Tilfældets mystik
Om farmor Matheas og farfar Johannes’ slægter i Ribe amt
Dette efterskrift til Dinnesens krønike er første gang publiceret i januar 2007. Efterfølgende revisioner – i nyt layout og med en del tilføjelser – er fra 2011, 2012, 2016 og 2022. Seneste revision er fra juni 2024.
Siden de første udgaver af denne krønike stilles der på arkivalieronline forbedrede affotograferinger af kirkebøgerne til rådighed. Kvaliteten er øget og teksterne dermed lettere at læse.
En uheldig konsekvens er, at sidenummereringen af opslagene er ændret, så mine oprindelige kildehenvisninger ikke længere er korrekte. Ved gennemgangen af denne krønike i 2016, 2019 og 2022 retter jeg mange af kildehenvisningerne, så de passer med de nye scanninger.
Sektion 2: Farfar Johannes’ slægt.
En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.
Min farfar Johannes’ slægt er udførligt beskrevet i henholdsvis Dinnesens krønike og Dynesen af Nørre Vejrup, som begge findes her på hjemmesiden – men i de første krøniker har jeg forsømt kvinderne i Dinnesen-slægten.
I sektion 1 af ”Tilfældets mystik” er der gjort rede for Johannes’ hustru Matheas slægt – men jeg mangler de tilsvarende beskrivelser vedrørende min oldefar Jørgen Dinnesens hustru Laura, min tip-oldefar Lars Dynnesens hustru Dorthea og min tiptip-oldefar Dynnes Larsens hustru Johanne.
Ligesom ved Matheas krønike i sektion 1 er det min
ambition at sætte navne på min farfar Johannes’ aner til og med hans 16
tiptip oldeforældrepar i 1700-tallet, i alt 32 personer. Når det kan lade
sig gøre, sætter jeg også gerne navne på hans 32 3xtip oldeforældrepar. Laura og Jørgen i hjemmet i Bramming, cirka 1933. Klik på billedet
for at se en større udgave.
Folketællingen 1880 identificerer vidnerne ved vielsen som henholdsvis
Søren Peter Boesen og Morthen Clausen. Boesen er gårdejer i Bastrup i Vamdrup sogn,
og Laura Marie Jensen er i 1880 i tjeneste på gården i Bastrup.
Morthen
Clausen bor sammen med sin hustru og børn i et hus i Vamdrup og har i 1880
tre logerende. Hverken brudens eller brudgommens forældre er vidner
ved vielsen. Mere herom senere i denne krønike. Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus B, 5, FT-1890, C3184 Vi ved fra folketællingen 1890, hvor Jørgen og Laura Marie med deres tre første
børn er bosiddende i Vejen, at Laura er født i Vejen sogn – og det bliver
bekræftet i folketællingen 1870, hvor vi finder Laura som 7-årig i denne
familie i Ribe amt.
Klip fra Vejen kirkebog 1852. [Vejen
viede 1821-1858, opslag 13] Parret bliver gift i Vejen
kirke den 30. april 1852, da Jens er 25 år gammel og Birgitte 22½. Jens er i
følge kirkebogen ’af Maltbæk’ og ’tjenende i Veien Præstegaard’.
Folketællingerne bekræfter dette. I folketællingen 1845 er Jens Thomsen som 18-årig opført
blandt tjenestefolkene hos pastor Fuglede i Vejen Præstegård, og i 1850
nævnes han i samme husstand som 23 år, ugift, med fødested i Malt sogn og
fraværende, ’indkaldt til Krigstjeneste’, dvs. han har ligesom mindst to af
mine andre i alt otte tipoldefærdre deltaget i treårskrigen 1848-1850, og
overlevet.
Vejen gamle kirke, nedrevet 1896. Ribe, Malt, Vejen, Veien By, Huus, 88, FT-1860, D5522 Hustruen Birgitte står ved vielsen i 1852 opført som ’Birgitte
Nielsen af Lundgaard i Veien Sogn’ – og samme efternavn, Nielsen,
nævnes også i forbindelse med datteren Laura Maries fødsel den 15. juli
1862. [Vejen 1859-1874, opslag 44] Tiderne skifter i disse år, og man
begynder at gå bort fra traditionen med at basere efternavnet på faderens
fornavn. Birgitte er en Hansdatter, og hendes fars efternavn er Nielsen. Forloverne ved trolovelsen og vielsen i 1852 er aftægtsmand Hans Nielsen af Lundgaard og væver Gregers Hansen
fra Vejen. Den første er Birgittes far, den anden sandsynligvis hendes bror. [Vejen
viede 1821-1858, opslag 13].
Moderne kort over egnen omkring Vejen med landsbyerne Malt, Maltbæk, Gesten
and Andst. Jens Thomsen og hustruen Birgitte får i følge folketællingerne mindst 7
børn efter vielsen i 1852: Hans f. 1852, Thomas f. 1854, Frederikke f. 1856,
Ane Tomine f. 1859, Laura Marie f. 1862, Thomas f. 1865 og Anders f. 1869. Kun fem uger efter brylluppet en 30. april 1852 bærer
parret i juni måned 1852 deres første barn til dåben. Vi kan kun gisne
om årsagen til, at det unge par først bliver gift på dette sene tidspunkt,
hvor Birgitte er højgravid. Måske har det noget at gøre med, at Jens har
været indkaldt som soldat og deltaget i treårskrigen 1848-1851...? Barnet er en dreng, der får navnet Hans og
dermed er opkaldt efter Birgittes far, Hans Nielsen. Forældreparret
registreres som 'Indsidder Jens Thomsen og Hustru Birgitte Nielsen i Andst
Brohuus', og som faddere nævnes Gårdmand Niels Madsen Hansen i Brogaard,
Gårdmandskone Maren Hansdatter Oxenvadgaard og Gårdmand Niels Hansen i
Lundgaard'. [Vejen
fødte mænd 1821-1858, opslag 29] Navnene
på både forloverne ved brylluppet i april nævnt ovenfor og ved dåben i juni
beviser, at parret har fuld opbakning fra Birgittes familie. Gårdmand Niels
Hansen er Birgittes storebror, som på dette tidspunkt har overtaget den
fædrene gård Lundgaard fra faderen, Hans Nielsen.
Lundgaardsvej ved Vejen, maj 2016. [Mit eget foto] To år senere døber Jens Thomsen og Birgitte Nielsen af Andst Brohuus i
1854 den næste søn. Han får navnet Thomas og er dermed opkaldt efter Jens’
far, Thomas Jensen. Fadderne ved den lejlighed er ’Ungkarl Hans Peter
Lauridsen og Gårdmand Greis Hansen af Veien Mark og Aftægtsmand Hans
Nielsens Datter Kirsten Hansdatter af Gjestenmark’. De to sidstnævnte
er Birgittes bror og søster. [Vejen
fødte mænd 1821-1858, opslag 31] Lille Thomas dør som spæd – og Jens og Birgitte giver derfor i januar 1865 den næstfødte søn samme navn,
Thomas. Af folketællingen 1870 ovenfor fremgår, at Thomas II overlever de spæde første
år. I 1856 døber Birgitte og Jens – nu 'af Lundgaard Mark' – datteren
Frederikke. Alderen på moderen Birgitte Nielsen oplyser at være 26 år.
Blandt fadderne nævnes 'Gaardmand Niels Hansen Hustru Mette Marie af
Lundgaard' og 'Gaardmand Gregers Hansen af Veien Mark'. Det er ved alle
disse begivenheder bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke optræder
personer fra Jens Thomsens familie. Samme billede tegner sig ved de
efterfølgende dåbshandlinger for døtrene Ane Tomine f. 1859, Laura Marie f.
1862 og Thomas f. 1865. [Vejen 1859-1874 ny udgave, opslag 45 og 12] Jens
Thomsen omtales i perioden som 'Husmand af Lundgaard Mark'. Formodentlig har
han og hustruen overtaget et stykke jord fra Birgitte Nielsens fædrene gård,
Lundgaard, og sandsynligvis har familien været en af de bedrestillede på
egnen i anden halvdel af 1800-tallet. Datteren Laura Marie Jensen f. 1862 er jo vores ane. Hun
er farfar Johannes' mor og dermed min oldemor. I forbindelse med Laura
Maries konfirmation i Læborg kirke i 1876 får vi de samme oplysninger som
ovenfor. Laura er datter af Jens Thomsen og Birgitte Nielsen af Lundgaard
Mark – og præstens ’Dom angaaende Kundskab og Opførsel’ for Laura Marie
anføres at være henholdsvis 'Godt' og 'Meget Godt'. [Vejen-Læborg
konfirmerede kvinder 1875-1891, opslag 2]
Både
Jens og Birgitte lever længe i huset på Lundgaard Mark i Vejen sogn. Jens
dør som 89-årig den 11. juni 1917. Optegnelsen i kirkebogen fortæller, at
han er født i Malt sogn som søn af arbejdsmand Thomas Thorsen og hustru
Ulrikke af Maltbæk. Desuden nævnes hans efterlevende hustru Birgitte
Nielsen. [Vejen
Birgitte dør som 88-årig det følgende år i
juli måned. Kirkebogen nævner, at hun er født Birgitte Nielsen som datter af
gårdmand Hans Nielsen og hustru Frederikke Greisdatter af Lundgaard.
[Vejen 1813-1820 ny udgave, opslag 241] Stedbetegnelsen et par kilometer syd
for Vejen kaldes i dag Lundsgård Mark.
Målebordskort fra cirka 1880 af området Lundgaard Mark 4-5 kilometer
sydøst for Vejen. Gårdene Lundgaard og Oxenvadgaard er aftegnet, også Andst
Bro øverst til højre. Her ligger måske stedet 'Andst Brohuus', hvor Jens Thomsen
og Birgitte Nielsen bor de først år efter brylluppet i 1852. Klik på
billedet for at se større udgave.
En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden:
Farfar
Johannes’ aner. Jeg leder videre i folketællingerne og finder i 1845 Birgitte i denne
familie. Oplysningerne stemmer med optegnelsen i kirkebogen, da Birgitte dør
i 1918. Af folketællingerne fremgår, at Hans Nielsen og Frederikke Greisdatter
får mindst 6 børn: Niels f. 1811, Jens f. 1816, Gregers f. 1818, Anders f.
1820, Kirsten f. 1824 og Birgitte f. 1829. Hans Nielsen dør
i følge kirkebogen
som 75-årig af 'Alderdom' i april måned 1858. Hans er i følge optegnelsen
søn af 'afd. Gmd. Niels Lauridsen af Lundgaard på Vejen Mark'. [Vejen
1821-1859 ny udgave, opslag 151]. Hustruen Frederikke dør ligeledes som
75-årig i januar 1865. Hendes navn skrives her Frederikke Gregersdatter, og
det oplyser, at hun er 'Aftægtsmand Hans Nielsens Enke af Lundgård'. Der er
ingen oplysninger om Frederikkes forældre. [Vejen 1859-1874
ny udgave, opslag 148]
Indkørslen til Lundgaard i maj 2016. [Mit eget foto] Sjovt nok kaldes Birgitte i folketællingen 1834 ovenfor ’Nielsen’ til
efternavn – og moderen Frederikkes efternavn
oplyses at være Gregersdatter. Nu er det på tide at dobbelttjekke i
kirkebogen. Birgitte er i følge tællingerne født i Vejen sogn, og jeg finder
hende uden problemer i dåbsregistret, hvor det oplyses, at hun er født den
27. november 1829 og døbt i kirken den 7. februar 1830.
Birgitte født den 27. november 1829 er datter af gårdmand Hans
Nielsen og hustru Frederike Greisdatter og får ved dåben navnet Birgitte
Nielsen. [Vejen
fødte kvinder 1821-1859, opslag 7] Birgitte får ved dåben
ganske rigtigt navnet Birgitte Nielsen, og forældrene angives at være
gårdmand Hans Nielsen og hustru Frederikke Greisdatter af Lundgaard. [Vejen
fødte kvinder 1821-1859, opslag 7].
Så vidt, så godt. Nu kigger jeg efter hendes mor, Frederikke Greisdatter.
Hun er i følge folketællingen 1845 født i Gjesten sogn, stadig i Ribe amt,
men nu i Andst herred lidt øst for Vejen. Frederikke bliver døbt Fredericka i Gjesten kirke den
29. marts 1789. Hun er datter af Greis Nissen og Kiesten Jensdatter, som i
følge kirkebogen bor i Vester Gjesten. [Anst-Gjesten
1766-1793, opslag 63]. Nu må det være muligt at finde
familien i folketællingen.
Mit eget foto af Gjesten Kirke den 14. marts 2009. Skibet og koret er fine
kampestensbygninger fra middelalderen. Tårnet er af røde mursten og tilføjet
langt senere.
Gjesten kirke i maj 2016. Der er i 2014 opført et nyt og meget
flottere tårn på kirken. [Mit eget foto]
Den 29. Marts 1789 blev Greies Nissens og Hust. Kiesten Jensd:
Datters Daab navnlig Fridericka af Westergietsen publiceret her i Kirken.
Fadd.: Karen Jensdatter af Staarup bar Barnet.
Helveg Hermansdatt., Esther Jepsd., Jens ? og Hans Nielsen, alle af W.
Giesten. [Anst-Gjesten
1766-1793, opslag 63] Ved folketællingen 1787, to år før vielsen, bor ingen af de to unge
mennesker hjemme hos forældrene – men jeg finder dem begge som tjenestefolk
i følgende større husstand i Skanderup, midtvejs mellem Gjesten og Hjarup
sogne i Ribe amt.
Alter og døbefont i Gjesten kirke, den 15. marts 2009. Gregers Nissen og
Kirsten Jensdatter bliver gift på dette sted den 5. december 1788, altså for
mere end 220 år siden. Knap fire måneder senere, den 29. marts 1789, døber parret
datteren Frederikke her i kirken. Efter brylluppet med Gregers Nissen i 1788 optræder Kirsten
bosiddende i Vester Gjesten By i alle folketællingerne 1801, 1834, 1840 og
1845 – og aldersangivelserne peger hver gang på, at hun er født i 1762 eller
1763. Da hun bliver nævnt sidste gang som 83-årig i 1845, hvor hun bor på aftægt
hos sin svigerdatters familie i Vester Gjesten, oplyses det, at hun er født
i Starup sogn, Vejle amt. Hun er altså fra
Starup, ikke Hjarup. Gregers Nissen dør som 63-årig i 1826. Kirkebogen oplyser, at han er 'Født
i Tyfkjer i Smidstrup sogn' i 1763. [Gesten
døde mænd 1815-1829, opslag 3] Kirsten Jensdatter dør som 84-årig
i januar måned 1848. [Gesten
døde kvinder 1844-1860, opslag 2] Parret får i perioden fra
vielsen i 1788 mindst 5 børn: Friderica f. 1789, Nis f. 1791, Charlotte
Lovise f. 1793, Jens f. 1795 og Mette Marie f. 1798. Det er datteren
Frederikke, der er vores ane. Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten bye, , 11. fam., FT-1801, B9146
Øster Starup kirke i maj 2016. [Mit eget foto] Kirsten Jensdatter af Starup i Vejle amt. Kirsten Jensdatter stammer som nævnt fra Starup i Vejle amt. I Øster Starup sogn i Vejle amt er der i årene 1761-64 født to piger med navnet Kirsten, hvis far hedder Jens.
Den ene Kirsten er datter af Jens Larsen i
lokaliteten Fredsted og bliver døbt i kirken den 9. december 1762. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 58] Den anden Kirsten bliver døbt i
kirken den 7. januar 1763 [opslag
59] og er datter af Jens Clemmensen af Starup.
Spørgsmålet er, hvem af de to Jenser, der er vores ane. Folketællingen 1787
er ikke nogen hjælp. Da er Kirsten Jensdatter, som vi har set ovenfor,
flyttet hjemmefra og er i tjeneste hos Ditlev Hansen Busch i
Skanderup, Anst sogn. Men vi har et spor mere at gå efter. Ved dåben af Gregers Nissens og
Kirsten Jensdatters første barn, Frederikke, i 1789, er det en Karen
Jensdatter af Starup, der bærer barnet. [Gjesten
1766-1793, opslag 63]. Gudmoderen kommer altså fra samme sted og har samme efternavn som
barnets mor og må ergo være en søster til Kirsten Jensdatter. Vi skal altså prøve at finde ud af, om enten Jens Larsen i Fredsted eller
Jens Clemmensen i Starup i løbet af 1760'erne ud over Kirsten f. 1762 får en
datter med navnet Karen. Det gør kun Jens Clemmensen i Starup, endda
to gange, nemlig i henholdsvis 1760 og 1767. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 52 og 72]
Den første Karen dør som spæd samme år, og den anden er som 19-årig ved
folketællingen 1787 i tjeneste hos Jens Chrestensen i lokaliteten Aagaard i
Øster Starup sogn. Det er altså Jens
Clemmensen, der er Kirsten Jensdatters far og dermed vores ane. Vi finder ham
i folketællingen 1787
bosiddende i Starup.
Klip fra Øster Starup kirkebog 1763: ”Den 6. Januari døbt Jens
Clemmendsens
Datter kaldet Kirsten fremb: af Karen Jens Datter af Nebel. Fadderne Clemmend
Jensen, Anders Pedersen, Peder Jensen, Jens Hansens Hustru, alle af Starrup,
og Karen Knuds Datter af Aagaard”. [Øster Starup 1747-1814 ny udgave, opslag
59]. Jens Clemmensen af Øster Starup. En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden:
Farfar
Johannes’ aner. Da jeg i januar 2013 og igen i januar 2016 vender tilbage til disse hjørner af slægtskrøniken,
får jeg øje på, at det bør være muligt at finde flere detaljer om Jens
Clemmensen af Starup, herunder måske også navnene på hans forældre. En af
fadderne ved dåben af datteren Kirsten Jensdatter ovenfor er
Clemmend Jensen, det er nok Jens Clemmensens far. Kirkebogen for Øster Starup sogn er til stor hjælp for en slægtsforsker.
Dels er den velbevaret helt tilbage til den første kirkebog, der starter i
1712, dels er den præst, som lægger stilen for, hvordan bogen skal føres, i
udtalt grad et ordensmenneske. Præsten både skriver pænt og nydeligt og
noterer oplysningerne overskueligt i systematiske lister. Bogen bliver ført
fortløbende år for år, og for hvert år er der separate og kronologiske
kolonner over henholdsvis forlovede og copulerede, døbte og døde. Det er
fremragende arbejde, og præsten fortjener stor ros for både indhold og stil
af denne kirkebog.
Den første side af den ældste kirkebog for Øster Starup sogn anno
1712: ’Fortegnelse over dem som ere copulerede, fødde og døde udi Starup og
Nebbel menigheder fra året 1712’. [Øster
Starup 1712-1746, opslag 4] Præsten, der starter Starup kirkebog i 1712, er i følge
Nygaards sedler Christian Kjerulf. Kjerulf er
præst i sognet fra 1708 til 1731. hvor han efterfølges af sin
søstersøn: Johan Otto Jochumsen Solthau. Det er
karakteristisk, at de efterfølgende præster viderefører kirkebogen i
nogenlunde samme stil som startet af Kjerulf.
Liste over præsterne ved Øster Starup kirke i 1700-tallet. [Mit eget
foto fra maj 2016] Fra 1746 til 1760 er præsten Jens Nielsen
Blicher, som er farfar til digterpræsten Steen
Steensen Blicher, hvis far, Niels Blicher, er født i Øster Starup. Men nu tilbage
til min ane, Jens Clemmensen født cirka 1731.
Øster Starup kirke i maj 2016. [Mit eget foto]
Jens Clemmensens datter Kirsten Jensdatter – der siden bliver gift med
Gregers Nissen i Gesten – er som nævnt ovenfor født i 1762 og døbt i kirken
den 7. januar 1763. Før Kirsten
døber Jens Clemmensen sønnen Niels i 1762 og datteren Karen i 1760. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 57 og 52] Længere tilbage i kirkebogen fremgår,
at Jens som ungkarl bliver forlovet i november måned 1759 og gift den 7.
april 1760 med pigen Kirsten Jensdatter af Vester Nebel. [Øster
Starup 1747-1814 ny udgave, opslag 46 og 50] Men hvad er nu det? Ovenfor har vi i
folketællingen 1787 konstateret, at navnet på Jens’ hustru er Mette
Jensdatter. Nu står der i kirkebogen, at Jens i 1760 bliver gift med en
Kirsten Jensdatter, altså samme navn som vores ane, Jens Clemmensens datter
Kirsten f. 1762.
Forklaringen er enkel, men også trist og dramatisk. Jens Clemmensens unge
hustru Kirsten Jensdatter overlever ikke fødslen af datteren Karen i
september måned 1760. Hun bliver begravet fra Øster Starup kirke samme dag,
som datteren Karen bliver døbt, nemlig den 29. september 1760. Barnet bliver
frembåret til dåben ’af Erich Nielsens Hustru af Heiselballe. Faddere:
Mogens Jakobsen, Holger Haars Karl, Sven Sørensens Hustru af Nebel og Karen
Knuds Datter af Aagaard’.
[Øster
Starup 1747-1814, opslag 52]
Klip fra Øster Starup kirkebog 1760: Den 29. september begraves Jens
Clemmendsens hustru og den 12. oktober Jens Clemmendsens barn.
[Øster
Starup 1747-1814, opslag 53]
Heller ikke den lille Karen overlever fødslen.
Hun dør kun få dage efter moderen og bliver begravet den 12. oktober 1760.
[Øster
Starup 1747-1814, opslag 53] Jens og hustruen Kirsten, som jo
er blevet gift i april måned samme år, når altså kun at få en eneste sommer
sammen.
Kort efter, formodentlig i starten af 1761,
bliver Jens Clemmensen
gift
igen. Brylluppet ses ikke i Øster Starup
kirkebog. Senere viser det sig, at parret bliver gift i Højen kirke den 5.
juni 1761, se nedenfor.
Øster Starup kirke i maj 2016. [Mit eget foto] Jens Clemmensen og hans nye hustru får en række børn i løbet af
1760'erne, men som det er sædvane på dette tidspunkt i historien, oplyses
navnet på hustruen ikke i forbindelse med dåbsoptegnelserne. Jeg leder efter Jens Clemmensens hustru blandt fadderne ved andre
dåbshandlinger i samme periode, men uden held. Hun nævnes flere gange, men aldrig
med eget navn, altid blot som ’Jens Clemmensens Hustru’. Først da hun
pludselig og meget overraskende dør som kun 43-årig i 1774 får vi
sat navn på hustruen: ”Den
23. marts begraves Jens Clemensens Hustru navnlig Friderica Mette Marie
Andersdatter, 43 Aar”. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 90] Hustruen Mette
Jensdatter, som Jens bor sammen med ved folketællingen 1787, er altså ikke
mor til vores ane, Kirsten Jensdatter. Moderens navn er Friderica
Mette Maria Andersdatter.
Klip fra Øster Starup kirkebog 1774: Den 23. marts begraves Jens
Clemensen Hustru navnlig Friderica Mette Maria Andersdatter, gl. 43 Aar. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 90] Datteren Kirsten Jensdatter er kun 10 år gammel, da
familiemoderen dør i 1774. Mange år senere navngiver Kirsten i 1789 sit og Gregers Nissens første barn Fridericka.
Barnet
er dermed opkaldt efter sin afdøde mormor, Friderica Mette Maria Andersdatter. Navnesammenfaldet er et tredje bevis på, at Jens Clemmensen er far til
Kirsten Jensdatter f. 1762 og dermed vores ane. Et fjerde bevis fremgår af
navnet på Kirsten Jensdatters femte barn, datteren Mette
Maria f. 1798. Hun er ligesom Friderica/ Frederikke f. 1789 opkaldt efter
sin mormor, Friderica Mette Maria Andersdatter. Efter denne udredning kan vi
nu med sikkerhed fastslå navnene på det første af farfar Johannes’ 16 2xtip oldeforældrepar, nemlig Jens Clemmensen født 1731 og
Friderica Mette Marie Andersdatter født 1731.
Øster Starup kirke, maj 2016. [Mit eget foto] Jens Clemmensen og Friderica Andersdatter døber i januar 1762 sønnen
Niels: ”Den 17. Jan. døbt Jens Clemmendsens Søn kaldet Niels. Fremb. af
Karen Knuds Datter af Aagaard. Fadderne Hans Jørgensen, Peder Jensen, Jens
Nielsens Hustru og Kirsten Mogensdatter alle af Starup”. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 57] Præcis året
efter i januar 1763 døber Jens Clemmensen og hustru datteren Kirsten
Jensdatter. Som traditionen byder, når en mand har
mistet sin hustru, og han efterfølgende bliver gift igen – så opkaldes det
førstefødte pigebarn i det nye ægteskab efter den afdøde. Derfor får
datteren født i januar 1763 navnet Kirsten. Optegnelsen ved
Kirstens dåb er som nævnt ovenfor følgende: ”Den 6. Januari døbt Jens
Clemmendsens Datter kaldet Kirsten. Fremb. af Karen Jens Datter af Nebel.
Fadderne Clemmend Jensen, Anders Pedersen, Peder Jensen, Jens Hansens
Hustru, alle af Starrup, og Karen Knuds Datter af Aagaard”. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 59]. Den, der bærer barnet, er Karen Jensdatter
af Nebel. Hun er efter al sandsynlighed en søster til Jens Clemmensens
afdøde hustru, Kirsten Jensdatter, der også er ’af Nebel’. Nebel er det korte
navn for nabosognet Vester Nebel, som deler præst og kirkebog med Øster Starup. Jens Clemmensen fjerde barn er datteren Karen født i 1767. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 72] Den ’Karen Jensdatter af Starup’, der 22 år
senere i 1789
bærer barnet
ved dåben af Gregers Nissens og Kirsten Jensdatters første barn, Fridericka, er altså Kirstens fire år yngre lillesøster, Karen
Jensdatter født 1767. Karen bliver i 1767 båret til dåben af Anna
Andersdatter, og fadderne er ’Clemend Jensen, Jep Mogensen, Rudolph
Michelsens Hustru og Anna Holgersdatter alle af Starup’. Efter Karen f. 1767 får parret yderligere et barn, nemlig datteren Else Marie f.
1770. Nu er det Bodil Clemensdatter, måske en søster til
Jens Clemmensen,
der bærer barnet, og fadderne er
’Anders Pedersen, Jens Hansen, Jacob Holgersen, Niels Dragons Hustru, alle
af Starup, og Mette Nielsdatter af Aagaard’. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 80] Der optræder en Anders Pedersen blandt fadderne både ved dåben af
Kirsten i 1763 og ved dåben af Else Marie i 1770. Ud fra fornavnet Anders
kunne han måske være Friderica Andersdatters far – men han oplyses at være
'af Starup', og det rimer ikke med, at vielsen af Jens Clemmensen og
Friderica ikke ses i Øster Starup kirkebog.
Granitkvader forestillende en kvinde, der angribes af en løve, i
kirkemuren på Øster Starup kirke, maj 2016. [Mit eget foto] Friderica Mette Maria Andersdatter er Jens Clemmensens hustru nummer
to, efter Jens har mistet sin første hustru Kirsten Jensdatter i 1760, kun
et halvt år efter parret er blevet gift. Efter Fridericas død i 1774 bliver
Jens Clemmensen omkring 1775 gift med Mette Jensdatter, som han bor sammen
med ved folketællingen i 1787. Heller ikke i
dette tilfælde ses vielsen i Øster Starup kirkebog, og der er ingen børn i
dette Jens Clemmensens tredje ægteskab.
Klip fra Øster Starup kirkebog 1788: Den 6. januar begraves Jens
Clemensen Hustru Mette Jensdatter, 55 Aar. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 124] Mette Jensdatter dør som 55-årig i
1788, og herefter bliver Jens Clemmensen gift for fjerde gang og registreres
i folketællingen 1801 som ’Jens Klemmandsen, 68 Aar og Jordløs Huus og
Dagleier’ sammen med ’Maren Hansdatter, 66 Aar og Koene’. Livet er næppe
nogen dans på roser for Jens Clemmensen som ’Jordløs Huus og Dagleier’. Det
er nok i høj grad præget af slid og hårdt arbejde, men formodentlig også på et godt
sammenhold med familie og venner i Starup Bye i Øster Starup sogn i
1700-årene.
Klip fra Øster Starup kirkebog 1805: 'Den 21. juli begraves Jens
Clemmensen gl. 74'.
[Øster
Starup 1747-1814, opslag 159]
Jens Clemmensen dør i 1805 og bliver begravet den 21.
juli fra Øster Starup kirke. Kirkebogen oplyser, at han på dette tidspunkt
er 74 år gammel.
[Øster
Starup 1747-1814, opslag 156]
Det er som nævnt ovenfor Jens Clemmensens 2. hustru Friderica
Mette Maria Andersdatter, der er mor til vores ane – parrets datter
Kirsten Jensdatter f. 1763. Parret bliver gift i Starups nabosogn Højen den 9. juni
1761. [Højen
1750-1815, opslag 5] Friderica er født omkring 1731, men ikke i Højen sogn. En
afskift af
sognets kirkebog findes på nettet, men der er
ingen spor efter Fridericas dåb, og vi kan derfor ikke sætte
navne på hendes forældre. Clemend Jensen af Øster Starup. Det er korrekt ifølge kirkebogen [Øster
Starup 1712-1746, opslag 116] – men tidspunktet passer ikke med Jens Clemmensens fødselsår,
som ud fra aldersangivelserne i folketællingerne 1787 og 1801 må være
omkring 1731 til 1733. Clemend Jensen har altså været gift tidligere.
Øster Starup kirke, maj 2016. [Mit eget foto] Da jeg leder efter dåben af Jens opdager jeg, at lige præcis omkring 1731 er
der voldsom uorden i den ellers meget ordentlige Øster Starup kirkebog.
Kirkebogsføreren stopper pludselig i 1730 – og i 1731 er der ligefrem et
stort tomt hul i optegnelserne. Registreringerne kommer snart i gang igen,
men i både 1732 og 1733 føres listerne på sjusket vis og i et
ukarakteristisk syndigt rod, som i høj grad besværliggør søgningerne.
Heldigvis er det kun et overgangsproblem. Fra 1734 vender en ny
kirkebogsfører tilbage til samme velordnede struktur som indført af pastor
Kjærulf fra kirkebogens start i 1712.
Klip fra Øster Starup kirkebog i 1734: ”Clemend Jensens Søn af Starup
døbt den 28. Februar kaldet Jens. Fremb af Maren Nielsdatter i Aagaard.
Faddere Niels Nielsen af Aagaard, Niels Kyed af Starup, Magrete Jensdatter
af Starup og Jacob Haars Datter ibid.”. [Øster
Starup 1712-1746, opslag 104] Hermed er det bekræftet,
at Clemend Jensen har været gift en gang tidligere, da han i 1738 bliver
gift med Else Nielsdatter. Spørgsmålet er nu, om vi kan finde navnet på
Clemends første hustru og dermed moderen til vores ane, Jens Clemmensen.
Klip fra Øster Starup kirkebog 1729: Clemend Jensen af Starup og
Karen Nielsdatter af Aagaard copulerede Dom 1 post Trin. i Starup Kirke.
[Øster
Starup 1712-1746, opslag 87] Clemend Jensen af Starup og Karen Nielsdatter af Aagaard bliver gift i
Starup kirke i juni måned 1729. Navnet på Jens’ mor er altså
Karen Nielsdatter – og det stemmer jo smukt med, som vi har set
ovenfor, at Jens i 1760 navngiver sin første datter Karen og – da datteren
dør som spæd – genbruger navnet Karen til en senere datter født i 1767. Fra
gammel tid er det en fast tradition, at de første børn i et ægteskab
opkaldes efter bedsteforældrene. Jens Clemmensens datter Karen Jensdatter er
opkaldt efter sin farmor, Karen Nielsdatter. Clemend Jensen
og Karen Nielsdatter er det første af farfar Johannes’ 32
3xtip oldeforældrepar.
Øster Starup i maj 2016. [Mit eget foto] Ud over sønnen Jens f. 1734 får Clemend Jensen og Karen Nielsdatter
datteren Kirsten, som bliver døbt i Starup kirke den 29. september 1736. Det
er Christen Erichsens hustru af Kongsted?, der bærer barnet, og blandt
fadderne nævnes Niels Nielsen af Aagaard, Niels Kyed af
Starup, Jens Nielsens Hustru af Kongsted? og Jacob Haars Datter af Starup.
[Øster
Starup 1747-1814, opslag 112]
Ægteskabet med Clemend Jensen bliver kun kortvarigt, da Karen
Nielsdatter dør som relativt ung omkring 1736-37. Hendes død ses
ikke i kirkebogen, og formodentlig dør Karen i året 1737, hvor listerne over
både døbte, copulerede og døde mangler helt. Under
alle omstændigheder sker det før 1738, hvor Clemend Jensen jo som nævnt
ovenfor bliver gift med Else Nielsdatter. Dette par får i årene umiddelbart
efter brylluppet i 1738 børnene Niels f. 1739, Dorthe f. 1740, Niels f. 1742
og Niels f. 1743. De tre første dør som helt spæde, kun Niels III overlever.
[Øster Starup 1712-1746, opslag 118, 123, 127 og 131] Også Clemends anden
hustru, Else Nielsdatter, dør forholdsvis tidligt, nemlig som 62-årig i
1770. [Øster Starup 1747-1814, opslag 156]
Klip fra Øster Starup kirkebog 1792: Den 25. April begraves
Enkemanden Clemen Jensen, 95 Aar. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 132] Clemend Jensen selv derimod lever meget længe. Han dør i
1792 og er ifølge kirkebogen på dette tidspunkt 95 år gammel, det vil sige
han er født i 1697. [Øster
Starup 1747-1814, opslag 132] Leveårene for
parret Clemend Jensen og Karen Nielsdatter
er altså henholdvis 1697 til 1792 og cirka 1705 til 1737. Clemend bliver 95,
Karen kun cirka 32. Dette par er som nævnt det første af farfar Johannes’ 32
3xtip oldeforældrepar. Clemend Jensen nævnes tilsyneladende ikke i
folketællingen 1787. Det skyldes, at han er registreret under et forkert
navn, Clemen Nielsen. Fejlen ses også i det håndskrevne originaldokument:
FT-1787 Øster Starup. Vejle, Brusk, Øster Starup, Øster Starup Sogn, Øster Starup Sogn og Bye,
3, FT-1787, C0416
Øster Starup i maj 2016. [Mit eget foto] På nettet findes i januar 2016 en publikation, der kalder sig "Øster
Starup tidene", som bringer nyheder og informationer fra 1700-tallet. Her
fortælles med overskriften 'Ulvegalgen' fra den 11. marts 1755, at 'Clemend
Jensen i Starup fremviste en ulv, som han havde skudt ved sin gård'. [Øster
Starup tidene] Ulve var på den tid en plage for navnlig de bønder, som havde marker, der
grænsede op til heder og krat. I 1688 indførtes derfor ved en kongelig
forordning den såkaldte ulveskat. "Herefter skulle enhver, som 'fanger eller
døder ulv og viser den frem på tinget for hver gammel ulv nyde 4 rdl. og for
en ung ulv 1 rdl., som herreds- eller birkefogden efter hartkornets kvantum
mellem dessen indvåner ligner'. Denne bestemmelse og den ret klækkelige
belønning satte fart i ulvejagten", fortæller Valdemar Andersen i bogen "Hærvej-sognet Læborg" (1961). [side 23]
Moderne kort over egnen omkring Smidstrup, Tiufkjær, Øster
Starup, Aagaard og Vester Nebel. [Kortforsyningen]
Efter revisionen af dette kapitel om Jens Clemmensen af Øster
Starup i januar måned 2016 får jeg den ide at tage en cykeltur
rundt i denne egn. Jeg vil gerne se lokaliteterne i disse landsogne nord for
Kolding – Øster Starup, Ågård, Vester Nebel og Smidstrup. Faktisk er jeg
selv født tæt på disse steder, nemlig i Ejstrup nogle få kilometer vest for
Kolding. Jeg blev døbt i Harte kirke i 1949. Min far var ansat ved
Statsbanerne, og kort efter, jeg blev født, flyttede familien i 1950 til
Fredericia og få år senere til Taulov hvor jeg startede i skolen i 1956. Jeg
tror ikke, jeg har været i Harte kirke, siden jeg blev døbt der for mange år
siden. Nu må det være på tide.
Harte kirke, maj 2016. [Mit eget foto] Så snart det bliver forår, tager jeg en
cykeltur på de nævnte egne nord og vest for Kolding. Hvem ved, måske får jeg
øje på en ulv?
Fotoserie fra cykelturen i maj 2016 kan ses her:
Fra Vejen til Børkop.
Harte kirkes døbefont, maj 2016. Jeg blev døbt her i 1949. [Mit eget
foto]
Gregers Nissen af Smidstrup sogn. En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden:
Farfar
Johannes’ aner. Efter således at have fundet Kirsten Jensdatter i et
fremmed sogn, regner jeg helt sikkert med, at hendes ægtemand Gregers Nissen
er hjemmehørende i Gjesten. Men det er ikke tilfældet. Gregers er hverken
døbt eller konfirmeret i Gjesten. Jeg søger lidt på må og få i nogle af
nabosognene, men uden resultat. Gregers og Kirsten får seks børn i perioden
1789 til 1801, og ved dåben af den ældste søn Nis i 1791 optræder en
Margrethe Nisdatter blandt fadderne, måske en søster til Gregers Nissen.
Men også dette spor løber ud i sandet.
Vejen fra Tiufkær til Øster Statup i maj 2016. [Mit eget foto] Jeg sender en tak
til præsten for denne oplysning og slår op i kirkebogen for Smidstrup sogn i
Vejle amt, og ganske rigtigt: Gregers er født her i 1763 som søn af Nis
Gregersen i Tiufkjær, en kilometers penge vest for landsbyen
Smidstrup. [Smidstrup
1704-1775, opslag 229]. Moderen navn er ikke nævnt. Faderen Nis Gregersen
får tilsyneladende ikke flere børn efter Gregers i 1763, men foran i
kirkebogen finder jeg ’Nis Wevers Datter Anne Margrethe af Tyfkier’ i 1761
[opslag 221]
og ’Nis Gregersens Søn Matthiis af Tyfkier’ i 1759. [opslag 215] Men det er også alt.
Børn af Nis Gregersen optræder i Smidstrup kirkebog tilsyneladende kun i perioden 1759 til
1763. Samtidig er registreringerne i Smidstrup kirkebog usædvanligt kortfattede. Der nævnes ingen
faddere og efterlades ingen spor til at finde navnet på moderen. Intet tyder
heller på, at Nis Gregersen er blevet gift i dette sogn, og hverken han
eller hans hustru er at finde i listen over døde i Smidstrup sogn i perioden frem
til 1787.
Indgang og våbenhus ved Gjesten kirke, marts 2009. I folketællingerne på Dansk Demografisk Database er der avancerede
søgemuligheder, eksempelvis med at søge i flere amter og benytte
’wildcards’, når man er i tvivl om stavemåde af et bestemt navn – og nu
forsøger jeg at søge for 1787 i flere amter og sogne på strengen ’ni% gre%sen’, og
det giver med det samme gevinst. Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten, Vester Giesten, ,
FT-1787, C6062 Niels Greisen 57 Gift Mand Væver og Huusmand Navnet Nis Gregersen skrives i folketællingen 1787 som Niels Greisen – men der er ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige mand. For det første
bor den pågældende Niels Greisen i Gjesten, hvor sønnen Gregers bliver gift
med Kirsten Jensdatter året efter i 1788, for det andet oplyses han (ligesom
tidligere i Smidstrup) at være væver, og for det tredje har han en datter ved navn Anne Margrethe
– som vi
har set ovenfor ligesom broderen Gregers er født i Smidstrup. Væver
Nis Gregersen med familie er altså på et tidspunkt efter 1763
flyttet fra Smidstrup sogn i Vejle amt, hvor de første børn er født, til
Gjesten sogn i Ribe amt, hvor sønnen Gregers bliver gift med Kirsten
Jensdatter i året 1788. Folketællingen giver os samtidig navnet på Nis
Gregersens hustru og Gregers Nissens mor: Charlotte Mathiasdatter.
Nis Gregersen født 1730 og Charlotte Mathiasdatter
født 1730 er det andet af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Parret Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter optræder ikke i
folketællingen 1801 og må ergo være døde i perioden mellem 1787 og 1801.
Deres begravelse ses ikke i Gjesten kirkebog – som dog er ført med sjusket
håndskrift og vanskelig at læse på de fleste af siderne. Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten bye, , 11. fam., FT-1801, B9146 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Gregers Nissen 41 Gift Mand Huusmand med Jord og Væver Kirsten Jensdatter 38 Gift Hans Kone Friderica Gregersdatter 12 Ugift Deres Børn Nis Gregersen 10 Ugift Deres Børn Charlotte Lovise Gregersdatter 8 Ugift Deres Børn Jens Gregersen 6 Ugift Deres Børn Mette Marie Gregersdatter 3 Ugift Deres Børn Nis Gregersen er væver, og sønnen Gregers – der i folketællingen 1801
står opført som husmand og væver – har altså lært dette håndværk af sin far.
Gregers Nissen er som tidligere nævnt gift med Kirsten Jensdatter, og efter
at vi i de seneste afsnit nu har været omkring baggrundene for både Kirsten
og Gregers, er det påfaldende at se børnenes navne i den nævnte
folketælling 1801, se ovenfor. Den ældste datter Friderica Gregersdatter er opkaldt efter sin
mormor, Friderica Mette Marie Andersdatter, den ældste søn Nis Gregersen er
opkaldt efter sin farfar, Nis Gregersen, den næste i rækken Charlotte Lovise
Gregersdatter er opkaldt efter sin farmor Charlotte Mathiesdatter, den
fjerde Jens Gregersen er opkaldt efter sin morfar Jens Clemmensen og den
femte og yngste Mette Maria Gregersdatter er også opkaldt efter sin
farmor, Friderica Mette Maria Andersdatter.
Smidstrup kirke, Vejle amt. maj 2016. [Mit eget foto] Charlotte Mathiasdatter af Skyggebjerg. Navnene på Gregers Nissens forældre Nis Gregersen og Charlotte Mathiasdatter
er forholdsvis ualmindelige, og jeg tænker, det på en eller anden måde må
være muligt at finde flere oplysninger om dette par. Google giver i januar
2013 ingen brugbare resultater, men da jeg prøver den amerikanske
søgemaskine familysearch.org er der bid. Her oplyses for det
første, at en Nis Gregersen i Smidstrup sogn 1753 er far
til en pige med navnet Anna Catherine, og at navnet på moderen er Scharlotte
Mathiasdatter, og for det andet, at Nis Gregersen er døbt i Vamdrup sogn,
Ribe amt, den 23. september 1731. Hold da op, det ligner en ren foræring. Et
fornyet opslag i Smidstrup kirkebog bekræfter, at parret Nis Gregersen og
Charlotte Mathiesdatter ud over de tre børn nævnt ovenfor, henholdsvis Mathiis f. 1759, Anne Margrethe f. 1761 og
Gregers f. 1763, får datteren Anna Cathrine f. 1753.
Den 6. maj 1753 døbt Scharlotte Mathisdatter af Tyfkier hendes uægte barn Anna
Cathrine. Til Barnefader udlagt Nis Gregersen Soldat og Væversøn udi
Hadderslef. [Smidstrup
1704-1775, opslag 190] Optegnelsen i forbindelse med dåben af Anna Cathrine lyder som følger:
”Den 6. maj 1753 døbt Scharlotte Mathisdatter af Tyfkier
hendes uægte Barn Anna Cathrine. Til barnefader udlagt Nis Gregersen soldat
og væversøn udi Haderslev.” [Smidstrup
1704-1775, opslag 190] Barnet
får prædikatet ’uægte’, fordi moderen er ugift – men vi ved jo med
sikkerhed, at hun og barnefaderen efterfølgende bliver gift og er
det, da parrets næste barn Mathiis bliver døbt i 1759.
Smidstrup kirke, Vejle amt. maj 2016. [Mit eget foto] Smidstrup kirkebog i 1700-tallet er i næsten hele perioden opbygget efter samme
model, hvor venstre side på hvert opslag har en kronologisk
liste over døbte, forlovede og copulerede og højre side en tilsvarende liste
over døde. Listerne er i alle årene usædvanligt kortfattede. Der nævnes
eksempelvis aldrig navne på fadderne i forbindelse med dåbshandlingerne, kun
navnene på henholdsvis barnefader og barn. Samtidig er skriften i perioder
sjusket eller falmet eller begge dele og er derfor visse steder vanskelig at læse.
[En ny udgave af kirkebogen (i januar 2016)
er klart bedre].
Jeg har
gennemsøgt kirkebogen i den relevante periode mellem dåben af Anna Cathrine
i 1753 og Mathiis i 1759, men uden at finde en optegnelse om Nis Gregersens
og Charlotte Mathiasdatters bryllup.
Optegnelsen om datteren Anna Cathrine bekræfter, at Charlotte
Mathiasdatter er hjemmefødt i Tiufkjær i Smidstrup sogn. Længere
tilbage i kirkebogen kan vi se, at Charlotte bliver døbt den 15. august
1728, og at navnet på hendes far er Mathias Jessen ’af Schyggebierge’.
[Smidstrup
1704-1775, opslag 70] Skyggebjerg er en lokalitet og
samtidig navnet på en konkret gård ved Tiufkjær et par kilometer vest for
Smidstrup by og kirke. Samme Mathias Jessen døber flere børn i årene før datteren Charlotte f.
1728, og tidligere i kirkebogen fremgår, at Mathias den 19. august 1717
bliver gift med Anne Jørgensdatter Svartz. [Smidstrup
1704-1775, opslag 37]
Den 19. august 1717 havde Mathis Jessen og Anna Jørgensdatter Swartz
brøllup af Schyggebjerge.
[Smidstrup
1704-1775, opslag 37]
Da jeg googler på de to usædvanlige navne Mathias Jessen og
Anne Jørgensdatter Svartz, støder jeg på hjemmesiden
hcbaagoe.dk, som har udførlige oplysninger om denne
familie. Det fortælles blandt andet, at Anne er datter af Jørgen
Swartz og Cathrine Falsted d. 1743 på
Skyggebjerggaard ved Tiufkær. Jørgen Swartz bliver begravet den 10. september 1730 og registreres i
kirkebogen som 'Cornet Jørgen Swartz af Schyggebjerg'. [Smidstrup
1704-1775, opslag 79] Jørgens titel af 'Cornet' bliver bekræftet, da
hustruen dør i december 1743: 'Den 15. blev sl Cornet Schwartz' Frue
Cathrine Falsted begravet'.
[Smidstrup
1704-1775, opslag 136] Jeg ved ikke, hvad titlen
'Cornet' betyder. Det er ikke en militærgrad – men Jørgen Schwartz af
Skyggebjerg har øjensynligt været en betydningsfuld person. Nu er vi langt tilbage i slægten. Cornet Jørgen Swartz og Cathrine
Falsted, begge født omkring 1670, er et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældrepar.
Målebordskort fra cirka 1880, der viser beliggenheden af gården
Skyggebjerg sydvest for Tyvkjær. Klik på billedet for at se en
større udgave. Gården, der kaldes Skyggebjerg, findes i 2016 stadig på samme
lokalitet med den moderne adresse Tiufkjærvej 151. Jeg kan godt lide betegnelsen Skyggebjerg.
Der er noget malerisk over dette navn, og stedet kommer helt sikkert
til at indgå på ruten, når jeg til foråret tager cyklen med toget og laver
en udflugt til denne egn.
Gården Skyggebjerg ved Tiufkær i maj 2016. [Mit eget foto] Mathias Jessen og Anne Jørgensdatter Svartz får i følge hcbaagoe.dk i
perioden fra 1718 til 1740 i alt 9 børn: *Hans Mathiasen f. 1740 d. 1740 Efternavnet Svartz har forskellige stavemåder i kirkebogen gennem tiden – eksempelvis Swart, Svartz, Svarts og Schwartz. I listen ovenfor får børnene
Cathrine og Jørgen i kirkebogen opført slægtsnavnet, måske fordi de
er opkaldt efter Anne Jørgensdatters forældre Jørgen og Cathrine. Da jeg møjsommeligt har stykket ovenstående oplysninger om Charlotte
Mathiasdatters aner sammen, opdager jeg i slutningen af januar 2016, at der
på hjemmesiden for
Børkop
Lokalhistoriske Arkiv findes en afskrift af Smidstrup kirkebog
fra 1714 til 1742.
Klip fra Smidstrup kirkebog anno 1749: Den 5te Januar begravet Mathis
Jessen af Tifkier, gl: 72. [Smidstrup
1704-1775, opslag 170] Mathias Jessen er tilsyneladende en særdeles driftig mand i Tiufkjær i
første halvdel af 1700-tallet. En bog om Smidstrup sogns historie skrevet af
Preben Mikkelsen m. fl. og udgivet i 1997 af Børkop Lokalhistoriske Arkiv
fortæller. at Mathias Jessen efter giftermålet i 1717 med Anne Jørgensdatter
Svartz overtager gården Skyggebjerg omkring 1720. Nogle år senere køber
Mathias Jessen to andre gårde i samme område vest for Tiufkjær landsby,
nemlig henholdsvis matrikel 14 og 8. Skyggebjerg er identificeret som
matrikel 11.
Matrikelkort fra området omkring Tiukjær, cirka 1880. Skyggebjerg er
matrikel 11 sydvest for Tiufkjær. Matriklerne 14 og 8 ses nord for nr. 11.
Klik på kortet for at se en større udgave. [hkpn.gst.dk]
I følge bogen om Smidstrups sogns historie afhænder Mathias Jessen
Skyggebjerg i 1747 og flytter over på gården Skovvang på den nordligste del
af matrikel 14. [side 129] Sidst i 1740-erne bliver matriklerne 8 og 14
slået sammen, så der ved skiftet efter Mathias Jessen i 1749 er tale om et
samlet hartkorn på 6-2-3-1. Sønnen Jes Mathiasen Schwartz overtager fæstet
fra Mathias Jessen og køber i 1768 begge gårdene til selveje.
