dinnesen.com

KRISTENCE AF KRISTRUP


Af Niels Jørgen Dinnesen

 

Solveigs mor Ruth Debora Larsen er født i Randers den 28. maj 1922 som datter af broderiforhandler Niels Frederik Larsen og hustru Petra Kristence Jensen. Kirkebogen for Randers Sct. Peder sogn fortæller, at forældreparret er bosiddende i Raadmandsgade 8 – og ved at slå op på denne adresse i folketællingen 1921, får jeg oplyst følgende om Ruths forældre:
 
Niels Frederik Larsen født den 17.4.1880 i Svallerup sogn ved Kalundborg.
Petra Christence Larsen født den 18.10.1883 i Munkdrup. Oplysningerne er ikke helt korrekte. Petra er i virkeligheden født den 18.9.1884, se nedenfor.

 

Niels Frederik og Petra er Solveigs morfar og mormor. I denne krønike kigger vi i det følgende på mormor Petras slægt. Baggrunden for morfar Niels Frederik skildres efterfølgende i krøniken "Larsen af Svallerup".  
 

Mormor Petra Kristence Jensen cirka 1902.

Foto fra Gebh. Zehngraf, Østergade 16, Randers.

 

 

Mormor Petra Kristence Jensens baggrund.
 
Munkdrup er en lokalitet, som ligger syd for Randers og tilhører Kristrup sogn – og her finder jeg uden problemer Petra i kirkebogen. Datoen i folketællingen ovenfor er ikke helt ved siden af; Petra Kristence er født den 18.9.1884 – og navnene på hendes forældre oplyses at være gårdbestyrer Hans Jensen og hustru Rasmine Birgitte Pedersen af Munkdrup Mark. Moderen er 28 år gammel. [Kristrup 1879-1891, opslag 135]
 

 

Petra Kristence er født den 18. september 1884 og bliver døbt i Kristrup kirke den 8. marts 1885. [Kristrup 1879-1891, opslag 135]

 

Forældreparret findes i folketællingen 1880 – og har allerede på dette tidspunkt tre små børn.
 
Randers, Sønderhald, Kristrup, Munkdrup Bye Kristrup Sogn, en gaard, FT-1880
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Jensen 24  Gift svigersøn tjener svigermoderen  Sinding Sogn Viborg Amt
Rasmine Birgitte Jensen f. Pedersen 23 Gift hans hustru Her i Sognet Randers A
Jensine Kristine Jensen 4  Ugift deres børn  Her i Sognet Randers Amt
Nielsine Kristiane Jensen 1  Ugift deres børn  Her i Sognet Randers Amt
Niels Jensen under 1 aar  Ugift deres børn  Her i Sognet Randers Amt  

Karen Marie Rasmusdatter 62 Ugift husmoder gaardmandsenke Værum Sogn Randers Amt

 
De to små døtre Jensine og Nielsine har ligesom den senere lillesøster Petra Kristence et karakteristisk mellemnavn, nemlig henholdsvis Kristine og Kristiane. Altså Kristine, Kristiane og Kristence. Det ligner et mønster, og vi skal prøve i det følgende at se, om der findes en forklaring.
 

Kristrup kirke.

 

Et opslag i kirkebogen fortæller, at det unge forældrepar bliver gift den 19. oktober 1879 (Kristrup 1871-1891, opslag 56], altså efter de tre første børn er blevet født. Det er usædvanligt. Både da Jensine Kristine og Nielsine Kristiane bliver døbt i henholdsvis 1776 og 1778 oplyses barnet at være uægte af moderen Rasmine Birgitte Pedersen – og udlagt som barnefader er hver gang ’Tjenestekarl Hans Jensen’, begge forældre ’af Munkdrup’. [Kristrup 1859-1879, opslag 212 og 227] Hans Jensen er tjenestekarl på Rasmine Birgittes fødegård – men af en eller anden grund har hendes forældre måske været modstandere af forholdet; i hvert fald bliver parret først gift, efter deres tredje barn, sønnen Niels, er født i 1779. Ved brylluppet i 1779 benævnes Hans Jensen nu som ’gårdbestyrer’ i stedet for den tidligere titel ’tjenestekarl’ – og ved folketællingen 1880 oplyses han at være ’svigersøn’, som ’tjener svigermoderen’.
 
Mormor Petras mødrene slægt.
 
Rasmine Birgitte Pedersens mor er Karen Marie Rasmusdatter, født cirka 1816. Da Rasmine Birgitte Pedersen bliver døbt i 1856 oplyses hendes forældre at være gårdmand Peder Christensen og hustru Karen Marie Rasmusdatter i Munkdrup. [Kristrup 1848-1858, opslag 102] Dette par er det første af mormor Petras to bedsteforældrepar. Vi finder parret med datteren Rasmine Birgitte – på dette tidspunkt fire år gammel – i folketællingen 1860.
 
Randers, Sønderhald, Kristrup, Munkdrup, , 10, FT-1860, C9273
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 49  Gift Husfader gaardmand  Haslund Randers
Karen M Rasmussen 43  Gift Hans kone  Værum Randers
Rasmine B Petersen 4  Ugift Deres datter  Heri Sognet
Anthon A Christensen 13  Ugift Tjenestedreng  Heri Sognet
 
Stedet er det samme – Munkdrup i Kristrup sogn – men det overraskende er måske, at selv om Peder og Karen Marie begge er over 40, så har de tilsyneladende kun et barn, nemlig datteren Rasmine Birgitte. Peder er ’gårdmand’, hvilket normalt betyder bedre stillet end ’husmand’, og der er en tjenestedreng på gården. Peder stammer i følge optegnelsen fra Haslund sogn, Maren Marie fra Værum. Der er altså ikke tale om fødegården, hverken for ham eller for hende. Længere tilbage i tiden finder vi også parret i tællingen ti år tidligere, i 1850.
 
Randers, Sønderhald, Kristrup, Munkdrup, Huus, 5, FT-1850, D2706
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 39  Gift  Huusmand, Huusfader Haslund Sogn, Randers Amt
Karen Rasmussen 33  Gift  hans Kone Værum Sogn, Randers Amt
Christen Pedersen 80  Enkemand  Huusfaders Fader, nyder Ophold Ugild Sogn, Hjørring Amt
 
Fødesognene er de samme, henholdsvis Haslund og Værum, og parret har på dette tidspunkt ingen børn, hvilket understøtter teorien om, at Rasmine Birgitte måske er deres eneste. Peders gamle far Christen Pedersen bor på aftægt hos sin søn og svigerdatter, og dermed får vi et yderligere spor til at lede længere tilbage i slægten. Christen oplyses at være født i Ugild sogn i Hjørring amt. Samme familie findes også i folketællingen 1845.

 

Randers, Sønderhald, Kristrup, Munkdrup by, En gaard, 1, FT-1845, b8661

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Christensen 34 Gift Gaardmand Hadslund sogn Randers amt

Karen Rasmusdatter 27 Gift Hans kone Wærum sogn Randers amt

Christen Pedersen 75 Enke Aftægtmand Ugilt sogn Hjørring amt
 
Med navnet på Peders far, Christen, og dermed Peders efternavn, Christensen, har vi måske forklaringen på, at Peder Christensens datter, Rasmine Birgitte Pedersen, gør en dyd af at give sine døtre et mellemnavn afledt af faderens og farfaderens Christen, henholdsvis Kristine, Kristiane og Kristence.  En antagelse kunne være, at dette er for at formilde faderen – nu hvor Rasmine Birgitte er blevet gravid uden for ægteskab med tjenestekarlen Hans Jensen – men om det forholder sig sådan, kan vi ikke sige med sikkerhed. Hendes far, Peder Christensen, dør i februar 1876 [Kristrup, 1875-1891, opslag 8] – kort efter fødslen af Rasmine Birgittes første barn, Jensine Kristine, i januar samme år, og herefter går der faktisk næsten fire år, før Rasmine Birgitte bliver gift med sin Hans, der i mellemtiden er udlagt som barnefader til hendes tre første børn, alle født uden for ægteskab. Måske det i virkeligheden har været Rasmine Birgittes mor, der har modsat sig forholdet...? Underligt er det under alle omstændigheder, at der går så lang tid, før de to unge bliver gift – og omstændighederne må have givet anledning til en masse snak og sladder på denne egn gennem flere år. Om pigernes mellemnavne Kristine, Kristiane og Kristence rent faktisk er afledt af navnet Christen er kun et gæt. Påfaldende er jo også, at sognet faktisk er Kristrup, og at også stednavnet, Munkdrup, har kristne mindelser...
 
Parret Peder Christensen f. 1811 og Karen Marie Rasmusdatter f. 1817 er det første af mormor Petras to bedsteforældrepar.

