mellem dåben af Anna Cathrine i 1753 og Mathiis i 1759, men uden at finde en optegnelse om Nis Gregersen og Charlotte Mathiasdatters bryllup.

 

Den 15. august 1728 blev Mathias Jessens barn Scharlotte af Schyggebierge døbt. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 70]

 

Optegnelsen om datteren Anna Cathrine bekræfter, at Charlotte Mathiasdatter er hjemmefødt i Tiufkjær i Smidstrup sogn. Længere tilbage i kirkebogen kan vi se, at Charlotte bliver døbt den 15. august 1728, og at navnet på hendes far er Mathias Jessen ’af Schyggebierge’. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 70] Skyggebjerg er en lokalitet og samtidig navnet på en konkret gård ved Tiufkjær et par kilometer vest for Smidstrup by og kirke.

 

Samme Mathias Jessen døber flere børn i årene før datteren Charlotte f. 1728, og tidligere i kirkebogen fremgår, at Mathias den 19. august 1717 bliver gift med Anne Jørgensdatter Svartz. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 37]
 

Den 19. august 1717 havde Mathis Jessen og Anna Jørgensdatter Swartz brøllup af Schyggebjerge. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 37

 

Da jeg googler på de to usædvanlige navne Mathias Jessen og Anne Jørgensdatter Svartz, støder jeg på hjemmesiden hcbaagoe.dk, som har udførlige oplysninger om denne familie. Det fortælles blandt andet, at Anne er datter af Jørgen Swartz og Cathrine Falsted d. 1743 på Skyggebjerggaard ved Tiufkær.

 

Jørgen Swartz bliver begravet den 10. september 1730 og registreres i kirkebogen som 'Cornet Jørgen Swartz af Schyggebjerg'. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 79] Jørgens titel af 'Cornet' bliver bekræftet, da hustruen dør i december 1743: 'Den 15. blev sl Cornet Schwartz' Frue Cathrine Falsted begravet'. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 136] Jeg ved ikke, hvad titlen 'Cornet' betyder. Det er ikke en militærgrad - men Jørgen Schwartz af Skyggebjerg har øjensynligt været en betydningsfuld person.

 

Nu er vi langt tilbage i slægten. Cornet Jørgen Swartz og Cathrine Falsted, begge født omkring 1670, er et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældrepar.

 

Målebordskort fra cirka 1880, der viser beliggenheden af gården Skyggebjerg sydvest for Tyvkjær. Klik på billedet for at se en større udgave.

 

Gården, der kaldes Skyggebjerg, findes i 2016 stadig på samme lokalitet med den moderne adresse Tiufkjærvej 151. Jeg kan godt lide betegnelsen Skyggebjerg. Der er noget malerisk over dette navn, og stedet kommer helt sikkert til at indgå på ruten, når jeg til foråret tager cyklen med toget og laver en udflugt til denne egn.
 

Gården Skyggebjerg ved Tiufkær i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Mathias Jessen og Anne Jørgensdatter Svartz får i følge hcbaagoe.dk i perioden fra 1718 til 1740 i alt 9 børn:
*Jørgen Mathiasen f. 1718 d. 1719
*Jes Mathiasen f. 1721 d. 1795
*Rasmus Mathiasen Svartz f. 1723 d. 1765
*Margrete Maria Mathiasdatter f. 1726
*Scharlotte Mathiasdatter f. 1728
*Cathrina Mathiasdatter Schwartz f. 1732
*Jørgen Mathiasen Svarts f. 1735 d. 1803
*Hans Mathiasen f. 1737 d. 1739

*Hans Mathiasen f. 1740 d. 1740

 

Efternavnet Svartz har forskellige stavemåder i kirkebogen gennem tiden - eksempelvis Swart, Svartz, Svarts og Schwartz. I listen ovenfor får børnene Cathrine og Jørgen i kirkebogen opført slægtsnavnet, måske fordi de er opkaldt efter Anne Jørgensdatters forældre Jørgen og Cathrine.

 

Da jeg møjsommeligt har stykket ovenstående oplysninger om Charlotte Mathiasdatters aner sammen, opdager jeg i slutningen af januar 2016, at der på hjemmesiden for Børkop Lokalhistoriske Arkiv findes en afskrift af Smidstrup kirkebog fra 1714 til 1742.

 

 

Klip fra Smidstrup kirkebog anno 1749: Den 5te Januar begravet Mathis Jessen af Tifkier, gl: 72. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 170]

 

Mathias Jessen er tilsyneladende en særdeles driftig mand i Tiufkjær i første halvdel af 1700-tallet. En bog om Smidstrup sogns historie skrevet af Preben Mikkelsen m. fl. og udgivet i 1997 af Børkop Lokalhistoriske Arkiv fortæller. at Mathias Jessen efter giftermålet i 1717 med Anne Jørgensdatter Svartz overtager gården Skyggebjerg omkring 1720. Nogle år senere køber Mathias Jessen to andre gårde i samme område vest for Tiufkjær landsby, nemlig henholdsvis matrikel 14 og 8. Skyggebjerg er identificeret som matrikel 11.

 

Matrikelkort fra området omkring Tiukjær, cirka 1880. Skyggebjerg er matrikel 11 sydvest for Tiufkjær. Matriklerne 14 og 8 ses nord for nr. 11. Klik på kortet for at se en større udgave. [hkpn.gst.dk]

 

I følge bogen om Smidstrups sogns historie afhænder Mathias Jessen Skyggebjerg i 1747 og flytter over på gården Skovvang på den nordligste del af matrikel 14. [side 129] Sidst i 1740-erne bliver matriklerne 8 og 14 slået sammen, så der ved skiftet efter Mathias Jessen i 1749 er tale om et samlet hartkorn på 6-2-3-1. Sønnen Jes Mathiasen Schwartz overtager fæstet fra Mathias Jessen og køber i 1768 begge gårdene til selveje. [side 107] {I skrivende stund har jeg ikke styr på skifteprotokoller, men det kunne være interessant at se skiftet efter Mathias Jessen.}

 

Gården Skyggebjerg ved Tiufkær i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Mathias Jessen dør i følge kirkebogen som 72-årig i 1749, det vil sige han er født omkring 1677. I forhold til kvaliteten i øvrigt af Smidstrup kirkebog i 1700-tallet er vi heldige med denne optegnelse. Den er for det første læselig – og for det andet fortæller den alderen på den afdøde. Det sker i mange år kun undtagelsesvis. [Smidstrup 1704-1775 ny udgave, opslag 170]

 

Klip fra Smidstrup kirkebog 1778: Den 16. Maj begr. Anna Jørgens Datter Schwartz af Tiufkier gl. 82 Aar. [Smidstrup 1776-1811 ny udgave, opslag 11]

 

Hustruen Anne Jørgensdatter Svartz dør som 82-årig i 1778 og bliver begravet på Smidstrup kirkegård den 16. maj. Hun er altså født cirka 1696 og er dermed tyve år yngre end Mathias. Efter husbondens død i 1749 bliver Anne den 5. november 1751 i Smidstrup kirke gift med den jævnaldrende Christen Strangesen. Strangesen er på dette tidspunkt 55.
 
Mathias Jessen f. 1677 og Anne Jørgensdatter Svartz  f. cirka 1696 af Skyggebjerg i Tiufkjær er et andet af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Ved stikvejen ned til gården på den moderne adresse Tiufkjærvej 151 står i maj 2016 en markeringssten med indskiften SKYGGEBJERG. Gården er i dag maskinstation. [Mit eget foto] 

 

Nis Gregersen af Øster Vamdrup.

 

Der er mange ting, der er lykkedes i efterforskningen af baggrunden for Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter, men jeg mangler at finde parrets bryllup. Ved dåben af Anna Cathrine ovenfor kaldes barnefaderen Nis Gregersen ’soldat og væversøn udi Haderslev’, måske det i virkeligheden er her, parret bliver gift...?

 

Listen over vielser i Haderslev Gammel Sogn 1757. Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter står opført som nummer 6 og bliver gift den 5. august 1757. [Haderslev Gammel sogn 1698-1763, opslag 355]

 

Minsandten. Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter bliver gift den 5. august 1757 i Gammel Haderslev kirke, Sankt Severin. [Haderslev Gammel Sogn 1698-1763, opslag 355] Tidspunktet er fire år efter dåben af den ’uægte’ datter Anna Cathrine i 1753 og to år før dåben af det næste barn, sønnen Mathiis i 1759. Hvad der er sket i de fire mellemliggende år fra 1753 til 1757 kan vi ikke vide – måske skyldes forsinkelsen, at Nis Gregersen er soldat i Haderslev – men et drama har der garanteret været tale om.

 

Gammel Haderslev kirke, Sankt Severin.

 

Som nævnt ovenfor oplyser familysearch.org, at Nis Gregersen bliver døbt i Vamdrup den 29. september 1731 – og et opslag i kirkebogen bekræfter, at en Gregers Jensen faktisk døber sin søn ved navn Nis på denne dag i Vamdrup kirke. [Vamdrup 1664-1734 ny udgave, opslag 60]

 

Festo Michaelis (= 29. september) 1731 blev døbt Gregers Jensens Søn af Ø Vamdrup

Nis. Fadderne Peder Christensen ?mand, Christen Clausen, Jens Larsen, Kirsten ??,

Anne Nielsdatter af Øster Vamdrup. [Vamdrup 1664-1734 ny udgave opslag 60]

 

Navnet på Nis Gregersens far er altså Gregers Jensen. Jeg har undersøgt, om samme Gregers Jensen får flere børn døbt i Vamdrup kirke i perioden – men det er tilsyneladende ikke tilfældet, og fra 1734 til 1760 mangler kirkebogen for Vamdrup sogn af en eller anden grund desværre helt. Gregers Jensen ses ikke i Vamdrup kirkebog før 1731 at være blevet gift i dette sogn.

 

Jeg har også forsøgt at finde Nis Gregersen og Charlotte Mathiasdatter i listen over døde i Gjesten sogn efter 1787, hvor parret jo optræder i folketællingen, men som tidligere nævnt uden held. Ingen af de to er at finde i folketællingen 1801, men deres død er ikke registreret i Gjesten kirkebog i perioden 1787 til 1801, heller ikke i den efterfølgende periode frem til 1830. Samlet ender sporene efter Nis Gregersens forældre altså blindt. Vi kender navnet på hans far, men ved ikke med hvem eller hvornår, Gregers Jensen er blevet gift. Gregers Jensen er den ene halvdel af et tredje af farfar Johannes' 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Det lykkedes ovenfor at finde brylluppet for Nis Gregersen og Charlotte Mathiasdatter i Gammel Haderslev Kirke 1757. Vi lader billedet – nu i renset udgave – stå et øjeblik:

 

Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter bliver gift den 5. august 1757. [Haderslev Gammel sogn 1698-1763, opslag 355]

 

Fra Tiufkær ved Smidstrup i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Laura Marie Jensens morfar Hans Nielsen af Lundgaard ved Vejen.  
 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Vi er i gang med at granske slægtshistorien på Laura Marie Jensens mødrene side. Laura Maries mor er Birgitte Hansdatter f. 1829, og Birgittes forældre og dermed Laura Maries mormor og morfar er Frederikke Gregersdatter f. 1789 og Hans Nielsen f. 1783. Frederikke og Hans bliver gift i Vejen den 14. juli 1810.

 

Teksten ovenfor i denne krønike har fokuseret på anerne for Laura Marie Jensens mormor, Frederikke Gregersdatter. Vi har set, at slægten i denne gren har rødder på egnene omkring Smidstrup, Tiufkær, Øster Starup, og Gesten nord for Kolding. De fleste er beskæftiget ved landbruget. Mange er husmænd - nogle med jord og nogle uden - og der ser ud til i mange af disse familier at være tale om små kår. I en enkelt gren går håndværket som væver i arv fra far til søn i flere generationer. Vi har desuden set, at en anden gren med udgangspunkt i gården Skyggebjerg ved Tiufkjær har haft en markant position igennem en lang periode i 1700-tallet.

 

Vi flytter nu fokus videre fra Laura Maries mormor Frederikke Gregersdatter til hendes morfar Hans Nielsen født cirka 1783.

 

Som tidligere nævnt fremgår det af folketællingerne, at Hans Nielsen og Frederikke Greisdatter får mindst 6 børn: Niels f. 1811, Jens f. 1816, Gregers f. 1818, Anders f. 1820, Kirsten f. 1824 og Birgitte f. 1829. Det er sidstnævnte Birgitte Hansdatter, der er vores ane. Hans Nielsen dør i følge kirkebogen som 75-årig af 'Alderdom' i april måned 1858. Hans er i følge optegnelsen i kirkebogen søn af 'afd. Gmd. Niels Lauridsen af Lundgaard på Vejen Mark'. [Vejen 1821-1859 ny udgave, opslag 151]

 

Indkørslen til Lundgaard, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Niels Lauridsen af Lundgaard.  

 

Hans Nielsen er i følge oplysningerne ovenfor født i Vejen sogn omkring 1783. Ud over i kirkebogen i forbindelse med dåben bør han altså være at finde i folketællingen 1787.
 
Ribe, Malt, Vejen, Lundgaarden, , , FT-1787, C6443
Niels Lauritzen 42 Gift Huusfader Fæstebonde og Gaardbeboer
Maren Hansdatter 38 Gift Hans Kone
Birthe Nielsdatter 14 Ugift Deres Barn
Kirstine Nielsdatter 10 Ugift Deres Barn
Ingeborg Nielsdatter 7 Ugift Deres Barn
Hans Nielsen 4 Ugift Deres Barn
Kirsten Nielsdatter 2 Ugift Deres Barn
 
Faderen er fæstebonde, og familien bor ligesom efterfølgende Hans og Frederikke på Lundgaarden ved Vejen. Det andet af Johannes’ otte tipoldeforældrepar er altså Niels Lauridsen født cirka 1745 og Maren Hansdatter født cirka 1749.

 

Herregården Estrup mellem Vejen og Brørup, mit eget foto fra juni 2008.

 

Baggrunden for Lundgaard fremgår i følge et opslag på vejenminiby.dk af et brev fra Henrik Hans Christian Lautrup til Rentekammeret i 1785. Lautrup er i følge Nygaards sedler på dette tidspunkt kammereassessor til herregården Estrup.

 

Niels Lauridsen nævnes i brevet til Rentekammeret som en af de fire, ”der kommer til at bebo Byens længst fraliggende Grund og skal optage udyrket Jord og Hede”. De fire er Hans Iversen (Lille Skovgaard), Søren Hansen (Store Skovgaard, siden Dortheasminde), Hans Jensen (Store Dalgaard), Niels Lauridsen (Lundgaard). Niels Lauridsen og familie starter altså bogstaveligt talt helt fra grunden. De står i 1785 over for at skulle optage udyrket jord og hede.

 

Målbordskort fra slutningen af 1800-tallet fra Vejen og omegn. Lundgaard ligger meget isoleret cirka 5 km sydøst for Vejen kirke. Klik på kortet for at se en større udgave.

 

Stadig i følge vejenminiby.dk bliver "Lundgaard i 1798 købt fra Estrup af Fæsteren Niels Lauridsen, Hartkorn 2-4, 800 Rd.  Efter Forældrenes Død overtog Sønnen, Hans Nielsen, Gaarden 1812. Solgt 1837 til Sønnen Niels Hansen, samme Hartkorn, for 1072 Rd. r. S. og Aftægt. 138 Td. Land". Her er altså i de første årtier af 1800-tallet tale om et landbrug af betydelig størrelse, 138 tønder land. Opdyrkningen af hedejorden er lykkedes for de arbejdsomme nybyggere, og Lundgaard bliver købt fra herregården Estrup i 1798 af Niels Lauridsen.

 

 

Lundgaard som forsøgsstation for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, cirka 1900.

 

Lundgaard drives fra 1812 af farfar Johannes' oldefar Hans Nielsen - og fra 1837 af Hans Nielsens ældste søn, Niels Hansen f. 1811, som er storebror til vores ane Birgitte Hansdatter f. 1829. Niels Hansen bliver i 1835 gift med Ane Marie Lauridsdatter. Han sælger Lundgaard i 1870 og køber i stedet Taborgaard, stadig i Vejen sogn. Lundgaard bliver i 1886 forsøgsstation for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

 

Lundgaard Studios - på den moderne adresse Kongeaavej 7, 6600 Vejen. Den ståtækte bygning til venstre i billedet stammer måske fra gårdens ældre tid i 1800-tallet. [Foto fra lundgaard-studios.dk] 

 

Lundgaard eksisterer den dag i dag som moderne kursus- og konferencecenter og sted for musikproduktion. Blandt andre Johnny Madsen, Poul Krebs og en mængde danske og udenlandske kunstnere har indspillet i Lundgaard Recording Studios. Listen over 'clients' for musikstudierne er imponerende. En stråtækt bygning på området er meget gammel og kan tænkes at være fra Hans Nielsens tid i de første årtier af 1800-tallet.

 

Klip fra Vejen kirkebog 1783: Den 12. januar Niels Lauridsen og hustru Maren Hansdatter i Vejen deres søn som i dåben blev kaldet Hans. [Vejen 1759-1785 ny udgave, opslag 80]

 

Hans Nielsen bliver døbt i Vejen kirke den 12. januar 1783. [Vejen 1759-1785 ny udgave, opslag 80] Optegnelsen lyder som følger: "Januar d. 12.: Niels Lauridsen og Hustru Maren Hans Datter i Wejen deres Søn som i Daaben blev kaldet Hans. Barnet blev frembaaren til Daaben af den unge Karl Jeppe Jørgensen i Worup. De øvrige Faddere vare: Niss Lauridsens Hustru navnl.: Ane Anders Datter, Hans Iversen, Peder Andersen, Michael Hendrichsens Hustru navnl.: Ane Margrete alle af Wejen".

 

Hans Iversen, som nævnes blandt fadderne, er en anden af de fire nybyggere, som i 1785 "kommer til at bebo Byens længst fraliggende Grund og skal optage udyrket Jord og Hede". Hans Iversen har gården Lille Skovgaard.

 

Den ældste længe på Lundgaard, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Hans er den ældste søn i familien, og fjorten år senere er han som 18-årig ved at blive kørt i stilling til at overtage bedriften efter de to gamle:
 
Ribe, Malt, Vejen, Lundgård, , 54, FT-1801, B9196
Niels Lauritsen 56 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Maren Hansdatter 52 Gift Hans kone
Hans Nielsen 18 Ugift Deres barn
Kirstine Nielsdatter 16 Ugift Deres barn
Kirsten Nielsdatter 15 Ugift Deres barn
Marie Nielsdatter 12 Ugift Deres barn
Else Nielsdatter 9 Ugift Deres barn


Niels Lauridsen og Maren Hansdatter får i alt 9 børn, 8 piger og 1 dreng: Birgitte f. 1773, Christine f. 1776, Ingeborg f. 1779 (død samme år), Ingeborg f. 1780, Hans f. 1783, Kirstine f. 1785, Kirsten f. 1786, Marie f. 1789 og Else f. 1792.

 

Niels Lauridsen dør som 66-årig i 1809 og Maren Hansdatter tre år senere i 1812. [Vejen 1805-14 ny udgave, opslag 42 og 43]

 

Året efter faderens død bliver Hans Nielsen i april 1810 trolovet til Frederikke Gregersdatter, og den 14. juli samme år bliver parret gift i Vejen kirke. Hans er på dette tidspunkt 27 år gammel, Frederikke 22. Forloverne er Gregers Nissen af Gjesten og Peder Lauridsen af Oxenvadgaard i Vejen sogn. Gregers Nissen er brudens far, og Peder Lauridsen er sandsynligvis brudgommens farbroder. [Vejen 1805-1814 ny udgave, opslag 42] To år senere i 1812 dør også Hans' mor, og kort efter overtager Hans Nielsen den gård, som hans far har grundlagt fra 1785 på udyrket jord og hede 5 km sydøst for Vejen. Lundgaard.
 

Hedelandskab. Maleri af min oldefar Jørgen Jensen Dinnesen, 1925. Hans Nielsens barnebarn Laura Marie Jensen f. 1862 bliver gift i Vejen kirke med Jørgen Dinnesen den 16. september 1883.

   
Hans Nielsens forældre, Niels Lauridsen og Maren Hansdatter, bliver gift i Vejen kirke den 20. november 1771. [Vejen-Læborg 1759-1785 ny udgave, opslag 40]. Kirkebogen oplyser, at bruden er ’af Vejen’ og brudgommen ’af Drostrup’.

 

Laurids Nielsen af Drostrup.

 

Drostrup er en lille landsby tre-fire kilometer nord for Vejen i nabosognet Læborg. Niels Lauridsen er i følge oplysningerne i folketællinger og kirkebog født omkring 1743. Kirkebogen for Læborg sogn fortæller, at der kun er én Laurids i sognet, der i den relevante periode døber en søn med navnet Niels.

 

Niels Lauridsens far er Laurids Nielsen i Drostrup. [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 78]. Moderens navn er ikke nævnt i forbindelse med dåben – og da parret tilsyneladende ikke er gift i hverken Vejen eller Læborg kirker,  får vi heller ikke ad den vej navnet.

 

Efter Niels f. 1743 får Laurids Nielsen og Hustru af Drostrup følgende børn de næste år: Morten f. 1744, Anders f. 1745, Anders f. 1747 og Matz f. 1750.

 

Klip fra Læborg kirkebog 1750: Den 14. oktober begraves Laurids Nielsens hustru af Drostrup, Birrite Andersdatter, 32 Aar. 4 Maaneder gl. [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 96]

 

Navnet på Laurids Nielsens hustru bliver først nævnt, da hun efter fødslen af sønnen Matz dør som kun 32-årig i 1750: ”Laurids Nielsens Hustru af Drostrup Birrete Andersdatter 32 Aar 4 Maaneder gl.” [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 96]. Birrete og spædbarnet Matz på 4 måneder bliver begge begravet fra Læborg kirke den 14. oktober 1750. Laurids Nielsen f. 1719 og Birrete Andersdatter f. 1718 er det tredje af farfar Johannes’ 16 tiptipoldeforældrepar.
 

Klip fra listen over begravede i Læborg sogn i året 1755.
Den 19. oktober begraves ’Laurids Nielsens Hustru
Kirsten Pedersdatter i Drostrup 33 Aar gl.’ og den 16.
november den kun få uger gamle datter Birrete.
 
Kort efter at have mistet hustruen Birrete i 1750 bliver Laurids gift igen. Hustruen hedder nu Kirsten Pedersdatter, og i 1755 opkaldes det nye pars datter efter Laurids’ afdøde hustru og får navnet Birrete. [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 116]. Lille Birrete er tvilling og døbes samme dag som søsteren Kirsten.

 

Både hustruen Kirsten Pedersdatter og datteren Birrete dør kort efter fødslen og bliver begravet fra Læborg kirke i oktober og november måned. [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 115] Året efter i 1756 bliver Laurids gift for tredje gang. [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 117 og 118].
 
 
Vejen fra Læborg mod Drostrup, mit eget foto fra juni 2008.
 
Der udspiller sig nogle alvorlige dramaer for Laurids Nielsen i Drostrup i disse år. Hans første hustru Birrete og sønnen Matz dør som sagt i oktober 1750. Kort efter bliver Laurids gift igen – nu med Kirsten Pedersdatter – og året efter, i oktober 1751, får parret en dødfødt datter.  Herefter følger i maj 1754 sønnen Peder [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 98, 99 og 112] og endelig i oktober 1755 tvillingedøtrene Birrete og Kirsten.

 

I forbindelse med denne fødsel dør hustruen Karen Pedersdatter og bliver begravet på Læborg kirkegård den 19. oktober, samme dag som begge døtrene bliver døbt i kirken [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 115]. Kun en måned senere dør også den ene af døtrene, Birrete, og bliver begravet den 16. november. Sønnen Niels Lauridsen, farfar Johannes’ tipoldefar, er på dette tidspunkt 12 år gammel og har for anden gang i sit korte liv mistet sin mor.

 

 
Læborg Kirke, mit eget foto fra juni 2008. Runestenen foran kirken bærer følgende indskrift: ”Ravns
ætling huggede disse runer efter Thyra sin dronning.”
 

Som hårdtarbejdende alenefar er Laurids, ikke mindst af hensyn til børnene, nødt til at se sig om efter en ny ægtefælle, og det lykkes også – måske med venner og families hjælp – meget hurtigt. Den 27. december 1755 bliver han forlovet og den 13. februar 1756 gift med Kirsten Jepsdatter af Gammelby – og Laurids og Kirsten får i januar 1757 sønnen Jep og i april 1758 sønnen Mads. Parret får flere børn i løbet af 1760’erne, og vi finder efterfølgende Laurids Nielsen med hustruen Kirsten Jepsdatter f. 1728 i folketællingen 1787, hvor Laurits registreres som 67 år gammel og aftægtsmand, bosiddende i Drostrup og af erhverv ’Husmand og Tækker’.

 

Ribe, Malt, Læborg, Drorstrup Bye, , , FT-1787, C6444

Lauritz Nielsen 67 Gift Huusfader Huusmand, Aftægtsmand samt Tækker

Kirsten Jepsdatter 59 Gift Hans Kone

 

Hustruen Kirsten Jespdatter dør i 1791 som 62-årig – men for Laurits fortsætter livet til efter århundredeskiftet. Laurids Nielsen af Drostrup bliver begravet på Læborg kirkegård den 25. december 1801, og han er i følge kirkebogen på dette tidspunkt 82 år gammel. [Læborg 1786-1804, opslag 94].

 

Ribe, Malt, Læborg, Drorstrup By, , 6, FT-1801, B9194
Lauritz Nielsen 81 Enke Husfader Nyder aftægts af den foranførte gård
Else Marie Lauritzdatter 35 Ugift Hans datter
Kirsten Marie 2 Ugift Hendes datter, født uden ægteskab

  
Laurids Nielsen bliver gift med sin første hustru, Birrete Andersdatter, omkring 1742. Vielsen ses ikke i kirkebogen for Vejen-Læborg sogne, desværre heller ikke i sognene Andst, Gesten, Bække, Lindknud eller Folding. Kirkebogen for Malt sogn starter først i 1744. Sporet længere bagud til Birretes forældre ender derfor blindt.

 

Læborg kirke, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Laurids Nielsen og Birrete Andersdatter får i løbet af 1740’erne fire børn: Niels f. 1743, Anders f. 1745, Anders f. 1747 og Matz f. 1750. Den ældste søn, Niels Lauridsen f. 1743, er vores ane. Birrete Andersdatter dør som nævnt ovenfor fire måneder efter fødslen af Matz i 1750.

 

I modsætning til hustruen Birrete Andersdatter er Laurids Nielsen født og opvokset i Drostrup. Han bliver døbt den 16. august 1720, og i Læborg sogns kirkebog omtales han som ’Niels Madsens søn af Drostrup, Laurids". [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 4] Kirkebogen for Læborg sogn starter samme år i 1720, og optegnelsen om dåben af Laurids Nielsen er kun den tredje post i kirkebogen.

 

Læborg kirke, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Niels Madsen er i følge hjemmesiden ’elises-aner’ gift med Gunder Lauritsdatter. Niels Madsen f. 1669 og Gunder Lauritsdatter f. 1677 er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Da moderens efternavn er Lauritsdatter, er vores ane Laurits Nielsen opkaldt efter sin morfar.

 

Niels Madsen af Drostrup dør i 1741 og er i følge kirkebogen på dette tidspunkt 72 år gammel. Det betyder, at han er født cirka 1669. [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 75] Hustruen Gunder Lauritsdatter af Drostrup dør året efter i 1742 og er på dette tidspunkt 65 år gammel, det vil sige hun er født omkring 1677. [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 76]

 

Læborg kirke i maj 2016. [Mit eget foto]

 

Mads Knudsen af Drostrup.

 

Landsbyen Drostrup et par kilometer øst for Læborg kirke består i 1700-tallet af en lille samling gårde omkring en bred bygade. Da jeg i januar 2016 er i gang med at revidere afsnittene om anerne for Laura Marie Jensens mor Birgitte Hansdatter f. 1829, kommer jeg i kontakt med slægtsforsker Tessa Clausen, der selv nedstammer fra Bigitte Hansdatters storebror Niels Hansen f. 1811. Det betyder, at Tessa Clausen og jeg har fælles aner fra Birgitte og Niels' forældre Hans Nielsen f. 1783 og Frederikke Greidatter f. 1789 og længere tilbage i tiden.

 

Vi udveksler derfor oplysninger, og det er i den forbindelse, jeg bliver gjort opmærksom på dels bogen om Smidstrup sogns historie nævnt ovenfor, dels en bog om Læborg sogn, nemlig "Hærvej-sognet Læborg" udgivet af Valdemar Andersen i 1961. Bogen fortæller blandt andet detaljeret om historien for hver enkelt af sognets gamle gårde, herunder også gårdene i Drostrup, og bogen gør os faktisk i stand til udpege præcis den gård, hvor Niels Lauridsen - som senere grundlægger Lundgaard ved Vejen - er født i 1743.

 

Drostrup anno cirka 1750, gengivet fra Valdemar Andersens bog

"Hærvej-sognet Læborg" (1961). Vores gård er nr. 5. [side 113]

 

Valdemar Andersen omtaler 7 gårde i Drostrup med matrikelnumrene 3 til 9, og vores gård er nummer 5. Gården ejedes i 1599 af Ribe domkapitel og var i 1661 tillagt Niels Jørgensen Serup, der var sognepræst ved Ribe domkirke. Efter Serup måtte afstå gården til kongen, blev den en overgang sidst i 1600-tallet udlagt som såkaldt ryttergods. I 1720 blev gården solgt til Estrup. [Hærvej-sognet Læborg, side 116-117]

 

Fæsterne i perioden var fra omkring 1664 Mads Knudsen, der døde i 1703. Derefter sønnen Niels Madsen, som drev gården, indtil han omkring 1730 blev afløst af sin søn Laurids Nielsen.

 

Laurids Nielsen videregav på et tidspunkt gården til sønnen Anders Lauridsen, der døde kun 38 år gammel i 1785. Enken, Margrethe Andersdatter, blev derefter gift med Anders Hansen, som købte gården af herregården Estrup i 1801 og solgte den i 1812 til en Niels Hansen for 700 rdl.

