Hærvejen på cykeltur


Hærvejen på cykel

  

Fra Padborg til Ellegaard.

 

Jeg er startet på min Hærvejs-tur og har cyklet 92 km i dag. Jeg tog toget fra Aarhus klokken fem minutter i syv i morges og ankom til Padborg klokken lidt i ti, klar til at cykle nordpå langs Hærvejen.


Det meste af ruten køres på små veje - ind imellem også på grus, hvilket er træls på en cykel. Min cykel bryder sig ikke om grusveje med løst sand og kantede småsten.


Hærulf stenen.

 

Undervejs ser jeg masser af rug- og majsmarker, og desuden klassiske gamle hærvejsbroer, langdysser fra stenalderen og selvfølgelig Hærulf-stenen, en af de aller smukkeste danske runesten, som står, hvor den har stået i over tusind år, lige ved Oksevejen. Inskriptionen er enkel, bare navnet 'hairulfR', Hærulf, og runerne er smukke.


Tirsdag aften bliver jeg indkvarteret på herberget Ellegaard i Oksenvad sogn lidt syd for Jels. Ellergaard er en gammel hærvejskro, som i dag rummer både herberg og en stor krostue, der i sommersæsonen er spillested med levende musik hver onsdag. Jeg kommer med andre ord en dag for tidligt.

 

Herberg Ellegaard.

 

Herberget har en stor sovesal med omkring 30 senge, men her er kun tre gæster og dermed rigelig plads. En overnatning koster 100 kroner.


Jeg sidder udenfor i aftensolen og spiser medbragt rugbrød med skinke og ost købt i Lidl i Vojens. Det er endnu en vidunderlig sommeraften med temperaturer som ved Middelhavet. Landmændene lider, siger værten. Markerne tørster i ekstrem grad. Vi er vest for vandskellet på disse kanter, så markerne er lutter sandjord.


I morgen går turen videre. Af praktiske grunde vælger jeg at dele Hærvejen i to, og målet på denne første etape er Viborg om to dage, på torsdag. I morgen onsdag satser jeg på at nå et stykke nord for Jelling.

 

5.6.2018

 

Fra Ellegaard til Nørre Snede.

 

På andendagen cykler jeg 119 km og når frem til et herberg midt ude i skoven nord for Nørre Snede.


Jeg føler, jeg er ved at gå død med trætte ben efter blot 30 km - men den fornemmelse forsvinder lidt efter lidt, og så går det fint resten af vejen.


Jeg gør holdt en del gange og ser flere flotte gamle runesten, blandt andet i Læborg, Bække og selvfølgelig Jelling.


Gorms Høj i Jelling.

 

I Jelling er jeg på hjemmebane. Dels gik jeg i skole og voksede op her, dels har jeg de senere år flere gange besøgt Jelling monumenterne med blandt andet den nyfundne palisade omkring hele anlægget. Det er et fænomenalt sted.


Jeg spiser frokost i Jelling på Cafe Sejd lige over for Gorms Høj, og bagefter tjekker jeg runestenene og køber en kold vand til vanddunken, inden jeg cykler videre.


Tirsdag fra Padborg cyklede jeg gennem et totalt fladt landskab, men i dag lige før Vejen begyndte bakkerne. I alt kører jeg onsdag 670 højdemeter. Et sted mellem Randbøl og Jelling rammer jeg en sej stigning, så jeg må ned i et meget lavt gear på mountainbiken.


På et tidspunkt op ad den stejle stigning kører jeg så langsomt, at min GPS tror, jeg er stoppet, og melder, den er gået i automatisk pause mode. Det varer kun nogle sekunder, inden den går i gang igen, men jeg tager det helt klart som en fornærmelse. Jeg træder jo for fanden, alt hvad jeg kan.


Billedet nedenfor er fra et klassisk sted tæt ved, hvor både Gudenåen og Skjern Å udspringer. Vi er her allerøverst på den jyske højderyg, ved selve vandskellet, ‘the great divide’, og endnu en grusvej. Stejl.