 

 

Peder Christensen og Karen Marie Rasmusdatter bliver gift i Værum 1840. Peder oplyses at være gårdmand i Munkdrup, Karen Marie at være datter af afdøde gårdmand Rasmus Nielsen i Værum. [Værum 1828-1849, opslag 32]

 

Peder Christensen og Karen Marie Rasmusdatter bliver gift i Karen Maries hjemsogn Værum den 5. oktober 1840. [Værum 1828-1849, opslag 32] Parret er i mange år barnløse. Faktisk går der hele 16 år, fra de bliver gift i 1840, til datteren og vores ane, Rasmine Birgitte Pedersen, bliver født i oktober 1856. [Kristrup 1848-1858, opslag 102] For at indkredse dette pars baggrund kigger vi igen på folketællingen 1850.
 
Randers, Sønderhald, Kristrup, Munkdrup, Huus, 5, FT-1850, D2706
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 39  Gift  Huusmand, Huusfader Haslund Sogn, Randers Amt
Karen Rasmussen 33  Gift  hans Kone Værum Sogn, Randers Amt
Christen Pedersen 80  Enkemand  Huusfaders Fader, nyder Ophold Ugild Sogn, Hjørring Amt
 
Petras morfar Peder Christensen f. 1811.
 
Som 39-årig i 1850 er Peder Christensen født omkring 1811. Sognet er Haslund, og navnet på hans far er Christen Pedersen. Nu er det nemt at finde Peder i kirkebogen. Han er født den 3. november 1811, og forældrene er Christen Pedersen og Karen Nielsdatter. [Haslund 1763-1813, opslag 147] Peder er parrets første barn, og Christen og Karen er gift her i Haslund den 24. juni 1810. [Haslund 1763-1813, opslag 278] Ved den lejlighed står der ganske kort i kirkebogen, at både brud og brudgom er ’af Randers’, men det er jo et vidt begreb. Fra folketællingen ovenfor ved vi jo, at Christen faktisk er født i Ugild sogn i Hjørring amt, altså nord for Limfjorden. På et tidspunkt efter vielsen i 1810 flytter Christen og Karen fra Haslund til Munkdrup i Kristrup sogn, og her registreres de ved folketællingerne i 1834 og 1840.
 
Randers, Sønderhald, Kristrup, Munchdrup Skoledistrikt i Christrup Sogn Munchdrup, et Boelssted, 5, FT-1834, C3667
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Pedersen 64  Gift  Boelsmand og lewer af sin Jordlod 
Karen Nielsdatter 53  Gift  hans Kone 
Peder Christensen 23  Ugift  deres Børn 
Niels Christensen 13  Ugift  deres Børn   

 

Haslund kirke, Randers amt.

 

Christen Pedersen f. 1770 og Karen Nielsdatter f. 1781 er det første af mormor Petras fire oldeforældrepar. Første gang, fødesognet registreres i folketællingerne er i 1845, men da er Karen Nielsdatter i mellemtiden død, så for hendes vedkommende får vi ikke denne oplysning forærende. Fødesognet fremgår heller ikke af kirkebogen, da hun dør i 1841 [Kristrup 1832-1847, opslag 230] – men da Christen og Karen jo bliver gift i Haslund, og da bryllupper ofte finder sted i netop brudens hjemstavn, gætter jeg på, Karen måske er hjemmefødt i Haslund. Det viser sig at være korrekt, hun bliver døbt i oktober måned 1783 [Haslund 1763-1813, opslag 67].

 

Karen Nielsdatter døbt i Haslund kirke den 12. oktober 1853. Forældrene er Niels Andersen Bierregaard og hustru Johanne Sørensdatter. [Haslund 1763-1813, opslag 67] 

 

Ved folketællingerne 1801 og 1787 finder vi Karen i denne husstand i Haslund Bye.


Randers, Galten, Haslund, Haslund Bye, , 4, FT-1801, C0497

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Bierregaard 62 Gift Hosbonde Bonde og Gaard Beboer

Johanne Sørensdatter 62 Gift Hans Kone

Anders Nielssen 29 Ugift Deres Børn Land Soldat

Elle Nielsdatter 26 Ugift Deres Børn

Søren Nielssen 22 Ugift Deres Børn Land Soldat

Karen Nielsdatter 17 Ugift Deres Børn

Karen 7 Ugift Deres Datter Datter

 

Randers, Galten, Haslund, Haslund Bye, 4. Familie, 4, FT-1787, C6807

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Andersen 49 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer

Johanna Sørensdatter 49 Gift Madmoder -

Jens Nielssen 22 Ugift Deres Børn -

Maren Nielsdatter 18 Ugift Deres Børn -

Anders Nielssen 16 Ugift Deres Børn -

Peder Nielssen 14 Ugift Deres Børn -

Elle Nielsdatter 10 Ugift Deres Børn -

Søren Nielssen 9 Ugift Deres Børn -

Elisabeth Nielsdatter 7 Ugift Deres Børn -

Karen Nielsdatter 4 Ugift Deres Børn -

  

Karen Nielsdatters forældre er altså Niels Andersen Bjerregaard f. 1738 og Johanne Sørensdatter f. 1738 - og dette par er det første af mormor Petras otte tip oldeforældrepar. At dømme efter alderen på det ældste barn, Anders Nielssen født 1764 eller 1765, er parret sandsynligvis blevet gift i første halvdel af 1760'erne - men da Haslund kirkebog først starter i året 1764, er deres ægtevielse lige præcis ikke blevet registreret i annalerne. På den allerførste side i Haslund sogns liste over trolovede og ægteviede registreres i 1764, at en Peder Andersen Bjerregaard bliver gift med Karen Christensdatter. [Haslund 1763-1813, opslag 237] Peder er helt sikkert en bror til Niels Andersen Bjerregaard, og der er næppe tvivl om, at denne tråd af slægten har dybe rødder i Haslund sogn i Randers amt.

 

Om Karens Nielsdatters husbond Christen Pedersen ved vi, han stammer fra Ugilt sogn, nordenfjords. Han er født den 25. marts 1770, og forældrene er Peder Christensen og Ane Hansdatter. [Ugilt 1715-1796, opslag 114] Vi rammer altså her en af de karakteristiske navneløkker, hvor for- og efternavn byttes rundt fra generation til generation. Peder Christensen kalder sin ældste søn Christen Pedersen, Christen Pedersen kalder efterfølgende sin ældste søn Peder Christensen – og så fremdeles. Dette er sandsynligvis sket gennem århundreder, og det er måske med rod i Christen-traditionen i denne tråd af slægten, at mormor Petra får sit mellemnavn Kristence.
 

Ugilt kirke, Hjørring amt.

 

Hjørring, Vennebjerg, Ugilt, Krathuusene, , 88, FT-1787, A7015
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 60  gift Mand Huusmand 
Ane Hansdatter 46  gift hands Kone  
Karen Pedersdatter 7   Deres Børn  
Ane Pedersdatter 7   Deres Børn  
Jens Pedersen 5   Deres Børn
 
Peder Christensen f. 1727 og Ane Hansdatter f. 1742 er det andet af mormor Petras otte tip oldeforældrepar. Parret bliver trolovet i december 1766 og gift i Ugilt kirke den 13. januar 1767 [Ugilt 1715-1796, opslag 234].
 
Hjørring, Vennebjerg, Ugilt, Krathusene, , 2, FT-1801, B8406
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 72  Gift Mand Huusmand med Jord 
Anne Hansdatter 61  Gift Hands Kone  
Anne Marie Pedersdatter 29  Ugift Deres Datter  
Jens Jensen 7  Ugift Hendes Børn
 
Peder Christensen og Ane Hansdatter er som henholdsvis 72- og 61-årige stadig aktive ved den næste folketælling i 1801. Peder er ’Huusmand med Jord’, og gården ligger et sted, der kaldes Krathusene ved landsbyen Ugilt 9-10 kilometer sydøst for Hjørring. Sønnen Christen Pedersen er som 31-årig og ugift ved folketællingen 1801 i tjeneste i Ugilt præstegård. Hjemme hos de gamle i Krathusene bor Christens 29-årige lillesøster Anne Marie og hendes søn Jens på syv år.

 

I alt får Peder Christensen og Ane Hansdatter ni børn, hvoraf vores ane - Christen Pedersen - er nummer tre [jacobsen1.com]:

1. Jens Christian Pedersen, f. 1767

2. Margrehe Pedersdatter, f. 1769

3. Christen Pedersen, f. 1770

4. Ane Marie Pedersdatter, f. 1772

5. Karen Pedersdatter, f. 1774

6. Lars Pedersen, f. 1776

7. Peder Pedersen, f. 1778

8. Karen Pedersdatter, f. 1780

9. Peder Pedersen, f. 1782
 

Peder Christensen dør i 1811 som 85-årig, Ane Hansdatter i 1833 som 91-årig. [jacobsen1.com]

 

Dermed har vi været rundt om anerne for mormor Petras morfar Peder Christensen f. 1811, og lad os nu vende blikket mod hendes mormor, Karen Marie Rasmusdatter f. 1817.
 
Randers, Sønderhald, Kristrup, Munkdrup, , 10, FT-1860, C9273
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 49  Gift Husfader gaardmand  Haslund Randers
Karen M Rasmussen 43  Gift Hans kone  Værum Randers
Rasmine B Petersen 4  Ugift Deres datter  Heri Sognet
Anthon A Christensen 13  Ugift Tjenestedreng  Heri Sognet
 
Petras mormor Karen Marie Rasmusdatter f. 1817.
 