[side 107] {I skrivende stund har jeg ikke styr på skifteprotokoller, men
det kunne være interessant at se skiftet efter Mathias Jessen.}
Gården Skyggebjerg ved Tiufkær i maj 2016. [Mit eget foto] Mathias Jessen dør i følge kirkebogen som 72-årig i 1749, det vil sige
han er født omkring 1677. I forhold til kvaliteten i øvrigt af Smidstrup
kirkebog i 1700-tallet er vi heldige med denne optegnelse. Den er for det
første læselig – og for det andet fortæller den alderen på den afdøde. Det
sker i mange år kun undtagelsesvis. [Smidstrup
1704-1775 ny udgave, opslag 170]
Klip fra Smidstrup kirkebog 1778: Den 16. Maj begr. Anna Jørgens
Datter Schwartz af Tiufkier gl. 82 Aar. [Smidstrup
1776-1811, opslag 11] Hustruen Anne Jørgensdatter Svartz dør som 82-årig i
1778 og bliver begravet på Smidstrup kirkegård den 16. maj. Hun er altså
født cirka 1696 og er dermed tyve år yngre end Mathias. Efter husbondens død
i 1749 bliver Anne den 5. november 1751
i Smidstrup kirke
gift med den jævnaldrende Christen Strangesen. Strangesen er på dette
tidspunkt 55.
Ved stikvejen ned til gården på den moderne adresse Tiufkjærvej 151
står i maj 2016 en markeringssten med indskiften SKYGGEBJERG. Gården er i
dag maskinstation. [Mit eget foto] Nis Gregersen af Øster Vamdrup. Der er mange ting, der er lykkedes i efterforskningen af baggrunden for
Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter, men jeg mangler at finde
parrets bryllup. Ved dåben af Anna Cathrine ovenfor kaldes
barnefaderen Nis Gregersen ’soldat og væversøn udi Haderslev’, måske det i
virkeligheden er her, parret bliver gift...?
Listen over vielser i Haderslev Gammel Sogn 1757. Nis Gregersen og
Charlotte Mathiesdatter står opført som nummer 6 og bliver gift den 5.
august 1757. [Haderslev
Gammel sogn 1698-1763, opslag 192] Minsandten. Nis Gregersen og Charlotte
Mathiesdatter bliver gift den 5. august 1757 i Gammel Haderslev
kirke, Sankt Severin. [Haderslev
Gammel sogn 1698-1763, opslag 192]
Tidspunktet er fire år efter dåben af den ’uægte’ datter Anna Cathrine i
1753 og to år før dåben af det næste barn, sønnen Mathiis i 1759. Hvad der
er sket i de fire mellemliggende år fra 1753 til 1757 kan vi ikke vide – måske skyldes forsinkelsen, at Nis Gregersen er soldat i Haderslev
– men
et drama har der garanteret været tale om.
Gammel Haderslev kirke, Sankt Severin. Som nævnt ovenfor oplyser familysearch.org, at Nis Gregersen
bliver døbt i Vamdrup den 29. september 1731 – og et opslag i kirkebogen
bekræfter, at en Gregers Jensen faktisk døber sin søn ved navn Nis på denne
dag i Vamdrup kirke. [Vamdrup 1664-1734 ny udgave, opslag 60]
Festo Michaelis (= 29. september) 1731 blev døbt Gregers Jensens Søn
af Ø Vamdrup Nis. Fadderne Peder Christensen Agermand, Christen Clausen, Jens Larsen,
Kirsten ??, Anne Nielsdatter af Øster Vamdrup. [Vamdrup
1664-1734, opslag 60] Hvis det er vores Nis Gregersen, der bliver døbt i Vamdrup på denne dato, er
navnet på hans far altså Gregers Jensen. Jeg
har undersøgt, om samme Gregers Jensen får flere børn døbt i
Vamdrup kirke i perioden – men det er tilsyneladende ikke tilfældet, og fra
1734 til 1760 mangler kirkebogen for Vamdrup sogn af en eller anden grund desværre helt.
Gregers Jensen ses ikke i Vamdrup kirkebog før 1731 at være blevet gift i
dette sogn. Jeg har også forsøgt at finde Nis Gregersen og Charlotte Mathiasdatter i
listen over døde i Gjesten sogn efter 1787, hvor parret jo optræder i
folketællingen, men som tidligere nævnt uden held. Ingen af de to er at finde i
folketællingen 1801, men deres død er ikke registreret i Gjesten kirkebog i
perioden 1787 til 1801, heller ikke i den efterfølgende periode frem til
1830. Samlet ender sporene efter Nis Gregersens forældre altså blindt. Vi
kender navnet på hans far, men ved ikke med hvem eller hvornår, Gregers
Jensen er blevet gift. Gregers Jensen er den ene halvdel af
et tredje af farfar Johannes' 32 3xtip oldeforældrepar. Det lykkedes ovenfor at finde brylluppet for Nis Gregersen og
Charlotte Mathiasdatter i Gammel Haderslev Kirke 1757. Vi lader billedet stå et øjeblik:
Nis Gregersen og Charlotte Mathiesdatter bliver gift den 5.
august 1757. [Haderslev
Gammel sogn 1698-1763, opslag 192]
Vej ved Tiufkær og Smidstrup i maj 2016. [Mit eget foto] Laura Marie Jensens morfar Hans Nielsen af Lundgaard ved Vejen. En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden:
Farfar
Johannes’ aner. Vi er i gang med at granske slægtshistorien på Laura Marie Jensens
mødrene side. Laura Maries mor er Birgitte Hansdatter f.
1829, og Birgittes forældre og dermed Laura Maries mormor og morfar er
Frederikke Gregersdatter f. 1789 og Hans Nielsen
f. 1783. Frederikke og Hans bliver gift i Vejen den 14. juli 1810. Teksten ovenfor i denne krønike har fokuseret på anerne for Laura Marie
Jensens mormor, Frederikke Gregersdatter. Vi har set, at slægten i denne
gren har rødder på egnene omkring Smidstrup, Tiufkær, Øster Starup og
Gesten nord for Kolding. De fleste er beskæftiget ved landbruget. Mange er
husmænd – nogle med jord og nogle uden – og der ser ud til i mange af disse
familier at være tale om forholdsvis små kår, men næppe ligefrem fattigdom. I en enkelt gren går håndværket som væver
i arv fra far til søn i flere generationer. Vi har desuden set, at en anden
gren med udgangspunkt i gården Skyggebjerg ved Tiufkjær har en markant
og formodentlig velhavende position igennem en lang periode i 1700-tallet. Vi flytter nu fokus videre fra Laura Maries mormor Frederikke
Gregersdatter til hendes morfar Hans Nielsen født cirka
1783. Som tidligere nævnt fremgår det af folketællingerne, at Hans Nielsen og
Frederikke Greisdatter får mindst 6 børn: Niels f. 1811, Jens f. 1816,
Gregers f. 1818, Anders f. 1820, Kirsten f. 1824 og Birgitte f. 1829. Det er
sidstnævnte Birgitte Hansdatter, der er vores ane.
Klip fra Vejen kirkebog 1858: Hans Nielsen dør i april måned 1858, 75
år gammel. Hans Nielsen dør i følge kirkebogen som 75-årig af 'Alderdom' i april
måned 1858. Hans er i følge optegnelsen i kirkebogen søn af 'afd. Gmd. Niels
Lauridsen af Lundgaard på Vejen Mark'. [Vejen
døde mænd 1822-1859, opslag 9]
Herregården Estrup mellem Vejen og Brørup, mit eget foto fra juni
2008.
Niels Lauridsen af Lundgaard.
Hans Nielsen er
i følge oplysningerne ovenfor født i Vejen sogn omkring 1783. Ud over i
kirkebogen i forbindelse med dåben bør han altså være at finde i
folketællingen 1787.
Indkørslen til Lundgaard, maj 2016. [Mit eget foto]
Baggrunden for Lundgaard fremgår i følge et opslag på
vejenminiby.dk af et brev fra Henrik Hans Christian Lautrup til Rentekammeret
i 1785. Lautrup er i følge
Nygaards sedler på dette tidspunkt kammereassessor til
herregården Estrup.
Niels Lauridsen nævnes i brevet til Rentekammeret som en af de fire, ”der kommer til at
bebo Byens længst fraliggende Grund og skal optage udyrket Jord og Hede”.
De fire er Hans Iversen (Lille Skovgaard, Søren Hansen (Store Skovgaard, siden Dortheasminde), Hans Jensen (Store Dalgaard), Niels Lauridsen (Lundgaard). Niels Lauridsen og
familie starter altså bogstaveligt talt helt fra grunden. De står i 1785 over for at skulle optage
udyrket jord og hede.
Målbordskort fra slutningen af 1800-tallet fra Vejen og omegn.
Lundgaard ligger meget isoleret cirka 5 km sydøst for Vejen kirke.
Klik på kortet for at se en større udgave. Stadig i følge
vejenminiby.dk bliver "Lundgaard i 1798 købt fra
Estrup af Fæsteren Niels Lauridsen, Hartkorn 2-4, 800 Rd. Efter
Forældrenes Død overtog Sønnen, Hans Nielsen, Gaarden 1812. Solgt 1837 til Sønnen Niels Hansen, samme Hartkorn, for 1072 Rd. r.
S. og Aftægt. 138 Td. Land". Her er altså i de første årtier af 1800-tallet
tale om et landbrug af betydelig størrelse, 138 tønder land. Opdyrkningen af
hedejorden er lykkedes for de arbejdsomme nybyggere, og Lundgaard bliver
købt til selveje af Niels Lauridsen fra herregården Estrup i 1798.
Lundgaard som forsøgsstation
for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, cirka 1900.
Lundgaard drives fra 1812 af farfar Johannes' oldefar Hans
Nielsen – og fra 1837 af Hans Nielsens ældste søn, Niels Hansen f.
1811, som er storebror til vores ane Birgitte Hansdatter f. 1829. Niels
Hansen bliver i 1835 gift med Ane Marie Lauridsdatter. Han sælger
Lundgaard i 1870 og køber i stedet Taborgaard, stadig i Vejen sogn.
Lundgaard bliver i 1886
forsøgsstation for Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.
Lundgaard Studios – på den moderne adresse Kongeaavej 7, 6600 Vejen.
Den ståtækte bygning til venstre i billedet stammer fra gårdens ældre
tid i 1800-tallet. [Foto fra lundgaard-studios.dk]
Lundgaard
eksisterer i dag som moderne kursus- og konferencecenter og musikstudio. Blandt andre Johnny Madsen, Poul Krebs og en mængde danske og udenlandske kunstnere har indspillet i Lundgaard Recording
Studios.
Wall of fame med navne på
besøgende musikere er imponerende. En stråtækt bygning på området er meget
gammel og kan tænkes at være fra Hans Nielsens tid i de første årtier af
1800-tallet.
Klip fra Vejen kirkebog 1783: Den 12. januar Niels Lauridsen og
hustru Maren Hansdatter i Vejen deres søn som i dåben blev kaldet Hans.
[Vejen
1759-1785, opslag 80] Hans Nielsen bliver døbt i Vejen kirke den 12. januar 1783.
[Vejen
1759-1785, opslag 80] Optegnelsen lyder som følger: "Januar
d. 12.: Niels Lauridsen og Hustru Maren Hans Datter i Wejen deres Søn som i
Daaben blev kaldet Hans. Barnet blev frembaaren til Daaben af den unge Karl
Jeppe Jørgensen i Worup. De øvrige Faddere vare: Niss Lauridsens Hustru
navnl.: Ane Anders Datter, Hans Iversen, Peder Andersen, Michael
Hendrichsens Hustru navnl.: Ane Margrete alle af Wejen". Hans Iversen, som nævnes blandt fadderne, er en anden af de fire nybyggere, som i 1785 "kommer til at bebo
Byens længst fraliggende Grund og skal optage udyrket Jord og Hede".
Hans Iversen har gården Lille Skovgaard.
Den ældste længe på Lundgaard, maj 2016. [Mit eget foto]
Hans er den ældste søn i familien, og fjorten år senere er han
som 18-årig ved at blive kørt i stilling til at overtage bedriften efter de
to gamle: Niels Lauridsen og Maren Hansdatter får i alt 9 børn, 8 piger og 1 dreng: Birgitte f.
1773, Christine f. 1776, Ingeborg f. 1779 (død samme år), Ingeborg f. 1780, Hans f. 1783, Kirstine f. 1785, Kirsten f. 1786, Marie f.
1789 og Else f. 1792.
Niels Lauridsen dør som 66-årig i 1809 og Maren
Hansdatter tre år senere i 1812.
[Vejen
1805-14, opslag 42 og
43]
Året efter faderens død bliver Hans Nielsen i april 1810 trolovet til
Frederikke
Gregersdatter, og den 14. juli samme år bliver parret gift i Vejen kirke.
Hans er på dette tidspunkt 27 år gammel, Frederikke 22. Forloverne er
Gregers Nissen af Gjesten og Peder Lauridsen af Oxenvadgaard i Vejen sogn.
Gregers Nissen er brudens far, og Peder Lauridsen er sandsynligvis
brudgommens farbroder. [Vejen
1805-14, opslag 42] To år senere i 1812 dør også Hans' mor, og kort efter overtager
Hans Nielsen den gård, som hans far har grundlagt fra 1785 på udyrket jord
og hede 5 km sydøst for Vejen. Lundgaard.
Hedelandskab. Billedet er malet af farfar Johannes' far Jørgen Jensen Dinnesen
i 1925.
Hans Nielsens barnebarn Laura Marie Jensen f. 1862 bliver gift i Vejen kirke
med Jørgen Dinnesen den 16. september 1883. Laurids Nielsen af Drostrup.
Den 23. Juni lod Lauritz Nielsen af Drostrup sin Søn, som var fød den
15. Juni og hjemmedøbt, da han blev kaldet Niels, til Læborg kirke, for at
få hans Daab confirmeret, frembære. Fadderne var: Poul Andersen og hans
Hustru Jing Pedersdatter af Drostrup, Hans Pedersen fra Schiødeberg, Matz
Matthiesen fra Debel og Jacob Nielsens Hustru Dorothe Hansdatter af
Drostrup.
[Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 78-79]
Niels Lauridsens far
er Laurids Nielsen i Drostrup. Moderens navn er ikke nævnt i forbindelse med dåben – og da parret
tilsyneladende ikke er gift i hverken Vejen eller Læborg kirker, får
vi heller ikke ad den vej navnet. Efter Niels f. 1743 får Laurids Nielsen og Hustru af Drostrup følgende
børn de næste år: Anders f. 1745, Anders f. 1747 og Matz f.
1750.
Klip fra Læborg kirkebog 1750: Den 14. oktober begraves Laurids Nielsens hustru af Drostrup, Birrite Andersdatter, 32 Aar. 4 Maaneder gl. [Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 96] Navnet på Laurids Nielsens hustru bliver først
nævnt, da hun efter fødslen af sønnen Matz dør som kun 32-årig i
1750: ”Laurids Nielsens Hustru af Drostrup Birrete Andersdatter 32 Aar 4
Maaneder gl.” [Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 96]. Birrete og
spædbarnet Matz på 4 måneder bliver begge begravet fra Læborg kirke den 14. oktober 1750. Laurids
Nielsen f. 1719 og Birrete Andersdatter f. 1718 er det tredje af farfar Johannes’ 16
tiptipoldeforældrepar.
Klip fra listen over begravede i Læborg sogn i året 1755.
Den 19. oktober begraves ’Laurids Nielsens Hustru
Kirsten Pedersdatter i Drostrup 37 Aar gl.’ og den 16.
november den kun få uger gamle datter Birrete.
Og ulykkerne fortsætter. Kun en måned efter dåben dør den ene af
tvillingedøtrene, Birrete, og bliver begravet den 16. november.
[Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 115]
Som
hårdtarbejdende alenefar er Laurids, ikke mindst af hensyn til børnene, nødt
til at se sig om efter en ny ægtefælle, og det lykkes også – måske med
venner og families hjælp – meget hurtigt. Den 27. december 1755 bliver han
forlovet og den 13. februar 1756 gift med Kirsten Jepsdatter af Gammelby
[Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 117 og
118]
–
og Laurids og Kirsten får i januar 1757 sønnen Jep og i april 1758 sønnen
Mads. Efter Mads følger Peder f. 1759, Daniel f. 1761 og Else Maria f. 1765, og vi finder efterfølgende Laurids Nielsen med hustruen Kirsten
Jepsdatter f. 1728 i folketællingen 1787, hvor Laurits registreres som 67 år
gammel og aftægtsmand, bosiddende i Drostrup og af erhverv ’Husmand og
Tækker’.
Ribe, Malt, Læborg, Drorstrup Bye, , , FT-1787, C6444 Lauritz Nielsen 67 Gift Huusfader Huusmand, Aftægtsmand samt Tækker Kirsten Jepsdatter 59 Gift Hans Kone
Læborg kirke, maj 2016. [Mit eget foto]
Hustruen Kirsten Jespdatter dør i 1791 som 62-årig – men for
Laurits fortsætter livet til efter århundredeskiftet. Laurids Nielsen af Drostrup bliver begravet på Læborg kirkegård den 25. december 1801, og han
er i følge kirkebogen på dette tidspunkt 82 år gammel. [Læborg
1786-1804, opslag 52].
Ribe, Malt, Læborg, Drorstrup By, , 6, FT-1801, B9194
Laurids Nielsen og Birrete Andersdatter får i løbet af 1740’erne fire børn:
Niels f. 1743, Anders f. 1745, Anders f. 1747 og Matz f. 1750.
Den ældste søn, Niels Lauridsen f. 1743, er vores ane. Birrete Andersdatter
dør som nævnt ovenfor fire måneder efter fødslen af Matz i 1750.
Læborg kirke, maj 2016. [Mit eget foto] I modsætning til hustruen Birrete Andersdatter er Laurids Nielsen født og
opvokset i Drostrup. Han bliver døbt den 16. august 1720, og i Læborg sogns
kirkebog omtales han som ’Niels Madsens søn af Drostrup, Laurids". [Læborg
1720-1758, opslag 4] Kirkebogen for Læborg sogn starter samme år i
1720, og optegnelsen om dåben af Laurids Nielsen er blot den tredje post i
kirkebogen.
Niels Madsen er i følge
’elises-aner’
gift med Gunder Lauritsdatter. Niels Madsen f. 1669 og
Gunder Lauritsdatter f. 1677 er yderligere et af
farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Da moderens efternavn er
Lauritsdatter, er vores ane Laurits Nielsen opkaldt efter sin morfar. Niels Madsen af Drostrup dør i 1741 og er i følge
kirkebogen på dette tidspunkt 72 år gammel. Det betyder, at han er født
cirka 1669. [Læborg
1720-1758, opslag 75] Hustruen Gunder
Lauritsdatter af Drostrup dør året efter i 1742 og er på dette tidspunkt 65
år gammel, det vil sige hun er født omkring 1677. [Læborg
1720-1758, opslag 76]
Læborg kirke i maj 2016. [Mit eget foto] Mads Knudsen af Drostrup. Landsbyen Drostrup et par kilometer øst for Læborg kirke
består i 1700-tallet af en lille samling gårde omkring en bred bygade. Da
jeg i januar 2016 er i gang med at revidere afsnittene om anerne for Laura
Marie Jensens mor Birgitte Hansdatter f. 1829, kommer jeg i kontakt med
slægtsforsker Tessa Clausen, der selv nedstammer fra Birgitte Hansdatters
storebror Niels Hansen f. 1811. Det betyder, at Tessa Clausen og jeg har fælles aner
fra Birgitte og Niels' forældre Hans Nielsen f. 1783 og Frederikke
Greidatter f. 1789 og længere tilbage i tiden. Vi udveksler derfor oplysninger, og det er i den
forbindelse, jeg bliver gjort opmærksom på dels bogen om Smidstrup sogns
historie nævnt ovenfor, dels en bog om Læborg sogn, nemlig "Hærvej-sognet
Læborg" udgivet af Valdemar Andersen i 1961. Bogen fortæller blandt andet
detaljeret om historien for hver enkelt af sognets gamle gårde, herunder
også gårdene i Drostrup, og bogen gør os faktisk i stand til udpege præcis
den gård, hvor Niels Lauridsen – som senere grundlægger Lundgaard ved Vejen
– er født i 1743.
Drostrup anno cirka 1750, gengivet fra Valdemar
Andersens bog "Hærvej-sognet Læborg" (1961). Vores gård er nr. 5.
[side 113] Valdemar Andersen omtaler 7 gårde i Drostrup med
matrikelnumrene 3 til 9, og vores gård er nummer 5. Gården ejedes i 1599 af
Ribe domkapitel og var i 1661 tillagt Niels Jørgensen Serup, der var
sognepræst ved Ribe domkirke. Efter Serup måtte afstå gården til kongen,
blev den en overgang sidst i 1600-tallet udlagt som såkaldt ryttergods. I 1720 blev
gården solgt til Estrup. [Hærvej-sognet Læborg, side 116-117] Fæsterne i perioden var fra omkring 1664 Mads
Knudsen, der døde i
1703. Derefter sønnen Niels Madsen, som drev gården, indtil
han omkring 1742
blev afløst af sin søn Laurids Nielsen. Laurids Nielsen videregav på et
tidspunkt gården til sønnen Anders Lauridsen, der døde kun 38 år gammel i
1785. Enken, Margrethe Andersdatter, blev derefter gift med Anders Hansen,
som købte gården af herregården Estrup i 1801 og solgte den i 1812 til en
Niels Hansen for 700 rdl. Overdragelsen af gården fra Laurids Nielsen til sønnen
Anders Lauridsen er formodentlig sket i løbet af 1770'erne. Som nævnt
ovenfor er Anders Lauridsen født i 1747 og har altså været 30 år gammel i
1777. Det kan undre, at gården videregår til sønnen Anders. Det er vores ane Niels Lauridsen f. 1743, der er
Laurids Nielsens ældste søn – men måske er Niels Lauridsen, da hans far beslutter at give gården videre,
allerede i gang med sit eget efter at være blevet gift med Maren Hansdatter
af Vejen i 1771.
Gård nr. 5 i Drostrup cirka 1955. [Valdemar Andersen
"Hærvej-sognet Læborg" (1961)] Der er ikke noget, der tyder på, at Niels Lauridsen har
følt sig forbigået, da den fædrene gård overdrages til lillebroderen
Anders. Da Niels Lauridsen i Vejen døber børnene Birgitte f. 1773, Christine
f. 1777, Ingeborg f. 1779 og Ingeborg f. 1780, optræder Anders Lauridsen
flere gange blandt fadderne. [Vejen
1759-1785, opslag 69] De tre første fæstere i ovennævnte række – Mads Knudsen,
Niels Madsen og Laurids Nielsen – er farfar Johannes' 4xtip, 3xtip og 2xtip
oldefædre – og gården har altså været i slægten i cirka 150 år. Niels
Madsen f. 1669 og Gunder Lauritsdatter f. 1677 er
nævnt ovenfor som et af farfar Johannes' 32 3xtip oldeforældrepar, og med
oplysningerne fra Tessa Clausen og Valdemar Andersens bog "Hærvej-sognet
Læborg" kan vi tilføje et af hans 4xtip
oldeforældrepar, Mads Knudsen d. 1703 og Ingeborg
Rasmusdatter d. 1730. I forbindelse med begravelsen nævner
kirkebogen om Ingeborg Rasmusdatter, at hun er af Drostrup og 89 år gammel,
det vil sige hun er født i 1641. [Læborg
1720-1758, opslag 51] Lokalisering af gården i Drostrup. I Læborg bogen nævner Valdemar Andersen et skifte, efter
Laurids Nielsen har mistet sin hustru Birrete Andersdatter i 1750. I
skifteprotokollen skrives i følge Valdemar Andersen om Laurids Nielsen,
at hans 'omstændigheder (er) ganske ringe. Ingen
formue'. Det er overraskende – for Valdemar Andersen nævner faktisk gård nr. 5
som en af de større i Drostrup.
Klip fra skifteprotokollen efter Laurids Nielsens
hustru Birrete Andersdatter,
Estrup og Skodborghus 1750. Jeg har i oktober 2019 fundet skiftet og med hjælp fra
Jens Sørensen fået
teksten transkriberet fra gotisk skrift. Hustruen Birrete kaldes i
skiftet Birgitte Andersdatter. Det er korrekt, at værdien af boet vurderes
som lav, men det baseres mere på Laurids Nielsens udsagn end en egentlig
vurdering. Jeg læser skifteprotokollen som om, Laurids Nielsen gerne vil
undgå en opgørelse af boet, og at det lykkes for ham. Anno 1750 d: 24de November indfandt sig paa Hans Excellence Sl: Glr
General Scholtens Høy Respective Arfvinggers Vegne Fuldmægtigen Peder Hansen
fra Estrup med Wurderings-mænd nafnl: Niels Knudsen og Peder Bertelsen af
Drostrup udj Sterfboen efter Lauridtz Nielsens hustrue ibid[em] afgangne
Birgitte Andersdaatter for Registering og Wurdering samt Skifte og deeling
at forretage imellem Encke-Manden Lauridtz Nielsen paa dend eene, og Deres
tvende sammen Auflede Sønner nafnl: Niels Lauridtzen i 8dende Aar og Anders
Lauridtzen i 4de aar paa dend anden siide. For hvem Faderen efter Lofven
blefver formynder, hvorpaa blef forrettet, som følger.
Encke – Manden, for inden nogen Registering og Wurdering
blef forretaget, fremstod og gaf tilkiende, at Hans tilstand var gandske
Ringe, saa at hans Boes indtægt sig ej til udgiften kunde beløbe, og
følgelig at Hans Børn ej noget kunde Arfve, dog vilde hand forpligte sig at
være alle Hans Creditorer ansvarlig til alt, hvad hand Dennem kand være
skyldig- reedelig og rigtig at Betale, saa og af Faderlig Kiærlighed til
hans U-myndige Sønner at udbetale eenhver af Dem 4re Rdr Skrifver Fiire
Rixdaller, naar de blifver Deres myndige Aar, at De Dem fordeelagtig kand
anvende. Saa nyder de og 2de Faar af de beste hand har, som Drengene blifver
lige gode om, Hvilke Faderen udlefverer naar forlanges, mens Ulden Beholder
hand saa Lenge hand græsser og forer dem. Niels Lauridsen lover at være ansvarlig over for
både sit herskab og alle kreditorer. Han vil samtidig forbedre gårdens
bygninger og besætning og give de to sønner tilsammen otte rigsdaler og to
får, når de bliver myndige. Dog beholder han ulden fra de to får, så længe
han græsser og fordrer dem. Jeg tror, Niels Lauridsen helt bevidst med en lang snak
for sin syge moster prøver at underdreje værdien af boet på gården i
Drostrup. I følge skiftet gav Laurids tilkende, 'at Hans tilstand var
gandske Ringe, saa at hans Boes indtægt sig ej til udgiften kunde beløbe, og
følgelig at Hans Børn ej noget kunde Arfve'. Efterfølgende går det tilsyneladende bedre for bedriften, for
gården bliver i 1801 købt til selveje fra herregården Estrup af Anders Hansen og i 1812 solgt for
det betydelige beløb 700 rdl.
[Hærvej-sognet Læborg, side 117]
Målebordskort fra cirka 1880. Gård nr. 5 ligger lige
under D'et i bynavnet Drostrup. Klik på billedet for at se en større
udgave. [Historiske kort på nettet, hkpn.gst.dk] Billedet af landsbyen Drostrup er ændret meget siden
illustrationen ovenfor fra Valdemar Andersens bog. Andersens tegning viser
gårdene og landsbygaden fra cirka 1700 til 1850. Efterfølgende er nogle af
gårdene forsvundet, og den gamle brede landsbygade gået i et med de
tilgrænsende marker. Læborg-bogen fortæller, at der i både Læborg, Gammelby og Drostrup i gamle dage var en temmelig bred landsbygade kaldet forten. Forte eller fægang var den plads i byen, hvor
kreaturerne, byhjorden, samledes, og hvorfra dyrene blev drevet ud af byen
på græs. Senere regnedes denne gadejord eller forte for fælles ejendom; den
henlå gerne som en græsbevokset grønning, velegnet til samlingsplads og
kunne forøvrigt også tjene andre formål. Fra Drostrup er fortalt: "- gaden
var vel tre gange så bred som vejen nu, den kaldtes gyden, gadejord eller
drivvej. Der var et stendige på hver side. Jorden benyttedes til mange
slags; her blev skåret græstørv til mønningerne på taget, her lå stendynger,
og her toges sand. Gårdene tog lidt efter lidt gadejorden i besiddelse, kun
vejen blev tilbage. Stendigerne blev brudt ned". [samme, side 92]
Matrikelkort fra Drostrup anno 1850. Her ses både den
brede landsbygade og gård nr. 5 i matrikel 5a til højre for forten. [Historiske kort på
nettet, hkpn.gst.dk] Klik på billedet for at se en
større udgave. Den brede landsbygade må have været et fantastisk
samlings- og mødested i gamle dage, både i forhold til arbejde og fritid.
Forten eller fægangen fungerer som en slags torv. Her samles kreaturerne, før de drives på græs, her mødes
folk på vej til og fra dagens dont, og her
har der været plads til, at børnene kunne lege.
Moderne luftfoto af Drostrup. Vores gård nr. 5 ligger
midt i billedet. Vejføringen er i de senere år ændret, men man kan se
konturerne af den gamle vej syd for gård nr. 5. Til venstre for vejen op mod
vejkrydset og Drostrupgård nord for dette vejkryds (gård nr. 3 i bykortet fra
Andersens bog ovenfor) ses en række træer, som kan være en markering af den
gamle brede landsbygade, forten. Klik på billedet for at se en
større udgave.
Resterne af den gamle landsbygade – forten – i
Drostrup, maj 2016. [Mit eget foto] Som nævnt ovenfor var vores gård i Drostrup i slutningen
af 1600-tallet udlagt som ryttergods. En ryttergård skulle i følge
Læborg-bogen underholde en rytter, måske gårdfæsteren selv eller en lejet
person. "Mads Knudsen, der beboede gården i mange år, var 1677 kommet i
restance, hvorfor herredsfogeden Godske Hansen havde gjort udlæg hos ham.
Dette medførte, at herredsfogeden blev indstævnet af regimentsskriveren Knud
Pedersen, idet en rytterbonde i et sådant tilfælde blev "forsvaret" af det
regiment, hvorunder han hørte. I 1686 var Mads Knudsen atter i restance
denne gang til amtskriveren i Ribe. Han beklagede sig, at hans salshus var
fordærvet, og han måtte nu bo under et skjul, dvs. under et tag. Mads
Knudsen blev trods denne ynkelighed dømt til at betale. Han synes efter
tingbogens vidnesbyrd at have været fremtrædende og efter omstændighederne
ret velstillet". [samme, side 117] Det er godt at vide. Vores aner Mads Knudsen, Niels
Madsen, Laurids Nielsen og Niels Lauridsen har været ganske fremtrædende på denne egn i 1700-tallet.
Til højre gård nr. 5 i Drostrup, maj 2016. [Mit eget
foto]
Maren Hansdatter af Vejen. Vi vender igen tilbage til Niels Lauridsen, som i 1785 grundlægger gården
Lundgaard ved Vejen. Niels bliver i 1771 gift i Vejen kirke med
Maren Hansdatter af Vejen – og vi mangler i denne tråd af slægten
at undersøge baggrunden for Maren.
Opslag nummer to i Vejen-Læborg kirkebog, der startes af præsten
Niels-Jochum Bützow i 1720. Igennem hele resten af århundredet opbygges
hvert opslag i kirkebogen efter denne overskuelige model. På den venstre
side føres listen over døbte og på den højre side i to kolonner føres lister
over henholdsvis trolovede & viede og begravede. De to nabosogne Læborg og Vejen deler kirkebog og præst i 1700-tallet, og
igennem en lang periode nyder jeg godt af, at kirkebogen er både generøs med
oplysninger om faddere ved dåbshandlinger og andre detaljer og er ført med
en enkel og stilfuld og en for tiden helt usædvanligt let læselig håndskrift. Det er i
mange år præsten for Vejen-Læborgs to sogne, Niels-Jochum Bützow,
der fører kirkebøgerne, og Bützow lægger fra begyndelsen i 1720 en forbilledlig
linje med hensyn til informationer og læsbarhed. Hvert opslag i bogen er
altid struktureret på samme måde. På den venstre side føres listen over
døbte og på den højre side i to kolonner lister over henholdsvis
trolovede & viede og begravede. Jeg bøjer mig i støvet for
kirkebogsførererne i Vejen-Læborg sogne i 1700-tallet. Tak for en
fremragende indsats med kirkebøgerne. Maren er født i
juli måned 1748 som datter af Hans Simonsen i Vejen Bye. [Vejen
1720-1758, opslag 188]. Navnet på moderen er som sædvanlig ikke nævnt i
forbindelse med dåben – men andre gange i kirkebogen, når Hans Simonsens
hustru står fadder, skriver præsten hele navnet i kirkebogen – for eksempel
i forbindelse med en dåb i november 1751: ”Hans Simonsens Hustru Kirsten
Nisdatter”. [Vejen
1720-1758, opslag 195].
Samme navn på Marens mor
bliver bekræftet i listen over trolovede og viede i Vejen sogn. Hans
Simonsen og Kirsten Nisdatter bliver gift i Vejen kirke den 24. juni 1746 –
og er det fjerde af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Kirkebogen
nævner ikke navne på forlovere, men skriver om dette par, at begge er ’af
Vejen’. [Vejen
1720-1758, opslag 185] Parrets første barn er datteren Maren Hansdatter f. 1747, som er vores
ane. Efter Maren får parret Simon f. 1750, Nis f. 1754, Gunder f. 1755 og
Gunder f. 1756. Hans Simonsen dør som kun 48-årig i 1771 og Kirsten Nisdatter som 62-årig i 1783, og begge begraves
fra Vejen kirke. [Vejen
1759-1785, opslag 39 og
80]
Klip fra Vejen kirkebog 1720. Den allerførste dåb på den første side af den
første kirkebog handler om farfar Johannes’ tiptip oldemor Kirsten Nisdatter.
[Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 130]. Både Hans Simonsen og Kirsten Nisdatter er født og opvokset i Vejen sogn
og optræder faktisk i dåbsregistret på de allerførste sider af kirkebogen,
som starter i året 1720. Kirsten er født i 1720 og Hans i 1723. [Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 130 og 133]. Kirstens dåb
er den allerførste optegnelse på den første side af den ældste
kirkebog for Vejen sogn. Kirsten Nisdatters far er Nis
Poulsen, som ergo er en af farfar Johannes’ 32 tiptiptip oldefædre.
Blandt fadderne nævnes Pernille Bützow. Hun er præstens hustru og nævnes
talrige gange blandt fadderne de næste mange år i kirkebogen. [Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 130] Nis Poulsen er blevet gift før kirkebogen starter i 1720, så jeg blader
fremad i kirkebogen for at se, om navnet på Nis Poulsens hustru bliver nævnt
i forbindelse med en dåb eller andet. Både Nis Poulsen og 'Nis Poulsens
Hustru' registreres ofte blandt fadderne, men de første mange år af kirkebogen er
der ikke tradition for at nævne hustruernes fødenavne. Det fremgår, at Nis
Poulsen og hustru ikke får flere børn efter Kirsten f. 1720, så begge er nok
omkring 40 år på dette tidspunkt og dermed født omkring 1680.
Kilp fra Vejen kirkebog 1746: Nis Poulsens hustru Maren Jensdatter af
Vejen bliver begravet den 1. maj, 63 år gammel.
[Vejen
1720-1758, opslag 184] Da præsten fra omkring 1740 begynder at nævne navnene på hustruerne,
optræder Nis Poulsens hustru ikke længere blandt fadderne. Navnet optræder
først, da hun dør i 1746 og bliver begravet fra Vejen kirke den 1. maj. Her
registreres hun som 'Nis Poulsens Hustru, Maren Jensdatter, af Vejen, 63 Aar
gl.', dvs. hun er født omkring 1683.
[Vejen
1720-1758, opslag 184] Samme opslag i kirkebogen nævner trolovelsen mellem Hans Simonsen og
Kirsten Nisdatter, kun en måned efter Kirstens mor er blevet begravet.
Nis Poulsen dør i følge kirkebogen som 85-årig i 1770, det vil sige han er
født omkring 1685. [Vejen
1759-1785, opslag 37]
Nis Poulsen f. 1685 og Maren Jensdatter f. 1683
er yderligere et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældrepar.
Klip fra Vejen kirkebog 1752: Den 18. juni døbes Peder Simonsens
datter af Vejen, Maren. fadderne: Cathrine Birgitte Bützow, Jørgen Simonsen,
Nis Poulsen, Jens Jepsen og Hans Simonsens hustru Kirsten Nisdatter, alle af
Vejen.
[Vejen
1720-1758, opslag 196] Hans Simonsen f. 1723 og Kirsten Nisdatter f. 1720 bliver som nævnt gift
i 1746, samme år som Kirstens mor Maren Jensdatter dør som 63-årig. Der er
tre-fire unge mænd med efternavnet Simonsen i Vejen i disse år, og da Peder
Simonsen døber datteren Maren i 1752 optræder Nis Poulsen sammen med Hans
Simonsens Hustru Kirsten Nisdatter blandt fadderne. Barnet far Peder
Simonsen er en bror til Kirsten Nisdatters mand Hans Simonsen.
Hans Simonsen er som nævnt født i 1723 og bliver døbt i
Vejen kirke den 2. september 1723. Navnet på hans far er Simon Pedersen.
[Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 133] Samme opslag i kirkebogen fortæller, at Simon
Pedersen en måned før den nævnte dåb mister en søn ved navn Hans. Vores ane
Hans Simonsen får altså samme navn som sin netop afdøde ældre bror, Hans.
En hjemmeside for
’elines aner’
oplyser i januar 2013, at navnet på Simon Pedersens hustru er Gunder
Hansdatter. Simon Pedersen bliver begravet på Vejen kirkegård i 1752 og
nævnes her at være 66 år gammel, det vil sige han er født i 1686. [Vejen
1720-1758, opslag 196] Gunder Hansdatter bliver begravet tre år senere i
1755 og er på dette tidspunkt 71, det vil sige hun er født i 1684. [Vejen
1720-1750, opslag 203]
Vejen gamle kirke og til højre nr. 98 og 96 i Nørregade. Kirken blev
nedrevet i 1896.
Simon Pedersen 1686-1752 og
Gunder Hansdatter 1684-1755 er yderligere et af farfar Johannes’ 32
3xtip oldeforældrepar. Kort før Hans Simonsens 71 årige mor Gunder
Hansdatter bliver begravet på Vejen kirkegård i maj måned 1755, døber Hans
Simonsen i Vejen kirke i marts 1755 en datter, som får navnet Gunder og
dermed er opkaldt efter sin farmor. Barnet dør dog som spæd kun tre måneder
senere. [Vejen
1720-1758, opslag 204]
Navnene på parret Hans Simonsen og Kirsten Nisdatters første børn er
følgende:
Maren f. 1748
Simon f. 1750
Nis f. 1754
Gunder f. 1755
Gunder f. 1756
På klassisk vis er alle fire børn dermed opkaldt efter deres bedsteforældre,
henholdsvis Nis Poulsen & Maren Jensdatter
og Simon Pedersen & Gunder Hansdatter.
Gunder f. 1755 dør som spæd samme år, men året efter får den næstfødte
datter samme navn, Gunder. [Vejen
1720-1758, opslag 206]
Hermed har vi været omkring baggrundene for farfar Johannes’
tipoldeforældrepar Niels Lauridsen f. 1743 og Maren Hansdatter f. 1747. Niels
Lauridsen stammer fra Drostrup i Læborg sogn og Maren Hansdatter fra
nabosognet Vejen.
Niels Lauridsens nybyggergård Lundgaard ved Vejen, i dag center for
musikproduktion, maj 2016. [Mit eget foto]
Farfar Johannes’ morfar, Jens Thomsen. En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden:
Farfar
Johannes’ aner. Efter således at have beskrevet baggrunden for farfar Johannes’ mormor, Birgitte Hansdatter, vender vi os imod Johannes’
morfar,
Jens Thomsen født cirka 1828.
Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus, 9, FT-1870, C3582 Datteren Laura Marie Jensen er vores ane. Hun er farfar Johannes' mor. Af folketællingen 1870 fremgår, at Jens Thomsen er født i Vejens nabosogn
mod vest, Maltbæk eller blot Malt, og det samme bliver nævnt, da han og
Birgitte bliver gift i Vejen kirke den 30. april 1852. Jens er i følge
kirkebogen 25 år gammel, ’af Maltbæk’ og ’tjenende i Veien Præstegaard’.
Forloverne er Birgittes far aftægtsmand Hans Nielsen af Lundgaard og hendes
11 år ældre storebror Gregers Hansen.
[Vejen
viede 1821-1858, opslag 13].
Klip fra Vejen kirkebog 1852: Ungkart Jens Thomsen 25 Aar af Maltbæk
m.k. tjenende i Veien Præstegaard og Pige Birgitte Nielsen 22½ Aar af
Lundgaard i Veien Sogn. Forlovere: Aftægtmand Hans Nielsen Lundgaard, Væver
Gregers Hansen ibid. Gift den 30. April 1852. [Vejen
viede 1821-1858, opslag 13]
Ribe, Malt, Vejen, Vejen By, et Huus, 52, FT-1850, C6495 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans Nielsen 67 Gift Aftægtsmand, Huusfader Her I Sognet [Vejen ] Frederikke Greisdatter 62 Gift Hans Kone Gjesten Sogn, Ribe Amt Birgitte Nielsen 21 Ugift Sypige, deres Børn Her I Sognet [Vejen] Greis Hansen 32 Ugift Wæver, deres Børn Do [her i Sognet [Vejen ]] Som tidligere nævnt overdrager Hans Nielsen i 1837 Lundgaard til sin
ældste søn, Niels Hansen, og ved de efterfølgende folketællinger er Hans
Nielsen derfor registreret som aftægtmand, bosiddende med hustruen og de
sidste hjemmeboende børn i et hus på Vejen Mark. Ved tællingen i 1850 bor
således både Birgitte og hendes storebror Gregers hos forældrene. To år
senere bliver Birgitte gift med Jens Thomsen, og broderen Gregers Hansen er
ved den lejlighed en af forloverne. Som nævnt ovenfor i denne krønike får Jens Thomsen og
hustruen Birgitte i følge folketællingerne mindst 7 børn efter vielsen i
1852: Hans f. 1852, Thomas f. 1854, Frederikke f. 1856, Ane Tomine f. 1859,
Laura Marie f. 1862, Thomas f. 1865 og Anders f. 1869. Laura Marie er farfar Johannes' mor
og vores ane. Både Jens og Birgitte lever længe i
huset på Lundgaard Mark i Vejen sogn. Jens dør som 89-årig den 11. juni
1917. Optegnelsen i kirkebogen fortæller, at han er født i Malt sogn som søn
af arbejdsmand Thomas Thorsen og hustru Ulrikke af Maltbæk. 'Efterlevende
Hustru Birgitte Nielsen, sidste fælles Bopæl: Lundgaard Mark'. [Vejen
1913-1920, opslag 207] Hustruen Birgitte Nielsen (ofte kaldet Hansdatter) dør som 88-årig i
1918. [Vejen
1913-1920, opslag 241]
Malt kirke i juni 2008. [Mit eget foto] Thomas Jensen Thorsen og Ulrikke Jeremiasdatter af Maltbæk. Jeg finder en Jens Tomsen, 7 år gammel i Malt sogn ved
folketællingen 1834. Der er kun en Jens i sognet med efternavnet Thomsen/Tomsen,
så der er ingen tvivl. Jens' far registreres her med efternavnet Jensen. Ribe, Malt, Malt, Maltbæk By, et Huus, 13, FT-1840, C8554 Navnene er bogført upræcist – men det er tydeligt, at familien lever i
små kår. Faderen Thomas Thorsen er 'Dagleier, Inderste og Almisselem'.
'Inderste' eller 'Indsidder' bruges i folketællingerne som en betegnelse for
et individ eller en familie, der lejer sig ind i samme bolig som
ejer eller fæster bor i, dvs. familien har blot haft et enkelt værelse eller
højst to til deres rådighed.
Klip fra Malt kirkebog 1827: Jens Thomsen bliver døbt den 17. juni. [Malt
fødte mænd 1822-1842, opslag 11] Jeg åbner kirkebogen
og finder i listen ’fødte af mandkøn’, at Jens Tomsen er døbt i Malt kirke
den 17. juni 1827 som søn af indsidder Tomads Jensen og hustru Rikke
Jeremiasdatter. Som faddere nævnes Kjersten Marie Jeremiasdatter, Christen
Andersen, Maren Poulsdatter og Søren Jeremiasen. Førstnævnte og sidstnævntge
må være søskende til barnets moder, Ulrike Jeremiasdatter. [Malt
fødte mænd 1822-1842, opslag 11] Jens’ far, Tomads Jensen, er i følge folketællingerne
1834 og 1840 ovenfor ’indsidder, daglejer og almisselem’ – altså i en noget anden
social klasse
end gårdmændene af Lundgaard på Johannes’ mor Laura Marie Jensens mødrene side. Tomads’
hustru har det flot klingende og meget usædvanlige navn Ulrikke Jeremiasdatter.
Tomads Jensen
født 1792 og Ulrikke Jeremiasdatter født 1797 er det andet af Johannes’ fire
oldeforældrepar.
Parret bliver gift i Malt kirke den 29. november 1823. [Malt
viede 1821-1842, opslag 3]. De optræder som nævnt i folketællingen 1834,
ligeledes i 1840, – og nævnes for sidste gang i folketællingen 1845. Parret får mindst 4 børn: Kirsten Marie Thomasdatter, f. 1824, Jens
Thomsen, f. 1827, Mette Maria Thomasdatter, f. 1831, Maren Thomsen, f. 1834.
Mit eget foto af Malt kirke, januar 2008. Jens Thomsens far, Thomas Jensen, er ligesom ved folketællingen
i 1834 elleve år tidligere daglejer, dog ikke længere som ved tællingen i 1840 tillige
'almisselem'. Livet for denne familie har været slidsomt og hårdt.
Thomas Jensen dør i følge
kirkebogen i december 1846 og står da opført som ’Tomas Jensen Torsen,
Almisselem i Maltbæk, 52 Aar’. Hvad der ligger bag tilnavnet Thorsen (som
også nævnes ved folketællingen 1840), oplyses ikke. [Malt
døde m 1843-1870, opslag 2]
Malt kirke i januar 2008. [Mit eget foto] Hustruen Ulrikke Jeremiasdatter registreres ved den efterfølgende
folketælling i 1850 som 57 år gammel, enke, ’Inderste og Dagleier’ og som
født ’Her i Sognet (Malt)’. Ti år senere er Ulrikke husholder for enkemanden
Jens Iversen i Maltbæk. Ribe, Malt, Malt, Maltbæk .....?? Mark, Huus, 22 F2, FT-1860, D5517 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jens Iversen 63 Enkemand Inderste. Huusfader Her i Sognet Olerikke Jeremiasdatter 67 Enke Huusholder Her i Sognet
Efterfølgende fortæller kirkebogen, at Ulrikke dør 'af Alderdom' som 78-årig i 1873.
Hun registreres som ’Ulrikke Kristine Jeremiasdatter,
Ugift Husholderske for
Indsidder Jens Iversen i Maltbækmark, Enke efter Thomas Jensen i Aspe,
født
og død i Malt,
78 Aar’. [Malt
døde k 1871-1891, opslag 4] Jeg kigger efter Ulrikkes dåb i kirkebogen for Malt-Folding sogne, men
desværre forgæves. Jeg finder dåben af datteren Charlotte Amalie i 1792 – og
i 1798 en optegnelse, der nævner dåben af Jeremias Jensens datter kaldet Maren, men
ingen Ulrikke. [Malt
1787-1814, opslag 19 og
26] En datter født i 1798 med navnet Maren fremgår ikke af
FT-1801 og ses heller ikke i listen over døde i Malt sogn i perioden 1798
til 1802. Dåbsoptegnelsen i 1798 må være en fejl. Præsten
har skrevet Maren i stedet for Ulrikke i kirkebogen.
Døbefonten i Malt kirke, juni 2008. Ulrikke Jeremiasdatter og hendes
søskende er døbt her i 1790’erne og i årene lige efter 1800. [Mit eget foto]. I forhold til den meget strukturerede kirkebog for
Vejen-Læborg nævnt ovenfor er den tilsvarende bog for Malt og Folding i 1700-tallet
en uordnet rodebutik. Jeremias Jensen og Kjersten Marie Jørgensdatter er formodentlig blevet gift kort før folketællingen i 1787,
men brylluppet ses ikke registreret i kirkebogen for Malt og Folding, måske
fordi listen er mangelfuld for netop denne periode. Jeg forsøger
dernæst at finde de to personer i dåbsregistret, men også dette uden resultat.
Jeg kigger siderne grundigt igennem, men kan alligevel ikke udelukke, at jeg
måske har overset den ene eller den anden, måske begge. Men Jeremias
eller Kjersten Marie optræder heller ikke i listen over konfirmerede i perioden
1770 til 1778. Meget tyder derfor på, at begge stammer fra et andet eller
andre sogne end Malt og Folding.
Malt kirke i juni 2008. [Mit eget foto] Da jeg Googler på ’Jeremias Jensen Malt’ får jeg en
henvisning til slægtssiden for
Lisbeth Bak – og hun
lister faktisk parret blandt sine 3xtip oldeforældre. Men heller ikke
Lisbeth – som nedstammer fra Ulrikkes storesøster Lotte Jeremiasdatter f.
1792 – har fundet Ulrikke og Lottes forældre, så hjemmesiden er ikke til megen
hjælp. Dog er der oplysninger om dødstidspunkterne for begge, og jeg får
bekræftet årstallene, da jeg slår efter i kirkebogen. Kjersten Marie Jørgensdatter dør som 46-årig i
april 1805 og
Jeremias Jensen Bruun som
75-årig og 'Aftmd i Bredenberghuus' i 1838. [Malt
1787-1814, opslag 132, og
Malt døde m 1822-1842, opslag 7]. Hvad
der ligger bag tilnavnet Bruun, fortæller historien foreløbig ikke noget om. 'Enkemanden Jeremias Jensen og Qvinden Maren Sörens Datter' bliver gift i
Malt den 9. november 1805. [Malt
1787-1814, opslag 100] Jeremias Jensen af Vejen. Jeg kontakter i maj måned 2008 ovennævnte Lisbeth Bak,
og efter nogle dage vender Lisbeth tilbage med nye oplysninger. Inspireret
af min e-mail har hun – blandt andet med brug af Bruun efternavnet – søgt
videre og har dels lokaliseret Jeremias Jensen i Vejen sogn, dels fundet
dato og sted for vielsen af hans forældre...! Fremragende, tænker jeg
selvfølgelig. Nu er der nogle nye spor at arbejde med.
Klip fra Vejen kirkebog 1781: I listen over årets konfirmander nævnes som
nummer 3 ’Jeremias Michelsen – Jens Bruuns Stiftsøn i Skovhuset’. [Vejen
1759-1785, opslag 67].