 

Overdragelsen af gården fra Laurids Nielsen til sønnen Anders Lauridsen er formodentlig sket i løbet af 1770'erne. Som nævnt ovenfor er Anders Lauridsen født i 1747 og har altså været 30 år gammel i 1777. Det kan undre, at gården videregår til sønnen Anders Lauridsen. Det er vores ane Niels Lauridsen f. 1743, der er Laurids Nielsens ældste søn - men måske er Niels Lauridsen, da hans far beslutter at give gården videre, allerede i gang med sit eget efter at være blevet gift med Maren Hansdatter af Vejen i 1771.

 

Gård nr. 5 i Drostrup cirka 1955. [Valdemar Andersen "Hærvej-sognet Læborg" (1961)]

 

Der er ikke noget, der tyder på, at Niels Lauridsen har følt sig forbigået, da den fædrene gård overdrages til hans lillebror Anders. Da Niels Lauridsen i Vejen døber børnene Birgitte f. 1773, Christine f. 1777, Ingeborg f. 1779 og Ingeborg f. 1780, optræder Anders Lauridsen flere gange blandt fadderne. [Vejen 1759-1785 ny udgave, opslag 63 og 69]

 

De tre første fæstere i ovennævnte række - Mads Knudsen, Niels Madsen og Laurids Nielsen - er farfar Johannes' 4xtip, 3xtip og 2xtip oldefædre - og gården har altså været i slægten i cirka 150 år. Niels Madsen f. 1669 og Gunder Lauritsdatter f. 1677 er nævnt ovenfor som et af farfar Johannes' 32 3xtip oldeforældrepar, og med oplysningerne fra Tessa Clausen og Valdemar Andersens bog "Hærvej-sognet Læborg" kan vi tilføje et af hans 4xtip oldeforældrepar, Mads Knudsen d. 1703 og Ingeborg Rasmusdatter d. 1730. I forbindelse med begravelsen nævner kirkebogen om Ingeborg Rasmusdatter, at hun er af Drostrup og 89 år gammel, det vil sige hun er født i 1641. [Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 51]

 

I Læborg bogen nævner Valdemar Andersen et skifte, efter Laurids Nielsen har mistet sin hustru Birrete Andersdatter i 1750. I protokollen skrives om Laurids Nielsen "Omstændigheder ganske ringe. Ingen formue". Efterfølgende er det tilsyneladende gået bedre for bedriften, for senere bliver gården som nævnt i 1801 købt af Anders Hansen fra herregården Estrup til selveje og i 1812 solgt for 700 rdl. [samme, side 117]

 

Målebordskort fra cirka 1880. Gård nr. 5 ligger lige under D'et i bynavnet Drostrup. Klik på billedet for at se en større udgave. [Historiske kort på nettet, hkpn.gst.dk]

 

Billedet af landsbyen Drostrup er ændret meget siden illustrationen ovenfor fra Valdemar Andersens bog. Andersens bybillede viser gårdene og landsbygaden fra cirka 1700 til 1850. Efterfølgende er nogle af gårdene forsvundet, og den gamle brede landsbygade desværre gået i et med de tilgrænsende marker. Læborg-bogen fortæller, at der i både Læborg, Gammelby og Drostrup i gamle dage var en temmelig bred landsbygade kaldet forten.

 

Forte eller fægang var den plads i byen, hvor kreaturerne, byhjorden, samledes, og hvorfra dyrene blev drevet ud af byen på græs. Senere regnedes denne gadejord eller forte for fælles ejendom; den henlå gerne som en græsbevokset grønning, velegnet til samlingsplads og kunne forøvrigt også tjene andre formål. Fra Drostrup er fortalt: "- gaden var vel tre gange så bred som vejen nu, den kaldtes gyden, gadejord eller drivvej. Der var et stendige på hver side. Jorden benyttedes til mange slags; her blev skåret græstørv til mønningerne på taget, her lå stendynger, og her toges sand. Gårdene tog lidt efter lidt gadejorden i besiddelse, kun vejen blev tilbage. Stendigerne blev brudt ned". [samme, side 92]

 

 

Matrikelkort fra Drostrup anno 1850. Her ses både den brede landsbygade og gård nr. 5 til højre for forten. [Historiske kort på nettet, hkpn.gst.dk] Klik på billedet for at se en større udgave.

 

Den brede landsbygade må have været et fantastisk samlings- og mødested i gamle dage, både i forhold til arbejde og fritid. Forten eller fægangen minder om et torv i stil med en piazza i en italiensk middelalderlandsby. Her samles kreaturerne, før de drives på græs, her mødes folk på vej til og fra dagens dont, og her har der også været plads til at børnene kunne lege.

 

Moderne luftfoto af Drostrup. Vores gård nr. 5 ligger midt i billedet. Vejføringen er i se senere år ændret, men man kan se konturerne af den gamle vej syd for gård nr. 5. Til venstre for vejen op mod vejkrydset og Drostrupgård nord for dette vejkryds (gård nr. 3 i bykortet fra Andersens bog ovenfor) ses en række træer, som kan være en markering af den gamle brede landsbygade, forten. Klik på billedet for at se en større udgave.

 

Resterne af den gamle landsbygade - forten - i Drostrup, maj 2016. [Mit eget foto]

 

Som nævnt ovenfor var vores gård i Drostrup i slutningen af 1600-tallet udlagt som ryttergods. En ryttergård skulle i følge Læborg-bogen underholde en rytter, måske gårdfæsteren selv eller en lejet person. "Mads Knudsen, der beboede gården i mange år, var 1677 kommet i restance, hvorfor herredsfogeden Godske Hansen havde gjort udlæg hos ham. Dette medførte, at herredsfogeden blev indstævnet af regimentsskriveren Knud Pedersen, idet en rytterbonde i et sådant tilfælde blev "forsvaret" af det regiment, hvorunder han hørte. I 1686 var Mads Knudsen atter i restance denne gang til amtskriveren i Ribe. Han beklagede sig, at hans salshus var fordærvet, og han måtte nu bo under et skjul, dvs. under et tag. Mads Knudsen blev trods denne ynkelighed dømt til at betale. Han synes efter tingbogens vidnesbyrd at have været fremtrædende og efter omstændighederne ret velstillet". [samme, side 117]

 

Det er godt at vide. Vores aner Mads Knudsen, Niels Madsen, Laurids Nielsen og Niels Lauridsen har været ganske fremtrædende på denne egn i 1700-tallet.

  

  

Til højre gård nr. 5 i Drostrup, maj 2016. [Mit eget foto]


Maren Hansdatter af Vejen.

 

Vi vender igen tilbage til Niels Lauridsen, som i 1785 grundlægger gården Lundgaard ved Vejen. Niels bliver i 1771 gift i Vejen kirke med Maren Hansdatter af Vejen - og vi mangler i denne tråd af slægten at undersøge baggrunden for Maren.

 

Opslag nummer to i Vejen-Læborg kirkebog, der startes af præsten Niels-Jochum Bützow i 1720. Igennem hele resten af århundredet opbygges hvert opslag i kirkebogen efter denne overskuelige model. På den venstre side føres listen over døbte og på den højre side i to kolonner føres lister over henholdsvis trolovede & viede og begravede.
 

De to nabosogne Læborg og Vejen deler kirkebog og præst i 1700-tallet, og igennem en lang periode nyder jeg godt af, at kirkebogen er både generøs med oplysninger om faddere ved dåbshandlinger og andre detaljer og er ført med en enkel og stilfuld og en for tiden helt usædvanligt let læselig håndskrift. Det er i mange år præsten for Vejen-Læborg to sogne, Niels-Jochum Bützow, der fører kirkebøgerne, og Bützow lægger fra begyndelsen i 1720 en forbilledlig linje med hensyn til informationer og læsbarhed.

 

Hvert opslag i bogen er altid struktureret på samme måde. På den venstre side føres listen over døbte, og på den højre side i to kolonner føres lister over henholdsvis trolovede & viede og begravede. Jeg bøjer mig i støvet for kirkebogsførererne i Vejen-Læborg sogne i 1700-tallet. Tak for en fremragende indsats med kirkebøgerne.
 
En yderligere hjælp er, at vi her har fat i en gren af slægten, der igennem flere generationer bliver boende på den samme egn. Ligesom jeg ovenfor med få opslag finder Niels Lauridsens forældre i Læborg, er det på samme måde nemt også at få sat navne på hustruen Maren Hansdatters forældre.

 

Maren er født i juli måned 1748 som datter af Hans Simonsen i Vejen Bye. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 188]. Navnet på moderen er som sædvanlig ikke nævnt i forbindelse med dåben – men andre gange i kirkebogen, når Hans Simonsens hustru står fadder, skriver præsten hele navnet i kirkebogen – for eksempel i forbindelse med en dåb i november 1751: ”Hans Simonsens Hustru Kirsten Nisdatter”. [Vejen-Læborg 1720-1758 ny udgave, opslag 195].

 

Samme navn på Marens mor bliver bekræftet i listen over trolovede og viede i Vejen sogn. Hans Simonsen og Kirsten Nisdatter bliver gift i Vejen kirke den 24. juni 1746 – og er det fjerde af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Kirkebogen nævner ikke navne på forlovere, men skriver om dette par, at begge er ’af Vejen’. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 185]

 

Parrets første barn er datteren Maren Hansdatter f. 1747, som er vores ane. Efter Maren får parret Simon f. 1750, Nis f. 1754, Gunder f. 1755 og Gunder f. 1756. Hans Simonsen dør som 48-årig i 1771 og Kirsten Nisdatter som 62-årig i 1783, og begge begraves fra Vejen kirke. [Vejen 1759-1785, opslag 39 og 80]

  

Klip fra Vejen kirkebog 1720. Den allerførste dåb på den første side af den første kirkebog handler om farfar Johannes’ tiptip oldemor Kirsten Nisdatter. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 130].
 

Både Hans Simonsen og Kirsten Nisdatter er født og opvokset i Vejen sogn og optræder faktisk i dåbsregistret på de allerførste sider af kirkebogen, som starter i året 1720. Kirsten er født i 1720 og Hans i 1723. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 130 og 133]. Kirstens dåb er den allerførste optegnelse på den første side af den ældste kirkebog for Vejen sogn. Kirsten Nisdatters far er Nis Poulsen, som ergo er en af farfar Johannes’ 32 tiptiptip oldefædre. Blandt fadderne nævnes Pernille Bützow. Hun er præstens hustru og nævnes talrige gange blandt fadderne de næste mange år i kirkebogen. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 130]

 

Nis Poulsen er blevet gift før kirkebogen starter i 1720, så jeg blader fremad i kirkebogen for at se, om navnet på Nis Poulsens hustru bliver nævnt i forbindelse med en dåb eller andet. Både Nis Poulsen og 'Nis Poulsens Hustru' registreres ofte blandt fadderne, men de første mange år af kirkebogen er der ikke tradition for at nævne hustruernes fødenavne. Det fremgår, at Nis Poulsen og hustru ikke får flere børn efter Kirsten f. 1720, så begge er nok omkring 40 år på dette tidspunkt og dermed født omkring 1680.

 

Kilp fra Vejen kirkebog 1746: Nis Poulsens hustru Maren Jensdatter af Vejen

bliver begravet den 1. maj, 63 år gammel. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 184]

 

Da præsten fra omkring 1740 begynder at nævne navnene på hustruerne, optræder Nis Poulsens hustru ikke længere blandt fadderne. Navnet optræder først, da hun dør i 1746 og bliver begravet fra Vejen kirke den 1. maj. Her registreres hun som 'Nis Poulsens Hustru, Maren Jensdatter, af Vejen, 63 Aar gl.', dvs. hun er født omkring 1683. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 184]

 

Samme opslag i kirkebogen nævner trolovelsen mellem Hans Simonsen og Kirsten Nisdatter, kun en måned efter Kirstens mor er blevet begravet. Nis Poulsen dør i følge kirkebogen som 85-årig i 1770, det vil sige han er født omkring 1685. [Vejen 1759-1785 ny udgave, opslag 37] Nis Poulsen f. 1685 og Maren Jensdatter f. 1683 er yderligere et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældrepar.

 

Klip fra Vejen kirkebog 1752: Den 18. juni døbes Peder Simonsens datter af Vejen, Maren. fadderne: Cathrine Birgitte Bützow, Jørgen Simonsen, Nis Poulsen, Jens Jepsen og Hans Simonsens hustru Kirsten Nisdatter, alle af Vejen.  [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 196] 

 

Hans Simonsen f. 1723 og Kirsten Nisdatter f. 1720 bliver som nævnt gift i 1746, samme år som Kirstens mor Maren Jensdatter dør som 63-årig. Der er tre-fire unge mænd med efternavnet Simonsen i Vejen i disse år, og da Peder Simonsen døber datteren Maren i 1752 optræder Nis Poulsen sammen med Hans Simonsens Hustru Kirsten Nisdatter blandt fadderne. Barnet far Peder Simonsen er en bror til Kirsten Nisdatters mand Hans Simonsen.

 

Hans Simonsen er som nævnt født i 1723 og bliver døbt i Vejen kirke den 2. september 1723. Navnet på hans far er Simon Pedersen. [Vejen 1720-1758, opslag 10] Samme opslag i kirkebogen fortæller, at Simon Pedersen en måned før den nævnte dåb mister en søn ved navn Hans. Vores ane Hans Simonsen får altså samme navn som sin netop afdøde ældre bror, Hans.

 

En hjemmeside for ’elines aner’ oplyser i januar 2013, at navnet på Simon Pedersens hustru er Gunder Hansdatter. Simon Pedersen bliver begravet på Vejen kirkegård i 1752 og nævnes her at være 66 år gammel, det vil sige han er født i 1686. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 196] Gunder Hansdatter bliver begravet tre år senere i 1755 og er på dette tidspunkt 71, det vil sige hun er født i 1684. [Vejen 1720-1750 ny udgave, opslag 203]

 

Vejen gamle kirke og til højre nr. 98 og 96 i Nørregade. Kirken blev nedrevet i 1896.

 

Simon Pedersen 1686-1752 og Gunder Hansdatter 1684-1755 er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Kort før Hans Simonsens 71 årige mor Gunder Hansdatter bliver begravet på Vejen kirkegård i maj måned 1755, døber Hans Simonsen i Vejen kirke i marts 1755 en datter, som får navnet Gunder og dermed er opkaldt efter sin farmor. Barnet dør dog som spæd kun tre måneder senere. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 204]

 

Navnene på parret Hans Simonsen og Kirsten Nisdatters første børn er følgende:

 

Maren f. 1748

Simon f. 1750

Nis f. 1754

Gunder f. 1755

Gunder f. 1756

 

På klassisk vis er alle fire børn dermed opkaldt efter deres bedsteforældre, henholdsvis Nis Poulsen & Maren Jensdatter og Simon Pedersen & Gunder Hansdatter. Gunder f. 1755 dør som spæd samme år, men året efter får den næstfødte datter samme navn, Gunder. [Vejen 1720-1758 ny udgave, opslag 206]

 

Hermed har vi været omkring baggrundene for farfar Johannes’ tipoldeforældrepar Niels Lauridsen f. 1743 og Maren Hansdatter f. 1747. Niels Lauridsen stammer fra Drostrup i Læborg sogn og Maren Hansdatter fra nabosognet Vejen.

 

Niels Lauridsens nybyggergård Lundgaard ved Vejen, i dag center for musikproduktion, maj 2016. [Mit eget foto]


Farfar Johannes’ morfar, Jens Thomsen.
 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Efter således at have beskrevet baggrunden for farfar Johannes’ mormor, Birgitte Hansdatter, vender vi os imod Johannes’ morfar, Jens Thomsen født cirka 1828.

 

Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus, 9, FT-1870, C3582
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 42 Gift Husfader ?? Maltbæk Sogn,Ribe Amt
Birgitte Hansen 41 Gift Husmoder Overnævntes kone Veien Sogn,Ribe Amt
Frederikke Jensen 13 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Ane Tomine Jensen 10 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Laura Marie Jensen 7 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Thomas Jensen 5 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Anders Jensen 1 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt

 

Af folketællingen 1870 fremgår, at Jens Thomsen er født i Vejens nabosogn mod vest, Maltbæk eller blot Malt, og det samme bliver nævnt, da han og Birgitte bliver gift i Vejen kirke den 30. april 1852. Jens er i følge kirkebogen 25 år gammel, ’af Maltbæk’ og ’tjenende i Veien Præstegaard’. Forloverne er Birgittes far aftægtsmand Hans Nielsen af Lundgaard og hendes 11 år ældre storebror Gregers Hansen. [Vejen 1821-1859 ny udgave, opslag 113].

 

Ribe, Malt, Vejen, Vejen By, et Huus, 52, FT-1850, C6495

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Nielsen 67 Gift Aftægtsmand, Huusfader Her I Sognet [Vejen ]

Frederikke Greisdatter 62 Gift Hans Kone Gjesten Sogn, Ribe Amt

Birgitte Nielsen 21 Ugift Sypige, deres Børn Her I Sognet [Vejen]

Greis Hansen 32 Ugift Wæver, deres Børn Do [her i Sognet [Vejen ]]

 

Som tidligere nævnt overdrager Hans Nielsen i 1837 Lundgaard til sin ældste søn, Niels Hansen, og ved de efterfølgende folketællinger er Hans Nielsen derfor registreret som aftægtmand, bosiddende med hustruen og de sidste hjemmeboende børn i et hus på Vejen Mark. Ved tællingen i 1850 bor således både Birgitte og hendes storebror Gregers hos forældrene. To år senere bliver Birgitte gift med Jens Thomsen, og broderen Gregers Hansen er ved den lejlighed en af forloverne.

 

Klip fra Vejen kirkebog 1852: Ungkart Jens Thomsen 25 Aar af Maltbæk m.k. tjenende i Veien Præstegaard og Pige Birgitte Nielsen 22½ Aar af Lundgaard i Veien Sogn. Forlovere: Aftægtmand Hans Nielsen Lundgaard, Væver Gregers Hansen ibid. Gift den 30. April 1852. [Vejen 1821-1859 ny udgave, opslag 113]  

 

Som nævnt ovenfor i denne krønike får Jens Thomsen og hustruen Birgitte i følge folketællingerne mindst 7 børn efter vielsen i 1852: Hans f. 1852, Thomas f. 1854, Frederikke f. 1856, Ane Tomine f. 1859, Laura Marie f. 1862, Thomas f. 1865 og Anders f. 1869. Laura Marie er farfar Johannes' mor og vores ane.

 

Både Jens og Birgitte lever længe i huset på Lundgaard Mark i Vejen sogn. Jens dør som 89-årig den 11. juni 1917. Optegnelsen i kirkebogen fortæller, at han er født i Malt sogn som søn af arbejdsmand Thomas Thorsen og hustru Ulrikke af Maltbæk. [Vejen 1813-1820 ny udgave, opslag 207]

 

Thomas Jensen Thorsen og Ulrikke Jeremiasdatter af Maltbæk.

 

Jeg finder en Jens Tomsen, 7 år gammel i Malt sogn ved folketællingen 1834. Der er kun en Jens i sognet med efternavnet Thomsen/Tomsen, så der er ingen tvivl. Jens' far registreres her med efternavnet Jensen.
 
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, et hus, 50, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Tomads Jensen 42 Gift Indsidder, daglejer ved jordbrug
Ulrikke Jeremiasdatter 38 Gift Hans kone
Kjersten Maria Tomadsdatter 9 Ugift Deres barn
Jens Tomsen 7 Ugift Deres barn
Mette Maria Tomadsdatter 3 Ugift Deres barn
 
Ved den efterfølgende folketælling i 1840 er Jens Thomsen, 12 år gammel, i tjeneste hos gårdmand Anders Jensen i Maltbæk. Forældrene - med tre børn i huset - bor stadig i Maltbæk By.

 

Ribe, Malt, Malt, Maltbæk By, et Huus, 13, FT-1840, C8554
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Thomas Kristensen Thorsen 48 Gift Dagleier, Inderste og Almisselem
Olerikke Jensdatter 48 Gift hans Kone
Kirsten Marie Thomsdatter 15 Ugift deres Børn
Mette Marie Thomsdatter 8 Ugift deres Børn
Karen Mari Thomsdatter 6 Ugift deres Børn

 

Navnene er bogført upræcist - men det er tydeligt, at familien lever i meget små kår. Faderen Thomas Thorsen er 'Dagleier, Inderste og Almisselem'. 'Inderste' eller 'Indsidder' bruges i folketællingerne som en betegnelse for et individ eller en familie, der lejer sig ind i samme bolig som ejer eller fæster bor i, dvs. familien har blot haft et enkelt værelse eller højst to til deres rådighed.

 

Jeg åbner kirkebogen og finder i listen ’fødte af mandkøn’, at Jens Tomsen er døbt i Malt kirke den 17. juni 1827 som søn af indsidder Tomads Jensen og hustru Rikke Jeremiasdatter. Som faddere nævnes Kjersten Marie Jeremiasdatter, Christen Andersen, Maren Poulsdatter og Søren Jeremiasen. Fortnævnte og sidstnævnere må være søskende til barnets moder, Ulrike Jeremiasdatter. [Malt 1821-1842 ny udgave, opslag 10]

 

Jens’ far, Tomads Jensen, er i følge folketællingerne 1834 og 1840 ovenfor ’indsidder, daglejer og almisselem’ – altså i en noget anden indtægtsklasse end gårdmændene af Lundgaard på Johannes’ mor Laura Marie Jensens mødrene side. Tomads’ hustru har det flot klingende og meget usædvanlige navn Ulrikke Jeremiasdatter. Tomads Jensen født 1792 og Ulrikke Jeremiasdatter født 1797 er det andet af Johannes’ fire oldeforældrepar. Parret bliver gift i Malt kirke den 7. november 1823. [Malt 1821-1842 ny udgave, opslag 74]. De optræder som nævnt i folketællingen 1834, ligeledes i 1840, – og nævnes for sidste gang i folketællingen 1845.

 

Parret får mindst 4 børn: Kirsten Marie Thomasdatter, f. 1824, Jens Thomsen, f. 1827, Mette Maria Thomasdatter, f. 1831, Maren Thomsen, f. 1834.

 

 

Mit eget foto af Malt kirke, januar 2008.
 
Ribe, Malt, Malt, maltbæk by, et hus, 17 f2, FT-1845, C1250
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Thomas Jensen 53 Gift indsidder, daglejer Bekke sogn
Olerikke Marie Jeremiasdatter 51 Gift hans kone Her i sognet
Mette Marie Thomsen 14 Ugift deres børn Her i sognet
Maren Thomsen 11 Ugift deres børn Her i sognet
 
Parret har i 1845 været gift i 22 år og har stadig et par hjemmeboende børn, Mette Marie og Maren på henholdsvis 14 og 11 år. Den ældre søn (og farfar Johannes’ morfar) Jens Thomsen er 18 år og på tidspunktet for folketællingen i tjeneste hos pastor Fuglede i Vejen præstegård. Jens Thomsens far, Thomas Jensen, er ligesom ved folketællingen i 1834 elleve år tidligere daglejer, dog ikke længere som ved tællingen i 1840 tillige 'almisselem'. Livet for denne familie har været slidsomt og hårdt.

 

Thomas Jensen  dør i følge kirkebogen i december 1846 og står da opført som ’Tomas Jensen Torsen af Maltbæk, 52 Aar’. Hvad der ligger bag tilnavnet Thorsen (som også nævnes ved folketællingen 1840), oplyses ikke. [Malt 1843-1870 ny udgave, opslag 122]

 

Hustruen Ulrikke Jeremiasdatter registreres ved den efterfølgende folketælling i 1850 som 57 år gammel, enke, ’Inderste og Dagleier’ og som født ’Her i Sognet (Malt)’. Ti år senere er Ulrikke husholder for enkemanden Jens Iversen i Maltbæk.

 

Ribe, Malt, Malt, Maltbæk .....?? Mark, Huus, 22 F2, FT-1860, D5517

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Iversen 63 Enkemand Inderste. Huusfader Her i Sognet

Olerikke Jeremiasdatter 67 Enke Huusholder Her i Sognet

 

Efterfølgende fortæller kirkebogen, at Ulrikke dør som 78-årig i 1873. Hun registreres her som ’Ulrikke Kristine Jeremiasdatter, Husholderske for Indsidder Jens Iversen i Maltbækmark, Enke efter Thomas Jensen, død i Malt, 78 Aar’. [Malt 1871-1891, opslag 199]   
 
Jeremias Jensen Bruun og Kjersten Marie Jørgensdatter af Malt.
 
Ulrikke Jeremiasdatters navn er så usædvanligt, at jeg tænker, hun og hendes forældre må være lette at finde i folketællingen 1801, og det viser sig at holde stik. Der er kun én Jeremias på den relevante alder i hele Ribe amt, og han har en datter, der hedder Ulrikke.
 
Ribe, Malt, Malt, Sønderhedehuse, , 44, FT-1801, B9195
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Jensen 40 Gift Husbonde Husmand med jord
Kjersten Maria Jørgensdatter 50 Gift Hans hustru
Jens Jeremiasen 12 Ugift Deres barn
Jørgen Jeremiasen 10 Ugift Deres barn
Lotte Jeremiasdatter 5 Ugift Deres barn
Ulricka Jeremiasdatter 3 Ugift Deres barn

 

Jeg kigger efter Ulrikkes dåb i kirkebogen for Malt-Folding sogne, men desværre forgæves. Jeg finder dåben af datteren Lotte i 1792 - og i 1798 en optegnelse, der nævner dåben for Jeremias Jensens datter kaldet Maren, men ingen Ulrikke. [Malt 1787-1814 ny udgave, opslag 20 og 26]
 

Døbefonten i Malt kirke, juni 2008. Ulrikke Jeremiasdatter og hendes søskende er døbt her i 1790’erne og i årene lige efter 1800. [Mit eget foto].
 
Familiefaderen er husmand med jord, og Jeremias Jensen og Kjersten Maria Jørgensdatter er det tredje af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. Parret optræder også i folketællingen 1787 fjorten år tidligere, hvor de endnu ikke har fået børn, og deres alder oplyses at være henholdsvis 23 og 27 år. Jeg antager derfor, at Jeremias er født omkring 1763 og Kjersten Marie omkring 1759. Der er ingen oplysninger om fødested for nogen af de to, så jeg slår op i kirkebogen for Malt og Folding sogne for at se, om jeg kan finde dem der.

 

I forhold til den meget strukturerede kirkebog for Vejen-Læborg nævnt ovenfor er den tilsvarende annal for Malt og Folding i 1700-tallet en betydeligt mere uordnet rodebutik. Jeremias Jensen og Kjersten Marie Jørgensdatter er formodentlig blevet gift kort før folketællingen i 1787, men brylluppet ses ikke registreret i kirkebogen for Malt og Folding, måske fordi listen er defekt og mangelfuld for netop denne periode.

 

Jeg forsøger dernæst at finde de to personer i dåbsregistret, men ligeledes uden resultat. Jeg kigger siderne grundigt igennem, men kan alligevel ikke udelukke, at jeg måske har overset den ene eller den anden, måske begge. Men hverken Jeremias eller Kjersten Marie optræder heller i listen over konfirmerede i perioden 1770 til 1778. Meget tyder derfor på, at begge stammer fra et andet eller andre sogne end Malt og Folding.

 

Da jeg Googler på ’Jeremias Jensen Malt’ får jeg en henvisning til slægtssiden for Lisbeth Bak – og hun lister faktisk parret blandt sine 3xtip oldeforældre. Men heller ikke Lisbeth – som nedstammer fra Ulrikkes storesøster Lotte Jeremiasdatter f. 1792 – har fundet Ulrikke og Lottes forældre, så hjemmesiden er desværre ikke til megen hjælp. Dog er der oplysninger om dødstidspunkterne for begge, og jeg får bekræftet årstallene, da jeg slår efter i kirkebogen. Kjersten Marie Jørgensdatter dør som 46-årig i 1805, og Jeremias Jensen Bruun dør som 75-årig i 1838. [Malt 1787-1814 ny udgave, opslag 132, og 1821-1848 ny udgave, opslag 99]. Hvad der ligger bag tilnavnet Bruun, fortæller historien foreløbig ikke noget om.
 
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, Bredenberg, et hus, 62, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Matias Hansen 33 Gift Hmd. Snedker
Kjersten Maria Jeremiasdatter 26 Gift Hans kone
Jeremias Jensen 68 Gift Aftægtsfolk
Maren Sørensdatter 65 Gift Aftægtsfolk
 
Som det ses af folketællingen 1834 bor Jeremias Jensen og hans anden hustru Maren Sørensdatter på dette tidspunkt på aftægt hos datteren Kjersten Maria Jeremiasdatter og hendes familie. Datteren er født omkring 1808 og er opkaldt efter Jeremias Jensens første hustru, Kjersten Maria Jørgensdatter, der som nævnt dør i 1805. Men her slutter i denne omgang historien for denne gren af slægten. Da jeg ikke kender forældrene til hverken Jeremias Jensen f. 1763 eller Kjersten Maria Jørgensdatter f. 1759, mangler vi indtil videre oplysninger om det femte og sjette af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Jeremias Jensen af Wimmersböl.

 

Jeg kontakter i maj måned 2008 ovennævnte Lisbeth Bak, og efter nogle dage vender Lisbeth tilbage med nye oplysninger. Inspireret af min e-mail har hun – blandt andet med brug af Bruun efternavnet – søgt videre og har dels lokaliseret Jeremias Jensen i Vejen sogn, dels fundet dato og sted for vielsen af hans forældre...! Fremragende, tænker jeg selvfølgelig. Nu er der nogle nye spor at arbejde med.
 

Klip fra Vejen kirkebog 1781: I listen over årets konfirmander nævnes som nummer 3 ’Jeremias Michelsen – Jens Bruuns Stiftsøn i Skovhuset’. [Vejen 1759-1785, opslag 125].
 