Karen Marie stammer i følge flere af folketællingerne fra Værum sogn, og det viser sig at holde stik. Hun er født den 18. november 1817 [Værum 1814-1849, opslag 47], og hendes forældre er gårdmand Rasmus Nielsen og hustru Birthe Jørgensdatter af Værum. Rasmus findes ikke i folketællingen 1834 – men både han og Birthe ses i den foregående tælling 1801.
 
Randers, Galten, Værum, Værum by, , 43, FT-1801, B9120
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Simonsen Hald 59  Gift Husbonde Selvejergårdmand 
Dorthe Rasmusdatter 74  Gift Hans kone  
Rasmus Nielsen 33  Ugift Deres barn  
Simon Nielsen 31  Ugift Deres barn  
Birthe Jørgensdatter 24  Ugift Tjenestepige
 
Rasmus bor hos sine forældre og er som 33-årig stadig ugift. Birthe er 24 år og tjenestepige på gården, som lader til at være et af de lidt større landbrug på egnen. Parret bliver sandsynligvis gift kort efter, og det bekræfter kirkebogen. Brylluppet finder sted den 16. november 1801, og sønnen Niels bliver født i juni året efter. [Værum 1749-1813, opslag 214 og 113] Rasmus Nielsen f. 1768 og Birthe Jørgensdatter f. 1777 er det andet af mormor Petras fire oldeforældrepar.
 
Samme folketællingsoptegnelse forærer os navne og alder for Rasmus Nielsens forældre og dermed det tredje af mormor Petras otte tip oldeforældrepar, Niels Simonsen Hald f. 1741 og Dorthe Rasmusdatter f. 1731. Der er ret stor aldersforskel mellem Niels og Dorthe, Dorthe opgives at være 15 år ældre end Niels – dog angives forskellen ved den foregående tælling at være lidt mindre, nemlig 10 år, og jeg korrigerer derfor Dorthes formodede fødselsår til cirka 1731. Sammenhængene bekræftes af kirkebogen, hvor det kortfattet bliver registreret, at "Niels Halds Søn Rasmus" døbes i Værum kirke midt på året i 1767. Navnet på moderen er ikke nævnt. [Værum 1749-1813, opslag 36]
 

Værum kirke, Randers amt.

 

Rasmus Nielsen optræder som tidligere nævnt ikke i folketællingen 1834. Birthe Jørgensdatter er på dette tidspunkt ’Enke’ og ’Ejerinde af Gaarden’, og hos hende bor en række af børnene, herunder vores ane, Karen Marie Rasmusdatter. Kirkebogen fortæller, at husbonden Rasmus Nielsen, "Selvejergaardmand", dør som 51-årig i december måned 1817. [Værum 1814-1849, opslag 148]
 
Randers, Galten, Værum, Wærum Bye, En Gaard, 8, FT-1834, C3368
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Birthe Jørgensdatter 59  Enke  Ejerinde af Gaarden. Jordbrug 
Niels Rasmussen 32  Ugift  Hendes Børn 
Kirsten Rasmusdatter 31  Ugift  Hendes Børn 
Dorthea Rasmusdatter 27  Ugift  Hendes Børn 
Christen Rasmussen 20  Ugift  Hendes Børn 
Karen Marie Rasmusdatter 17  Ugift  Hendes Børn 
Simon Nielsen 64  Ugift  Huusmoderens Swoger og af hende forsørges
 
Birthe Jørgensdatter optræder også i folketællingerne 1840 og 1845, og ved den sidste får vi oplyst, at hun stammer fra Fausing sogn i Randers amt. Da vi samtidig ved, at hun er født omkring 1775, kan vi nu måske finde både hende og hendes forældre i kirkebogen...? Desværre viser Fausing kirkebog i 1700-tallet at bestå af uordnede såkaldte ’blandede minesterialier’ og er desuden vanskelig at læse – så jeg finder ikke uden videre dåbsoplysningerne for Birthe. Heller ikke folketællingerne giver resultat, og jeg forsøger derfor, om listen over døde i Værum sogn måske kan hjælpe. Birthe optræder som nævnt i folketællingen 1845 og oplyses her at være 70 år gammel, men hun er ikke med i den efterfølgende tælling i 1850 og må ergo være død i den mellemliggende periode.

 

 

Birgithe Jørgensdatter dør som 74-årig i Værum 1849. [Værum 1828-1849, opslag 91]

 

Birthe dør i november måned 1849 og registreres her som "Birgitte Jørgensdatter, Enke efter afgangne Gaardmand i Værum Rasmus Nielsen, Datter af afgangne Boelsmand i Fausing Jørgen Hougaard. 74 Aar. Hun døde af Alderdomssvaghed. Anmeldt for Skifteretten den 5. november 1849". [Værum 1828-1849, opslag 91] Med disse detaljerede oplysninger er der nu en masse nye spor at gå efter, og vi kender allerede navnet på den ene af hendes forældre, nemlig hendes far, Boelsmand Jørgen Hougaard.

 

Klip fra Fausing kirkebog 1775: I september bliver Jørgen Hougaards datter Birgithe hjemmedøbt, og i oktober bliver 'Jørgen Hougaards Datter af Fausing' døbt i kirken. [Fausing 1753-1814, opslag 250]

 

Navnet er altså i virkeligheden Birgithe Jørgensdatter, ikke Birthe. Nu finder jeg med sikkerhed dåben i kirkebogen. Birgithe bliver født i september 1775, hjemmedøbt kort efter og båret i kirken til bekræftelse af dåben den 8. oktober. Hun omtales begge gange som datter af Jørgen Hougaard i Fausing. [Fausing 1753-1814, opslag 250] Herefter bør det være ligetil at finde familien i folketællingen 1787.

 

Randers, Sønderhald, Fausing, Fausing Sogn, Fausing Sogn og Bye, , FT-1787

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jørgen Hougaard 31 Gift Mand Huusmand

Kiesten Jensdatter 42 Gift Hans Koene

Anne Marie Jørgensdatter 10 - Deres Børn

Niels Jørgensen 7 - Deres Børn

Anne Jørgensdatter 2 - Deres Børn 

 

Den håndskrevne liste har måske været svær at tyde for den, der har indtastet oplysningerne. I hvert fald kaldes Birgithe her fejlagtigt for Anne Marie - og jeg tror også, at aldersangivelsen for husbonden Jørgen Hougaard sandsynligvis er forkert. Han har nok snarere været 41 på dette tidspunkt, i hvert fald mere end 31. Desværre hjælper den næste tælling i 1801 ikke, da optræder tilsyneladende hverken Jørgen Hougaard eller hustruen Kiesten Jensdatter, heller ikke i nogen af nabosognene. Nærlæsning af Fausing kirkebog afslører dog, at Jørgen rent faktisk lever indtil 1820. Her nævnes blandt de døde af mandkøn "Jørgen Nielsen Hougaard, Aftægtsmand og Almisselem af Fausing, 72 Aar" [Fausing 1814-1830, opslag 102] Ud over tilnavnet Hougaard har Jørgen altså også efternavnet Nielsen. Alderen på 72 år korrigerer samtidig Jørgens fødeår til 1748.

 

Hustruen Kiesten Jensdatter dør i følge Fausing kirkebog i februar måned 1799 og er på dette tidspunkt 56 år gammel, det vil sige hun er født omkring 1743. [Fausing 1784-1807, opslag 247]

 

Jørgen Hougaard f. 1748 og Kiesten Jensdatter f. 1743 er det fjerde af mormor Petras otte tip oldeforældrepar.

 

Fausing kirke.

 
Dermed har vi rundet anerne for mormor Petras mor, Rasmine Birgitte Pedersen født 1884 i Kristrup sogn i Randers amt. Alle anerne er bønder - husmænd, boelsmænd eller gårdmænd. En enkelt tråd fører os nordenfjords til Ugilt i Hjørring amt. De øvrige koncentreres om Kristrup, Haslund, Værum og Fausing i Randers amt.
 
Nu kigger vi på anerne for mormor Petras far, Hans Jensen født omkring 1855 i Sinding sogn, Viborg amt.
 
Mormor Petras fædrene slægt.
 
Randers, Sønderhald, Munkdrup Bye, Kristrup Sogn, en gaard, FT-1880
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Jensen 24  Gift svigersøn tjener svigermoderen  Sinding Sogn Viborg Amt
Rasmine Birgitte Jensen født Pedersen 23  Gift hans hustru  Her i Sognet
Jensine Kristine Jensen 4  Ugift deres børn  Her i Sognet Randers Amt
Nielsine Kristiane Jensen 1  Ugift deres børn  Her i Sognet Randers Amt
Niels Jensen under 1 aar  Ugift deres børn  Her i Sognet Randers Amt  
 

Mormor Petra Kristences far, Hans Jensen, cirka 1885.

Fotografiet er en kopi lavet hos fotograf Wald. Hansen,

Ryesgade 37. Billedet stammer fra Petras datter, Ruth

Skyttes gemmer. Bag på billedet har Ruth skrevet "Morfar".