Herregården Estrup mellem Vejen og Brørup, juni 2008. [Mit eget foto]
Jens Bruun er skovfoged ved herregården Estrup midtvejs mellem Vejen og
Brørup to-tre kilometer nord for landsbyen Maltbæk og Malt kirke. Moderen Charlotte
Amalie er selv ud af en skovfogedslægt og kommer fra Tørring sogn i Skanderborg amt, hvor hendes far – Johan Spormann – er skytte
og skovfoged i 1730’erne og 1740’erne. Ved samme folketælling i 1787 er Jeremias som 23-årig netop blevet gift
med Kirsten Marie og bor med hustruen på et husmanssted i Maltbæk. Ribe, Malt, Malt, Maltbæk, 2, 16,
FT-1787, C6442 Charlotte Spormann af Tørring. Jens Bruuns hustru Charlotte Amalie Spormann stammer som nævnt fra
Tørring sogn i Skanderborg amt.
Vi er så heldige, at der findes en
stikordsafskrift af Tørring kirkebog fra denne periode, og det er derfor
relativt nemt at danne sig et overblik over nogle af sammenhængene.
Klip fra kirkebogen i Tørring sogn, Skanderborg amt, 1770: ’Den 21. Dito (Juni)
Jens Olesen Brun og Charlotte Amalia Sporman Copulerede. Begge Unge Folk.’ [Tørring
1721-1796, opslag 77]. Da Jens Bruun senere nævnes som Jeremias’
stedfar, er det naturligt at formode, at sønnen Jeremias stammer fra
Charlotte Amalies tidligere ægteskab – men der er noget, som ikke rimer. I
kirkebogen opføres Jens og Charlotte Amalie i forbindelse med vielsen i 1770
med prædikatet ’begge Unge Folk’. Hvis Charlotte Amalie har været gift
tidligere, og hendes første mand er død, vil hun stå opført
som enke i kirkebogen, men det er jo ikke tilfældet. Måske er Jeremias
derfor et såkaldt ’uægte barn’, født af Charlotte Amalie uden for ægteskab –
som resultat af et forhold til en mand med fornavnet Michel, jfr. at
Jeremias ved konfirmationen i 1781 står opført med Michelsen som efternavn.
Hvis vi kan finde registreringen af Jeremias’ dåb i kirkebogen, kan vi få
svar på dette – men det lykkes ikke i første omgang. Jeremias er ikke født i Tørring-Åle og heller ikke i
nogen af de omkringliggende sogne.
Hvis Jeremias er født uden for ægteskab, er Charlotte Amalie
under sin graviditet måske blevet sendt på ’disket ophold’ et fjernere sted
og har født barnet dér...?
Tørring kirke, Skanderborg amt, august 2020. [Mit eget foto] Faderen kaldes i Tørring kirkebog skiftevis Johan Skytte og Johan
Spormann ’af Tørring Skovhus’. Johan Spormann og Kirsten Nielsdatter,
'begge fra Stougaard', bliver gift i Tørring kirke den 3. juni 1725.
[Tørring
1721-1796, opslag 8]
Parret er et af farfar
Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Herregården Stougaard uden for landsbyen Tørring er kendt fra omkring år
1400. Det er her, Johan Spormann er ansat som skytte, da han og Kirsten
Nielsdatter bliver gift i 1725.
Herregården Stougaard uden for landsbyen Tørring. I følge
stikord til
Tørring kirkebog er parrets børn følgende: Hedvig Margrethe Elisabeth f. 1728 Birthe f. 1730 Michel Christopher f. 1731 Birthe f. 1734 Amalie f. 1737 Sophie f. 1740 Den ældste datter med det fornemme navn Hedvig Marie
Elisabeth Johansdatter Spormann bliver i 1757 gift med Peder Nissen af Wimmersbüll.
[Tørring
1721-1796, opslag 56] Johan Spormann når ikke at opleve dette. Han dør allerede i 1743.
[Tørring
1721-1796, opslag 39] Alderen oplyses ikke, men han er
formodentlig født cirka 1695. Hustruen Kirsten Nielsdatter bliver året efter i 1744 gift med Jacob Jensen, som har
overtaget skovfoged-hvervet efter Johan Spormann. I 1745 døber Jacob
Skovfoged og Kirsten Nielsdatter datteren Johanne i Tørring kirke.
Kirsten Nielsdatter dør i
1784 som 90-årig, det vil sige hun er født i 1694.
Tørring kirke, august 2020. [Mit eget foto] Jeremias Michelsen af Wimmersbüll. Mysteriet om Jeremias’ herkomst får lov at hvile i
nogle måneder, men i slutningen af 2008 får min slægtsforskerkollega Lisbeth Bak
den idé, at Charlotte Amalie måske kunne være rejst ned til sin søster
Hedvig, der som nævnt ovenfor er blevet gift med en Peder Nissen fra Wimmersbüll – for at føde barnet
dér...? Wimmersbüll er en lokalitet i Süderlügum sogn få kilometer syd for
den nuværende dansk-tyske grænse, og sognets kirkebøger er derfor ikke
tilgængelige på danske arkivalieronline. Men Rigsarkivet har mikrofiche med
de sydslesvigske kirkebøger, og nu er der gevinst!
Süderlügum Kirche. Jeremias bliver døbt i Süderlügum kirke den
18. maj 1764 som 'unehelicher Sohn' af 'Amalia Johanns Tochter aus dem Kirchspiel
Törring in Jüthland und Verwalter Jeremias Michelsen zu Samsöe'. [Süderlügum
sogn, Südtondern, 1764] Hallo! Her har vi minsandten slægtens første
eksempel på et vaskeægte 'uægte barn', født af Charlotte Amalie Johansdatter Spormann
under ophold hos søsteren Hedvig i Wimmersbüll, Slesvig – og udlagt som barnets
fader er forvalter Jeremias Michelsen af Samsø. Da jeg i efteråret 2019 igen har fat i dette hjørne af slægten
opdager jeg via
DIS-forum, at kirkebøgerne i Slesvig nu er tilgængelige online på
adressen archion.de.
Hidtil har jeg kun haft Lisbeth Baks referat af optegnelsen i Süderlügums
kirkebog, men jeg vil gerne se hele originalteksten. Jeg tegner derfor et
månedsabonnement hos archion.de og henter en kopi af det relevante opslag.
'12 Maji/18 Maji (1764). Jeremias Sohn des Verwalters Jeremias
Michelsen zu Samsöe in Jüthland und Amalia Johannsens Tochter aus dem
Kirchspiel Törring in Jüthland unehelicher Sohn. Gevattern 1.) Peder Nissen
in Wimmersb(üll) 2.) Jacob Rasmussen aus Jüthland, so hier in der Gegend
dient, 3.) Cathrin Heickes auf dem Hallig'.
[Süderlügum Taufen 1746-1816, image 33, på archion.de] Registreringen af dåben er interessant af flere grunde. Den indeholder de
nævnte oplysninger om barnets forældre, og desuden fremgår det, at
barnemoderen har været i tvivl om, hvad hun skulle kalde barnet. 'Johann
Jorgen' er streget over og erstattet af navnet 'Jeremias', og det er
tilsyneladende først i anden omgang, at 'Verwalter Michelsen zu Samsöe in
Jüthland' får tilføjet sit fornavn, Jeremias, se billedet ovenfor. Med navnet Johan ville barnet være opkaldt efter sin afdøde morfar Johan
Spormann af Tørring Skovhus. Nu får han i stedet samme navn som sin far,
Jeremias Michelsen af Samsø. Charlotte Amalies svoger Peder Nissen i Wimmersbüll deltager ved dåben
som fadder, desuden en 'Jacob Rasmussen aus Jüthland'. Sidstnævnte, som
tjener 'so hier in der Gegend' er nok en bekendt af Charlotte Amalies
værtsfolk, søsteren Hedvig Elisabeth og Peder Nissen. Oplysningerne rejser selvsagt en række nye
spørgsmål: Når barnets fader er ’af Samsø’, hvordan og hvor har han og
Charlotte Amalie så mødt hinanden? Hvorfor har de to unge ikke kunnet få
hinanden, jfr. at Charlotte Amalie jo vælger at give sønnen samme fornavn,
Jeremias, som hans biologiske far? Disse og andre spørgsmål står foreløbig hen
i det uvisse... men det største mysterium, hvem der er far til Jeremias. er hermed løst. Faderen er Jeremias Michelsen af
Samsø.
Jeremias Michelsen af Samsø. En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden:
Farfar
Johannes’ aner. Umiddelbart er det relativt nemt at lokalisere den
Jeremias Michelsen zu Samsöe, der bliver udlagt som barnefader til Charlotte
Amalie Spormanns søn Jeremias f. 1764. Navnet Jeremias Michelsen optræder i
samme periode flere gange i kirkebøgerne på Samsø, både i Besser sogn og
i Tranebjerg sogn, og de fleste gange knyttes navnet til stedet Ørnslund, som
er forvalterboligen på herregården Brattingsborg nær øens sydkyst.
Klip fra kirkebogen for Tranebjerg, Samsø. Her optræder Jeremias Michelsen
fra Ørnslund som fadder ved Jørgen Holms barnedåb i januar 1765, se
tredjesidste linje ovenfor. [Tranebjerg
1700-1782, opslag 142] Ørnslund er forvalterens bolig ved herregården
Brattingsborg på Samsø. Ved
at google på ’forvalter
Michelsen Ørnslund’ får man en henvisning til et citat fra Samsø gods
skifteprotokol 1754-69, hvori det nævnes, at ”Anno 1755 dend 19 september
blev foregaaende lovlige skeedt tillysning ved Samsø Birketing og andre
vedbørlige steder, foretaget Registrering og Vurdering samt skifte og
Deeling efter Standsvend Jens Berthelsen Smed i Kolby, imellem hans
efterladte enke Margrethe Mortensdatter og deres udi ægteskab sammenavlede
børn. (...) Til dette Skifte at forrette indfandt sig
paa det Høje Herskabs Vegne Forvalter Rasmus Michelsen af Ørnslund tillige
med de 2de af Retten udmeldte Vurderingsmænd, naunlig Jens Pedersen af Kolby
og David Jacobsen Sann af Brundby”. [Samsø gods skifteprotokol 1754-69 side
85] Jeremias Michelsens far er altså Rasmus Michelsen, der her i
1755 og nogle år frem er forvalter på Ørnslund ved Brattingsborg gods.
Målebordskort fra midt i 1800-tallet. Forvalterboligen Ørnslund i skovbrynet
sydøst for Brattingsborg er på dette tidspunkt i historien en firelænget
gård. Karise kirkebog fortæller, at Rasmus Michelsen og hustruen Karen Sørensdatter i perioden fra 1736
får en række børn – Michel født 1736,
Hermann født 1741 og, heureka, Jeremias født 1743 og døbt i kirken den 17.
juni samme år.
[Karise
1681-1745, opslag 139]
Klip fra Karise kirkebog 1743: Manddagen d 17 Junij blef Monsiur
Michelsen i Karise Kro, hans hjemmedöbte Sön Jeremias confirmeret i Kirchen.
Madame Qvistgaard paa Gisselfeld bar barnet. Testes vare Forvalter Saabye
paa Jüllinge, Frederic Oye ibid, Monsieur Michelsen paa Totterupholm, Mons
Jacob Tönnesen, Mons Peder Wimb.
[Karise
1681-1745, opslag 139] I 1758 nævnes forvalter Rasmus Michelsen i protokollen, og det
anføres, at på hans vegne mødte ”fuldmægtig Søren Hiort af Ørnslund”. Samme
Søren Hiort betegnes som ”forvalterens stedsøn” – og det passer med de oplysninger om kromanden i Karise, som
fremgår af kirkebogen. Kromandens hustru Karen Sørensdatter har en søn af
første ægteskab, som hedder Søren Hiort. Senere i samme justitsprotokol
fremgår det, at forvalter Rasmus Michelsen omkring 1763 til 1765 flere gange
lader sig repræsentere ved sin søn Jeremias Michelsen – og alt i alt er der
så mange sammenfald, at de ikke kan være tilfældige. Kromanden Rasmus
Michelsen i Karise og forvalter Rasmus Michelsen på Samsø er den samme
person. Jeremias Michelsen er derfor med sikkerhed født i Karise på Sjælland
i 1743 – og hans forældre er Rasmus Michelsen født 1708 og
Karen Sørensdatter født cirka 1710. Dette par er yderligere
et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. Rasmus Michelsen bliver begravet i Besser
kirke den 28. januar 1782, i følge kirkebogen ”gl. 73 Aar og 9 Maaneder”. [Besser
1700-1788, opslag 230] Jeremias Michelsen forlader Samsø omkring 1765 og
bliver den 3. marts 1767 i Vor Frue Kirke, København, gift
med Anne Cathrine Kalchaw. I den forbindelse omtales Jeremias som forvalter
på godset Gjørslev i Stevns Herred, kun få kilometer fra fødebyen Karise, se
kirkebogsopslaget nedenfor.
'Sr. Jeremias Michelsen Forwalter på Giorslöw i Stefns Herred, U.K.
(Ungkarl)' bliver den 3. marts 1767 gift med 'Jomfru Anne Cathrine Kalchaw;
hos hendes Fader Sr. Hilarius Kalchaw Slagter i Michel Bröggers Gade'. [Kbh.
Vor Frue 1722V-1774V, opslag 173] Den 4. marts 1767, altså dagen efter bryluppet, døber parret en søn, der
får navnet Rasmus Michelsen. Barnet er dermed opkaldt efter sin farfar,
forvalter Rasmus Michelsen på Samsø. [Kbh.
Vor Frue 1748F-1767F, opslag 283] Sønnen dør som spæd, og året efter får den næste søn samme navn, Rasmus
Michelsen. Dåben finder sted den 1. august 1768.
Jeremias Michelsen Skriverkarl i Mich. Bröggersgade og H: Anne
Cathrine Kalchaw E(n): S(ön): K(aldet): Rasmus Michelsen. Faddere: Sr.
Secretaire Hasmelöw i Antonistræde, Hilarius Kalchaw Slagter i Mich. Brögger
Gade. (...) [Kbh.
Vor Frue 1768F-1784F, opslag 11] Parrets tredje barn er datteren Karen Marie, som bliver døbt den 27.
marts 1771.
[Kbh.
Vor Frue 1768F-1784F, opslag 35]
Jeremias Michelsen er i 1767 Forvalter på Giörslev gods og året efter
Skriverkarl i Michel Bröggers Gade. Efterfølgende benævnes han ved dåben
nedenfor som Fuldmægtig i Nörregade og ved folketællingerne i 1787 og 1801 som
henholdsvis Copiist og Assistent. Sandsynligvis har Jeremias en administrativ uddannelse som
bogholder eller lignende. Jeremias Michelsen optræder som fadder ved denne dåb i Vor Frue kirke i
1777: '1777 Juli D: 4de Fred(ag), Hilarius Kalchou Slagter og H(ustru): Sophia
Baasgaard i Mikkel Br. Gade E(n): D(atter): K(aldet): Anna Maria, Fadd: Sr. Jens Christensen i
Regnegade, Jeremias Michelsen Fuldmægtig paa Nörregade, Christian Kalchou i
Fiol Stræde, Madme Sophia Christensens i Regnegade B(ar). B(arnet). Jomfr. Grete Kalchou
i Larsbiörn Stræde H(oldt): C(hristen): H(uen):
Johannes’ mor, Laura Marie Jensen.
Johannes’ forældre er Jørgen Jensen Dinnesen født 1861 og
Laura Marie Jensen født 1862. I Dinnesens krønike er det
tidligere konstateret, at parret bliver gift i Vamdrup kirke den 16.
september 1883.
16. september 1883: Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22
aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S.
Boesen af Bastrup og klubvært M. Klausen af Vamdrup. [Vamdrup
viede 1883-1889, opslag 3]
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden:
Erhverv: Fødested:
Jørgen Dinnesen 29 Gift Husfader Malermester Sønderjylland
Laura Marie Dinnesen 28 Gift Husmoder Vejen Sogn, Ribe Amt
Dorthea Birgitte Dinnesen 6 Ugift Barn Vamdrup Sogn, Vejle Amt
Peter Jensen Dinnesen 5 Ugift Barn Vamdrup Sogn, Veile Amt
Lars Dinnesen 2 Ugift Barn Gjesten Sogn,Ribe Amt
Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus, 9, FT-1870, C3582
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 42 Gift Husfader ?? Maltbæk Sogn,Ribe Amt
Birgitte Hansen 41 Gift Husmoder Overnævntes kone Veien Sogn,Ribe Amt
Frederikke Jensen 13 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Ane Tomine Jensen 10 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Laura Marie Jensen 7 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Thomas Jensen 5 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Anders Jensen 1 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Lauras forældre – og dermed det første af Johannes’ to bedsteforældrepar –
er altså Jens Thomsen født 1828 og Birgitte Hansen født 1829. Af
folketællingen 1890 fremgår, at Jens er husmand.
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden:
Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 32 Gift Pumpemager og Huusfader Malt S.
Birgitte Nielsen 31 Gift hans Kone Her i Sognet
Hans Jensen 8 Ugift deres Barn Her i Sognet
Frederikke Jensen 4 Ugift deres Barn Her i Sognet
Ane Tomine Jensen 1 Ugift deres Barn Her i Sognet
1813-1820 ny udgave, opslag 207]
Johannes’ mormor, Birgitte
Nielsen.
Ribe, Malt, Vejen, Veien Bye, et Huus, 32, FT-1845, C1251
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen 62 Gift Aftægtsmand her i Sognet
Frederikke Greisdatter 57 Gift hans Kone Gjesten S., Ribe A.
Anders Hansen 25 Ugift deres Børn her i Sognet
Kirsten Hansdatter 23 Ugift deres Børn Do [her i Sognet]
Birgitte Hansdatter 16 Ugift deres Børn Do [her i Sognet]
Birgittes forældre Hans Nielsen født 1783 og
Frederikke Greisdatter
født 1788 er det første af Johannes’ fire oldeforældrepar. Parret er også
nævnt i folketællingerne 1834 og 1840, og af den første fremgår, at Hans
Nielsen på dette tidspunkt er gårdmand på gården Lundgaard ved Vejen.
Ribe, Malt, Vejen, Veien, en Gaard. Lundgaard, 30, FT-1834, C6859
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen 51 Gift Gaardmand.
Frederikke Gregersdatter 46 Gift hans Kone
Niels Hansen 23 Ugift } deres Børn
Jens Gregersen Hansen 18 Ugift } deres Børn
Gregers Hansen 16 Ugift } deres Børn
Anders Hansen 14 Ugift } deres Børn
Kirsten Hansdatter 12 Ugift } deres Børn
Birgitte Nielsen 5 Ugift } deres Børn
Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten bye, , 11. fam., FT-1801, B9146
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Gregers Nissen 41 Gift Mand Huusmand med Jord og Væver
Kirsten Jensdatter 38 Gift Hans Kone
Friderica Gregersdatter 12 Ugift Deres Børn
Nis Gregersen 10 Ugift Deres Børn
Charlotte Lovise Gregersdatter 8 Ugift Deres Børn
Jens Gregersen 6 Ugift Deres Børn
Mette Marie Gregersdatter 3 Ugift Deres Børn
Faderen er husmand med jord og væver, og familien bor i Vester Gjesten.
Frederikkes forældre Gregers Nissen født 1760 og Kirsten Jensdatter født
1763 er det første af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. Faderens fornavn
Gregers skrives nogle gange Greis. Det skyldes, at Greis er
talesprogsudgaven af drengenavnet Gregers.
Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter af Vester Gjesten.
Frederikke Gregersdatter er øjensynligt parrets første barn, og det er
derfor sandsynligt, at Gregers og Kirsten bliver gift et år eller to
tidligere, altså omkring 1787 eller 1788.
Brylluppet finder sted i Gjesten den 5. december 1788, kun tre måneder før
Frederikke bliver født i marts måned året efter. [Gjesten 1766-1793 ny
udgave, opslag
62].
Ribe, Anst, Skanderup, Skandrup bye, , , FT-1787, C4635
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ditlev Hansen Busch 38 Gift Hosbonde Bonde og gaardbesidder
Karen Andersdatter 26 Gift Madmoder
Anders-Thomsen Ditlevsen 2 Ugift Søn af dette ægteskab
Gregers Nissen 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Lauritz Nielsen 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Hans Hansen 19 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Peder Christensen 18 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Kiersten Jensdatter 24 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Magrete Clausdatter 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Niels Pedersen 36 Gift Tienestefolk Tienestefolk
Magrete Jeppesdatter 74 Enke [ikke anført] Har ophold fra gaarden
Bodild Pedersdatter 62 Ugift En fattig inderste Ernærer sig ved spinden
Både Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter er i året 1787 i tjeneste hos
Ditlev Hansen Busch i Skanderup – og det er her, de møder hinanden og bliver
kærester. Vi ved ikke, hvornår Gregers har friet til sin Kirsten, men da
parret bliver trolovet i oktober måned 1788, er den unge pige fire-fem
måneder henne i sin graviditet.
Ved brylluppet den 5. december 1788 oplyses bruden Kirsten Jensdatter at være ’af Hiarup’, og det samme står
tilsyneladende anført i trolovelsesprotokollen fra den 27. oktober 1788. [Gjesten
1766-1793, opslag 62 og 71]. Men i Hjarup sogn i Ribe amt er der ikke døbt nogen
Kirsten, som er datter af en Jens, i perioden omkring Kirstens formodede
fødselsår, 1762-63.
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Gregers Nissen 41 Gift Mand Huusmand med Jord og Væver
Kirsten Jensdatter 38 Gift Hans Kone
Friderica Gregersdatter 12 Ugift Deres Børn
Nis Gregersen 10 Ugift Deres Børn
Charlotte Lovise Gregersdatter 8 Ugift Deres Børn
Jens Gregersen 6 Ugift Deres Børn
Mette Marie Gregersdatter 3 Ugift Deres Børn
Vejle, Brusk, Øster Starup, Øster Starup Sogn, Øster Starup Bye, 35,
FT-1787, C0416
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Clemensen 56 Gift Mand Bonde og huusmand
Mette Jensdatter 54 Gift Kone
Jens Clemmensen er far til Kirsten Jensdatter. Han er bonde og husmand, og
hans hustru hedder Mette Jensdatter. Jens Clemmensen født
cirka 1731 og Mette Jensdatter født 1732 er det første af farfar Johannes 16 tiptip oldeforældrepar.
D. 10. Dec: troloved Jens Clemensen af Starup og Friderica Mette
Maria Andersdatter af Høyen. Copulerede den 5. Jun: Ao 1761.
[Højen
1750-1815, opslag 5]
Som nævnt øverst i dette afsnit er jeg ret sikker på, at Jens Clemmensen er
søn af Clemend Jensen, der flere gange registreres blandt
fadderne ved dåben af Jens’ børn fra 1760 og fremefter. Andre slægtsforskere
oplyser, at Clemend Jensen bliver gift med Else Nielsdatter den 12. maj 1738
i Starup kirke.
Jens Clemmensen bliver døbt i Øster Starup kirke den 28.
februar 1734. Hans far er Clemend Jensen, det er Maren Nielsdatter i
Aagaard, der bærer barnet, og blandt fadderne nævnes ”Niels Nielsen af
Aagaard, Niels Kyed af Starup, Magrete Jensdatter af Starup og Jacob Haars
Datter ibid.”. [Øster
Starup 1712-1746, opslag 104]
Listerne over copulerede i Øster Starup kirkebog er i disse år som nævnt
sjuskede og ufuldstændige – men heldigvis skal vi helt tilbage til den
tidligere kirkebogsførers tid med velordnede optegnelser for at finde
vielsen af Clemend Jensen og hustru og dermed navnet på Jens’ mor:
Karen Nielsdatter.
Ved dåben af Jens i 1734 er det
er 'Maren Nielsdatter i Aagaard, der bærer barnet'. Sandsynligvis er dette
er søster til barnets mor, Karen Nielsdatter.
Blandt fadderne nævnes en Niels Nielsen af
Aagaard, det er måske Karen Nielsdatters far. Karen er
født, før kirkebogen starter i 1712, formodentlig omkring 1705, så vi kan
ikke finde hendes dåb, heller ikke hvornår og med hvem hendes far Niels
Nielsen af Aagard er blevet gift.
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Johanne Chrestensdatter 48 Enke Madmoder Bonde og gaardbeboer
Clemen Nielsen 12 Ugift Børn af hendes 1ste ægteskab
Else Nielsdatter 17 Ugift Børn af hendes 1ste ægteskab
Clemen Nielsen 92 Enke Afdøde mands Fader 
Jeg prøver derefter, om jeg kan finde Gregers Nissen i listen
over begravede i Gjesten sogn. Fra folketællingerne ved vi, at Kirsten står
opført som enke i 1834, så Gregers må være død før dette tidspunkt. Nu
er der gevinst. Gregers dør i 1826 som 63-årig, og ud for hans
navn noterer præsten i kolonnen ’Bemærkninger’, at han er ’født i Tyfkier
Smidstrup Sogn i 1763’. [Gesten
døde m 1814-1829, opslag 3].
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Charlotte Mathiesdatter 57 Gift Koun [ Kone ]
Anna Magrethe 26 Ugift 1 Datter
Den 15. august 1728 blev Mathias Jessens barn Scharlotte af
Schyggebierge døbt.
[Smidstrup
1704-1775, opslag 70]
*Jørgen Mathiasen f. 1718 d. 1719
*Jes Mathiasen f. 1721 d. 1795
*Rasmus Mathiasen Svartz f. 1723 d. 1765
*Margrete Maria Mathiasdatter f. 1726
*Scharlotte Mathiasdatter f. 1728
*Cathrina Mathiasdatter Schwartz f. 1732
*Jørgen Mathiasen Svarts f. 1735 d. 1803
*Hans Mathiasen f. 1737 d. 1739
Mathias Jessen f. 1677 og Anne Jørgensdatter Svartz
f. cirka 1696 af Skyggebjerg i Tiufkjær er et andet af farfar
Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
Ribe, Malt, Vejen, Lundgaarden, , ,
FT-1787, C6443
Niels Lauritzen 42 Gift Huusfader Fæstebonde og Gaardbeboer
Maren Hansdatter 38 Gift Hans Kone
Birthe Nielsdatter 14 Ugift Deres Barn
Kirstine Nielsdatter 10 Ugift Deres Barn
Ingeborg Nielsdatter 7 Ugift Deres Barn
Hans Nielsen 4 Ugift Deres Barn
Kirsten Nielsdatter 2 Ugift Deres Barn
Faderen er fæstebonde, og familien bor ligesom efterfølgende Hans og
Frederikke på gården Lundgaard ved Vejen. Det andet af Johannes’ otte
tipoldeforældrepar er altså Niels Lauridsen født cirka 1745 og
Maren Hansdatter
født cirka 1749.
Ribe, Malt, Vejen, Lundgård, , 54, FT-1801, B9196
Niels Lauritsen 56 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Maren Hansdatter 52 Gift Hans kone
Hans Nielsen 18 Ugift Deres barn
Kirstine Nielsdatter 16 Ugift Deres barn
Kirsten Nielsdatter 15 Ugift Deres barn
Marie Nielsdatter 12 Ugift Deres barn
Else Nielsdatter 9 Ugift Deres barn
Hans Nielsens forældre, Niels Lauridsen og Maren Hansdatter, bliver gift i
Vejen kirke den 20. november 1771. [Vejen
1759-1785, opslag 40].
Kirkebogen oplyser, at bruden er ’af Vejen’ og brudgommen ’af Drostrup’.
Vejen fra Læborg mod Drostrup, mit eget foto fra juni 2008.
Niels Lauridsen stammer altså fra
Drostrup, som er en lille samling gårde og huse tre-fire kilometer nord for Vejen i nabosognet
Læborg. Niels Lauridsen er i følge oplysningerne i
folketællinger og kirkebog født omkring 1743. Kirkebogen for Læborg sogn fortæller, at
der kun er én Laurids i sognet, der i den relevante periode døber en søn med
navnet Niels.
Kort efter at have mistet hustruen Birrete i 1750 bliver Laurids gift igen.
Den nye hustru hedder Kirsten Pedersdatter,
og sammen får parret en dødfødt datter i 1751, sønnen Peder i 1754 og
tvillingerne Birrite og Kirsten i 1755. [Vejen-Læborg
1720-1758, opslag 116].
Hustruen Kirsten Pedersdatter overlever ikke fødslen af tvillingerne, og hun
bliver begravet fra Læborg kirke den 19. oktober, samme dag som
tvillingesøstrene bliver døbt. Tvillingerne er opkaldt efter Laurids
Nielsens to afdøde hustruer, henholdsvis Birrete Andersdatter og Kirsten
Pedersdatter.
Der udspiller sig altså nogle alvorlige dramaer for Laurids
Nielsen i Drostrup i disse år. Hans første hustru Birrete og sønnen Matz dør
som sagt i oktober 1750, og kun fem år senere mister Laurids i 1755 sin
anden hustru, Kirsten Pedersdatter.
Sønnen Niels Lauridsen, som er vores ane, er på dette tidspunkt 12 år gammel
og har for anden gang i sit korte liv mistet sin mor.
Læborg Kirke, mit eget foto fra juni 2008. Runestenen foran kirken bærer
følgende indskrift: ”Ravns
ætling huggede disse runer efter Thyra sin dronning.”
Lauritz Nielsen 81 Enke Husfader Nyder aftægts af den foranførte gård
Else Marie Lauritzdatter 35 Ugift Hans datter
Kirsten Marie 2 Ugift Hendes datter, født uden ægteskab
Laurids Nielsen bliver gift med sin første hustru,
Birrete Andersdatter, omkring 1742. Vielsen ses ikke i kirkebogen for
Vejen-Læborg sogne, desværre heller ikke i sognene Andst, Gesten, Bække,
Hejnsvig, Lindknud, Brørup, Holsted, Føvling eller Folding. Kirkebogen for Malt sogn starter først i 1744,
Vorbasse i 1755.
Sporet længere bagud til Birretes forældre ender derfor blindt.
Klip fra den første side i Læborg sogns første kirkebog, der starter
i 1720. Der bliver døbt tre børn dette år, og det tredje er Niels Madsens
søn af Drostrup, Laurids.
[Læborg
1720-1758, opslag 4]
En yderligere hjælp er, at vi her har fat i en gren af slægten,
der igennem flere generationer bliver boende på den samme egn. Ligesom jeg
ovenfor med få opslag finder Niels Lauridsens forældre i Læborg, er det på samme måde
nemt også at få sat navne på hustruen Maren Hansdatters forældre.
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 42 Gift Husfader ?? Maltbæk Sogn,Ribe Amt
Birgitte Hansen 41 Gift Husmoder Overnævntes kone Veien Sogn,Ribe Amt
Frederikke Jensen 13 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Ane Tomine Jensen 10 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Laura Marie Jensen 7 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Thomas Jensen 5 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Anders Jensen 1 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, et hus, 50, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Tomads Jensen 42 Gift Indsidder, daglejer ved jordbrug
Ulrikke Jeremiasdatter 38 Gift Hans kone
Kjersten Maria Tomadsdatter 9 Ugift Deres barn
Jens Tomsen 7 Ugift Deres barn
Mette Maria Tomadsdatter 3 Ugift Deres barn
Ved den efterfølgende folketælling i 1840 er Jens Thomsen, 12 år gammel, i
tjeneste hos gårdmand Anders Jensen i Maltbæk. Forældrene – med tre børn i
huset – bor stadig i Maltbæk By.
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden:
Erhverv: Fødested:
Thomas Kristensen Thorsen 48 Gift Dagleier, Inderste og Almisselem
Olerikke Jensdatter 48 Gift hans Kone
Kirsten Marie Thomsdatter 15 Ugift deres Børn
Mette Marie Thomsdatter 8 Ugift deres Børn
Karen Mari Thomsdatter 6 Ugift deres Børn
Thomas
Jensen (opholder sig i Malt sogn) og Ulrikke Jeremiasdatter (bonderpige i
Malt sogn) bliver gift i Malt kirke den 29. november 1823.
[Malt
viede 1821-1842, opslag 3]
Ribe, Malt, Malt, maltbæk by, et hus, 17 f2, FT-1845, C1250
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Thomas Jensen 53 Gift indsidder, daglejer Bekke sogn
Olerikke Marie Jeremiasdatter 51 Gift hans kone Her i sognet
Mette Marie Thomsen 14 Ugift deres børn Her i sognet
Maren Thomsen 11 Ugift deres børn Her i sognet
Parret har i 1845 været gift i 22 år og har stadig et par
hjemmeboende børn, Mette Marie og Maren på henholdsvis 14 og 11 år. Den
ældre søn (og farfar Johannes’ morfar) Jens Thomsen er 18 år og på
tidspunktet for folketællingen i tjeneste hos pastor Fuglede i Vejen
præstegård.
Jeremias Jensen Bruun og Kjersten Marie Jørgensdatter af Malt.
Ulrikke Jeremiasdatters navn er så usædvanligt, at jeg tænker, hun og hendes
forældre må være lette at finde i folketællingen 1801, og det viser sig at
holde stik. Der er kun én Jeremias på den relevante alder i hele Ribe amt,
og han har en datter, der hedder Ulrikke.
Ribe, Malt, Malt, Sønderhedehuse, , 44, FT-1801, B9195
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Jensen 40 Gift Husbonde Husmand med jord
Kjersten Maria Jørgensdatter 50 Gift Hans hustru
Jens Jeremiasen 12 Ugift Deres barn
Jørgen Jeremiasen 10 Ugift Deres barn
Lotte Jeremiasdatter 5 Ugift Deres barn
Ulricka Jeremiasdatter 3 Ugift Deres barn
Familiefaderen er husmand med jord, og Jeremias Jensen og
Kjersten Maria Jørgensdatter er det tredje af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. Parret
optræder også i folketællingen 1787 fjorten år tidligere, hvor de endnu ikke
har fået børn, og deres alder
oplyses at være henholdsvis 23 og 27 år. Jeg antager derfor, at Jeremias er
født omkring 1763 og Kjersten Marie omkring 1759. Der er ingen oplysninger
om fødested for nogen af de to, så jeg slår op i kirkebogen for Malt og
Folding sogne for at se, om jeg kan finde dem der.
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, Bredenberg, et hus, 62, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Matias Hansen 33 Gift Hmd. Snedker
Kjersten Maria Jeremiasdatter 26 Gift Hans kone
Jeremias Jensen 68 Gift Aftægtsfolk
Maren Sørensdatter 65 Gift Aftægtsfolk
Som det ses af folketællingen 1834 bor Jeremias Jensen og
hans anden hustru Maren Sørensdatter på dette tidspunkt på aftægt hos
datteren Kjersten Maria Jeremiasdatter og hendes familie. Datteren er født
i 1809 [Malt
1787-1814, opslag 44] og opkaldt efter Jeremias Jensens første hustru, Kjersten
Maria Jørgensdatter, der som nævnt dør i 1805.
Jeremias bliver konfirmeret i Vejen kirke i 1781. Han står opført med
efternavnet ’Michelsen’, og kirkebogen oplyser, at
han er ’Stiftsøn’ af Jens Bruun i Skovhuset, deraf de to efternavne,
Jensen og Bruun,
som Jeremias anvender i sit voksne liv. Nu kan vi finde Jeremias’
forældre i folketællingerne 1787 og 1801. Moderen er Charlotte Amalie Spormann født cirka 1787, og stedfaderen som sagt Jens Bruun.
Ribe, Malt, Vejen, Skovfoged Huuset, , ,
FT-1787, C6443
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Bruun 42 Gift Huusfader Skovfoged og Skytte
Charlotte Amalie Spormann 50 Gift Hans kone
Ole Christian Bruun 14 Ugift Deres Barn
Johanne Marie Bruun 9 Ugift Deres Barn
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jeremias Jensen 23 Gift Mand Huusmand
Kisten Marie -- 27 Gift Kone
Gunder Albrets 56 Enke aftægtsmand til Huuse
Jens Bruun og Charlotte Amalie Spormann bliver troloveret den 19. januar og
gift den 21. juni i Tørring i året 1770 – på et tidspunkt, hvor han
i følge folketællingerne ovenfor er 24-25 år gammel og hun omkring 33.
[Tørring
1721-1796, opslag 76 og 77].
Tørring
kirkebog bekræfter, at Charlotte Amalie er døbt i 1737 – indskrevet i
kirkebogen som 'en Datter for Johan Skøtte Nafnlig Amalie'. [Tørring
1721-1796, opslag 28].
Ved en
dåbshandling i Tranebjerg kirke i august 1764 nævnes blandt fadderne såvel
en forvalter Michelsen som en Mons. Jeremias Michelsen – og noget kunne
derfor tyde på, at det er Jeremias Michelsens far, der er forvalter på Ørnslund.
Der er ikke noget i kirkebøgerne, der tyder på, at hverken Jeremias eller
hans far Rasmus er født på Samsø. Ved hjælp af
Google finder
Lisbeth Bak og jeg en
artikel om Karise Kro, hvor det nævnes, at ”25 år senere træffer vi kromand
Rasmus Michelsen, der i 1747 afgav forpagtningen til sin efterfølger Søren
Sørensen”. Den Rasmus Michelsen, som nogle år senere er forvalter på Ørnslund har altså
måske en baggrund som kromand i Karise på
Sjælland.
Navnesammenfaldene kunne principielt være tilfældige,
men opslag i Samsø birks justitsprotokol 1757-1776 viser, at tolder og
forvalter Rasmus Michelsen på Samsø er den samme person som kromanden i
Karise.
Forvaltergården Ørnslund ved godset Brattingsborg på Samsø. Jeg
besøgte stedet på en cykeltur i juni måned 2009 – og hele billedserien fra
turen kan ses her:
Ørnslund og Samsø 2009.
Navnet Jeremias Michelsen er usædvanligt, og ved folketællingerne
1787 og 1801 optræder i hele kongeriget kun en person med dette navn,
og han bor i begge tilfælde i København og er gift med en kvinde ved navn
Anne Katrine Kalkou.
Kbhv, København (Staden), Vester Kvarter, , Nytorv 137, 669, FT-1787, C2170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Michelsen 45 Gift Hosbond Copiist
Anna Katrine Kalkou 38 Gift hans Kone
Karen Maria 15 Ugift deres Datter
Anna Kirstine Avelqvist 15 Ugift Tienestepige
Alderen på 45 år passer med fødeåret 1743 – så sandsynligvis er
dette den samme person, som vi tyve år tidligere fandt på Samsø, og som er
far til Charlotte Amalie Spormanns søn, Jeremias Michelsen II. Det
underbygges af, at Jeremias Michelsens og Anne Cathrine Kalchous første børn
får navnene Rasmus og Karen Marie og dermed er opkaldte efter Jeremias'
forældre, Rasmus Michelsen og Karen Sørensdatter.
Hilarius Kalchou, Slagter i Mikkel Bryggers Gade, som nævnes i disse opslag, er altså far til Jeremias Michelsens hustru, Anne Cathrine Kalchou. Kalchous hustru er Anne Marie Hellesdatter. Parret bliver gift i november 1745 og får 8 børn sammen. Anne Cathrine f. 1746 er den ældste i børneflokken.
I 1777 er Jeremias Michelsen som 'Fuldmægtig paa Nørregade' fadder ved en dåb i hustruens Kalchou-familie i København. [Kbh. Vor Frue 1768F-1784F, opslag 127]
Jeremias Michelsen har i 1700-tallet en ældre navnebror, der er nævnt som 'Monsieur Michelsen paa Totterupholm' blandt fadderne, da Jeremias bliver døbt i Karise i 1743. Den ældre Jeremias Michelsen er født i 1709 og er tvillingbror til barnefaderen og kromanden i Karise, Rasmus Michelsen. Jeremias Michelsen f. 1709 er fra 1738 forpagter af Totterupholm i Fakse sogn, se også Anne og Michael Rasmussens slægtstræ.
Klip fra Karise kirkebog 1743: Manddagen d 17 Junij blef Monsiur
Michelsen i Karise Kro, hans hjemmedöbte Sön Jeremias confirmeret i Kirchen.
Madame Qvistgaard paa Gisselfeld bar barnet. Testes vare Forvalter Saabye
paa Jüllinge, Frederic Oye ibid, Monsieur Michelsen paa Totterupholm, Mons
Jacob Tönnesen, Mons Peder Wimb. [Karise
1681-1745, opslag 139]
I maj måned 2023 bliver jeg kontaktet af norske Knut Geelmuyden, der via datteren Karen Michelsdatter f. o. 1736 nedstammer fra den ældre Jeremias Michelsen f. 1709. De vores Jeremias Michelsen f. 1743 er søn af broren til Jeremias Michelsen f. 1709, Rasmus Michelsen, er den ældre Jeremias en farbror til vores Jeremias.
Detaljer på Knut Geelmuydens hjemmeside om Jeremias Michelsen den ældre ses her: Jeremias Michelsen f. 1709.
Geelmuyden oplyser, at tvillingbrødrene Jeremias og Rasmus' far er Michel Rasmussen f. omkring 1680. I følge hjemmesiden får Michel Rasmusssen i alt 8 børn i perioden efter 1708. Karen f. 1708, Jeremias f. 1709, Rasmus f. 1709, Helene f. 1710, Maria f. 1715, Herman f. 1716, Anne f. efter 1716 og Mette Sophia f. efter 1716.
Der er ingen oplysninger om Michel Rasmussens hustru og heller ikke om børnenes fødesogne. Michel Rasmussen er forpagter på hovedgårde på Sjælland, blandt andet Fodbygaard i Fodby sogn og Assendrup i Aversi sogn. Michel Rasmussen er yderligere en af farfar Johannes' 64 4xtip oldefædre.
Forvaltergården Ørnslund ved godset
Brattingsborg på Samsø. [Mit eget foto fra cykeltur 2009.]
Tilfældets mystik.
Hele historien om Jeremias Michelsen er et af denne krønikes mest markante eksempler på tilfældets mystik. Karen Sørensdatter Hiort af Karise bliver i 1732 gift med Søren Hansen f. 1685. Søren Hansen dør som kun 49-årig to år senere, i 1734 – og året efter gifter Karen Sørensdatter sig for anden gang, nu med 26-årige Rasmus Michelsen – med hvem hun får sønnen Jeremias Michelsen f. 1743.
I 1747 afgiver Rasmus Michelsen forpagtningen af Karise Kro og får en stilling som forvalter ved Brattingsborg gods på Samsø. Familien er nu bosiddende på gården Ørnslund tæt ved herregården.
Ved flere lejligheder i perioden 1763 til 1765 lader forvalter Rasmus Michelsen sig repræsentere ved sin unge søn, Jeremias Michelsen, blandt andet – er der meget, der tyder på – i forbindelse med en rejse til Jylland i sommeren 1763. Her møder den kun 20-årige Jeremias hos skovfoged Jacob Jensen på herregården Stougaard i Tørring sogn den 25-årige kvinde Charlotte Amalie Spormann, med hvem han har et kortvarigt forhold.
Forholdet resulterer i et barn, født uden for ægteskab – og barnet får ved dåben i Süderlügum sogn, Slesvig, den 18. maj 1764 samme navn – Jeremias Michelsen – som den far, han sandsynligvis aldrig kommer til at møde.
Seks år senere i 1770 bliver lille Jeremias’ mor, i Tørring Jylland, gift med Jens Olesen Bruun, og omtrent samtidig bliver i 1767 Jeremias’ far, i København, gift med Anne Katrine Kalkau.
Hvis ikke den unge kvinde Charlotte Amalie
Spormann var faldet for ungersvenden Jeremias Michelsen fra Samsø, og hvis
ikke forholdet havde resulteret i sønnen Jeremias – ja, så havde verden
været uden en Ulrikke Jeremiasdatter f. 1797, uden en Jens Thomsen f.
1827, uden en Laura Marie Jensen f. 1862, og uden de ni sønner og døtre,
Laura Marie får med Jørgen Jensen Dinnesen – og dermed uden min farfar,
Johannes, og alle hans børn og børnebørn, inklusive mig selv.
Ørnslund ved herregården Brattingsborg på Samsø. [Mit eget foto fra cykeltur 2009.]
Googler man i oktober 2022 på Jeremias Michelsen er der henvisninger til dinnesen.com og databasen samsoeroots.dk. Sidstnævnte gengiver datoer, navne og sammenhænge nævnt ovenfor uden at kreditere finderne, Lisbeth Bak og undertegnede.
Tilbage til Jeremias Jensen Bruun.
Udsnit fra Vejen kirkebog, da unge Jeremias Michelsen II bliver konfirmeret
i 1781: ”Jeremias Michelsen – Jens Bruuns Stiftsøn i Skovhuset”.
[Vejen
1759-1785, opslag 67].
Efter i 1764 i Süderlügum at have født sønnen Jeremias, rejser Charlotte
Amalie Spormann tilbage til Tørring, hvor hun i 1770 bliver
trolovet og efterfølgende gift med Jens Bruun – og i fortsættelsen er der
ingen tvivl om, at Jens Bruun i hele Jeremias’ opvækst er hans reelle far.
Jeremias opføres som Jens Bruuns ’Stiftsøn’ i forbindelse med konfirmationen,
og efterfølgende tager han begge Jens’ navne, dropper efternavnet Michelsen,
og kalder sig Jeremias Jensen Bruun.
Efter brylluppet i 1770 bor Jens Bruun og Charlotte Amalie Spormann i en periode i Tørring sogn, hvor Jens arbejder som skytte ved herregården Stougaard. Sønnen Ole bliver født i 1771, men dør som spæd kun ti uger gammel samme år.
Efterfølgende flytter parret til Vejen, hvor Jens bliver skytte og skovfoged ved herregården Estrup, og hvor børnene Ole Christian og Johanne Marie bliver født i henholdsvis 1773 og 1777. Tre øvrige børn, en søn og to døtre født i henholdsvis 1776, 1778 og 1782, dør alle som spæde.
Jens Olesen
Bruun (stedfar) født 1745 og Charlotte Amalie Spormann født 1737 er det
femte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar, dog nu med den
tilføjelse, at den biologiske tiptip oldefar i denne gren af slægten er
Jeremias Michelsen af Samsø.
Mit eget foto fra juni 2008 af det nyrestaurerede Estrup Skovhus ved
landevejen mellem Vejen og Brørup. Her boede Jens Bruun og Charlotte Spormann, da Jens omkring år 1800
var skovfoged ved herregården Estrup.
Ribe, Malt, Vejen, Skovhuset, , 42, FT-1801, B9196
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Bruun 55 Gift Husfader Skovfoged og husmand med jord
Charlotte Amalia Spormann 65 Gift Hans kone
Ole Mortensen 25 Gift Deres svigersøn Gevorben recrut
Johanne Marie Bruun 23 Gift Hans kone
Ved folketællingen 1801 arbejder Jens Bruun fortsat som skovfoged og er sammen med hustruen Charlotte Amalie bosiddende i Estrup Skovhus i Vejen sogn. I husstanden bor endvidere den voksne datter Johanne Marie Bruun og hendes mand, Ole Mortensen. Charlotte Amalie er 65 år – og hun dør i 1812 og noteres i kirkebogen som ’Jens Bruuns Hustru Charlotte Amalie 84 Aar gl.’
Alderen er forkert. Charlotte Amalie er kun omkring 75 på dette tidspunkt. [Vejen 1805-1814, opslag 42].
Jens Olesen Bruun bliver begravet fra Vejen kirke i 1826. [Vejen døde mænd 1822-1859, opslag 2]
Jens Bruun dør i 1826 og registreres i kirkebogen som 'Jens Olesen Bruun førhen Skytte og Skovfoged, Aftægtsmand af Estrup Skovhus, 79 3/4 Aar'. [Vejen døde mænd 1822-1859, opslag 2]
Ved den efterfølgende folketælling i 1834 bor datteren Johanne Marie Bruun – nu som 56-årig enke på aftægt – stadig i Skovhuset. Det er Johanne Marie og hendes mand, der har overtaget bedriften efter Jens Bruun og Charlotte Amalie.
Jeremias Jensen Bruun flytter som knap 10-årig omkring 1772 med forældrene til Vejen, bliver konfirmeret som 18-årig i Vejen i 1781, og møder fire-fem år senere pigen Kjersten Marie Jørgensdatter. Parret bliver gift og bosætter sig i Maltbæk, hvor de i perioden fra 1789 i Malt kirke døber børnene Jørgen f. 1789, Charlotte Amalie f. 1791, Lotte f. 1792, Ulrikke f. 1796 og Maren f. 1798.
Ved de fleste af dåbshandlingerne
optræder Jeremias’ stedfar Jens Bruun under navnet Jens Skytte blandt
fadderne, og ved dåben i 1798 er det ’Jens Skyttes Datter’, der bærer barnet.
[Malt
1787-1814, opslag 26].
Mit eget foto fra juni 2008 af Malt kirke.
Én ting er både underlig og irriterende. Ulrikkes navn optræder ikke i
dåbsregistret for Malt i perioden 1789 til 1801, selv om vi ved, hun må være
døbt i Malt kirke omkring 1796. Enten har præsten glemt at notere dåben –
eller hun er muligvis blevet døbt i et andet sogn. Efter forgæves at have
gennemsøgt dåbsoptegnelserne for nabosognene Folding, Føvling, Brørup,
Læborg og Vejen hælder jeg mest til den
første mulighed – men underligt er det.
Den manglende dåbsoptegnelse er ekstra irriterende, fordi vi jo ved med sikkerhed fra folketællingen 1801 og mange senere registreringer, at navnet er Ulrikke, og at hun er født omkring 1796 eller 1797.
Ulrikke optræder heller ikke i listen over konfirmerede i Malt sogn, men
det er der dog en forklaring på. Af kirkebogs-afskrifterne på
horsboel.dk fremgår, at Ulrikke Jeremiasdatter – i tjeneste hos
Jeppe Sørensen i Thuesbøl ved Brørup – bliver konfirmeret i Lindknud kirke
som 17-årig i april 1713, dvs. hun er født i 1796.
I mange andre sammenhænge kunne den omstændighed, at Ulrikkes navn ikke optræder i dåbsregistret, godt give anledning til usikkerhed om hele sammenhængen mellem de to generationer i slægten – men dels er navnene (både Jeremias og Ulrikke) så usædvanlige, at forbytninger ikke er mulige (faktisk tror jeg, at kombinationen af de to navne, Ulrikke Jeremiasdatter, er unik for hele Danmarkshistorien), dels bekræfter både folketællingen i 1801 (nedenfor) og en række andre optegnelser i kirkebogen, at det er de rigtige personer og sammenhænge, vi har fat i.