Jeremias bliver konfirmeret i Vejen kirke i 1781. Han står opført med efternavnet ’Michelsen’, og kirkebogen oplyser, at han er ’Stiftsøn’ af Jens Bruun i Skovhuset, deraf de to efternavne, Jeremias anvender i sit voksne liv: Jensen Bruun. Nu kan vi finde Jeremias’ forældre i folketællingerne 1787 og 1801. Moderen er Charlotte Amalie Spormann født cirka 1787, og stedfaderen som sagt Jens Bruun.
 
Ribe, Malt, Vejen, Skovfoged Huuset, , , FT-1787, C6443
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Bruun 42 Gift Huusfader Skovfoged og Skytte
Charlotte Amalie Spormann 50 Gift Hans kone
Ole Christian Bruun 14 Ugift Deres Barn
Johanne Marie Bruun 9 Ugift Deres Barn
 

Herregården Estrup mellem Vejen og Brørup, juni 2008. [Mit eget foto]

 

Jens Bruun er skovfoged ved herregården Estrup midtvejs mellem Vejen og Brørup to-tre kilometer nord for Maltbæk og Malt kirke. Moderen Charlotte Amalie er selv ud af en skovfogedslægt og stammer så langvejs fra som Tørring sogn i Skanderborg amt, hvor hendes far – Johan Spormann – er skytte og skovfoged i 1730’erne og 1740’erne. Vi er så heldige, at der findes en stikordsafskrift af Tørring kirkebog fra denne periode, og det er derfor relativt nemt at danne sig et overblik over nogle af sammenhængene.
 

 

Klip fra kirkebogen i Tørring sogn, Skanderborg amt, 1770: ’Den 21. Dito (Juni) Jens Olesen Brun og Charlotte Amalia Sporman Copulerede. Begge Unge Folk.’ [Tørring 1721-1796, opslag 148].
 
Jens Bruun og Charlotte Amalie Spormann bliver troloveret den 19. januar og derefter gift den 21. juni i Tørring i året 1770 – på et tidspunkt, hvor han i følge folketællingerne ovenfor er 24-25 år gammel og hun omkring 33. [Tørring 1721-1796, opslag 146 og 148]. Da Jens Bruun senere nævnes som Jeremias’ stedfar, er det naturligt at formode, at sønnen Jeremias stammer fra Charlotte Amalies tidligere ægteskab – men der er noget, som ikke rimer. I kirkebogen opføres Jens og Charlotte Amalie i forbindelse med vielsen i 1770 med prædikatet ’begge Unge Folk’. Hvis Charlotte Amalie har været gift tidligere, og hendes første mand er død, vil hun normalt altid stå opført som enke i kirkebogen, men det er jo netop ikke tilfældet.

 

Måske er Jeremias derfor et såkaldt ’uægte barn’, født af Charlotte Amalie uden for ægteskab – som resultat af et forhold til en mand med fornavnet Michel, jfr. at Jeremias ved konfirmationen i 1781 står opført med Michelsen som efternavn. Hvis vi kan finde registreringen af Jeremias’ dåb i kirkebogen, kan vi få svar på dette – men det lykkes i første omgang ikke for hverken Lisbeth Bak eller mig. Jeremias er ikke født i Tørring-Åle og heller ikke i nogen af de omkringliggende sogne.
 

Moderne foto af Tørring kirke, Skanderborg amt.
 
Hvis det er rigtigt, at Jeremias er født uden for ægteskab, kan noget altså tyde på, at forældrene under hendes graviditet har sendt Charlotte Amalie på ’disket ophold’ et fjernere sted, og at hun har født barnet dér. Tørring kirkebog bekræfter, at Charlotte Amalie er født i 1737 – indskrevet i kirkebogen som ”Johan Skyttes Barn Amalie”. [Tørring 1721-1796, opslag 52].

 

Faderen kaldes i Tørring kirkebog skiftevis Johan Skytte og Johan Spormann ’af Tørring Skovhus’. Han og hustruen holder øjensynligt af fornemme og adeligt klingende pigenavne – og ud over Charlotte Amalie nævner kirkebogen en søster med navnet Hedvig Marie Elisabeth Johansdatter Sporman, som i 1757 bliver gift med Peder Nissen af Wimmersbul. Johan Spormann bliver gift med Kirsten Nielsdatter i Tørring kirke i 1725. Parret er et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Johan Spormann dør allerede i 1743. Kirsten Nielsdatter bliver derefter i 1744 gift med Jacob Jensen, som har overtaget skovfoged-hvervet efter Johan Spormann. Kirsten Nielsdatter dør i 1784 som 90-årig, det vil sige hun er født i 1694.

  

Mysteriet om Jeremias’ herkomst får lov at hvile i nogle måneder, men i slutningen af 2008 får min slægtsforskerkollega Lisbeth Bak den idé, at Charlotte Amalie måske kunne være rejst ned til sin søster Hedvig, der som nævnt ovenfor er blevet gift med en Peder Nissen fra Wimmersböl – for dér at føde barnet...? Wimmersböl ligger i Slesvig syd for den nuværende dansk-tyske grænse, og sognets kirkebøger er derfor ikke tilgængelige på danske arkivalieronline – men Rigsarkivet har mikrofiche med de sydslesvigske kirkebøger, og nu er der gevinst!

 

Jeremias bliver døbt den 12. maj 1764 som uægte søn af ”Amalia Johanns Tochter aus dem Kirchspiel Törring und Verwalter Jeremias Michelsen zu Samsöe”. [Wimmersböl, Süderlügum sogn, Südtondern, 1764] Hallo! Her har vi minsandten slægtens første eksempel på et vaskeægte ”uægte barn”, født af Charlotte Amalie Johansdatter Sporman på ’disket ophold’ hos søsteren Hedvig i Wimmersböl, Slesvig – og udlagt som barnets fader er forvalter Jeremias Michelsen af Samsø.

 

Oplysningerne rejser selvsagt en række nye spørgsmål: Hvis barnets fader er ’af Samsø’, hvordan og hvor har han og Charlotte Amalie så mødt hinanden? Hvorfor har de to unge ikke kunnet få hinanden, jfr. at Charlotte Amalie jo vælger at give sønnen samme fornavn, Jeremias, som hans kødelige far? Disse og andre spørgsmål står foreløbig hen i det uvisse... men det største mysterium, hvem der er Jeremias’ biologiske forældre, er hermed løst. Hans biologiske far er Jeremias Michelsen af Samsø.
 

Klip fra kirkebogen for Tranebjerg, Samsø. Her optræder Jeremias Michelsen fra Ørnslund som fadder ved en barnedåb i januar 1765. [Tranebjerg 1700-1782, opslag 285] Ørnslund er forvalterens bolig ved herregården Brattingsborg på Samsø. 
 
Jeremias Michelsen af Samsø.
 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Umiddelbart er det relativt nemt at lokalisere den Jeremias Michelsen zu Samsöe, der bliver udlagt som barnefader til Charlotte Amalie Spormanns søn Jeremias f. 1764. Navnet Jeremias Michelsen optræder i samme periode flere gange i kirkebøgerne på Samsø, både i Besser sogn og i Tranebjerg sogn, og de fleste gange knyttes navnet til stedet Ørnslund, som er forvalterboligen på herregården Brattingsborg nær øens sydkyst.

 

Ved en dåbshandling i Tranebjerg kirke i august 1764 nævnes blandt fadderne såvel en forvalter Michelsen som en Mons. Jeremias Michelsen – og noget kunne derfor tyde på, at det er Jeremias Michelsens far, der er forvalter på Ørnslund.

 

Ved at google på ’forvalter Michelsen Ørnslund’ får man en henvisning til et citat fra Samsø gods skifteprotokol 1754-69, hvori det nævnes, at ”Anno 1755 dend 19 september blev foregaaende lovlige skeedt tillysning ved Samsø Birketing og andre vedbørlige steder, foretaget Registrering og Vurdering samt skifte og Deeling efter Standsvend Jens Berthelsen Smed i Kolby, imellem hans efterladte enke Margrethe Mortensdatter og deres udi ægteskab sammenavlede børn. 1 datter Bodil 14 år, 1 do. Mette Christine (ane nr. 105) 13 år, 1 do Schulst 10 år, 1 do Meren 5 år. Til dette Skifte at forrette indfandt sig paa det Høje Herskabs Vegne Forvalter Rasmus Michelsen af Ørnslund tillige med de 2de af Retten udmeldte Vurderingsmænd, naunlig Jens Pedersen af Kolby og David Jacobsen Sann af Brundby”. [Samsø gods skifteprotokol 1754-69 side 85] Jeremias Michelsens far er altså Rasmus Michelsen, der her i 1755 og nogle år frem er forvalter på Ørnslund ved Brattingsborg gods.
 

Målebordskort fra midt i 1800-tallet. Forvalterboligen Ørnslund i skovbrynet sydøst for Brattingsborg er på dette tidspunkt i historien en firelænget gård.
 
Der er ikke noget i kirkebøgerne, der tyder på, at hverken Jeremias eller hans far Rasmus er født på Samsø. Ved hjælp af Google finder Lisbeth Bak og jeg en artikel om Karise Kro, hvor det nævnes, at ”25 år senere træffer vi kromand Rasmus Michelsen, der i 1747 afgav forpagtningen til sin efterfølger Søren Sørensen”. Den Rasmus Michelsen, som nogle år senere er forvalter på Ørnslund har altså måske en baggrund som kromand i Karise på Sjælland.

 

Karise kirkebog fortæller, at Rasmus Michelsen og hustruen Karen Sørensdatter i perioden fra 1736 får en række børn – Michel født 1736, Hermann født 1741 og, heureka, Jeremias født 1743 og døbt i kirken den 17. juni samme år! [Karise 1681-1745, opslag 130]
 

Klip fra Karise kirkebog 1743: ”Manddagen d 17 Junii blev Monsieur Michelsen i Karise Kro hans hjemmedøbte Søn Jeremias konfirmeret i Kirken. Madame Qvistgaard på Gisselfeld bar Barnet”. [Karise 1681-1745, opslag 130]
 
Den, der har gjort disse bemærkelsesværdige opdagelser, er omtalte Lisbeth Bak – som jo også opsporede dåben af Jeremias Jensen Bruun i Wimmersböl, se ovenfor. Navnesammenfaldene kunne principielt være tilfældige, og Lisbeth Bak har derfor efterkontrolleret sammenhængene og i blandt andet Samsø birks justitsprotokol 1757-1776 fundet beviser for, at tolder og forvalter Rasmus Michelsen på Samsø er den samme person som kromanden i Karise.

 

I 1758 nævnes forvalter Rasmus Michelsen i protokollen, og det anføres, at på hans vegne mødte ”fuldmægtig Søren Hiort af Ørnslund”. Samme Søren Hiort betegnes som ”forvalterens stedsøn” – og det passer fuldstændig med de oplysninger om kromanden i Karise, som Lisbeth Bak har fundet i kirkebogen. Kromandens hustru Karen Sørensdatter har en søn af første ægteskab, der bærer navnet Søren Hiort.

 

Senere i samme justitsprotokol fremgår det, at forvalter Rasmus Michelsen omkring 1763 til 1765 flere gange lader sig repræsentere ved sin søn Jeremias Michelsen – og alt i alt er der så mange sammenfald, at de ikke kan være tilfældige. Kromanden Rasmus Michelsen i Karise og forvalter Rasmus Michelsen på Samsø er en og samme person. Jeremias Michelsen er dermed, uden nogen tvivl, født i Karise på Sjælland i 1743 – og hans forældre er Rasmus Michelsen født 1708 og Karen Sørensdatter født cirka 1710. Dette par er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Rasmus Michelsen bliver begravet i Besser kirke den 28. januar 1782, i følge kirkebogen ”gl. 73 Aar og 9 Maaneder”. [Besser 1700-1788, opslag 452]
 
 
Forvalterboligen Ørnslund ved herregården Brattingsborg på Samsø. Jeg besøgte stedet på en cykeltur i juni måned 2009 – og hele billedserien fra turen kan ses her: Ørnslund og Samsø 2009
  
Navnet Jeremias Michelsen er usædvanligt, og ved folketællingerne 1787 og 1801 optræder i hele kongeriget kun én eneste person med dette navn, og han bor i begge tilfælde i København og er gift med en kvinde ved navn Anne Katrine Kalkou.
  
Kbhv, København (Staden), Vester Kvarter, , Nytorv 137, 669, FT-1787, C2170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Michelsen 45 Gift Hosbond Copiist
Anna Katrine Kalkou 38 Gift hans Kone
Karen Maria 15 Ugift deres Datter
Anna Kirstine Avelqvist 15 Ugift Tienestepige
  
Alderen på 45 år passer med fødeåret 1743 – så sandsynligvis er dette den samme person, som vi tyve år tidligere fandt på Samsø, og som er far til Charlotte Amalie Spormanns søn, Jeremias Michelsen II.

 

Jeremias Michelsen I forlader Samsø omkring 1765 og bliver i følge Family Search i marts 1767 i Vor Frue Kirke, København, gift med Anne Cathrine Kalchaw. I den forbindelse omtales Jeremias som forvalter på godset Gjorslev i Stevns Herred, kun få kilometer fra fødebyen Karise. Efterfølgende benævnes han ved folketællingen 1787 som Copiist og i 1801 som Assistent. Sandsynligvis har Jeremias en administrativ uddannelse som bogholder eller lignende.

 

Hele historien om Jeremias Michelsen er et af denne krønikes mest markante eksempler på tilfældets mystik. Karen Sørensdatter Hiort af Karise bliver i 1732 gift med Søren Hansen f. 1685. Søren Hansen dør imidlertid som kun 49-årig to år senere, i 1734 – og året efter gifter Karen Sørensdatter sig for anden gang, nu med 26-årige Rasmus Michelsen – med hvem hun får sønnen Jeremias Michelsen f. 1743. I 1747 afgiver Rasmus Michelsen forpagtningen af Karise Kro og får en stilling som forvalter ved Brattingsborg gods på Samsø. Familien er nu bosiddende på gården Ørnslund tæt ved herregården.

 

Ved flere lejligheder i perioden 1763 til 1765 lader forvalter Rasmus Michelsen sig repræsentere ved sin unge søn, Jeremias Michelsen, blandt andet – er der meget, der tyder på – i forbindelse med en rejse til Jylland. Her møder den kun 20-årige Jeremias hos skovfoged Johan Spormann i Tørring sogn den 25-årige kvinde Charlotte Amalie Spormann, med hvem han har et kortvarigt forhold. Forholdet resulterer i et barn, født uden for ægteskab – og barnet får ved dåben i Wimmersböl, Slesvig, samme navn – Jeremias Michelsen – som den far, han sandsynligvis aldrig kommer til at møde.

 

Seks år senere bliver lille Jeremias’ mor, i Tørring Jylland, gift med Jens Olesen Bruun, og omtrent samtidig bliver Jeremias’ far, i København, gift med Anne Katrine Kalkau. Hvis ikke den unge kvinde Charlotte Amalie Spormann var faldet for ungersvenden Jeremias Michelsen fra Samsø, og hvis ikke forholdet havde resulteret i sønnen Jeremias – ja, så havde verden været foruden en Ulrikke Jeremiasdatter f. 1797, uden en Jens Thomsen f. 1827, uden en Laura Marie Jensen f. 1862, og uden de ni sønner og døtre, Laura Marie får med Jørgen Jensen Dinnesen – og dermed uden min farfar, Johannes, og alle hans børn og børnebørn, inklusive mig selv.
       
Tilbage til Jeremias Jensen Bruun.
  

Udsnit fra Vejen kirkebog, da unge Jeremias Michelsen II bliver konfirmeret i 1781: ”Jeremias Michelsen – Jens Bruuns Stiftsøn i Skovhuset”. [Vejen 1759-1785, opslag 125].
 
Efter i 1764 i Wimmersböl at have født sønnen Jeremias, rejser Charlotte Amalie Spormann nogen tid senere tilbage til Tørring, hvor hun i 1770 bliver trolovet og efterfølgende gift med Jens Bruun – og i fortsættelsen er der ingen tvivl om, at Jens Bruun i hele Jeremias’ opvækst er hans reelle far. Jeremias opføres som Jens Bruuns ’Stiftsøn’ i forbindelse med konfirmationen, og efterfølgende tager han begge Jens’ navne, dropper efternavnet Michelsen, og kalder sig Jeremias Jensen Bruun.

 

Efter brylluppet i 1770 bor Jens Bruun og Charlotte Amalie Spormann i en periode i Tørring sogn, hvor Jens arbejder ved Tørring Skovhus. Sønnen Ole bliver født i 1771, men dør som spæd kun ti uger gammel samme år. Efterfølgende flytter parret til Vejen, hvor Jens bliver skytte og skovfoged ved herregården Estrup, og hvor børnene Ole Christian og Johanne Marie bliver født i henholdsvis 1773 og 1777. Tre øvrige børn, en søn og to døtre født i henholdsvis 1776, 1778 og 1782, dør alle som spæde. Jens Olesen Bruun (stedfar) født 1745 og Charlotte Amalie Spormann født 1737 er det femte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar, dog nu med den tilføjelse, at den biologiske tiptip oldefar i denne gren af slægten er Jeremias Michelsen af Samsø.
 
Ribe, Malt, Vejen, Skovhuset, , 42, FT-1801, B9196
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Bruun 55 Gift Husfader Skovfoged og husmand med jord
Charlotte Amalia Spormann 65 Gift Hans kone
Ole Mortensen 25 Gift Deres svigersøn Gevorben recrut
Johanne Marie Bruun 23 Gift Hans kone    
 

Mit eget foto fra juni 2008 af det nyrestaurerede Estrup Skovhus ved landevejen mellem Vejen og Brørup. Her boede Jens Bruun og Charlotte Spormann, da Jens omkring år 1800 var skovfoged ved herregården Estrup.
 
Ved folketællingen 1801 arbejder Jens Bruun fortsat som skovfoged og er sammen med hustruen Charlotte Amalie bosiddende i Estrup Skovhus i Vejen sogn. I husstanden bor endvidere den voksne datter Johanne Marie Bruun og hendes mand, Ole Mortensen. Noget kan altså tyde på, at dette unge par er ved at blive kørt i stilling til at overtage bedriften. Charlotte Amalie er som 65-årig ved at være oppe i alderen – og hun dør i 1812 og noteres i kirkebogen som ’Jens Bruuns Hustru Charlotte Amalie 84 Aar gl.’ Alderen er forkert, hun er kun omkring 75 på dette tidspunkt. [Vejen 1805-1814, opslag 66].

 

Med henblik på at opspore en skifteprotokol har Lisbeth Bak gennemsøgt kirkebogen for at finde dødsåret for Jens Bruun, men øjensynligt er Jens ikke begravet i Vejen sogn. Ved den efterfølgende folketælling i 1834 bor omtalte datter Johanne Marie Bruun – nu som 56-årig enke på aftægt – stadig i Skovhuset. Det bekræfter, at det sandsynligvis er Johanne Marie og hendes mand, der har overtaget bedriften efter Jens Bruun og Charlotte Amalie – men som sagt, vi har ikke fundet skifteprotokollen...  

 

Jeremias Jensen Bruun flytter som knap 10-årig omkring 1772 med forældrene til Vejen, bliver konfirmeret som 18-årig i Vejen i 1781, og løber fire-fem år senere ind i pigen Kjersten Marie Jørgensdatter. Parret bliver gift og bosætter sig i Maltbæk, hvor de i perioden fra 1789 i Malt kirke døber børnene Jørgen f. 1789, Charlotte Amalie f. 1791, Lotte f. 1792, Ulrikke f. 1796 og Maren f. 1798. Ved de fleste af dåbshandlingerne optræder Jeremias’ stedfar Jens Bruun under navnet Jens Skytte blandt fadderne, og ved dåben i 1798 er det ’Jens Skyttes Datter’, der bærer barnet. [Malt 1787-1814, opslag 23].
 

Mit eget foto fra juni 2008 af Malt kirke.
 
Én ting er både underlig og irriterende. Ulrikkes navn optræder ikke i dåbsregistret for Malt i perioden 1789 til 1801, selv om vi ved, hun må være døbt i Malt kirke omkring 1796. Enten har præsten glemt at notere dåben – eller hun er muligvis blevet døbt i et andet sogn. Efter forgæves at have gennemsøgt dåbsoptegnelserne for nabosognene Folding, Føvling, Brørup, Læborg og Vejen hælder jeg mest til den første mulighed – men underligt er det. Og det er ekstra irriterende, fordi vi jo ved med sikkerhed fra folketællingen 1801 og mange senere registreringer, at navnet er Ulrikke, og at hun er født omkring 1796 eller 1797. Hun optræder heller ikke i listen over konfirmerede i Malt sogn, men det er der dog en forklaring på. Af kirkebogs-afskrifterne på lokalarkiverbillund.dk fremgår, at Ulrikke Jeremiasdatter – i tjeneste hos Jeppe Sørensen i Thuesbøl ved Brørup – bliver konfirmeret i Lindknud kirke som 17-årig i april 1713, dvs. hun er født i 1796.

 

I mange andre sammenhænge kunne den omstændighed, at Ulrikkes navn ikke optræder i dåbsregistret, godt give anledning til usikkerhed om hele sammenhængen mellem de to generationer i slægten – men dels er navnene (både Jeremias og Ulrikke) så usædvanlige, at forbytninger ikke er mulige (faktisk tror jeg, at kombinationen af de to navne, Ulrikke Jeremiasdatter, er unik for hele Danmarkshistorien), dels bekræfter både folketællingen i 1801 (nedenfor) og en række andre optegnelser i kirkebogen, at det er de rigtige personer og sammenhænge, vi har fat i. Hver gang, Ulrikke og hendes mand Thomas Jensen – efter de bliver gift i Malt i 1723 – fører et barn til dåben optræder et eller flere af Jeremias Jensens øvrige børn, dvs. Ulrikkes søskende, som faddere – og ved dåben af datteren Mette Marie i 1730 optræder også gamle Jeremias Jensen himself som 67-årig blandt fadderne. [Malt 1821-1842, opslag 8, 30 og 35].

 

Sammenhængen er altså hævet over enhver tvivl, men det er irriterende ikke at have fødsels- og dåbstidspunktet for Ulrikke sort på hvidt.
 
Ribe, Malt, Malt, Sønderhedehuse, , 44, FT-1801, B9195
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Jensen 40 Gift Husbonde Husmand med jord
Kjersten Maria Jørgensdatter 50 Gift Hans hustru
Jens Jeremiasen 12 Ugift Deres barn
Jørgen Jeremiasen 10 Ugift Deres barn
Lotte Jeremiasdatter 5 Ugift Deres barn
Ulricka Jeremiasdatter 3 Ugift Deres barn 
 

Klip fra Malt kirkebog 1830: Thomas Jensen og Ulrikke Jeremiasdatter døber datteren Mette Maria – og blandt fadderne nævnes Kjersten Maria Jeremiasdatter (født 1808 og opkaldt efter Jeremias’ første hustru, Kjersten Maria Jørgensdatter, som dør i 1805) – og Jeremias Jensen himself. [Malt 1821-1842, opslag 35].
 

Kjersten Marie Jørgensdatter af Aatte i Føvling sogn. 

 

Jeremias og Kjersten Marie er ikke gift i Malt kirke, og den ældste søn Jens f. cirka 1787 er heller ikke døbt i dette sogn. For at komme på sporet af baggrunden og forældrene for hustruen Kjersten Maria Jørgensdatter er det vigtigt at finde vielsen – og her er der kun en vej fremad, nemlig at gennemsøge copulationsoptegnelserne i andre relevante sogne et for et. Vi ved fra folketællingen 1787, hvor parret bor i Malt, at de må være blevet gift kort før dette tidspunkt, formodentlig i 1785 eller 1786. Jeg slår op i kirkebogen for Vejen-Læborg og dernæst i bøgerne for sognene syd for Kongeåen – Sønder Hygum, Lintrup, Hjerting, Skrave og Skodborg – men uden resultat. Dernæst kigger jeg i registrene for sognene nord og vest for Malt – Brørup, Holsted og Føvling – og i Føvling er der gevinst.
 

Ano 1786 blev Jeremias Bruun fra Estrup Skovhus og Kirsten Maria Jørgensdatter af Aatte Despenseret den 27. Januar. [Føvling 1774-1813 ny udgave, opslag 158].

 

Jeremias Bruun og Kjersten Maria Jørgensdatter bliver trolovet den 27. januar og gift i Føvling kirke den 28. februar 1786. [Føvling 1774-1813 ny udgave, opslag 158-159]. Brudgommen er i følge trolovelses-optegnelsen ’fra Estrup Skovhus’ (hvor Jeremias’ far jo er skovfoged), og bruden oplyses at være ’af Aatte’, som er en lille flække med syv huse et par kilometer øst for Føvling kirke.

 

Klip fra Føvling kirkebog 1786: ’Den 28. Februar blev Jeremias Bruun og Kjersten Maria Jørgensdatter af Aaatte Copuleret’. [Føvling 1774-1813 ny udgave, opslag 159]. 

 

 Nu må det være muligt at finde Kjersten Marias forældre. Ud fra aldersangivelserne i folketællingerne er hun født omkring 1758. Jeg leder først nogle år bagud fra dette tidspunkt og dernæst fremad – og det viser sig nu, at Kjersten Marie bliver døbt i Føvling kirke den 15. februar 1761. [Føvling 1758-1772 ny udgave, opslag 6].
 

Klip fra Føvling kirkebog 1761: ’Den 15. Februar blev Jørgen Jacobsens Pigebarn
af Aatte døbt og kaldet Kiersten-Marie’. [Føvling 1758-1772 ny udgave, opslag 6].
 
Hendes far er Jørgen Jacobsen af Aatte. Hvis hendes forældre lever længe nok, kan vi måske få flere detaljer om begge i folketællingen 1787 – og det viser sig heldigvis at være tilfældet.
 
Ribe, Malt, Føvling, Aatte by, En gaard, 8, FT-1787, A1408
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 40 år gift hosbonde bonde og selvejer
Else Sørensdatter 31 år gift hans kone madmoder
Søren Jensen 3 år ugift deres søn
Maren Jensdatter 1 år ugift deres datter
Jens Andersen 24 år ugift tjenestekarl vanfør
Anne Christensdatter 14 år ugift tjenestepige
Jørgen Jacobsen 80 år gift hosbondens fader aftægtsmand
Maren Jensdatter 64 år gift hosbondens moder
     

Kjesten Marias forældre – Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter – er henholdsvis 80 og 64 år gamle og bor på aftægt hos sønnen Jens Jørgensen og hans familie på slægtsgården i Aatte by. Husbonden er ’bonde og selvejer’ og driver en af de lidt større gårde i landsbyen. Jørgen Jacobsen født omkring 1710 og Maren Jensdatter født 1723 er det sjette af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Et kig dybere i kirkebogen viser, at parret bliver gift i Føvling kirke den 28. oktober 1746. Brudgommen står da opført som enkemand, og Maren Jensdatter er altså Jørgen Jacobsens anden hustru. Optegnelsen fortæller desuden, at Maren Jensdatter er Jens Bendixens ældste datter af Aatte. [Føvling 1703-1758 ny udgave, opslag 132]

 

I listen over begravede fortæller kirkebogen, at Jørgen Jacobsens første hustru Maren Pedersdatter dør som kun 31-årig i juni måned 1746. [Føvling 1703-1758 ny udgave, opslag 104]

 

 

Mit eget foto fra juni 2008 af Føvling kirke, Ribe amt. 

 

Da jeg googler på navnene Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter støder jeg på en hjemmeside kaldet friis-andreasen.dk. Her oplyses, at Maren Jensdatter er født i 1727 som datter af Jens Bendixen og hustruen Mette Andersdatter af Aatte. Dette par er altså yderligere et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældrepar.

 

Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter får i følge samme hjemmeside i alt 7 børn:

*Jens Jørgensen, f. 1747

*Maren Jørgensdatter, f. 1748

*Mette Jørgensdatter, f. 1753

*Peder Jørgensen, f. 1755

*Peder Jørgensen, f. 1757

*Kirsten Marie Jørgensdatter, f. 1760

*Ane Margrethe Jørgensdatter, f. 1763

 

Vores ane Kirsten Marie Jørgensdatter er altså parrets sjette barn. Jørgen Jacobsen dør som 82-årig i 1789, og Maren Jensdatter som 72-årig i 1800, dvs. Jørgen er født i 1707 og Maren i 1727. [Føvling 1786-1814 ny udgave, opslag 137 og 145] Friis-Andreasen hjemmesiden har mange oplysninger om netop anerne til farfar Johannes' oldemor Ulrikke Jeremiasdatter, og det er tydeligt, at nogle af oplysningerne - dog uden kildeangivelse - er fundet i nærværende krønike, 'Tilfældets mystik'.

 

Blandt andet nævnes, at Jeremias Jensen Bruun bliver døbt i Wimmersböl den 12. maj 1764 som søn af det ugifte par Charlotte Spormann og Jeremias Michelsen.  Den oplysning tror jeg ikke, Erling Friis Andreasen havde fundet uden Lisbeth Baks ovennævnte store detektivarbejde. Generelt virker oplysningerne på den nævnte hjemmeside dog pålidelige og veldokumenterede.

 

 

Føvling kirke i juni 2008, mit eget foto.

 

Jørgen Jacobsens hustru Marens Jensdatter er som nævnt født i 1727 som datter af Jens Bendixen af Aatte.  [Føvling 1703-1758 ny udgave, opslag 52]

 

Jens Bendixen bliver gift første gang med Maren Hansdatter f. 1694. Sammen får dette par to børn, nemlig Maren f. 1722 og Maren f. 1724. Begge dør som spæde, og i 1726 dør også hustruen, kun 26 år gammel. Samme år bliver Jens Bendixen gift for anden gang, nu med Mette Andersdatter f. 1708. [Føvling 1703-1758, opslag 129] Sammen med den nye hustru får Jens i de næste år i alt 10 børn:

 

*Maren Jensdatter, f. 19. okt. 1727

*Lucia Jensdatter, f. jan. 1731

*Else Jensdatter, f. jun. 1733

*Anders Jensen, f. feb. 1736

*Bendix Jensen, f. Jan 1739

*Margreta Jensdatter, f. jun. 1741

*Anne Jensdatter, f. mar. 1744

*Niels Jensen, f. aug. 1746

*Jens Jensen, f. feb. 1749

*Karen Jensdatter, f. nov 1752.