 

Som vi tidligere har set, er Hans Jensen tilsyneladende en uønsket svigersøn hos Rasmine Birgitte Pedersens familie, da parret bliver kærester som ganske unge i midten af 1770’erne – og vi skal derfor næppe forvente, at Hans er af specielt fornem herkomst. Vi ved fra folketællingerne, se ovenfor, at Hans er stammer fra Sinding i Viborg amt, og at han er født omkring 1855.
 
Folketællingen 1860 lister kun én Hans Jensen på rette alder i Sinding sogn.
 
Viborg, Hids, Sinding, Sinding Mark, et Huus, 19, FT-1860, B5397
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Nielsen 39  gift Huusfd., Væver  Kragelund, [Vib. A.]
Ane Elisebet Thomsen 39  gift Hustru  Farre, Skandb. A.
Thomas Sørensen 11  ugift Søn  Sinding, [Vib. A.]
Marie Kirstine Jeppesen  7  ugift Datter  [Sinding, Viborg Amt]
Hans Jensen 5  ugift Søn  [Sinding, Viborg Amt]
Niels Jørgen Jensen 3  ugift [Søn]  [Sinding, Viborg Amt]
Anders Nielsen Thomasberg 22  ugift Pleiesøn  [Sinding, Viborg Amt]  
 
Petras farfar Jens Nielsen f. 1821.
 
Som 5-årig bor Hans på Sinding Mark med sine forældre og søskende. Faderen Jens Nielsen er væver, og husstanden ligner – med børn, der har tre forskellige efternavne – i høj grad en sammenbragt familie. Tællingen fem år tidligere i 1855 korrigerer dog forholdene noget, da datteren Marie Kirstine her har efternavnet Jensen. Jeg konkluderer derfor, at hustruen Ane Elisabeth har været gift en gang tidligere, og her har fået sønnen Thomas – men at de øvrige børn, inklusive vores Hans, har samme forældre. Jens Nielsen f. 1821 og Ane Elisabeth Thomasdatter f. 1821 er det andet af mormor Petras to bedsteforældrepar.


Jeg dobbelttjekker for en sikkerheds skyld denne sammenhæng mellem generationerne ved at spore Hans Jensen i af- og tilgangslisterne i kirkebøgerne. Han tilgår Kristrup sogn som 19-årig i november 1874 og kommer da fra Værum i Randers amt. [Kristrup 1856-1874, opslag 77] Fra Værum afgår han ganske rigtigt på samme tidspunkt [Værum 1850-1875, opslag 53] og er her tilgået i november 1772. Tilgangslisten fra samme sogn oplyser, at han i november 1772 kommer fra Vinderslev Sogn, Lysgaard Herred, Viborg amt – et nabosogn til det angivne fødesogn Sinding. [Værum 1850-1875, opslag 23] Og i Vinderslev sogns kirkebog ser jeg, at Niels Jørgen Jensen – søn af husmand of væver Jens Nielsen og hustru Ane Elisabeth Thomasdatter bliver konfirmeret i 1871. [Vinderslev 1867-1882, opslag 143] Dermed er sammenhængen hævet over enhver tvivl. Niels Jørgen Jensen er Hans Jensens to år yngre lillebror, se folketællingen 1860 ovenfor. 
 

Sinding kirke, Viborg amt.

 

Hans Jensens forældre Jens Nielsen og Ane Elisabeth Thomasdatter bliver gift i Sinding kirke den 23. april 1852. [Sinding 1842-1870, opslag 93] Forloverne er Thomas Sørensen af Sinding og N.P. Nielsen af Hvinningdal i Balle sogn. Den første er nok Ane Elisabeths far, den anden kan måske være en bror til Jens. Brudgommen står opført som ’Ungkarl’ og bruden som ’Pige’, så ingen af dem har været gift tidligere. Ane Elisabeths søn Thomas, som på dette tidspunkt er 3 år gammel, er altså født uden for ægteskab. Det bekræftes af kirkebogen. Thomas er født den 3. august 1849 som søn af ’Husmand Thomas Sørensens Datter Ane Elisabeth Thomasdatter’. [Sinding 1842-1870, opslag 10]
 
To år før brylluppet i 1852 med Ane Elisabeth er Jens Nielsen som 29-årig hjemmeboende i denne husstand i Sinding sogn.
 
Viborg, Hids, Sinding, Sinding, et Huus, 40, FT-1850, B5383
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Jensen Møller 50  Gift  Huusmand og Væver Her i Sognet
Marie Kirst. Nielsdatter 63  Gift  hans Kone Kragelund Sogn, Viborg Amt
Anders Christensen 21  Ugift  Væverlærling Her i Sognet
Anders Nielsen 12  Ugift  Huusfaderens Søsters Søn, som opdrages her i Sognet
Jens Nielsen 29  Ugift  Væver og Indsidder Her i Sognet
Thue Christensen 53  Fraskilt  Dagleier og Indsidder Her i Sognet
  
Samme familie ses også i tællingen 1840. Her oplyses Hans Jensen at være 40, Marie Kirstine at være 51 og sønnen Jens Nielsen 19. Det fremgår samtidig, at Jens er ’Huusfaders Stedsøn’, det vil sige, han er født før dette ægteskab. Jens Nielsens mor hedder Marie Kirstine – altså samme navn, som Jens Nielsen senere giver sin førstefødte datter, se ovenfor.
 
Marie Kirstine Nielsdatter stammer i følge folketællingen fra Kragelund sogn. Hvis det også er her, hun bliver gift første gang og får sønnen Jens, kan vi måske finde navnet på Jens’ far i kirkebogen. Det viser sig at holde stik. Jens er født den 4. februar 1821 som søn af Niels Nielsen Gamelstrup og hustru Marie Kirstine Nielsdatter. Niels og Marie Kirstine er det tredje af mormor Petras fire oldeforældrepar. Parret ses ikke at være gift i Kragelund sogn, men ud over Jens f. 1821 får de yderligere to børn, Mette Magdalene f. 1814 og Niels Peder f. 1818. Navnet Niels Peder bekræfter, at det er Jens’ bror, der optræder som forlover ved brylluppet med Ane Elisabeth Thomasdatter i 1852. [Kragelund 1814-1827, opslag 11, 23 og 8] Ved datteren Mette Magtelenes dåb i 1814 oplyses Niels Nielsen at være ’Underofficer ved 2. Jyske Regiment’ og for tiden ’inquarteret i Wiborg’. Det er Jens Degns kone Mette Magtelena Jensdatter, der meget passende bærer barnet – for barnet er jo med præcis de samme fornavne opkaldt efter netop hende. [Kragelund 1814-1827, opslag 23]
 
Den sørgelige historie om Niels Nielsen Gammelstrup og Marie Kirstine Nielsdatter.
 
Niels Nielsen Gammelstrup og Marie Kirstine Nielsdatter er som nævnt et af mormor Petras fire oldeforældrepar. Vi ved, at parret får tre børn i Kragelund sogn i perioden 1814 til 1821 – og efterfølgende, at Marie Kirstine Nielsdatter ved folketællingerne 1834, 1840, 1845 og 1850 er gift med Hans Jensen Væver og nu er bosiddende i nabosognet Sinding.
 
Husbonden Niels Nielsen Gammelstrup forsvinder altså ud af Marie Kirstine og børnenes liv på et tidspunkt mellem 1821 og 1834, men hvor og hvordan vides ikke. Han ses ikke i listen over døde i Kragelund sogn, og jeg tænker derfor, at det kan være, han og familien flytter fra Kragelund til Sinding, hvor jo Marie Kirstine senere bor sammen med sin nye mand, Hans Jensen. Det viser sig at holde stik. Marie Kirstine bliver gift igen i netop Sinding, endda to gange – i 1821 og 1827 – og det er også i dette sogn, at vi finder Niels Nielsen Gammelstrup i listen over døde. Niels dør i maj måned 1821, altså kun tre måneder efter, han og hustruen har døbt sønnen Jens Nielsen (som er mormor Petras farfar, se vedlagte anetavle). I kirkebogen for Sinding sogn registreres den døde som ’Niels Nielsen Gamelstrup, Huusmand i Sinding, 36 Aar’. Mette Kirstine er altså nu, pludselig, alenemor med små børn. Men ikke nok med det: Kun en måned efter registreres som næste person i listen over døde i sognet yderligere en ’Niels Nielsen Gamelstrup’, nu med tilføjelsen ’Søn, født i Sejling. Tjenestedreng. 11 Aar’. [Sinding 1814-1841, opslag 101]

 

Mette Kirstine Nielsdatter mister i 1821 sin mand, Niels Nielsen Gamelstrup, og kun en måned efter, sin ældste søn Niels på 11 år. [Sinding 1814-1841, opslag 101] - Klik på billedet for at se en større gengivelse.

 

Skæbnen er altså virkelig ond mod denne familie, først dør den unge husbond Niels Senior som 36-årig, og blot en måned efter dør også den ældste søn, tjenestedrengen Niels Junior, kun 11 år gammel...
 