Hver gang, Ulrikke og hendes mand Thomas Jensen – efter de bliver gift i Malt i 1723 – fører et barn til dåben optræder et eller flere af Jeremias Jensens øvrige børn, dvs. Ulrikkes søskende, som faddere – og ved dåben af datteren Mette Marie i 1731 optræder også gamle Jeremias Jensen himself som 67-årig blandt fadderne. [Malt fødte k 1822-1842, opslag 10].
Malt kirke i juni 2008. [MIt eget foto]
Sammenhængen er altså
hævet over enhver tvivl, men det er irriterende ikke at have fødsels- og dåbstidspunktet for Ulrikke
sort på hvidt.
Ribe, Malt, Malt, Sønderhedehuse, , 44, FT-1801, B9195
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Jensen 40 Gift Husbonde Husmand med jord
Kjersten Maria Jørgensdatter 50 Gift Hans hustru
Jens Jeremiasen 12 Ugift Deres barn
Jørgen Jeremiasen 10 Ugift Deres barn
Lotte Jeremiasdatter 5 Ugift Deres barn
Ulricka Jeremiasdatter 3 Ugift Deres barn
Klip fra Malt kirkebog 1831: Thomas Jensen og Ulrikke Jeremiasdatter døber datteren Mette Maria – og blandt fadderne nævnes Kjersten Maria Jeremiasdatter (født 1808 og opkaldt efter Jeremias’ første hustru, Kjersten Maria Jørgensdatter, som dør i 1805) – og Jeremias Jensen himself. [Malt fødte kvinder 1822-1842, opslag 10].
Jeremias Jensen Bruuns hustru Kjersten Marie Jørgensdatter dør som 46-årig i 1805 og bliver begravet fra Malt kirke den 14. april. [Malt-Folding 1787-1814, opslag 132]
Jeremias bliver efterfølgende den 9. november 1805 gift i Malt kirke med Maren Sørensdatter. [Malt-Folding 1787-1814, opslag 100] Parret døber sønnen Søren Jeremiasen i oktober måned 1806 og efterfølgende datteren Kirsten Marie Jeremiasdatter i februar 1809. [Malt-Folding 1787-1814, opslag 40 og 44] Datteren er opkaldt efter Jeremias' afdøde hustru Kjersten Marie Jørgensdatter.
Mange år senere bor Jeremias Jensen og Maren Sørensdatter ved
folketællingen 1834 på aftægt hos netop datteren Kirsten Maria Jeremiasdatter og
hendes mand Matias Hansen et sted, som kaldes Bredenberg ved landsbyen
Maltbæk.
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, Bredenberg, et hus, 62, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Matias Hansen 33 Gift Hmd. Snedker
Kjersten Maria Jeremiasdatter 26 Gift Hans kone
Jeremias Jensen 68 Gift Aftægtsfolk
Maren Sørensdatter 65 Gift Aftægtsfolk
Efterfølgende dør Jeremias Jensen Bruun i 1838 og registreres i
Malt kirkebog som aftægtsmand i Bredenberghus, 75 år.
Jeremias Jensen Bruun dør i 1838 og begraves fra Malt kirke den 22. juni.
[Malt døde mænd 1822-1842, opslag 7]
Bredenberg er en kendt lokalitet ved Kongeåen syd for landsbyen Maltbæk. På et matrikelkort for Malt sogn anno cirka 1830 står anført Jeremias' svigersøn Mathias Hansen ved matrikel nr. 40a, se billedet nedenfor. Under matrikelnummeret er navnet på den tidligere ejer, Jeremias Bruun, streget over.
Matrikel 40a ved Kongeåen i Malt sogn tilhører i 1830 Mathias Hansen. Den tidligere ejer er Jeremias Bruun.
Kjersten Marie Jørgensdatter af Aatte i Føvling sogn.
Jeremias Jensen og hans første hustru Kjersten Marie Jørgensdatter (som er vores ane) er ikke gift i Malt kirke, og den ældste søn Jens f. cirka 1787 er heller ikke døbt i dette sogn. For at komme på sporet af baggrunden og forældrene for hustruen Kjersten Maria Jørgensdatter er det vigtigt at finde vielsen – og her er der kun en vej fremad, nemlig at gennemsøge copulationsoptegnelserne i andre relevante sogne et for et.
Vi
ved fra folketællingen 1787, hvor parret bor i Malt, at de må være blevet
gift kort før dette tidspunkt, formodentlig i 1785 eller 1786. Jeg slår op i
kirkebogen for Vejen-Læborg og dernæst i bøgerne for sognene syd for
Kongeåen – Sønder Hygum, Lintrup, Hjerting, Skrave og Skodborg – men uden
resultat. Dernæst kigger jeg i registrene for sognene nord og vest for Malt
– Brørup, Holsted og Føvling – og i Føvling er der gevinst.
Ano 1786 blev Jeremias Bruun fra Estrup Skovhus og Kirsten Maria Jørgensdatter af Aatte Despenseret den 27. Januar. [Føvling 1774-1813, opslag 158].
Jeremias Bruun og Kjersten Maria Jørgensdatter bliver trolovet den 27. januar og gift i Føvling kirke den 28. februar 1786. [Føvling 1774-1813 ny udgave, opslag 158-159]. Brudgommen er i følge trolovelses-optegnelsen ’fra Estrup Skovhus’ (hvor Jeremias’ far jo er skovfoged), og bruden oplyses at være ’af Aatte’, som er en lille flække med syv huse et par kilometer øst for Føvling kirke.
Klip fra Føvling kirkebog 1786: ’Den 28. Februar blev Jeremias Bruun og Kjersten Maria Jørgensdatter af Aaatte Copuleret’. [Føvling 1774-1813, opslag 159].
Nu må det være muligt at finde Kjersten Marias forældre. Ud fra
aldersangivelserne i folketællingerne er hun født omkring 1758. Jeg leder
først nogle år bagud fra dette tidspunkt og dernæst fremad – og det viser
sig nu, at Kjersten Marie bliver døbt i Føvling kirke den 15. februar 1761.
[Føvling
1758-1772, opslag 6].
Klip fra Føvling kirkebog 1761: ’Den 15. Februar blev Jørgen Jacobsens
Pigebarn
af Aatte døbt og kaldet Kiersten-Marie’. [Føvling
1758-1772, opslag 6].
Hendes far er Jørgen Jacobsen af Aatte. Hvis hendes forældre lever længe nok,
kan vi måske få flere detaljer om begge i folketællingen 1787 – og det viser
sig heldigvis at være tilfældet.
Ribe, Malt, Føvling, Aatte by, En gaard, 8, FT-1787, A1408
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 40 år gift hosbonde bonde og selvejer
Else Sørensdatter 31 år gift hans kone madmoder
Søren Jensen 3 år ugift deres søn
Maren Jensdatter 1 år ugift deres datter
Jens Andersen 24 år ugift tjenestekarl vanfør
Anne Christensdatter 14 år ugift tjenestepige
Jørgen Jacobsen 80 år gift hosbondens fader aftægtsmand
Maren Jensdatter 64 år gift hosbondens moder
Kjesten Marias forældre – Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter – er henholdsvis 80 og 64 år gamle og bor på aftægt hos sønnen Jens Jørgensen og hans familie på slægtsgården i Aatte by. Husbonden er ’bonde og selvejer’ og driver en af de lidt større gårde i landsbyen. Jørgen Jacobsen født omkring 1710 og Maren Jensdatter født 1723 er det sjette af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
Aatte Bjerge, juni 2008. [Mit eget foto]
Før Jens Jørgensen bliver selvejer, er gården i Aatte et fæste under Sønderskov gods. Jørgen Jacobsen drev tidligere gården og afstår i 1779 fæstet til sønnen Jens Jørgensen. Det er Asger Dahl Hansen, som nævner dette i et opslag i DIS-forum, hvor han efterlyser et skifte efter Jørgen Jacobsen eller Maren Jensdatter.
Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter bliver gift i Føvling kirke fredag den 28. oktober 1746. [Føvling 1703-1758, opslag 132]
Parret bliver gift i Føvling kirke fredag den 28. oktober 1746. Brudgommen står da opført som enkemand, og Maren Jensdatter er altså Jørgen Jacobsens anden hustru. Optegnelsen fortæller desuden, at Maren Jensdatter er Jens Bendixens ældste datter af Aatte. [Føvling 1703-1758, opslag 132]
I listen over begravede fortæller kirkebogen, at Jørgen Jacobsens første hustru Maren Pedersdatter dør som kun 31-årig i juni måned 1746. [Føvling 1703-1758, opslag 104] Det er Jørgen Jacobsens anden hustru Maren Jensdatter, som er vores ane.
Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter får i alt 7 børn:
Jens Jørgensen, f. 1747
Maren Jørgensdatter, f. 1748
Mette Jørgensdatter, f. 1753
Peder Jørgensen, f. 1755
Peder Jørgensen, f. 1757
Kirsten Marie Jørgensdatter, f. 1760
Ane Margrethe Jørgensdatter, f. 1763
Vores ane Kirsten Marie Jørgensdatter er altså parrets sjette barn. Jørgen Jacobsen dør som 82-årig i 1789, og Maren Jensdatter som 72-årig i 1800, dvs. Jørgen er født i 1707 og Maren i 1727. [Føvling 1786-1814 ny udgave, opslag 137 og 145]
Mit eget foto fra juni 2008 af Føvling kirke, Ribe amt.
Da jeg googler på navnene Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter støder jeg på en hjemmeside kaldet friis-andreasen.dk. Hjemmesiden findes i oktober 2019 ikke længere. Her oplyses, at Maren Jensdatter er født i 1727 som datter af Jens Bendixen og hustruen Mette Andersdatter af Aatte. Dette par er altså yderligere et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældrepar.
Dca p. Trin: 19 (=19. oktober) blev Jens Bendixsøns Pigebarn af Aatte døbt og kaldet Maren. Faddere Mathias Hansen, Hans Carlsen, Hans Nielsens Hustru, Hans Møllers Hustru og Peder Andersens Datter alle ibidem. [Føvling 1703-1758, opslag 52]
Et opslag i kirkebogen bekræfter dette. Jens Bendixens pigebarn af Aatte bliver døbt i 1727 den 19. søndag efter Trinitatis og kaldet Maren. [Føvling 1703-1758, opslag 52]
Føvling kirke i juni 2008, mit eget foto.
Jens Bendixen bliver gift første gang med Maren Hansdatter f. 1694. Sammen får dette par to børn, nemlig Maren f. 1722 og Maren f. 1724. Begge dør som spæde, og i 1726 dør også hustruen, kun 26 år gammel.
Samme år bliver Jens Bendixen den 39. juni gift for anden gang, nu med Mette Andersdatter af Astofte f. 1708. [Føvling 1703-1758, opslag 129] Sammen med den nye hustru får Jens i de næste år i alt 10 børn:
Maren Jensdatter, f. 19. okt. 1727
Lucia Jensdatter, f. jan. 1731
Else Jensdatter, f. jun. 1733
Anders Jensen, f. feb. 1736
Bendix Jensen, f. Jan 1739
Margreta Jensdatter, f. jun. 1741
Anne Jensdatter, f. mar. 1744
Niels Jensen, f. aug. 1746
Jens Jensen, f. feb. 1749
Karen Jensdatter, f. nov 1752.
Jens Bendixen dør som 58-årig i 1757 og er altså født i 1699. [Føvling 1703-1758, opslag 110] Mette Andersdatter dør som 63-årig i 1771 og er født i 1708. [Føvling 1758-1772, opslag 32] Jens Bendixen f. 1699 og Mette Andersdatter f. 1708 er som nævnt yderligere et af farfar Johannes' 32 3xtip oldeforældrepar.
Vores ane Maren Jensdatter er den førstefødte i Jens Bendixens ægteskab med Mette Andersdatter.
Jørgen Jacobsen af Aatte bliver begravet den 1. maj 1789, 82 år gammel.
[Føvling 1786-1814, opslag 137]
Maren Jensdatters ægtemand Jørgen Jacobsen f. 1707 er
tilsyneladende ikke døbt i Føvling kirke, og vi har ikke umiddelbart noget
spor i forhold til at finde navnene på hans forældre.
Mit eget foto fra juni 2008 af Føvling kirke, Ribe amt.
Omkring parret Jeremias Jensen Bruun og Kjersten Marie Jørgensdatter
har vi at gøre med en spændende gren af slægten. Der sker nogle dramatiske
skift – for begge – inden for en kort årrække. Jeremias’ familie flytter fra
Tørring i Skanderborg Amt til Vejen i Ribe Amt, det er mange mil på en gang.
Han og Kjersten Marie møder hinanden henholdsvis 22 og 24 år gamle i Føvling og bliver gift dér i 1786. Samme år får parret sønnen Jens – som bliver døbt i Brørup, et stykke nord for Føvling. Og allerede året efter, ved FT-1787, er parret flyttet fra Thuesbøl i Brørup sogn til Malt, hvor de efterfølgende børn bliver født.
Efter at have skrevet førsteudgaven af ovenstående afsnit lavede jeg i
juni måned 2008 en
ekskursion til Føvling, Aatte, Brørup og Malt og tog nogle billeder.
Både Aatte og området, der kaldes Aatte Bjerge, er flotte steder ved Kongeåen,
se link til fotos nedenfor.
Fra min
cykeludflugt i
juni 2008. Vejen vestpå mod Aatte og Føvling.
Jens Thomsen og Mette Sørensdatter af Bække.
En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.
Nu er det på tide at kigge nærmere i kortene for Ulrikke Jeremiasdatters
mand,
Tomads Jensen. Han er i følge folketællingen 1845 født i Bække sogn lidt nord for
Vejen i Anst herred – og blader vi bagud i tællingerne finder vi ham også så
langt tilbage som 1801. Der er
kun én Tomads/Thomas/Tomas Jensen på omkring den rigtige alder i hele Andst
herred, og han bor med sin familie i netop Bække sogn.
Ribe, Anst, Bække, Asbo Bye, , 20. fam, FT-1801, B8994
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 40 Gift Mand Jordløs Huusmand og landsoldat
Mette Sørensdatter 39 Gift Hans Kone
Karen Jensdatter 17 Ugift Deres Børn
Søren Jensen 11 Ugift Deres Børn
Thomas Jensen 8 Ugift Deres Børn
Jens Jensen 4 Ugift Deres Børn
Hans Jensen 2 Ugift Deres Børn
Faderen er husmand uden jord og tillige landsoldat. Familien bor et sted,
der hedder Asbo, et par kilometer syd for Bække. Thomas Jensens forældre,
Jens Thomsen født 1761 og Mette Sørensdatter født 1762 er det fjerde af
Johannes’ 8 tipoldeforældrepar – og dermed det sidste på hans mors side.
En afskrift af Bække sogns kirkebøger i perioden 1718
til 1814 er tilgængelig på
horsboel.dk, og det
er til stor hjælp i det videre søgearbejde. Jens Thomsen og Mette
Sørensdatter bliver gift i Bække kirke den 1. juli 1782:
1781 d. 9 okt. trolovedes ungkarl Jens Thomsen af Asbo og pigen Mette
Sørensdatter af Bække. Forlovere: Thomas Jensen, Mads Pedersen, Peder
Sørensen, Claus Lassen. Copulerede i Bække kirke d. 1 jul. 1782.
Asbo, Bække sogn, juni 2008.
Selv om Jens Thomsen angives at være 'af Asbo', som ligger i Bække sogn, ser
han ikke ud til at være døbt i sognet. Han findes hverken i dåbsregistret
eller listen over konfirmerede. Måske er den førstnævnte af forloverne,
Thomas Jensen (et navn, som heller ikke optræder i Bække sogns kirkebog i
den relevante periode), i virkeligheden Jens’ far...?
Vi ved fra
folketællingen ovenfor, at Jens som 40-årig i 1801 må være født omkring 1761
– men hans dåb og dermed navnene på hans forældre skal måske findes i et af
nabosognene.
Moderne kort over egnen omkring Bække, Asbo, Læborg og Vejen. Vi ser også
mange af de øvrige lokaliteter fra de foregående afsnit – Malt, Maltbæk,
Drostrup, Gesten og Andst. [Kort fra Fund og fortidsminder].
Da Bække sogns kirkebog findes i afskrift på nettet og
dermed er søgbar, prøver jeg, om en gennemgang af alle dåbshandlinger for
parret Jens Thomsen og Mette Sørensdatter kan hjælpe. Parret får i alt syv
børn i perioden 1784 til 1803 – Karen f. 1784, Søren f. 1788 (dør som spæd),
Søren f. 1790, Thomas f. 1793, Jens f. 1797, Hans f. 1799 og Anna f. 1803.
1784 d. 3 okt. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Karen.
Faddere: Christen Hyrdes hustru og Karen Bertrams, Niels Ibsen, Thomas Ibsen
og Claus Lassen.
1788 d. 29 jul. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn af Asbo Søren.
Faddere: Mathias Pedersens hustru, Ib Thomsen, Jens Jørgensen, Morten
Eskildsens hustru og Karen Mortens.
1790 d. 7 nov. Jens Thorsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Søren.
Faddere: Bertram Jessen og hustru, Villads Knudsen, Morten Eskildsen og Anna
Jens Nielsens datter.
1793 d. 26 maj. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Thomas.
Faddere: Anna Cathrine Christensdatter, Andreas Snedker, Thomas Thorsen og
Villads Knudsen alle af Asbo.
1797 d. 14 maj. Jens Thomsen Thorsen og Mette Sørensdatters barn i Asbo
Jens. Faddere: Morten Hansens hustru i Kragelund, Christen Jensens hustru i
Asbo, Peder Nissen og Anna Cathrine Christen Kragelunds.
1799 d. 17 nov. Jens Thorsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Hans, født
d. 24 sep. og døbt d. 26 ejusdem. Faddere: Møller sønnen Peder Mathiasen,
Jens Thorsens søskendebarn i Vejen Mølle, Anna Marie Ibsdatter, Joen
Christensen og Bertram Jessen.
1803 d. 24 jul. Jens Thorsen og Mette Sørensdatter i Asbo en datter Anna
født d. 24 jun. Faddere: Else Clausdatter, Sidsel Nielsdatter Christen
Jensens hustru, Kirsten Mortensdatter, Hans Christensen Skov og Niels
Bertramsen.
Blandt fadderne ved disse syv dåbshandlinger findes en mængde personer – men
kun få gengangere. Det mest iøjnefaldende er, at Jens tre ud af syv gange
står opført med efterhavnet Thorsen, i stedet for eller sammen med navnet
Thomsen. Navnet får en klokke til at ringe. Hvem er det nu af de øvrige
forfædre, der også bruger navnet Thorsen? Jeg kigger tilbage i teksten, og
finder hurtigt ud af, at det selvfølgelig er Jens Thomsen søn, Thomas
Jensen.
Da Thomas Jensen dør i 1846 registreres han i kirkebogen for Malt sogn som Thomas Jensen Thorsen... Her er der måske et spor. Jeg læser igen navnene på fadderne i listen oven for og får nu øje på en Thomas Thorsen af Asbo, som står fadder ved netop Thomas’ dåb i 1793. Det kan ikke være en tilfældighed, Thomas Thorsen er sandsynligvis den far, jeg leder efter.
Det er på grundlag af faderens navn, at sønnen Jens Thomsen kalder sig Jens Thomsen Thorsen – og det er i tredje led derfor, Jens Thomsens søn Thomas Jensen kalder sig Thomas Jensen Thorsen. Kæden fortsætter også i fjerde og femte generation, dog tilsyneladende uden tilnavnet Thorsen, da sidstnævnte Thomas Jensen i 1827 døber sin ældste søn Jens Thomsen, og Jens efterfølgende i 1864 kalder sin ældste søn (=en bror til Johannes’ mor, Laura) Thomas Jensen – se oversigten over Johannes’ anegalleri her.
Thomas Thorsen f. 1730 -> Jens Thomsen Thorsen f. 1761 -> Thomas Jensen
Thorsen f. 1793 -> Jens Thomsen f. 1827 -> Thomas Jensen f. 1864. Det er en flot navnerække, som strækker sig over to århundreder.
Ved Bække Kirke står en flot runesten, fundet i kirkegårdsdiget i 1807.
Inskriptionen lyder:
”Ravnsunge-Tue og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj”. Mit
eget foto fra juni 2008.
Thomas Thorsen og Karen Mortensdatter af Asbo.
Nu prøver jeg, om jeg kan finde en Thomas Thorsen i Asbo i folketællingen
1787, og det lykkes uden videre. Thomas bor blandt en række skæve
eksistenser i en større ’Huusfamilie i Asboe’, Bække sogn.
Ribe, Anst, Bække, Asboe, Huusfamilie, , FT-1787, C2768
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Kirchgaard 55 Gift Mand Bidte Hartkort og aftakket Ride Foged
Anne Kirst. Rasmusdatter 45 Gift Hustr
Ulrica Anthonette [ Pedersdatter ] 14 – Datter
Andreas Smidt 54 Gift Mand Huusmand og Snedker
Inger Pedersdatter 53 Gift Hustr
Jens Kock 53 Gift Mand Diigemand og Huusmand
Birte Kirstine Jensdatter 45 Gift Hustr
Bertram Jessen 51 Gift Mand Daglejer
Karen Nielsdatter 36 Gift Hustr
Malene Bertrams [ Bertamsdatter ] 7 – Børn
Niels Bertrams [ Bertamsen ] 4 – Børn
Karen Møllers 52 Enke Enke Inderste under Aftægt
Jens Pederssen 43 Gift Mand Daglønner og Inderste
Maren Frogaels?? 33 Gift Hustr
Else Jensses [ Jensdatter ] 12 – Børn
Dorthe Jensses [ Jensdatter ] 7 – Børn
Peder Jensses [ Jensen ] 5 – Børn
Thomas Thorsen 57 Gift Mand Betlere
Karen Mortensdatter 54 Gift Hustr Betlere
Johannes Christian Reschou 55 Gift Mand Afdancket Schuhfliker
Marie Christdatter 54 Gift Hustr
Læborg kirke i juni 2008.
Nu befinder vi os nær bunden af den sociale pyramide i 1700-tallets
jyske bondesamfund. Thomas Thorsen og hustru Karen Mortensdatter er
registreret som betlere og bor dør om dør med blandt andre en ’afdancket
Schuhfliker’ og en ’aftakket Ridefoged’. Et yderligere bevis på
sammenhængene er, at Thomas Thorsens hustru Karen Mortensdatter også
optræder som fadder ved en af dåbshandlingerne i listen ovenfor. Hun er
nævnt som 'Karen Mortens' ved dåben af Søren I i 1788.
I listen over døbte i Bække sogn optræder samme Karen Mortens som fadder flere gange i perioden fra 1777 til 1800, første gang i 1777 benævnt som ’Karen Mortens fra Astoft i Føvling Sogn’. Hun og husbonden Thomas Thorsen stammer måske fra den egn – men jeg har kigget i kirkebogen, Jens Thomsen er ikke døbt der.
Hvor præcis Jens er født, ved vi altså indtil videre ikke. Hans forældre er nok ankommet til Bække sogn omkring 1776-1777, og jeg er sikker på, at Thomas Thorsen og Karen Mortensdatter, begge født omkring 1730, er det syvende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
Ribe, Anst, Bække, Asbo Bye, , 12. fam, FT-1801, B8994
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Thomas Th?? 66 Gift Mand Blind, faar almisse af sognet, sidder i jordløst huus
Karen Mortensdatter 60 Gift Hans Kone
Parret står også
opført i folketællingen 1801, stadig bosiddende i Asbo, og af listen over
begravede i Bække sogn fremgår, at begge de to gamle betlere dør i året 1812
med få dages mellemrum – og efter et langt og utvivlsomt både slidsomt og
omskifteligt liv.
1812 d. 7 jun. Karen Mortensdatter, Thomas Thomsens hustru i Asbo almisselem
84 år.
1812 d. 23 jun. Thomas Thomsen almisselem og blind i Asbo 79 år.
I forbindelse med begravelsen opføres begge under navnet Thomsen. Også den
gamle Thomas har altså brugt begge efternavne og – trods sin hullede jakke
og sine slidte bukser – med stolthed i stemmen og rank ryg kaldt sig Thomas
Thomsen Thorsen.
Et sidste bevis på sammenhængene, og at Thomas Thorsen f. 1732 og Karen
Mortensdatter f. 1728 er forældrene til Jens Thomsen f. 1761, er navnene på
Jens Thomsen og Mette Sørensdatters syv børn i perioden 1784 til 1803 –
Karen f. 1784, Søren f. 1788 (dør som spæd), Søren f. 1790,
Thomas f. 1793, Jens f. 1797, Hans f. 1799 og Anna f. 1803.
Den førstefødte pige er opkaldt efter sin farmor, Karen Mortensdatter, og
sønnen Thomas f. 1793 er opkaldt efter sin farfar, Thomas Thorsen.
Mit eget foto fra juni 2008 af Bække Kirke.
Mette Sørensdatter af Bække.
Men tilbage til parret Jens Thomsen og Mette Sørensdatter, som bliver gift i Bække kirke den 1. juli 1782. Af kirkebogen fremgår, at Jens Thomsen ’ Husmand i Asbo’ dør allerede i 1804, kun 41 år gammel. Dermed er Mette Sørensdatter som 42-årig alene med fem børn og har udsigt til et hårdt liv.
Mette
gifter sig tilsyneladende ikke igen, i hvert fald ikke i Bække sogn. Af
kirkebogen fremgår, at hun dør i april måned 1832 og her registreres som 69
år gammel og ’Fattiglem i Asbo’. [Bække 1826-1836 ny udgave, opslag 61]
I modsætning til husbonden Jens Thomsen stammer Mette Sørensdatter formodentlig fra Bække sogn. Vi finder hende i listen over konfirmerede i 1777 i Bækkes nabosogn Veerst med følgende beskrivelse: ”Mette Sørensdatter, Søren Nissens datter i Bække, som tjener Peder Halkjær”.
Mette Sør D. Sør Nissens D i Beche som tiener Ped Halkjer. [Bække-Veest 1772-1802, opslag 31]
Ud fra aldersangivelsen på 39 ved folketællingen 1801 og alderen på 69, da Mette dør i 1832, antager jeg, at Mette er født omkring 1762. Hun er derfor 15, da hun bliver konfirmeret i Veest i 1777.
I kirkebogen for Bække nævnes i 1700-tallet mange gange en Søren Nissen – men tilsyneladende får han ikke en datter med navnet Mette. Det nærmeste er en datter født i 1762, Anna, båret af mandens søsterdatter Mette. Præsten har måske byttet rundt på navnene. [Bække 1718-1772, opslag 66]
Søren Nissen er gift to gange, og hans første hustru dør i 1744. Da har der siden 1734 været en pause i at føre børn til dåben. Fra 1745 døber Søren Nissen igen en række børn – Peder f. 1745, Hans f. 1751, Maren f. 1754 og som nævnt Anna f. 1762.
Søren Nissen, 'Aftægtsmand i Bække' bliver begravet den 18. marts 1781, 78 år gammel. Tre år senere bliver 'Søren Nissens Enke i Bække' begravet den 4. januar 1784, i følge kirkebogen i en alder af 79 år. Alderen er forkert, da hun ellers ville være over 50, da hun føder datteren Mette i 1762.
Navnet på Søren Nissens anden hustru nævnes ikke i kirkebogen for Bække og Veest sogne. Parret er heller ikke gift her, så hustruen stammer fra et af nabosognene. Søren Nissen f. 1703 og Søren Nissens hustru er det ottende af farfar Johannes' 16 tiptip oldeforældrepar.
Dermed har vi været rundt i alle grenene af stamtræet for Johannes’ mor, Laura Marie Jensen f. 1862, og som vi har set: Der er mange gode historier i denne del af slægten og rigtigt mange personer, som det kunne være spændende at have mødt i levende live.
Laura Maries forældre, hendes fire bedsteforældre og otte oldeforældre er alle landbrugere eller beskæftiget som væver eller skovfoged – og alle er født og opvokset på egnen omkring Vejen i Ribe amt.
Længere tilbage i historien, blandt Lauras 16 tipoldeforældre og 32 tiptip oldeforældre, handler det også om landbrug og håndværk – og vi møder her mindst tre aner med rødder uden for Ribe amt – herunder Øster Starup, Tiufkjær og Smidstrup – alle i Vejle amt. Mange familier lever i små kår, men nogle er gårdmænd og har givet været blandt de bedrestillede i samtiden.
Frederik Vermehren "Sædemand", 1859.
I en af de seneste revisioner af krøniken fra januar 2016 er det lykkedes
at sætte fingeren på tre af de gamle slægtsgårde – gård nr. 5 i Drostrup,
Lundgaard ved Vejen og Skyggebjerg ved Tiufkjær. Inspireret af dette tog jeg
i foråret 2016 en
udflugt
på cykel med kamera til egnene vest og nord for Kolding,
fra Vejen via Drostrup til Øster Starup og Tiufkjær.
Tilbage til Laura Marie Jensen og Jørgen Jensen Dinnesen.
Vamdrup kirke og vejen mod Bastrup, april 2007. Kirken er fra middelalderen, og tårnet er tilbygget i 1919.
Farfar Johannes' forældre bliver gift i Vamdrup kirke den 16. september 1883: 'Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22 aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S. Boesen af Bastrup og klubvært M. Klausen af Vamdrup'. [Vamdrup viede 1883-1889, opslag 3]
Sjovt nok er der ingen henvisninger til Laura Maries forældre, da hun og
Jørgen Dinnesen bliver gift i 1883. Jørgens efternavn er på dette tidspunkt
i historien Dynnesen. Forloverne (her blot kaldet vidner) er
henholdsvis ’Gaardmand S. Boesen af Bastrup’ og ’Klubvært M. Klausen af Vamdrup’.
Jeg har flere gange tænkt, at fraværet af Lauras forældre er underligt – og ligeledes kan det undre, at brylluppet finder sted i Vamdrup, da vi jo ved, at Lauras far og mor er bosiddende i Vejen, ikke så langt væk. Men der er måske en forklaring.
Brylluppet finder sted i september 1883, og der går
kun tre måneder, til parrets første barn bliver født den 27.
december samme år. Laura har altså været gravid ved brylluppet – og måske
har hendes forældre haft svært ved at acceptere dette...? Vi kan ikke vide det, men
måske har Lauras far Jens Thomsen haft svært ved at forlige sig med, at hans 20-årige
datter uden for ægteskab bliver gravid med en simpel malersvend.
Dorthea Birgitte Dynnesen bliver døbt i Vamdrup kirke den 24. februar 1884. [Vamdrup 1883-1889, opslag 58]
Ved dåben af den førstefødte, datteren Dorthea Birgitte Dynnesen, den 24. februar 1884 nævnes Laura Maries forældre ikke blandt fadderne. Barnet er opkaldt efter både sin mormor og sin farmor, henholdsvis Birgitte Nielsen f. 1829 og Dorthea Jørgensdatter født 1816. Lauras familie er repræsenteret af hendes bror, 'Ungkarl Thomas Jensen, Vejen'.
Jørgens familie er repræsenteret ved hans mor, i kirkebogen nævnt som ”Bødker Lars Dynnesens Hustru i Ørsted”. Hun er kommet tilrejsende fra Oksenvad sogn syd for Kongeåen og den daværende dansk-tyske grænse. [Vamdrup 1883-1889, opslag 58]
Laura Maries forældre er på samme måde fraværende ved de efterfølgende dåbshandlinger for sønnerne Peter Jensen Dynnesen og Lars Dinnesen i henholdsvis 1885 og 1888.
Førstnævnte Peter Jensen Dynnesen f. 1885 er opkaldt efter Jørgens bror Peter Jürgensen Dynnesen, som er død året før, i 1884, og begravet i forældrenes hjemsogn Oksenvad. [Oksenvad døde 1859-1884, opslag 75] Jørgens anden bror - Johannes Dynnesen, Vejle - er fadder sammen med Lauras bror Anders Jensen og pigen Matilde Schmidt. [Vamdrup fødte m 1883-1889, opslag 21]
Den næstfødte søn Lars er opkaldt efter Jørgens far i Ørsted, Lars Dynnesen. Forældrene Jørgen og Laura er flyttet fra Vamdrup til Gesten sogn og er i 1888 bosiddende på Vester Gjesten Mark. Jørgen har ændret sit efternavn fra Dynnesen til Dinnesen, og sønnen Lars registreres i kirkebogen som Lars Dinnesen. Blandt fadderne nævnes Lauras brødre Thomas og Anders Jensen. [Gesten fødte m 1876-1891, opslag 44]
Navne på faddere ved dåben af Johannes Jørgen Dinnesen i 1890. [Vejen fødte m 1875-1891, opslag 45]
Ved den fjerde barnedåb i april 1890 er der tegn på forsoning. Sønnen Johannes Jørgen Dinnesen bliver døbt, og nu nævnes ’Husmand Jens Thomsens Hustru Birgitte’ blandt fadderne, desuden Lauras bror Thomas Jensen. [Vejen fødte m 1875-1891, opslag 45]
Drengen, der døbes, dør som spæd i december måned 1890 og efterfølges året efter af en ny Johannes – nemlig Johannes Marinus Dinnesen, min farfar. [Vejen fødte m 1875-1891, opslag 50]
Med navnet Johannes er sønnen opkaldt efter Jørgens anden bror, Johannes Christian Dynnesen, som fire år tidligere i 1887 er udvandret med sin familie til staten Michigan i Amerika, se afsnittet herom i slutningen af denne krønike.
Navnet er Dinnesen.
Jørgen Dinnesen og Laura Marie Dinnesen, portrætter malet af Jørgen
Dinnesen ca. 1925.
Farfar Johannes' forældre Jørgen Jensen Dynnesen og Maura Marie Jensen bliver som nævnt gift i Vamdrup kirke den 16. september 1883.
16. september 1883: Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22
aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S.
Boesen af Bastrup og klubvært M. Klausen af Vamdrup. [Vamdrup
viede 1883-1889, opslag 3]
De to første børn – Dorthea Birgitte Dynnesen og Peter Jensen Dynnesen – bliver døbt i Vamdrup kirke i henholdsvis 1884 og 1885. Begge står opført med efternavnet Dynnesen i kirkebogen.
Vamdrup kirke anno cirka 1918, før kirken får tilbygget et tårn i 1919. Klokketårnet står på en stor gravhøj, som formodentlig stammer fra bronzealderen. Højen findes i 2020 stadig.
Vi ved fra blandt andet Dinnesens krønike, at Jørgen efterfølgende ændrer familienavnet fra Dynnesen til Dinnesen. Navneskiftet bliver aldrig officielt registreret, og da Jørgen dør i 1935, er hans navn formelt set stadig Dynnesen. Præsten vælger imidlertid at se igennem fingre med dette, og på stenen over Laura og Jørgen er efternavnet DINNESEN.
Da Jørgen og Laura døber deres tredje barn, sønnen Lars i 1888, registreres barnet med efternavnet Dinnesen i kirkebogen. [Gesten fødte m 1876-1891, opslag 44]
Herefter bruger Jørgen og Laura i officiel sammenhæng i blandt andet kirkebøger og folketællinger konsekvent navnet Dinnesen, aldrig mere Dynnesen.
Tre af børnene får ved en fejl skrevet familienavnet som Dinesen med et n i kirkebogen. Det gælder Laura f. 1894 [Gørding 1892-1899, opslag 66], Otto f. 1896 [Gørding 1892-1899, opslag 27] og Thorvald f. 1901 [Hunderup 1900-1911, opslag 8].
Præstens skrivefejl kunne sikkert være blevet rettet i samtiden, men efterfølgende skriver både Otto og Thorvald til deres dødsdag altid familienavnet som Dinesen med et n og hævder samtidig, at det er det eneste rigtige.
Det er det ikke. Det korrekte navn er først DYNNESEN og fra 1888 DINNESEN.
Her er listen over parrets børn, med navne som skrevet i kirkebogen, inklusive fødselsdato og fødesogn:
Dorthea Birgitte Dynnesen 27.12.1883 Vamdrup
Peter Jensen Dynnesen 25.8.1885 Vamdrup
Lars Dinnesen 18.1.1888 Gjesten
Johannes Marinus Dinnesen 11.10.1891 Vejen
Laura Jørgine Marie Dinesen 21.4.1894 Gørding
Otto Frederik Dinesen 21.3.1896 Gørding
Emma Kirstine Dinnesen 28.1.1898 Gørding
Jens Dinnesen 12.1.1900 Gørding
Thorvald Dinesen 22.10.1901 Hunderup
Datteren Laura Jørgine Marie er opkaldt efter begge sine forældre, Laura Marie og Jørgen. Det er først det ottende barn, sønnen Jens, som får navn efter sin morfar, Jens Thomsen f. 1827.
Jørgen Jensen Dinnesen og Laura Marie Jensen.
Ved dåben af farfar Johannes i 1891 er hans far
Jørgen Jensen Dinnesen maler ved Vejen station.
Kort efter flytter familien vestpå til stationsbyen Gørding,
hvor de næste børn bliver døbt, og Jørgen arbejder som maler i cirka ti
år.
Farfar Johannes bliver døbt i Vejen kirke den 27. december 1891. [Vejen fødte m 1875-1891, opslag 50]
I 1901 bosætter familien sig i nabobyen Bramminge. Jørgen får arbejde på byens rammefabrik, og her arbejder han, indtil ejeren på grund af økonomiske problemer må standse virksomheden. Jørgen er herefter i mange år selvstændig malermester i Bramminge.
Jørgen Dinnesen er en aktiv mand i lokalmiljøet. Han deltager i det sociale liv i håndværkerforeningen og omkring forsamlingshuset, hvor der blandt andet opføres dilettantforestillinger. Jørgen laver dekorationer og er sminkør, og han er selv aktiv som skuespiller på scenen og som forfatter af dilettantstykker.
I sin fritid laver han udsmykninger i form af vægmalerier i forsamlingshuse, på kroer og i restauranter. Nogle af disse er i året 2019 stadig bevaret, herunder store malerier på restaurant Sommerlyst i Bramming og i fastsalen på Aarre Kro, se min historie med titlen Fra Bramminge til Beverly Hills.
Jørgens aktiviteter er udførligt dokumenteret på dinnesen.com og på siden Jørgen Dinnesen arkivet. Her er der links til Jørgen Dinnesen galleriet med fotos af mange af hans malerier og til forskellige tekster fra Jørgens hånd, herunder en roman om en rejse til månen og en længere artikel med livserindringer.
Et af Jørgen Dinnesens vægmalerier på Restaurant Sommerlyst: Calamazoo River, Michigan (1928).
Jørgen Dinnesen er også opfinder og får i en periode omkring 1914 officielle patenter på et sikkerhedslukke for vinduer, en planteudtyndingsmaskine og sågar en trykknap. Trykknappen er en overgang tæt ved at blive sat i produktion. En avisartikel i forbindelse med Jørgens død i 1935 fortæller, at der blev oprettet et aktieselskab til udnyttelse af patentet, og der blev anskaffet maskiner og købt materialer – men Verdenskrigen fra 1914 kom til at sætte en stopper for foretagendet. [Avisartikler ved Jørgens død i 1935]
Jørgen og hustruen Laura er fra deres unge år medlemmer af afholdslogen N.I.O.G.T., og Jørgen er desuden aktiv i det politiske liv, en overgang som medlem af Socialdemokratiet, senere som fortaler for Det Radikale Venstre. Det sidste fremgår af en artikel i den radikale avis Sydvestjylland i anledning af Jørgens 70 års fødselsdag i 1931. 'Ingen kan holde det radikale Venstres Idéer saa højt som han', skriver avisens 'Den elsværdige'. Samme artikel omtaler Dinnesen som 'en stor Spilopmager, altid fuld af godt Humør og morsomme Historier'. [Sydvestjylland den 13.3.1931]
Gravstenen over Laura Maria Dinnesen og Jørgen Jensen Dinnesen på Bramming Sct. Ansgar kirkegård. Jørgen har selv designet stenen. Øverst i midten ses logoet for afholdslogen N.I.O.G.T. Den unikke sten blev bevaret frem til 1996, men er efterfølgende desværre destrueret. Fotoet er tilsendt af Bjarne Hansen i Bramming i maj 2011. Bjarne Hansen er barnebarn af Jørgen og Lauras ældste søn Peter Dinnesen f. 1885.
Resten af historien kender vi næsten allerede. Vi véd fra
Dinnesens krønike, at Johannes’ far, Jørgen Jensen Dinnesen, er født den
13. marts 1861 i landsbyen Ørsted i Oksenvad sogn. Haderslev amt – og at
Jørgens forældre, og dermed Johannes’ bedsteforældre, er Lars Dynnesen født
1820 og Dorthea Jørgensdatter født 1816. Parret bliver gift i Oksenvad kirke
den 8. juli 1852.
En udskrift af anetavlen er god at have ved hånden: Farfar Johannes’ aner.
Johannes’ farfar, Lars Dynnesen.
En oversigt over anerne for farfar Johannes’ farfar Lars Dynnesen f. 1820 findes her: Lars Dynnesens aner.
Fra Dinnesens krønike ved vi, at Lars Dynnesens forældre er
Dynnes Larsen
født 1798 i Nørre Vejrup og Johanne Mogensdatter født 1794 i Aastrup. Dette
par er
det tredje af Johannes’ fire oldeforældrepar.
Klip fra Vejrup kirkebog 1820: 26. december døber indsidder Dynnes Larsen og
Johanne Mogensdatter i Nørre Vejrup sønnen Lars, født den 10. november 1820.
Den første af fadderne er pigen Kjersten Marie, afgangne Lars Dynnesens
datter. [Vejrup 1788-1824, opslag 121].
I forbindelse med Dinnesens krønike har jeg fundet Johanne Mogensdatter ved
folketællingen 1801 i nedenstående familie, men har hidtil forsømt at kigge
nærmere på Johannes forældre og deres baggrund. Det rådes der bod på i det
følgende.
Mere om parret Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter
kan læses her.
Johanne Mogensdatter af Terpling.
Ribe, Gørding, Aastrup, Aastrup, , , 42, FT-1801
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested
Mogens Jensen, 56, Gift, Husbond, Bonde og Gaardbeboer
Mette Larsdatter, 45, Gift, Hans Kone
Jens Mogensen, 20, Ugift, Deres søn
Karen Mogensdatter, 11, Ugift, Deres datter
Johanne Mogensdatter, 8, Ugift, Deres datter
Lars Mogensen, 4, Ugift, Deres søn
Anders Mogensen, 2, Ugift, Deres søn
Faderen er gårdmand – og Mogens Jensen født 1745 og Mette Larsdatter født
1756 er det femte af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. En afskrift af Aastrup sogns kirkebog i perioden fra 1692 til 1814
er tilgængelig via
horsboel.dk – og
med den er det uden videre muligt at
søge flere oplysninger om denne gren af slægten. Mogens og Mette bliver gift
i Aastrup kirke den 3. juli 1777:
1777 d. 3 jul. Mogens Jensen af Sønderskov i Føvling sogn og Mette Lasdatter
af Terpling, Las Nielsens ældste datter sammesteds. Forlovere: Eskild Madsen
Nørbølling og Nis Hansen Nørbølling. [Viede i Åstrup sogn 1692-1814 på
horsboel.dk]
Mit eget foto af Aastrup Kirke, maj 2009.
Mogens Jensen af Sønderskov.
Oplysningen om Mogens Jensens baggrund i Sønderskov i Føvling sogn giver et oplagt spor til at lede en generation længere tilbage. Mogens er et forholdsvis ualmindeligt drengenavn på dette tidspunkt i historien. Jeg åbner kirkebogen for Føvling sogn – som desværre er meget falmet og svær at læse på den relevante tid omkring 1745 og 1746. Jeg finkæmmer møjsommeligt optegnelserne – forfra og bagfra og tilbage igen – men finder ingen Mogens i årene 1744, 1745, 1746 eller 1747. Underligt. Måske er oplysningen om Føvling forkert, måske er Mogens i virkeligheden blevet døbt i et andet sogn...?
Jeg finder ’Sønderskov’ på et detaljeret kort over egnen og finder ud af, at andre kirker end lige præcis Føvling faktisk ligger nærmere dette sted ved Kongeåen, eksempelvis Malt og Folding. Jamen, hallo! Måske er angivelsen af Føvling en fejl, måske er Mogens’ hjemstavn i virkeligheden Folding...? Jeg åbner Foldings kirkebog, som faktisk starter i 1745, samme år som Mogens sandsynligvis er født, og ganske rigtigt, Mogens kommer fra Folding, ikke Føvling.
Jens Andersens søn Mogens Jensen bliver døbt i Folding den 26. december 1746. [Folding 1744-1787, opslag 11]
”Nye Kircke Dag Fer: 2 Nativ: Christi (= 2. juledag) blev Jens Andersens Søn i Nørbølling døbt i Folding
Kirke og kaldet Mogens”.
[Folding
1744-1787, opslag 11]. Jens
Andersen er yderligere en af Johannes’ 32 tiptip oldeforældre. Moderens navn
er som sædvanlig ikke nævnt.
Parret Mogens Jensen og Mette Larsdatter får i løbet af
perioden 1777 til 1797 i alt 10 børn, og i forbindelse med dåben af datteren
Ingeborg i 1779 får vi bekræftet ovenstående opdagelse, nemlig at Mogens
Jensen stammer fra Folding sogn.
1779 d. 24 maj blev Mogens Jensens hustru Mette Lasdatter af Terpling
forløst med en datter, som den 27 ejusdem blev af degnen efter præstens
ordre hjemmedøbt og kaldet Ingeborg, dåben confirmeret i kirken dom 4 p trin.
Faddere: barnets faster fra Nørbølling i Folding sogn bar det, Peder Munk,
Niels Lassen, Morten Nielsens og Niels Christensens hustruer alle af
Terpling.
Folding kirke fra juni 2008. Kirkens markante
og meget smukke beliggenhed – på en banke i
landskabet og omgivet af to gravhøje fra oldtiden – beviser, at dette
sted også før kristendommen har været helligt.
Optegnelsen i Aastrup kirkebog fortæller, at det er barnets faster fra
Nørbølling i Folding sogn, der bærer det – og barnets faster er jo Mogens’
søster – og dermed er tilknytningen til Nørbølling og Folding hævet over
enhver tvivl. Desværre er kirkebogen for Malt og Folding sogne i 1700-tallet
i en dårlig forfatning, og det er ikke umiddelbart muligt at finde navnet
på Mogens Jensens mor. Hun bliver nævnt blandt fadderne ved en række
dåbshandlinger i perioden 1745 til 1765, men hver gang blot som ’Jens
Andersens Hustru’, altså uden sit eget navn.
Jeg prøver at Google på ’Mogens Jensen Terpling’ og støder derved på en slægtshjemmeside på yourbeginnings.com, der hedder Meilandt, og som lister netop Mogens Jensen og Mette Larsdatter blandt familiens aner. Hvor min farfar Johannes og jeg nedstammer fra parrets datter Johanne Mogensdatter f. 1794, nedstammer denne familie fra Johannes storesøster Maren f. 1783.
Den nævnte hjemmeside findes ikke i 2019, men er nu afløst af Kaj Atzens anetavle på myheritage.dk. Slægtstræet bekræfter, at Mogens Jensens far er Jens Andersen og fortæller endvidere, at navnet på Jens Andersens hustru er Anne Nielsdatter. Hvordan og hvor, man har fundet frem til navnet, fremgår ikke. Jens Andersen og Anne Nielsdatter bosiddende i Nørbølling i Folding sogn er det niende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
Jens Andersen eller Anne Nielsdatter optræder ikke i folketællingen 1787 og må derfor være døde før dette tidspunkt. Jeg kigger efter dem i listen over døde i sognet, men desværre forgæves. Folding kirkebog er dårligt bevaret, og for perioden fra 1768 til 1787 mangler listen over begravede helt. Dette spor ender altså blindt. Jeg antager, at Jens Andersen og hustru begge er født omkring 1715-20 og er døde omkring 1780-85.
I oktober 2022 oplyser hjemmesiden gæbe-svendsen.dk, at parret Jens Andersen og Anne Nielsdatter i Folding sogn får følgende børn:
Mogens Jensen f. 1746 (d. 1821)
Birthe Maria Jensdatter f. 1748 (d. 1758)
Niels Jensen f. 1751 (d. 1752)
Niels Jensen f. 1753 (d. 1764)
Elise Jensdatter f. 1756 (d. ?)
Birgitte Marie Jensdatter f. 1759 (d. 1762)
Det er kun vores ane Mogens Jensen f. 1746 og måske søsteren Elise
(Else?) f. 1756, der lever, til de bliver voksne.
Mette Larsdatter af Aastrup.
Men tilbage til Mogens Jensens hustru, Mette Larsdatter. Da jeg opdager afskriften af Aastrup sogns kirkebog, er det fristende at gå denne gren af slægten efter i sømmene.
Johanne Mogensdatters dåb i 1794. [Aastrup 1748-1815, opslag 51]
Johanne Mogensdatter er født den 14. august 1794, og et klip fra kirkebogen ses ovenfor. Fra afskriften af kirkebogen citeres følgende: '1794 d. 14 aug. blev Mogens Jensens Hustru Mette Larsdatter i Terpling forløst med en Datter, som blev dom 9 a trin døbt i Aastrup kirke og kaldet Johanne. Faddere: Michel Thomsens Hustru i Vejsig Karen Mortensdatter bar Barnet, Karen Svenningsdatter i Terpling gik hos, Christen Kolbæk, Peder Munk begge af Terpling og Søren Mortensen af Præstegaarden'.
Fra registreringen af Johannes forældres bryllup i 1773 (se ovenfor) véd vi, at mens faderen Mogens Jensen er tilflytter til sognet, er moderen Mette Larsdatter barnefødt i Terpling, Aastrup sogn. Mogens og Mette bliver i løbet af perioden fra 1779 til 1799 forældre til en større børneflok, og vores ane Johanne er født som nummer otte af i alt ti søskende.
1) Jens Mogensen, født 1777, død 1777
2) Ingeborg Mogensdatter, født 1779
3) Jens Mogensen, født 1781, død 1862
4) Maren Mogensdatter, født 1784
5) Kirsten Mogensdatter, født 1786
6) Mette Marie Mogensdatter, født 1788
7) Karen Mogensdatter, født 1792
8) Johanne Mogensdatter, født 1794
9) Lars Mogensen, født 1797
10) Anders Mogensen, født 1799
Målebordskort fra midten af 1800-tallet over egnen omkring den lille
flække Terpling i Aastrup
sogn. Aastrup kirke ligger et stykke vej nord for Glejbjerg. De røde områder
på kortet er hedearealer. Klik på kortet for en se større udgave.