 

Jens Bendixen dør som 58-årig i 1757 og er altså født i 1699. [Føvling 1703-1758 ny udgave, opslag 110] Mette Andersdatter dør som 63-årig i 1771 og er født i 1708. [Føvling 1758-1772 ny udgave, opslag 32] Jens Bendixen f. 1699 og Mette Andersdatter f. 1708 er som nævnt yderligere et af farfar Johannes' 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Vores ane Maren Jensdatter er den førstefødte i Jens Bendixens ægteskab med Mette Andersdatter.

 

Maren Jensdatters ægtemand Jørgen Jacobsen f. 1707 er tilsyneladende ikke døbt i Føvling kirke, og vi har ikke umiddelbart noget spor i forhold til at finde navnene på hans forældre. Heller ikke hjemmesiden for Friis Andreasen har noget bud på dette.

 

Mit eget foto fra juni 2008 af Føvling kirke, Ribe amt.
  
Omkring parret Jeremias Jensen Bruun og Kjersten Marie Jørgensdatter har vi at gøre med en spændende gren af slægten. Der sker nogle dramatiske skift – for begge – inden for en kort årrække. Jeremias’ familie flytter fra Tørring i Skanderborg Amt til Vejen i Ribe Amt, det er mange mil på en gang. Han og Kjersten Marie møder hinanden henholdsvis 22 og 24 år gamle i Føvling og bliver gift dér i 1786. Samme år får parret sønnen Jens – som bliver døbt i Brørup, et stykke nord for Føvling. Og allerede året efter, ved FT-1787, er parret flyttet fra Thuesbøl i Brørup sogn til Malt, hvor de efterfølgende børn bliver født. Livet har ikke været nogen dans på roser, tror jeg, for dette par.

 

Ved lejlighed laver jeg en ekskursion til Føvling, Aatte, Brørup og Malt og tager nogle billeder. At dømme efter mit topografiske atlas kunne Aatte og området, der kaldes Aatte Bjerge, godt være et flot sted ved Kongeåen...   
 

Fra en cykeludflugt i juni 2008. Vejen vestpå mod Aatte og Føvling.
   
Jens Thomsen og Mette Sørensdatter af Bække.
 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Nu er det på tide at kigge nærmere i kortene for Ulrikke Jeremiasdatters mand, Tomads Jensen. Han er i følge folketællingen 1845 født i Bække sogn lidt nord for Vejen i Anst herred – og blader vi bagud i tællingerne finder vi ham også så langt tilbage som 1801. Der er kun én Tomads/Thomas/Tomas Jensen på omkring den rigtige alder i hele Andst herred, og han bor med sin familie i netop Bække sogn.
 
Ribe, Anst, Bække, Asbo Bye, , 20. fam, FT-1801, B8994
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 40 Gift Mand Jordløs Huusmand og landsoldat
Mette Sørensdatter 39 Gift Hans Kone
Karen Jensdatter 17 Ugift Deres Børn
Søren Jensen 11 Ugift Deres Børn
Thomas Jensen 8 Ugift Deres Børn
Jens Jensen 4 Ugift Deres Børn
Hans Jensen 2 Ugift Deres Børn
 
Faderen er husmand uden jord og tillige landsoldat. Familien bor et sted, der hedder Asbo, et par kilometer syd for Bække. Thomas Jensens forældre, Jens Thomsen født 1761 og Mette Sørensdatter født 1762 er det fjerde af Johannes’ 8 tipoldeforældrepar – og dermed det sidste på hans mors side.

 

En afskrift af Bække sogns kirkebøger i perioden 1718 til 1814 er tilgængelig på horsboel.dk, og det er til stor hjælp i det videre søgearbejde. Jens Thomsen og Mette Sørensdatter bliver gift i Bække kirke den 1. juli 1782:
 
1781 d. 9 okt. trolovedes ungkarl Jens Thomsen af Asbo og pigen Mette Sørensdatter af Bække. Forlovere: Thomas Jensen, Mads Pedersen, Peder Sørensen, Claus Lassen. Copulerede i Bække kirke d. 1 jul. 1782.
 

Asbo, Bække sogn, juni 2008.
 
Selv om Jens Thomsen angives at være ”af Asbo”, som ligger i Bække sogn, ser han ikke ud til at være døbt i sognet. Han findes hverken i dåbsregistret eller listen over konfirmerede. Måske er den førstnævnte af forloverne, Thomas Jensen (et navn, som heller ikke optræder i Bække sogns kirkebog i den relevante periode), i virkeligheden Jens’ far...? Vi ved fra folketællingen ovenfor, at Jens som 40-årig i 1801 må være født omkring 1761 – men hans dåb og dermed navnene på hans forældre skal måske findes i et af nabosognene.
 

Moderne kort over egnen omkring Bække, Asbo, Læborg og Vejen. Vi ser også mange af de øvrige lokaliteter fra de foregående afsnit – Malt, Maltbæk, Drostrup, Gjesten og Andst. [Kort fra Fund og fortidsminder]. 

  

Da Bække sogns kirkebog findes i afskrift på nettet og dermed er søgbar, prøver jeg, om en gennemgang af alle dåbshandlinger for parret Jens Thomsen og Mette Sørensdatter kan hjælpe. Parret får i alt syv børn i perioden 1784 til 1803 – Karen f. 1784, Søren f. 1788 (dør som spæd), Søren f. 1790, Thomas f. 1793, Jens f. 1797, Hans f. 1799 og Anna f. 1803.
 
1784 d. 3 okt. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Karen. Faddere: Christen Hyrdes hustru og Karen Bertrams, Niels Ibsen, Thomas Ibsen og Claus Lassen.
1788 d. 29 jul. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn af Asbo Søren. Faddere: Mathias Pedersens hustru, Ib Thomsen, Jens Jørgensen, Morten Eskildsens hustru og Karen Mortens.
1790 d. 7 nov. Jens Thorsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Søren. Faddere: Bertram Jessen og hustru, Villads Knudsen, Morten Eskildsen og Anna Jens Nielsens datter.
1793 d. 26 maj. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Thomas. Faddere: Anna Cathrine Christensdatter, Andreas Snedker, Thomas Thorsen og Villads Knudsen alle af Asbo.
1797 d. 14 maj. Jens Thomsen Thorsen og Mette Sørensdatters barn i Asbo Jens. Faddere: Morten Hansens hustru i Kragelund, Christen Jensens hustru i Asbo, Peder Nissen og Anna Cathrine Christen Kragelunds.
1799 d. 17 nov. Jens Thorsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Hans, født d. 24 sep. og døbt d. 26 ejusdem. Faddere: Møller sønnen Peder Mathiasen, Jens Thorsens søskendebarn i Vejen Mølle, Anna Marie Ibsdatter, Joen Christensen og Bertram Jessen.
1803 d. 24 jul. Jens Thorsen og Mette Sørensdatter i Asbo en datter Anna født d. 24 jun. Faddere: Else Clausdatter, Sidsel Nielsdatter Christen Jensens hustru, Kirsten Mortensdatter, Hans Christensen Skov og Niels Bertramsen.        
 
Blandt fadderne ved disse syv dåbshandlinger findes en mængde personer – men kun få gengangere. Det mest iøjnefaldende er, at Jens tre ud af syv gange står opført med efterhavnet Thorsen, i stedet for eller sammen med navnet Thomsen. Navnet får en klokke til at ringe. Hvem er det nu af de øvrige forfædre, der også bruger navnet Thorsen? Jeg kigger tilbage i teksten, og finder hurtigt ud af, at det selvfølgelig er Jens Thomsen søn, Thomas Jensen. Da Thomas Jensen dør i 1846 registreres han i kirkebogen for Malt sogn som Thomas Jensen Thorsen... Her er der måske et spor. Jeg læser igen navnene på fadderne i listen oven for og får nu øje på en Thomas Thorsen af Asbo, som står fadder ved netop Thomas’ dåb i 1793. Det kan ikke være en tilfældighed, Thomas Thorsen er sandsynligvis den far, jeg leder efter.

 

Det er på grundlag af faderens navn, at sønnen Jens Thomsen kalder sig Jens Thomsen Thorsen – og det er i tredje led derfor, Jens Thomsens søn Thomas Jensen kalder sig Thomas Jensen Thorsen. Kæden fortsætter også i fjerde og femte generation, dog tilsyneladende uden tilnavnet Thorsen, da sidstnævnte Thomas Jensen i 1827 døber sin ældste søn Jens Thomsen, og Jens efterfølgende i 1864 kalder sin ældste søn (=en bror til Johannes’ mor, Laura) Thomas Jensen – se oversigten over Johannes’ anegalleri her.

 

 Thomas Thorsen f. 1730 -> Jens Thomsen Thorsen f. 1761 -> Thomas Jensen Thorsen f. 1793 -> Jens Thomsen f. 1827 -> Thomas Jensen f. 1864. Det er da en flot navnerække, som strækker sig over to århundreder. 
 

Ved Bække Kirke står en flot runesten, fundet i kirkegårdsdiget i 1807. Inskriptionen lyder:
”Ravnsunge-Tue og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj”.  Mit eget foto fra juni 2008.
 

Thomas Thorsen og Karen Mortensdatter af Asbo.

 

Nu prøver jeg, om jeg kan finde en Thomas Thorsen i Asbo i folketællingen 1787, og det lykkes uden videre. Thomas bor blandt en række skæve eksistenser i en større ’Huusfamilie i Asboe’, Bække sogn.
 
Ribe, Anst, Bække, Asboe, Huusfamilie, , FT-1787, C2768
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Kirchgaard 55 Gift Mand Bidte Hartkort og aftakket Ride Foged
Anne Kirst. Rasmusdatter 45 Gift Hustr
Ulrica Anthonette [ Pedersdatter ] 14 – Datter
Andreas Smidt 54 Gift Mand Huusmand og Snedker
Inger Pedersdatter 53 Gift Hustr
Jens Kock 53 Gift Mand Diigemand og Huusmand
Birte Kirstine Jensdatter 45 Gift Hustr
Bertram Jessen 51 Gift Mand Daglejer
Karen Nielsdatter 36 Gift Hustr
Malene Bertrams [ Bertamsdatter ] 7 – Børn
Niels Bertrams [ Bertamsen ] 4 – Børn
Karen Møllers 52 Enke Enke Inderste under Aftægt
Jens Pederssen 43 Gift Mand Daglønner og Inderste
Maren Frogaels?? 33 Gift Hustr
Else Jensses [ Jensdatter ] 12 – Børn
Dorthe Jensses [ Jensdatter ] 7 – Børn
Peder Jensses [ Jensen ] 5 – Børn
Thomas Thorsen 57 Gift Mand Betlere
Karen Mortensdatter 54 Gift Hustr Betlere
Johannes Christian Reschou 55 Gift Mand Afdancket Schuhfliker
Marie Christdatter 54 Gift Hustr
 

Læborg kirke i juni 2008.
 
Nu befinder vi os meget nær bunden af den sociale pyramide i 1700-tallets jyske bondesamfund. Thomas Thorsen og hustru Karen Mortensdatter er registreret som betlere og bor dør om dør med blandt andre en ’afdancket Schuhfliker’ og en ’aftakket Ridefoged’. Et yderligere bevis på sammenhængene er, at Thomas Thorsens hustru Karen Mortensdatter også optræder som fadder ved en af dåbshandlingerne i listen ovenfor. Hun er nævnt som 'Karen Mortens' ved dåben af Søren I i 1788.

 

I listen over døbte i Bække sogn optræder samme Karen Mortens som fadder flere gange i perioden fra 1777 til 1800, første gang i 1777 benævnt som ’Karen Mortens fra Astoft i Føvling Sogn’. Hun og husbonden Thomas Thorsen stammer nok fra den egn – men jeg har kigget i kirkebogen, Jens Thomsen er ikke døbt der. Hvor præcis Jens er født, ved vi altså indtil videre ikke, hans forældre er nok ankommet til Bække sogn omkring 1776-1777, hvorfra ved vi ikke – men jeg er sikker på, at Thomas Thorsen og Karen Mortensdatter, begge født omkring 1730, er det syvende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Ribe, Anst, Bække, Asbo Bye, , 12. fam, FT-1801, B8994

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Thomas Th?? 66 Gift Mand Blind, faar almisse af sognet, sidder i jordløst huus

Karen Mortensdatter 60 Gift Hans Kone

 

Parret står også opført i folketællingen 1801, stadig bosiddende i Asbo, og af listen over begravede i Bække sogn fremgår, at begge de to gamle betlere dør i året 1812 med få dages mellemrum – og efter et langt og utvivlsomt både slidsomt og omskifteligt liv.
 
1812 d. 7 jun. Karen Mortensdatter, Thomas Thomsens hustru i Asbo almisselem 84 år.
1812 d. 23 jun. Thomas Thomsen almisselem og blind i Asbo 79 år.   
 
I forbindelse med begravelsen opføres begge under navnet Thomsen. Også den gamle Thomas har altså brugt begge efternavne og – trods sin hullede jakke og sine slidte bukser – med stolthed i stemmen og rank ryg kaldt sig Thomas Thomsen Thorsen.

 

Et sidste bevis på sammenhængene, og at Thomas Thorsen f. 1732 og Karen Mortensdatter f. 1728 er forældrene til Jens Thomsen f. 1761, er navnene på Jens Thomsen og Mette Sørensdatters syv børn i perioden 1784 til 1803 – Karen f. 1784, Søren f. 1788 (dør som spæd), Søren f. 1790, Thomas f. 1793, Jens f. 1797, Hans f. 1799 og Anna f. 1803. Den førstefødte pige er opkaldt efter sin farmor, Karen Mortensdatter, og sønnen Thomas f. 1793 er opkaldt efter sin farfar, Thomas Thorsen.
 
 
Mit eget foto fra juni 2008 af Bække Kirke.
 

Mette Sørensdatter af Bække.

 

Men tilbage til parret Jens Thomsen og Mette Sørensdatter, som bliver gift i Bække kirke den 1. juli 1782. Af kirkebogen fremgår, at Jens Thomsen ’ Husmand i Asbo’ dør allerede i 1804, kun 41 år gammel. Dermed er Mette Sørensdatter som 42-årig alene med fem børn og har udsigt til et hårdt liv. Hun gifter sig tilsyneladende ikke igen, i hvert fald ikke i Bække sogn. Af kirkebogen fremgår, at hun dør i april måned 1832 og her registreres som 69 år gammel og ’Fattiglem i Asbo’. [Bække 1826-1836 ny udgave, opslag 61]

  

I modsætning til husbonden Jens Thomsen stammer Mette Sørensdatter muligvis fra Bække sogn. Vi finder hende tilsyneladende i listen over konfirmerede i 1777 i Bækkes nabosogn Veerst med følgende beskrivelse: ”Mette Sørensdatter, Søren Nissens datter i Bække, som tjener Peder Halkjær”. Ud fra aldersangivelsen på 39 ved folketællingen 1801 og alderen på 69, da Mette dør i 1832, antager jeg, at hun er født omkring 1762.

 

I kirkebogen for Bække nævnes i 1700-tallet mange gange en Søren Nissen – men samme Søren Nissen får ikke nogen datter med navnet Mette. Desuden er både Søren Nissen og 'Søren Nissens enke i Bække' i følge listen over begravede i sognet født før 1710 og har altså begge været over 50, da Mette bliver født omkring 1762. Parret kan derfor ikke være Mettes forældre.

 

Vi kender ikke Mettes aner eller baggrund og kan desværre ikke sætte navne på det ottende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

          

Dermed har vi været rundt i alle grenene af stamtræet for Johannes’ mor, Laura Marie Jensen f. 1862, og som vi har set: Der er mange gode historier og rigtigt mange personer, som det kunne være spændende at have mødt i levende live, for eksempel Gregersen-familien i Vester Gjesten, Schwartz-slægten ved Tiufkjær, Lauridsen-slægten i Læborg-Vejen, Jeremias Michelsen-aktørerne i Føvling og Malt og Bække.

 

Lauras forældre, hendes fire bedsteforældre og otte oldeforældre er alle landbrugere eller beskæftiget som vævere eller skovfogeder – og alle er født og opvokset på egnen omkring Vejen i Ribe amt. Længere nede i historien, blandt Lauras 16 tipoldeforældre og 32 tiptip oldeforældre, handler det også om landbrug og håndværk – og vi møder her mindst tre aner med rødder på forskellige lokaliteter uden for Ribe amt – henholdsvis Øster Starup, Tiufkjær og Smidstrup alle i Vejle amt. Mange familier lever i små kår eller mindre, men nogle er gårdmænd og har givet været blandt de bedrestillede i samtiden.

 

Frederik Vermehren "Sædemand", 1859. 

 

I nærværende seneste revision af krøniken fra januar 2016 er det lykkedes at sætte fingeren på tre af de gamle slægtsgårde - gård nr. 5 i Drostrup, Lundgaard ved Vejen og Skyggebjerg ved Tiufkjær. Så snart solen kommer højere på himlen, og træerne begynder at grønnes, så tager jeg som tidligere nævnt en udflugt på cykel og med kamera til egnene vest og nord for Kolding, fra Vejen via Drostrup til Øster Starup og Tiufkjær.
 
Tilbage til Laura Marie Jensen.
  

 

Vamdrup kirke og vejen mod Bastrup, april 2007. ’16. september 1883: Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22 aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S. Boesen af Bastrup (?) og klubvært M. Klausen af Vamdrup’. [Vamdrup 1883-1889, opslag 142 ]
 
Sjovt nok er der ingen henvisninger til Laura Maries forældre, da hun og Jørgen Dinnesen bliver gift i 1883. Forloverne (her blot kaldet vidner) er henholdsvis ’Gaarmand S. Boesen af Bastrup’ og ’Klubvært M. Klausen af Vamdrup’. Jeg har flere gange tænkt, at fraværet af Lauras forældre er underligt – og ligeledes kan det undre, at brylluppet finder sted i Vamdrup, da vi jo ved, at Lauras far og mor er bosiddende i Vejen, ikke så langt væk.

 

Men der er måske en forklaring. Brylluppet finder sted i september 1883, og der går faktisk kun tre måneder, til parrets første barn bliver født den 27. december samme år. Laura har altså været højgravid ved brylluppet – og måske har hendes forældre haft svært ved at acceptere denne i omverdenens øjne ”skamfulde omstændighed”...? Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men meget tyder på, at gamle Jens Thomsen har haft svært ved at forlige sig med, at hans 20-årige datter uden for ægteskab bliver gravid med en simpel malersvend.

  

Ved dåben af den førstefødte, datteren Dorthea Birgitte Dynnesen, i starten af året 1884 er begge Laura Maries forældre fraværende blandt fadderne. Derimod er Jørgens mor, i kirkebogen nævnt som ”Lars Dynnesens Hustru af Ørsted”, kommet tilrejsende fra Oksenvad sogn syd for den daværende dansk-tyske grænse. [Vamdrup 1883-1889, opslag 55] Laura Maries forældre er ligeledes fraværende ved de efterfølgende dåbshandlinger for sønnerne Peter Jensen Dynnesen og Lars Dinnesen i henholdsvis 1885 og 1888.

 

Førstnævnte Peter er opkaldt efter Jørgens bror Peter Jørgensen Dynnesen, som er afgået ved døden året før, i 1884. Lars er opkaldt efter Jørgens far i Ørsted, Lars Dynnesen. Fra Lauras familie optræder ved disse to lejligheder kun hendes brødre, Thomas og Anders Jensen. [Vamdrup 1883-1889, opslag 19 og Gjesten 1876-1891, opslag 42]

 

Først ved den fjerde barnedåb i 1890 er der tegn på forsoning. Sønnen Johannes Jørgen Dinnesen bliver båret til dåben, og nu nævnes ’Husmand Jens Thomsens Hustru Birgitte’ blandt fadderne. [Vejen 1875-1891, opslag 43] Jens Thomsen himself er øjensynligt blevet hjemme på husmandsstedet på Lundgaard Mark – men Laura Maries mor, Birgitte Nielsen, står altså fadder. Drengebarnet, der bliver døbt ved den lejlighed, dør som spæd og efterfølges året efter af en ny Johannes – nemlig Johannes Marinus Dinnesen, min farfar. [Vejen 1875-1891 ny udgave, opslag 51] Navnet Johannes stammer fra Jørgens anden bror, Johannes Kristian Dynnesen, som nogle år tidligere i 1887 er udvandret med sin familie til staten Michigan i Amerika.

  

Nu ved vi jo, at både Birgitte Nielsen og Jens Thomsen lever mange år endnu, til langt ind i det næste århundrede, så der har været masser af muligheder for at bygge bro og komme på fortrolig fod – og det må vi gå ud fra også er sket. Gamle Jens Thomsen er nok blevet forsonet med både sin datter Laura Marie og med sin svigersøn, malermester Jørgen Dinnesen. Om ikke andet, så fordi han selv og hustruen Birgitte jo var lige så hurtigt ude af starthullerne tre årtier tidligere – da de fik sønnen Hans kun fem uger efter deres bryllup i april 1852. Et mere håndfast tegn på forsoning er måske, at Laura Marie og Jørgen i år 1900 navngiver deres femte søn Jens [Gørding 1900-1908 ny udgave, opslag 3] – og dermed opkalder barnet efter Laura Maries far, Jens Thomsen.   
 
 
Jørgen Dinnesen og Laura Marie Dinnesen, portrætter malet af Jørgen Dinnesen ca. 1925.
 
Johannes’ far, Jørgen Jensen Dinnesen.
 

En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.

 

Resten af historien kender vi næsten allerede. Vi véd fra Dinnesens krønike, at Johannes’ far, Jørgen Jensen Dinnesen, er født den 13. marts 1861 i landsbyen Ørsted i Oksenvad sogn. Haderslev amt – og at Jørgens forældre, og dermed Johannes’ bedsteforældre, er Lars Dynnesen født 1820 og Dorthea Jørgensdatter født 1816. Parret bliver gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852.
 
Johannes’ farfar, Lars Dynnesen.
 

En oversigt over anerne for farfar Johannes’ farfar Lars Dynnesen f. 1820 findes her: Lars Dynnesens aner.

 

Fra Dinnesens krønike ved vi, at Lars Dynnesens forældre er Dynnes Larsen født 1798 i Nørre Vejrup og Johanne Mogensdatter født 1794 i Aastrup. Dette par er det tredje af Johannes’ fire oldeforældrepar.
 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1820: 26. december døber indsidder Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter i Nørre Vejrup sønnen Lars, født den 10. november 1820. Den første af fadderne er pigen Kjersten Marie, afgangne Lars Dynnesens datter. [Vejrup 1788-1824, opslag 121].
 
I forbindelse med Dinnesens krønike har jeg fundet Johanne Mogensdatter ved folketællingen 1801 i nedenstående familie, men har hidtil forsømt at kigge nærmere på Johanne’s forældre og deres baggrund. Det rådes der bod på i det følgende.
 
Johanne Mogensdatter af Terpling.
 
Ribe, Gørding, Aastrup, Aastrup, , , 42, FT-1801
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Mogens Jensen, 56 , Gift, Husbond, Bonde og Gaardbeboer,
Mette Larsdatter, 45 , Gift, Hans Kone, ,
Jens Mogensen, 20 , Ugift, Deres søn, ,
Karen Mogensdatter, 11 , Ugift, Deres datter, ,
Johanne Mogensdatter, 8 , Ugift, Deres datter, ,
Lars Mogensen, 4 , Ugift, Deres søn, ,
Anders Mogensen, 2 , Ugift, Deres søn, ,   
 
Faderen er gårdmand – og Mogens Jensen født 1745 og Mette Larsdatter født 1756 er det femte af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. En afskrift af Aastrup sogns kirkebog i perioden fra 1692 til 1814 er tilgængelig via horsboel.dk – og nu er det uden videre muligt at søge flere oplysninger om denne gren af slægten. Mogens og Mette bliver gift i Aastrup kirke den 3. juli 1777:
 
1777 d. 3 jul. Mogens Jensen af Sønderskov i Føvling sogn og Mette Lasdatter af Terpling, Las Nielsens ældste datter sammesteds. Forlovere: Eskild Madsen Nørbølling og Nis Hansen Nørbølling. [Viede i Åstrup sogn 1692-1814 på horsboel.dk]
 

 

Mit eget foto af Aastrup Kirke, maj 2009.
 
Oplysningen om Mogens Jensens baggrund i Sønderskov i Føvling sogn giver et oplagt spor til at lede en generation længere tilbage. Mogens er et forholdsvis ualmindeligt drengenavn på dette tidspunkt i historien. Jeg åbner kirkebogen for Føvling sogn – som desværre er meget falmet og svær at læse på den relevante tid omkring 1745 og 1746. Jeg finkæmmer møjsommeligt optegnelserne – forfra og bagfra og tilbage igen – men finder ingen Mogens i årene 1744, 1745, 1746 eller 1747. Underligt. Måske er oplysningen om Føvling forkert, måske er Mogens i virkeligheden blevet døbt i et andet sogn...?

 

Jeg finder ’Sønderskov’ på et detaljeret kort over egnen og finder ud af, at andre kirker end lige præcis Føvling faktisk ligger nærmere dette sted ved Kongeåen, eksempelvis Malt og Folding. Jamen, hallo! Måske er angivelsen af Føvling en fejl, måske er Mogens’ hjemstavn i virkeligheden Folding...? Jeg åbner Foldings kirkebog, som faktisk starter i 1745, samme år som Mogens sandsynligvis er født, og ganske rigtigt, Mogens kommer fra Folding, ikke Føvling. ”Feb. 1746 blev Jens Andersens Søn i Nørbølling døbt i Folding Kirke og kaldet Mogens”. [Folding kirkebog 1744-1787, opslag 16]. Jens Andersen er yderligere en af Johannes’ 32 tiptip oldeforældre. Moderens navn er som sædvanlig ikke nævnt. 

  

Parret Mogens Jensen og Mette Larsdatter får i løbet af perioden 1777 til 1797 i alt 10 børn, og i forbindelse med dåben af datteren Ingeborg i 1779 får vi bekræftet ovenstående opdagelse, nemlig at Mogens Jensen stammer fra Folding sogn.
 
1779 d. 24 maj blev Mogens Jensens hustru Mette Lasdatter af Terpling forløst med en datter, som den 27 ejusdem blev af degnen efter præstens ordre hjemmedøbt og kaldet Ingeborg, dåben confirmeret i kirken dom 4 p trin. Faddere: barnets faster fra Nørbølling i Folding sogn bar det, Peder Munk, Niels Lassen, Morten Nielsens og Niels Christensens hustruer alle af Terpling.
 
 
Folding kirke fra juni 2008. Kirkens markante og meget smukke beliggenhed – på en banke i landskabet og omgivet af to gravhøje fra oldtiden – beviser, at dette sted også før kristendommen har været helligt. 
 
Optegnelsen i Aastrup kirkebog fortæller, at det er barnets faster fra Nørbølling i Folding sogn, der bærer det – og barnets faster er jo Mogens’ søster – og dermed er tilknytningen til Nørbølling og Folding hævet over enhver tvivl. Desværre er kirkebogen for Malt og Folding sogne i 1700-tallet i en miserabel forfatning, og det er ikke umiddelbart muligt at finde navnet på Mogens Jensens mor. Hun bliver nævnt blandt fadderne ved en række dåbshandlinger i perioden 1745 til 1765, men hver gang blot som ’Jens Andersens Hustru’, altså uden sit eget navn.

  

Jeg prøver at Google på ’Mogens Jensen Terpling’ og støder derved på en slægtshjemmeside på yourbeginnings.com, der hedder Meilandt, og som lister netop Mogens Jensen og Mette Larsdatter blandt familiens aner. Hvor min farfar Johannes og jeg nedstammer fra parrets datter Johanne f. 1794, nedstammer denne familie fra Johannes storesøster Maren f. 1783. Slægtstræet bekræfter, at Mogens Jensens far er Jens Andersen og fortæller endvidere, at navnet på Jens Andersens hustru er Anne Nielsdatter. Hvordan og hvor, man har fundet frem til navnet, fremgår ikke. Jens Andersen og Anne Nielsdatter bosiddende i Nørbølling i Folding sogn er det niende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Jens Andersen eller Anne Nielsdatter optræder ikke i folketællingen 1787 og må derfor være døde før dette tidspunkt. Jeg kigger derfor efter dem i listen over døde i sognet, men desværre forgæves. Folding kirkebog er dårligt bevaret, og for perioden fra 1768 til 1787 mangler listen over begravede helt. Dette spor ender altså blindt. {Måske findes en skifteprotokol efter Jens Andersen} Jeg antager, at Jens Andersen og hustru begge er født omkring 1715-20 og er døde omkring 1780-85.
 

Mette Larsdatter af Aastrup.

 

Men tilbage til Mogens Jensens hustru, Mette Larsdatter. Da jeg opdager afskriften af Aastrup sogns kirkebog er det fristende at gå denne gren af slægten efter i sømmene. Johanne Mogensdatter er født den 14. august 1794, og fra registreringen af hendes forældres bryllup i 1773 (se ovenfor) véd vi, at mens faderen Mogens Jensen er tilflytter til sognet, er moderen Mette Larsdatter barnefødt i Terpling, Aastrup sogn. Mogens og Mette bliver i løbet af perioden fra 1779 til 1799 forældre til en større børneflok, og Johanne er født som nummer otte af i alt ti søskende.

 

1) Jens Mogensen, født 1777, død 1777

2) Ingeborg Mogensdatter, født 1779

3) Jens Mogensen, født 1781, død 1862

4) Maren Mogensdatter, født 1784

5) Kirsten Mogensdatter, født 1786

6) Mette Marie Mogensdatter, født 1788

7) Karen Mogensdatter, født 1792

8) Johanne Mogensdatter, født 1794

9) Lars Mogensen, født 1797

10) Anders Mogensen, født 1799
 

Målebordskort fra midten af 1800-tallet over egnen omkring den lille flække Terpling i Aastrup
sogn. Aastrup kirke ligger et stykke vej nord for Glejbjerg. De røde områder på kortet er hedearealer. Klik på kortet for en se større udgave.
 