For den efterladte enkekone Marie Kirstine Nielsdatter er gode råd nu dyre. Hun har brug for en forsørger for at klare dagen og vejen for sig selv og børnene, og kun et halvt år senere bliver hun i Sinding gift med ’Huusmand Peder Nielsen, 42 Aar’. [Sinding 1814-1841, opslag 69] Marie Kirstine er på dette tidspunkt cirka 34 år gammel. Børnene vokser op, og der kommer tilsyneladende ikke flere småfolk i det nye ægteskab – men forholdet til den nye mand er tilsyneladende ikke godt, og det ender med, at Marie Kirstine fem år senere bliver skilt fra sin anden mand, Peder Nielsen. På dette tidspunkt i historien er skilsmisser ikke almindelige. Jeg tror, der på den tid, vi taler om, skulle rigtigt meget til, før nogen kvinde turde vove at blive skilt fra familiens forsørger. Men det sker ikke desto mindre i dette tilfælde, og i 1827 bliver Marie Kirstine Nielsdatter (i kirkebogen omtalt som ’Peder Holands fraskilte Hustru’) gift med ’Ungkarl Hans Jensen af Sinding Udsogn, 28 Aar’. [Sinding 1814-1841, opslag 71]

 

Marie Kirstine Nielsdatter, '39 Aar, Peder Holands fraskilte Hustru', bliver i 1827 gift med 'Ungkarl Hans Jensen af Sinding Udsogn'. [Sinding 1814-1841, opslag 71]

 

Marie Kirstine er på dette tidspunkt 39 år gammel, og heller ikke i dette tredje ægteskab kommer der flere småfolk. Børnene i familien er sønnerne Hans Peder f. 1818 og Jens f. 1821. Begge stammer fra ægteskabet med den første husbond Niels Nielsen; den yngste søn Jens Nielsen, som jo er vores ane, bliver væver ligesom sin stedfar.
 
Oplysningen i forbindelse med dødsfaldene for Niels Senior og Niels Junior, at sidstnævnte er født i Sejling, bliver bekræftet af kirkebogen. Niels er født den 16. november 1810 som søn af Niels Nielsen og Marie Kirstine Nielsdatter. [Sejling 1690-1813, opslag 315] Forældreparret bliver gift i Sejling kirke den 14. december samme år – altså en måned efter Niels er født. [Sejling 1690-1813, opslag 384] Formodentlig er det praktiske grunde, herunder at brudgommen er tilknyttet 2. Jyske Regiment i Viborg, der forhindrer parret i at blive gift tidligere. I hvert fald bliver spørgsmålet 'uægte barn eller ej' så at sige reddet på målstregen, da Niels Junior, hjemmedøbt på fødselsdatoen den 16. november, får sin dåb bekræftet i kirken den 14. december 1810, samme dag som forældrene bliver gift. Der har været smil på læberne – og tårer i øjenkrogene – i Sejling kirke den dag.
 

Sejling kirke, Viborg amt.

 

Efter Niels født i Sejling 1810 får parret gennem det følgende årti som nævnt ovenfor Mette Magtelene f. 1814, Hans Peder f. 1818 og Jens f. 1821, alle tre døbt i Kragelund kirke. Mette Magtelene dør som 6-årig i 1821 af mæslinger og bliver begravet den 18. februar 1821, samme dag som hendes 2 uger gamle lillebror, Jens Nielsen, bliver døbt [Kragelund 1814-1827, opslag 106 og 11] – og få måneder efter mister Marie Kirstine i 1821 først sin mand og derpå den ældste søn, Niels. Som vi har set ovenfor havner Marie Kirstine fra sidst på året 1821 dernæst i et mislykket ægteskab med Peder Holand, før hun i 1827 bliver gift med Hans Jensen Væver.
 
Da Marie Kirstine Nielsdatter og Niels Nielsen bliver gift i december måned 1810, står der i kirkebogen, at hun er af Sejling og han af nabosognet Hinge. Forloverne er Jens Madsen og Laust Nielsen. [Sejling 1690-1813, opslag 384] Niels Nielsen er på dette tidspunkt omkring 25 år gammel. Jeg kigger efter ham i Hinge sogn ved folketællingerne 1801 og 1787, men ser ingen Niels Nielsen på den rette alder - og jeg finder heller ikke hans dåb i Hinge kirkebog. Tilnavnet Gamelstrup skyldes måske, at Niels i virkeligheden stammer fra Gammelstrup sogn vest for Viborg, men her ses han i de to nævnte folketællinger heller ikke. En søgning på Google viser, at Niels Nielsen Gammelstrup minsandten er registreret i databasen Ancestry.com – men ud over navnet på hans hustru Marie Kirstine Nielsdatter og de to sønner Niels Peder og Jens indeholder opslaget ingen yderligere oplysninger.

 

Gammelstrup kirke.

 

Som et sidste forsøg prøver jeg nu at nærlæse dåbsregistret i kirkebogen for Gammelstrup sogn. Niels Nielsen er i følge Sinding kirkebog 36 år gammel, da han dør i 1821, det vil sige, han er født omkring 1785. Der døbes ingen Niels Nielsen i Gammelstrup lige præcis i dét år, men da jeg leder bagud i bogen, ser jeg, at 'Niels Nielsen i Gammelstrup (...) den 26. Sept. 1779 (fører) et Drengebarn til Daaben kaldet Niels' [Gammelstrup 1688-1813, opslag 106]. Hallo, nu begynder det at ligne noget. Men desværre, i kirkebogens margin skriver præsten om samme Niels født i 1779: 'Død 1781'.

 

Alligevel kan dette godt være det rigtige spor. For Niels Nielsen i Gammelstrup er det vigtigt at videreføre dobbelt-Niels-navnet, det er der tradition for at gøre, og når sønnen Niels ikke kan leve, så kan det meget vel tænkes, at navnet gives videre til den første søn, der kommer til verden, efter Niels født i 1779 er borte. Jeg leder derfor nu fremad i kirkebogen og - minsandten - i året 1788 fører Niels Nielsen i Gammelstrup igen et drengebarn til dåben, som får navnet Niels.

 

Dom. 18. post Trinitatis, d. 21. Sept. havde Niels Nielsen og Hustru Karen Lauritsdatter i Gammelstrup et Drengebarn til Daaben kaldet Niels, frembaaren af Inger Marie Lauritsdatter ibid. [Gammelstrup 1688-1813, opslag 111]

 

Optegnelsen lyder som følger: "Dom. 18. post Trinitatis, d. 21. Sept. havde Niels Nielsen og Hustru Karen Lauritsdatter i Gammelstrup et Drengebarn til Daaben kaldet Niels, frembaaren af Inger Marie Lauritsdatter ibid. Fadd. vare: Anders Pedersen, Niels Kudsk, Hans Jensen, Hans Lauritsen, Mette Jensdatter og Bodil Johansdatter alle af Gamelstrup". [Gammelstrup 1688-1813, opslag 111] Dette må være den Niels Nielsen Gammelstrup, vi søger. Et ekstra bevis - ud over navne, omtrentlige fødselsår og tilnavnet Gammelstrup - er, at navnet på en af forloverne, da Niels Nielsen bliver gift med Marie Kirstine Nielsdatter i 1810, er Laust Nielsen, se ovenfor. Samme Laust er nemlig storebror til Niels, hvilket fremgår af folketællingen 1787, hvor vi finder Niels' forældre og ældre søskende i denne husholdning i Gammelstrup:

 

Viborg, Fjends, Gammelstrup, Gammelstrup by, , 4, FT-1787, C4117

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Nielsen 46 Gift husbonde gaardbeboer og bonde

Karen Lauritsdatter 40 Gift madmoder

Birgitte Nielsdatter 14 Ugift barn af 1. ægteskab

Laurs Nielsen 10 Ugift deres barn

Mette Nielsdatter 2 Ugift deres barn

Jens Lauritsen 24 Ugift tjenestefolk er ved Fodgarden i København

 

Niels Nielsen født 1741 og Karen Lauritsdatter født 1748 er det femte af mormor Petras otte tip oldeforældrepar. Niels er 'Gaardbeboer og Bonde' i landsbyen Gammelstrup nær Stoholm vest for Viborg. Sønnen Niels Nielsen, som i 1810 bliver gift med Marie Kirstine Nielsdatter, er altså født i 1788 og dermed kun 33 år gammel, ikke 36, da han dør i alt for ung alder i Sinding i 1821.


Kragelund kirke.