1756 d. 8 okt. blev Las Nielsens hustru i Terpling forløst med en datter,
døbt dom 17 p trin og kaldet Mette. Faddere: Anne Sørensdatter af ? bar det,
Kirsten Nielsdatter af Terpling, Niels Olufsen, Morten Christensen, Laurids
Pedersen alle af Åstrup.
Mette Larsdatter er født den 8. oktober 1756, og hendes far er Las Nielsen af Terpling.
På dette tidspunkt i historien nævnes navnet på moderen sjældent i
kirkebogen, hun registreres som regel kun som ”Las Nielsens hustru” eller
nogle gange ”Lars Nielsens hustru”, for det skifter en hel del i årenes løb,
om Mettes far bliver kaldt Las eller Lars. Faktisk skal vi helt frem til
året 1790, før der i kirkebogen bliver sat navn på Mettes mor.
Lars Nielsens hustru Maren Jensdatter bærer barnet ved en barnedåb i 1790. [Aastrup 1748-1815, opslag 47]
I forbindelsen med dåben af Jens Lassens datter Maren i januar 1790 nævnes det, at ”Lars Nielsens hustru Maren Jensdatter i Terpling bar barnet”. Barnefaderen Jens Lassen er Lars Nielsen og Maren Jensdatters søn Jens f. 1763. Blandt fadderne nævnes desuden Lars og Marens datter Mette Larsdatter og hendes mand Mogens Jensen, se klip fra kirkebogen ovenfor. Begge generationer bor i Terpling.
Lars Nielsen og Maren Jensdatter får i perioden 1753 til 1774 i alt ti børn, tre døtre og syv sønner. To af børnene dør som spæde. Vores ane Mette Larsdatter er nummer tre i børnerækken, og hun er Lars og Marens ældste datter.
Niels f. 1753
Niels f. 1755
Mette f. 1756
Jens f. 1759
Kirsten f. 1760
Jens f. 1763
Ingeborg f. 1765
Søren f. 1767
Hans f. 1771
Anders f. 1774
Giftermålet mellem Lars Nielsen og Maren Jensdatter er ikke opført i Aastrup sogns kirkebog, heller ikke Marens dåb – og vi må derfor konkludere, at hun stammer fra et af nabosognene.
Maren Jensdatter af Smørpøt mølle i Skads sogn.
Da jeg i januar 2019 googler på 'lars nielsen maren jensdatter terpling', er der en henvisning til en MyHeritage hjemmeside, som oplyser, at Maren Jensdatter er født den 30. januar 1731 i Skads sogn. Det stemmer med oplysninger i kirkebogen. Den 2. februar 1731 døber Jens Nielsen af Smørpøt mølle datteren Maren. [Skads-Jerne 1640-1747, opslag 142]
Skads kirke, Ribe Amt. april 2020. [Mit eget foto]
Hvis den nævnte datter er vores Maren Jensdatter, er hun formodentlig blevet gift med sin husbond Lars Nielsen i hjemsognet Skads, og det bliver bekræftet af kirkebogen. Lars Nielsen af Terpling og Maren Jensdatter i Smørpøt bliver trolovet den 27. oktober 1752 og gift i Skads kirke den 19. januar 1753. [Skads-Jerne 1748-1814, opslag 255]
Jens Nielsens datter Maren, som bliver døbt i Skads den 2. februar 1731 er altså med sikkerhed vores ane Maren Jensdatter.
Maren Jensdatters far Jens Nielsen af Smørpøt bliver trolovet med Mette Jensdatter af Knude den 5. november 1723. Parret bliver gift den 30. januar 1724. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 100] Navnet på Jens Nielsens hustru stemmer med oplysningerne på den nævnte MyHeritage hjemmeside – og Jens Nielsen f. 1700 og Mette Jensdatter f. 1700 er yderligere et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældre.
Jens Nielsen af Smørpøt bliver trolovet med Mette Jensdatter af Knude den 5. november 1723. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 100]
Jens Nielsen i Smørpøt mølle dør som 45-årig i 1745. Samme år dør en Niels Jensen i Smørpøt mølle 67 år gammel og en Maren Nielsdatter af Smørpøt mølle 71 år rammel. Niels Jensen og Maren Jensdatter er formodentlig Jens Nielsen forældre og dermed et af farfar Johannes 4xtip oldeforældrepar. Med hele tre dødsfald på møllen i samme år, må der være tale om en epidemi. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 256]
Jens Nielsens hustru Mette Jensdatter af Smørpøt Mølle bliver begravet som 59-årig fra Skads kirke den 20. november 1759. [Skads-Jerne 1748-1814, opslag 217]
Da jeg arbejder på dette afsnit, opdager jeg, at der på siden el-vis.dk findes en Afskrift af Skads kirkebog. Afskriften er til stor hjælp i det videre arbejde.
Smørpøt Mølle.
Møllerne nævnt i afsnittet ovenfor får mig til at tænke, det måske er muligt at lokalisere den pågældende Smørpøt mølle. Jeg kontakter Skads sognearkiv, som snart efter sender en kopi af de optegnelser, der findes i arkiverne. Der er ingen billeder af møllen, fordi den blev nedlagt i starten af 1800-tallet, men farfar Johannes' aner har i flere generationer sat deres præg på møllen.
Luftfoto af lokaliteten for Smørpøt mølle. [Krak.dk]
Smørpøt mølle har ligget, hvor vejen østpå fra Smørpøt efter et sving mod nord går over engen og et lille vandløb. Kort efter vandløbet drejer vejen i et 90 graders sving østpå mod Lunde Hovedvej, se luftfoto ovenfor.
Møllen er formodentlig grundlagt i starten af 1600-tallet samtidig med den herregård, som den tilhører, Sneumgaard. Møllen omtales i matriklen 1664, hvor den står for 5 tdr. hartkorn og giver 8 tdr. mel i landgilde. I 1683 – hvor Sneumgaard ejes af generalmajor Niels Rosenkrantz Schack – omtales møllen som følger:
"Denne en liden vandmølle bruges af Jens Andersen Møller, tilhører Sneumgaard. Samme mølle kan ej bruges om sommeren uden fra Mikkelsdag og til St. Mortens, og om vinteren kan den ej bruges uden lidt, når der er isbrud. Drives med et hjul og overfald". [Materiale fra Skads sognearkiv.]
I 1678 består besætningen af 1 fole, 2 køer, 3 får, 3 bistader og 1 svin.
Vandmølle med overfaldshjul, her Skovmøllen ved Moesgaard.
Jens Andersen Møller, som nævnes i teksten ovenfor, er farfar Johannes' 5xtip oldefar. Jens Andersen f. cirka 1640 er fæster af møllen fra cirka 1670 til 1696, hvor fæstet overtages af hans søn Niels Jensen f. 1678. Niels Jensen bliver omkring 1698 gift med Maren Nielsdatter f. 1674.
Niels Jensen Møller f. 1678 og Maren Nielsdatter f. 1674 er yderligere et af farfar Johannes' 4xtip oldeforældrepar. Vi kender fødeårene på parret fra optegnelserne i Skads kirkebog, da begge dør i 1745. Niels Jensen af Skørpøt mølle oplyses her at være 67 år og Maren Nielsdatter af Skørpøt mølle 71. [Afskrift af Skads kirkebog]
Godt et årti før Niels og Maren dør i 1745 er fæstet af møllen i 1729 overdraget til sønnen Jens Nielsen f. 1700. Jens Nielsen bliver i 1724 gift med Mette Jensdatter af Knude. Som nævnt i afsnittet ovenfor er Jens Nielsen f. 1700 og Mette Jensdatter f. 1700 et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældre.
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses her.
Mette Jensdatter f. 1700 er i følge hjemmesiden vnsa.dk datter af Jens Jensen af Knude (omkring 1649-1731) og Maren Hansdatter (1666-1719). Begge dødsår er registreret i Skads kirkebog. [Afskrift af Skads kirkebog]. Dette par er yderligere et af farfar Johannes' 4xtip oldeforældrepar.
Overskigt over Marens Jensdatters aner i Smørpøt mølle.
Jens Nielsen f. 1700, Niels Jensen f. 1678 og Jens Andersen f. 1640 er alle
møllere i Smørpøt.
Materialet fra Skads sognearkiv citerer et syn på Smørpøt mølle afholdt den 19. august 1729. Problemer med kværnstenene er løst ved kontakt til Sneumgaard, og selv om rendehjulet nok er årgammelt, kan det stadig 'være tjenlig i mange år'.
"Sluttelig bad Jens Nielsen Møller os om ved denne lejlighed at påagte hans iboende møllebygning, at hans gunstige husbond måtte forstå, at han uafladelig haver vedligeholdt den. Da kunne vi ikke andet gøre, eller skønne, at hus og bygning jo ere i god og tilbørlig stand og på mange steder endog meget fornyet og forbedret."
Også farfar Jonannes 3xtipoldefar Jens Nielsen Møller er en retskaffen mand. Han vedligeholder naturligvis sin møllebygning.
Skads kirke. [Mit eget foto fra januar 2008]
Jens Nielsen f. 1700 dør i 1745, altså samme år som begge hans forældre, og Smørpøt mølle er dermed hårdt ramt af sygdom dette år.
31 marts 1745 Jens Nielsen af Smørpøt mølle 45 år.
Dom 2. Pascha 1745 Elle Jensdatter Smørpøt 69 år.
Dom 2. Pascha 1745 Søren Thomsens søn Thomas 2 år.
20 maj 1745 Christen ? hustru i Solberg 23 år.
Dom Lætare 1745 Niels Nielsens hustru i Lunde 45 år.
Joh. Baptiste 1745 Hans Knudsens søn af Skads.
4. Trinit 1745 Niels Jensen af Smørpøt mølle 67 år.
4. Trinit. 1745 Christen Hansens hustru af Lunde.
5 Trinit. 1745 Dorthe Nielsdatter i Lunde 74 år.
Dom 7. Trinit. 1745 Maren Nielsdatter af Smørpøt mølle 71 år.
Jens Nielsens hustru Mette Jensdatter viderefører møllen, og snart overgår fæstet til parrets næstældste søn Jens Jensen, som er født i 1728. Jens bliver i 1756 gift med Anne Pedersdatter. Jens Jensen dør 59 år gammel i 1786, og ved folketællingen i 1787 registreres følgende husholdning i Smørpøt mølle.
Ribe, Skast, Skast, Smørpøt, Smørpøt Mølle, , FT-1787, C4166
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Ane Pedersdatter 60 Enke Husmoder Bonde og Mølleenke
Mette Jensdatter 26 Ugift Barn
Johanne Jensdatter 54 - Afg. Mands Søster
Smørpøtvej i landsbyen Skads, april 2020. [Mit eget foto].
Husfaderen er død, og da datteren Mette Jensdatter den 9. november 1787 bliver gift med Laust Pedersen overgår fæstet af møllen til den nye svigersøn, se folketællingen 1801 nedenfor.
Ribe, Skast, Skast, Smørpøtte Bye, , 3die Familie, FT-1801, B7787
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Laust Pedersen 48 Gift Mand Møller
Mette Jensdatter 40 Gift Hans Kone
Anne Marie Laustdatter 9 Ugift Deres Børn
Maren Laustdatter 7 Ugift Deres Børn
Anne Pedersdatter 72 Enke Konens Moder
Konens moder er 72 og bor på aftægt i familien – og Smørpøt mølle har på dette tidspunkt siden cirka 1670 været bestyret af samme slægt gennem fem generationer. Kort efter folketællingen 1801 bliver møllen nedlagt og afløst af andre møller på egnen, herunder Lunde mølle få hundrede meter nord for Smørpøt.
Da Jens Nielsen Møller f. 1700 dør som 45-årig i 1745, overtages fæstet af møllen som nævnt ovenfor af sønnen Jens Jensen f. 1728.
Døbefont og alter i Skads kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Jens Nielsen og Mette Nielsdatter får i perioden indtil 1741 i alt syv børn, som lever. Niels f. 1724, Jens f. 1728, Maren f. 1731, Johanne f. 1733, Margrethe f. 1735, Ingeborg f. 1738, Kirstine f. 1741 og Hans f. 1743.
Det er datteren Maren f. 1731, som er vores ane.
2. feb. født 30 jan. 1731 Jens Nielsens datter i Smørpøt mølle *Maren Jensdatter. Thomas Nielsens hustru af Grimstrup b. b. Niels Jørgensen Smørpøt, Svend Mortensen Lunde, Jens Andersen Smørpøt, Søren Frandsen Solberg, Hans Christensen ibid. Niels Nørgaards hustru i Lunde, Karen Thomasdatter Sadderup, Maren Nielsdatter Lunde, Inger Nielsdatter Smørpøt.
Maren Jensdatter af Smørpøt bliver trolovet med Lars Nielsen af Terpling den 27. oktober 1752 og gift i Skads kirke den 19. januar 1753. [Skads-Jerne 1748-1814, opslag 255]
Parret bosætter sig i Terpling i Aastrup sogn og er et af farfar Johannes' 2xtip oldeforældre, se anetavlen nedenfor.
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses her.
Lars Nielsen af Terpling.
Aastrup kirke i maj 2009. [Mit eget foto]
Af listen over begravede i Aastrup sogn i perioden fra 1692 til 1814 fremgår,
at aftægtsmanden Lars Nielsens hustru Maren Jensdatter dør i Terpling den 3.
september 1797 og bliver begravet ”dom 13 p trin” 67 år og 8 måneder gammel.
Som vi har set ovenfor. er Maren født i Smørpøt i 1731.
Ægtemanden Lars Nielsen ikke alene overlever
hustruen, han når inden sin
egen død i juni 1811 at blive gift yderligere tre gange – i
1798 med enken Maren Hansdatter (som dør i januar 1802 62 år gammel), i
oktober 1802 med enken Mette Jensdatter (som dør i april 1809 68 år gammel),
og i september 1809 med ”pigen Mette Pedersdatter fra Ilsted i Gørding sogn”.
Klip fra Aastrup kirkebog 1811: Den 9. juni døde aftægtsmanden Lars Nielsen
i Terpling og blev begravet (...)
gammel 77 aar og 8 maaneder og 2 dage. [Aastrup
1748-1815, opslag 86].
Men til slut må selv Lars give op, og han dør den 9. juni 1811, i følge
kirkebogen ”77 år og 8 måneder og 2 dage” gammel. I afskriften af kirkebogen
står navnet opført som Jens Nielsen, men det er forkert. I originalen
læser man tydeligt navnet Lars Nielsen, se illustrationen ovenfor. Med
parret Lars og Maren har vi navne på det tiende af Johannes’ 16 tiptip
oldeforældrepar – Lars Nielsen født 1733 og Maren Jensdatter født 1730.
Lars Nielsen er født og opvokset i flækken Terpling i Aastrup sogn, og også i hans tilfælde kan vi finde
yderligere et led længere tilbage i slægten, til farfar Johannes’ 3xtip
oldeforældre.
Lars Nielsen bliver døbt i Aastrup kirke den 18. oktober 1733. [Aastrup 1692-1778, opslag 64]
Ovenstående originalklip fra Aastrup kirkebog oversættes til følgende: '1733
D. 11 October blev Niels Sørensens Søn i
Terpling født, Dom 20 a Trinitate (= 18. oktober) døbt den 18 Ejusdem (=
samme måned) og kaldet Las. Faddere:
Kirsten Lauridsdatter af Alslev Sogn og By bar det, Jep Madsen Toft holt det
over, Johanne Lasdatter, Niels Jørgensen af Aastrup, Peder Nielsen mig
tjenende'. [Aastrup
1692-1778, opslag 64]
Lars er født den 11. oktober 1733, og i følge kirkebogen er han døbt
Las og ikke Lars. Hans far er Niels Sørensen i Terpling. Moderens navn er ikke nævnt – men ved en dåbshandling i 1755
fortælles, at ”Niels
Sørensens hustru Kirsten Larsdatter i Terpling bar det”. Dermed har vi navne
på begge forældre, Niels Sørensen og Kirsten Larsdatter.
Kirkebogen nævner fire børnefødsler for parret: Kirsten f. 1728, Søren f. 1730, Las f. 1733 og Søren f. 1739. Den første Søren dør som 7-årig i 1737, og navnet gives derefter videre til næstfødte drengebarn – der som Søren Nielsen viderefører faderens to navne i ombyttet rækkefølge.
Af listen over begravede i Aastrup sogn fremgår det, at Niels
Sørensen dør den 1. januar 1774 70 år gammel, og at Niels Sørensens hustru
Kirsten Lasdatter dør den 26. marts 1782 ”noget over 80 år gammel” – og
dermed kan vi sætte årstal på dette par, som er yderligere et af Johannes 32 3xtip
oldeforældrepar – Niels Sørensen født 1704 og Kirsten Larsdatter født 1700.
Ingen at de to er døbt i Aastrup kirke.
1794 d. 14 August blev Mogens Jensens hustru Mette Larsdatter i Terpling
forløst med en Datter, som blev Dom 9 a Trin døbt i Aastrup kirke og kaldet
Johanne. Faddere: Michel Thomsens Hustru i Vejsig Karen Mortensdatter bar
Barnet, Karen Svenningsdatter i Terpling gik hos, Christen Kolbæk, Peder
Munk begge af Terpling og Søren Mortensen af Præstegården. [Aastrup
1748-1815, opslag 51]
Dermed har vi gravet så dybt, det i denne omgang lader sig gøre, i anerne
for Johanne Mogensdatter, som bliver født den 14. august 1794, se klip fra
kirkebogen ovenfor. Johanne Mogensdatter bliver i
oktober 1819 gift med Dynnes Larsen af Nørre Vejrup. Det unge par får i
1820 sønnen Lars Dynnesen, som er Johannes’ farfar og min tipoldefar.
Vejrup kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter af Nørre Vejrup.
Johanne møder som 24-årig omkring 1818 den kun 21-årige Dynnes Larsen.
Dynnes er født i Nørre Vejrup, og parret bliver gift i Aastrup kirke den 15.
oktober 1819.
’Dynnes Larsen af Endrup Mølle, af Bonde Stand, 22 Aar gammel – og Johanne Mogens Datter Bonde Pige af Terpling, 24 Aar’ bliver gift i Aastrup kirke den 15. oktober 1819. [Aastrup viede 1815-1829, opslag 3]
Jeg besøger Aastrup kirke på en cykeltur fra Holsted og omkring Aastrup, Vejrup og Skads til Esbjerg i april måned 2020. Det er en lun forårsdag, og vinden er i øst, så jeg har medvind hele dagen.
Jeg har været ved kirken en gang tidligere - i maj 2009 - men dengang uden at se kirkens indre. Siden har jeg oplevet på andre ture, at det er en god idé at kontakte graveren i forvejen. Hvis hun er på arbejde, låser hun gerne kirken op.
Aastrup kirke er fra 1300-tallet, og en del af interiøret er meget gammelt. Altertavlen er fra 1610. og døbefonten af granit er formodentlig lige så gammel som kirken. To gelændere af træ i korbuen op mod alteret er forholdsvis nye og skæmmer det visuelle indtryk af kirkens indre.
Aastrup kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Da jeg besøger kirken den 22. april 2020, er der gået 200 år og seks måneder, siden Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter blev gift her den 15. oktober 1819.
Dynnes Larsen af Endrup Mølle er i følge kirkebogen 22 år gammel og 'af
Bondestand'. Johanne Mogensdatter af Terpling er 24 år og karakteriseres som
'Bonde Pige'.
Endrup mølle er en vandmølle tilknyttet herregården Endrupholm nogle få kilometer vest for Dynnes Larsens fødesogn Vejrup.
Endrup Mølle. Postkort fra cirka 1915.
Efter brylluppet bosætter parret sig i Nørre Vejrup, og her bliver sønnen Lars født året efter i 1820. '26. december 1820. Indsidder Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatters søn i Nørre Vejrup. Lars, født 10. november i 1820. Faddere: Kjersten Maria, afg. Lars Dynnesens datter.' [Vejrup 1788-1824, opslag 63] Sønnen Lars Dynnesen er dermed opkaldt efter sin farfar – som er død tre år tidligere. Mere herom nedenfor.
Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatters søn Lars Dynnesen født og døbt den 10. november 1820 bliver døbt i Vejrup kirke den 26. december 1820. [Vejrup 1788-1824, opslag 63]
Fadderne ved dåben af Lars Dynnesen den 26. december 1820 er følgende: Pigen Kjersten Marie afg. Lars Dynnesens Datter [= barnets faster] og Ane Lisbeth Gaaardmand Mads Nielsen [Møllers] Datter i N. Vejrup, Gmd. Jens Mogensen [= barnets morbror] i Terpling-Åstrup sogn, Indsidder Peder Hermansen og ungk. Jens Madsen [Møller] i N. Vejrup.
Vejrup kirke den 22. april 2020. Lars Dynnesen er døbt her i 1820, altså for 200 år siden. [Mit eget foto]
Kort efter dåben af sønnen Lars sker der det tragiske for den lille familie, at den unge nygifte og nybagte far Dynnes dør som kun 23-årig i 1821. Vi kender i første omgang ikke årsagen til dødsfaldet – om det skyldes sygdom eller måske en arbejdsulykke – men Dinnesen-slægten hænger i en tynd tråd i disse år. Vores ane Dynnes Larsen bliver kun 23 år gammel og når blot at blive far til et eneste barn, min tipoldefar Lars Dynnesen.
Efter jeg starter denne krønike i 2007, leder jeg flere gange efter registreringen af Dynnes Larsens død i Vejrup kirkebog, men uden resultat. Begravelsen er heller ikke opført i kirkebøgerne for nabosognene Aastrup, Holsted, Gørding, Bramming, Vester Nykirke, Aarre og Faaborg.
Det er først, da jeg i januar 2019 slår op i familysearch.org på navnet Dynnes Larsen f. 1898 og indtaster hans formodede dødsår 1821, at jeg får et hit. Dynnes Larsen er død i Garnisons sogn i København den 30. september 1821. Han er kort efter dåben af sønnen Lars blevet indkaldt til militærtjeneste i hovedstaden.
Dynnes Larsen dør af galdefeber i København den 30. september 1821. [Garnison 1819-1823, opslag 128]
Jeg er ikke ekspert i lægdsruller - men jeg finder Lars Dynesens Dynnes i Rulle No. 17 for Ribe Amt anno 1798 og efterfølgende til og med 1818. [Ribe amt lægdsrulle 17 1798, opslag 84], [Ribe amt lægdsrulle 17 1812, opslag 162], [Ribe amt lægdsrulle 17 1815, opslag 148], [Ribe amt lægdsrulle 17 1818, opslag 162]
I optegnelsen 1818 nævnes, at Dynnes er 'i Möllerlære i Nyekierke Sogn til Michels Dag 1822'. Han flyttes derfor fra Lægd No. 17 (Vejrup) til Lægd No. 37 (Vester Nykirke) i rullen for Ribe Amt, og her nævnes han i 1821 som følger: [Ribe amt lægdsrulle 37 1821, opslag 413]
F Lars Dynesen
E 124 110 Dynes
Nör Weirup 22 62¾ 1821
Jæg J J K fra 1 Julii.
Död efter Corpsets S(krivelse)
i hans Sted 8 – 47 – Sees 1822
J J K står for Jysk Jægerkorps, og Dynnes er i tjeneste ved dette regiment fra den 1. juli 1821. Tre måneder senere dør han den 30. september af galdefeber og bliver begravet den 1. oktober 1821 på kirkegården uden for Østerport, Garnisons kirkegård. Galdefeber er en smitsom sygdom, og det er formodentlig af denne grund, at Dynnes kommer i jorden allerede dagen efter, han er død.
Dynnes er 22 år gammel og underjæger (dvs. menig soldat) ved Jyske Jægerkorps, som har garnison på Kastellet. Meddelelsen om Dynnes' alt for tidlige død har været et chok for hustruen Johanne og den øvrige familie.
Mit eget foto fra Kastellet i København, april 2017.
Et af de helt store mysterier i denne krønike er hermed opklaret. Jeg har ledt forgæves efter registreringen af Dynnes Larsens død mange gange, og nu viser det sig, at han er død under militærtjeneste i København.
Mit eget foto fra Garnisons kirkegård i februar 2019. Dynnes Larsen er min tiptip-oldefar, og de to drenge til højre i billedet er Dynnes Larsens henholdsvis 3xtip og 4xtip oldebørn, Tobias og Gunnar Dinnesen.
Denne overraskende drejning af historien er endnu et eksempel på tilfældets mystik. Det er trist, at vores ane Dynnes Larsen dør som ganske ung den 20. september 1821, altså kort efter han fylder 23 år den 12. august. Men det er ikke kun trist.
Hvis ikke Dynnes var død under militærtjenesten i København, var sønnen Lars Dynnesen ikke vokset op i Darum og havde aldrig mødt den kvinde, han bliver gift med i 1852, Dorthea Jørgensdatter. Verden ville havde været anderledes, og jeg havde ikke skrevet disse linjer.
Mit eget foto af Darum kirke, november 2005.
Efter Dynnes' død i 1821 er Johanne Mogensdatter alene med sønnen Lars. Hun skaffer sig snart et arbejde og bosætter sig i Darum, sydvest for Aastrup og Vejrup sogne. Johanne nævnes blandt fadderne, da Dynnes Larsens storebror Niels Larsen i juni 1823 døber sønnen Dynnes Nielsen i Vejrup kirke. [Vejrup 1788-1824, opslag 65]
Enkekone Johanne Dynnesen født Mogensdatter er fadder ved svogeren Niels Lassens dåb af sønnen Dynnes i 1823. [Vejrup 1788-1824, side 73]
Johanne står da omtalt i kirkebogen som ’Enkekone Johanne Dynnesen fød Mogensdatter i Darum Præstegaard’. Hun er på dette tidspunkt enke, alenemor til Lars på 2½ år – og i tjeneste i Darum præstegård.
Dynnes Nielsen er født og hjemmedøbt den 11. maj 1823, og dåben bliver bekræftet i kirken den 29. juni. Navnene på fadderne er følgende: 'Enkekone Johanne Dynnesen fød Mogensdatter i Darum Præstegaard, Anna Johanne Nielsdatter i S. Weirup, Ungkarl Niels Lytken (?) i N. Weirup, Husmand Michel Christensen i N. Lourup, Aftægtsmand Mads Jensen i N. Weirup'. Sidstnævnte, aftægtsmand Mads Jensen i Nørre Vejrup, er barnemoderen Johanne Madsdatters far – hvilket også bekræftes af folketællingerne i 1787 og 1801.
Nemt har det garanteret ikke været for Johanne pludselig at stå alene med
både forældre- og forsørgeransvaret. Det er derfor ikke overraskende, at
hun allerede i 1823 bliver gift igen, nu med ’Ungkarl Peder Hansen af
Darum’. Datoen for brylluppet er den 18. oktober 1823. [Darum
viede 1813-1828, opslag 5]
Ungkarl Peder Hansen af Darum 38 år, Indsidder bliver gift i 1823 med
Enkekone Johanne Mogensdatter af Aastrup Sogn, 29 år.
[Darum
viede 1813-1828, opslag 5]
Desværre varer lykken for Johanne og lille Lars kun kort. Peder Hansen etablerer sig som husmand i Store Darum, og efter datteren Anne Katrine er født i 1824, bliver Johanne hurtigt gravid igen og føder den 14. august 1825 datteren Mette. Men her går det helt galt for den nystiftede familie.
Huusmand Peder Hansen Kudsk & afg. Hustru Johanne Mogensdatter i Storedarum døber datteren Mette Pedersdatter den 3. September 1825. [Darum fødte kvinder 1813-1828, opslag 10]
På grund af komplikationer i forbindelse med fødslen dør Johanne kun to uger senere og bliver begravet i Darum den 3. september, samme dag som datteren Mette bliver døbt. [Darum døde kvinder 1814-1828, opslag 4]
Johanne Mogensdatter bliver begravet fra Daum kirke den 3. september 1825 og datteren Mette Pedersdatter den 22. oktober 1825. [Darum døde k 1814-1828, opslag 4]
Johanne Mogensdatter og Peder Hansens datter Mette bliver døbt i Darum kirke samme dag, som hendes mor bliver begravet. Blandt fadderne ved dåben nævnes Hans Andersens hustru Karen Mogensdatter af Nøraa, Jens Mogensen af Aastrup, Peder Hermansen af Vejrup og Anders Mogensen af Aastrup – og det er udtryk for, at Johannes familie er kommet tilrejsende fra Nørre Vejrup og Aastrup for at tage afsked med den afdøde og give trøst til Peder Hansen, som nu er alenefar med tre små børn.
Anders og Jens Mogensen fra Aastrup er Johanne Mogensdatters brødre og Hans Andersens hustru Karen Mogensdatter er Johannes søster, jfr. afsnittet om Mogens Jensen af Sønderskov ovenfor.
Ribe, Gørding, Aastrup, Aastrup, , , 42, FT-1801
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden
Mogens Jensen, 56 , Gift, Husbond, Bonde og Gaardbeboer
Mette Larsdatter, 45 , Gift, Hans Kone
Jens Mogensen, 20 , Ugift, Deres søn
Karen Mogensdatter, 11 , Ugift, Deres datter
Johanne Mogensdatter, 8 , Ugift, Deres datter
Lars Mogensen, 4 , Ugift, Deres søn
Anders Mogensen, 2 , Ugift, Deres søn
Efter moderens død i 1825 har 5-årige Lars Dynnesen mistet begge sine
biologiske forældre.
Darum kirke.
Straks efter Johannes død forsætter ulykkerne med at ramme Peder Hansens familie. Den nyfødte Mette dør den 17. oktober og bliver begravet den 22. oktober kun seks uger efter sin mor.
På lidt længere sigt lykkes det Peder Hansen at finde en ny hustru, og to år efter Johannes død bliver han i oktober 1827 gift med Margrethe Jørgensdatter. [Darum viede 1813-1828, opslag 6]
Lars Dynnesen af Stordarum, søn af 'afg. Husmand Dynnes Larsen og Hustru Johanne Mogensdatter', bliver konfirmeret 14½ år gammel i 1835. 'Kundskaber og Opførsel Meget God'. [Darum konf. m 1829-1836, opslag 3]
Det er herefter som Peder Hansens og Margrethe Jørgensdatters stedsøn, at Lars Dynnesen vokser op.
Ribe, Gørding, Darum, Stordarum by Nørgrandlauget, Et Huus, 61, FT-1834, B1264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Hansen 50 Gift Daglejer
Margrethe Jørgensdatter 40 Gift hans Kone
Lars Dynnesen 14 Ugift Sted Søn
Anna Katrine Pedersdatter 10 Ugift deres Børn
Hans Pedersen 5 Ugift deres Børn
Johanne Pedersdatter 3 Ugift deres Børn
Alt tyder på, at Lars har haft det trygt og godt i Peder Hansens og Margrethe Jørgensdatters familie. Lars er ifølge folketællingerne og krigsdagbogen tæt knyttet til hjemmet i Store Darum, helt frem til han bosætter sig med Dorthea Jørgensdatter i Oksenvad i 1852.
Bødker Lars Dynnesen født den 10. november 1820 er registreret i afgangslisten for Grimstrup sogn den 27. april 1852 [Grimstrup 1850-1863, opslag 24] og Sypige Dorthea Jørgensdatter født den 5. april 1816 i Darum den 24. maj 1852 [Darum 1850-1862, opslag 37]. Målet for begge er 'Oxenvad Sogn', hvor parret bliver gift den 8. juli samme år.
Da Lars og Dortheas første søn bliver født i 1856, får han navnet Peter og er dermed opkaldt efter den far, Lars har kendt, siden hans mor gifter sig med Peder Hansen Kudsk i 1823. Lars er 3 år på dette tidspunkt og har ingen erindring om sin biologiske far, Dynnes Larsen, som dør i København, da sønnen kun er et år gammel.
Ribe, Gørding, Darum, Stordarum, Nørgrandelaug, Et Hus, 68, FT-1850,
C3396
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Hansen Kudsk 66 Gift Husmand og Daglejer Darum Sogn, Ribe Amt
Margrethe Jørgensdatter 56 Gift Hans Kone Darum Sogn, Ribe Amt
Lars Dynnesen 30 Ugift Stedsøn, fraværende i Krigstjeneste Veirup, Ribe Amt
Johanne Pedersen 19 Ugift Deres Datter Darum Sogn, Ribe Amt
Jørgen Pedersen 15 Ugift Deres Søn Darum Sogn, Ribe Amt
Af børnene har Anne Katrine f. 1824 samme mor som Lars, nemlig Johanne
Mogensdatter. Peder Hansen og Margrethe Jørgensdatters datter Johanne f.
1731 er opkaldt efter Peder Hansen afdøde
hustru Johanne Mogensdatter. Peder og Margrethe får yderligere et barn,
sønnen Jørgen f. 1835.
Bødker Lars Dynnesen født den 10/11 1820 afgår fra Grimstrup
mod Oxenvad Sogn den 27. april 1852. [Grimstrup
1850-1863, opslag 24]
Vejrup Kirke anno 1910. Her er mange af forfædrene på Johannes’ fædrene side
blevet døbt, konfirmeret,
gift og begravet.
Lars Dynesen af Nørre Vejrup.
Dynnes Larsens forældre er som tidligere nævnt Lars Dynesen og Mette Nielsdatter af Nørre Vejrup.
Klip fra Vejrup kirkebog 1798: Den 12. august døber Lars Dynesen og Mette
Nielsdatter deres søn Dynnes. [Vejrup
1788-1824, opslag 47].
Las Dynesens og Mette Nielsdatters søn i Nørre Vejrup Dynnes
er født i 1798 og bliver døbt i Vejrup kirke den 12. august.
Søren Hansens kone [= Birgitte Sørensdatter] i Sønder Vejrup bærer Dynnes til
dåben, og fadderne er Christen Hansen og Peder Ottosen af Nørre Vejrup,
Christian Lundholm af Vibæk, Niels Pedersens hustru [= Anna Sørensdatter] af Nørre Vejrup og Karen
Pedersdatter af Lokkisgaard. [Vejrup
1788-1824, opslag 47]
Mette Nielsdatter er Lars Dynesens anden hustru. Den første hustru, Anne Marie Jensdatter, dør i 1781 som 35-årig. [Vejrup 1734-1788, side 24]
Vejrups kirkebog er uden en liste over viede i perioden, men en 'Forloverprotokol for Gørding-Vejrup 1721-1798' findes i afskrift på vejrupsognearkiv.dk. Afskriften er desværre fejlbehæftet, men her ses i korrigeret udgave optegnelsen om Lars Dynesens trolovelse med Anne Marie Jensdatter.
At dende velagte unge Karl Las Dynesen af N. Veirup og den dydige og gudfrygtige Pige Anna Marie Jensdaatter ere hinanden ubeslegtede, ja aldeles intet deres forehavende Ægteskab i nogen maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Dannemænd, som sande Forlovere. Cop. d. 19. Sept. 1775.
N. Veirup d. 14. Febr. 1775. Niels Jensen L. Christensen
Lars og Anne Marie bliver gift trolovet den 14. februar 1775 og viet den 19. september. Parrets første barn er sønnen Jens født i december 1775.
Dom. 24 P. Trinit. Las Dynesens og Anne Marie Jensdatters Søn af N. Vejrup Jens døbt i Vejrup kirke. [Vejrup 1734-1788, side 18] 'Niels Hansens hustru Maren af S.Vejrup (= barnets moster Maren Jensdatter af N.Vejrup) bar barnet, fad: Else Jens Pedersens i N.Vejrup, Johanne Svendsdatter i S.Vejrup, Christen Hansen (= moderens svoger), Otto Ibsen i N.Vejrup, Niels Christiansen Lundholm i Vibæk
Sjovt nok er netop denne optegnelse allerførste gang i kirkebogens 100-årige historie, at præsten nævner begge forældrenes navne, altså i dette tilfælde både Lars Dynesen og Anne Marie Jensdatter. Den nye skrivemåde med navnene på begge forældre er herefter normen. [Vejrup 1733-1788, opslag 65]
Parret får 5 børn sammen: 1) Jens f. 1775, 2) Inger Kirstine f. 1777, 3) Anne f. 1779, 4) Peder f. 1780, 5) Anne f. 1781. Anne Marie Jensdatter dør som nævnt i 1781 kun 35 år gammel.
Som det fremgår af kirkebogen, er Lars Dynesen hårdt ramt af dødsfald i 1781 og 1782. Lars Dynesen står opført som Lauritz Dynesen, formodentlig fordi en ny præst har startproblemer med sognebørnenes navne.
Døde i Vejrup sogn 1781-1782. [Vejrup 1734-1788, side 24]
Af listen fremgår følgende:
- Sønnen Peder dør i december 1780
- Hustruen Anne Marie Jensdatter i maj 1781
- Datteren Anne i november 1781
- Unavngivet søn i oktober 1782
Der gennemføres efter hustruens Anne Maries død et skifte, påbegyndt den 13.6.1781 og med auktion den 2.7.1781, senere genoptaget og afsluttet den 27.3.1782. [oplysninger tilsendt af slægtsforsker Bent Schmidt i 2012] Afdøde Anne Marie Jensdatter efterlader sig 3 børn: 1) Jens Lassen 6 år, 2) Inger Kirstine Lasdatter 4 år, 3) Anne Lasdatter 9 uger. De umyndige børns tilsynsværge er deres moders søstres mænd som nærmeste pårørende, Christen Hansen af N. Vejrup og Niels Hansen af S. Vejrup. Gården har på dette tidspunkt følgende kreaturer:
-1 sort hoppe 12 år, 7rdl.
-1 skimlet hoppe 10 år, 8rdl.
-1 sort hjelmet ko 5rdl. 2mk.
-2 sort hjelmet køer 12 rdl.
-2 grå brogede stude 10rdl.
-2 sort brogede stude 12rdl.
-1 kalv 1rdl.
-6 får med lam 3rdl. 2mk.
-1 galt svin 4rdl.
Maleri af Jørgen Dinnesen, 1918. Jørgen Dinnesen er Lars Dynesens oldebarn.
Efter hustruens død er Lars Dynesen
alenefar med tre små børn. Kort efter bliver Lars gift med Mette
Nielsdatter. Trolovelsen og vielsen ses i forloverprotokollen for Gørding-Vejrup 1721-1798.
At Enke-Manden Lars Dynesen af N. Veirup og dend Gudfrygtige Pige Mette
Niels Datter ibid ere hinanden ubeslægtede og ubesvogrede, ja aldeles intet
er, som deres forehavende Ægteskab i nogen Maade kand være hinderlig,
godsige vi underskrevne tvende Danne-Mænd, som sande Forlovere. Cop. d. 26.
Oct. 1781.
N. Veirup d. 4. Oct. 1781. Niels Hansen, Christen Hansen.
[Forloverprotokol
for Gørding-Vejrup 1721-1798].
Vielsen finder sted den 26. oktober 1781 – og den 22. september 1782 bliver parrets førstefødte, en søn med navnet Dionysius, døbt og registreret således i kirkebogen: ”Lars Dynesen og Mette Nielsdatters søn af Nørre Vejrup, Dionysius. Peder Pedersens hustru [= Elisabeth Jensdatter] i Lykkegård bar det, Søren Hansen og Mathias Pedersen i S.Vejrup, Jes Nielsen [= barnets morbror] i N.Vejrup, Christian [Nielsen] Lundholms kone [= faderens faster Maren Pedersdatter] i Vibæk, Morten Christensen i N.Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 28] Sønnen dør kun 5 uger gammel samme år.
Dionysius er et overraskende valg. Navnet har græsk-romersk oprindelse og er meget usædvanligt for bondesamfundet Vejrup i Vestjylland i 1780’erne. Jeg gætter på, at Lars Dynesens familie er klar over, at den lille søn født i 1782 ikke vil overleve. I den slags situationer – hvor det stadig er vigtigt, at barnet for at komme ind i Guds rige når at blive døbt – vælger forældrene nogle gange efter gammel skik et navn, som man ikke ville bruge til ”et barn, der skal leve”.
Lars Dynesen og Mette Nielsdatters søn Dionysius bliver døbt i Vejrup kirke den 17. søndag efter
Trinitatis (=23. september) i 1782. [Vejrup 1733-1788, opslag 28]
Det er sandsynligvis præsten, som med sin lærde baggrund og viden om den kristne historie på den ene side og kendskabet til Dynesen-familien på den anden har foreslået netop Dionysius. Dels er det et helgennavn, dels er de danske drengenavne Dynes og Dines faktisk afledt af det græske Dionysius. Men usædvanligt er det, og familie og venner i Vejrup undrer sig nok, da de får at vide, hvad barnet skal hedde. Dionysius Larsen.
Vejrup kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Lars’ første kone, Anne Marie Knudsdatter, føder i perioden 1774 til 1781 5 børn – og hans anden kone, Mette Nielsdatter, får i perioden 1782 til 1800 13 børn.
1. Dionysius f. 1782 (d. 1782)
2. Anne Marie f. 1783 (d. 1783)
3. Dødfødt pige d. 1784
4. Niels f. 1786 (g. 1811 med Johanne Madsdatter, d. 1840 Holsted)
5. Kirsten f. 1787 (d. 1787)
6. Dynnes f. 1789 (d. 1789)
7. Anne Maria f. 1790 (d. 1790)
8. Dødfødt pige d. 1791
9. Dødfødt pige d. 1793
10. Dødfødt dreng d. 1795
11. Peder f. 1796 (d. 1796)
12. Dynnes f. 1798 (vores ane)
13. Kirsten Maria f. 1800 (g. 1823 med Michel Hansen, g. 1840 med Morten Nielsen, d. efter 1850)
Mange af børnene dør som spæde, og fra det første ægteskab er det kun Inger Kierstine Larsdatter f. 1777, der lever, til hun bliver voksen. Sønnen Jens f. 1775 dør i Vejrup 1789 13½ år gammel. Fra ægteskabet med Mette Nielsdatter lever kun Niels Larsen f. 1786, Dynnes Larsen f. 1798 og Kiesten Marie Larsdatter f. 1800, til de bliver voksne. Kun 4 ud af i alt 18 overlever barndommen.
Her ses familien i folketællingen 1787. Las Dynesens husholdning er familie nr. 10 i Nørre Vejrup. I alt bor der 205 personer i Vejrup sogn i 1787. [FT 1787 Vejrup, opslag 3]
Lars Dynesen 38 Gift Husbond Bonde og Gaardmand - han i 2den
Mette Nielsdatter 30 Gift Madmoder - hun i 1ste Ægteskab
Jens Larsen 12 Ugift Hans barn af 1 Ægteskab
Inger Larsdatter 10 Ugift Hans barn af 1 Ægteskab
Niels Larsen 1 Ugift Deres barn
Dynes Pedersen 70 Enkemand Husbondens fader Indsidder
Lars Dynesens far Dynes Pedersen, som er 70 Aar og Enkemand efter 1ste Ægteskab, bor som Indsidder på aftægt i familien.
Dynnes Larsen bliver konfirmeret i Vejrup i 1813. [Vejrup konf m 1813-1825, opslag 1]
I Nørre Vejrup vokser sønnen Dynnes op i det første årti af 1800-tallet og bliver konfirmeret i Vejrup Kirke i 1813. I kirkebogen er i den anledning noteret følgende: ”Dynnes Larsen i Nørre Vejrup. Forældre: Aftægtsmand Lars Dynnesen og Mette Nielsdatter i Nørre Vejrup. Døbt: 12. august 1798. Dom angående kundskab og opførsel: Begge dele god.” [Vejrup 1812-1826, opslag 16]
Nedenfor ses familien ved folketællingen i 1801. [FT 1801 Vejrup, opslag 10]
Lars Dynesen 51 Huusbonde gift anden gang Bonde og Gaardbeboer
Mette Nielsdatter 45 hans Kone gift første gang
Niels Larsen 16 Ugift Deres Børn
Dynnes Larsen 3 Ugift Deres Børn
Kiesten Marie Larsdatter 1 Ugift Deres Børn
Efterfølgende går Lars på aftægt og afhænder gården til sønnen Niels i 1811. Senere fortæller kirkebogen, at Lars dør den 14. december og bliver begravet den 21. december 1817. ”Las Dynnesen. Aftægtsmand i Nørre Vejrup. 66 år”, noterer præsten i listen over døde i sognet. [Vejrup døde mænd 1813-1826, opslag 1]
Lars Dynnesen, Aftægtsmand i Nørre Weirup, 66 Aar, dør den 14. december 1817 og bliver begravet fra Vejrup kirke den 21. december 1817. [Vejrup døde mænd 1813-1826, opslag 1]
Vejrup sogn har en kirkebog med lister over konfirmerede i perioden 1808-1813. Samme kirkebog har en liste over kommunikanter (nadvergæster) i Gørding og Vejrup kirker fra 1808-1819. Her optræder somme tider Dynesen-familien, ofte repræsenteret af 'Las Dynesens Hustru', altså Mette Nielsdatter.
I april 1818, altså 4 måneder efter Lars Dynesens død, ses sønnen Dynnes Larsen og enken Mette Nielsdatter blandt kommunikanterne i Vejrup kirke.
Klip fra listen over 'Kommunikanter i Weirup Kirke den 30te April 1818.
Her ses Dynnes Larsen og (nederst) Lars Dynnesens Enke.
[Sdr. Gørding Vejrup Konfirmerede 1808-1813, side 31]
Mette Nielsdatter af Nørre Vejrup.
Klip fra Vejrup kirkebog 1756: Niels Jessens datter af Nørre Vejrup, Mette,
bliver døbt i Vejrup kirke. Det er Thomas Davidsens hustru Maren af Høe, som
bærer barnet. [Vejrup
1733-1788, opslag 10].
Mette Nielsdatter er født i 1756 som datter af Niels Jessen
og Kirsten Hansdatter
i Nørre Vejrup. Den fulde tekst i optegnelsen er følgende: Niels Jessens
Datter af N.Vejrup, Mette. Thomas Davidsens hustru Maren [Madsdatter] af
Sønderhøe-Bramminge sogn bar barnet. Fad: Christen Lundholms hustru Maren [=
Christian Nielsen Lundholms hustru Maren Pedersdatter] af N.Vejrup, Anne
Else Jensdatter fra Lovrup-Gørding sogn, Mads Nielsen i N.Vejrup, Jeppe
Jacobsen og Jes Svendsen i S.Vejrup.
Mette er fem år yngre end ægtemanden Lars Dynesen. Vi finder begge
hendes forældre i denne husstand i Nørre Vejrup ved folketællingen 1787.
Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , 16.Fam, FT-1787, C1729
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jessen 56 Gift Mand Bonde og Husmand
Kirsten Hansdatter 58 Gift Kone
Faderen Niels Jessen er bonde og husmand og født omkring 1730, moderen
Kirsten Hansdatter er født omkring 1728. Niels Jessen og
Kirsten Hansdatter
er det tolvte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældre. Parret bliver gift
i Vejrup kirke den 10. oktober 1755, se følgende klip fra
forloverprotokollen i Vejrup sognearkiv:
At Niels Jepsen af N. Veirup og Kirsten Hansdaatter af Varhoe ere hinanden ubeslegtede og ubesvogrede, ja aldeles intet deres forehavende Ægteskab i nogen maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Dannemænd, som sande Forlovere. Cop. D. 10. Oct. 1755.
N.Veirup d. 31. Mart. 1755 / Svend Christensen Niels Andersen
Jeg har i november 2012 af en slægtsforsker i Esbjerg, Bent Schmidt, fået tilsendt et utroligt fyldigt materiale om blandt andet de ældste rødder for Dinnesen-slægten – og Bent Schmidt fortæller, at Niels Jessens forældre er Jes Thygesen og hustruen Mette Ndatter. Der er ingen årstal eller nærmere detaljer om dette par, dog nævner Bent, at ’Jes Thygesen fra Ribe’ den 20. september 1727 overtager fæstet på en gård i Nørre Vejrup, som hidtil har tilhørt husstanden for en af de ældste Dynesen-døtre, Woldborg Dynesdatter.
Bent Schmidt tilføjer, at Woldborg antagelig bliver boende på gården som aftægtskone, ’jævnfør Grimstrup sogns kirkebog 29.9.1735 stadigvæk i N. Vejrup hos Jes Tygesen’. [materiale fra Bent Schmidt, 2012] Parret Jes Thygesen og hustru Mette Ndatter er et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
Niels Jessens hustru Kisten Hansdatter stammer i følge forloverprotokollen fra Varho i Gørding sogn. Hun er i følge Bent Schmidt født i Holsted og døbt i Holsted kirke den 19. februar 1730. [Holsted 1703-1758, opslag 54] Hendes forældre er Hans Nielsen f. 1698 og Karen Thomasdatter f. 1702, han nævnes at være af Starup sogn, hun enke af S. Holsted.
Den 9. søndag efter Trinitatis 1729 (= den 14. august) bliver Hans Nielsen og enken Karen Thomasdatter
gift i Holsted kirke. [Holsted 1703-1758, opslag 114 og 129]
Hans Nielsen og Karen Thomasdatter bliver trolovet den 6. april 1729 og gift i Holsted kirke den 14. august 1729. [Holsted 1703-1758, opslag 114 og 129] Efterfølgende forlader parret sognet og bosætter sig omkring 1735 i Sønder Vejrup. Hans Nielsen dør som 62-årig i 1760, Karen Thomasdatter som 64-årig i 1766. Dette par er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
Niels Jessen og Kirsten Hansdatter er som nævnt det tolvte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældre. Ved folketællingen i 1801 bor parret på aftægt hos sønnen Jes, stadig i Nørre Vejrup.
Ribe, Gørding, Vejrup, Nør. Vejrup, , 11. fam, FT-1801, B9153
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jes Nielsen 41 Gift Mand Huusmand med jord, har Formue
Johanne Sørensdatter 45 Gift hans Kone
Søren Jessen 7 Ugift Deres Børn
Niels Jessen 4 Ugift Deres Børn
Niels Jessen 73 Gift Mandens Forældre For aftægt af Sønnen
Kiesten Hansdatter 77 Gift Mandens Forældre
Det er Niels Jessen og Kirsten Hansdatters datter Mette Nielsdatter f. 1756, som er vores ane. Som tidligere nævnt dør Mette Nielsdatters mand Lars Dynesen den 14. december 1817. [Vejrup døde mænd 1813-1826, opslag 1]
Enken Mette Nielsdatter kommer på aftægt hos datteren Kiersten Marie Larsdatter f. 1800, som bliver gift med Mikkel Hansen f. 1791 og bosætter sig i Nørre Lourup i Sønder Gørding sogn. Parret får børnene Hans f. 1824, Lars f. 1826, Jens f. 1830, Dynnes f. 1833, Anne Marie f. 1836 og Mette f. 1838.