1756 d. 8 okt. blev Las Nielsens hustru i Terpling forløst med en datter, døbt dom 17 p trin og kaldet Mette. Faddere: Anne Sørensdatter af ? bar det, Kirsten Nielsdatter af Terpling, Niels Olufsen, Morten Christensen, Laurids Pedersen alle af Åstrup.   
 
Mette er født den 8. oktober 1756, og hendes far er Las Nielsen af Terpling. På dette tidspunkt i historien nævnes navnet på moderen sjældent i kirkebogen, hun registreres som regel kun som ”Las Nielsens hustru” eller nogle gange ”Lars Nielsens hustru”, for det skifter en hel del i årenes løb, om Mettes far bliver kaldt Las eller Lars. Faktisk skal vi helt frem til året 1790, før der i kirkebogen bliver sat navn på Mettes mor. I forbindelsen med dåben af Jens Lassens datter Maren i januar 1790 nævnes det, at ”Lars Nielsens hustru Maren Jensdatter i Terpling bar barnet”.

 

Lars og Maren får i perioden 1753 til 1774 i alt ti børn, tre døtre og syv sønner. To af børnene dør som spæde. Den ældste søn født i 1755 kaldes naturligvis Niels og viderefører dermed som Niels Larsen faderens to navne i omvendt rækkefølge. Mette er nummer tre i børnerækken og Lars og Marens ældste datter. Giftermålet mellem Lars Nielsen og Maren Jensdatter er ikke opført i Aastrup sogns kirkebog, heller ikke Marens dåb – og vi må derfor konkludere, at hun stammer fra et af nabosognene, og at det ikke fra afskriften af Aastrups kirkebog er muligt at finde navnene på hendes forældre.
 

Terpling i maj 2009.
 
Af listen over begravede i Aastrup sogn i perioden fra 1692 til 1814 fremgår, at aftægtsmanden Lars Nielsens hustru Maren Jensdatter dør i Terpling den 3. september 1797 og bliver begravet ”dom 13 p trin” 67 år og 8 måneder gammel. Maren er med andre ord født i 1730. Ægtemanden Lars Nielsen ikke alene overlever hustruen, han er øjensynligt en særdeles livskraftig mand og når inden sin egen død i juni 1811 at blive gift yderligere ikke mindre end tre gange – i 1798 med enken Maren Hansdatter (som dør i januar 1802 62 år gammel), i oktober 1802 med enken Mette Jensdatter (som dør i april 1809 68 år gammel), og i september 1809 med ”pigen Mette Pedersdatter fra Ilsted i Gørding sogn”.
 

Klip fra Aastrup kirkebog 1811: Den 9. juni døde aftægtsmanden Lars Nielsen i Terpling og blev begravet (...) gammel 77 aar og 8 maaneder og 2 dage. [Aastrup 1748-1815, opslag 85].
 
Men til slut må selv Lars give op, og han dør den 9. juni 1811, i følge kirkebogen ”77 år og 8 måneder og 2 dage” gammel. I afskriften af kirkebogen står navnet opført som Jens Nielsen, men det er en skrivefejl. I originalen læser man tydeligt navnet Lars Nielsen, se illustrationen ovenfor. Med parret Lars og Maren har vi navne på det tiende af Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar – Lars Nielsen født 1733 og Maren Jensdatter født 1730.

 

I modsætning til hustruen Maren er Lars født og opvokset i flækken Terpling i Aastrup sogn, så i hans tilfælde kan vi finde yderligere et led længere tilbage i slægten, til min farfar Johannes’ 3xtip oldeforældre.
 

 

Ovenstående originalklip fra Aastrup kirkebog 1692-1778, opslag 63 oversættes til følgende: ”1733 d. 11 October blev Niels Sørensens Søn i Terpling født, Dom 20 a Trinitate døbt den 18 Ejusdem og kaldet Las. Faddere: Kirsten Lauridsdatter af Alslev Sogn og By bar det, Jep Madsen Toft holt det over, Johanne Lasdatter, Niels Jørgensen af Aastrup, Peder Nielsen mig tjenende”.
   
Lars er født den 11. oktober 1733, og i følge kirkebogen er han altså døbt Las og ikke Lars. Han far er Niels Sørensen i Terpling. Moderens navn er som sædvanlig ikke nævnt – men ved en dåbshandling i 1755 nævnes, at ”Niels Sørensens hustru Kirsten Larsdatter i Terpling bar det”. Dermed har vi navne på begge forældre. Kirkebogen nævner fire børnefødsler for parret: Kirsten f. 1728, Søren f. 1730, Las f. 1733 og Søren f. 1739. Den første Søren dør som 7-årig i 1737, og navnet gives derefter videre til næstfødte drengebarn – der derefter som Søren Nielsen kan videreføre faderens to navne i ombyttet rækkefølge.

 

Af listen over begravede i Aastrup sogn fremgår det, at Niels Sørensen dør den 1. januar 1774 70 år gammel, og at Niels Sørensens hustru Kirsten Lasdatter dør den 26. marts 1782 ”noget over 80 år gammel” – og dermed kan vi sætte årstal på dette par, et af Johannes 32 3xtip oldeforældrepar – Niels Sørensen født 1704 og Kirsten Larsdatter født 1700. Ingen at de to er døbt i Aastrup kirke.   
 
1794 d. 14 aug. blev Mogens Jensens hustru Mette Larsdatter i Terpling forløst med en datter, som blev dom 9 a trin døbt i Aastrup kirke og kaldet Johanne. Faddere: Michel Thomsens hustru i Vejsig Karen Mortensdatter bar barnet, Karen Svenningsdatter i Terpling gik hos, Christen Kolbæk, Peder Munk begge af Terpling og Søren Mortensen af præstegården.
 
Dermed har vi gravet så dybt, det i denne omgang lader sig gøre, i anerne for Johanne Mogensdatter, der – som vi har set i Dinnesens krønike – i oktober 1819 bliver gift med Dynnes Larsen af Nørre Vejrup, men hvem hun i 1820 får sønnen Lars Dynnesen, som er Johannes’ farfar og min tipoldefar.
 

Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter af Nørre Vejrup.

 

Johanne møder som 24-årig omkring 1818 den kun 21-årige Dynnes Larsen. Dynnes er født i Nørre Vejrup, og parret bliver gift i Aastrup kirke den 15. oktober 1819.
 

’Dynnes Larsen af Endrup Mølle, af Bonde Stand, 22 Aar gammel – og Johanne Mogens Datter Bonde Pige af Terpling, 24 Aar’ bliver gift i Aastrup kirke den 15. oktober 1819. [Aastrup 1815-1829, opslag 33]

Dynnes Larsen af Endrup Mølle er i følge kirkebogen 22 år gammel og 'af Bondestand'. Johanne Mogensdatter af Terpling er 24 år og karakteriseres som en 'Bonde Pige'.

 

Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatters søn Lars Dynnesen døbt i Vejrup kirke 1820.

 

Året efter får parret sønnen Lars Dynnesen, der bliver døbt i Vejrup i slutningen af året 1820. ”26. december 1820. Indsidder Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatters søn i Nørre Vejrup. Lars, født 10. november i 1820. Faddere: Kjersten Maria, afg. Lars Dynnesens datter.” [Vejrup 1788-1824, opslag 121] Sønnen Lars Dynnesen er dermed opkaldt efter sin farfar – som er død tre år tidligere. Mere herom nedenfor.

 

Efter brylluppet i 1819 bosætter Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter sig i Nørre Vejrup. Kort efter dåben af sønnen Lars sker der det tragiske for den lille familie, at den unge nygifte og nybagte far Dynnes dør som kun 24-årig i 1821. Vi kender ikke årsagen til dødsfaldet - om det skyldes sygdom eller måske en arbejdsulykke - men Dinnesen-slægten hænger dermed i en tynd tråd i disse år. Vores ane Dynnes Larsen bliver kun 24 år gammel og når blot at få et eneste barn, min tipoldefar Lars Dynnesen.

 

Efter Dynnes' død i 1821 er Johanne Mogensdatter er nu alene med sønnen Lars. Hun skaffer sig snart et arbejde og bosætter sig i Darum, sydvest for Aastrup og Vejrup sogne. Johanne nævnes blandt fadderne, da Dynnes Larsens storebror Niels Larsen i juni 1823 døber sønnen Dynnes Nielsen i Vejrup kirke. [Vejrup 1788-1824, opslag 125] Johanne står da omtalt som ’Enkekone Johanne Dynnesen fød Mogensdatter i Darum Præstegaard’. Hun er på dette tidspunkt enke, alenemor til Lars på tre år – og i tjeneste i Darum præstegård. 

 

Nemt har det garanteret ikke været for Johanne pludselig at stå alene med både forældre- og forsørgeransvaret.  Det er derfor ikke overraskende, at hun allerede i 1823 bliver gift igen, nu med ’Ungkarl Peder Hansen af Darum’. Datoen for brylluppet er den 18. oktober 1823. [Darum 1818-1828, opslag 42]
 
Ungkarl Peder Hansen af Darum – indsidder – 38 år
Enkekone Johanne Mogensdatter af Aastrup Sogn – 29 år
  

 

Mit eget foto af Darum kirke, november 2005.
 
Desværre varer lykken for Johanne og lille Lars kun kort.  Peder Hansen etablerer sig som husmand i Store Darum, og efter datteren Anne Katrine er født i 1824, bliver Johanne hurtigt gravid igen og føder den 14. august 1825 datteren Mette. Men her går det helt galt for den nyetablerede familie. På grund af komplikationer i forbindelse med fødslen dør Johanne kun to uger senere og bliver begravet i Darum den 3. september, samme dag som datteren Mette bliver døbt.

 

Blandt fadderne nævnes Jens Mogensen af Aastrup, Peder Hermansen af Vejrup og Anders Mogensen af Aastrup – og det er udtryk for, at familien er kommet tilrejsende fra Nørre Vejrup og Aastrup for at tage afsked med Johanne og give trøst til Peder Hansen, som nu er alenefar med tre små børn, heriblandt lille Lars Dynnesen, der som 5-årig hermed har mistet begge sine biologiske forældre. Anders og Jens Mogensen fra Aastrup er Johanne Mogensdatters to brødre, jfr. Mogens Jensens familie i folketællingen 1801 ovenfor.
 

Straks efter Johannes død forsætter ulykkerne med at ramme familien. Lille nyfødte Mette dør den 17. oktober og bliver begravet den 22. oktober kun seks uger efter sin mor. På lidt længere sigt lykkes det Peder Hansen at finde en ny kæreste, og to år efter bliver han i oktober 1827 gift med Margrethe Jørgensdatter. [Darum 1813-1828, opslag 43]

 

Det er herefter i denne familie, Lars Dynnesen som parrets stedsøn vokser op – og alt tyder heldigvis på, han har haft det trygt og godt hos Peder Hansen og Margrethe Jørgensdatter. Lars er ifølge folketællingerne og krigsdagbogen tæt knyttet til hjemmet i Store Darum, helt frem til han bosætter sig med Dorthea Jørgensdatter i Oksenvad i 1852, og da Lars og Dortheas første søn bliver født i 1856, får han navnet Peter og er dermed opkaldt efter Lars’ faktiske far, fra han er 4 år gammel, Peder Hansen Kudsk af Store Darum.

 

Ribe, Gørding, Darum, Stordarum by Nørgrandlauget, Et Huus, 61, FT-1834, B1264

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Hansen 50 Gift Daglejer

Margrethe Jørgensdatter 40 Gift hans Kone

Lars Dynnesen 14 Ugift Sted Søn

Anna Katrine Pedersdatter 10 Ugift deres Børn

Hans Pedersen 5 Ugift deres Børn

Johanne Pedersdatter 3 Ugift deres Børn  
  

 

Vejrup Kirke anno 1910. Her er mange af forfædrene på Johannes’ fædrene side blevet døbt, konfirmeret,
gift og begravet.
 

Lars Dynesen af Nørre Vejrup.

 

Dynnes Larsens forældre er som tidligere nævnt Lars Dynesen og Mette Nielsdatter af Nørre Vejrup.

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1798: Den 12. august døber Lars Dynesen og Mette Nielsdatter deres søn Dynnes. [Vejrup 1788-1824, opslag 90].
 
Las Dynesens og Mette Nielsdatters søn i Nørre Vejrup Dynnes er født i 1798 og bliver døbt i Vejrup kirke den 12. august. Søren Hansens kone i Sønder Vejrup bærer Dynnes til dåben, og fadderne er Christen Hansen og Peder Ottosen af Nørre Vejrup, Christian Lundholm af Vibæk, Niels Pedersens hustru af Nørre Vejrup og Karen Pedersdatter af Lokkisgaard. [Vejrup 1788-1824, opslag 9]

 

Mette Nielsdatter er Lars Dynesens anden hustru. Den første hustru, Anne Marie Jensdatter, dør i 1781 som 35-årig. Lars og Anne Marie bliver gift omkring 1772-73, og parrets første barn er sønnen Jens født i december 1775. Sjovt nok er netop denne optegnelse allerførste gang i kirkebogens 100-årige historie, at præsten nævner begge forældrenes navne, altså i dette tilfælde både Lars Dynesen og Anne Marie Jensdatter. Den nye skrivemåde med navnene på begge forældre bliver herefter normen. [Vejrup 1733-1788, opslag 34]

 

Anne Marie Jensdatter dør som nævnt i 1781 kun 35 år gammel. Lars Dynesen er dermed alenefar med tre små børn.

 

Der gennemføres efter hustruens Anne Maries død et skifte, påbegyndt den 13.6.1781 og med auktion den 2.7.1781, senere genoptaget og afsluttet den 27.3.1782. [oplysninger tilsendt af slægtsforsker Bent Schmidt i 2012] Afdøde Anne Marie Jensdatter efterlader sig 3 børn: 1) Jens Lassen 6 år, 2) Inger Kirstine Lasdatter 4 år, 3) Anne Lasdatter 9 uger. De umyndige børns tilsynsværge er deres moders søstres mænd som nærmeste pårørende, Christen Hansen af N. Vejrup og Niels Hansen af S. Vejrup. Gården har på dette tidspunkt følgende kreaturer:

 

-1 sort hoppe 12 år, 7rdl.

-1 skimlet hoppe 10 år, 8rdl.

-1 sort hjelmet ko 5rdl. 2mk.

-2 sort hjelmet køer 12 rdl.

-2 grå brogede stude 10rdl.

-2 sort brogede stude 12rdl.

-1 kalv 1rdl.

-6 får med lam 3rdl. 2mk.

-1 galt svin 4rdl.       

 

Maleri af Jørgen Dinnesen, 1908. Jørgen Dinnesen er Lars

Dynesens oldebarn.

 

Kort efter hustruen død bliver Lars gift igen – og allerede året efter, i 1782, bliver en søn med navnet Dionysius døbt og registreret således i kirkebogen: ”Lars Dynesen og Mette Nielsdatters søn af Nørre Vejrup, Dionysius. Peder Pedersens hustru i Lochisgaard bar det. Faddere: Søren Hansen i Sønder Vejrup, Mathias Pedersen ibid., Christian Lundholms kone af Vibæk, Morten Christensen i Nørre Vejrup”. [Vejrup 1733-1788, opslag 52] Sønnen dør som spæd samme år.

 

Dionysius er et overraskende valg. Navnet har græsk-romersk oprindelse og er meget usædvanligt for bondesamfundet Vejrup i Vestjylland i 1780’erne. Jeg gætter på, at Lars Dynesens familie måske er klar over, at den lille søn født i 1782 ikke vil overleve. I den slags situationer – hvor det stadig er vigtigt, at barnet for at komme ind i Guds rige når at blive døbt – vælger forældrene nogle gange efter gammel skik et navn, som man ikke ville bruge til ”et barn, der skal leve”.

 

Det er nok præsten, som med sin lærde baggrund og viden om den kristne historie på den ene side og kendskabet til Dynesen-familien på den anden har foreslået netop Dionysius. Dels er det et kendt helgennavn, dels er de danske drengenavne Dynes og Dines faktisk afledt af det græske Dionysius. Men usædvanligt er det, og familie og venner i Vejrup undrer sig nok, da de får at vide, hvad barnet skal hedde. Dionysius Larsen.

 

Lars Dynesen bliver som nævnt i 1781 gift med Mette Nielsdatter.
 
At Enke-Manden Lars Dynesen af N. Veirup og dend Gudfrygtige Pige Mette Niels Datter ibid ere hinanden ubeslægtede og ubesvogrede, ja aldeles intet er, som deres forehavende Ægteskab i nogen Maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Danne-Mænd, som sande Forlovere. Cop. d. 26. Oct. 1781. N. Veirup d. 4. Oct. 1781. Niels Hansen, Christen Hansen. [Forloverprotokol for Gørding-Vejrup 1721-1798].
 
Lars’ første kone, Anne Marie Knudsdatter, føder i perioden 1774 til 1781 5 børn – og hans anden kone, Mette Nielsdatter, får i perioden 1782 til 1800 13 børn. Mange af børnene dør som spæde, og fra det første ægteskab er det kun Inger Larsdatter og fra andet ægteskab kun Niels Larsen, Dynnes Larsen og Kiesten Marie Larsdatter, der lever, til de bliver voksne.

 

I Nørre Vejrup vokser sønnen Dynnes op i det første årti af 1800-tallet og bliver konfirmeret i Vejrup Kirke i 1813. I kirkebogen er i den anledning noteret følgende: ”Dynnes Larsen i Nørre Vejrup. Forældre: Aftægtsmand Lars Dynnesen og Mette Nielsdatter i Nørre Vejrup. Døbt: 12. august 1798. Dom angående kundskab og opførsel: Begge dele god.” [Vejrup 1812-1826, opslag 16]

 

Lars går på aftægt og afhænder gården til sønnen Niels i 1811, og senere fortæller kirkebogen, at Lars dør den 14. december og bliver begravet den 21. december 1817. ”Las Dynnesen. Aftægtsmand i Nørre Vejrup. 66 år”, noterer præsten eller degnen i listen over døde i sognet. [Vejrup 1812-1826, opslag 36]

 

Mette Nielsdatter af Nørre Vejrup.

Klip fra Vejrup kirkebog 1756: Niels Jessens datter af Nørre Vejrup, Mette, bliver døbt i Vejrup kirke. Det er Thomas Davidsens hustru Maren af Høe, som bærer barnet. [Vejrup 1733-1788, opslag 17].
 
Mette Nielsdatter er født i 1756 som datter af Niels Jessen i Nørre Vejrup. Hun er dermed fem år yngre end ægtemanden Lars Dynesen. Vi finder begge hendes forældre i denne husstand i Nørre Vejrup ved folketællingen 1787.
 
Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , 16.Fam, FT-1787, C1729
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jessen 56 Gift Mand Bonde og Husmand
Kirsten Hansdatter 58 Gift Kone
 
Faderen Niels Jessen er bonde og husmand og født omkring 1730, moderen Kirsten Hansdatter er født omkring 1728. Niels Jessen og Kirsten Hansdatter er det tolvte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældre. Parret bliver gift i Vejrup kirke den 10. oktober 1755, se følgende klip fra forloverprotokollen i Vejrup sognearkiv:

 

At Niels Jepsen af N. Veirup og Kirsten Hansdaatter af Varhoe ere hinanden ubeslegtede og ubesvogrede, ja aldeles intet deres forehavende Ægteskab i nogen maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Dannemænd, som sande Forlovere. Cop. D. 10. Oct. 1755. N.Veirup d. 31. Mart. 1755

Underskrevet/ Svend Christensen Niels Andersen

 

Jeg har i november 2012 af en slægtsforsker i Esbjerg, Bent Schmidt, fået tilsendt et fyldigt materiale om blandt andet de ældste rødder for Dinnesen-slægten – og Bent Schmidt fortæller, at Niels Jessens forældre er Jes Thygesen og hustruen Mette Ndatter. Der er ingen årstal eller nærmere detaljer om dette par, dog nævner Bent, at ’Jes Thygesen fra Ribe’ den 20. september 1727 overtager fæstet på en gård i Nørre Vejrup, som hidtil har tilhørt husstanden for en af de ældste Dynesen-døtre, Woldborg Dynesdatter. Han tilføjer, at Woldborg antagelig bliver boende på gården som aftægtskone, ’jævnfør Grimstrup sogns kirkebog 29.9.1735 stadigvæk i N. Vejrup hos Jes Tygesen’. [materiale fra Bent Schmidt, 2012] Parret Jes Thygesen og hustru Mette Ndatter er et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Niels Jessens hustru Kisten Hansdatter stammer i følge forloverprotokollen fra Varho i Gørding sogn. Hun er i følge Bent Schmidt født i Holsted og døbt i Holsted kirke den 19. februar 1730. Hendes forældre er Hans Nielsen f. 1698 og Karen Thomasdatter f. 1702, han nævnes at være af Starup sogn, hun enke af S. Holsted. Hans Nielsen og Karen Thomasdatter bliver trolovet den 6. april 1729 og gift i Holsted kirke den 14. august 1729. Efterfølgende forlader de sognet og bosætter sig omkring 1735 i Sønder Vejrup. Hans Nielsen dør som 62-årig i 1760, Karen Thomasdatter som 64-årig i 1766. Dette par er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Niels Jessen og Kirsten Hansdatter er som nævnt det tolvte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældre. Ved folketællingen i 1801 bor parret på aftægt hos sønnen Jes, stadig i Nørre Vejrup.

 

Ribe, Gørding, Vejrup, Nør. Vejrup, , 11. fam, FT-1801, B9153
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jes Nielsen 41 Gift Mand Huusmand med jord, har Formue
Johanne Sørensdatter 45 Gift hans Kone
Søren Jessen 7 Ugift Deres Børn
Niels Jessen 4 Ugift Deres Børn
Niels Jessen 73 Gift Mandens Forældre For aftægt af Sønnen
Kiesten Hansdatter 77 Gift Mandens Forældre

 

Dynes Pedersen og Inger Larsdatter af Nørre Vejrup.
  

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1751: Dynes Pedersens søn i N. Vejrup Las (senere kaldet Lars) bliver døbt i Vejrup kirke. [Vejrup 1733-1788, opslag 12]. 

 

Lars Dynesen er født i Vejrup i 1751, og hans fars navn er Dynes Pedersen. Dynes Pedersen er ifølge Vejrup kirkebog født i 1717. Han bliver gift med Inger Larsdatter f. 1707, og parret får i løbet af 1740’erne tre børn, der alle dør som små. Peder Dynesen født 1742 dør som to-årig i 1744, Else Dynesdatter født i 1744 dør som tre-årig i 1747, og den tredje er en dødfødt datter i 1745. Parrets fjerde og sidste barn er sønnen Lars Dynesen, der bliver født i 1751, hvor moderen – Ingrid Larsdatter – er cirka 43. Lars er vores ane. Han overlever heldigvis. Ellers var der ikke kommet meget ud af denne krønike. [Vejrup 1733-1788, opslag 12]

  

Teksten ved dåben af Las i 1751 lyder som følger: "Dynes Pedersens søn i N. Vejrup Las. Edel Jenskone [= Edel Marie Andersdatter] af Lykkesgård bar det. Fad: Anna Madskone [= Anne Andersdatter gift med med Mads Nielsen] af N.Vejrup, Karen Sørensdatter og Søren Christensen i S.Vejrup, Jens Hermansen i Lykkesgård, Niels Hansen i S.Vejrup".
 

Fortegnelsen over vielser mangler desværre i Vejrups kirkebog i en lang periode i 1700-tallet – men der findes en afskrift af ”Forloverprotokol for Gørding-Vejrup” i  perioden 1721-1798. [se vejruparkiv.dk] Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er sandsynligvis blevet gift omkring 1741, men parret er ikke nævnt i forloverprotokollen, og vielsen må derfor have fundet sted i et af nabosognene.

 

Det fulde navn på Dynes Pedersens hustru – Inger Larsdatter – er indskrevet i Vejrup kirkebog, da Inger dør som 68-årig i 1776. [Vejrup 1733-1778, opslag 45]

 

’Dynes Pedersens Hustru Inger Larsdatter af N. Weirup’ dør som 68-årig i marts 1775 [Vejrup kirkebog 1733-1778, opslag 45], det vil sige hun er født i 1707 og er dermed ti år ældre end Dynes. Hun er ikke døbt i Vejrup kirke.

  

Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er formodentlig blevet gift omkring 1740-41, og hvis det lykkes at finde hvilken kirke, har vi sikkert også fundet Ingers fødesogn. Vi ved, at hendes far hedder Lars, og ud fra navnet på datteren f. 1744 er det et godt gæt, at moderens navn er Else.

 

Jeg har prøvet at spore parret via Family Search og Google, men der er ingen hjælp at hente hos andre slægtsforskere. Det hænger blandt andet sammen med, at kun et af parrets børn vokser op og bliver voksen, nemlig vores ane, Lars Dynesen. Der er derfor kun én linje af efterkommere efter Dynes Pedersen og Inger Larsdatter. Jeg har også kigget i copulationslisterne i kirkebøgerne for mange af nabosognene, men i januar 2016 stadig uden resultat.

  

Dynes Pedersen dør som 80-årig i 1797. Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er det ellevte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
 

 

Vejrup kirke anno 2005 [mit eget foto].
 

Peder Dynesen af Nørrre Vejrup.

 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1717: ”Døbt Peder Dynesens barn af Nørre Wejrup kaldet Dynes. Fad: Michel Dynesen i N. Vejrup, Jens Uhre i S. Vejrup, Niels Jensen i Lykkesgaard, Ellen Madskone i N. Vejrup, Niels Borres datter Kirsten af Anneksgaarden. Karen Niels Dynesens af N. Vejrup bar barnet”. [Vejrup 1709-1722, opslag 31].

   

Ud fra ovenstående oplysninger om Lars Dynesen og hans far Dynes Pedersen f. 1717 slår jeg op i kirkebogen for Sdr. Gørding og Vejrup sogne – og i fortegnelsen over døbte finder jeg under året 1717: ”Dom.: 23 á Trin: Døbt Peder Dynesens barn af Nør:Weirup kaldet Dynes”. [Vejrup 1709-1722, opslag 31]. Teksten nævner også alle fadderne og hvem, der bærer barnet – men ikke navnet på moderen.

 

Dynes Pedersens far er altså Peder Dynesen – og vi har dermed fundet endnu et eksempel på, at fornavn og efternavn vendes rundt fra genereration til generation. Peder Dynesen f. 1682 -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820.

 

Peder bliver gift omkring 1710. Vielsen er ikke registreret i Vejrup kirkebog, men af forskellige dåbsoptegnelser i samme kirkebog fremgår, at navnet på hustruen er Kirsten. Hun omtales ikke med sit eget efternavn, men altid som ’Kirsten Peder Dynesen’. [Vejrup 1676-1720, opslag 182]

 

Nærlæsning af kirkebogens optegnelse i forbindelse med dåben af Peder og Kirstens første barn, datteren Maren Pedersdatter i 1712 fortæller følgende: ”[Navn ulæseligt] af Gilbjerg bar barnet. Fad: Jens Søegaard, Eske Dynesen af Endrup Mølle, Niels Gamstes, Maren Bertels og Anne Niels Dynesens i N. Vejrup” [Vejrup 1676-1720, opslag 178]

 

Gilbjerg er en lokalitet i Hejnsvig sogn 15-20 kilometer nordøst for Vejrup, og et opslag i dette sogns kirkebog bekræfter, at Kirsten stammer herfra. Hun og Peder Dynesen bliver trolovet i 1711 – ”Peder Dynesen med Jens Søegaards datter, til Vejrup”, står der i kirkebogen [Hejnsvig 1693-1769, opslag 72]

 

 

Hejnsvig kirkebog 1711. Peder Dynesen bliver trolovet og gift med Jens Søegaards datter,

Kirsten Jensdatter. Kirkebogen skriver om trolovelsen (øverst): ’”Peder Dinysøn med Jens

Søegaards datter, til Vejrup”. [Hejnsvig 1692-1769 ny udgave, opslag 102] Og om vielsen:

”Peder Dinysøn af Vejrup med Kirsten Jensdatter af Søegaard”. [Hejnsvig 1692-1769 ny

udgave, opslag 113]

 

Efterfølgende bliver parret gift i Hejnsvig kirke den 13.9.1711. [Hejnsvig 1693-1769, opslag 78] Kirstens fulde navn er altså Kirsten Jensdatter, og hun er datter af Jens Nielsen Søegaard, der jo også nævnes blandt fadderne ved dåben af Maren ovenfor. [Sporingen af Kirstens baggrund i Hejnsvig udført af Bent Schmidt, 2012].

 

Peder Dynesen f. 1682 og Kirsten Jensdatter f. 1691 er yderligere et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældrepar.
 

Peder Dynesens hustru, Kirsten Jensdatter af Søgaard i Hejnsvig sogn.

 

Ovennævnte Bent Schmidt har som nævnt sporet Kirsten til Hejnsvig sogn, hvor hun er født i 1691. Kirstens fulde navn er Kirsten Jensdatter, og hun er datter af Jens Nielsen Søegaard født cirka 1667 i Hejnsvig sogn og Anne Jepsdatter født cirka 1667 i V. Starup sogn. Dette par er et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældre. [oplysninger fra Bent Schmidt,]

  

Klip fra to dåbshandlinger i Vejrup kirke. Øverst er Kirsten Peder Dynesen blandt fadderne

ved en dåb i 1713, nederst døber Peder Dynesen (og hustruen Kirsten) datteren Anne

i 1714. [Vejrup 1676-1720, opslag 179 og 181]

 

Kirsten Jensdatters forældre Jens Søegaard og Anne Jepsdatter er via Kirstens lillebror Anders Jensen f. 1696 blandt nævnte Bent Schmidts egne aner – og Bent kan derfor også oplyse navnene på dette pars forældre, henholdsvis Niels Søegaard 1618-1696 og Anna Villadsdatter 1619-1703 og Jep Pedersen og Anne Joensdatter 1626-1695. Nu er vi meget langt tilbage i slægten. Disse to par er blandt farfar Johannes’ 128 5xtip oldeforældre...