 

Lad os nu se, om vi også kan finde navnene på Marie Kirstine Nielsdatters forældre. Vi ved fra folketællingen 1850, se ovenfor, at hun er født i Kragelund sogn omkring 1787. I dette sogn ses ingen Marie Kirstine på den rette alder, hvis far hedder Niels – men der findes en Maren Kirstine Nielsdatter, født i 1787. Det må være hende. Forældrenes navne er Niels Pedersen og Anne Pedersdatter. [Kragelund 1745-1807, opslag 132]
 
Viborg, Hids, Kragelund, Christianshøi, , 77, FT-1801, B7208
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen 50 Gift Huusbond Bonde, Gaardbeboer
Anne Pedersdatter 40 Gift Konen
Maren Kierstine [Nielsdatter] 15 Ugift hans Datter
Else [Nielsdatter] 12 Ugift [hans] Datter
Anne Marie [Nielsdatter] 10 Ugift [hans] Datter
Maren [Nielsdatter] 2 Ugift [hans] Datter
Peder [Nielsen] 6 Ugift [hans] Søn
 
Fødselsåret 1787 passer med folketællingerne, og fødselsdagen den 27. juni 1787 stemmer med den opgivne alder, 64 år, da Marie Kirstine dør i Sinding i april måned 1852 – 'muligvis ved drukning’, som der står i kirkebogen. [Sinding 1842-1870, opslag 155] Jeg kan ikke forklare, hvorfor Marie Kirstine kaldes Maren Kirstine i både kirkebogen og ved folketællingen 1801, men den slags fejl er desværre relativt hyppige. At vi har fat i den rigtige person og dermed de rigtige forældre understøttes yderligere af, at det er en Anne Marie Nielsdatter, der bærer barnet, da Niels Nielsen og Marie Kirstine Nielsdatter døber børnene Niels Peder og Jens i henholdsvis 1818 og 1821. [Kragelund 1814-1827, opslag 8 og 11] Som det fremgår af folketællingen ovenfor, er Anne Marie Nielsdatter nemlig navnet på Marie Kirstines fem år yngre lillesøster. Navnene på Marie Kirstine Nielsdatters forældre og dermed det sjette af mormor Petras otte tip oldeforældrepar er altså Niels Pedersen f. 1755 og Anne Pedersdatter f. 1765. Parret bliver gift i Funder kirke den 30. marts 1784. [Kragelund-Funder 1745-1807, opslag 271]
 
Petras farmor Ane Elisabeth Thomasdatter f. 1821.  
 

Vi vender os nu mod Petras farmor, Ane Elisabeth Thomasdatter, født cirka 1821. Ud fra folketællingerne ved vi, at Ane Elisabeth er datter af Thomas Sørensen, der er husmand og smed i Sinding.
 
Viborg, Hids, Sinding, Sinding By, et Huus, 13, FT-1834, B5362
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Thomas Sørensen 40 gift Smed
Maren Andersen 50 gift hans Kone
Ane Elisabeth Thomassen 13 ugift deres datter
Christiane Thomassen 10 ugift deres datter
Ane Margrethe Thomasdatter 8 ugift deres datter  
 
Ane Elisabeths forældre og dermed det fjerde og sidste af mormor Petras fire oldeforældrepar er altså Thomas Sørensen f. 1794 og Maren Andersen f. 1784. Parret optræder i alle folketællingerne 1834, 1840, 1845, 1855 og 1855 - hver gang bosiddende i Sinding. Thomas Sørensen optræder desuden i tællingerne 1860 og 1880, nu som enkemand, men stadig i Sinding. Ud fra tællingerne er der imidlertid tvivl om parret Thomas Sørensen og Maren Andersens fødesogne. I 1845 står der Foldby, Aarhus amt ud for Thomas og Støvring, Randers amt ved Maren. I 1850 står der Lemming sogn, Viborg amt ved begge. I 1855 er fødestedet 'ikke angivet', i 1860 står der igen Foldby ved Thomas og i 1880 Norring sogn, Aarhus amt. Det er derfor ganske svært at gætte, hvor de er blevet gift og har fået de første børn. I tællingen 1860 ovenfor oplyses, at datteren Ane Elisabeth er født i Farre sogn, Skanderborg amt. Et andet sted står der, at Ane Elisabeth er født i Hinge sogn, Viborg amt. Tilsvarende om Ane Elisabeths lillesøster Ane Margrethe: Hun oplyses i 1845 at være født i Grønbek sogn, Viborg amt, og i 1850 at være født i Sinding. Det er meget forvirrende - og det ser næsten ud som, Thomas Sørensen og Maren Andersen har gjort deres bedste for at slette eller sløre alle spor.

Landskab ved Sinding, Viborg amt.

 

Via tilgangslister og afgangslister i kirkebøgerne kan jeg se, at Thomas Sørensen og Maren Andersen ankommer til Sinding fra Lemming sogn i 1832, og at de er kommet til Lemming fra Grønbæk sogn i 1828. [Sinding 1814-1841, opslag 81; Lemming 1814-1835, opslag 90] I Grønbæk er døtrene Ane Margrethe og Christiane født i henholdsvis 1827 og 1824 [Grønbæk 1814-1837, opslag 67 og 49]. Men Ane Elisabeth er ikke født her, og der er i kirkebogen ingen antydninger af, hvor Thomas Sørensen og Maren Andersen har boet før Grønbæk. Dette spor ender blindt, og jeg vender derfor tilbage til Sinding sogn og datteren Ane Elisabeth for at se, om jeg fra en anden kant kan finde frem til, hvor vores ane er født og dermed - måske - hvor Thomas Sørensen og Maren Andersen er blevet gift.

 

Mysteriet om Ane Elisabeth Thomasdatters fødesogn.

 

Hans Jensens forældre Jens Nielsen og Ane Elisabeth Thomasdatter bliver gift i Sinding kirke den 23. april 1852. [Sinding 1842-1870, opslag 93] – og ved folketællingen 1855 er parret med deres børn registreret i følgende husstand i Sinding By:
 
Viborg, Hids, Sinding, Sinding by, 22 et Huus, 1, FT-1855, C4398
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Nielsen 34 Gift Huusmand Her i Sognet
Elisabeth Thomasdatter 34 Gift Hans Kone Hinge Sogn , Viborg Amt
Thomas Andersen 6 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Marie Kirstine Jensen 2 Ugift Deres Børn Her i Sognet
 
Den ældste søn, Thomas, er medbragt i ægteskabet af Ane Elisabeth – han er født som "uægte barn" i 1849, tre år før ægteskabet med Jens Nielsen. Datteren Marie Kirstine er parrets første fælles barn, og som det fremgår af folketællingen fem år senere i 1860, kommer der hurtigt flere småfolk til.
 
Viborg, Hids, Sinding, Sinding Mark, et Huus, 19, FT-1860, B5397
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Nielsen 39  gift Huusfd., Væver  Kragelund, [Vib. A.]
Ane Elisebet Thomsen 39  gift Hustru  Farre, Skandb. A.
Thomas Sørensen 11  ugift Søn  Sinding, [Vib. A.]
Marie Kirstine Jeppesen  7  ugift Datter  [Sinding, Viborg Amt]
Hans Jensen 5  ugift Søn  [Sinding, Viborg Amt]
Niels Jørgen Jensen 3  ugift [Søn]  [Sinding, Viborg Amt]
Anders Nielsen Thomasberg 22  ugift Pleiesøn  [Sinding, Viborg Amt]  
 
Parret bor nu i et hus på Sinding Mark, altså uden for landsbyen, og Jens Nielsen – som i 1850 benævnes som Huusmand af erhverv oplyser nu at være Væver. Børneflokken er samtidig vokset fra to til fire, herunder sønnen Hans Jensen, vores ane. Vi kender ikke de nærmere vilkår eller omstændigheder for den lille familie, men midlerne har nok været sparsomme, og det er hårdt arbejde bare at skaffe til dagen og vejen. Kirkebogen oplyser, at parrets femte barn, Kristiane Marie Jensen, bliver døbt i maj måned 1860 [Sinding 1842-1870, opslag 49] – men herefter er der tilsyneladende ikke mere nyt. Jeg kigger efter parret i den næste folketælling 1870, men her optræder de ikke, heller ikke i kirkebogens liste over døde i løbet af tiåret ... Hvad nu? Jeg mangler nogle oplysninger om dette par, især leder jeg som sagt efter fødesognet for Ane Elisabeth og dermed baggrunden for hendes forældre. I 1850 registreres Ane Elsebeth Thomasdatter som alenemor med sønnen Thomas Andersen på 1 år og fødesognet oplyses at være Lemming sogn, Viborg amt. I 1855 er fødesognet Hinge i Viborg amt og i 1860 Farre i Skanderborg amt. Det er temmelig forvirrende.
 

Klip fra Sinding kirkebog 1861: Jens Nielsen 41 Aar afgaar den 18.6. med Hustru og fem børn til Vinderslev. [Sinding 1857-1870, opslag 8]

 

Jeg slår op i Afgangslisten i Sinding kirkebog og kan se, at Jens Nielsen i 1861 faktisk forlader sognet og udvandrer til Vinderslev. I bemærkningerne skrevet med småt står, at han ”har havt et Huus paa Sinding Mark, som han har solgt, og afgaar nu med Hustru og fem Børn til Vinderslev”. [Sinding 1857-1870, opslag 8] I Vinderslev optræder familien i Tilgangslisten samme år [Vinderslev 1843-67, opslag 40], og ringen er nu sluttet i forhold til sporingen af Hans Jensens baggrund nævnt ovenfor i afsnittet om ”Petras farfar Jens Nielsen f. 1821”. Dengang sporede jeg Hans Jensen tilbage i tiden fra Kristrup sogn via Værum i Randers amt til netop Vinderslev, som han forlader i 1772. Hvor det normalt er sådan, at slægten i generation efter generation bliver boende inden for samme lille område – så har vi med denne familie fat i noget, der ligner en regulær nomadetråd i slægten.