Mette Nielsdatter dør den 30. januar 1824 og registreres i kirkebogen som 'Mette Niels D., Aftægtsenke i Nørre Lourup, 71 Aar'. [Sønder Gørding døde kvinder 1812-1826, opslag 4]
Mette Nielsdatter dør den 30. januar 1824 og registreres i kirkebogen som 'Mette Niels D., Aftægtsenke i Nørre Lourup, 71 Aar'. [Sønder Gørding døde kvinder 1812-1826, opslag 4]
Datteren Kirsten Marie Larsdatter ses med manden Michel Hansen og børnene i denne familie ved folketællingen 1834. Også her bringes Dynnes-navnet videre i historien.
Ribe, Gørding, Gørding, Nørre Lourup, Et Huus, 21, FT-1834, B8609
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Michel Hansen 43 Gift Gaardmand, lever af sin jordlod !!
Kirsten Marie Larsen 35 Gift Hans Kone
Hans Larsen Michelsen 10 Ugift Deres Børn
Lars Michelsen 7 Ugift Deres Børn
Jens Michelsen 4 Ugift Deres Børn
Dynnes Michelsen 1 Ugift Deres Børn
Gørding kirke.
Dynes Pedersen og Inger Larsdatter af Nørre Vejrup.
Klip fra Vejrup kirkebog 1751: Dynes Pedersens søn i N. Vejrup
Las (senere kaldet Lars)
bliver døbt i Vejrup kirke. [Vejrup
1733-1788, opslag 8].
Lars Dynesen er født i Vejrup i 1751 og bliver døbt i kirken den 15. marts. Hans far er Dynes Pedersen, som ifølge Vejrup kirkebog er født i 1717.
Teksten ved dåben af Las i 1751 lyder som følger: "Dynes Pedersens søn i
N. Vejrup Las. Edel Jenskone [= Edel Marie Andersdatter] af Lykkesgård bar
det. Fad: Anna Madskone [= Anne Andersdatter gift med med Mads Nielsen] af
N.Vejrup, Karen Sørensdatter og Søren Christensen i S.Vejrup, Jens Hermansen
i Lykkesgård, Niels Hansen i S.Vejrup".
Dynes Pedersen bliver omkring 1740 gift med Inger Larsdatter f. 1707, og parret får i løbet af 1740’erne tre børn, der alle dør som små. Peder Dynesen født 1742 dør som to-årig i 1744, Else Dynesdatter født i 1744 dør som tre-årig i 1747, og den tredje er en dødfødt datter i 1745.
1. Peder Dynesen f. 1742 (d. 1724)
2. Else Dynesdatter f. 1744 (d. 1747)
3. Dødfødt datter d. 1745
4. Las Dynesen f. 1751 (vores ane)
Parrets fjerde og sidste barn er sønnen Lars Dynesen, der bliver født i 1751, hvor moderen – Ingrid Larsdatter – er cirka 43. Lars er vores ane. Han overlever heldigvis. [Vejrup 1733-1788, opslag 8]
Fortegnelsen over vielser mangler i Vejrups kirkebog i en lang periode i 1700-tallet – men der findes en afskrift af ”Forloverprotokol for Gørding-Vejrup” i perioden 1721-1798. [se vejrupsognearkiv.dk] Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er sandsynligvis blevet gift omkring 1740, men parret er ikke nævnt i forloverprotokollen, og vielsen må derfor have fundet sted i et af nabosognene.
Det fulde navn på Dynes Pedersens hustru – Inger Larsdatter – er indskrevet i Vejrup kirkebog, da Inger dør som 68-årig i 1776. [Vejrup 1733-1778, opslag 24]
’Dynes Pedersens Hustru Inger Larsdatter af N. Weirup’ dør som 68-årig i marts 1775 [Vejrup 1733-1778, opslag 24], det vil sige hun er født i 1707 og er dermed ti år ældre end Dynes. Familysearch.org nævner, at Inger er født i Vejrup cirka 1708, men det er ikke korrekt. Inger er ikke døbt i hverken Vejrup eller Gørding kirker.
Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er formodentlig blevet gift omkring 1740-41, og hvis det lykkes at finde hvilken kirke, har vi sikkert også fundet Ingers fødesogn. Vi ved, at hendes far hedder Lars, og ud fra navnet på datteren f. 1744 er det et sandsynligt gæt, at moderens navn er Else.
Ud over Family Search og Ancestry har jeg forsøgt at spore Inger Larsdatter via Google, men der er ingen hjælp at hente hos andre slægtsforskere. Det hænger blandt andet sammen med, at kun et af parrets børn vokser op og bliver voksen, nemlig vores ane Lars Dynesen. Der er derfor kun én linje af efterkommere efter Dynes Pedersen og Inger Larsdatter. Jeg har også kigget i copulationslisterne i kirkebøgerne for mange af nabosognene, men i januar 2016 stadig uden resultat.
Dynes Pedersen dør som 80-årig i 1797. Kirkebogen nævner, at han 'druknede i Haadde Aa'. [Vejrup 1788-1824, side 96] Det er en lakonisk sætning, der måske dækker over en dramatisk historie. HVis alderen er korrekt, er Dynes født omkring 1717.
Dynes Pedersen bliver begravet fra Vejrup kirke den 6. søndag efter Trinitatis i 1797, det vil sige den 23. juli. [Vejrup 1788-1824, side 96]
Dynes Pedersen og
Inger Larsdatter er det ellevte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
Vejrup kirke anno 2005 [mit eget foto].
Peder Dynesen af Nørre Vejrup.
Klip fra Vejrup kirkebog 1717: ”Døbt Peder Dynesens barn af Nørre Wejrup kaldet Dynes. Fad: Michel Dynesen i N. Vejrup, Jens Uhre i S. Vejrup, Niels Jensen i Lykkesgaard, Ellen Madskone i N. Vejrup, Niels Borres datter Kirsten. Karen Niels Dynesens af N. Vejrup bar barnet”. [Vejrup 1709-1722, opslag 18].
Ud fra ovenstående oplysninger om Lars Dynesen og hans far Dynes Pedersen f. 1717 slår jeg op i kirkebogen for Sdr. Gørding og Vejrup sogne – og i fortegnelsen over døbte finder jeg i året 1717: ”Dom.: 23 á Trin: Døbt Peder Dynesens barn af Nør:Weirup kaldet Dynes”. [Vejrup 1709-1722, opslag 18]. Den 23. søndag efter Trinitatis er i året 1717 den 31. oktober.
Som nævnt ovenfor har i november 2012 af en slægtsforsker i Esbjerg, Bent Schmidt, fået tilsendt et utroligt fyldigt materiale om blandt andet de ældste rødder for Dinnesen-slægten, og mange detaljer i disse afsnit af krøniken er hentet direkte fra dette materiale. Blandt andet har Bent Schmidt transskriberet og kommenteret alle relevante kirkebogsoptegnelser.
Dom.: 23 á Trin: Døbt Peder Dynesens barn af Nør:Weirup kaldet Dynes. Fad: Michel Dynesen = [barnets farbror] i N.Vejrup, Jens Uhre i S.Vejrup = [Jens Jørgensen Uhre af S.Vejrup gift d. 6/6 1717 i Vejrup kirke med Peder Dynesen den ældres datter Maren Pedersdatter], Niels Jensen i Lykkesgård, Ellen Madskone i N.Vejrup, Niels [Sørensen] Borres datter Kirsten = [af Anneksgården]. Karen [Pedersdatter] Niels Dynesens af N.Vejrup bar barnet.
Teksten nævner altså fadderne og hvem, der bærer barnet – men ikke navnet på moderen. Flere af personerne er Peder Dynesens nære slægtninge.
Vejrup kirkes døbefont og alter, april 2020. [Mit eget foto].
Dynes Pedersens far er Peder Dynesen – og vi har dermed fundet endnu et eksempel på, at fornavn og efternavn vendes rundt fra genereration til generation. Peder Dynesen f. 16?? -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820.
Peder bliver gift omkring 1710. Vielsen er ikke registreret i Vejrup kirkebog, men af forskellige dåbsoptegnelser i samme kirkebog fremgår, at navnet på hustruen er Kirsten. Hun omtales ikke med sit eget efternavn, men altid som ’Kirsten Peder Dynesen’.
Ved en dåbshandling i Vejrup kirke i 1718 er det Kirsten Peder Dynesöns af N. W., der bærer barnet. Blandt fadderne nævnes Niels Dynesön og Michel Dynesön. [Vejrup 1709-1722, opslag 18]
Nærlæsning af kirkebogens optegnelse i forbindelse med dåben af Peder og Kirstens første barn, datteren Maren Pedersdatter i 1712 fortæller følgende: ”[Navn ulæseligt] af Gilbjerg bar barnet. Fad: Jens Søegaard, Eske Dynesen af Endrup Mølle, Niels Gamstes, Maren Bertels og Anne Niels Dynesens i N. Vejrup” [Vejrup 1676-1720, opslag 92]
En ny affotografering af Vejrups ældste kirkebøger i 2024 afslører, at det ulæselige navn på kvinden, der bærer barnet, formodentlig er 'J. Søegaards', alstå Jens Søegaards hustru. Affotograferingen er lavet på Rigsarkivet i Viborg den 20. august 2024, og fotografen er mig. Jeg er fra marts 2024 frivillig fotograf på Rigsarkivet i Viborg og har affotograferet en række enesteminesterialbøger, herunder Vejrup fra 1676 til 1814.
Desværre er skriften på den pågældende side meget svag, og det kræver ekstra kontrast i Photoshop at gøre teksten nogenlunde læselig.
Dom: 3 Advent: Peder Dyniss barn i Nör W. Maren. J. Söegaards af Gilbjerg bar barnet. Fad: Jens Söegaard, Eske Dynesen af Endrup Mölle, Niels Gamstes, Maren Bertels og Anne Niels Dynesens i Nör. Weirup. Barnets Navn Maren. [Vejrup 1676- 1716, opslag xx]
Gilbjerg er en lokalitet i Hejnsvig sogn 15-20 kilometer nordøst for Vejrup, og et opslag i dette sogns kirkebog bekræfter, at Kirsten stammer herfra. Hun og Peder Dynesen bliver trolovet i 1711 – ”Peder Dinysön med Jens Sögaards datter, til Vejrup”, står der i kirkebogen. [Hejnsvig 1692-1769, opslag 102] Teksten er vanskelig at læse. Præsten ved Grindsted og Hejnsvig sogne Jens Pedersen Murer har en skrækkelig skrift.
Hejnsvig kirkebog 1711. Peder Dynesen bliver trolovet og gift med Jens Søegaards datter,
Kirsten Jensdatter.
Parret bliver gift i Hejnsvig kirke den 13.9.1711, og i kirkebogen noteres følgende: 'Dom 15 Trinitatis (= 13. september) Peder Dinysön af Vejrup med Kirsten Jensdatter af Søegaard'. [Hejnsvig 1692-1769, opslag 113] Kirstens fulde navn er altså Kirsten Jensdatter, og hun er datter af Jens Nielsen Søegaard, der jo også nævnes blandt fadderne ved dåben af Maren ovenfor. [Sporingen af Kirstens baggrund i Hejnsvig udført af Bent Schmidt, 2012].
Peder Dynesen f. 1682 og Kirsten Jensdatter f.
1691 er yderligere et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældrepar.
Kirsten Jensdatter af Søgaard i Hejnsvig sogn.
Ovennævnte Bent Schmidt har som nævnt sporet Kirsten til Hejnsvig sogn, hvor hun er født i 1691. Kirstens fulde navn er Kirsten Jensdatter, og hun er datter af Jens Nielsen Søegaard født cirka 1667 i Hejnsvig sogn og Anne Jepsdatter født cirka 1667 i V. Starup sogn. Dette par er et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældre. [oplysninger fra Bent Schmidt,]
Kirsten Jensdatters forældre Jens Søegaard og Anne Jepsdatter er via Kirstens lillebror Anders Jensen f. 1696 blandt nævnte Bent Schmidts egne aner – og Bent kan også oplyse navnene på dette pars forældre, henholdsvis Niels Søegaard 1618-1696 og Anna Villadsdatter 1619-1703 og Jep Pedersen 1615- 1685 og Anne Joensdatter 1626-1695. Nu er vi meget langt tilbage i slægten. Disse to par er blandt farfar Johannes’ 128 5xtip oldeforældre...
Jep Pedersen f. cirka 1615 har ved matriklerne i 1664 og 1681 en gård i Skovsende i Vester Starup sogn – og i 1681 er han blevet selvejer:
Matriklen 1664 – Skovsende-V. Starup sogn – Kongl. Majst. tjenende
Jep Pedersen og Peder Jensen – en gård
Hartkorn: 5tdr. 0skpr. 3fjdk. 2alb.
Landgilde: 1ørte rug, 1fjd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 4mk. gæsteri.
Matriklen 1681 – Skovsende-V. Starup sogn – Kongl. Majst. øde Gods
Jep Pedersen – en selvejergård
Hartkorn: 2tdr. 4skpr. 1fjdk. 1alb.
Også Niels Lauridsen Søegaard f. cirka 1618 er selvejer, han og hustruen bor i Søgaard i Hejnsvig sogn:
Matriklen 1664 – Søgaard-Hejnsvig sogn
Niels Lauritzen – et bol – selvejer
Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb.
Landgilde: 2 harbo pund smør.
Matriklen 1688 – Søgaard-Hejnsvig sogn
proprietær Peder Norbye
Niels ? Knudsen = Lauritzen
Gl. Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb.
Ny Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 2fjdk. 1alb.
Hejnsvig kirke i Ribe amt.
Kirsten Jensdatters forældre Jens Søegaard f. cirka 1667 og Anne Jepsdatter f. cirka 1667 driver landbrug i Hejnsvig sogn, og husbondens efternavn er et tilnavn, der skyldes at gården ligger i lokaliteten Søgaard et par kilometer sydvest for Hejnsvig kirke. Parret får i perioden 1690 til 1708 i alt otte børn.
1 Mette Jensdatter 1690-
2 Kirsten Jensdatter 1691-1741
3 Jeppe Jensen 1693-1762
4 Anders Jensen 1696-1727
5 Anne Jensdatter 1699-1705
6 Niels Jensen 1701-1761
7 Christen Jensen 1703-1745
8 Anne Jensdatter 1708-1770
Både Jens Søegaard og Anne Jepsdatter bliver relativt gamle. Anne bliver i følge Bent Schmidt begravet som 72-årig den 14. juni 1739 og Jens som 80-årig den 14. maj 1747, begge på Hejnsvig sogns kirkegård. [Hejnsvig 1693-1769, opslag 138 og 139]. Navnet Søgaard er den dag i dag særdeles almindeligt i Hejnsvig og omegn. Slår man op i de gule sider, ser man 6-7 familier med efternavnet Søgaard.
Mens Bent Schmidt nedstammer fra Anders Jensen f. 1696, er det i børneflokken på otte den næstældste, Kirsten Jensdatter f. 1691, der er vores ane.
Peder Dynesen og Kirsten Jensdatter af Nørre Vejrup.
Peder Dynesen (den yngre) og Kirsten Jensdatter bliver som nævnt gift i Hejnsvig kirke den 13. september 1711 [Hejnsvig 1692-1769, opslag 113]. Peder og Kirsten er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
Parret får i alt 9 børn i perioden fra 1712 til 1734.
1. Maren Pedersdatter f. 1712 (d. 1715)
2. Anne Pedersdatter f. 1714 (d. 1714)
3. Anne Pedersdatter f. 1715 (gift 1739 med Jens Hansen, d. 1761)
4. Dynes Pedersen f. 1717 (vores ane)
5. Maren Pedersdatter f. 1720 (gift 1753 ned Christian Nielsen Lundholm, d. 1786)
6. Jes Pedersen f. 1722 (d. 1753)
7. Niels Pedersen f. 1725
8. Anders Pedersen f. 1728
9. Anne Marie Pedersdatter f. 1734 (gift 1763 med Nis Gundesen, d. 1787)
Spædbørns-dødeligheden er stor – og når en
falder bort i en tidlig alder, bringes samme navn ikke sjældent tilbage i spil
ved næstfølgende lejlighed. Parrets fjerde barn Dynes Pedersen født 1717 er
vores ane, som senere bliver far til Lars Dynesen født
1751. Børnenes navne henviser til bedsteforældrene, henholdsvis Dynes og
Maren (Vejrup) og Jens og Anne (Søgaard).
Optegnelsen i kirkebogen, da Peder Dynesen den yngre og hustruen døber datteren Anne i 1715 bekræfter, at Kirsten stammer fra Hejnsvig sogn. Pigen er opkaldt efter sin mormor, og det er ved dåben netop mormor Anne Jepsdatter, der bærer barnet.
Peder Dynesen døber datteren Anne i 1715. [Vejrup 1676-1716, opslag 95]
Her er teksten fra dåben af datteren Anne, citeret fra Bent Schmidts materiale: 'Anno 1715. Dom Oculi Peder Dynesens barn i N.W. No Anne. Anne Jens Søegaards = [barnets mormor Anne Jepsdatter i Søgård-Hejnsvig sogn] i Hejnsvig sogn bar barnet. Fad: Jens Madsen og Niels Dynesen [= barnets farbror] i N. Vejrup, Niels Jensen i Lykkesgård, Maren Bertels [Maren Nielsdatter gift med med Bertel Pedersen] og Johanne Michels i N. Vejrup [= Johanne Pedersdatter gift med med barnets farbror Michel Dynesen].'
Datoen 'Dom. Oluli' betyder 4. søndag før påske. som i 1715 er den 17. marts.
Maleri af Jens Juel (1745-1802]: Et uvejr bygger op bag en gård, cirka 1785.
Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter af Nørre Vejrup.
Jeg leder længere tilbage i Vejrup sogns ældste kirkebog for at finde navnene på Peder Dynesens forældre. Jeg gætter på, at Peder Dynesen har været 20-25 år, da Dynes bliver født i 1717 og finkæmmer derfor fødselsregistret fra 1690 og fremefter for at finde hans dåbsregistrering og dermed navnet på hans forældre, men det lykkes i første omgang ikke. Dynesen-navnet optræder dog særdeles ofte i kirkebogen, og efterhånden begynder der at danne sig et mønster.
Nørre Vejrup er et lille samfund på dette tidspunkt i historien. Ved folketællingen 1787 består landsbyen af kun 16 familier og 62 sjæle, og praktisk talt hver anden gang, der er barnedåb i sognet, nævnes en eller flere Dynesen-personer blandt fadderne. Fra cirka 1700 er det med korte intervaller enten vores ane Peder Dynesen eller en af hans brødre Niels eller Michel, som står opført som far til barnet.
Sjovt nok findes i Vejrup sogn i perioden omkring 1710 to personer med navnet Peder Dynesen. De to er faktisk brødre, og for at undgå forvekslinger begynder præsten fra omkring 1708 at benævne den ene ’Peder Dynesen den ældre’ og vores ane, faderen til Dynes Pedersen f. 1717, ’Peder Dynesen den yngre’.
I 1720 døber unge Peder Dynesen datteren Maren. 'Johanne Michel Dynesens (= Johanne Pedersdatter) i N.Vejrup bar barnet. Fad: gl. Peder Dynesen og Niels Dynesen [= barnets to farbrødre], Mads Jensen, Maren Bertels [= Maren Nielsdatter gift med med Bertel Pedersen], Kirsten Nielsdatter alle af N.Vejrup. [Vejrup 1709-1722]
Meget tyder på, at Peder er født nogle år tidligere end først antaget. Jeg starter derfor helt forfra i Vejrup Sogns kirkebog, der begynder i året 1676 med følgende let læselige overskrift og indgangssætning fra sognepræstens hånd: ” In noe Jesú. Børn døbte udi Weirup Sogn”.
Hele den første side af Vejrups ældste kirkebog, som starter i 1676. Næstnederste dåb Dom. 11 post Trinitatis (=11. august) 1678 er Dines Michelsøns barn i N. Weirup noe (=kaldet) Michel. [Sdr. Gørding-Vejrup 1676-1716, opslag 73].
På side 1 er nævnt Michel Dynesen f. 1678, på side 2 Niels Dynesen f. 1680 og på side 3 vores ane Peder Dynesen f. 1682: ”Dom. 24 post Tr. Dines Michelsens B. i N.W. noe Peder”. [Vejrup 1676-1716, opslag 74]. Den 24. søndag efter Trinitatis er i året 1682 den 26. november.
Klip fra Vejrup kirkebog 1682. Der døbes i alt seks børn i Vejrup sogn
det år, fire piger og to drenge. Den sidste i listen er ’Dines Michelsøns
barn i Nørre Vejrup noe Peder’. [Vejrup
1676-1716, opslag 74].
Peders far er altså Dines Michelsen, senere i kirkebogen stavet med y, altså Dynes Michelsen. Dermed har vi fundet selve stamfaderen til nutidens Dinnesen-efternavn: Dynes Michelsen, formodentlig født i første halvdel af 1600-tallet.
Navnet går igen som enten fornavn eller efternavn i lige fædrene linje igennem hele rækken fra Nørre Vejrup i 1600-tallet til i dag: Dynes Michelsen f. 1634 -> Peder Dynesen f. 1782 -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820 -> Jørgen Dynnesen (ændrer navnet til Dinnesen) f. 1861 -> Johannes Dinnesen f. 1891 -> Gunnar Dinnesen f. 1916 -> nærværende krønikeskriver Niels Jørgen Dinnesen f. 1949. Altså 10 generationer. Plus mine efterfølgere, børn og børnebørn, i skrivende stund i alt 12 generationer. Det er intet mindre end unikt.
Ud fra den historiske baggrund ville det være mere korrekt, hvis det moderne navn var Dynnesen. Det er min oldefar Jørgen Dinnesen, som er født og døbt Dynnesen, der vælger omkring 1888 at ændre navnet til Dinnesen. Som 18-årig forlader han hjemstavnen i Oksenvad sogn i Slesvig og bosætter sig i Vamdrup nord for Kongeåen, den daværende grænse til Tyskland.
Vejrup kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Navnet på Dynes Michelsens hustru nævnes ikke i
forbindelse med dåben af parrets børn, men der optræder i samme periode som
Dynes ofte en ’Maren Dyniskone’ i kirkebogen. Navnet på Dynes Michelsens hustru er altså Maren.
Efterfølgende finder jeg ad krogede veje ud af, at efternavnet er
Pedersdatter, altså Maren Pedersdatter. Dette par
er et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældrepar – og Dynes Michelsen er
indtil videre den ældste kendte stamfader i Dinnesen-slægten. Yderligere
dertaljer findes i krøniken
Dynesen af Nørre Vejrup.
Her er navnene på de ældste kendte forfædre sakset fra Vejrup kirkebog i forskellige udgaver: Dynis Michelss anno 1703 og 1700 (den sidste krusedulle betyder konsekvent ’ssen’ eller ’ssön’) og Maren Dyniskone anno 1700. [Vejrup 1676-1720, opslag 82 til 86]
Kirkebogen for dobbeltsognet Sdr. Gørding / Vejrup fra årene
omkring år 1700 er relativt kortfattet, til tider falmet, ofte rodet og
uorganiseret og på en del af siderne skrevet med løs og krøllet håndskrift.
Den er desuden i mange år af dårlig digital kvalitet, siderne er affotograferet for
mange år siden med et primitivt kamera. Som nævnt ovenfor er der rettet op
på dette i 2024, hvor Vejrups ældste kirkebøger er affotograferet i farver
og med brug af et professionelt Nikon D5300 kamera på Rigsarkivet i Viborg.
Wiki for Slægtsforskere oplyser navnene på præsterne i Vejrup og Sønder Gørding sogne i Dynesen-perioden:
1676 Andreas Adamsen Verlohren
1693 Hans Hermansen Friis
1694 Peder Christensen Gjørding
1707 Christian Ulrik Helt
1711 Johan Pedersen Hygom
1712 Jacob
Pedersen Thornam
1721 Johan Arent Rose
1734 Jochum Frederik Johansen Neumann
1779 Ditlev Johan Arent Vilhelmsen Fabricius
1788 Lorents Hansen Madsen
1790 Herman Treschov Borch
1807 Andreas Rosenvold
[Præster i Vejrup sogn 1676-1807]
I 1707 og 1712 noterer de nye præster sig i kirkebogen med følgende latinske navne: Christiano Ulrici f. Helt og Jacobo Petri Tornam.
Da jeg i januar-februar måned 2011 vender tilbage til dette hjørne af slægten efter en længere pause, støvsuger jeg systematisk siderne for alle oplysninger, jeg kan finde om slægtens ældste stamfader Dynes Michelsen. Det er ved denne lejlighed, jeg får styr på Dynes’ børneflok på i hvert fald fem – fire drenge og en pige – alle født i 1670’erne og 1680’erne.
En af sønnerne vælger jeg at ignorere, fordi jeg er i tvivl om navnet – men via DIS-forum lykkes det at få tydet navnet til Esche født 1685. [Vejrup 1676-1720, opslag 75] Esche er den yngste i søskendeflokken, og når han senere som voksen i 1710’erne nævnes i kirkebogen omtales han ofte som ’Esche Dynesen af Endrup Mølle’. [Vejrup 1676-1720, opslag 88] Han ses ikke at have stiftet familie i hverken Vejrup eller omkringliggende sogne.
Her har jeg sakset navnene på søskendeflokken fra Vejrup kirkebog i perioden 1700 til 1712: Peder Dynesen f. 1666, Woldborg Dynesdatter f. før 1676, Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680, Peder Dynesen f. 1682 og Esche Dynesen f. 1685. [Vejrup 1676-1720, opslag 85 til 100]
Hustruerne til de fire brødre nævnes konsekvent med dres mands navn, altså Giertrud Peder Dyniss, Johanne Michel Dyniss, Anne Niels Dyniss og Kirsten Peder Dyniss.
I november 2012 bliver jeg kontaktet af slægtsforsker Bent Schmidt, der i mange detaljer har gravet i netop disse rødder for Dynesen-slægten – og Bent er sikker på, at også Peder Dynesen den ældre er søn af Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter. Han opstiller børneflokken som følger:
1 Peder Dynesen den ældre 1664-1727
2 Woldborg Dynesdatter 1666-1747
3 Eske Dynesen 1676-1682
4 Michel Dynesen 1678-1756
5 Niels Dynesen 1680-1722
6 Peder Dynesen den yngre 1682-1755
7 Eske Dynesen 1685-?
For at skelne mellem de to Peder Dynesen i Vejrup nævner præsten dem i kirkebogen som henholdsvis 'Peder Dynesen den ældre' og 'Peder Dynesen den yngre'. nogle gange som 'gl. Peder Dynesen' og 'unge Peder Dynesen'.
Søskendeflokken Dynesen og Dynesdatter.
1. Peder Dynesen (den ældre) f. 1664 bliver gift den 6. oktober 1695 i Gørding kirke med Giertrud Jepsdatter. Parret får seks børn: Maren f. 1696, Anne f. 1698, Woldborg f. 1701, Karen f. 1703, Karen f. 1705 og Peder f. 1708.
Peders forældre Dynes Michelsen og Maren Dyneskone optræder blandt fadderne ved flere af dåbshandlingerne, og det samme gør en eller flere af Peders søskende, se f.eks. denne – da sønnen Peder bliver døbt i 1708: ”Den 26. december 1708 Peder Dynesens barn af N.W. kaldet Peder. Woldborg Dynesdatter bar barnet. Fad: Niels Dynesen, Anders Smed, Peder Dynesen, Christen Madsen, Karen Pedersdatter Uhre, Johanne Michel Dynesen, alle af N. Vejrup. [Vejrup 1676-1716, opslag 89]
Klip fra Vejrup kirkebog 1708: ”Dom. 3 Adventg. (=den 26. december 1708) Peder Dynesens barn af N.W. kaldet Peder. Woldborg Dynesdatter bar barnet. Fad: Niels Dynesen, Anders Smed, Peder Dynesen, Christen Madsen, Karen Pedersdatter Uhre, Johanne Michel Dynesen, alle af N. Vejrup. [Vejrup 1676-1716, opslag 89]
2. Woldborg Dynesdatter f. 1666 bliver gift i Vejrup kirke i 1698 med med Jens Madsen. [Vejrup 1676-1720, opslag 98] Sammen får parret de næste år børnene Mads f. 1698, Maren f. 1701, Dynes f. 1703, Mette f. 1705, Anne f. 1707, Peder f. 1710, Anders f. 1713 og Mette f. 1716. [Vejrup 1676-1720, opslag 82 til 96] Jens Madsen dør som relativt ung allerede i 1717, hvorefter den ældste søn Mads Jensen overtager gården.
Klip fra Vejrup kirkebog 1701, da Woldborg Dynesdatter og Jens Madsen døber datteren Maren: ”Den 16. marts Jens Madsens barn i N.W. kaldet Maren. Maren Dyneskone bar barnet. Fad: Niels Jensen, Peder Dynesen, Michel Dynesen og Maren Jensdatter i N.Vejrup, Anders Madsen, Woldborg Pedersdatter i S.Vejrup, Lene Nielsdatter i Vibæk”. Datteren er opkaldt efter sin mormor, Maren Dyneskone – som også er den, der bærer barnet. [Vejrup 1676-1716, opslag 83]
3. Den ældste Esche Dynesen er født før kirkebogen starter i 1676. Han bliver begravet 'Dom. 13 post Trinit' (=den 2. juli 1682) på Vejrup sogns kirkegård. [Vejrup 1676-1720, opslag 193]
Vejrup 1682: Dynes Michelsens barn i Nørre Vejrup ved navn Esche står opført blandt de begravede. [Vejrup 1676-1716, opslag 100]
4. Michel Dynesen f. 1678 bliver i 1708 gift med Johanne
Pedersdatter fra Grene i Aastrup sogn. Vielsen finder sted i Aastrup kirke
den 21. oktober 1708. [Afskrift af Aastrup kirkebog i
horsboel.dk] Michel og Johanne får de næste år børnene Peder f.
1710, Dynes f. 1712 og Kirsten f. 1714. Dynes dør som spæd i 1713.
Både Michel Dynesen og hustruen Johanne Pedersdatter lever, til de bliver
relativt gamle. Michel dør i 1756 som 78-årig, Johanne som 76-årig i 1760.
5. Niels Dynesen f. 1680 bliver gift i Vejrup kirke 1703 med
Anne Christensdatter [Vejrup 1676-1720, opslag 190] og får børnene Dynes f.
1704, Christen f. 1707, Mads f. 1708, Karen f. 1711, Karen f. 1712, Christen
f. 1715 og Maren f. 1717. I hvert fald de to gange Christen og den første
Karen dør som spæde.
Hustruen Anne dør i barselsseng efter at have født
Maren i 1717. Niels bliver samme år gift med Karen Pedersdatter. Der er
ingen børn i dette ægteskab. Få år senere dør Niels Dynesen som kun 42-årig
i 1722. [Vejrup 1721-1740, opslag 27]
Klip fra Vejrup kirkebog 1682: Dom. 24 post Tr. (= 26. november) Dinis Michelsöns Barn i N. W. noe Peder.
6. Peder Dynesen (den yngre) f. 1682 er vores ane. Som nævnt ovenfor er Peder gift med Kirsten Jensdatter af Hejnsvig. Parrets første barn er datteren Maren f. 1712 og herefter følger Anne f. 1714, Anne f. 1715, Dynes f. 1717, Maren f. 1720, Jes f. 1722, Niels f. 1725, Anders f. 1728 og Anne Marie f. 1734. De to første børn dør som spæde.
7. Esche Dynesen f. 1685 optræder som fadder i Vejrup kirkebog indtil omkring 1715, hvor han er cirka 30 år gammel. Han omtales ofte som 'Esche Dynesen af Endrup Mølle'. Han dør formodentlig, inden han stifter familie. Jeg har ledt efter ham i flere af Vejrups nabosogne, men uden resultat. Bent Schmidt nævner, at han lever den 21/7 1717 i Vejrup sogn.
Finkæmningen af Vejrup sogns ældste kirkebøger giver den oplysning, at den ældste stamfader Dynes Michelsen lever til 1723, hvor han er 89 år gammel. [Vejrup 1716-1740, opslag 28] Dynes er altså født 1633 eller 1634. To sider længere fremme i kirkebogen fremgår desuden, at hustruen Maren Dyneskone lever til 1727, hvor hun er 86 år gammel. [Vejrup 1721-1740, opslag 30] Maren er dermed født i 1640 eller 1641.
De sidste leveår bor det gamle par sikkert på aftægt hos en af sønnerne i Nørre Vejrup – altså enten Michel, Niels eller Peder. Sandsynligvis hos vores ane Peder den yngre, da det er ham, der i 1708 overtager fæstegården fra faderen.
Vejrup 1723: ”Dca (Dominica = Søndag) 14. p. (post = efter) Trinit (14. efter Trinitatis = 29. august i 1723) sept: (=sepultus, begravet) Dynis Michelsøn æt: (ætatis = alder) 89. [Vejrup 1721-1740, opslag 28]
Vejrup 1727: ”Dca (søndag) Sexag. (Sexagesima = 16. febr. i 1727) sep. (begravet) Maren Dynis Kone i N. W æt: 86” [Vejrup 1721-1740, opslag 30]
Før Dynes og Maren.
Dynes Michelsen og Maren Dyneskone er de ældste kendte stamfædre i slægten. Marens rigtige efternavn nævnes aldrig i Vejrup kirkebog, hun bliver altid kaldt Maren Dyneskone, også da hun dør i 1727. Men der findes en lille historie, som kan tyde på, at Marens rigtige efternavn er Pedersdatter. Egon Hansen (som også har rødder i denne slægt) fortæller i DIS-forum følgende:
Jeg har et skifte fra Ribe 1753. En enlig kvinde, Voldborg Pedersdatter, født cirka 1678 er død. Dynes Jensen Rebslager anmelder dødsfaldet. Han mener at være eneste retmæssige arving, idet han påstår, at Voldborg skulle være hans mormors søster. Ved næste bosbehandling melder der sig to andre arvinger, Peder Dynesen og Michel Dynesen fra Vejrup, som siger at de er Voldborgs ˝kødelige søskendebørn˝. De to er morbrødre til Dynes Rebslager i Ribe. og Peders datter Maren boede hos og hjalp den gamle dame, som nu er død.
Den nævnte Dynes Jensen Rebslager er søn af Peder og Michel Dynesens søster, Woldborg Dynesdatter. Begge påstande – at afdøde Voldborg er en søster til Dynes Jensens mormor, og at Voldborg er en søster til Dynesen brødrenes mor i Vejrup peger på den samme kvinde, nemlig Maren Dyneskone. Da afdøde Voldborg har navnet Pedersdatter, er hendes søster Maren jo også en Pedersdatter – og Maren Dyneskones rigtige navn er derfor Maren Pedersdatter født 1641.
935 Woldborg Pedersdatter i Ribe. 2.1.1753, fol.521.
A:
1) Søskendebarn Peder Dynnesen i Nørre Vejrup på Ribe Hospital gods ved
datter Maren Pedersdatter på stedet
2) Søskendebarn Michel Dynnesen i Nørre Vejrup på Ribe Hospital gods
3) Søskendebarn Niels Dynnesen, død. 2B:
a Mads Nielsen på Endrupholm gods
b Karen Nielsdatter g.m. Christian Christensen i Holst på Sønderskov gods
4) Søskendebarn store Peder Dynnesen i Nørre Vejrup, død. 5B:
a Peder Pedersen, landsoldat i Bjerndrup i Gørding sogn, landsoldat i
Bramminge lægd
b Anne Pedersdatter, enke efter Christen Christensen i Nørre Vejrup på
Bramminge gods
c Maren Pedersdatter, enke i Rebelsig i Vejrup sogn på Bramminge gods
d Woldborg Pedersdatter g.m. Peder Jacobsen i Gørding på Bramminge gods
e Karen Pedersdatter i Vejrup
5) Søskendebarn Woldborg Dynnesdatter i Nørre Vejrup på Ribe Hospital gods,
død. 4B:
a Dynnes Jensen, rebslager i Ribe
b Peder Jensen i Roust på Ribe Hospital gods
c Mads Jensen, død. E: Maren Madskone. 1B:
a Jens Madsen i Nørre Vejrup på Bramminge gods
d Mette Jensdatter i Fåborg.
[
Erik Brejl skfteuddrag]
Jeg har i august 2024 fundet skiftet i ny affotografering og gengiver et lille udsnit her.
[Skifteprotokol, Ribe Købstad, 1742-1756, opslag 521]
Woldborg Pedersdatter er enlig og har ikke selv nogle efterkommere. Det er derfor, søskendebørnene arver. Skiftet nævner alle Maren Pedersdatters og Dynes Michelsens børn, med undtagelse af de to Esche Dynesen, der begge er døde uden at have fået børn: Peder Dynnesen, Michel Dynnesen, Niels Dynnesen, store Peder Dynnesen og Woldborg Dynnesdatter. Det er sjovt, at Peder Dynnesen den ældre her kaldes 'store Peder Dynnesen', og påfaldende at se Dynnesen-navnet skrevet med to n'er.
Også materialet tilsendt fra Bent Schmidt i november 2012 bekræfter, at navnet på Dynes Michelsens hustru er Maren Pedersdatter. Og ikke nok med det.
Bent har også et bud på navnene på deres forældre – altså farfar Johannes 5xtip oldeforældre, nemlig henholdsvis Michel Nielsen og Woldborg Ndatter og Peder Eskesen og Anne Ndatter, alle fire født omkring år 1600. Her er nogle af hovedpunkterne i Bent Schmidts oplysninger om Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter.
Michel Nielsen gift med Woldborg Ndatter
Michel Nielsen og hustru boede 26/2 1639 i Katbøl-Åstrup sogn > 2 børn >
1 Anne Michelsdatter *ant. omkr. 1629 i
Katbøl-Åstrup sogn Anne Michelsdatter i Katbøl + 29/5 1701
i Katbøl begr.3/6 1701 på Åstrup sogns kirkegård
72 år 1 md.
2 Dionse – Diøns – Dynes Michelsen *ant. omkr. 1634
i Katbøl-Åstrup sogn -
Matriklen 1681 - N.Vejrup-Vejrup sogn - velb. frue Wibeche Rosenkrantz og
hendes medarvinger, tjener.
Dynes Michelsen - en ½ gård
Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.
Matriklen 1688 - N.Vejrup-Vejrup sogn - velb. frue Wivicke Rosencrantz,
tjener
Dynes Michelsen
GL. Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.
Ny Hartkorn: 2td. 2skpr. 2fjdk. 1alb.
Dynes Michelsen Gårdmand
*ant. omkr. 1634 i Katbøl-Åstrup sogn
+ 1723 i N.Vejrup begr. 29/8 1723 på Vejrup sogns
kirkegård 89 år
gift ant. omkr. 1662 - 63 i Vejrup kirke
Maren Pedersdatter *ant. omkr. 1642 i N.Vejrup
+ 1728 i N.Vejrup begr. 1/2 1728 på Vejrup sogns
kirkegård 86 år
[kommentar: her har Bent Schmidt lavet en fejl, Maren dør i 1727, ikke i
1728, og datoen for begravelsen (Sexagesima)
er i
1727 den 16. februar]
NB. Maren Pedersdatter var en datter af: Peder Eskesen
1 ægteskab og hustru Anne Ndatter, ant. i N.Vejrup
Dynes Michelsen og hustru, nævnt 16/6 1678 som boende i N.Vejrup
Dynes Michelsen og hustru boende i N.Vejrup-Vejrup sogn > 7 børn
1 Peder Dynesen den ældre
2 Woldborg Dynesdatter
3 Eske Dynesen
4 Michel Dynesen se side 2
5 Niels Dynesen
6 Peder Dynesen den yngre
7 Eske Dynesen
Dynesen slægtsgården i Nørre Vejrup.
Peder Dynesen har i følge Bent Schmidt den 16.1.1708 fået udstedt fæstebrev på den gård i Nørre Vejrup, under Ribe Hospitals Gods, som hans far Dynes Michelsen var fæster af. Hartkorn: 2tdr. 2skpr. 2fjdk. 1alb. Gården og fæstet overdrages til sønnen Dynes Pedersen den 30.10.1741. Hartkorn: ikke nævnt. Indfæstning: 4rdl.
Senere overgår fæstet den 15.8.1772 til Dynes Pedersens søn Lars Dynesen. Hartkorn: 2tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb. Indfæstning: 5rdl. En Jacob Hansen af Nørre Vejrup nævnes i samme forbindelse samme dag, og muligvis bliver gården delt, da Dynes Pedersen afdrager fæstet, således at noget overtages af Jacob Hansen og resten af sønnen Lars Dynesen. [oplysninger fra Bent Schmidt]
Slægtsgården i Nørre Vejrup, oktober 2005. Mit eget foto.
Samme gård føres altså videre fra far til søn tre gange i løbet af 1700-tallet – først fra Dynes Michelsen til Peder Dynesen i 1708, dernæst fra Peder Dynesen til Dynes Pedersen i 1741, endelig fra Dynes Pedersen til Lars Dynesen i 1772.
Dynes Michelsen har i følge Bent Schmidts oplysninger overtaget fæstet af den nævnte gård i perioden mellem matriklerne i henholdsvis 1664 og 1681. Han bliver ikke nævnt i 1664, men i 1681 kan man læse følgende:
Matriklen 1681 – N. Vejrup-Vejrup sogn – velb. frue Wibeche Rosenkrantz og hendes medarvinger, tjener Dynes Michelsen – en ½ gård
Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.
Slægtsgården i Nørre Vejrup – Matrikel 7a – anno 2005.
Ved næste matrikel i 1688 vokser Dynes Michelsens gård til cirka den dobbelte størrelse:
Matriklen 1688 – N. Vejrup-Vejrup sogn – velb. frue Wivicke Rosencrantz, tjener
Dynes Michelsen
GL. Hartkorn: 1td. 2skpr. 3fjdk. 1alb.
Ny Hartkorn: 2td. 2skpr. 2fjdk. 1alb.
Inden Dynes Michelsen omkring 1670 fæster gården i Nørre Vejrup, nævnes han et par gange i Gørding herreds tingbog anno 1661 som ’Dionse Michelsen i Katbøl-Aastrup sogn’. Og Dynes er formodentlig født her, i Aastrup sogn, omkring 1634 – i følge Bent Schmidt som søn af parret Michel Nielsen og Woldborg Ndatter, begge født omkring år 1600.
I så fald er dette par de allerældste af mine kendte forfædre – faktisk et af de første af farfar Johannes' 128 5xtip oldeforældrepar, som jeg kan sætte navne på.
Samme Bent Schmidt nævner desuden, at Dynes Michelsens hustru Maren Pedersdatter er datter af Peder Eskesen og hustru Anne Ndatter, antagelig af Nørre Vejrup.
Slægtsgården i Nørre Vejrup er i Dynesen-slægtens besiddelse indtil 1821. Lars Dynesen overdrager gården til sin ældste søn Niels Larsen i 1811, men i 1821 vælger Niels Larsen at forlade Nørre Vejrup og bosætter sig sammen med sin hustru og familie i Holsted, mere herom i krøniken Dynesen af Nørre Vejrup.
Placeringen af ejendommen i Nørre Vejrup ses på nedenstående kort fra cirka 1880.
Kort over Nørre Vejrup området midt i 1800-tallet. Jeg har markeret
gården, som Lars Dynnesen og Mette Nielsdatter overtager i 1772, med
”Matrikel 7a”. Vest for gården er optegnet et kraftigt stendige. Store
uopdyrkede hedearealer (markeret med rødt) ses tydeligt nord for Nørre
Vejrup. Ligeledes ses engarealer (markeret med grønt) både mod syd og nord –
men ingen skov.
Siden mit besøg i Vejrup i efteråret 2005 er den gamle slægtsgård omkring 2008 blevet solgt og alle bygningerne efterfølgende fjernet for at give plads til en nybygget villa, der efter sigende er opført, hvor det gamle stuehus tidligere lå.
Vejrup kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Dermed har vi været omkring rødderne for Dinnesen-slægten. Det unikke er, at slægtsnavnet går igen som enten fornavn eller efternavn i lige fædrene linje igennem hele rækken fra Nørre Vejrup i 1600-tallet til i dag: Dynes Michelsen f. 1634 -> Peder Dynesen f. 1782 -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820 -> Jørgen J. Dinnesen f. 1861 -> Johannes M. Dinnesen f. 1891 -> Gunnar J. Dinnesen f. 1916 -> nærværende skribent Niels Jørgen Dinnesen f. 1949. Altså i 10 generationer. Det er da fantastisk.
Tilbage i denne krønike er kun at kortlægge baggrunden for farfar Johannes’ farmor, Dorthea Jørgensdatter.
Johannes’ farmor, Dorthea Jørgensdatter.
Fra en meget detaljeret optegnelse i kirkebogen, da Lars Dynnesen og Dorthea
Jørgensdatter bliver gift i Oksenvad, kender vi navnene på Dortheas
forældre:
Gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852:
Ungkarl Lars Dynesen, ægte Søn af Dynes Larsen og Johanne Mogensdatter,
født og døbt i Weirup 10. November 1820, vaccineret 30. juni 1824 af Hansen
i Ribe, konfirmeret i Darum 1835, og Pigen Dorthea Jørgensdatter, ægte
Datter af Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, født i Tjæreborg 5. April
1816, vaccineret 28. November 1817 af Monrad i Warde, og confirmeret i
Tjæreborg 1830. [Oksenvad
viede 1820-1858, opslag 19]
Mere om parret Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter
kan læses her.
Dortheas forældre er Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, som vi finder i
Tjæreborg i folketællingen 1801:
Ribe, Skast, Tjæreborg, Tiereborg Bye, , 29 Familie, FT-1801, B7790
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Jensen 33 Gift Huusbonde Huus Mand med Jord og TømerMand
Maren Christensdatter 26 Gift Hans Kone
Magrethe 2 Deres Børn
Jens 1 Deres Børn
Christian Jensen 26 Ugift Hans Broder Tømmermand
Jørgen er husmand med jord og tillige tømrer. Parret har to små børn og er
sikkert blevet gift cirka tre-fire år tidligere. Jeg kigger i kirkebogen for
Sneum-Tjæreborg sogne, men finder ikke Jørgen og Maren i
copulationsregistret. Under alle omstændigheder er Jørgen Jensen født 1768
og Maren Christensdatter født 1775 det fjerde og sidste af Johannes’
oldeforældrepar.
Jørgen Jensen og Maren Christensdatter af Tjæreborg.
I starten af 1800-tallet er der desværre en lang pause mellem folketællingerne. Fra tællingen i 1801 til den næste i 1834 går der 33 år, og for en slægtsforsker betyder det somme tider, at det kan være besværligt at følge udviklingen for en bestemt familie.
I det aktuelle tilfælde mister Maren Christensdatter sin ægtemand Jørgen Jensen inden den næste folketælling.
Ribe, Skast, Tjæreborg, Tjæreborg, Et Hus, 58, FT-1834, C4506
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden:
Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 33 Ugift Husmand og Tømmermand
Dorthe Jørgensdatter 18 Ugift Tjenestepige
Maren Christensdatter 61 Enke Aftægtskone og Væverske
Ved folketællingen 1834 er Maren Christensdatter enke og bor på aftægt hos to af de voksne børn, Jens Jørgensen f. 1800 og Dorthe Jørgensdatter f. 1816. Sidstnævnte er vores ane, Dorthea Jørgensdatter. Ved dåben i 1816 står hun opført i kirkebogen som Dorthe [Tjæreborg fødte kvinder 1813-1856, opslag 5], men ved konfirmationen i 1830 dog som Dorthea. [Tjæreborg konfirmerede kvinder 1813-1844, opslag 11]
Ved konfirmationen får Dorthea i kirkebogens 'Dom angaaende Kundskab og Opførsel' karakteren 'meget vel' for begge, svarende til karakteren mg på den klassiske skala fra slet over mådelig, temmelig godt og meget godt til udmærket godt, ug. Jeg havde svært ved at tyde præstens kragetæer og fik hjælp i DIS-forum til se karaktererne 'megt v(el)' og 'm.v. (meget vel) ud for Dortheas navn. Meget vel er fornemt.
Jørgen Jensen og Maren Christensdatter får børn i perioden 1799 til 1816. Jeg kender ikke navnene på hele flokken, men her er nogle af dem.
Margrethe Jørgensdatter f. 1799
Jens Jørgensen f. 1800
Kirsten Jørgensdatter f. 1804
Ane Jørgensdatter f. 1807
Ane Jørgensdatter f. 1809
Christen Jørgensen f. 1815
Dorthea Jørgensdatter f. 1816
Et opslag i kirkebogen fortæller, at Maren Christensdatters mand Jørgen Jensen dør som 63-årig i januar 1831. [Tjæreborg døde mænd 1812-1849, opslag 6]
Da vores ane Dorthea Jørgensdatter bliver født i 1816, er hendes mor Maren Christensdatter 42 år gammel.
Tjæreborg kirke. [Fra kirkefotos.dk]
Fra folketællingen 1840 bor Maren Christensdatter på aftægt hos datteren Kirsten Jørgensdatters familie i Tjæreborg.
Ribe, Skast, Tjæreborg, Tjæreborg mark, Et huus, 116, FT-1855, D8016
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden:
Erhverv: Fødested:
Hans Kjeldsen Pedersen 48 Ugift Snedker. huusmand Her i Sognet
Kjersten Jørgensdatter 49 Ugift Hans kone Her i Sognet
Peder Hansen 17 Ugift Deres børn. søfarende Her i Sognet
Jørgen Hansen 13 Ugift Deres børn Her i Sognet
Maren Christensdatter 82 Enke Aftægtskone Skads, Ribe Amt
Maren Christensdatter registreres som aftægtskone i samme familie til og med tælllingen i 1855, hvor hun er 82 år gammel, og hvor det samtidig fremgår, at hun er født i nabosognet Skads. Maren dør som 84-årig i 1856 og bliver begravet fra Tjæreborg kirke i september måned.
Maren Christensdatter dør i Tjæreborg 84 år gammel i 1856. [Tjæreborg døde kvinder 1850-1882, opslag 4]
Kirkebogen nævner, at hun er 'Enke efter Huusmand og Snedker Jørgen Jensen i Tjerreborg og Aftægtskvinde hos Snedker og Huusmand Hans Kjeldsen Pedersen i Tjerreborg'. [Tjæreborg døde kvinder 1850-1882, opslag 4]
Kort over den vestlige del af Ribe amt anno 1800. I disse afsnit kommer vi rundt om
Tjæreborg, Skads, Guldager og Sædding. Esbjerg er mindre end en landsby på
dette tidspunkt. [Historiske kort på nettet] Klik på billedet for at
se en større udgave.