 

Jep Pedersen f. cirka 1615 har ved matriklerne i 1664 og 1681 en gård i Skovsende i Vester Starup sogn – og i 1681 er han blevet selvejer:

 

Matriklen 1664 – Skovsende-V. Starup sogn – Kongl. Majst. tjenende

Jep Pedersen og Peder Jensen – en gård

Hartkorn: 5tdr. 0skpr. 3fjdk. 2alb.

Landgilde: 1ørte rug, 1fjd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 4mk. gæsteri.

 

Matriklen 1681 – Skovsende-V. Starup sogn – Kongl. Majst. øde Gods

Jep Pedersen – en selvejergård

Hartkorn: 2tdr. 4skpr. 1fjdk. 1alb.

 

Også Niels Lauridsen Søegaard f. cirka 1618 er selvejer, han og hustruen bor i Søgaard i Hejnsvig sogn:

 

Matriklen 1664 – Søgaard-Hejnsvig sogn

Niels Lauritzen – et bol – selvejer

Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb.

Landgilde: 2 harbo pund smør.

 

Matriklen 1688 – Søgaard-Hejnsvig sogn

proprietær Peder Norbye

Niels ? Knudsen = Lauritzen

Gl. Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb.

Ny Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 2fjdk. 1alb.

 

Hejnsvig kirke i Ribe amt.

 

Kirsten Jensdatters forældre Jens Søegaard f. cirka 1667 og Anne Jepsdatter f. cirka 1667 driver landbrug i Hejnsvig sogn, og husbondens efternavn er et tilnavn, der skyldes at gården ligger i lokaliteten Søgaard et par kilometer sydvest for Hejnsvig kirke. Parret får i perioden 1690 til 1708 i alt otte børn.

 

1 Mette Jensdatter 1690-

2 Kirsten Jensdatter 1691-1741

3 Jeppe Jensen 1693-1762

4 Anders Jensen 1696-1727

5 Anne Jensdatter 1699-1705

6 Niels Jensen 1701-1761

7 Christen Jensen 1703-1745

8 Anne Jensdatter 1708-1770

 

Både Jens Søegaard og Anne Jepsdatter bliver relativt gamle. Anne bliver i følge Bent Schmidt begravet som 72-årig den 14. juni 1739 og Jens som 80-årig den 14. maj 1747, begge på Hejnsvig sogns kirkegård. [Hejnsvig 1693-1769 ny udgave, opslag 138 og 139]. Navnet Søgaard er den dag i dag særdeles almindeligt i Hejnsvig og omegn. Slår man op i de gule sider, ser man 6-7 familier med efternavnet Søgaard.

 

Mens Bent Schmidt nedstammer fra Anders Jensen f. 1696. er det i børneflokken på otte den næstældste, Kirsten Jensdatter f. 1691, der er vores ane.

   

Peder Dynesen og Kirsten Jensdatter af Nørre Vejrup.

 

Peder Dynesen (den yngre) og Kirsten Jensdatter bliver som nævnt gift i Hejnsvig kirke den 13. september 1711 [Hejnsvig 1692-1769 ny udgave, opslag 113], og Peder og Kirsten er et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.

  

Parrets første barn er datteren Maren f. 1712 (død 1715), og herefter følger Anne f. 1714 (død samme år) og Anne f. 1715 frem til Dynes f. 1717, Maren f. 1720, Jens f. 1722, Niels f. 1725, Anders f. 1728 og Anne Marie f. 1734.

 

Som listen viser, er spædbørns-dødeligheden stor – og når en falder bort i en tidlig alder, bringes samme navn ikke sjældent tilbage i spil ved næstfølgende lejlighed. Parrets fjerde barn Dynes Pedersen født 1717 er vores ane, som senere bliver far til Lars Dynesen født 1751. Børnenes navne henviser til bedsteforældrene, henholdsvis Dynes og Maren (Vejrup) og Jens og Anne (Søgaard).
 

Optegnelsen i kirkebogen, da Peder Dynesen den yngre og hustruen døber datteren Anne i 1715 bekræfter, at Kirsten stammer fra Hejnsvig sogn. Pigen er opkaldt efter sin mormor, og det er ved dåben netop mormor Anne Jepsdatter, der bærer barnet.

 

Anne Jens Søegaards = [barnets mormor Anne Jepsdatter i Søgård-Hejnsvig sogn] i Hejnsvig sogn bar barnet. Fad: Jens Madsen og Niels Dynesen = [barnets farbror] i N. Vejrup, Niels Jensen i Lykkesgård, Maren Bertels [Maren Nielsdatter gift med med Bertel Pedersen] og Johanne Michels i N. Vejrup = [Johanne Pedersdatter gift med med barnets farbror Michel Dynesen]. [afskriften er fra Bent Schmidts materiale]

 

Maleri af Jens Juel (1745-1802]: Et uvejr bygger op bag en gård på Sjælland, cirka 1785.

 

Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter af Nørre Vejrup.

 

Jeg leder længere tilbage i Vejrup sogns kirkebog for at se, om jeg kan finde navnene på Peder Dynesens forældre. Jeg gætter på, at Peder Dynesen har været 20-25 år, da Dynes bliver født i 1717 og finkæmmer derfor fødselsregistret fra 1690 og fremefter for at finde hans dåbsregistrering og dermed navnet på hans forældre, men det lykkes i første omgang ikke. Dynesen-navnet optræder dog særdeles ofte i kirkebogen, og efterhånden begynder der at danne sig et mønster.

 

Nørre Vejrup er et lille samfund på dette tidspunkt i historien, bestående af kun 10-15 familier og under 100 sjæle, og praktisk talt hver anden gang, der er barnedåb i sognet, nævnes et eller flere Dynesen-navne blandt fadderne. Fra cirka 1700 er det med korte intervaller enten Peder eller en af hans brødre Niels eller Michel, som står opført som far til barnet. Sjovt nok findes i Vejrup sogn omkring år 1700 to personer med navnet Peder Dynesen, og for at undgå forvekslinger begynder præsten fra omkring 1710 at benævne den ene ’Peder Dynesen den ældre’ og vores ane, faderen til Dynes Pedersen f. 1717, ’Peder Dynesen den yngre’.

 

 

Hele den første side af Vejrups ældste kirkebog, som starter i 1676. Næstnederste dåb er Dines Michelsøns barn i N. Weirup noe (=kaldet) Michel. [Sdr. Gørding-Vejrup 1676-1720, opslag 140]. 

 

Meget tyder på, at Peder er født nogle år tidligere end først antaget. Jeg går derfor tilbage og starter helt forfra i Vejrup Sogns kirkebog, der starter i året 1676 med følgende let læselige overskrift og indgangssætning fra sognepræstens hånd: ” In noe Jesú. Børn døbte udi Weirup Sogn”. På side 1 er nævnt Michel Dynesen f. 1678, på side 2 Niels Dynesen f. 1680 og på side 3 Peder Dynesen, vores ane, f. 1682: ” Dom. 24 post Tr. Dines Michelsens B. i N.W. noe Peder”. [Vejrup 1676-1720, opslag 142]. Den 24. søndag efter Trinitatis er i året 1682 den 26. november.

 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1682. Der døbes i alt seks børn i Vejrup sogn det år, fire piger og to drenge. Den sidste i listen er ’Dines Michelsøns barn i Nørre Vejrup noe Peder’. [Vejrup 1676-1720, opslag 142]. 
 

Peders far er altså Dines Michelsen, senere i kirkebogen stavet med y, altså Dynes Michelsen. Dermed har vi fundet selve stamfaderen til nutidens Dinnesen-efternavn: Dynes Michelsen, formodentlig født i første halvdel af 1600-tallet. Navnet går igen som enten fornavn eller efternavn i lige fædrene linje igennem hele rækken fra Nørre Vejrup i 1600-tallet til i dag: Dynes Michelsen f. 1634 -> Peder Dynesen f. 1782 -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820 -> Jørgen Dinnesen f. 1861 -> Johannes Dinnesen f. 1891 -> Gunnar Dinnesen f. 1916 -> nærværende skribent f. 1949. Altså i 10 generationer.

 

Ud fra den historiske baggrund ville det være mere korrekt, hvis det moderne navn var Dynnesen. Det er min oldefar Jørgen Dinnesen, som faktisk var født og døbt Dynnesen, der valgte at ændre navnet til Dinnesen efter som 18-årig at have forladt Slesvig og bosat sig i Vamdrup nord for Kongeåen, den daværende grænse til Tyskland. Muligvis har slægtsnavnet altid været udtalt med i, altså Dinnes / Dinnesen. Der er flere slægtsforskere, som mener, at lille y med to prikker over - altså ÿ - altid har været udtalt som i. Som nogle måske kan huske, er det ikke så mange år siden, at ordet 'cykel' i hovedstaden blev udtalt 'cikel'.  

 

Navnet på Dynes Michelsens hustru nævnes ikke i forbindelse med dåben af parrets børn, men der optræder i samme periode som Dynes ofte en ’Maren Dyniskone’ i kirkebogen. Jeg tror, det er hende – og navnet på Dynes Michelsens hustru er altså Maren. Efterfølgende finder jeg ad krogede veje ud af, at efternavnet er Pedersdatter, altså Maren Pedersdatter. Dette par er et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældrepar – og Dynes Michelsen er indtil videre den ældste kendte stamfader i Dinnesen-slægten. Detaljerede oplysninger herom findes i krøniken Dynesen af Nørre Vejrup.

 

Her er navnene på de ældste kendte forfædre sakset fra

Vejrup kirkebog i forskellige udgaver: Dynes Michelsen (den

sidste krusedulle betyder konsekvent ’sen’ eller ’søn’) og

Maren Dyniskone. [Vejrup 1676-1720, opslag 159 til 164]

 
Kirkebogen for dobbeltsognet Sdr. Gørding / Vejrup fra årene omkring år 1700 er relativt kortfattet, til tider falmet, ofte rodet og uorganiseret og på en del af siderne skrevet med løs og krøllet håndskrift – men da jeg i januar-februar måned 2011 vender tilbage til bogen efter en længere pause, støvsuger jeg systematisk siderne for alle oplysninger, jeg kan finde om slægtens ældste stamfader Dynes Michelsen. Det er ved denne lejlighed, jeg får styr på Dynes’ børneflok på i hvert fald fem – fire drenge og en pige – alle født i 1670’erne og 1680’erne.

 

En af sønnerne har jeg hidtil ignoreret, fordi jeg var i tvivl om navnet – men nu lykkes det via DIS-forum at få tydet navnet til Esche født 1685. [Vejrup 1676-1720, opslag 143] Esche er den yngste i søskendeflokken, og når han senere som voksen i 1710’erne nævnes i kirkebogen omtales han ofte som ’Esche Dynesen af Endrup Mølle’. [Vejrup 1676-1720, opslag 181] Han ses ikke at have stiftet familie i hverken Vejrup eller omkringliggende sogne.

 

Her har jeg sakset navnene på søskendeflokken fra Vejrup kirkebog

i perioden 1700 til 1712: Peder Dynesen (den yngre) f. 1682, Woldborg

Dynesdatter f. før 1676, Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680,

Peder Dynesen (den ældre) f. 1664 og Esche Dynesen (af Endrup Mølle)

f. 1685. [Vejrup 1676-1720, opslag 159 til 181]

 

I november 2012 bliver jeg kontaktet af en slægtsforsker i Esbjerg, Bent Schmidt, der i mange detaljer har gravet i netop disse rødder for Dynesen-slægten – og Bent er sikker på, at også Peder Dynesen den ældre er søn af Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter. Han opstiller børneflokken som følger:

 

1 Peder Dynesen den ældre 1664-1727

2 Woldborg Dynesdatter 1666-1747

3 Eske Dynesen 1676-1682

4 Michel Dynesen 1678-1756

5 Niels Dynesen 1680-1722

6 Peder Dynesen den yngre 1682-1755

7 Eske Dynesen 1685-?

 

Søskendeflokken Dynesen og Dynesdatter. 

 

Navnene på børneflokken for parret Dynes Michelsen og Maren Dyneskone er altså Peder Dynesen f. 1664, Woldborg Dynesdatter f. 1666, Esche Dynesen f. før 1676, Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680, Peder Dynesen (den yngre)  f. 1682 og Esche Dynesen f. 1685.

 

Peder Dynesen (den ældre) f. 1664 bliver gift den 6. oktober 1695 i Gørding kirke med Giertrud Jepsdatter. Parret får seks børn: Maren f. 1696, Anne f. 1698, Woldborg f. 1701, Karen f. 1703, Karen f. 1705 og Peder f. 1708. Peders forældre Dynes Michelsen og Maren Dyneskone optræder blandt fadderne ved flere af dåbshandlingerne, og det samme gør en eller flere af Peders søskende, se f.eks. denne – da sønnen Peder bliver døbt i 1708: ”Den 26. december 1708 Peder Dynesens barn af N.W. kaldet Peder. Woldborg Dynesdatter bar barnet. Fad: Niels Dynesen, Anders Smed, Peder Dynesen, Christen Madsen, Karen Pedersdatter Uhre, Johanne Michel Dynesen, alle af N. Vejrup. [Vejrup 1676-1720, opslag 172]

 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1708: ”Den 26. december 1708 Peder Dynesens barn af N.W. kaldet Peder. Woldborg Dynesdatter bar barnet. Fad: Niels Dynesen, Anders Smed, Peder Dynesen,  Christen Madsen, Karen Pedersdatter Uhre, Johanne Michel Dynesen, alle af N. Vejrup. [Vejrup 1676-1720, opslag 172]   

 

Woldborg Dynesdatter f. 1666 bliver gift i Vejrup kirke i 1698 med med Jens Madsen. [Vejrup 1676-1720, opslag 189] Sammen får parret de næste år børnene Mads f. 1698, Maren f. 1701, Dynes f. 1703, Mette f. 1705, Anne f. 1707, Peder f. 1710, Anders f. 1713 og Mette f. 1716. [Vejrup 1676-1720, opslag 158 til 185] Jens Madsen dør som relativt ung allerede i 1717, hvorefter den ældste søn Mads Jensen overtager gården.

 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1701, da Woldborg Dynesdatter og Jens Madsen døber datteren Maren: ”Den 16. marts Jens Madsens barn i N.W. kaldet Maren. Maren Dyneskone bar barnet. Fad: Niels Jensen, Peder Dynesen, Michel Dynesen og Maren Jensdatter i N.Vejrup, Anders Madsen, Woldborg Pedersdatter i S.Vejrup, Lene Nielsdatter i Vibæk”. Datteren er opkaldt efter sin mormor, Maren Dyneskone – som også er den, der bærer barnet. [Vejrup 1676-1720, opslag 160]

 

Esche Dynesen er født før kirkebogen starter i 1676. Han bliver begravet den 2. juli 1682 på Vejrup sogns kirkegård. [Vejrup 1676-1720, opslag 193]

 

 

Vejrup 1682: Dynes Michelsens barn i Nørre Vejrup ved navn Esche står opført blandt de begravede. [Vejrup 1676-1720, opslag 193]  

 
Michel Dynesen f. 1678 bliver i 1708 gift med Johanne Pedersdatter fra Grene i Aastrup sogn. Vielsen finder sted i Aastrup kirke den 21. oktober 1708. [Afskrift af Aastrup kirkebog i lokalarkiverbillund.dk] Michel og Johanne får de næste år børnene Peder f. 1710, Dynes f. 1712 og Kirsten f. 1714. Dynes dør som spæd i 1713.
 
Niels Dynesen f. 1680 bliver gift i Vejrup kirke 1703 med Anne Christensdatter [Vejrup 1676-1720, opslag 190] og får børnene Dynes f. 1704, Christen f. 1707, Mads f. 1708, Karen f. 1711, Karen f. 1712, Christen f. 1715 og Maren f. 1717. I hvert fald de to gange Christen og den første Karen dør som spæde. Hustruen Anne dør i barselsseng efter at have født Maren i 1717. Niels bliver samme år gift med Karen Pedersdatter. Der er ingen børn i dette ægteskab. Få år senere dør Niels Dynesen som kun 42-årig i 1722. [Vejrup 1721-1740, opslag 27]
 

Klip fra Vejrup kirkebog 1682: Dom. 24 post Tr. (= 26. november) Dinis Michelsens Barn i N. W. noe Peder.

 

Peder Dynesen (den yngre) f. 1682 er vores ane. Som nævnt ovenfor er Peder gift med Kirsten Jensdatter af Hejnsvig. Parrets første barn er datteren Maren f. 1712 og herefter følger Anne f. 1714, Anne f. 1715, Dynes f. 1717, Maren f. 1720, Jes f. 1722, Niels f. 1725, Anders f. 1728 og Anne Marie f. 1734. De to første børn dør som spæde.

 

Finkæmningen af Vejrup sogns ældste kirkebøger giver den oplysning, at den ældste stamfader Dynes Michelsen lever til 1723, hvor han er 89 år gammel. [Vejrup 1721-1740, opslag 27] Dynes er altså født 1633 eller 1634. To sider længere fremme i kirkebogen fremgår desuden, at hustruen Maren Dyneskone lever til 1727, hvor hun er 86 år gammel. [Vejrup 1721-1740, opslag 29] Maren er dermed født i 1640 eller 1641. De sidste leveår bor det gamle par sikkert på aftægt hos en af sønnerne i Nørre Vejrup – altså enten Michel, Niels eller Peder. Sandsynligvis hos vores ane Peder den yngre, da det er ham, der i 1708 overtager fæstegården fra faderen.

 

Vejrup 1723: ”Dca (Dominica = Søndag) 14. p. (post = efter) Trinit (14. efter Trinitatis = 29. august i 1723) sept: (=sepultus, begravet) Dynis Michelsøn æt: (ætatis = alder) 89. [Vejrup 1721-1740, opslag 27]

Vejrup 1727: ”Dca (søndag) Sexag. (Sexagesima = 16. febr. i 1727) sep. (begravet) Maren Dynis Kone i N. W æt: 86” [Vejrup 1721-1740, opslag 29]

 

Dynesen slægtsgården i Nørre Vejrup.

 

Peder Dynesen har i følge Bent Schmidt den 16.1.1708 fået udstedt fæstebrev på den gård i Nørre Vejrup, under Ribe Hospitals Gods, som hans far Dynes Michelsen var fæster af. Hartkorn: 2tdr. 2skpr. 2fjdk. 1alb. Gården og fæstet overdrages til sønnen Dynes Pedersen den 30.10.1741. Hartkorn: ikke nævnt. Indfæstning: 4rdl.

 

Senere overgår fæstet den 15.8.1772 til Dynes Pedersens søn Lars Dynesen. Hartkorn: 2tdr.  0skpr.  0fjdk. 0alb. Indfæstning: 5rdl. En Jacob Hansen af Nørre Vejrup nævnes i samme forbindelse samme dag, og muligvis bliver gården delt, da Dynes Pedersen afdrager fæstet, således at noget overtages af Jacob Hansen og resten af sønnen Lars Dynesen. [oplysninger fra Bent Schmidt]

 

Slægtsgården i Nørre Vejrup, oktober 2005. Mit eget foto.

  

Samme gård føres altså videre fra far til søn tre gange i løbet af 1700-tallet – først fra Dynes Michelsen til Peder Dynesen i 1708, dernæst fra Peder Dynesen til Dynes Pedersen i 1741, endelig fra Dynes Pedersen til Lars Dynesen i 1772.

 

Dynes Michelsen har i følge Bent Schmidts oplysninger overtaget fæstet af den nævnte gård i perioden mellem matriklerne i henholdsvis 1664 og 1681. Han bliver ikke nævnt i 1664, men i 1681 kan man læse følgende:

 

Matriklen 1681 – N. Vejrup-Vejrup sogn – velb. frue Wibeche Rosenkrantz og hendes medarvinger, tjener Dynes Michelsen – en ½ gård

Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.

 

 

Slægtsgården i Nørre Vejrup – Matrikel 7a – anno 2005.

Ved næste matrikel i 1688 vokser Dynes Michelsens gård til cirka den dobbelte størrelse:

 

Matriklen 1688 – N. Vejrup-Vejrup sogn – velb. frue Wivicke Rosencrantz, tjener  

Dynes Michelsen

GL. Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.

Ny Hartkorn: 2td. 2skpr. 2fjdk. 1alb.

 

Inden Dynes Michelsen omkring 1670 fæster gården i Nørre Vejrup, nævnes han et par gange i Gørding herreds tingbog anno 1661 som ’Dionse Michelsen i Katbøl-Aastrup sogn’. Og Dynes er formodentlig født her, i Aastrup sogn, omkring 1634 – i følge Bent Schmidt som søn af parret Michel Nielsen og Woldborg Ndatter, begge født omkring år 1600. I så fald er dette par de allerældste af mine kendte forfædre – faktisk et af de første af farfar Johannes' 128 5xtip oldeforældrepar, som jeg kan sætte navne på.

 

Samme Bent Schmidt nævner desuden, at Dynes Michelsens hustru Maren Pedersdatter var en datter af  Peder Eskesen og hustru Anne Ndatter, antagelig af Nørre Vejrup.         

 

Slægtsgården i Nørre Vejrup er i Dynesen-slægtens besiddelse indtil 1821.  Lars Dynesen overdrager gården til sin ældste søn Niels Larsen i 1811, men i 1821 vælger Niels Larsen at forlade Nørre Vejrup og bosætter sig sammen med sin hustru og familie i Holsted, mere herom i krøniken Dynesen af Nørre Vejrup.

 

Ejendommen i Nørre Vejrup eksisterer i dag på den moderne adresse Storegade 54 i den nordvestlige udkant af byen, se placeringen på nedenstående kort fra cirka 1880.

   

Kort over Nørre Vejrup området midt i 1800-tallet. Jeg har markeret gården, som Lars Dynnesen og Mette Nielsdatter overtager i 1772, med ”Matrikel 7a”. Vest for gården er optegnet et kraftigt stendige. Store uopdyrkede hedearealer (markeret med rødt) ses tydeligt nord for Nørre Vejrup. Ligeledes ses engarealer (markeret med grønt) både mod syd og nord – men ingen skov.
 

Siden mit besøg i Vejrup i efteråret 2005 er den gamle slægtsgård omkring 2008 blevet solgt og alle bygningerne efterfølgende fjernet for at give plads til en nybygget villa, der efter sigende er opført, hvor det gamle stuehus tidligere lå.

 

Et kig ind i stalden på den gamle slægtsgård i Nørre Vejrup anno 2005.


Dermed har vi været omkring rødderne for Dinnesen-slægten. Det spændende er, at slægtsnavnet går igen som enten fornavn eller efternavn i lige fædrene linje igennem hele rækken fra Nørre Vejrup i 1600-tallet til i dag: Dynes Michelsen f. 1634 -> Peder Dynesen f. 1782 -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820 -> Jørgen J. Dinnesen f. 1861 -> Johannes M. Dinnesen f. 1891 -> Gunnar J. Dinnesen f. 1916 -> nærværende skribent f. 1949. Altså i 10 generationer. Det er da fantastisk.

 

Tilbage i denne krønike er kun at kortlægge baggrunden for farfar Johannes’ farmor, Dorthea Jørgensdatter.
 
Johannes’ farmor, Dorthea Jørgensdatter.
 
Fra en meget detaljeret optegnelse i kirkebogen, da Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter bliver gift i Oksenvad, kender vi navnene på Dortheas forældre:
 
Gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852:
Ungkarl Lars Dynnesen, ægte søn af Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter, født og døbt i Vejrup 10. november 1820, vaccineret 30. juni 1824 af Hansen i Ribe, konfirmeret i Darum 1835, og pigen Dorthea Jørgensdatter, ægte datter af Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, født i Tjæreborg 5. april 1816, vaccineret 28. november 1817 af Monrad i Varde, og konfirmeret i Tjæreborg 1830. [
Oksenvad 1783-1860, opslag 606]
 
Dortheas forældre er Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, som vi finder i Tjæreborg i folketællingen 1801:
 
Ribe, Skast, Tjæreborg, Tiereborg Bye, , 29 Familie, FT-1801, B7790
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Jensen 33 Gift Huusbonde Huus Mand med Jord og TømerMand
Maren Christensdatter 26 Gift Hans Kone
Magrethe 2 Deres Børn
Jens 1 Deres Børn
Christian Jensen 26 Ugift Hans Broder Tømmermand
 
Jørgen er husmand med jord og tillige tømrer. Parret har to små børn og er sikkert blevet gift cirka tre-fire år tidligere. Jeg kigger i kirkebogen for Sneum-Tjæreborg sogne, men finder ikke Jørgen og Maren i copulationsregistret. Under alle omstændigheder er Jørgen Jensen født 1768 og Maren Christensdatter født 1775 det fjerde og sidste af Johannes’ oldeforældrepar.

 

Jørgen Jensen og Maren Christensdatter af Tjæreborg.

 

I starten af 1800-tallet er der desværre en lang pause mellem folketællingerne. Fra tællingen i 1801 til den næste i 1834 går der 33 år, og for en slægtsforsker betyder det somme tider, at det kan være besværligt at følge udviklingen for en bestemt familie.

 

Ribe, Skast, Tjæreborg, Tjæreborg, Et Hus, 58, FT-1834, C4506
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jens Jørgensen 33 Ugift Husmand og Tømmermand
Dorthe Jørgensdatter 18 Ugift Tjenestepige
Maren Christensdatter 61 Enke Aftægtskone og Væverske

 

Ved folketællingen 1834 er Maren Christensdatter enke og bor på aftægt hos to af de voksne børn, Jens Jørgensen f. 1800 og Dorthe Jørgensdatter f. 1816. Sidstnævnte er vores ane, Dorthea Jørgensdatter. Ved dåben i 1816 står hun opført i kirkebogen som Dorthe, men ved konfirmationen i 1830 dog som Dorthe. [Tjæreborg 1812-1856 ny udgave, opslag 72 og 159] Et yderligere opslag i kirkebogen fortæller, at Jørgen Jensen dør som 63-årig i januar 1831. [Tjæreborg 1812-1856 ny udgave, opslag 231]

 

Jørgen Jensen og Maren Christensdatter får børn i perioden 1799 til 1816, og fra folketællingerne ovenfor kender vi navnene på tre af dem: Margrethe Jørgensdatter f. 1799, Jens Jørgensen f. 1800 og Dorthea Jørgensdatter f. 1816. Da Dorthe bliver født i 1816, er hendes mor Maren Christensdatter 42 år gammel.

 

Tjæreborg kirke. [Fra kirkefotos.dk]

 

Fra folketællingen 1840 bor Maren Christensdatter på aftægt hos datteren Kirsten Jørgensdatters familie i Tjæreborg. Vi kan dermed tilføje et fjerde barn til listen ovenfor: Kirsten Jørgensdatter f. 1804. Et femte barn er Ane Jørgensdatter f. 1809. [Tjæreborg 1736-1814 ny udgave, opslag 133]

 

Ribe, Skast, Tjæreborg, Tjæreborg mark, Et huus, 116, FT-1855, D8016
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Hans Kjeldsen Pedersen 48 Ugift Snedker. huusmand Her i Sognet
Kjersten Jørgensdatter 49 Ugift Hans kone Her i Sognet
Peder Hansen 17 Ugift Deres børn. søfarende Her i Sognet
Jørgen Hansen 13 Ugift Deres børn Her i Sognet
Maren Christensdatter 82 Enke Aftægtskone Skads, Ribe Amt

 

Maren Christensdatter registreres som aftægtskone i samme familie til og med tælllingen i 1855, hvor hun er 82 år gammel, og hvor det samtidig fremgår, at hun er født i nabosognet Skads. Maren dør som 84-årig i 1856 og bliver begravet fra Tjæreborg kirke i september måned. Kirkebogen nævner, at hun er 'Enke efter Huusmand og Snedker Jørgen Jensen i Tjæreborg'. [Tjæreborg 1844-1882 ny udgave, opslag 130]

  
Maren Christensdatter af Skads.
 
Der er en Maren Christensdatter i Tjæreborg i folketællingen 1787. Hun er 13 år gammel og tjenestepige, så optegnelsen fortæller ikke navnene på hendes forældre.
 

Kort over den vestlige del af Ribe amt anno 1800. I dette afsnit kommer vi rundt om Tjæreborg, Skads, Guldager og Sædding. Esbjerg er mindre end en landsby på dette tidspunkt. [Historiske kort på nettet] Klik på billedet for at se en større udgave.
 
Ud fra folketællingerne ovenfor ved vi, at Maren Christensdatter er født i Skads sogn omkring 1774, og et opslag i kirkebogen bekræfter dette.
 
   
I 1774 døbes Christen Frandsens barn af Schads og kaldet Maren. [Skads 1748-1814, opslag 76]
 
I januar 1774 døbes i Skads kirke Christen Frandsens barn kaldet Maren. Årstallet stemmer – og navnene Maren og Christen jo også. Stedbetegnelsen ’Schads’ er blot den gamle stavemåde for vore dages ’Skads’. Når vores Maren er født i Skads, så er det måske også her, hun efterfølgende i slutningen af 1790’erne bliver gift med sin Jørgen. Og ganske rigtigt. På den allersidste side i Skads kirkebog 1748-1814 finder jeg registreringen af Jørgen og Marens giftermål i 1798.
 

 

Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, trolovet den 24. januar og gift
den 23. februar 1798. [Skads 1748-1814 ny udgave
, opslag 272.]
 
Der er altså ikke længere nogen tvivl. Jeg har fundet den Maren Christensdatter, jeg leder efter. Nu er det nemt at finde hendes forældre, bosiddende i Skads sogn, i folketællingerne. Der er på dette tidspunkt i historien kun én Christen Frandsen, som er familiefar, i Skast herred, Ribe amt.
 
Ribe, Skast, Skast, Skads by, En Gaard, , FT-1787, C4166
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Frandsen 45 Gift Mand Bonde og Gaardbeboer
Magrethe Madsdatter 46 Gift Kone
Frands -- 16 Ugift Barn
Mads---- 15 Ugift Barn
Ane--- 11 Ugift Barn
Søren-- 7 Ugift Barn
Hans--- 4 Ugift Barn
Christen-- 1 Ugift Barn
 
Maren er ikke med i registreringen – men som vi tidligere har set: Det er jo fordi, hun som 13-årig er ude at tjene i nabosognet Tjæreborg. Samme familie registreres samme sted fjorten år senere ved folketællingen i 1801.
 