 

Vinderslev kirke, nordportal.

 

Men Vinderslev, altså. Jens Nielsen med hustru Ane Elisabeth Thomsen og fem børn ankommer til sognet i 1861, og vi ved, at en af sønnerne – Hans Jensen – er i Vinderslev indtil 1872. Med lidt held bør vi altså nu kunne finde familien i folketællingen 1870 i dette sogn. Den nævnte tælling er ikke tastet ind og derfor ikke søgbar i Dansk Demografisk Database. Jeg er derfor henvist til at gennemblade scanningen af den håndskrevne originalliste, som findes i arkivalieronline.dk. Her staver jeg mig på opslag 36 af 69 frem til følgende: [Vinderslev, FT-1870, opslag 36]
 
Viborg, Lysgaard, Vinderslev, Pederstrup, et Huus, FT-1870
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ane Elisabeth Thomsen 48 Enke Huusmoder Jordbruger Røyen Sogn Aarhuus Amt
Niels Jørgen Jensen 12 Ugift Barn Sinding Sogn Viborg Amt
Christiane Maren Jensen 9 Ugift Barn Sinding Sogn Viborg Amt
Maren Jensen 7 Ugift Barn Vinderslev Sogn Viborg Amt
Frederik Frederiksen 21 Ugift Logerende Væver Vinderslev Sogn Viborg Amt
 
De ældste børn - Thomas på 21, Marie Kirstine på 17 og vores ane, Hans på 15, er flyttet hjemmefra, og Ane Elisabeth på 48 er enke med tre hjemmeboende børn på henholdsvis 12, 9 og 7. I huset bor også en ung logerende, Frederik Frederiksen på 21. Hans erhverv er Væver, og han hjælper nok Ane Elisabeth med at skaffe brød på bordet ved at betjene den afdøde husbonds væv. Jens Nielsen er i mellemtiden død. Kirkebogen fortæller, at han dør i året 1868 47 år gammel, af 'Hjernebetændelse'. [Vinderslev 1867-1882, opslag 205]
 
Men lad os lige kigge en ekstra gang på folketællingen 1870. Efter Lemming i 1850, Hinge i 1855 og Farre, Skanderborg amt, i 1860, opgiver Ane Elisabeth nu (hvis jeg læser håndskriften korrekt) ”Røyen Sogn Aarhuus Amt” som sit fødesogn... Men det kan ikke passe. Der er ikke noget sogn i Aarhus amt, der hedder Røyen; heller ikke noget, der ligner. Nu har jeg brug for hjælp.

 

Klip fra FT-1870, Vinderslev sogn. Øverst står "Vinderslev Sogn Viborg Amt", i næste række vistnok "Røyen Sogn Aarhuus Amt".

 
Jeg sender et klip fra folketællingen 1870 til ’Hjælp til tydning’ i DIS forum på nettet for at få dobbelttjekket, om læsningen af fødesognet som ”Røyen Aarhuus Amt” er korrekt. Det er der flere, der giver mig ret i, og snart er der en, som foreslår, om det måske kan være Røgen sogn i Skanderborg amt...? Jeg laver et hurtigt opslag i Røgen kirkebog, men finder ikke nogen Ane Elisabeth i årene omkring 1821. Hvad nu? Den efterfølgende folketælling i 1880, hvor Ane Elisabeth må være omkring 58, er søgbar i demografisk database – men giver ingen hjælp med hensyn til mysteriet om fødesognet. Jeg finder en Ane Elisabeth Thommesen på 58 år i Kragelund sogn, hun er enke og arbejder som husholder for en enkemand, der er jordbruger i Over Frederiksdal. Det er sandsynligvis vores Ane Elisabeth – men det oplyses denne gang, at fødesognet er Kragelund.

 

Men så kommer der pludselig nye oplysninger. I et indlæg til min tråd i DIS forum skriver en venlig sjæl følgende:

 

Jeg læser også fødestedet som Røgen. Det ligger i Skanderborg amt.
Imidlertid findes fødslen (ca. 1822) ikke i Røgen sogn.

I FT1845 er Ane Elisabeth her:
Aarhus, Framlev, Harlev, Harlevholm, gård, 24, 1, FT-1845, B2736 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Niels Johansen 27  Gift  gårdmand Heri Sognet 
Ellen Enevoldsdatter 35  Gift  hans kone Heri Sognet 
Mette Kerstine Nielsen 5  Ugift  deres datter Heri Sognet 
Marie Kirstine Nielsen 3  Ugift  deres datter Heri Sognet 
Johannes Nielsen 2  Ugift  deres søn Heri Sognet 
Ane Elisabeth Thomasdatter 23  Ugift  tjenestepige Fare, A. 
Inger Marie Jensdatter 18  Ugift  tjenestepige Heri Sognet 
Jens Justesen 25  Ugift  tjenestekarl Skouby, Aarh. 
Anders Rasmussen 21  Ugift  tjenestekarl Foldby, Aarh. 
Anders Madsen 16  Ugift  tjenestekarl Framlev, Aarh. 
  
Her er fødestedet Farre i Sporup som er nabosogn til Røgen. Du finder dåben i Sporup, Gjern, Skanderborg 1813-1847, opslag 51 øverst.

 

Kort over egnen ved landsbyen Farre i Skanderborg amt. Mod vest ligger Røgen kirke, mod norvest Sporup kirke.

 

Det er jo en ren foræring. Ane Elisabeth er altså født i Farre - som vi har set nævnt flere gange tidligere - men sognet hedder i virkeligheden Sporup og er nabosogn til Røgen...! Jeg slår op som anvist i kirkebogen, og nu har vi endelig sat fingeren på Ane Elisabeths dåb.

 

Ane Elisabeth Thomasdatter født den 10. juli 1821. Forældrene er Thomas Sørensen Smed og Maren Andersdatter i Farre. [Sporup 1813-1847, opslag 51

 

Ane Elisabeth Thomasdatter er født den 10. juli 1821, og hendes forældre er Thomas Sørensen Smed og Maren Andersdatter i Farre. Navnene på forældrene passer jo fuldstændig med oplysningerne i det forrige afsnit - og hvis vi er heldige, kan vi nu måske finde også navne og fødselsår på Thomas og Marens forældre...?

 

Sporup kirke, billede fundet på nettet. Fotografen er Niels Jørgen Hansen.

 

Ane Elisabeth Thomasdatter er altså født i Sporup sogn, Skanderborg amt, i 1821. Efterfølgende har vi sporet hende gennem mange sogne: I 1834 bor hun som 13-årig med forældrene i Sinding sogn, Viborg amt. I 1840 er hun 19 år og tjenestepige i Hørning, Skanderborg amt, i 1845 i Harlev, Aarhus amt. I 1850 er hun tilbage i Sinding, nu 29 år og alenemor med et barn på 1 år. I 1855 og 1860 stadig i Sinding er hun gift med Jens Nielsen og har fået en større børneflok. I 1870 er hun 48 og bor som enke i Vinderslev med de tre yngste, og i 1880 er hun stadig som enke husholder på en gård i Kragelund sogn, Viborg amt.

 

Tilbage til Ane Elisabeth Thomasdatters forældre, Thomas Sørensen og Maren Andersdatter.
 
Vi er ikke så heldige, at Thomas Sørensen og Maren Andersdatter er hjemmefødte i Sporup sogn, hvor datteren Ane Elisabeth bliver født i 1821. Parret er ikke gift i dette sogn, heller ikke i nabosognet Røgen. Jeg er derfor henvist til igen at studere de forskellige oplysninger om deres fødesogn i folketællinger fra 1845 og fremefter. For Thomas Sørensen tegner der sig måske et mønster. Han oplyser to gange - i 1845 og 1860 - at fødesognet er Foldby i Aarhus amt. I 1880 nævnes Norring sogn, ligeledes Aarhus amt, måske er der en sammenhæng. På landkortet kan jeg se, at Norring ikke er et sogn, men en landsby i netop Foldby sogn. Måske kan jeg nu finde Thomas' dåb i kirkebogen.

 

Foldby kirkebog i slutningen af 1700-tallet er en samling såkaldte 'blandede Ministerialier'. Skriften er sjusket og en del af siderne falmede. Ud fra aldersangivelserne i folketællingerne må Thomas være født i perioden 1793 til 1796. Jeg starter derfor fra begyndelsen af året 1793 på opslag 33 af kirkebogen 1790 til 1813 og arbejder mig langsomt gennem blandede registreringer af trolovelser, vielser, begravelser, introduktioner, konfirmationer og dåbsregistreringer - indtil jeg på opslag 85 i året 1795 finder en Thomas, hvis far hedder Søren.