Maren Christensdatter af Skads.
Maren Christensdatter er altså født i Skads, og formodentlig er det derfor også i dette sogn, at hun er gift med Jørgen Jensen. På siden el-vis.dk findes en afskrift af blandt andet kirkebogen for Skads, og den bekræfter vielsen den 23. februar 1798.
Trolovet 24 jan. Copuleret 23 februar 1798 Jørgen Jensen af Sædding i Guldager sogn og Maren Christensdatter Skads. (FT1801 i Tjæreborg)
Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, trolovet den 24. januar og gift den 23. februar 1798.
[
Skads 1748-1814, opslag 272]Afskriften af Skads kirkebog letter søgningerne og inspirerer i efteråret 2019 til en grundig revision af indeværende afsnit om Dorthea Jørgensdatters aner.
Fra optegnelsen i Tjæreborg kirkebog, da Maren Christensdatter dør 84 år gammel i 1856, ved vi, at Dorthea Jørgensdatters mor er født i Skads sogn omkring 1772-1773, og afskriften af kirkebogen bekræfter dette.
Dom Sexagesima, født 30 jan. 1774 @Christen Frandsens barn af Skads
*Maren Christensdatter. Kirsten Frandsdatter Skads tjenende i Præstegården
b. b. Hans Jessen i Skads, Søren Lauridsen og Eskild Jensen ibid. Maren
Clausdatter Tjæreborg, Maren Nielsdatter Skads.
I 1774 døbes Christen Frandsens barn af Schads og kaldet Maren. [
Det er herefter nemt at finde Marens forældre, bosiddende i Skads sogn, i folketællingerne. Der er på dette tidspunkt i historien kun én Christen Frandsen, som er familiefar, i Skast herred, Ribe amt.
Ribe, Skast, Skast, Skads by, En Gaard, , FT-1787, C4166
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Frandsen 45 Gift Mand Bonde og Gaardbeboer
Magrethe Madsdatter 46 Gift Kone
Frands -- 16 Ugift Barn
Mads---- 15 Ugift Barn
Ane--- 11 Ugift Barn
Søren-- 7 Ugift Barn
Hans--- 4 Ugift Barn
Christen-- 1 Ugift Barn
Maren er ikke med i registreringen. Det skyldes, at hun som 13-årig er ude at tjene i nabosognet Tjæreborg.
Samme familie
registreres i Skads by fjorten år senere ved folketællingen i 1801.
Ribe, Skast, Skast, Schads Bye, , 2den Familie, FT-1801, B7787
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Frandsen 59 Gift Huusbonde Bonde og Gaardmand
Margarethe Madsdatter 59 Gift Hans Kone
Anne Christensdatter 25 Ugift Deres Børn
Laust Christensen 24 Ugift Deres Børn hiuler
Hans Christensen 18 Ugift Deres Børn Skrædder
Christen Christensen 15 Ugift Deres Børn
Christen er gårdmand i Skads by – og to af hans hjemmeboende voksne børn er henholdsvis ’hjuler’, dvs. hjulmager, og skrædder. Christen Frandsen født 1743 og Magrethe Madsdatter født 1742 er det syvende af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
Skads kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Christen Frandsen og Margrethe Madsdatter af Skads.
Googler man på navnene Christen Frandsen og Margrethe Madsdatter, får man henvisninger til flere slægtsforskere, som har detaljerede oplysninger om dette par. En af dem er familien Jørgensens anetavle hos Vester Nebel Sognearkiv, en anden Ole Carstensens hjemmeside. Sidstnævnte er den mest overskuelige af de tre hjemmesider.
Parret bliver gift i Skads kirke den 16. december 1769 og får i følge afskriften af kirkebogen 8 børn i perioden fra 1770 til 1786, 6 drenge og 2 piger:
Frans f. 1770
Mads f. 1771
Maren f. 1774
Anna f. 1776
Laust f. 1777
Søren f. 1780
Hans f. 1782
Christen f. 1785
Vores ane Maren Christensdatter f. 1774 er parrets tredje barn og den førstfødte datter. Både Christen Frandsen og Magrethe Madsdatter er født og opvokset i Skads. De er næsten jævnaldrene og født i henholdsvis 1743 og 1742. Begge lever til et stykke ind i det næste århundrede. Christen dør som 86-årig i 1829 og Margrethe som 69-årig i 1810.
Margrethe Madsdatter af Skads.
Margrethe Madsdatter bliver døbt den 14. maj 1742.
14 maj 1742 @Mads Friis barn af Skads *Margrete Madsdatter. Christen Poulsens hustru af Brixbøl b. b. Hans Sørensen Darum, Peder Jensens Christen af Oxvang, Hans Nielsens Niels i Skads, Kirsten Mortensen Skads, Lene Pedersdatter Brixbøl.
Margrethe Madsdatter far er Mads Friis af Skads. Navnet på moderen er ikke nævnt. I begravelsesregistret mange år senere omtales hun i 1779 som 'Mads Friises Hustru Anne Nielsdatter af Schads, 80 år'.
Anne Nielsdatter er altså født cirka 1698 – og vi har dermed navnene på det trettende af Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar – Mads Friis født cirka 1700 og Anne Nielsdatter født 1698. Parret bliver i følge afskriften af kirkebogen gift i Skads kirke den 17. maj 1738.
Trolovet 17 april, Copuleret 17 maj 1738. Mads Sørensen Andrup og Anne Nielsdatter Skads. [Skads 1640-1747, opslag 204]
Slægtssiderne nævnt ovenfor bekræfter, at Mads Friis' fulde navn er Mads Sørensen Friis. Mads Sørensen er 'af Andrup' og nævnes i kirkebogen blandt fadderne ved mange dåbshandlinger, før han bliver gift med Anne Nielsdatter i 1738.
I samme periode findes to jævnaldrende mænd i sognet med samme navn som vores ane, Mads Sørensen. De to navnebrødre omtales konsekvent som henholdsvis 'Mads Sørensen af Sadderup' og 'Mads Sørensen af Solberg', så der er ingen risiko for forveksling.
I 1737 nævnes Mads Sørensen Andrup blandt fadderne ved denne dåb i Skads kirke:
26 dec. 1737 @Jørgen Christensens datter i Oxvang *Johanne Jørgensdatter. Lambert Hansens hustru i Andrup b. b. Jens Sørensen Oxvang, Thomas Mortensen Brixbøl, Jens Pedersen Oxvang, Poul Christensen Brixbøl, Christen Mortensen Skads, Mads Sørensen Andrup, Morten Nielsens hustru i Andrup, Anne Nielsdatter Friis Skads, Karen Thomasdatter Oxvang, Maren Pedersdatter Skads.
Skads kirke, april 2020. [Mit eget foto]
To navne efter Mads Sørensen Andrup står Anne Nielsdatter Friis Skads. Det må være Mads Sørensens kommende hustru Anne Nielsdatter, og det ser derfor ud som om, det er hustruen, der bringer navnet Friis ind i familien. Det er først et par år efter vielsen i 1738 med Anne Nielsdatter Friis, at Mads Sørensen Andrup konsekvent kaldes Mads Friis i kirkebogen.
Før parret bliver gift, optræder Anne Nielsdatter Friis ofte blandt fadderne ved dåbshandlinger i Skads kirke, blandt andet ved denne.
17 dec. 1724 @Jens Nielsen Møllers barn af Smørpøt *Niels Jensen. Niels Nielsens hustru af Knude b. b. Hans Jensen Knude, Mads Nielsen Brixbøl, Thomas Soldat, Christen Poulsens søn Christen Christensen i Skads, Thomas Nielsens søn Niels Thomsen i Sadderup, Margrete Lauridsdatter Tude, Anne Nielsdatter Friis Skads, Jep Jensens hustru i Smørpøt, Inger Nielsdatter Smørpøt mølle, Anna Andersdatter Andrup.
Som vi har set ovenfor, er mølleren Jens Nielsen i Smørpøt også en af farfar Johannes' aner, nemlig 3xtip oldefar på Lars Dynnesens mødrene side. Jens Nielsen f. 1700 er oldefar til Johanne Mogensdatter f. 1794.
Mads Sørensen er født i 1714, hustruen Anne Nielsdatter Friis adskillige år tidligere, nemlig i 1699. Anne er altså 39 år gammel, da hun bliver gift med den 24-årige Mads i 1738, og 43, da vores ane datteren Margrethe bliver døbt i 1742.
Parrets første barn er Margrethe I, der bliver født i 1739 og dør som spæd samme år. Margrethe II f. 1742 er vores ane. Efter Margrethe f. 1742 får parret datteren Dorthe f. 1745, herefter ikke flere børn.
'Begravet Mads Friises Hustru Anne Nielsdatter af Schads, at: 81 Aar, mindre 7 Maaneder, 1 Uge, 2 Døgn'
Anne Nielsdatter dør som nævnt ovenfor 80 år gammel i 1779, Mads Sørensen Friis i 1787 med alderen '72 Aar og 9 Maaneder'. [Skads 1748-1814, opslag 238]
Mads Sørensen af Andrup.
Mads Sørensen af Andrup er født i 1714 og bliver døbt i Skads kirke den 2. søndag efter Trinitatis, det vil sige den 10. juni.
2. p. Trinit. 1714 døbt Søren Hansens barn af Andrup *Mads Sørensen. (døde 1787 i (?)). [Skads 1640-1747, opslag 15]
Mads Sørensens far er Søren Hansen i Andrup. Afskriften af kirkebogen nævner, at Søren Hansens hustru Dorthe Hansdatter af Andrup dør i en alder af 42 år i 1720. [Skads 1640-1747, opslag 86] Dorthe Hansdatter er altså født cirka 1678.
Tilsvarende nævner kirkebogen, at Søren Hansen af Andrup dør i en alder af 71 år i 1738. Søren Hansen er dermed født cirka 1667. Søren Hansen f. 1667 og Dorthe Hansdatter f. 1678 er yderligere et af farfar Johannes 3xtip oldeforældrepar.
Søren Hansen og Dorthe Hansdatter får i perioden fra cirka 1700 til 1720 i alt 7 børn:
Anne Sørensdatter f. ?
Hans Sørensen f. ?
Maren Sørensdatter f. ?
Giertrud Sørensdatter f. 1708
Mads Sørensen f. 1714
Appellone Sørensdatter f. 1717
Gravers Sørensen f. 1720
Søren Hansens hustru Dorthe Hansdatter dør som 42-årig i 1720, samme år som hun har født sønnen Gravers. Vores ane Mads Sørensen er 6 år, da han mister sin mor. Selv om han er alene med en større børneflok, ser det ikke ud som om, Søren Hansen gifter sig igen. Kirkebogen nævner ingen 'Søren Hansens hustru af Andrup' efter 1720.
Skads kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Ved godset Krogsgaard findes et skifte efter Søren Hansen i 1738. Skiftet er omtalt og kort refereret i de såkaldte Mortensens sedler. 'Født ca. 1667 død 1738 Søren Hansen Andrup gift med Dorthe Hansdatter født ca. 1678 død 1720'.
I skiftet nævnes følgende arvinger:
Maren Sørensdatter gift med Hans Nielsen Skads
Hans Sørensen Darum
Giertrud Sørensdatter gift (i 1738) med Gierluf Nielsen som
fæster stedet
Mads Sørensen Darum
Apelone Sørensdatter født 1717
Gravers Sørensen 18 år
Morten Nielsen Andrup på sin datters Dorit Mortensdatters vegne, hvis mor var den salig mands datter
Hvis sidstnævnte Dorit Mortensdatters mor er Anne Sørensdatter, så passer pengene. Listen over arvingerne bekræfter dermed, at Søren Hansen f. 1667 og Dorthe Hansdatter f. 1678 får i alt 7 børn.
Søren Hansen f. 1667 og Dorthe Hansdatter f. 1678.
Mads Sørensen Friis’ forældre er altså Søren Hansen (1667-1738) og Dorthe Hansdatter (1678-1720). Søren Hansen er i følge Ole Carstensens hjemmeside født omkring 1667 i Store Darum, Darum sogn. Hans forældre er Hans Graversen (16xx-1691) og Abelone Ingvarsdatter (16xx-16xx).
Desværre er der ingen kildeangivelser til disse oplysninger. Hvis oplysningerne er korrekte, er Hans Graversen (16xx-1691) og Abelone Ingvarsdatter (16xx-16xx) yderligere et af farfar Johannes' 4xtip oldeforældre.
Dorthe Hansdatter er født i 1678 i Andrup, Skads sogn. Hendes forældre er i følge Ole Carstensen Hans Madsen ca. 1649-1729 og Gertrud Gregersdatter ca. 1640-1704. Hans Madsen stammer i følge hjemmesiden fra Store Darum. Hvis oplysningerne er korrekte, er dette par yderligere et af farfar Johannes' 4xtip oldeforældre.
Hjemmesiden jrgensenweb på vnsa.dk henviser til Ole Carstensen som kilde, men nævner også, at Mads Nielsen flere gange optræder i Skast herreds tingbog for starten af 1700-tallet.
'At han var født i Store Darum fremgår af flere vidnesager i Skads herreds tingbøger, bl. a. 1719 (f 507b), hvor han vidnede, at han var 75 år og født i Store Darum. Han havde boet i Andrup i 45 år i 1720. Inden da havde han tjent 5 vintre på Lolland. Vidnede 1703, at han 27 år tidligere var hjemme hos sin far i Stordarum. Hans Madsen havde en bror ved navn Nis Madsen i Allerup.'
Skads kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Tilbage til Anne Nielsdatter Friis f. 1699.
Mads Sørensen af Andrup f. 1714 bliver som nævnt ovenfor i 1738 gift med Anne Nielsdatter Friis f. 1699. Mads Sørensen omtales herefter som Mads Friis i kirkebogen.
Anne Nielsdatters far er Niels Christensen Friis af Skads, som i følge kirkebogen dør i 1738. Navnet på Anne Nielsdatters mor er i følge Ole Carstensen Margrethe Nielsdatter, som dør i 1729. Begravelsen af Margrethe Nielsdatter ses ikke i afskriften af Skads kirkebog, men det er en fejl. Afskriften mangler det sidste dødsfald i 1729, som er noteret på næste side i den ofte meget uoverskuelige kirkebog, se nedenfor.
Dom. 23 p. Trin. d. 20. November Niels Christensens Hustru Margrethe Niels Datter af Schads som døde d. 17 Nov: æt 76. [Skads 1640-1747, opslag 138]
Den 20. november 1729 begraves Niels Christensens hustru Margrethe Nielsdatter af Skads, som døde den 17. november i en alder af 76 år.
Niels Christensen Friis (16xx-1738) og Margrethe Nielsdatter (1653-1729) er dermed yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
Ægteparret Mads Sørensen og Anne Nielsdatter Friis' fædre er henholdsvis Søren Hansen f. 1667 og Niels Christensen Friis. Begge dør i januar måned 1738, se klip fra kirkebogen nedenfor.
Mads Sørensens far Søren Hansen og Anne Nielsdatter far Niels Christensen Friis dør
begge i januar måned 1738, se nummer 2 og 4 ovenfor. [Skads 1640-1747, opslag 202]
Begge fædrene dør altså i januar 1738. Jeg ved ikke, om der er en sammenhæng, men det er samme år, parret Mads Sørensen og Anne Nielsdatter bliver gift i kirken den 17. maj. Bruden er på dette tidspunkt 39 år gammel, brudgommen 25.
Dermed han vi fundet anerne til Dorthea Jørgensdatters mormor Margrethe Madsdatter f. 1742 og set, at hun er opkaldt efter sin mormor, Margrethe Nielsdatter f. 1653. Vi vender herefter tilbage til Margrethes ægtemand og Dorthea Jørgensdatters morfar Christen Frandsen f. 1743.
Frands, Frandsen og Frandsdatter af Skads.
Christen Frandsen bliver døbt den 20. marts 1743 og er søn af Frands Christensen af Schads. [Skads 1640-1747, opslag 132] At dømme efter navnene er Christen sandsynligvis Frands’ ældste søn.
Afskriften af Skads kirkebog fortæller, at Frands Christensen den 10. oktober 1734 bliver gift med Maren Lauridsdatter af Brixbøl: Trolovet 14 maj, Copuleret 10 oct. 1734 Frands Christensen Skads, og Maren Lauridsdatter Brixbøl.
Klip fra Skads kirkebog qnno 1734. Den 10. oktober bliver Frands Christensen af Skads
gift med Maren Laustdatter af Brixbøl. [Skads 1640-1747, opslag 171]
Ole Carstensen oplyser på sin hjemmeside, at fødeårene for parret er henholdsvis 1690 for Frands og 1711 for Maren. I forhold til Maren stemmer det med, at hun i følge afskriften af kirkebogen registreres med alderen 55 år, da hun dør i 1766.
Dødsåret for Frands Christensen mangler i afskriften, men opslag i kirkebogen viser, at han bliver begravet i Skads den 28. april 1747. [Skads 1640-1747, opslag 269] Der er ingen angivelse af Frands' alder.
Frands Christensen f. 1690 og Maren Laustdatter f. 1711 er det fjortende af farfar Johannes' 16 tiptip oldeforældrepar. Frands er 21 år ældre end Maren og er 44 år gammel ved brylluppet i 1734. Der er ikke noget, der tyder på, at Frands har været gift tidligere.
Frands Christensen og Maren Laustdatter får i perioden fra vielsen i 1734 i alt 5 børn:
Mette Frandsdatter f. 1736
Kirsten Frandsdatter f.1738
Maren Frandsdatter f. 1741
Christen Frandsen f. 1743
Maren Frandsen f. 1746
Skads kirke, april 2020. [Mit eget foto].
Også den tidligere nævnte hjemmeside for Connie og Henning Jørgensens slægt har oplysninger om både Frands Christensen og Maren Laustdatter. Familien Jørgensen nedstammer øjensynligt fra parrets datter Mette Frandsdatter f. 1736, altså en storesøster til vores ane, Christen Frandsen f. 1743.
I 2013 publicerer slægtsforsker Henning Jensen renskrifter af Skads og flere andre sognes kirkebøger baseret på afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Afskrifterne gør det nemmere at søge efter flere oplysninger, men det er vigtigt at huske, at afskrifterne ikke er komplette. Det er ofte nødvendigt at slå efter i kirkebogen.
Familiefaderen Frands Christensen dør i 1747, kort efter fødslen af den yngste datter, Maren Frandsen. Hustruen Maren Laustdatter er herefter alenemor med fem børn. Hun bliver ikke gift igen og opføres derfor som Frands Christensens enke, da hun dør som 55-årig i 1766: 'Dom 15. Trinit. 1766 Frands Christensens enke Maren Laustdatter af Skads 55 år'.
Skads kirke i januar 2008, mit eget foto.
Frands Christensens aner.
Både Ole Carstensen og Jørgensen-hjemmesiden nævnt ovenfor oplyser, at Frands Christensens forældre er Christen Andersen 1653-1723 og Kirsten Frandsdatter 1664-1743. Dette par er yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
Aner til Frands Christensen f. 1690 i følge Ole Carstensen. [Ole Carstensens hjemmeside]
Christen Andersen og Kirsten Frandsdatter bliver gift i Skads omkring år 1687. De får mindst tre børn: Frands f. 1690, Mette f. 1697 og Anders f. 1702. Christen er gårdfæster under Ribe Hospital i Skads sogn. Fæstegården overtages af sønnen Frands Christensen den 20. juni 1718.
Afskriften af kirkebogen fortæller, at Christen Andersen i Skads dør i en alder af 70 år i 1723, og at Kirsten Frandsdatter dør som 79-årig i 1743. Christens årstal er derfor 1653-1723 og Kirstens 1664-1743.
Videre fortælles, at Kirsten Frandsdatters forældre er Frands Lambertsen (1620-1692) og Anne Frandsdatter (1625-1687). Hvis oplysningerne er korrekte, har vi hermed navne på et af farfar Johannes’ 64 4xtip oldeforældre.
Jørgensen hjemmesiden henviser flere gange til samtidige tingbøger og giver indtryk af troværdighed. Frands Lambertsen og Anne Frandsdatter bliver gift omkring 1660 i Skads og får mindst to børn sammen: Frands Frandsen f. ca. 1661 og vores ane Kirsten Frandsdatter f. ca. 1664.
Opslaget på vores ane Kirsten Frandsdatter nævner et 'forlig mellem hende og hendes bror Frands Frandsen i Lunde om arv i tingbog 1687 f 144b'.
Anne Frandsdatter af Tudegaard.
Anne Frandsdatter er Frands Lambertsens anden hustru. Hans første hustru er Kirsten Lasdatter, som dør i Skads i 1658.
Før giftermålet med Frans Lambertsen omkring 1660 har Anne Frandsdatter i 1656 fået datteren Maren Jensdatter uden for ægteskab. Barnefaderen er Jens Byrgesen, som i følge tingbogen 1665 f 46b 'stillede hende lige som ægtebarn og gjorde hende fuldt arveberettiget'.
Forholdet til Jens Byrgesen udløser i følge tingbogen 1656 f 115b en sag om Annes rygte. Anne var en attraktiv og ombejlet kvinde, og på dette tidspunkt ville Niels Jensen Smed gerne ægte hende. Men det lykkes ikke for Niels. Anne bliver omkring 1660 gift med Frands Lambertsen, og som nævnt ovenfor døber parret i 1664 datteren Kirsten Frandsdatter, der er vores ane.
Jørgensen-hjemmesiden på vnsa.dk og Ole Carstensen fortæller desuden, at Anne Frandsdatters forældre er Frands Jessen (før 1600-1637) og Boel Nisdatter (1599-1660) af Tudegaard i Skads sogn. Nu er vi langt tilbage i tiden. Hvis oplysningerne er korrekte, er dette par et af farfar Johannes' 128 5xtip oldeforældre.
Frands Jessen og Boel Nisdatter får 7 børn i perioden fra 1620.
Else Frandsdatter
Anne Frandsdatter
Mette Frandsdatter
Jes Frandsen
Hans Frandsen
Niels Frandsen
Marin Frandsdatter
Det er parrets næstældste datter Anne Frandsdatter, der er vores ane.
Frands Jessen henrettet i Viborg i 1637.
Om Anne Frandsdatters far, Frands Jessen, oplyser Jørgensen-hjemmesiden temmelig opsigtsvækkende, at Frands i 1637 bliver ”henrettet i Viborg som følge af manddrab på 2 mænd. Den første på herredsfogedens svigersøn Jep Jensen (fra Faaborg) i december 1634 ved et uheld i Gredstedbro. Den anden i 1636 på herredsfogeden Niels Olufsen".
Hold da op, tænker jeg, da jeg læser dette. Manddrab på to mænd og henrettet i Viborg... Min egen 7xtip oldefar Frands Jessen f. cirka 1590. Det lyder både voldsomt og utroligt...
En artikel i Vardesyssel Aarbog 1995 gennemgår i mange detaljer sagen. Artiklen er skrevet af overlærer i Esbjerg, Ingolf Mortensen, og har tidligere været bragt i dagbladet Vestkysten lørdag den 26. januar 1974.
[Vardesyssel Aarbog findes i elektronisk form på nettet. Jeg har kopieret teksten, og hele historien kan læses her: Frands Jessen henrettet i 1637.]
Det fremgår af sagen, at Frands Jessen i nødværge kommer til at skade en Jep Hansen fra Fåborg ved Varde. Efter et højrøstet måltid på Gredstedbro kro ved juletid 1634, opstår der ballade uden for kroen.
Gredstedbro kro cirka 1900. [arkiv.dk]
"Da Jep Jensen ville stige til vogns for at begive sig hjemefter, kom Poul Therkelsen løbende med en fork og truede ham til at standse for at slås. I det samme kom Frands Jessen ud fra krostuen, og da han blev klar over, hvad der foregik, ville han lægge sig imellem og forsøge at tale de stridende parter til rette. Men pludselig tog sagen en alvorlig vending, idet Jep Jensen trak sin kniv og stak den i brystet på Frands Jessen. Denne råbte op om, at han var "hjertestukken", men han var dog ikke mere medtaget, end at han nåede at trække sin kårde og hugge Jep Jensen eftertrykkeligt i hovedet og armen".
Frands Jessen bløder kraftigt, men bliver forbundet og kommer over skaderne i løbet af nogle dage. Men Jep Jensen overlever ikke sine sår. Inden han dør, når han at fortælle nogle besøgende, hvordan overfaldet skete. Han hævder, at Frands Jessen har hugget ham i hoved og arm, og det knivstik, han selv har tilføjet Frands Jessen, bliver ikke nævnt.
På baggrund af dette og andre vidneudsagn bliver Frands Jessen ved Gørding Herredsting dømt for overfaldet, selv om han kun har skadet Jep Jensen i selvforsvar. Han bliver erklæret fredløs, mens den egentlige ophavsmand til drabet, Poul Therkelsen, slipper med en bøde på 40 mark. Frands Jessen går i skjul langt væk fra sin gård og familie og hævder stadig at være uskyldig. Han anker sin sag til kongen, og det lykkes ham året efter at få frit lejde til at få sagen genoptaget til ny behandling på landstinget i Viborg.
Frands Jessens oprejsningsbrev fra 1636, hengivet fra 'Kancelliets Brevbøger 1635-1636'
udgivet ved E. Marquard af Rigsarkivet, 1940. [Pdf-kopi på ronlev.dk]
Desværre får Frands Jessen ikke omstødt sin dom. Anklagerne mod ham støttes på landstinget af herredsfogeden fra Skast Herred Niels Olufsen, som er svigerfar til den dræbte Jep Jensen og derfor har en personlig interesse i sagen.
Frands Jessen får måske ikke en retfærdig behandling, og Landstingets dom den 22. juni 1636 bliver en stadfæstelse af dommen fra Gørding Herredsting: Frands bliver dømt fredløs.
Et kildeskrift nævner, at domsbøgerne fra Viborg for den nævnte periode er gået tabt, men det fremgår af en optegnelse i tingbogen for Skast Herred, at herredfoged Niels Olufsen samme dag som domsfældelsen bliver 'ihiel stuchen den 22.junij i Wiborg aff Franz Tude'. [Slægtsbog for Asta & Jensenius, side 289ff]
Frands Jessen bliver straks pågrebet, og nu er straffen uundgåelig. Frands bliver dømt til døden ved halshugning og hjul og stejle, og dommen bliver eksekveret kort efter. Vores ane Frans Jessen f. cirka 1600 bliver henrettet i Viborg i 1637.
Det er slægtsforsker Torben Larsen, der i en email i januar 2022 henviser til gengivelsen af Frands Jessens oprejsnings- og lejdebreve i 1636. Torben Larsen nedstammer ligesom jeg fra Frands Jessen og Boel Nisdatter, han fra parrets søn Hans Frandsen, jeg fra datteren Anne Frandsdatter.
Brevene ses i en pdf-kopi på ronlev.dk af bogen 'Kancelliets Brevbøger 1635-1636' udgivet ved E. Marquard af Rigsarkivet, 1940. Oprejsningsbrevet ses ovenfor, og jeg har indsat dette og lejdebrevet i artiklen fra Vardesyssel Aarbog 1995 om Frands Jessens sag, her.
Der er i følge samme artikel et skifte efter Frands Jessen dateret den 20. april 1637. Det viser, at han har været ganske velstillet, idet der til enken og de 7 børn er 340 slette daler til deling. 'Det lyder måske ikke at meget, men beløbet tager sig straks større ud, når man hører, at en god ko vurderedes til 8 daler'.
Enken Boel Nisdatter bliver efterfølgende gift med Jakob Mouritsen af Skads, og i 1661 overtages Tudegaard i Skads af Boel Nisdatter og Frands Jessens søn Hans Frandsen.
Skads kirke, april 2020. [Mit eget foto]
Ovennævnte slægtsbog for Asta & Jensenius - som er resultat af fremragende slægtsforskning - omtaler Frands Jessen og Boel Nisdatter fra side 289 og fremefter. Citater fra og kildehenvisninger til trykte tingbøger er meget omfattende og præcise, og der henvises blandt andet til skifteprotokoller efter Frands og Boels forældre – henholdsvis Jens Nielsen & Anne Jenskone [side 306] og Nis Sørensen & Else Niskone [side 307].
Jens Nielsen (15xx-1637) og Anne Jenskone (15xx-1637) er et af farfar Johannes' 256 6xtip oldeforældrepar. Det er da noget.
I forbindelse med skiftet i 1637 nævner tingbogen 'Boeld Frandßis i Thude met Jenß Hanßøn i Maade hanß samtycke paa affgangene Frands Jeßøn aff Thude hans børnß wegner, nemlig Else Frandsdatter, Anne Frandsdatter, Mette Frandsdatter, Jeß Frandßøn, Nielß Franßøn, Hanß Frandßøn oc Marin Frandsdatter'. De mødte for at afkalde arv efter 'Jenß Nielßøn oc effter.... Anne Jenßkoenß dødelig affgang i den gaard i Tiereborg', som sønnen Niels Jensen havde overtaget. [side 306-307]
Tilsvarende er også Boel Nisdatters forældre Nis Sørensen (15xx-1617) og Else Niskone (15xx-1619) et af farfar Johannes 256 6xtip oldeforældrepar. Det er Nis Sørensen, der fæster gården i Tude før Frands Jessen. [side 307] 'Att aar 1619, den thid schifft stod i Tude effter s. Niß Sørenßøn oc Else Nißkoene, da er dett denom fuldwitterligt i sandhed, at (...)'
Ejendommen Tudegaard findes i 2019 på den moderne adresse Skads Byvej 99. ’Tude’ kaldte man i gamle dage det sted, hvor oldermanden tudede i sit horn for at kalde til ting – og det passer med, at Tudegaard ligger tæt ved de såkaldte Tinghøje, hvor Skads herreds tingsted lå.
I følge en artikel fra Vardesyssel Aarbog 1998, "Fra Tudegaarden til Korskroen", var Tudegaard i mange år udskænkningssted, formodentlig fra cirka det tidspunkt, hvor gården overtages af Hans Frandsen i 1661.
Gammel Tingvej ved Tinghøje, april 2020. [Mit eget foto].
Maren Laustdatter af Tjæreborg sogn.
Frands Christensens hustru Maren Laustdatter f. 1711 er født og opvokset i Skast herred. Hjemmesiden for familien Jørgensen nævnt ovenfor oplyser, at Maren er født omkring 1711 i Tjæreborg sogn, og at hendes forældre er Laust Christensen omkring 1679-1751 og Maren Jensdatter 16xx-efter 1724. Dette par er dermed yderligere et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar.
Laust Christensen er gårdfæster i Tjæreborg sogn og bliver begravet på Tjæreborg kirkegård den 3. februar 1751. [Tjæreborg 1736-1814, opslag 22] Desværre er der ingen yderligere kildehenvisninger til disse oplysninger, så de er behæftet med en vis usikkerhed. Tjæreborg kirkebog starter først i 1736, så det er ikke muligt at finde hverken Maren Laustdatters dåb eller hendes forældres vielse.
Forbindelsen til Tjæreborg og sandsynligheden af, at Laust Christensen er Maren Laustdatters far, understøttes af dåbsoptegnelsen fra 1738, da Frands Christensen og hustru Maren Laustdatter døber datteren Kirsten. Her optræder 'Laust Christensen Tjæreborg' som fadder, og der nævnes også en 'Anna Lauridsdatter Tjæreborg', muligvis en søster til barnets moder Maren Laustdatter.
5 nov. 1738 @Frands Christensens datter i Skads *Kirsten Frandsdatter.
Laust Christensen Tjæreborg, Jens Michelsen Skads, Laust Christensen
Brixbøl, Jes Lauridsen Oxvang, Christen Mortensen Skads, Kirsten Laustdatter
tjenende Hans Brixbøl, Else Frandsdatter Solberg, Anna Lauridsdatter
Tjæreborg, Maren Pedersdatter Skads, Ingeborg Nielsdatter Skads. [Fra
afskrift af Skads kirkebog]
Hermed har vi sluttet eftersøgningen af aner på Dorthea Jørgensdatters mødrene side. Dorthea Jørgensdatter f. 1816 er farfar Johannes' farmor, og hendes mor er Maren Christensdatter f. 1774.
Jørgen Jensen af Guldager.
Nu mangler vi den tilsvarende øvelse på Dorthea Jørgensdatters fædrene
side, det vil sige finde forældrene til Maren Christensdatters mand, Jørgen Jensen. Af
vielsesoptegnelsen ovenfor fremgår, at han stammer fra Siedding (dvs.
Sædding) i Guldager sogn, og da vi ved, han er født omkring 1768, må vi
kunne finde ham i kirkebogen. Og den antagelse viser sig også at være
korrekt.
Ligesom ved Skads kirkebog ovenfor findes en afskrift af Guldager 1721-1803 på siden el-vis.dk.
1769 – den 24. d e Trinit: Søndag d. 5 nov. blev @Jens Jensens barn i
Sæden navnlig *Jørgen Jensen læst over i kirken efter at det tilforn
formedels svagheds skyld af Hr. Krag var hjemmedøbt. Søren Jensens hustru i
Tobøl bar det. Faddere: Barnets morbrødre, Peder og Søren Jørgensen fra
Sæden, Item Seig. Tarp i Hjerting. Jomfrue Anna Krag og Maren Andersdatter i
Sæden.
Jørgen Jensen (optegnelsen til højre) bliver døbt i Guldager kirke den 5.
november 1769. Bemærk præstens fornemme kalligrafi med børnenes navne.
I nogle kirkebøger er det på dette tidspunkt almindeligt, at præsten følger
op på de nye medlemmer af menigheden og noterer ud for deres navne, hvis de
ikke overlever spædbarnsalderen. I venstre spalte er her noteret ’død’ ud
for både Søren og Dorthe. [Guldager
1761-1803, opslag 15]
Af optegnelsen fremgår, at Jørgens far hedder Jens Jensen og
bor i ’Sæden’, altså Sædding – som i dag er en forstad til Esbjerg i den
nordlige udkant af byen. Den, der bærer barnet, nævnes at være Søren Jensen
hustru i Tobøl, en lille flække vest for Guldager, og blandt fadderne nævnes
blandt andre ’barnets morbrødre Peder og Søren Jørgensen fra
Sæden’. Navnet på moderen er ikke nævnt.
Jens Jensen og Anna Jørgensdatter af Guldager.
Navnene på de to morbrødre Peder og Søren Jørgensen
fortæller, at moderen til Jørgen Jensen f. 1769 er en Jørgensdatter.
Afskriften af kirkebogen giver os nu navnene på begge forældre: '24 oct.
1769 blev Jens Jensen fra Lumborg sogn (Lemvig) og Anna Jørgensdatter i
Sæden brudeviede'. Jens Jensen født 1733 og Anna Jørgensdatter født 1742
er det ottende og sidste af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
Ribe, Skast, Guldager, Sæding, FT-1787, C4266
Navn: Alder: Status: Stilling i familien:
Ane Jørgensdatter 44 Enke Moder Huus og aftægts Kone
Mette Jensdatter 9 Hendes Børn
Kirsten Jensdatter 6 Hendes Børn
Jeg finder en Ane Jørgensdatter, 44 år gammel og enke med børnene Mette Jensdatter 9 og Kirsten Jensdatter 6, i Guldager sogn 1787. Kirkebogen bekræfter, at Mette er født i 1778 og Anne Kirstine i 1782.
Døbt i Guldager kirke den 18. april 1779: Jens Jensens og Anne
Jørgensdatters barn af
Sædding kaldet Mette. Blandt fadderne nævnes barnets morbroder Peder
Jørgensen.
[Guldager
1761-1803, opslag 39]
1779 – 73 -5 18 april født 12 april @Jens Jensens og @Anne Jørgensdatters barn af Sæden døbt *Mette Jensdatter. Hr. Tolder Müllers pige Maren Lund fra Hjerting bar barnet. Faddere. Barnets morbrødre Peder Jørgensen fra Kraunse i Hostrup sogn og Morten Jørgensen tjenende i Måde i Jerne sogn, og Forpagterens pige på Danmark navnlig Kiersten, Maren Christensdatter fra Solberg i Skads sogn og Guldager mølles pige Maren Hansdatter fra Sielborg i Hostrup sogn.
1782 – 88 -4 10 feb. født 4 feb. @Jens Jensens og @Anne Jørgensdatters barn i Sæding, videre bekræftet i sin daabs naade, efter at det paa sin fødselsdag var blevet hjemmedøbt og kaldet *Anne Kierstine Jensdatter. Faddere: Barnets moster Anne Jørgensdatter og Jens Nielsen i Sæding, Frands Mortensen fra Astrup, Thorstens datter Ellen Kierstine fra Kokspang og Laurs Sørensens datter Bodil Catrine Laursdatter af Hjerting.
Jens Jensen og Anna Jørgensdatter får i perioden frem til 1781 i alt syv børn:
Jørgen f. 1769
Ædel f. 1771
Jens Christian f. 1773
Kiersten f. 1775
Mette f. 1777
Mette f. 1779
Anne Kierstine f. 1782
Kirkebogen fortæller, at Jens Jensen dør som 50-årig i 1783, og folketællingen 1801 nævner Anne
i Sædding som nu 60 år gammel og en, som ”Faaer Ophold og er Daglejer”.
Ribe, Skast, Guldager, Sæding, , 168, FT-1801, B7783
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv:
Ane Jørgensdatter 60 Gift Beboere Faaer Ophold og er Daglejer
Anne Jørgensdatter dør i Sædding i 1815, 74 år gammel. [Guldager døde kvinder 1814-1821, opslag 2]
Efterfølgende fremgår det af kirkebogen, at Anne som ”Aftægtskone i Sædding
og Enke efter Jens Jensen” dør som 74-årig i november 1815.
[Guldager
døde kvinder 1814-1821, opslag 2] Jens Jensen født 1733 og Anna Jørgensdatter født 1742
er det ottende og sidste af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
Jens Jensen af Lomborg.
Da Jens Jensen dør som 50-årig i 1783, opføres han med navnet Jens Jensen Lumborg i kirkebogen. [Guldager 1761-1803, opslag 82] Tilnavnet Lumborg henviser til det sted, Jens stammer fra, og svarer til følgende optegnelse, da han og Anne Jørgensdatter bliver gift i Guldager kirke i 1769: ”Den 24. October blev Jens Jensen fra Lumborg Sogn og Anna Jørgensdatter i Sæden brudeviede”. [Guldager 1761-1803, opslag 91]
Problemet er kun, at der ikke findes noget sogn, der hedder Lumborg. Det nærmeste er Lomborg sydvest for Lemvig i Ringkøbing amt, og i følge Lomborg kirkebog [Lomborg 1716-1760, opslag 37] er der faktisk en dreng med navnet Jens Jensen, der bliver født i 1733. Faderens navn er Jens Hiortkiær.
Jens Jensen kommer altså langvejs fra. Lomborg ligger ved Vestkysten nord for Nissum Fjord og mange mil fra Sædding og Guldager. Måske har Jens som eksempelvis handelsmand eller kræmmer blot været på gennemrejse, da han og Anne møder hinanden i begyndelsen af året 1769.
I hvert fald er det påfaldende, at datoen for deres bryllup i oktober måned samme år ligger blot to uger før, sønnen Jørgen bliver født den 5. november 1769. Noget kunne tyde på, at Jens har taget et længere tilløb, før han er rejst til Guldager for at stifte familie med Anne i Sædding.
Jens Jensen og Anna Jørgensdatter får i perioden frem til 1781 i alt syv børn:
Jørgen f. 1769
Ædel f. 1771
Jens Christian f. 1773
Kiersten f. 1775
Mette f. 1777
Mette f. 1779
Anne Kierstine f. 1782
Som det er sædvane er børnene opkaldt efter deres bedsteforældre. Anne Jørgensdatters forældre hedder Jørgen og Kirsten, jvf. nummer 1 og 4 i listen ovenfor – og Jens Jensens forældre formodentlig Jens Christian og Ædel.
Jeg har ledt i Lomborg sogns kirkebog for at se, om jeg kan finde navnet på Jens Hiortkiærs hustru. Hvis hendes navn er Ædel eller Edel, vil forbindelsen til Lomborg være bekræftet. Men eftersøgningen er både besværlig og har været forgæves.
Lomborg kirkebog er
i dårlig forfatning og bliver ført med mere og mere sjusket håndskrift i
perioden fra omkring 1735 til 1770. Om Jens Hiortkiær er
Jens Jensens far er usikkert, men meget sandsynligt er det, at fornavnene
for det femtende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar er
henholdsvis Jens og Ædel, altså Jens Nsen og Ædel Ndatter.
Anna Jørgensdatter af Sædding.
I modsætning til Jens Jensen er hustruen Anna Jørgensdatter født og opvokset i Sædding. Hun bliver i følge kirkebogen døbt i Guldager kirke i slutningen af året 1742, og hendes far er Jørgen Sørensen af Sæden. [Guldager 1721-1750, opslag 42] Moderens navn er ikke nævnt – og da desuden kirkebogen i perioden 1721 til 1750 ikke registrerer vielser, og kirkebogen for 1750 til 1761 mangler helt, er det i høj grad som at lede efter en nål i en høstak at søge oplysninger om Annes mor.
Moderne foto af Guldager Kirke.
Det mest oplagte er at prøve at finde ”Jørgen Sørensens hustru” i listen over døde i sognet – men det hjælper desværre heller ikke. Da hun dør i 1778, står hun i kirkebogen blot opført som ”Jørgen Sørensens Enke i Sæden, 69 Aar gl.” Jørgen selv dør i 1776 som 57-årig. [Guldager 1761-1803, opslag 36 og 28]
I december 2012 modtager jeg en e-mail fra Henning Jensen, som fortæller, at han ’den seneste tid har arbejdet meget med Guldager kirkebog’. ’I den forbindelse er jeg faldet over nogle oplysninger, som jeg tror kan have din interesse’, skriver han.
Jørgen Sørensens Enke i Sæden, som dør i 1778, er Jørgen Sørensens hustru nummer to. Parret bliver gift i Sæden kirke den 30 september 1769, og navnet på denne anden hustru er Kiersten Andersdatter.
Jørgen Sørensens første hustru – som er mor til vores ane, Anne Jørgensdatter f. 1742 – dør som 55-årig i 1767: ”6. Dec, anden Søndag i Advent. Hr. Jørgen Sørensens Hustru navnlig Kiersten Sørensdatter i Sæden begravet 55 Aar”. [Guldager 1761-1803, opslag 12]
Klip fra Guldager kirkebog 1767: Hr. Jørgen Sørensens Hustru navnlig Kiersten Sørensdatter
i Sæden begravet, hendes Alder var 55 Aar. [Guldager 1761-1803, opslag 12]
Med disse oplysninger har vi sat navn på Jørgen Sørensens hustru og moderen til vores ane, Anna Jørgensdatter f. 1742. Moderen er Kiersten Sørensdatter f. 1712, og Jørgen Sørensen f. 1719 og Kiersten Sørensdatter f. 1712 er det sekstende og sidste af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
Parret bliver gift omkring 1739, muligvis i Guldager kirke. Som nævnt ovenfor registrerer kirkebogen først vielser fra året 1761. Jørgen Sørensen og Kiertsten Sørensdatter får i alt fem børn i perioden 1740 til 1753: Peder f. 1740
Anne f. 1742
Anne Kierstine f. 1745 (dør som spæd)
Morten f. 1749
Hans f. 1753
Anne Jørgensdatter bliver som nævnt ovenfor døbt i Guldager kirke i december måned 1742. ”Den 3. Søndag i Advent blev Jørgen Sørensens Barn af Sæden døbt og kaldet Anna. Søren Pedersens Hustru i Guldager bar Barnet”. [Guldager 1721-1750, opslag 42]
”Den 3. Søndag i Advent blev Jørgen Sørensens Barn af Sæden døbt og kaldet Anna.
Søren Pedersens Hustru i Guldager bar Barnet”. [Guldager 1721-1750, opslag 42]
Begge barnets forældre, Jørgen Sørensen og Kiersten Sørensdatter, er henholdsvis søn og datter af netop en Søren – så et godt gæt er nok, at Søren Pedersens Hustru i Guldager, som bærer barnet, er Anne Jørgensdatters bedstemor, enten farmor eller mormor, og Søren Pedersen i Guladager er Annes bedstefar.
Dette par – Søren Pedersen og Hustru af Guldager – er i så fald
et af farfar Johannes’ 32 3xtip oldeforældrepar. 'Søren Pedersens Enke i
Guldager' dør i følge kirkebogen i 1765 i en alder af 79 år. I følge Henning
Jensens afskrift af kirkebogen (se ovenfor) ses begravelsen af Søren
Pedersen ikke at være registreret, men da hustruen er enke i 1765, må Søren
være død før dette tidspunkt.
Hermed har vi afsluttet historien om Johannes’ farmor Dorthea Jørgensdatters baggrund. Dorthea er selv født i Tjæreborg, og som vi nu har set, stammer næsten alle hendes aner på både mødrene og fædrene side fra egnen omkring Sædding, Guldager og Skads – nogle små landsbyer, der i dag overskygges af områdets store by Esbjerg, som jo selv er af betydeligt nyere oprindelse.
Esbjerg er opstået omkring den havn, der fra 1868 blev anlagt som erstatning for havnen i Altona ved Hamburg. Altona havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavn, men var gået tabt i forbindelse med hertugdømmernes afståelse i 1864.
Før anlæggelsen af den nye havn fra 1868 var området,
hvor byen Esbjerg nu breder sig,
en øde og vindblæst egn med sparsom befolkning.
Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet. Seding
(=Sædding), Guldager og Skads er markante stednavne. Esbjerg er nævnt som en
flække ved havet sydvest for Jerne kirke.
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses
her.
Johannes’ farfar og farmor, Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter.
Johannes’ farfar og farmor, Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter, har jeg
allerede skrevet meget om i Dinnesens krønike. Lars deltog som landsoldat i treårskrigen fra 1848
til 1851, og hans
dagbog fra krigsårene er i januar 2006 publiceret her på siden.
Siden
Dinnesens krønike er der kommet flere data i folketællingerne på nettet, og også
Oksenvad sogns kirkebog er online, så jeg kan vise den meget detaljerede registrering i forbindelse med brylluppet i 1852. Lars
og Dorthea bliver trolovet i Oksenvad den 4. januar 1852 og gift den 8. juli
samme år. Illustrationen nedenfor er fra den seneste affotografering af
kirkebøgerne fra perioden 1810-1890 foretaget af den amerikanske virksomhed
Ancestry i 2018-2020.
Oksenvad kirke den 8. juli 1852: Ungkarl Lars Dynesen, ægte søn af Dynes
Larsen og Johanne Mogensdatter, født og døbt i Vejrup 10. november 1820,
vaccineret 30. juni 1824 af Hansen i Ribe, konfirmeret i Darum 1835, og
pigen Dorthe Jørgensdatter, ægte datter af Jørgen Jensen og Maren
Christensdatter, født i Tjæreborg 5. april 1816, vaccineret 28. november
1817 af Monrad i Varde, og konfirmeret i Tjæreborg 1830. [Oksenvad
viede 1820-1858, opslag 19]
I Dinnesens krønike fandt jeg Lars og Dorthea som tjenestefolk i denne store
husholdning hos præsten i Darum, Vestjylland.
Ribe, Gørding, Darum, Stordarum, Præstegården, 1, FT-1845
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested
Peder Jürgensen, 44, Gift, Sognepræst til Darum og Bramminge., Kolding
Sophie Konraddine Jürgensen F. Brøndsted, 35, Gift, hans Kone, Hvidding
sogn Haderslev Amt
Christine Sophie Jürgensen, 15, Ugift, deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Charlotte Hedevig Jürgensen, 14, Ugift, deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Amalie Gabriella Jürgensen, 13, Ugift, deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Gerhardt Theodor Benedict Jürgensen, 11, Ugift, deres Børn, Darum
Peter Gotleb Jürgensen, 7, Ugift, deres Børn, Darum
Alfred Kætheras Jürgensen, 2, Ugift, deres Børn, Darum
Rudolffine Marie Øllegaard won Jermin, 23, Ugift, frøken, Veirum
Ringkøbing amt
Dorthea Jørgensen, 29, Ugift, Tjenestefolk, Tjærreborg Ribe Amt
Marie Jensen, 16, Ugift, Tjenestefolk, Øsse Ribe Amt
Lars Dinnesen, 25, Ugift, Tjenestefolk, Veirup Ribe Amt
Niels Mogensen, 16, Ugift, Tjenestefolk, Tjærreborg Tjæreborg
Vi befinder os her tre år før, Lars drager i krig, og syv år før parret
bliver gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852. De to unge er i tjeneste hos
Peder Jürgensen – sognepræsten i Darum og Bramminge, og det er altså her i
præstegården, at Lars og Dorthea møder hinanden, og gnisten bliver tændt.
Jeg havde under arbejdet med Dinnesens krønike forskellige teorier om, hvorfor parret
efter treårskrigen bosætter sig i lige præcis Oksenvad sogn, temmelig langt
fra hjemstavnen ved Darum og Tjæreborg – men siden da er den rigtige
forklaring dukket op i Lars’ søn
Jørgen Dinnesens erindringer, skrevet i 1935 og publiceret her på
siden i december 2006.
Moderne foto af Darum præstegård. Bygningen er fra 1700-tallet og i
dag fredet.
Jørgen fortæller, at ”Min fader, Lars Dinnesen, er født i Store Darum og min
moder i Tjæreborg – Jylland. Mine forældre, som begge tjente i Darums
præstegård, fader som præstens kusk og moder som pige, agtede, efter faders
hjemkomst fra krigen 1848-50, at gifte sig. Præsten, pastor Jørgensen,
skulle imidlertid flytte til Sønderjylland, hvor han var kaldet til
Oksenvad-Jels pastorat i Haderslev Amt, og han tilbød de ikke helt unge
forlovede at flytte med og hjælpe dem med at få ejendom der i nærheden. En
ejendom i Ørsted, Oksenvad sogn, blev købt for en lille sum plus en meget
stor aftægt til de tidligere ejere, et par gamle ægtefolk”.
Som det også fremgår af folketællingen 1845 ovenfor
hedder præsten i Jørgens beretning i virkeligheden ikke Jørgensen, men
Jürgensen med umlaut – og en formodning kunne derfor være, at han er af tysk afstamning, og at det er derfor, han i den brydsomme tid omkring
1850 vælger at påtage sig pastoratet i grænseegnene i Haderslev amt – men
det er ikke tilfældet, se uddraget af pastor
Jürgensens hustrus erindringer nedenfor.
Peter Jürgensen (1802-76) og Sophie Conradine Brøndsted (1810-92).
