When in doubt, leave it out

  

Jeg gik i gymnasiet i Vejle fra 1966 til 1969. Blandt vores lærere af meget forskellig pædagogisk observans havde vi en fremragende amerikansk engelsklærer, Barry Blake. Jeg har ofte ledt efter ham på nettet – og nu har jeg fået kontakt.


I mat-fys linjen havde vi engelsk i 1. og 2. g. Timerne hos Blake foregik 100 pct. på engelsk, og det var i forhold til at øve ubesværet samtale en stor gevinst. Blake var en dygtig, dedikeret og inspirerende lærer. Han var desuden ung, måske omkring 30 år, og vi omgik ham i en tone, der var på én gang respektfuld og kammeratlig.


I det engelske skriftsprog er der andre regler for at sætte kommaer, end vi har på dansk. Regelsættet er mindre striks end vores grammatiske kommatering, og Blake introducerede i timerne en regel for kommaer på engelsk, som jeg har brugt lige siden: ’When in doubt, leave it out’.


Blake var trods sin begrænsede højde en dygtig basketballspiller. Jeg havde selv (for sjov; det seriøse spil var fodbold) spillet basketball i nogle år, men aldrig oplevet en spiller som Blake. Han var lynhurtig med sublime kropsfinter, suveræn til at rykke sig fri af et forsvar, og han scorede nemt fra rimelig lang afstand.


Blake åbnede med sin entusiasme vores øjne for stor litteratur. Vi læste blandt andet ’Tortilla Flat’ af John Steinbeck og ’The Island of Doctor Moreau’ af H.G. Wells. Steinbecks roman foregår i Monterrey ved den amerikanske vestkyst, og jeg genlæste med stor fornøjelse bogen, før jeg selv i 2013 besøgte Californien og Monterrey.


En dag brugte Blake halvdelen af en time til at introducere filmen ’In the Heat of the Night’, som netop var kommet på plakaten i en af Vejles biografer. Det er den, hvor Sidney Poitier spiller den sorte betjent Virgil Tibbs, som tager til sydstaterne for at besøge sin mor. Da en lokal rigmand bliver myrdet, bliver Tibbs arresteret som mistænkt alene på grund af sin hudfarve. Politichefen i den racistiske provinsby spilles af Rod Steiger.


Uden at afsløre plottet eller noget, fik Blake os til at indse, at her var en film, vi var nødt til at se. Ellers ville vi gå glip af noget meget væsentligt. Det havde han ret i, og filmen er stadig værd at se.


Blake er i dag 79 år og bor i det sydlige Californien. Han er vild med bøger, film, jazzmusik og basketball – og han og jeg har de seneste måneder haft en sjov korrespondance kørende.

 

Det er begrænset, hvad Blake husker fra sin tid i Danmark, men nogle ting står helt klart, for eksempel det danske forår. ’That is because of the color of green in the Danish spring. There is no other color like it in the world’.


Blake er stadig inspirerende. Han er nævner en masse film og bøger, som det er værd at beskæftige sig med, og han har bedt om tip til danske romaner (oversat til engelsk) eller danske film, som han burde læse eller se.


Senest nævnte Blake, at han glædede sig til at følge Oscar-uddelingen i TV, blandt andet fordi han havde set de fleste af de nominerende film. Han ville se showet hos sin søn, som også er filmfan, men som formodentlig ville nægte at kigge med. ’He thinks the movies are too mainstream and reflect commercialized crap. I tried to raise my kids to be Independent, free thinkers; so that's what I get’.


Blake skriver et ugentligt opslag på websiden cheapshot76.com. Han skriver godt og har en karakteristisk tør humor, som gør mange af teksterne både tankevækkende, kritiske og fornøjelige.


http://cheapshot76.com/

 

8.3.2019