Ribe, Skast, Skast, Schads Bye, , 2den Familie, FT-1801, B7787
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Frandsen 59 Gift Huusbonde Bonde og Gaardmand
Margarethe Madsdatter 59 Gift Hans Kone
Laust Christensen 24 Ugift Deres Børn hiuler
Anne Christensdatter 25 Ugift Deres Børn
Hans Christensen 18 Ugift Deres Børn Skrædder
Christen Christensen 15 Ugift Deres Børn
 
 
Skads kirke, januar 2008. [Mit eget foto].
 
Christen er gårdmand i Skads by – og to af hans hjemmeboende voksne børn er henholdsvis ’hjuler’, dvs. hjulmager, og skrædder. Christen Frandsen født 1743 og Magrethe Madsdatter født 1742 er det syvende af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.

 

Christen Frandsen og Margrethe Madsdatter af Skads.
 

Googler man på navnene Christen Frandsen og Margrethe Madsdatter, får man henvisninger til flere slægtsforskere, som har detaljerede oplysninger om dette par. En af dem er familien Jørgensens anetavle hos Vester Nebel Sognearkiv, en anden hjemmesiden for slægten Wibred og en tredje Ole Carstensens hjemmeside. Sidstnævnte er den mest overskuelige af de tre hjemmesider.

 

Parret bliver gift i Skads kirke den 16. december 1769 [Skads 1748-1814 ny udgave, opslag 261] og får 8 børn i perioden fra 1770 til 1786:

Frands f. 1770

Mads f. 1771

Maren f. 1774

Anne f. 1776

Laust f. 1777

Søren f. 1780

Hans f. 1782

Christen f. 1786

 

Vores ane Maren Christensdatter f. 1774 er altså parrets tredje barn og den førstfødte datter. Både Christen Frandsen og Magrethe madsdatter er født og opvokset i Skads. De er næsten jævnaldrene og født i henholdsvis 1743 og 1742. Begge lever til et stykke ind i det næste århundrede. Christen dør som 86-årig i 1829 og Margrethe som 69-årig i 1810.

 

Margrethe Madsdatter af Skads.

 

Margrethe Madsdatter bliver døbt den 14. maj 1742. Hendes far hedder Mads og har et et usædvanligt efternavn, som jeg har svært ved at læse, selv om skriften er tydelig nok, og navnet står anført på samme måde flere gange i kirkebogen.
 

 

”Begravet Mads Friises Hustru Anne Nielsdatter af Schads, at: 81 Aar, mindre 7 Maaneder,
1 Uge, 2 Døgn”. [Skads kirkebog 1748-1814, opslag 242]
 
Via et indlæg på slægtsforskersiden DIS-Forum får jeg med det samme hjælp til tydningen. Mads Friis er navnet, og i kirkebogen står der Mads Friises Barn Magrethe. [Skads 1640-1747, opslag 129] Moderens navn oplyses ikke, og jeg må lede længe i begravelsesregistret mange år senere for at kunne se følgende optegnelse i starten af året 1779: ”Begravet Mads Friises Hustru Anne Nielsdatter af Schads, at: 81 Aar, mindre 7 Maaneder, 1 Uge, 2 Døgn”. [Skads 1748-1814, opslag 242] Anne Nielsdatter er altså født i 1698 – og vi har dermed navnene på det trettende af Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar – Mads Friis født cirka 1700 og Anne Nielsdatter født 1698.

 

Slægtssiderne nævnt ovenfor fortæller, at Mads Friis' fulde navn er Mads Sørensen Friis. Mads Sørensen bliver gift i Skads kirke den 17. maj 1738 med Anne Nielsdatter. [Skads 1640-1746, opslag 112] – og sammen får dette par datteren Margrethe Madsdatter f. 1742. Det stemmer jo alt sammen med det, jeg selv har fundet ovenfor.

 

Mads Sørensen Friis er født i 1714, hustruen Anne Nielsdatter adskillige år tidligere, nemlig i 1699. Anne er altså 39 år gammel, da hun bliver gift med den 24-årige Mads i 1738, og 43, da datteren Margrethe bliver døbt i 1742. Parrets første barn er Margrethe I, der bliver født i 1739 og dør som spæd samme år. Margrethe II f. 1742 er vores ane. Mads og Anne får ikke flere børn efter Margrethe f. 1742.

 

Anne Nielsdatter dør som nævnt ovenfor 80 år gammel i 1779, Mads Sørensen Friis som 73-årig i 1787.

 

Klip fra Skads kirkebog 1714: Døbt Søren Hansens barn af Andrup Noe Mads. (døde 1788 i Schierup (?)). [Skads 1640-1747, opslag 9]

 

Mads Sørensen Friis’ forældre er i følge Ole Carstensens hjemmeside Søren Hansen (1667-1738) og Dorthe Hansdatter (1678-1720). Søren Hansen er født omkring 1667 i Store Darum, Darum sogn, i Ribe amt og dør den 18. januar 1738 i Andrup, Skads sogn, i en alder af ca. 71 år. [Skads 1640-1747, opslag 111]

 

Dorthe Hansdatter er født i 1678 i Andrup, Skads sogn, og dør den 12. januar 1720 i Andrup, Skads sogn, i en alder af 42 år. [Skads 1640-1747, opslag 46] Søren Hansen f. 1667 og Dorthe Hansdatter f. 1678 er et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Søren Hansen og Dorthe Hansdatter får i perioden fra cirka 1700 til 1720 i alt 7 børn:

Anne Sørensdatter f. ?

Hans Sørensen f. ?

Maren Sørensdatter f. ?

Giertrud Sørensdatter f. 1708

Mads Sørensen f. 1714

Appellone Sørensdatter f. 1717

Gravers Sørensen f. 1720

 

Sidstnævnte Gravers dør som spæd, og det er i forbindelse med denne fødsel, at Dorthe Hansdatter dør som kun 42-årig i 1720.

 

Ole Carstensen har også bud på forældrene til dette par, altså til farfar Johannes’ 4xtip oldeforældre i denne gren af slægten. Søren Hansens forældre er Hans Graversen ca. 1640-1691 og Abelone Ingvarsdatter f. ca. 1640. Nu er vi meget langt tilbage i tiden, og oplysninger om disse fjerne forfædre er sparsomme.

 

Dorthe Hansdatters forældre er Hans Madsen ca. 1649-1729 og Gertrud Gregersdatter ca. 1640-1704. Hans Madsen stammer i følge hjemmesiden fra Store Darum.

 

Ole Carstensen har en forklaring på Mads Sørensens tilnavn Friis. Navnet skyldes Mads Sørensens hustru Anne Nielsdatter, som kaldes Anne Nielsdatter Friis, fordi hendes far har dette efternavn. Navnene på Anne Nielsdatters forældre er Niels Christensen Friis (?-1738) og Magrete Nielsdatter (1653-1729) – og dette par er dermed yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Niels Christensen Friis bliver begravet på Skads kirkegård i 1738 og Magrete Nielsdatter ligeledes på Skads kirkegård i 1729. [Skads 1640-1747, opslag 111 og 76]

 

Mads Sørensens far Søren Hansen og Anne Nielsdatter Friis’ far Niels Christensen Friis dør begge

i januar måned 1738, se optegnelserne nummer 2 og 4 ovenfor  [Skads 1640-1747, opslag 111]

Disse begivenheder har altså fundet sted for præcis 270 år siden, da jeg selv besøger kirken i januar 2008.

1738 er også året, hvor parret Mads Sørensen og Anne Nielsdatter bliver gift i kirken den 17. maj.   

 

Dermed han vi fundet anerne til Margrethe Madsdatter f. 1742 og set, at hun er opkaldt efter sin mormor, Margrethe Nielsdatter f. 1653. Vi vender herefter tilbage til Margrethes ægtemand Christen Frandsen f. 1743.

 

Frands, Frandsen og Frandsdatter af Skads.

 

Christen Frandsen bliver døbt den 20. marts 1743 og er søn af Frands Christensen af Schads. [Skads 1640-1747, opslag 132] At dømme efter navnene er Christen sandsynligvis Frands’ ældste søn.

 

Kirkebogen for Skads og Jerne sogne er meget rodet og ustruktureret på dette tidspunkt i historien – men det lykkes faktisk at finde registreringen af Frands Christensen vielse ni år tidligere i 1734, og dermed navnet på Christens mor. ”14. maj trol., 10. oct. copul., Frands Christensen af Schads, Maren Laustdatter af Brixbøl”. [Skads 1640-1747 ny udgave, opslag 171]

 

Frands Christensen f. 1690 og Maren Laustdatter f. 1711 er det fjortende af farfar Johannes' 16 tiptip oldeforældrepar. Frands er 21 år ældre end Maren og er 44 år gammel ved brylluppet i 1734. Vi har ingen oplysninger om, at Frands måske er enkemand på dette tidspunkt, men det er ikke usandsynligt. Frands Christensen og Maren Laustdatter får i perioden fra vielsen i 1734 i alt mindst 4 børn:

Mette Frandsdatter f. 1736

Kirsten Frandsdatter f.1738

Maren Frandsdatter f. 1741

Christen Frandsen f. 1743

Maren Frandsen f. 1746

 

Da jeg Googler på ’Frands Christensen Skads’ støder jeg igen på hjemmesiden for Connie og Henning Jørgensens slægt – hvor der er henvisninger til både Frands Christensen og Maren Laustdatter. Familien Jørgensen nedstammer øjensynligt fra parrets datter Mette Frandsdatter f. 1736, altså en storesøster til vores ane, Christen Frandsen f. 1743.

 

Om Frands Christensen oplyses, at han bliver begravet i Skads den 28. april 1747 [Skads 1640-1747 ny udgave, opslag 269], og om Maren Laustdatter, at hun er født omkring 1711 og bliver begravet i Skads i en alder af 55 år den 7. september 1766. Denne gren af slægten – Dorthea Jørgensdatters aner på mødrene side – har altså dybe rødder i Skads sogn tæt ved Vesterhavet.

  

I 2013 publicerer slægtsforsker Henning Jensen renskrifter af Skads og flere andre sognes kirkebøger baseret på afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Afskrifterne gør det nemmere at søge efter flere oplysninger. Frands Christensen og Maren Laustdatter får i perioden 1736 til 1746 fem børn, der bliver døbt i Skads kirke: Mette f. 1736, Kirsten f. 1738, Maren f. 1741 (dør som spæd), Christen f. 1743 og Maren f. 1746. Christen f. 1743 er vores ane.

 

Familiefaderen Frands Christensen dør i 1747, året efter fødslen af den yngste datter. Maren Laustdatter er herefter alenemor med fem børn. Hun bliver ikke gift igen og opføres derfor som Frands Christensens enke, da hun dør som 55-årig i 1766: 'Dom 15. Trinit. 1766 Frands Christensens enke Maren Laustdatter af Skads 55 år'.

 

Skads kirke i januar 2008, mit eget foto.

 

Både Ole Carstensen og Jørgensen-hjemmesiden nævnt ovenfor oplyser, at Frands Christensens forældre er Christen Andersen 1653-1723 og Kirsten Frandsdatter 1664-1743. Dette par er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Christen Andersen og Kirsten Frandsdatter bliver gift i Skads omkring år 1687. De får mindst tre børn: Frands f. 1690, Mette f. 1697 og Anders f. 1702. Christen er gårdfæster under Ribe Hospital i Skads sogn.  Fæstegården overtages af sønnen Frands Christensen den 20. juni 1718.

  

Videre fortælles, at Kirsten Frandsdatters forældre er Frands Lambertsen (1620-1692) og Anne Frandsdatter (1625-1687). Hvis oplysningerne er korrekte, har vi hermed navne på et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældre. Jørgensen hjemmesiden henviser flere gange til samtidige tingbøger og giver indtryk af troværdighed. Parret bliver gift omkring 1660 i Skads og får mindst to børn sammen: Frands f. ca. 1661, Kirsten f. ca. 1664. Opslaget på vores ane Kirsten Frandsdatter nævner et 'forlig mellem hende og hendes bror Frands Frandsen i Lunde om arv i tingbog 1687 f 144b'.

 

Anne Frandsdatter af Tudegaard.

  

Anne Frandsdatter er Frands Lambertsens anden hustru. Hans første hustru er Kirsten Lasdatter, som dør i Skads i 1658. Før giftermålet med Frans Lambertsen omkring 1660 har Anne Frandsdatter i 1656 fået datteren Maren Jensdatter uden for ægteskab. Barnefaderen er Jens Byrgesen, som i følge tingbogen 1665 f 46b 'stillede hende lige som ægtebarn og gjorde hende fuldt arveberettiget'.

 

Forholdet til Jens Byrgesen udløser i følge tingbogen 1656 f 115b ligefrem en sag om Annes rygte. Anne var en attraktiv og ombejlet kvinde, og på dette tidspunkt ville Niels Jensen Smed ægte hende. Men Niels får hende ikke. Anne bliver omkring 1660 gift med Frands Lambertsen og døber i 1664 datteren Kirsten Frandsdatter, der er vores ane.  

 

Jørgensen-hjemmesiden og Ole Carstensen fortæller desuden, at Anne Frandsdatters forældre er Frands Jessen (før 1600-1637) og Boel Nisdatter (1599-1660) af Tudegaard i Skads sogn, og om Anne Frandsdatters far, Frands Jessen, oplyser hjemmesiden temmelig opsigtsvækkende, at Frands i 1637 blev ”henrettet i Viborg som følge af manddrab på 2 mænd. Den første ved et uheld. Den anden vistnok under flugtforsøg. Iflg. Jan Løve Østerbye”.

 

Hold da op, tænker jeg, da jeg læser dette. Manddrab på to mænd og henrettet i Viborg... Min egen 7xtip oldefar Frands Jessen f. cirka 1590. Jeg nægter at tro det, Frands må have været uskyldig...

 

Og ganske rigtigt, Frands er uskyldig. Han har helt klart handlet i nødværge – læs hele historien her: Frands Jessen henrettet i 1637.

 

Enken Boel Nisdatter bliver efterfølgende gift med Jakob Mouritsen af Skads, og i 1661 overtages Tudegaard i Skads af Boel Nisdatter og Frands Jessens søn Hans Frandsen.

 

Ejendommen Tudegaard findes den dag i dag på den moderne adresse Skads Byvej 99. ’Tude’ kaldte man i gamle dage det sted, hvor oldermanden tudede i sit horn for at kalde til ting – og det passer med, at Tudegaard ligger tæt ved de såkaldte Tinghøje, hvor Skads herreds tingsted lå. I følge en artikel fra Vardesyssel Aarbog 1998, "Fra Tudegaarden til Korskroen", var Tudegaard i mange år udskænkningssted, formodentlig fra cirka det tidspunkt, hvor gården overtages af Hans Frandsen i 1661.

 

Skads kirke i januar 2008, mit eget foto.

  

Maren Laustdatter af Tjæreborg sogn.

   

Frands Christensens hustru Maren Laustdatter f. 1711 er født og opvokset i Skast herred. Hjemmesiden for familien Jørgensen nævnt ovenfor oplyser, at Maren er født omkring 1711 i Tjæreborg sogn, og at hendes forældre er Laust Christensen omkring 1679-1751 og Maren Jensdatter 16xx-efter 1724. Dette par er dermed yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Laust Christensen er gårdfæster i Tjæreborg sogn og bliver begravet på Tjæreborg kirkegård den 3. februar 1751. [Tjæreborg 1736-1814 ny udgave, opslag 22] Desværre er der ingen yderligere kildehenvisninger til disse oplysninger, så de er behæftet med en vis usikkerhed. Tjæreborg kirkebog starter først i 1736, så det er ikke muligt at finde hverken Maren Laustdatters dåb eller hendes forældres vielse.

  

Forbindelsen til Tjæreborg og sandsynligheden af, at Laust Christensen er Maren Laustdatters far, understøttes af dåbsoptegnelsen fra 1738, da Frands Christensen og hustru Maren Laustdatter døber datteren Kirsten. Her optræder 'Laust Christensen Tjæreborg' som fadder, og der nævnes også en 'Anna Lauridsdatter Tjæreborg', muligvis en søster til barnets moder Maren Laustdatter.

  

5 nov. 1738 @Frands Christensens datter i Skads *Kirsten Frandsdatter. Laust Christensen Tjæreborg, Jens Michelsen Skads, Laust Christensen Brixbøl, Jes Lauridsen Oxvang, Christen Mortensen Skads, Kirsten Laustdatter tjenende Hans Brixbøl, Else Frandsdatter Solberg, Anna Lauridsdatter Tjæreborg, Maren Pedersdatter Skads, Ingeborg Nielsdatter Skads. [Fra afskrift af Skads kirkebog]
 
Jørgen Jensen af Guldager.
 
Nu mangler vi blot den tilsvarende øvelse på Dorthea Jørgensdatters fædrene side, det vil sige finde forældrene til Maren Christensdatters mand, Jørgen Jensen. Af vielsesoptegnelsen ovenfor fremgår, at han stammer fra Siedding (dvs. Sædding) i Guldager sogn, og da vi ved, han er født omkring 1768, må vi kunne finde ham i kirkebogen. Og den antagelse viser sig også at være korrekt.
 

 

Jørgen Jensen (optegnelsen til højre) bliver døbt i Guldager kirke den 5. november 1769. Bemærk præstens fornemme kalligrafi med børnenes navne.  I nogle kirkebøger er det på dette tidspunkt almindeligt, at præsten følger op på de nye medlemmer af menigheden og noterer ud for deres navne, hvis de ikke overlever spædbarnsalderen. I venstre spalte er her noteret ’død’ ud for både Søren og Dorthe. [Guldager 1761-1803, opslag 26]
 
Af optegnelsen i kirkebogen fremgår, at Jørgens far hedder Jens Jensen og bor i ’Sæden’, altså Sædding – som i dag er en forstad til Esbjerg i den nordlige udkant af byen. Den, der bærer barnet, nævnes at være Søren Jensen hustru i Tobøl, en lille flække vest for Guldager, og blandt fadderne nævnes blandt andre ’barnets mor og brødrene Peder og Søren Jørgensens sønner fra Sæden’. Men navnet på moderen er ikke nævnt. Vi må altså tilbage til folketællingen 1787 for at se, om vi kan finde navnet på Jens Jensens hustru og dermed Jørgens mor.
 

Det viser sig imidlertid at være svært. Der er ingen Jens Jensen i Guldager sogn i 1787 – og ingen Jens Jensen i hele Skast herred, som ligner det rigtige match. Jørgen er 18 år gammel i 1787 og formodentlig ude at tjene – og søgninger på hans navn hjælper heller ikke. I folketællingen 1801 ovenfor bor Jørgens lillebror, Christian Jensen, 26 år gammel, hos Jørgen og Maren, men heller ikke den oplysning sætter mig på sporet af moderen. Af kirkebogen fremgår, at Jens Jensen døber datteren Edel i 1771, og her nævnes ’barnets morbror Morten Jørgensen blandt fadderne. Det må betyde, at Jørgens mor er en Jørgensdatter...

  

Jeg finder en Ane Jørgensdatter, 44 år gammel og enke med børnene Mette Jensdatter 9 og Kirsten Jensdatter 6, i Guldager sogn 1787 – måske er hun den, jeg leder efter? Hvis jeg kan finde Mette og Kirsten i dåbsregistret i henholdsvis 1778 og 1781, og hvis deres far er Jens Jensen – så er mysteriet løst. Men nu er statens arkivalieronline.dk minsandten gået ned... Nå. Jeg leder videre i morgen.
 

Da arkivalieronline.dk samme aften kommer op igen, viser teorien sig at holde stik. Det er den rigtige Jørgensdatter, jeg har fundet.
 

 

Døbt i Guldager kirke den 18. april 1779: Jens Jensens og Anne Jørgensdatters barn af
Sædding kaldet Mette. Blandt fadderne nævnes barnets morbroder Peder Jørgensen.
[
Guldager 1761-1803, opslag 73]
 
Kirkebogen fortæller, at Jens Jensen dør som 50-årig i 1783 [Guldager 1761-1803, opslag 157], og folketællingen 1801 nævner Anne i Sædding som nu 60 år gammel og en, som ”Faaer Ophold og er Daglejer”. Efterfølgende fremgår det af kirkebogen, at Anne som ”Aftægtskone i Sædding og Enke efter Jens Jensen” dør som 74-årig i november 1815. [Guldager 1814-1821, opslag 65] Jens Jensen født 1733 og Anna Jørgensdatter født 1742 er det ottende og sidste af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
 

Da Jens Jensen dør som 50-årig i 1783, opføres han med navnet Jens Jensen Lumborg i kirkebogen. Tilnavnet Lumborg henviser til det sted, Jens stammer fra, og svarer til følgende optegnelse, da han og Anne Jørgensdatter bliver gift i Guldager kirke i 1769: ”Den 24. October blev Jens Jensen fra Lumborg Sogn og Anna Jørgensdatter i Sæden brudeviede”. [Guldager 1761-1803, opslag 174] Problemet er kun, at der ikke findes noget sogn, der hedder Lumborg. Det nærmeste er Lomborg sydvest for Lemvig i Ringkøbing amt, og i følge Lomborg kirkebog 1716-1760 [opslag 37] er der faktisk en dreng med navnet Jens Jensen, der bliver født i 1733. Faderens navn er Jens Hiortkiær.

 

Jens Jensen kommer altså langvejs fra. Lomborg ligger ved Vestkysten nord for Nissum Fjord og mange mil fra Sædding og Guldager. Måske har Jens som eksempelvis handelsmand eller kræmmer blot været på gennemrejse, da han og Anne møder hinanden i begyndelsen af året 1769. I hvert fald er det påfaldende, at datoen for deres bryllup i oktober måned samme år ligger blot to uger før, sønnen Jørgen bliver født den 5. november 1769... Noget kunne tyde på, at Jens har taget et længere tilløb, før han er rejst til Guldager for at stifte familie med Anne i Sædding.

 

Jens Jensen og Anna Jørgensdatter får i perioden frem til 1781 i alt syv børn:

Jørgen f. 1769

Ædel f. 1771

Jens Christian f. 1773

Kiersten f. 1775

Mette f. 1777

Mette f. 1779

Anne Kierstine f. 1782

  

Desværre nævnes ingen steder i kirkebogen noget om Jørgens erhverv. Som det er sædvane er børnene opkaldt efter deres bedsteforældre. Anne Jørgensdatters forældre hedder Jørgen og Kirsten, jvf. nummer 1 og 4 i listen ovenfor - og Jens Jensens forældre formodentlig Jens Christian og Ædel. Jeg har ledt i Lomborg sogns kirkebog for at se, om jeg kan finde navnet på Jens Hiortkiærs hustru. Hvis hendes navn er Ædel eller Edel, vil forbindelsen til Lomborg være bekræftet. Men eftersøgningen er både besværlig og har været forgæves.

 

Lomborg kirkebog er både i dårlig forfatning og ført med mere og mere sjusket håndskrift i perioden fra omkring 1735 til 1770. Om Jens Hiortkiær er Jens Jensens far er usikkert, men meget sandsynligt er det, at fornavnene for det femtende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar er henholdsvis Jens og Ædel, altså Jens Nsen og Ædel Ndatter.
 

 

Moderne foto af Guldager Kirke.
 
I modsætning til Jens Jensen er hustruen Anna Jørgensdatter født og opvokset i Sædding. Hun bliver i følge kirkebogen døbt i Guldager kirke i slutningen af året 1742, og hendes far er Jørgen Sørensen af Sæden. [Guldager 1721-1750, opslag 63] Moderens navn er ikke nævnt – og da desuden kirkebogen i perioden 1721 til 1750 ikke registrerer vielser, og kirkebogen for 1750 til 1761 mangler helt, er det i høj grad som at lede efter en nål i en høstak at søge oplysninger om Annes mor.

 

Det mest oplagte er at prøve at finde ”Jørgen Sørensens hustru” i listen over døde i sognet – men det hjælper desværre heller ikke. Da hun dør i 1778, står hun i kirkebogen blot opført som ”Jørgen Sørensens Enke i Sæden, 69 Aar gl.” Jørgen selv dør i 1776 som 57-årig. [Guldager 1761-1803, opslag 68 og 52] Jørgen Sørensen f. 1719 er halvdelen af det sekstende og sidste af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

 

I december 2012 modtager jeg en e-mail fra Henning Jensen, som fortæller, at han ’den seneste tid har arbejdet meget med Guldager kirkebog’. ’I den forbindelse er jeg faldet over nogle oplysninger, som jeg tror kan have din interesse’, skriver han.

 

Jørgen Sørensens Enke i Sæden, som dør i 1778, er Jørgen Sørensens hustru nummer to. Parret bliver gift i Sæden kirke den 30 september 1769, og navnet på denne anden hustru er Kiersten Andersdatter. Jørgen Sørensens første hustru – som er mor til vores ane, Anne Jørgensdatter f. 1742 – dør som 55-årig i 1767: ”6. Dec, anden Søndag i Advent. Hr. Jørgen Sørensens Hustru navnlig Kiersten Sørensdatter i Sæden begravet 55 Aar”. [Guldager 1761-1803, opslag 20]

 

Klip fra Guldager kirkebog 1767: Hr. Jørgen Sørensens Hustru navnlig Kiersten Sørensdatter

i Sæden begravet, hendes Alder var 55 Aar. [Guldager 1761-1803, opslag 20]

 

Med disse oplysninger har vi sat navn på Jørgen Sørensens hustru og moderen til vores ane, Anna Jørgensdatter f. 1742. Moderen er Kiersten Sørensdatter f. 1712, og Jørgen Sørensen f. 1719 og Kiersten Sørensdatter f. 1712 er det sekstende og sidste af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Parret er blevet gift omkring 1739, muligvis i Guldager kirke. Som nævnt ovenfor registrerer kirkebogen først vielser fra året 1761. Jørgen Sørensen og Kiertsten Sørensdatter får i alt fem børn i perioden 1740 til 1753: Peder f. 1740, Anne f. 1742, Anne Kierstine f. 1745 (dør som spæd), Morten f. 1749 og Hans f. 1753.

 

Anne Jørgensdatter bliver som nævnt ovenfor døbt i Guldager kirke i december måned 1742. ”Den 3. Søndag i Advent blev Jørgen Sørensens Barn af Sæden døbt og kaldet Anna. Søren Pedersens Hustru i Guldager bar Barnet”. [Guldager 1721-1750, opslag 63] Begge barnets forældre, Jørgen Sørensen og Kiersten Sørensdatter, er henholdsvis søn og datter af netop en Søren – så et godt gæt er nok, at Søren Pedersen i Guldager er Anne Jørgensdatters bedstefar, enten farfar eller morfar, og den, der bærer barnet – Søren Pedersens Hustru – er Annes bedstemor.

 

Dette par – Søren Pedersen og Hustru af Guldager – er i så fald et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. 'Søren Pedersens Enke i Guldager' dør i følge kirkebogen i 1765 i en alder af 79 år. I følge Henning Jensens afskrift af kirkebogen (se ovenfor) ses begravelsen af Søren Pedersen ikke at være registreret, men da hustruen er enke i 1765, må Søren være død før dette tidspunkt.

 

”Den 3. Søndag i Advent blev Jørgen Sørensens Barn af Sæden døbt og kaldet Anna.

Søren Pedersens Hustru i Guldager bar Barnet”. [Guldager 1721-1750, opslag 63]

 

Hermed har vi afsluttet historien om Johannes’ farmor Dorthea Jørgensdatters baggrund. Dorthea er selv født i Tjæreborg, og som vi nu har set stammer næsten alle hendes aner på både mødrene og fædrene side fra egnen omkring Sædding, Guldager og Skads – nogle småbyer, der i dag overskygges af områdets store by Esbjerg, som jo selv er af betydeligt nyere oprindelse.

 

Wikipedia fortæller, at Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnen i Altona, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavn, men som var gået tabt i forbindelse med hertugdømmernes afståelse i 1864. Før denne tid var området, hvor Esbjerg nu breder sig, en øde og vindblæst egn med sparsom befolkning.
  

 

Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet. Seding (=Sædding), Guldager og Skads er markante stednavne. Esbjerg er nævnt som en flække ved havet sydvest for Jerne kirke.
  
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses her.
 
Johannes’ farfar og farmor, Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter.
 
Johannes’ farfar og farmor, Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter, har jeg allerede skrevet meget om i Dinnesens krønike. Lars deltog som landsoldat i treårskrigen fra 1848 til 1851, og hans dagbog fra krigsårene er i januar 2006 publiceret her på siden. Siden krøniken er der kommet flere data i folketællingerne på nettet, og også Oksenvad sogns kirkebog er i dag online, så jeg nu kan vise en afbildning af den meget detaljerede registrering i forbindelse med brylluppet i 1852. Lars og Dorthea bliver trolovet i Oksenvad den 4. januar 1852 og gift den 8. juli samme år.
 

 

Oksenvad kirke den 8. juli 1852: Ungkarl Lars Dynesen, ægte søn af Dynes Larsen og Johanne Mogensdatter, født og døbt i Vejrup 10. november 1820, vaccineret 30. juni 1824 af Hansen i Ribe, konfirmeret i Darum 1835, og pigen Dorthe Jørgensdatter, ægte datter af Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, født i Tjæreborg 5. april 1816, vaccineret 28. november 1817 af Monrad i Varde, og konfirmeret i Tjæreborg 1830. [Oksenvad 1783-1860, opslag 606]
  
I Dinnesens krønike fandt jeg Lars og Dorthea som tjenestefolk i denne store husholdning hos præsten i Darum, Vestjylland.
  