På hjemmesiden bronsted.dk findes en udgave af provst Gerhard Brøndsteds datter Sofie Conradine Jürgensens erindringer, stenograferet omkring 1890 af hendes dattersøn, rigsdagsstenografen Olav Høgsbro, mens den gamle kvinde fortalte. Fru Jürgensen var da 80 år. Udgivelsen knap 18 år senere under titlen ”Oldemors Erindringer” (Odense 1908) svarer næsten til en afskrift fra et lydbånd, og blandt andet derfor er erindringerne helt unikke.
Erindringerne omfatter fortællerens barndom i Varde 1810-25, ungdomstiden i Asminderød 1825-29, hvor faderen var provst og slotspræst, og siden som præstehustru på Agersø til 1834, i Darum til 1847 og i Oksenvad fra 1847. [Sofie Conradine Jürgensens erindringer på brondsted.dk]
Pastor
Jürgensen med familie flytter fra Darum til Oksenvad umiddelbart før
treårskrigen fra 1848 til 1851, og i erindringerne fortæller fru Jürgensen
vidt og bredt om trakasserierne og besværlighederne med mange af sognets
fineste og fornemste familier. En stor del var tysksindede,
hvilket absolut ikke faldt i præsteparrets smag. Nedenfor
bringes et lille klip fra erindringerne.
Mit eget foto fra april 2007 af Oksenvad kirke.
I den påfølgende Vinter omgikkes vi alle de værste Slesvig-Holstenere der
var. De kom til os, og vi til dem. Et Selskab står især tydeligt for mig; vi
kunde godt mærke, at det begyndte at ulme dernede. På en Herregård en halv
Mil fra os, som ejedes af Lorentzen, var vi til Fest; både Herren og Fruen,
der hed Langheim, var fødte i København. Festen stod i Anledning af hans
Broders Forlovelse med en tysk Dame. Vi var de eneste dansktalende. Til min
store Forundring kom Værten og tog mig til Bords; jeg skulde altså være Nr.
1; deraf fulgte, at Fader tog Værtinden til Bords.
Som vi dér sidder, havde jeg Værten på min ene Side og en Possel-Koch på den anden. Denne ejede to store Gårde i Jels Sogn. Passiaren gik livligt også mellem mig og mine Naboer, men på en Gang slår Broderen på sit Glas og siger: ”Jeg véd, at min Skål skal komme, men før den kommer, vil vi drikke Slesvig-Holstens Skål,” og så sang de: ”Schleswig-Holstein meerumschlungen” med stor Kraft, og så begyndte de at klinke. Jeg blev siddende, og Fader blev også siddende helt lænet tilbage i sin Stol. Jeg klinkede dog med dem, men Fader rørte ikke sit Glas.
Så siger Possel-Koch: ”Se Deres Mand vil ikke drikke den Skål”. ”Ja, til min store Glæde,” svarede jeg. ”Vi skal nok få ham til at skrive under til det tyske Parti.” ”Ja, det skal da være som Lig, når de tager hans kolde Hånd, for på anden Måde får de ham ikke til at skrive under.” ”Det var som Satan,” sagde han. Men Værten sagde ingenting. Der blev råbt ”Hoch, hoch,” og hvert et Ord var på Tysk; jeg svarede mine Naboer på Dansk, medens de talte Tysk til mig. (...)
Så vilde vi have været bort straks efter, men
Sofie og Charlotte bad om endelig at måtte blive; det gjorde vi så også. De
vedblev forresten at komme til os bagefter, ligesom de også bad os over til
sig. Men Stemningen var forfærdelig trykket; vi kunde godt mærke, at de
vilde sledske os til at blive tyske. Da Fruen senere fik en lille Dreng,
gjorde jeg en Barselvisit hos dem. Da jeg kom der, lå hun med en lille Søn i
Armen, som hun præsenterede for mig. ”Ja, De kan tro, jeg er glad ved ham,
sikke Næver; han kan rigtignok komme til at slå de danske alvorligt.” ”Det
er det samme som at Vise mig Døren,” sagde jeg. Så rejste jeg mig op og gik.
Oksenvad kirke den 1. april 2008. Lars og Dorthea er gift i Oksenvad kirke
den 8. juli 1852, og Jørgen Dinnesen er døbt her den 1. april 1861.
Da jeg støder på disse meget udførlige erindringer, tænker
jeg selvfølgelig, at fru Jürgensen måske har nogle interessante historier om mine tipoldeforældre Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter,
men det er desværre knap nok tilfældet. Erindringerne slutter i 1850, altså
før krigsafslutningen – og dermed også før Lars og Dorthea i 1852 bliver
gift og, på opfordring af pastor Jürgensen, bosætter sig i Ørsted i Oksenvad
sogn. Men et par detaljer er der måske.
Fra tiden i Darum omkrig 1846 fortæller fru Jürgensen en lille episode om sønnen Gerhard: ”En Aften sad vi og spiste Mælk og Brød; Gerhard fik et Stykke Brød forkert i Halsen, så han blev aldeles blå og sad foroverbøjet og stirrede. Så gav Stuepigen Dorthe ham sådan en på Siden af Hovedet, at Klumpen fløj ud af ham.” Jeg gætter på, at Dorthe i denne historie er farfar Johannes' farmor Dorthea Jørgensdatter.
Fra Jørgen Dinnesens
erindringer ved vi, at hans far Lars var præstens
kusk – og igen fra
tiden i Darum omkring 1846 fortæller fru Jürgensen følgende lille historie,
hvor netop kusken – og dermed sandsynligvis Lars – er en af personerne.
De morsomste af børnenes Fornøjelser var dog at være med til at køre Hø
sammen i Marsken. Så stod de på Læstestangen, hvormed det skovledes sammen.
Til deres Sommerfornøjelser hørte også Badeturene med Tante Trine og Tante
Anna. Når Kusken kørte en Karet et godt Stykke ud i Vandet, hvor der var så
dybt, at Vandet gik til Navet, så vendte han hele Karossen om, så det hele
Skærmbrædt, de havde, var Døren, der var slået op.
Imens sad Kusken på
Bukken med Ryggen til. Han var overmåde dydig og vendte sig aldrig om. En
Gang var de gået afklædt ud i Vandet, så kom der en Toldbetjent ridende. Da
han så Karlen på Vognen og Tøjet på Strandbredden, blev han i sin Kådhed ved
med at ride på det samme Stykke Strandbred. Tante Trine blev dårlig deraf,
fik Mavekrampe og måtte til Sengs, da hun kom hjem.
Fra sin egen barndom og tiden i Ørsted fortæller Jørgen Dinnesen, at ”vi var
kun tre børn, drenge, i ægteskabet, men da den store aftægt tog det meste af
indtægten, var der ingen flothed i hjemmet. Min fader havde lært
bødkerhåndværket og nedsatte sig som bødker. Mor lærte kogekunst efter bøger,
og tog så ud som kogekone. Ved begges flid og udholdenhed holdt de det
gående, og da aftægtsfolkene døde efter 15 års forløb, blev tilværelsen lidt
lysere. Vi drenge måtte hjælpe til. Om sommeren måtte de to ældste tjene som
kohyrder og om vinteren gå i skole. Jeg, som den yngste, måtte agere
husholder, når moder var ude at koge til gilder, som dengang tog det meste
af en uge. Samtidig hjalp fader i Ørsted at passe kreaturer”.
Mit eget foto fra april 2007 af Ørsted gamle skole. Her gik Jørgen i skole
fra cirka 1868 til 1875.
Til ejendommen var der kun fem-seks tønder land med lidt mose, hvor vi selv
lavede vore tørv. Føden i hjemmet blev tit lidt tarvelig. Kun når moder kom
hjem fra gilderne havde hun i reglen altid kage, steg og lignende med, og så
levede vi højt på det et par dage. Min særlige bestilling var da at tælle
alle de mange småpenge, moder havde tjent. Det var nemlig skik, at der ved
større gilder blev indsamlet til kogekonen, musikken og lignende, og det gav
sommetider ikke så lidt endda, især dengang vi havde dalere, mark og
skilling – og med et særligt smil satte moder så den lille lærredspose på
bordet. ”Tæl nu Jørgen”, sagde hun, og mine små rappe fingre var ikke længe
om at få facit frem, sommetider op imod 10 dalere (kr. 20,-) i lutter
småpenge.
Fader og moder holdt ud i deres gerning til vi drenge var blevet voksne og udvandrede til Danmark, da fader ønskede dette. Vi skulle ikke være tyske soldater. Dem havde fader i 1848-50 kæmpet imod som fjender, og hans kæreste fortællinger var gerne de krigsbedrifter og slag, han havde været deltager i, og han var meget stolt af sin krigsmedalje med Kristian den 8. og Frederik den 7.’s billede, og som han som veteran gerne tog på ved særlige festlige lejligheder på den danske side grænsen, da intet dansk mærke måtte bæres i Ørsted.
Soldater i tjeneste under krigen 1848-1851 var berettiget til at modtage en kongelig erindringsmedalje. Lars Dynnesen søgte og fik tildelt medaljen i 1876.
Lars Dynnesens ansøgning dateret den 3. marts 1876 om modtagelse af erindrings-
medalje for deltagelse i krigen 1848-1851. [Ansøgninger 1848-1850, sønderjyder, opslag 55]
Lars Dynnesen modtog sin erindringsmedalje i 1876 og bar den, som Jørgen nævner i sine erindringer ovenfor, 'ved særlige festlige lejligheder på den danske side grænsen, da intet dansk mærke måtte bæres i Ørsted'. Jeg er sikker på, Jørgen efter sin fars død har arvet medaljen, men jeg ved ikke, hvor klenodiet befinder sig i dag.
Lars Dynnesens dagbog fra krigsårene kan læses her: Lars Dynnesens dagbog 1848-1850.
Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1840-1850.
Jørgen Jensen Dynnesen af Ørsted.
Farfar Johannes' far Jørgen Jensen Dynnesen er født den 13. marts 1861 og bliver døbt i Oksenvad kirke den 1. april. Jørgen er opkaldt efter sin morfar Jørgen Jensen af Tjæreborg.
Født den 13. marts 1861: Jørgen Jensen Dynnesen, ægte Søn af Landboelsmand Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensen af Ørsted. (Moderen 45 Aar). [Oksenvad fødte mænd og kvinder 1859-1885, opslag 9]
Efter krigen i 1864 bliver hele Slesvig op til Kongeåen en del af det tyske rige, inklusive Haderslev amt og dermed også Ørsted i Oksenvad sogn. Lars og Dortheas tre drenge – Peter født i 1856 [Oksenvad fødte 1820-1858, opslag 70], Johannes født i 1858 [Oksenvad fødte 1820-1858, opslag 73] og Jørgen født i 1861 – udvandrer alle til Danmark, kort før de fylder 18 – og i sine erindringer fortæller Jørgen detaljeret om, hvor besværligt det kunne være som optantbarn at besøge forældrene syd for grænsen.
Den ældste søn får ved dåben navnet Peter Jürgensen Dynnesen og er dermed opkaldt efter præsten Peter Jürgensen. Peter kommer i malerlære hos malermester Jens Pedersen i Varde, men dør som kun 26-årig i maj 1884. Sønnen har ikke stiftet familie og bliver derfor begravet i forældrenes hjemsogn Oksenvad. [Oksenvad døde 1859-1884, opslag 75]
Ribe, Vester Horne, Varde Købstad, Skovbogade, No. 100, Forhus Stuen,
408, FT-1880, B5672
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 30 gift Husfader. Malermester Billum, Ribe Amt
Birtha Catharina Pedersen f. Jensen 29 gift hans Kone Varde
Paul Emil Pedersen 7 ugift deres Børn Varde
Hans Jensen Pedersen 5 ugift deres Børn Varde
Jørgine Secilie Gundersen 19 ugift Tjenestepige Varde Mark
Oluf Christian Hansen 20 ugift Malersvend Tønder
Peter Jørgensen Dinnesen 22 ugift Malersvend Ørsted,
Haderslev Amt
Hans Volff Ølgaard Hansen 16 ugift Malerdreng Guldager, Ribe Amt
Peter Gul Bollerup 17 Ugift Malersvend Varde
Mathias Bandemann Pedersen 20 Ugift Malersvend Rødding, Haderslev Amt
Den mellemste søn Johannes Christian Dynnesen udvandrer i maj måned 1887 til Amerika, se efterskriftet 'Onkel John fra Amerika' nederst i denne krønike.
På deres gamle dage har Lars og Dorthea dermed kun den yngste søn
Jørgen i
nærheden. Jørgen bor nord for grænsen og fortsætter med at komme på besøg så ofte, han kan – og ved
en af de senere lejligheder foreviger han sine forældre med de to
portrætmalerier gengivet nedenfor.
Sønnen Jørgen Jensen Dinnesens portrætter dateret 1894 af forældrene Lars
Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter. Lars er på dette tidspunkt 74 år gammel,
Dorthea 78. Dorthea dør efterfølgende i maj 1897 som 81-årig, Lars i
december 1901 ligeledes som 81-årig.
Lars og Dorthea bliver boende i Ørsted syd for Kongeåen og kommer ikke til
at opleve genforeningen i 1920.
Dorthea Jørgensdatter bliver begravet fra Oksenvad kirke den 20. maj 1897. [Oksenvad døde 1885-1935, opslag 30]
Dorthea Dinnesen f. Jørgensdatter dør som 81-årig den 13. maj 1897 og bliver begravet den 20. maj 1897 på Oksenvad kirkegård. Hun er 'Datter af Jørgen Jensen og Maren Christensdatter i Sjerreborg, født den 5. April 1816, gift med Lars Dinnesen i Ørsted, Moder til en Søn som er Maler i Jylland'. Det er påfaldende, at både Dorthea og ægtemanden Lars her registreres med efternavnet Dinnesen, ikke Dynnesen. [Oksenvad 1885-1935, opslag 30]
Lars Dynnesen dør fire år senere, ligeledes som 81-årig, den 10. december 1901 og bliver begravet den 14. december 1901 på Oksenvad kirkegård. [Oksenvad 1885-1935, opslag 39] Teksten i kirkebogen fortæller, at 'Dynnesen døde på Kredssygehuset i Haderslev, og i en kolonne yderst til højre på siden noterer præsten, at der ved begravelsen er planlagt en gravtale. 'Gravtale, paa Grund af Veirliget holdt i Kordøren'. Vejret i Oksenvad den 14. december 1901 har nok været både koldt og vådt.
Lars Dinnesen dør som 81-årig den 10. december 1901 og bliver begravet den 14. december 1901 på Oksenvad kirkegård. [Oksenvad 1885-1935, opslag 39]
'Forhenværende Bødker Lars Dynnesen født i Nørre Vejrup (Ribe Amt) den 10. November 1820 Søn af Indsidder Dynnes Larsen og Hustru Johanne Mogensdatter gift den 8. Juli 1852 med Dorthea Jørgensen med hvem han har faaet 3 Børn. 1 af Disse er ligesom Moderen gaaet Forud i Døden. Dynnesen døde på Kredssygehuset i Haderslev. Alder 81 Aar 1 Maaned'.
Det kan virke overraskende, at sproget i kirkebogen er dansk, selv om Sønderjylland efter krigen i 1864 i mange år har været tysk.
Ligeledes er det påfaldende, at Lars ved sin død i 1801 nævnes som søn af Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter, selv om han jo er opvokset hos sine stedforældre Peder Hansen og Margrethe Jørgensdatter i Darum. Lars' biologiske forældre Dynnes og Johanne dør i 1821 og 1825, altså da Lars er henholdsvis 1 og 5 år gammel.
Oksenvad kirke den 1. april 2008. [Mit eget foto]
Jeg har forsøgt via Oksenvad lokalhistoriske forening, om husmandsstedet i Ørsted kan stedfæstes, men uden resultat. Dog er fremkommet den oplysning, at Lars i 1854 opretter en obligation på 400 Rd. til Hans Hansen Fabrin, og det stemmer med oplysningerne i sønnen Jørgens erindringer: ”En ejendom i Ørsted, Oksenvad sogn, blev købt for en lille sum plus en meget stor aftægt til de tidligere ejere, et par gamle ægtefolk.” Slår man op i folketællingerne er Hans Fabrin registreret flere gange, som barnefødt i Ørsted, og det fremgår, at han har været 73 år gammel i 1854, hans hustru Kirstine 62.
Haderslev, Gram, Oksenvad, Ørsted, Kaadnersted, 29 F1, FT-1860, C9631
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lars Dinnesen 39 Gift Huusf. og Bødker N. Veirup
Dorthea født Jørgensen 43 Gift hans Kone Tjerreborg
Peter Jørgensen Dinnesen 4 Ugift deres Børn Ørsted
Joh. Christian Dinnesen 2 Ugift deres Børn Ørsted
Ved
folketællingen 1860 registreres Lars Dinnesen, hustruen Dorthea og de to
børn Peter og Johannes som bosiddende i Ørsted, hus ”29 F1” – og Hans Fabrin
og hustru Kirstine som bosiddende i hus ”30 F2”. Jeg går ud fra, det må
betyde, at de to boliger har ligget ved siden af hinanden, og at Hans Fabrin og
hustru er de ”gamle ægtefolk”, som Jørgen omtaler.
Slægtsnavnet Dÿnnesön – håndskrevet med pen og blæk af Lars Dynnesen i 1852.
[Se
Lars Dynnesens krigsdagbog]
Stenen over Lars og Dorthea.
I foråret 2007 lægger jeg selv vejen forbi Ørsted og Oksenvad og tager nogle af de fotografier, som er brugt ovenfor i dette afsnit – men det er først ved et spil af nogle andre tilfældigheder, at jeg i 2008 får bundet den endelige sløjfe på historien om Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter.
En dag i februar 2008 får jeg en e-mail fra en efterkommer efter Jørgen Dinnesens ældste datter, Dorthea Dinnesen, der i det første tiår af 1900-tallet bliver gift med arkitekt August Schlosser og flytter med ham til Aarhus, hvor Schlosser har et patentbureau på Strøget. E-mailen fortæller, at Dorthea får syv børn, og at en række af efterkommerne stadig bor i Aarhus-området.
”I 1920’erne går August fallit”, fortæller Inger Schlosser Dehn i sin mail. ”Han havde en makker, som vist ikke havde helt rent mel i posen, og mormor måtte sælge alt, de havde stor villa i Brabrand, bil osv. August døde i 1927, kom i de fattiges jord, men da børnene begyndte at tjene penge, fik man ham flyttet til et bedre sted, Nordre Kirkegård, hvor der er lavet en meget kunstfærdig sten. Brudstykker af gamle gravsten ligger under bænken på gravstedet, de kommer fra Gørding eller Bramminge. De er fra Dinnesen-siden”.
Den sidste oplysning om ’brudstykker af gamle gravsten fra Dinnesen-siden' pirrer for alvor min nysgerrighed, og
næste dag tager jeg bussen op til Nordre Kirkegaard i Aarhus, finder Schlosser-stedet tæt ved kapellet og undersøger den sten, der ganske rigtigt
ligger under bænken på gravstedet. Stenen har følgende inskription: ”Lars
Dinnesen, Dorthea Dinnesen f. Jørgensen og Peter J. Dinnesen”.
Stenen på Nordre Kirkegård i Århus, februar 2008. Inskriptionen lyder: ”Lars
Dinnesen, Dorthea Dinnesen f. Jørgensen og Peter J. Dinnesen”. Stenen har
ingen årstal og er et brudstykke af den oprindelige gravsten fra Oksenvad
kirkegård. Der er tydelige skæreflader i både venstre og højre side. [Mit eget
foto].
Stenen er uden årstal – men der jo ingen tvivl om, hvem vi her har med at
gøre. Det er Lars og Dorthea, landsoldaten og hans hustru, Lars Dynnesen
født den 10. november 1820 i Nørre Vejrup, Dorthea Jørgensdatter født den 5.
april 1816 i Tjæreborg. I 1840’erne er begge i tjeneste hos Pastor Jürgensen
i Darum, og her bliver de kærester. Men Lars indkaldes til krigstjeneste og
deltager i treårskrigen fra 1848-1851, så parret bliver først gift den 8.
juli 1852, hvor de bosætter sig i Ørsted, Oksenvad sogn, i Haderslev amt.
Stenen med deres navne har som nævnt ingen årstal, og den er formodentlig et brudstykke af den oprindelige gravsten fra Oksenvad kirkegård. Der er tydelige skæreflader i både venstre og højre side.
Lars og Dorthea får tre børn: Peter Jürgensen Dinnesen f. 1856, Johannes Christian Dinnesen f. 1858 og Jørgen Jensen Dinnesen f. 1861. Peter dør som kun 28-årig i 1884 (det er ham, der er det tredje navn på stenen), Johannes udvandrer i 1887 til Amerika, og Jørgen bliver uddannet som maler og bosætter sig først i Vejen og siden i Gørding og Bramming, hvor han virker som malermester til sin død i 1935.
Uden for alvor at tro, den fandtes, har jeg
faktisk søgt efter netop denne sten, da jeg for mindre end et år siden granskede de gamle sten på Oksenvad kirkegård. Og så
finder jeg minsandten mindesmærket over Lars og Dorthea her i
Aarhus. Det er
intet mindre end fantastisk.
Oksenvad kirke.
Men historien har en fortsættelse. I løbet af den efterfølgende korrespondance spørger Inger, om jeg har et forslag til en bedre placering af Dinnesen-stenen end gravstedet på Nordre Kirkegård. Jeg synes jo, stenen er et klenodie, som fortjener en mere fremtrædende plads end halvt i skjul under en bænk – så jeg foreslår at bringe den hjem til Oksenvad, hvor både Lars, Dorthea og sønnen Peter i sin tid blev begravet.
Schlosser-familien synes, det er en god ide, og jeg sender en anmodning til menighedsrådet i Oksenvad, som godkender forslaget – og stenen bliver herefter bragt til Oksenvad og opstillet blandt de andre gamle monumenter på kirkegården.
Den 1. april 2008 mødes jeg med kirkeværge Didde Work på Oksenvad kirkegård. Kirkeværgen får overdraget stenen, og et par flinke graverassistenter hjælper med at få den stillet op blandt andre historiske sten ved gavlen af den fine gamle kirke. Runerne er ristet og ringen sluttet. Stenen over tipoldeforældrene Lars og Dorthea er vendt hjem til Oksenvad. Se hele historien her.
Stenen på Oksenvad Kirkegård, april 2008.
Inger Schlosser Dehn har fundet stenen i dødsboet efter Irwing
Schlosser, der er yngste søn af Dorthea Schlosser f. Dinnesen. Irwing boede
i mange år hos sin mor i Skovgaardsgade i Aarhus, og de to lavede sammen en
del udflugter til mærkesteder for slægten. Sandsynligvis har de overtaget
stenen i forbindelse med, at gravstedet i Oksenvad på et tidspunkt er blevet
sløjfet.
Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatters søn Jørgen Jensen Dinnesen bliver i 1883 gift med Laura Marie Jensen – og parret bosætter sig omkring århundredeskiftet først i Gørding og dernæst i Bramming, hvor Jørgen i mange år fungerer som malermester. Som det fremgår af Jørgen Dinnesen arkivet her på hjemmesiden, er Jørgen en driftig mand, der er meget aktiv i lokalmiljøet og kendt viden om. Da han fylder 70 år i 1931, får han følgende ord med på vejen i den radikale avis Sydvestjylland. [Sydvestjylland den 13.3.1931]
70 Aar.
Som omtalt i Gaar fylder en over en stor Del af Jylland meget kendt Mand,
Maler Jørgen Dinnesen, Kirkegade, Bramminge, i Dag 70 Aar. Dinnesen saa
Verdens lys i Sønderjylland, vistnok i Ørsted, en Maaneds Tid før han døbtes
og fik Navnet Jørgen. Han kom, da Tiden var inde, i Malerlære og lærte at
bruge saavel den brede som den meget fine Pensel.
I sit lange Liv har han arbejdet mange Steder i
Jylland, Vejle, Vamdrup, Varde, Gørding er nogle af disse Steder, og paa
Vejen Østermark traf han sin Livsledsagerske, dengang Laura Jensen kaldet.
De giftede sig i 1883, og Ægteparret der har 9 levende Børn, kan saaledes
fejre Guldbryllup om to Aar.
Men det var Fødselaren Dinnesen, det drejede sig
om i Dag, og det er et mildt Udtryk at sige, at gamle Dinnesen ̶ nej,
om Forladelse, Dinnesen er skam ikke gammel endnu! ̶ at Maler
Dinnesen er kendt over otte Sogne, for det slaar slet ikke til. Han har boet
i Bramminge i ca. 31 Aar og har engang været Ejer af det nuværende
Forsamlingshus. Naar han er blevet saa kendt, saa er det ikke alene paa
Grund af sine Dekorationer ̶ der findes jo ikke mange Forsamlingshuse
i Bramminges Opland, hvor Dinnesen ikke har leveret Dekorationer i skønne
Farver ̶ men ogsaa paa Grund af sin Egenskab som Sminkør. Han er jo
selv en god gammel Dilettant, og desuden er han en stor Spilopmager, altid
fuld af godt Humør og morsomme Historier.
Dinnesen har været Logemand i N. I. O. G. T. i 39
Aar, og politisk interesseret er han, saa det gløder. Ingen kan holde det
radikale Venstres Idéer saa højt som han, og derfor skal der fra
SYDVESTJYLLAND lyde et hjerteligt ”Til Lykke" paa 70 Aarsdagen i Dag!
D e n e I s k v æ r d i ge.
N.I.O.G.T. står for 'Nordisk Independent Order of Good Templars', som er en afholdsloge stiftet i 1892, da tilhængerne af at drikke lyst øl trådte ud af IOGT og dannede deres egen orden. I folkemunde kom de to loger til at hedde henholdsvis vandlogen og øllogen. [Afholdsbevægelsen i Wikipedia]
Jørgen Dinnesens søn Johannes bliver i 1913 udlært som malersvend i
faderens malerforretning, og Johannes overvejer omkring
dette tidspunkt at følge i sin farbrors fodspor og udvandre til Amerika. Men inden
han kommer afsted, bliver han kærester med Mathea.
Dermed har vi afsluttet gennemgangen af farfar Johannes’ aner i Ribe amt. Vi har
fundet 15 af 16 tiptip oldeforældrepar, dog har vi for et af
parrene kun navn på den mandlige halvdel. Men 29 af de 32 tiptip
oldeforældre kender vi, desuden samtlige 16 tipoldeforældre, 8
oldeforældre, 4 bedsteforældre og 2 forældre – i alt 59 af 62
personer i de fem generationer før Johannes født 1891. Fra den sjette
generation før Johannes kender vi desuden navnene på 19 af 32 3xtip
oldeforældrepar, altså i alt yderligere 38 personer.
Stenen på Ndr. Kirkegaard i Aarhus, februar 2008 – skjult under en
lille stenbænk på Schlossers familiegravsted.
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses
her.
Billedet af Johannes’ slægtsmæssige baggrund viser en stor overvægt
af landbrugere, både husmænd og gårdmænd, samt en del håndværkere (malere,
bødkere, vævere). Ingen i Johannes’ bagland har en boglig uddannelse – men
med et par betlere og en dobbeltdrabsmand som mulige undtagelser ser alle ud til at være retskafne
mænd og kvinder, som er velfungerende og godt integreret i
datidens landsbysamfund.
Tilbage til Mathea og Johannes.
Farmor og farfar
Mathea og Johannes bliver som tidligere nævnt gift den 25. april 1915 i
Jerne kirke. [Jerne
1911-1920, opslag 137]
Ungkarl og maler Johannes Marinus Dinnesen bliver gift med pigen Mathea Kristine Jensen den 25. april 1915 i Jerne kirke. [Jerne 1911-1920, opslag 137]
Parret bosætter sig i Andst, hvor Johannes driver egen
malerforretning indtil 1923, da han overtager en malerforretning i Gørding.
Parret får tre børn – Gunnar Jørgen født i 1916 [Andst
1907-1921, opslag 51], Edith Inga Laura født i
1917 og Hans Verner født i 1925. Et fjerde barn, Ellinor født cirka 1920,
dør som spæd. Sandsynligvis har der været tale om trange kår, men Johannes
arbejder ihærdigt for at skaffe det fornødne til familien, og Mathea er en
god og kærlig mor, som tager sig af børnene og alt det huslige.
Foto af Mathea og Johannes med børnene Gunnar og Edith, cirka 1923. Fotoet
er blevet brugt som postkort, og på bagsiden har Mathea skrevet en hilsen
til Hr. Landmand Holger Laugesen, Gamst pr. Vejen: 'Kære Venner. Et
lille Livstegn fra gamle Venner. Hvorledes har I det? Haaber I er raske. Vi
har det godt. Nu er eders lille Jenny vel stor? Vi maatte jo af med vor
lille Ellinor. Det vilde glæde os at høre lidt fra jer. Mange kærlige
Hilsner til jer alle fra Venner i Gørding. Afs. Maler Dinnesen, Gjørding'.
Men lykken varer desværre alt for kort. I 1927 bliver Mathea alvorligt syg
og indlagt på sygehuset i Esbjerg – og da hun kort efter dør den 14. juli
1927, er hun kun 37 år gammel. [Sønder
Gørding 1925-1936, opslag 274] Savnet er voldsomt, og situationen for de
efterladte noget nær en katastrofe.
Johannes er nu som 35-årig alenefar med tre børn på henholdsvis 11, 10 og 2 år. Familien er sikkert trådt til og har hjulpet med at passe den mindste, Hans Verner, men situationen har bestemt ikke været nem.
Edith har en overgang plads i Esbjerg, og derefter styrer hun i to år
huset for sin far. Gunnar fortsætter skolegangen efter 7. klasse og får i
1932 en præliminæreksamen. Derefter kommer han i lære som mejerist og
starter senere en uddannelse ved Statsbanerne. Johannes knokler det
bedste, han har lært, men uden Mathea bliver livet aldrig helt, hvad han
havde håbet.
Foto af Mathea, formodentlig fra omkring 1915.
Fra Johannes’ gemmer er bevaret et lille brev skrevet af Mathea, da hun i
1927 er indlagt på sygehuset. Johannes har båret rundt på brevet altid, og
det er sikkert de sidste linjer fra Matheas hånd.
Esbjerg Mandag Formiddag
Kære der hjemme.
Nu kan jeg snart ikke vente med at skrive længere, jeg længes snart efter at
høre fra jer der hjemme. Hvordan har lille Dreng det, jeg længes efter ham,
jeg håber han er godt tilfreds, han mangler vel ikke Mor alt for meget.
Jeg troede at du lille Far havde kommen her ned i gaar, jeg havde ingen
fremmede i gaar Eftermiddag andet end Emma og Ravn, Marens Vedsted og Ejnar
var her om Formiddagen. Jeg har det jo ellers godt, hvornaar jeg skal ind
ved jeg ikke endnu, det gule skal fortage sig noget mere, bare det var godt
overstaaet, det er så grimt at ligge og tænke paa.
I Dag er Gunnar vel til udflugt, det er jo godt at det er saadan fint vejr,
Edith havde jo ogsaa godt Vejr. Nu vil du nok være en sød Pige lille Søster
og hjælpe Anna at passe lille Bror, pas endelig paa Trappen og Vinduet.
Skriv et par Ord lille Far. Saa vil jeg slutte for den gang med mange
kærlige Hilsener til jer alle fra Mor.
Hils Fru Pedersen.
Det er værst om aftenen, da mangler jeg lille Bror, jeg kan ikke falde i
Søvn.
Fra samme gemmer findes fotografiet af Mathea ovenfor. Det har tilhørt min far, Gunnar. På bagsiden af billedet har han med et
legetøjs-gummistempel stemplet ”Gunnar J. Dinnesen. Gørding St. 10 Aar.”
Savnet af Mathea har både for Johannes og alle tre børn været enormt.
Stenen på gravstedet i Gørding en dag i 1990’erne. Gravstedet er
senere
sløjfet.
Johannes fortsætter i første omgang malervirksomheden i Gørding, men fra
1938 bliver han ansat som maler ved Statsbanerne, og herefter fører
han ifølge min mors erindringer de næste år sammen med sønnen Hans Verner
lidt af et rakkerliv som omrejsende maler i Jylland. [Jfr.
Anna Dinnesens erindringer ”Mit liv”
her på siden]
Da Hans Verner i 1946 bliver gift med Ella og bosætter sig i
Silkeborg, bor Johannes resten af sine dage sammen med sin yngste søn og
dennes familie i Silkeborg, hvor Johannes i 1950’erne er beskæftiget som
møbelmaler. [Jfr. ”Slægtsbog for
efterkommere efter Peder Christian Jensen”] Efter en pause i
1950’erne genoptager Johannes fra starten af 1960’erne sin
yndlingsbeskæftigelse med i fritiden at male malerier, se
Johannes M. Dinnesen galleriet her på hjemmesiden.
Maleri af Johannes M. Dinnesen, 1968.
Johannes er ved rimeligt godt helbred, selv da han bliver gammel, og følger
engageret med i både familie- og samfundslivet – men til sidst må han opgive
ævred og dør som næsten 89-årig den 31. marts 1980 i Silkeborg. Ikke alle
hans drømme bliver livet igennem opfyldt, og det er et hårdt slag, da hans ældste søn Gunnar dør som kun 59-årig i 1975.
Ligesom mange andre, der kommer op i årene, er det ikke underligt, at også Johannes i sine sidste år kommer til at spekulere over de valg, han har truffet som ungt menneske, og som han på sine gamle dage kan se har haft så afgørende betydning.
Et par år før sin død fortæller Johannes en aften hos min mor i Ikast, at han som ung var tæt på at emigrere til USA. Johannes' farbror og fætter, som var udvandret mange år tidligere, var i foråret 1912 på besøg i Danmark og tilbød, at Johannes kunne rejse over til dem i Amerika. Farbroren ville endda betale hans billet. Men før rejsen over Atlanterhavet bliver en realitet, møder Johannes sin skæbne i Mathea.
Johannes har som malersvend arbejde i et fint hus i Gørding, og her er
Mathea ansat som tjenestepige. Hun er en flot pige, som får blodet i kog hos
ungersvenden, og hun har også et godt øje til ham og kommer i smug med lidt
mad og andre godbidder fra køkkenet. De to unge bliver tiltrukket af
hinanden, og en aften sætter Johannes en stige op til Matheas gavlværelse på
1. sal under taget og kravler ind til hende.
Mathea Kristine Jensen som cirka 20-årig omkring 1908.
Johannes fortæller en dag sidst i 1970’erne med varme i stemmen historien, som var den oplevet i går. Man kan i hans smil og funklende øjne tydeligt se, at forelskelsen stadig lever, og at den gensidige tiltrækning dengang har været så stærk, at den selvfølgelig var uimodståelig. Både han og Mathea følte, at de havde mødt den eneste ene.
Men hvad hvis
Johannes ikke havde fået arbejde i huset, hvor Mathea tjente? Hvad hvis han aldrig havde mødt hende? Hvad hvis han havde
gjort alvor af sin amerikanske drøm og planen om at udvandre? Hvordan havde
livet mon så formet sig?
Historien slutter her – men vi lader Johannes’
forståelige undren over tilfældets mystik stå et øjeblik. Svaret, som man
siger, blæser i vinden.
Johannes M. Dinnesen, 1966.
Efterskrift: Onkel John fra Amerika.
Farfar Johannes' onkel, som udvandrede til Amerika, er min oldefar Jørgen Dinnesens ældre
bror, Johannes Christian Dinnesen født den 29. maj 1858 i
Oksenvad. [Oksenvad
fødte m og k 1820-1858, opslag
73] Der er en 'Joh. Dinnesen' med familie på
skibet Australia, som ankommer til New York City den 16. maj 1887
fra Hamburg i Tyskland:
Joh Dinnesen 29, joiner, from Denmark, going to New
York
Cath 29, wife
Hulda 5, female
Olga 3, female
Klip fra passagerlisten, da skibet Australia ankommer fra Hamburg til New York City den 16. maj 1887.
De korrekte navne på børnene er Hulda f. 1882 og Holger f. 1883. [Vejle 1881-1891 ny udgave, opslag 155 og 35] Faktisk medbringer familien også deres tredje barn, sønnen Jens Peter Laurits 1886, se nedenfor.
”Joiner” betyder snedker eller bygningssnedker – og det passer jo fint, da vi véd, at faderen Lars Dynnesen er bødker, og at begge Johannes’ to brødre, Peter og Jørgen, bliver udlært som håndværkere.
Tegning fra 1887 af immigranter, der ankommer til New York City. Statue of Liberty blev indviet i 1886.
Samme familie registreres i folketællingen år 1900 i Muskegon, Muskegon
County, Michigan. [Oplysningerne om skibsrejse 1887 og folketælling nedenfor
fra email-korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive
North East’, USA, 23. december 2006]
1900 Census in Muskegon, Muskegon County, Michigan, District 67, Sheet 19
Dennison, John Head, b. May 1858, 42, married 19 years, b.
Denmark, immigrated 1887, in US 13 years, carpenter
Catherina Wife, b. Oct 1858, 41, married 19 years, b. Denmark, immigrated
1887, mother of 6 children where 4 were still living
Holga Son, b. Dec 1883, 16, b. Denmark, immigrated 1887
Peter Son, b. Apr 1890, 10, b. Michigan
Laurits Son, b. Mar 1893, 7, b. Michigan
Johannes hedder nu John Dennison og er ”carpenter”, dvs. tømrer eller
snedker – og sønnen Laurits født 1893 er faktisk den jævnaldrende fætter,
min farfar f. 1891 nævnte, da han en dag sidst i 1970’erne hos min mor i
Ikast fortalte om sine planer om at forlade Danmark og rejse med onklen og
hans familie til Amerika.
I byen Muskegon i staten Michigan er familien fra 1890'erne bosat på adressen 11 Charles Street. I byens City Register registreres Johannes de første år fra 1889 til 1900 som John Dennison eller John C. Dennison, og fra 1902 til 1908 sjovt nok som John C. Dinnesen. John er cabinet maker og arbejder hos firmaerne Kelly Bros Manufacturing Co. og Muskegon Valley Furniture Co. og fra 1900 hos firmaet G.R. Ross.
John C. ændrer sit efternavn til det i Michigan mere mundrette Dennison. Den yngste søn Laurits dør som kun 5-årig i 1892, og året efter får parrets næstfødte drengebarn samme navn, Laurits – eller på engelsk Lawrence. Hustruen Anne Cathrine dør 51 år gammel i juli 1910 efter en lang kamp mod sukkersyge. [Disse oplysninger tilsendt i oktober 2017 og februar 2019 af John C.'s tipoldebarn Michelle Charlton Meunier]
Onkel John fra Amerika og sønnen Laurits kommer på besøg i Danmark i foråret 1912, altså kort efter John har mistet sin hustru i 1910. I følge en lille notits i avisen Muskegon News Chronicle er John og den 18-årige søn Lawrence på rejse i tre måneder og besøger undervejs både Danmark, Norge, Sverige og England. Blandt andet mødes de med Johns bror Jørgen og hans søn (og min farfar) Johannes. John har på dette tidspunkt ikke set sin bror Jørgen i over 25 år.
Passagerregistret for dampskibet Adriatic fortæller, at John og Laurits den 25. maj 1912 vender tilbage til USA fra udskibshavnen Liverpool i England.
John er anført som ”John Dennison, 53 years old, married, a farmer, Danish, last residing in Muskegon, USA, home at 11 Charles Street in Muskegan, Michigan, going to Muskegon, Michigan, in the US, 28 years in Muskegon, and born in Uhestedt, Denmark”. Laurits registreres som ”Lawrence, 18 years old, born in the USA, going to Muskegon, and born in Muskegon, Michigan”. ”Uhestedt” er selvfølgelig lig med Ørsted i Oksenvad sogn, hvor John (Johannes) er født og opvokset. [Oplysningerne i dette afsnit fra email-korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006]
Postkort-foto af dampskibet Adriatic.
Da Johannes og sønnen Laurits er vendt hjem til USA i 1912, bliver min farfars fætter Laurits omkring 1917 gift med Lillian Elsie Klatt, som er født i Wisconsin 1898 af tyske forældre. Parret får i 1919 sønnen Willard Lawrence Dennison, som i december 2006 i en alder af 87 år stadig var registreret bosiddende på denne adresse: 1785 Brojan Drive, Elm Grove, Wisconsin 53122-1328. Efterfølgende kan jeg på ancestry.com i januar 2015 se, at Willard dør i 2012 som 93-årig.
For at få bekræftet disse oplysninger har jeg ledt efter Johannes i de danske folketællinger, og i januar 2015 finder jeg ham i denne husholdning på adressen Søndergade 108 i Vejle:
Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Søndergade 108, Forhuset, Stuen, 1289, FT-1880, C5977 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anna Christine Løvendahl 78 Enke Huusmoder Veile
Henriette Jensine Løvendahl 44 Ugift Huusmoderens Datter Veile
Katrine Elisabeth Løvendahl 42 Ugift Huusmoderens Datter. stryger Fransk Veile
Anna Jensine Olsen 14 Ugift Tjenestepige Veile
Ester Kristine Jensen 14 Ugift Tjenestepige Jelling Sogn, Veile Amt
Johannes Christian Dinesen 21 Ugift Snedkersvend Østed, Bredstrup Sogn, Veile Amt
Hans Peter Christensen 18 Ugift Snedkerlærling Veile
Efternavnet er stavet forkert med kun et n, og oplysningen om fødested er upræcis. Johannes er født i Ørsted i Oksenvad sogn, ikke Østed i Bredstrup sogn. Ud fra de amerikanske oplysninger ovenfor er Johannes blevet gift cirka 1881, altså et år efter folketællingen 1880, og jeg gætter derfor på, at han måske er blevet gift i netop Vejle. Det viser sig at være korrekt.
Klip fra Vejle viede 1865-1891, opslag 143.
Ungkarl og snedkersvend Johannes Christian Dinnesen døbt den 1. juni 1858 i Oksenvad kirke bliver den 5. november 1881 gift med pigen Ane Cathrine Petersen døbt den 27. februar 1859 i Kolding kirke. [Vejle viede 1865-1891, opslag 143] Kirkebogen bekræfter dermed de amerikanske oplysninger ovenfor.
Efter brylluppet i 1881 bosætter parret sig i Vejle og får de efterfølgende år børnene Hulda Dorthea Josephine Dinnesen f. 1882 [Vejle fødte k 1881-1891, opslag 13], Holger Dinnesen f. 1883 [Vejle fødte m 1881-1891, opslag 35] og Jens Peter Laurits Dinnesen f. 1886 [Vejle fødte m 1881-1891, opslag 66]. Da parrets første barn Hulda bliver døbt i kirken den 16. april 1882 nævnes Johannes' to brødre Peter Dinnesen og Jørgen Dinnesen blandt fadderne. [Vejle fødte k 1881-1891, opslag 13]
Alle parrets tre børn er med på skibet, da Johannes og Ane Cathrine udvandrer til USA i 1887. det fremgår af den tyske passagerliste for skibet Australia ved afrejsen fra Hamburg.
Klip fra passagerlisten da skibet Australia forlader Hamburg i 1887. Klik på billedet for at se en større udgave.
Familien opgives at stamme fra Vejle, og Johannes står opført som 'Tischler', altså snedker. Spædbarnet Jens Peter Laurits, som er under et år gammel, er registreret som Laurits. Det betyder formodentlig, at Laurits (og ikke Jens Peter) har været barnets kaldenavn.
Laurits er opkaldt efter Johannes' far i Ørsted, Lars Dynnesen. Som det fremgår nedenfor dør den lille søn som kun 6-årig i 1892, og året efter genbruges navnet Laurits ved dåben af den næstfølgende søn i 1893. Det er denne Laurits II f. 1893, der rejser med faderen John Dennison på familiebesøg i Danmark i 1912.
Oakwood Cemetary i Muskegon Wisconsin. [fra findagrave.com]
Onkel John dør i Brookfield Illinois i 1923 og bliver i følge databasen RootsWeb begravet den 29. september 1923 på kirkegården Oakwood Cemetery i Muskegon Wisconsin. [RootsWeb 2009] Her er listen over begravede med efternavnet Dennison på denne kirkegård:
DENNISON Annie K. 21-Jul-1910 4-17-19
DENNISON Lawrence 7-Jun-1892 2-6-7
DENNISON Child of John 10-May-1895 2-6-7
DENNISON William 18-Jul-1897 13-17-6
DENNISON Robert A. 14-Jun-1902 4-F-Cir.
DENNISON John C. 27-Sep-1923 4-17-19
DENNISON Lloyd L. 19-Jun-1931 4-F-Cir.
DENNISON Nettie 19-Sep-1939 4-F-Cir.
DENNISON Ray O. 25-Feb-1967 4-F-Cir.
Det øverste navn 'Annie K.' er John Dennisons hustru Ane Cathrine. John er selv nævnt som begravet i 1923. Flere af de øvrige er nogle af parrets børn. [Oakwood Cemetary, Muskegon] Lawrence Dennison, som er død i 1892, er sønnen Jens Peter Laurits født 1886.
Markeringsstenen ved Dennison familiegravstedet på Oakwood Cemetary
i Muskegon Wisconsin. [fra findagrave.com]
I januar 2015 korresponderer jeg med Susan Biedron fra Wisconsin, da jeg har set på nettet, at hun efterlyser oplysninger om John Dennison. Susan oplyser, at enkemanden John i marts 1919 bliver gift med Anna Dorothea Ehrensing. Parret bor i Brookfield, Illinois, hvor John muligvis har en bagerforretning. John C. Dennison dør i Brookfield den 26. september 1923 og bliver begravet i Muskegon Michigan den 29. september.
I februar 2016 kommer jeg i kontakt med Michelle Meunier fra Florida, som er bestyrer af Dennison-familiegravstedet i Muskegon Wisconsin. John C. Dennison er Michelles tipoldefar. Hun fortæller, at John Dennison fik fire børn, der blev voksne: Hulda Dennison, Holga (Harry) Dennison, Peter George Dennison og Laurits (Lawrence) Dennison. Hulda og Holger er født i Vejle i henholdsvis 1882 og 1883, Peter og Lawrence i Muskegon i henholdsvis 1890 og 1893. Michelle Meunier nedstammer fra John C. Dennison via sønnen Holger: John C. Dennison -> Holga (Harry) Dennison -> Virginia Mae Dennison -> David Ronald Charlton -> Michelle Renee Charlton-Meunier.
Den anden vej kan jeg jo bidrage med fyldige oplysninger om John Dennisons baggrund i Danmark, og efterfølgende hjælper jeg i april måned 2016 med også at skaffe oplysninger om Johns hustru Ane Cathrines aner. Jeg finder desuden de relevante opslag i Vejle kirkebog nævnt ovenfor i forbindelse med dåben af de tre børn Hulda, Holger og Laurits i henholdsvis 1882, 1883 og 1886.
Stenen for 'Mother Catharine 1858-1910' på Oakwood Cemetary i Muskegon Wisconsin.
[Photo by Ingrid Bailey Porritt, May 2016]
Michelle Meunier oplyser blandt andet, at John C. Dennison i de to første
årtier af 1900-tallet sammen med sønnen Holger Dinnesen og Holgers svigerfar
Harry Edlund var medejer af et firma, der fremstillede vogne – 'North Side
Carriage and Wagon Company'. Det er måske en medvirkende årsag til, at onkel
John tilbød at betale for rejsen, hvis min farfar Johannes besluttede at
udvandre til USA. Vognfirmaet kunne sikkert godt bruge en dygtig ung
håndværksmaler.
Min farfar Johannes M. Dinnesen kom ikke afsted over Atlanterhavet til onkel John og fætter Laurits i Amerika. Havde han gjort det, ville verden have set anderledes ud – og for eksempel havde jeg ikke skrevet disse linjer.
Johannes og Matheas bryllupsbillede, 25. april 1915.
Johannes møder sin skæbne i Mathea og opgiver sin amerikanske drøm. Han og Mathea bliver kærester og gifter sig den 25. april 1915. Parret bosætter sig i Andst lidt øst for Gørding, og her er deres ældste søn Gunnar, min far, født den 5. april 1916. Jeg har aldrig kendt min farmor Mathea. Hun dør desværre alt for tidligt i 1927, da min far kun er elleve år gammel.
Farfar Johannes nævnte somme tider onklen i Amerika og tænkte tit over, hvad der mon var blevet af familien i De Forenede Stater. Han ville helt sikkert have sat meget stor pris på det, hvis jeg kunne have vist ham disse oplysninger.
Hermed slutter den anden og sidste sektion af krøniken ”Tilfældets mystik”. Første sektion omhandler farmor Matheas slægt i Ribe Amt. Klik på link’et for at gå til dette afsnit.
Anetavler:
Kilder:
Oplysninger i e-mail fra korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE –
Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006.
Oplysninger i e-mail korrespondance fra 2016 med Michelle Meunier
i Florida.
”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i
Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning
i Fredericia 1957 og ajourført 1982.
H.P.H. Novrup: ”En Slægts
Historie”, Varde 1929.
Personal over Peder Vedsted, kirkesanger for Nykirke og Faaborg Sogne,
Vardesyssel årbog 1985.
Materiale tilsendt af slægtsforsker Bent Schmidt, november 2012.
Niels Jørgen Dinnesen:
"Fra Bramminge til Beverly
Hills", om blandt andet Jørgen Dinnesens malerier på Restaurant
Sommerlyst i Bramming.
Kirkebøger på
arkivalieronline.
NB. Siden de første udgaver af denne krønike er der foretaget nye
affotograferinger
af kirkebøgerne. Kvaliteten er blevet bedre og teksterne dermed lettere at
læse. Men sidenummereringen af opslagene er ændret, så mine oprindelige
kildehenvisninger ikke længere er korrekte. Ved gennemgangen af denne
krønike er 2016 og 2019 retter jeg så vidt muligt kildehenvisningerne, så de
passer med de nye affotograferinger.
Afskrift af kirkebøger på
horsboel.dk
Folketællingerne i Dansk
Demografisk Database.
Valdemar Andersen: "Hærvej-sognet Læborg" (1961).
Preben Mikkelsen m. fl.: "Smidstrup, spredte træk af sognets historie", Bind 1-2, udgivet af Børkop Lokalhistoriske Arkiv, 1997.
Jørgen Dinnesen: "Mine livserindringer", skrevet 1934-35, udgivet på dinnesen.com i 2006.
Lars Dynnesen: Dagbog fra krigen 1848-1850.
Fotoserier:
Fra Bramminge til Beverly Hills - maj 2009.
Ørnslund og Samsø - juni 2009.
Vester Vedsted, Hviding og Ribe - maj 2015.
Fra Vejen til Børkop - maj 2016.
Lindknud og Hulvad - august 2016.
Aastrup Vejrup Skads - april 2020.