 

Klip fra Foldby kirkebog 1795: Søren Hadberg og Hustru af Norring døber deres søn Thomas født den 8. maj 1795. [Foldby 1790-1813, opslag 85]

 

Navne, årstal, kirkesogn Foldby, hjemsted Norring, det hele stemmer, her er med garanti vores Thomas. "S.D. (døber) Søren Hadberg og Hustrue deres den 8de May (1795) fødte Barn Thomas baaret af Jens Skyttes Kone, Karen Jens Datter. Fad. Knud Skomager, Jens Hansen og Jens Skytte, alle af Norring. Ovennævnte Moder holdt s.D. sin Kirkegang". Navnet på barnets mor er ikke nævnt, men ud fra faderens usædvanlige efternavn, Hadberg, vil det normalt være nemt at finde parret i en af folketællingerne, enten 1787 eller 1801. Men nej, så nemt er det ikke. Og slet ikke i Foldby sogn, her optræder ingen Søren med en søn på under 10 år ved navn Thomas ved den efterfølgende folketælling 1801.

 

Efternavnet Hadberg er sandsynligvis et tilnavn, altså ikke Sørens rigtige familienavn. I hvert fald er navnet stort set ikke eksisterende i samtlige folketællinger - både i Aarhus og de omkringliggende amter: Skanderborg, Viborg, Randers... Navnet kan meget vel skyldes, at Søren stammer fra Hadbjerg sogn i Randers amt, kun 10-15 kilometer fra Foldby og Norring. I kirkebogsoptegnelsen vedrørende Thomas Sørensens dåb, se ovenfor, har præsten afsat plads til navnet på moderen, men pladsen er tom - sikkert fordi præsten ikke har kendt parret særligt godt. Jeg har gennembladet mange sider i Foldby kirkebog fra cirka 1792 til 1799, men har kun set navnet Søren Hadberg i forbindelse med Thomas' dåb i 1795. Søren Hadberg og hustru har altså ikke døbt andre børn i Foldby kirke, hverken før eller efter Thomas. Sandsynligvis er de derfor tilflyttere, og har kort efter Thomas' fødsel igen forladt sognet. Hvorhen vides ikke - og uden at kende hverken Sørens rigtige efternavn eller navnet på hans hustru, er der ikke meget at gå efter.

 

Jeg vælger derfor at lade denne tråd hvile. Jeg har kun navnet på den mandlige halvdel af det syvende af mormor Petras otte tip oldeforældrepar, Søren Hadberg af Norring i Foldby sogn.

 

Med hensyn til Thomas Sørensens kone, Maren Andersdatter, har jeg i forhold til hendes fødesogn færre folketællinger at finde et mønster i. Maren er betydeligt ældre end Thomas og dør mellem tællingerne i 1855 og 1860.  I 1845 oplyses fødesognet at være Støvring i Randers amt, i 1850 står der Lemming sogn, Viborg amt, og i 1855 er fødestedet 'ikke angivet'. Lemming sogn er helt sikkert forkert, det er blot navnet på det sogn, hvor Maren og Thomas boede, før de kom til Sinding. Så jeg går ud fra, at fødesognet som opgivet i 1845 må være Støvring i Randers amt. Teorien understøttes af, at der samme år står Foldby ved Thomas, og Grønbæk ved parrets datter Anne Margrethe. Begge disse steder er korrekte, og så er Støvring det nok også.

 

Viborg, Hids, Sinding, Sinding, et Huus, 25, FT-1845, B5376

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Thomas Sørensen Smed 53 Gift Huusmand og Dagleier. Foldby Sogn, Aarhuus Amt

Maren Andersdatter 63 Gift hans Kone Støvring Sogn, Randers Amt

Anne Margrethe Thomasdatter 19 Ugift deres Datter Grønbek Sogn, Viborg Amt

 

Støvring kirke, Randers amt.

 

Ud fra hendes alder i folketællingerne 1834, 1840, 1845, 1850 og 1855 antager jeg, at Maren er født omkring 1782 til 1783 - men et dobbelttjek i kirkebogen, da Maren dør i 1855, korrigerer året til 1780 eller lidt tidligere. Maren oplyses ved sin død i april måned 1855 at være 76 år, det vil sige hun er født 1779. [Sinding 1842-1870, opslag 156] Hun er altså hele 15 år ældre end ægtemanden, Thomas Sørensen født 1795.

 

Nu er der en masse at gå efter, og jeg finder herefter uden problemer Maren i denne husstand i Støvring sogn 1787.

 

Randers, Støvring, Støvring, Støfring, Støfring Bye, 22, FT-1787, B3273

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Pedersen Griis 39 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboere

Maren Rasmusdatter 39 Gift hans kone

Maren Andersdatter 7 - deres barn

Peder Andersen 1 - deres barn

Mads Rasmussen 31 Gift Tienistefolk

Ane Jellesdatter 22 Ugift Tienistefolk

Peder Jensen Hulveij 16 Ugift Tienistefolk

Maren Jensdatter 73 Enke(mand) Inderste. Nyder ophold i gaarden

 

Maren er syv år på dette tidspunkt, altså født i 1779 eller 1780, navnene stemmer, stedet er det rigtige. Her er vores Maren. Samme familie optræder samme sted ved tællingen fjorten år senere i 1801.

 

Randers, Støvring, Støvring, Støvring Bye, Støvring Bye, 25, FT-1801, B3275

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Pedersen 52 Gift Huusbonde Bonde Gaardbeboer og Lægdsmand

Maren Rasmusdatter 52 Gift hans kone

Morten Andersen 9 Ugift deres barn

Maren Andersdatter 21 Ugift deres barn

Maren Andersdatter 11 Ugift deres barn

Jens Pedersen 19 Ugift Tjenestefolk

Ole Chrestensen 19 Ugift Tjenestefolk

Maren Madsdatter 28 Ugift Tjenestefolk Væverske

 

Maren Andersdatters forældre er Anders Pedersen Griis født 1749 og Maren Rasmusdatter født 1749. Dette par er det ottende og sidste af mormor Petras otte tip oldeforældrepar. Anders Pedersen er bonde og gårdmand, der er tjenestefolk på gården, og denne familie hører nok til blandt de bedrestillede på egnen. Datteren Maren Andersdatter bliver døbt i Støvring kirke i 1780. [Støvring 1733-1799, opslag 86]

 

 

Maren Andersdatters dåb i Støvring kirke 1780: 'Anders Grises Barns Daab kaldet Maren'. [Støvring 1733-1799, opslag 86]

 

Anders Pedersen og Maren Rasmusdatter bliver gift i Støvring kirke den 8. maj 1778. [Støvring 1733-1799, opslag 144] Allerede her, ligesom i folketællingen 1787 ovenfor, har Anders Pedersen tilnavnet Griis. Både brudgom og brud er i følge kirkebogen 'af Støvring'. Anders er døbt i Støvring kirke den 16. februar 1749, og hans forældre er Peder Pedersen Griis og Kirsten Sørensdatter. Det fremgår blandt andet af hjemmesiden tagmaler.dk. Dette par er et af mormor Petras seksten tiptip oldeforældrepar. Griis-navnet er jo ret udsædvanligt og derfor nemt at søge på - og via Google er der en del henvisninger til netop Griis-slægten fra egnen omkring Støvring.

 

Petra Kristence Larsen f. Jensen, cirka 1930.

 

Hermed har vi været rundt om anerne for begge mormor Petras forældre, Hans Jensen f. 1855 og Rasmine Birgitte Pedersen f. 1856. Vi har fundet begge hold bedsteforældre, alle fire oldeforældrepar og syv et halvt af de otte tip oldeforældrepar. De fleste er beskæftiget ved landbruget, mange er husmænd eller gårdmænd, en enkelt er væver og en anden smed. I flere tråde flyttes der flittigt mellem mange sogne, men fælles for langt de fleste er et tilhørsforhold til små landsogne dels på Randers-kanten omkring Kristrup, Haslund og Værum, dels omkring Sinding, Vinderslev og Kragelund lidt nord for Silkeborg.

 

Larsen af Svallerup.
 

I fortsættelsen kaster vi os nu over Ruths far, Niels Frederik Larsen, efter sigende født i Svallerup sogn i Holbæk amt den 17. april 1880. Niels Frederik er Solveigs morfar. Historien om hans slægt ses i krøniken "Larsen af Svallerup".
 
Kilder:
Kirkebøger på Statens Arkivers Arkivalieronline.
Folketællinger i Dansk Demografisk Database.
dis-danmark.dk.
Ancestry.com.

Slægtstavle findes her: Slægtstavle.
 
Påbegyndt i oktober 2009 - med mange justeringer og udvidelser i december 2010 og november 2011. Fotos af Hans Jensen, Petra Kristence og Niels Frederik tilføjet i april 2012.

 

Ruth Debora Larsen, 1943. Bag på billedet står følgende: "Til Valther d. 11/3 1943. Jeg elsker dig Valther. Din for evigt". Ruth bliver gift med Valter Skytte i august 1944. Historien om Valters slægt findes i krønikerne "Skiøtt af Samsø"og "Jonasdatter af Ugerbølle".