Ribe, Gørding, Darum, Stordarum, , Præstegården, 1, FT-1845
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Peder Jurgensen, 44, Gift, , Sognepræst til Darum og Bramminge., Kolding
Sophie Konraddine Jurgensen F. Brøndsted, 35, Gift, , hans Kone, Hvidding sogn Haderslev Amt
Christine Sophie Jurgensen, 15, Ugift, , deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Charlotte Hedevig Jurgensen, 14, Ugift, , deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Amalie Gabriella Jurgensen, 13, Ugift, , deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Gerhardt Theodor Benedict Jurgensen, 11, Ugift, , deres Børn, Darum
Peter Gotleb Jurgensen, 7, Ugift, , deres Børn, Darum
Alfred Kætheras Jurgensen, 2, Ugift, , deres Børn, Darum
Rudolffine Marie Øllegaard won Jermin, 23, Ugift, , frøken, Veirum Ringkøbing amt
Dorthea Jørgensen, 29, Ugift, , Tjenestefolk, Tjærreborg Ribe Amt
Marie Jensen, 16, Ugift, , Tjenestefolk, Øsse Ribe Amt
Lars Dinnesen, 25, Ugift, , Tjenestefolk, Veirup Ribe Amt
Niels Mogensen, 16, Ugift, , Tjenestefolk, Tjærreborg Tjæreborg
 
Vi befinder os her tre år før, Lars drager i krig, og syv år før parret bliver gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852. De to unge er i tjeneste hos Peder Jürgensen – sognepræsten i Darum og Bramminge, og det er altså her i præstegården, at Lars og Dorthea møder hinanden, og gnisten bliver tændt. 

 

Jeg havde under arbejdet med krøniken forskellige teorier om, hvorfor parret efter treårskrigen bosætter sig i lige præcis Oksenvad sogn, temmelig langt fra hjemstavnen omkring Darum og Tjæreborg – men siden da er den rigtige forklaring dukket op i Lars’ søn Jørgen Dinnesens erindringer, skrevet i 1935 og publiceret her på siden i december 2006.
  

 

Moderne foto af Darum præstegård. Bygningen er fra 1700-tallet og i dag fredet.
 
Jørgen fortæller, at ”Min fader, Lars Dinnesen, er født i Store Darum og min moder i Tjæreborg – Jylland. Mine forældre, som begge tjente i Darums præstegård, fader som præstens kusk og moder som pige, agtede, efter faders hjemkomst fra krigen 1848-50, at gifte sig. Præsten, pastor Jørgensen, skulle imidlertid flytte til Sønderjylland, hvor han var kaldet til Oksenvad-Jels pastorat i Haderslev Amt, og han tilbød de ikke helt unge forlovede at flytte med og hjælpe dem med at få ejendom der i nærheden. En ejendom i Ørsted, Oksenvad sogn, blev købt for en lille sum plus en meget stor aftægt til de tidligere ejere, et par gamle ægtefolk”.
 

Som det også fremgår af folketællingen 1845 ovenfor hedder præsten i Jørgens beretning i virkeligheden ikke Jørgensen, men Jürgensen med umlaut – og en formodning kunne derfor være, at han muligvis er af tysk afstamning, og at det er derfor, han i den brydsomme tid omkring 1850 vælger at påtage sig pastoratet i grænseegnene i Haderslev amt – men det er ikke tilfældet, se uddraget af pastor Jürgensens hustrus erindringer nedenfor.
 

 

Peter Jürgensen (1802-76) og Sophie Conradine Brøndsted (1810-92).

 

På hjemmesiden bronsted.dk findes en udgave af provst Gerhard Brøndsteds datter Sofie Conradine Jürgensens erindringer, stenograferet omkring 1890 af hendes dattersøn, rigsdagsstenografen Olav Høgsbro, mens den gamle kvinde fortalte. Fru Jürgensen var da 80 år. Udgivelsen knap 18 år senere under titlen ”Oldemors Erindringer” (Odense 1908) kan således bedst sammenlignes med en afskrift fra et lydbånd, og blandt andet herved er erindringerne helt unikke.

 

Erindringerne omfatter fortællerens barndom i Varde 1810-25, ungdomstiden i Asminderød 1825-29, hvor faderen var blevet provst og slotspræst, og siden som præstehustru på Agersø til 1834, i Darum til 1847 og i Oksenvad fra 1847. [Sofie Conradine Jürgensens erindringer på brondsted.dk]

 

Pastor Jürgensen med familie flytter fra Darum til Oksenvad umiddelbart før treårskrigen fra 1848 til 1851, og i erindringerne fortæller fru Jürgensen vidt og bredt om trakasserierne og besværlighederne med mange af sognets fineste og fornemste familier. En stor del var tysksindede, hvilket absolut ikke faldt i præsteparrets smag. Nedenfor bringes et lille klip fra erindringerne.
 
 
Mit eget foto fra april 2007 af Oksenvad kirke. 
 
I den påfølgende Vinter omgikkes vi alle de værste Slesvig-Holstenere der var. De kom til os, og vi til dem. Et Selskab står især tydeligt for mig; vi kunde godt mærke, at det begyndte at ulme dernede. På en Herregård en halv Mil fra os, som ejedes af Lorentzen, var vi til Fest; både Herren og Fruen, der hed Langheim, var fødte i København. Festen stod i Anledning af hans Broders Forlovelse med en tysk Dame. Vi var de eneste dansktalende. Til min store Forundring kom Værten og tog mig til Bords; jeg skulde altså være Nr. 1; deraf fulgte, at Fader tog Værtinden til Bords.

 

Som vi dér sidder, havde jeg Værten på min ene Side og en Possel-Koch på den anden. Denne ejede to store Gårde i Jels Sogn. Passiaren gik livligt også mellem mig og mine Naboer, men på en Gang slår Broderen på sit Glas og siger: ”Jeg véd, at min Skål skal komme, men før den kommer, vil vi drikke Slesvig-Holstens Skål,” og så sang de: ”Schleswig-Holstein meerumschlungen” med stor Kraft, og så begyndte de at klinke. Jeg blev siddende, og Fader blev også siddende helt lænet tilbage i sin Stol. Jeg klinkede dog med dem, men Fader rørte ikke sit Glas.

 

Så siger Possel-Koch: ”Se Deres Mand vil ikke drikke den Skål”. ”Ja, til min store Glæde,” svarede jeg. ”Vi skal nok få ham til at skrive under til det tyske Parti.” ”Ja, det skal da være som Lig, når de tager hans kolde Hånd, for på anden Måde får de ham ikke til at skrive under.” ”Det var som Satan,” sagde han. Men Værten sagde ingenting. Der blev råbt ”Hoch, hoch,” og hvert et Ord var på Tysk; jeg svarede mine Naboer på Dansk, medens de talte Tysk til mig. (...)

 

Så vilde vi have været bort straks efter, men Sofie og Charlotte bad om endelig at måtte blive; det gjorde vi så også. De vedblev forresten at komme til os bagefter, ligesom de også bad os over til sig. Men Stemningen var forfærdelig trykket; vi kunde godt mærke, at de vilde sledske os til at blive tyske. Da Fruen senere fik en lille Dreng, gjorde jeg en Barselvisit hos dem. Da jeg kom der, lå hun med en lille Søn i Armen, som hun præsenterede for mig. ”Ja, De kan tro, jeg er glad ved ham, sikke Næver; han kan rigtignok komme til at slå de danske alvorligt.” ”Det er det samme som at Vise mig Døren,” sagde jeg. Så rejste jeg mig op og gik.
 
 
Oksenvad kirke den 1. april 2008. Lars og Dorthea er gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852, og Jørgen Dinnesen er døbt her den 1. april 1861.
 
Da jeg støder på disse meget udførlige erindringer på Internettet, tænker jeg selvfølgelig, at fru Jürgensen måske har nogle gode og oplysende historier om mine tipoldeforældre Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter, men det er desværre knap nok tilfældet. Erindringerne slutter i 1850, altså før krigsafslutningen – og dermed også før Lars og Dorthea i 1852 bliver gift og, på opfordring af pastor Jürgensen, bosætter sig i Ørsted i Oksenvad sogn. Men et par detaljer er der måske.
 

Fra tiden i Darum omkrig 1846 fortæller fru Jürgensen en lille episode om sønnen Gerhard: ”En Aften sad vi og spiste Mælk og Brød; Gerhard fik et Stykke Brød forkert i Halsen, så han blev aldeles blå og sad foroverbøjet og stirrede. Så gav Stuepigen Dorthe ham sådan en på Siden af Hovedet, at Klumpen fløj ud af ham.” Jeg gætter på, at Dorthe i denne historie er lig med min tipoldemor Dorthea. Fra Jørgen Dinnesens erindringer ved vi, at hans far Lars var præstens kusk – og igen fra tiden i Darum omkring 1846 fortæller fru Jürgensen følgende lille historie, hvor netop kusken – og dermed sandsynligvis Lars – er en af personerne.
 
De morsomste af børnenes Fornøjelser var dog at være med til at køre Hø sammen i Marsken. Så stod de på Læstestangen, hvormed det skovledes sammen. Til deres Sommerfornøjelser hørte også Badeturene med Tante Trine og Tante Anna. Når Kusken kørte en Karet et godt Stykke ud i Vandet, hvor der var så dybt, at Vandet gik til Navet, så vendte han hele Karossen om, så det hele Skærmbrædt, de havde, var Døren, der var slået op.

 

Imens sad Kusken på Bukken med Ryggen til. Han var overmåde dydig og vendte sig aldrig om. En Gang var de gået afklædt ud i Vandet, så kom der en Toldbetjent ridende. Da han så Karlen på Vognen og Tøjet på Strandbredden, blev han i sin Kådhed ved med at ride på det samme Stykke Strandbred. Tante Trine blev dårlig deraf, fik Mavekrampe og måtte til Sengs, da hun kom hjem.
 
Fra sin egen barndom og tiden i Ørsted fortæller Jørgen Dinnesen, at ”vi var kun tre børn, drenge, i ægteskabet, men da den store aftægt tog det meste af indtægten, var der ingen flothed i hjemmet. Min fader havde lært bødkerhåndværket og nedsatte sig som bødker. Mor lærte kogekunst efter bøger, og tog så ud som kogekone. Ved begges flid og udholdenhed holdt de det gående, og da aftægtsfolkene døde efter 15 års forløb, blev tilværelsen lidt lysere. Vi drenge måtte hjælpe til. Om sommeren måtte de to ældste tjene som kohyrder og om vinteren gå i skole. Jeg, som den yngste, måtte agere husholder, når moder var ude at koge til gilder, som dengang tog det meste af en uge. Samtidig hjalp fader i Ørsted at passe kreaturer”.
 

 

Mit eget foto fra april 2007 af Ørsted gamle skole. Her gik Jørgen i skole fra cirka 1868 til 1875.
 
Til ejendommen var der kun fem-seks tønder land med lidt mose, hvor vi selv lavede vore tørv. Føden i hjemmet blev tit lidt tarvelig. Kun når moder kom hjem fra gilderne havde hun i reglen altid kage, steg og lignende med, og så levede vi højt på det et par dage. Min særlige bestilling var da at tælle alle de mange småpenge, moder havde tjent. Det var nemlig skik, at der ved større gilder blev indsamlet til kogekonen, musikken og lignende, og det gav sommetider ikke så lidt endda, især dengang vi havde dalere, mark og skilling – og med et særligt smil satte moder så den lille lærredspose på bordet. ”Tæl nu Jørgen”, sagde hun, og mine små rappe fingre var ikke længe om at få facit frem, sommetider op imod 10 dalere (kr. 20,-) i lutter småpenge.
 

Fader og moder holdt ud i deres gerning til vi drenge var blevet voksne og udvandrede til Danmark, da fader ønskede dette. Vi skulle ikke være tyske soldater. Dem havde fader i 1848-50 kæmpet imod som fjender, og hans kæreste fortællinger var gerne de krigsbedrifter og slag han havde været deltager i, og han var meget stolt af sin krigsmedalje med Kristian den 8. og Frederik den 7.’s billede, og som han som veteran gerne tog på ved særlige festlige lejligheder på den danske side grænsen, da intet dansk mærke måtte bæres i Ørsted.
 
Efter krigen i 1864 bliver hele Slesvig op til Kongeåen en del af det tyske rige, inklusive Haderslev amt og dermed også Ørsted i Oksenvad sogn. Lars og Dortheas tre drenge – Peter født i 1856, Johannes født i 1858 og Jørgen født i 1861 – udvandrer alle til Danmark, kort før de fylder 18 – og i sine erindringer fortæller Jørgen detaljeret om, hvor besværligt det kunne være som optantbarn at besøge forældrene syd for grænsen.

 

Den ældste søn Peter kommer i lære som maler, men dør som kun 28-årig i maj 1884. Den mellemste søn Johannes udvandrer, som vi har set i sektion 1 af denne krønike, i maj måned 1887 til Amerika. Tilbage i nærheden, om end altså nord for grænsen, har Lars og Dorthea kun den yngste søn Jørgen. Han fortsætter med at komme på besøg så ofte, han kan – og ved en af de senere lejligheder foreviger han sine gamle forældre med de to portrætmalerier gengivet nedenfor.
  
  
Sønnen Jørgen Jensen Dinnesens portrætter dateret 1894 af forældrene Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter. Lars er på dette tidspunkt 74 år gammel, Dorthea 78. Dorthea dør efterfølgende i maj 1897 som 81-årig, Lars i december 1901 ligeledes som 81-årig.
  
Lars og Dorthea bliver boende i Ørsted syd for Kongeåen og kommer ikke til at opleve genforeningen i 1920. Dorthea dør som 81-årig den 13. maj 1897 og bliver begravet den 20. maj 1897 på Oksenvad kirkegård. Lars Dinnesen dør fire år senere, ligeledes som 81-årig, den 1. december 1901 og bliver begravet den 10. december 1901 på Oksenvad kirkegård.

 

Jeg har forsøgt via Oksenvad lokalhistoriske forening, om husmandsstedet i Ørsted kan stedfæstes, men foreløbig uden resultat. Dog er fremkommet den oplysning, at Lars i 1854 opretter en obligation på 400 Rd. til Hans Hansen Fabrin, og det stemmer med oplysningerne i sønnen Jørgens erindringer: ”En ejendom i Ørsted, Oksenvad sogn, blev købt for en lille sum plus en meget stor aftægt til de tidligere ejere, et par gamle ægtefolk.” Slår man op i folketællingerne på Internettet er Hans Fabrin registreret flere gange, som barnefødt i Ørsted, og det fremgår, at han har været 73 år gammel i 1854, hans hustru Kirstine 62.

 

Ved folketællingen 1860 registreres Lars Dinnesen, hustruen Dorthea og de to børn Peter og Johannes som bosiddende i Ørsted, hus ”29 F1” – og Hans Fabrin og hustru Kirstine som bosiddende i hus ”30 F2”. Jeg går ud fra, det må betyde, at de to huse har ligget ved siden af hinanden, og at Hans Fabrin og hustru er de ”gamle ægtefolk”, som Jørgen omtaler.
 

Slægtsnavnet Dÿnnesön – håndskrevet med pen og blæk af min tipoldefar Lars Dynnesen

i 1852. [Se Lars Dynnesens krigsdagbog]
 

Stenen over Lars og Dorthea.

 

I foråret 2007 lægger jeg selv vejen forbi Ørsted og Oksenvad og tager nogle af de fotografier, som er brugt ovenfor i dette afsnit – men det er først ved et spil af nogle andre tilfældigheder, at jeg i februar 2008 får bundet den endelige sløjfe på historien om Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter...

  

En dag får jeg en e-mail fra en efterkommer efter Jørgen Dinnesens ældste datter, Dorthea Dinnesen, der i det første tiår af 1900-tallet bliver gift med arkitekt August Schlosser og flytter med ham til Aarhus, hvor Schlosser har et patentbureau på Strøget. E-mailen fortæller, at Dorthea får syv børn, og at en række af efterkommerne stadig bor i Aarhus-området.

 

”I 1920’erne går August fallit”, fortæller Inger Schlosser Dehn i sin mail. ”Han havde en makker, som vist ikke havde helt rent mel i posen, og mormor måtte sælge alt, de havde stor villa i Brabrand, bil osv. August døde i 1927, kom i de fattiges jord, men da børnene begyndte at tjene penge, fik man ham flyttet til et bedre sted, Nordre Kirkegård, hvor der er lavet en meget kunstfærdig sten. Brudstykker af gamle gravsten ligger under bænken på gravstedet, de kommer fra Gørding eller Bramminge. De er fra Dinnesen-siden”.

 

Den sidste oplysning om ’brudstykker af gamle gravsten' fra Dinnesen-siden pirrer for alvor min nysgerrighed, og næste dag tager jeg bussen op til Nordre Kirkegaard i Aarhus, finder Schlosser-stedet tæt ved kapellet og undersøger den sten, der ganske rigtigt ligger under bænken på gravstedet. Stenen har følgende inskription: ”Lars Dinnesen, Dorthea Dinnesen f. Jørgensen og Peter J. Dinnesen”. 
  

 

Stenen på Nordre Kirkegård i Århus, februar 2008. Inskriptionen lyder: ”Lars Dinnesen, Dorthea Dinnesen f. Jørgensen og Peter J. Dinnesen”. Stenen har ingen årstal og er et brudstykke af den oprindelige gravsten fra Oksenvad kirkegård. Der er tydelige brudflader i både venstre og højre side. [Mit eget foto].
  
Stenen har ingen årstal – men der jo ingen tvivl om, hvem vi her har med at gøre. Det er Lars og Dorthea, landsoldaten og hans hustru, Lars Dynnesen født den 10. november 1820 i Nørre Vejrup, Dorthea Jørgensdatter født den 5. april 1816 i Tjæreborg. I 1840’erne er begge i tjeneste hos Pastor Jürgensen i Darum, og her bliver de kærester. Men Lars indkaldes til krigstjeneste og deltager i treårskrigen fra 1848-1851, så parret bliver først gift den 8. juli 1852, hvor de bosætter sig i Ørsted, Oksenvad sogn, i Haderslev amt.

 

Lars og Dorthea får tre børn: Peter Jørgensen Dinnesen f. 1856, Johannes Christian Dinnesen f. 1858 og Jørgen Jensen Dinnesen f. 1861. Peter dør som kun 28-årig i 1884 (det er ham, der er det tredje navn på stenen), Johannes udvandrer til Amerika, og Jørgen bliver uddannet som maler og bosætter sig først i Vejen og siden i Gørding og Bramming, hvor han virker som malermester til sin død i 1935.

 

Uden for alvor at tro, den fandtes, har jeg faktisk i lang tid ledt efter netop denne sten. Blandt andet har jeg for mindre end et år siden stået og gransket alle de gamle sten på Oksenvad kirkegård. Og så finder jeg minsandten stenen, mindesmærket over Lars og Dorthea, her i Aarhus... Det er intet mindre end fantastisk.
 

Men historien har en fortsættelse. I løbet af den efterfølgende korrespondance spørger Inger, om jeg har et forslag til en bedre placering af Dinnesen-stenen end gravstedet på Nordre Kirkegård. Jeg synes jo, stenen er et klenodie, som fortjener en mere fremtrædende plads end halvt i skjul under en bænk – så jeg foreslår at bringe den hjem til Oksenvad, hvor både Lars, Dorthea og sønnen Peter i sin tid blev begravet.

 

Schlosser-familien synes, det er en god ide, og jeg sender derefter en anmodning til menighedsrådet i Oksenvad, som godkender forslaget – og stenen bliver herefter bragt til Oksenvad og opstillet blandt de andre gamle monumenter på kirkegården.

 

Den 1. april 2008 mødes jeg med kirkeværge Didde Work på Oksenvad kirkegård. Kirkeværgen får overdraget stenen, og et par flinke graverassistenter hjælper med at få den stillet op blandt de andre gamle sten ved gavlen af den fine gamle kirke. Runerne er ristet og ringen sluttet. Stenen over tipoldeforældrene Lars og Dorthea er vendt hjem til Oksenvad. Se hele historien her.

 
 
Stenen på Oksenvad Kirkegård, april 2008.
 
Inger Schlosser Dehn har fundet stenen i dødsboet efter Irwing Schlosser, der er yngste søn af Dorthea Schlosser f. Dinnesen. Irwing boede i mange år hos sin mor i Skovgaardsgade i Aarhus, og de to lavede sammen en del udflugter til mærkesteder for slægten. Sandsynligvis har de overtaget stenen i forbindelse med, at gravstedet i Oksenvad på et tidspunkt er blevet sløjfet.
 

Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatters søn Jørgen Dinnesen bliver i 1883 gift med Laura Marie Jensen – og parret bosætter sig omkring århundredeskiftet først i Gørding og dernæst i Bramming, hvor Jørgen i mange år fungerer som malermester. Hans søn Johannes bliver i 1913 udlært som malersvend i faderens malerforretning, og Johannes overvejer omkring dette tidspunkt at følge i sin farbrors fodspor og udvandre til Amerika. Men inden han kommer afsted, bliver han kærester med Mathea.
 
Dermed har vi afsluttet gennemgang af farfar Johannes’ aner i Ribe amt. Vi har fundet ned til 15 af 16 tiptip oldeforældrepar, dog har vi for et af parrene kun navn på den mandlige halvdel. Men 30 af de 32 tiptip oldeforældre kender vi, desuden samtlige 16 tipoldeforældre, alle 8 oldeforældre, 4 bedsteforældre og 2 forældre – i alt 60 af 62 personer i de fem generationer før Johannes født 1891. Fra den sjette generation før Johannes kender vi desuden navnene på 18 af 32 3xtip oldeforældrepar, altså i alt yderligere 36 personer.

 

Stenen på Ndr. Kirkegaard i Aarhus, februar 2008 – skjult under en lille stenbænk på Schlossers familiegravsted.
 
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses her.
 
Billedet af Johannes’ slægtsmæssige baggrund viser en stor overvægt af landbrugere, både husmænd og gårdmænd, samt en del håndværkere (malere, bødkere, vævere). Ingen i Johannes’ bagland har en boglig uddannelse – men med et par betlere som mulige undtagelser ser alle ud til at være retskafne mænd og kvinder, som tilsyneladende er velfungerende og godt integreret i datidens landsbysamfund.
    
Tilbage til Mathea og Johannes.
 
Mathea og Johannes bliver som tidligere nævnt gift den 25. april 1915 i Jerne kirke. [Jerne 1911-1920, opslag 137] Parret bosætter sig i Andst, hvor Johannes driver egen malerforretning indtil 1923, da han overtager en malerforretning i Gørding. Parret får tre børn – Gunnar Jørgen født i 1916 [Andst 1907-1921, opslag 51], Edith Inga Laura født i 1917 og Hans Verner født i 1925. Et fjerde barn, Ellinor født cirka 1920, dør som spæd. Sandsynligvis har der været tale om trange kår, men Johannes arbejder ihærdigt for at skaffe det fornødne til familien, og Mathea er en god og kærlig mor, som tager sig af børnene og alt det huslige.
 

Foto af Mathea og Johannes med børnene Gunnar og Edith, cirka 1923. Fotoet er blevet brugt som postkort, og på bagsiden har Mathea skrevet en hilsen til  Hr. Landmand Holger Laugesen, Gamst pr. Vejen : Kære Venner. Et lille Livstegn fra gamle Venner. Hvorledes har I det? Haaber I er raske. Vi har det godt. Nu er eders lille Jenny vel stor? Vi maatte jo af med vor lille Ellinor. Det vilde glæde os at høre lidt fra jer. Mange kærlige Hilsner til jer alle fra Venner i Gørding. Afs. Maler Dinnesen, Gjørding”.
 
Men lykken varer desværre alt for kort. I 1927 bliver Mathea alvorligt syg og indlagt på sygehuset i Esbjerg – og da hun kort efter dør den 14. juli 1927, er hun kun 37 år gammel. Savnet er voldsomt, og situationen for de efterladte noget nær en katastrofe. Johannes er nu som 35-årig alenefar med tre børn på henholdsvis 11, 10 og 2 år. Familien er sikkert trådt til og har hjulpet med at passe den mindste, Hans Verner, men situationen har bestemt ikke været nem.

 

Edith har en overgang plads i Esbjerg, og derefter styrer hun i to år huset for sin far. Gunnar fortsætter skolegangen efter 7. klasse og får i 1932 en præliminæreksamen. Derefter kommer han i lære som mejerist og starter efterfølgende en uddannelse ved Statsbanerne. Johannes knokler det bedste, han har lært, men uden Mathea bliver livet nok aldrig helt, hvad han havde håbet.
 

Foto af Mathea, formodentlig fra sidste halvdel af 1910’erne.
 
Fra Johannes’ gemmer er bevaret et lille brev skrevet af Mathea, da hun i 1927 er indlagt på sygehuset. Johannes har båret rundt på brevet altid, og det er sikkert de sidste linjer fra Matheas hånd.
 
Esbjerg Mandag Formiddag
 

Kære der hjemme.
 

Nu kan jeg snart ikke vente med at skrive længere, jeg længes snart efter at høre fra jer der hjemme. Hvordan har lille Dreng det, jeg længes efter ham, jeg håber han er godt tilfreds, han mangler vel ikke Mor alt for meget.
 

Jeg troede at du lille Far havde kommen her ned i gaar, jeg havde ingen fremmede i gaar Eftermiddag andet end Emma og Ravn, Marens Vedsted og Ejnar var her om Formiddagen. Jeg har det jo ellers godt, hvornaar jeg skal ind ved jeg ikke endnu, det gule skal fortage sig noget mere, bare det var godt overstaaet, det er så grimt at ligge og tænke paa.
 

I Dag er Gunnar vel til udflugt, det er jo godt at det er saadan fint vejr, Edith havde jo ogsaa godt Vejr. Nu vil du nok være en sød Pige lille Søster og hjælpe Anna at passe lille Bror, pas endelig paa Trappen og Vinduet.
 

Skriv et par Ord lille Far. Saa vil jeg slutte for den gang med mange kærlige Hilsener til jer alle fra Mor.
 

Hils Fru Pedersen.
 

Det er værst om aftenen, da mangler jeg lille Bror, jeg kan ikke falde i Søvn.
 
Fra samme gemmer findes fotografiet af Mathea ovenfor. Det har tilhørt min far, Gunnar. På bagsiden af billedet har han med et legetøjs-gummistempel stemplet ”Gunnar J. Dinnesen. Gørding St. 10 Aar.” Savnet af Mathea har både for Johannes og alle tre børn været enormt.
  

Stenen på gravstedet i Gørding en dag i 1990’erne. Gravstedet er i dag sløjfet.
 
Johannes fortsætter i første omgang malervirksomheden i Gørding, men fra 1938 bliver han ansat som maler ved Statsbanerne, og herefter fører han ifølge min mors erindringer de næste år sammen med sønnen Hans Verner lidt af et rakkerliv som omrejsende maler i store dele af Jylland. [Jfr. Anna Dinnesens erindringer ”Mit liv” her på siden]

 

Efter krigen, hvor Hans Verner i 1946 bliver gift med Ella og bosætter sig i Silkeborg, bor Johannes resten af sine dage sammen med sin yngste søn og dennes familie i Silkeborg, hvor Johannes i 1950’erne er beskæftiget som specialist i maling af møbler. [Jfr. ”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen”] Efter en pause i 1950’erne genoptager Johannes fra starten af 1960’erne sin yndlingsbeskæftigelse med i fritiden at male malerier, se Johannes M. Dinnesen galleriet her på hjemmesiden.
 
 
Maleri af Johannes M. Dinnesen, 1968.
   
Johannes er ved rimeligt godt helbred, selv da han bliver gammel, og følger engageret med i både familie- og samfundslivet – men til sidst må han opgive ævred og dør som næsten 89-årig den 31. marts 1980 i Silkeborg. Ikke alle hans drømme bliver livet igennem opfyldt, og det er et hårdt slag, da hans ældste søn Gunnar dør som kun 59-årig i 1975.

Ligesom mange andre, der kommer op i årene, er det ikke underligt, at også Johannes i sine sidste år kommer til at spekulere over de valg, han har truffet som ungt menneske, og som han på sine gamle dage kan se har fået så afgørende betydning – herunder dengang i starten af 1910’erne, da han mødte Mathea og satte stigen op til hendes gavlvindue på 1. sal.
 

Johannes fortæller en dag sidst i 1970’erne med varme i stemmen historien, som var den oplevet i går. Man kan i hans smil og funklende øjne tydeligt se, at forelskelsen stadig lever, og at den gensidige tiltrækning dengang har været så stærk, at den selvfølgelig var uimodståelig. Både han og Mathea følte, at de havde mødt den eneste ene. Men hvad hvis Johannes ikke havde fået arbejde i huset, hvor Mathea tjente? Hvad hvis han aldrig havde mødt hende? Hvad hvis han havde gjort alvor af sin amerikanske drøm og planen om at udvandre? Hvordan havde livet mon så formet sig?
 

Historien slutter her – men vi lader Johannes’ forståelige undren over tilfældets mystik stå et øjeblik. Svaret, som man siger, blæser i vinden.
 
  
                                                                                          
Johannes M. Dinnesen, 1966.
 
Hermed slutter den anden og sidste sektion af krøniken ”Tilfældets mystik”. Første sektion omhandler farmor Matheas slægt i Ribe Amt. Klik på link’et for at gå til dette afsnit.

 

Stamtræer:

Johannes M. Dinnesen

Lars Dynesen

 

Kilder:
Oplysninger i e-mail fra korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006.
”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia 1957 og ajourført 1982.
H.P.H. Novrup: ”En Slægts Historie”, Varde 1929.
Personal over Peder Vedsted, kirkesanger for Nykirke og Faaborg Sogne, Vardesyssel årbog 1985.

Materiale tilsendt af slægtsforsker Bent Schmidt, november 2012.
Kirkebøger på arkivalieronline. NB. Siden de første udgaver af denne krønike er der foretaget nye scanninger af kirkebøgerne. Kvaliteten er blevet bedre og teksterne dermed lettere at læse. Men sidenummereringen af opslagene er ændret, så mine oprindelige kildehenvisninger ikke længere er korrekte. Ved gennemgangen af denne krønike er 2016 retter jeg så vidt muligt kildehenvisningerne, så de passer med den nye scanning. Kildehenvisninger med teksten 'ny udgave' efter sognenavn og årstal er rettet i forhold til den nye udgave af kirkebøgerne.
Afskrift af kirkebøger på horsboel.dk
Folketællingerne i Dansk Demografisk Database.

Valdemar Andersen: "Hærvej-sognet Læborg" (1961).

Preben Mikkelsen m. fl.: "Smidstrup, spredte træk af sognets historie", Bind 1-2, udgivet af Børkop Lokalhistoriske Arkiv, 1997.

Jørgen Dinnesen: "Mine livserindringer", skrevet 1934-35, udgivet på dinnesen.com i 2006.