Ved vandskellet på den jyske højderyg.

 

Da jeg har kørt 110 km og nærmer mig Nørre Snede tænker jeg, det er bare løgn. Der er en bakke op til den by, så det føles, som den ligger på toppen af et bjerg. Det har jeg ikke brug for.

 

Da jeg efter 119 km når frem til herberget midt ude i skoven, er jeg kanonsulten. Jeg hilser på de andre gæster og køber en dåse med linser og lidt svinekød i tomatsovs, som jeg varmer i en gryde. Det smager okay.

 

Jeg har ikke problemer med distancen i dag. Jeg er træt, men slet ikke kvæstet. Det er en god fornemmelse.

 

6.6.2018

 

Fra Nørre Snede til Viborg.

 

Tredje etape til Viborg er kun 67 km, og klokken 15:38 torsdag stiger jeg efter en afsluttet tur med min cykel ombord på toget til Aarhus.


Bakkerne fra onsdag fortsætter i dag, og da jeg efter kun 27 km på cyklen ankommer til Kragelund lidt vest for Silkeborg, har jeg allerede kørt næsten 400 højdemeter.

 

Bakke ved Vrads.


Et sted lige efter landsbyen Vrads rammer jeg en næsten to kilometer lang ret stejl nedkørsel. Sådan noget er altid lidt foruroligende. Som garvet cyklist ved man, at når det går så meget nedad, så skal vi ned i dalen for at passere et vandløb, og derefter kommer der en tilsvarende brat stigning på den anden side. Og ganske rigtigt.


Jeg tjekker efterfølgende bakken på climbs.dk, og her står, at ’stigningen er 1.300 meter lang med en gennemsnitsprocent på 5,2. De sidste 200 meter stiger bakken 22 højdemeter svarende til en gennemsnitlig stigning på 11 pct.’ Det gør lidt ondt, men op kommer jeg.


Lidt senere rammer jeg en tilsvarende bakke fra Funder Ådalsvej nede i dalen op til Funder og Funder Kirkeby. Her er stigningen så lang og så hård, at min vejrtrækning og puls faktisk falder til ro, før jeg når toppen. Det er en god fornemmelse.


Jeg har før fortalt om Kragelund her på siden, nemlig i historien om ‘Mordet i Klode Mølle’. Dengang overså jeg en detalje ved kirken, som jeg nu vil se. I granitoverliggeren i døråbningen ind til kirkerummet findes en unik runeindskrift, se billedet nedenfor. Kirkens kor og skib er fra cirka år 1150.

 

Runer i Kragelund Kirke.

 

æsi : baþ : uahn : rist
Æse bød, Vagn ristede.

 

Nordpå fra Kragelund flader vejen over Grathe Hede lidt ud, men bakkerne vender så småt tilbage efter Thorning og Neder Hvam. Efter Skelhøje, hvor jeg køber to flasker koldt vand ved købmanden for 9 kr. inkl. pant, lokker hærvejs-cykelruten på min GPS mig ned ad en knoldet jordvej mod Dollerup. Det viser sig at være dumt at gå med til.

 

Skjelhøje andelsmejeri anno 1880.


Jordvejen er i så ringe stand, at jeg må stå af og trække med cyklen over 2-3 km. Så går det igen opad gennem Dollerup bakker, indtil jeg i Hald Ege kommer ind på en flad cykelsti, som kaldes Alhedestien, de sidste 8 km ind til Viborg. Stien er anlagt, hvor der engang var jernbane fra Herning til Viborg, og de gamle frønnede kilometersten står stadig i kanten af sporet.

 

Arkitekten Hack Kampmanns gennembrudsværk, Landsarkivet i Viborg.


Turen afsluttes med arkitekten Hack Kampmanns gennembrudsværk, Landsarkivet i Viborg, der blev bygget i 1891. Jeg besøgte arkivet nogle gange i efteråret 2017 i forbindelse med min slægtsforskning og lagde selvfølgelig godt mærke til den markante bygning, men dengang kendte jeg ikke Hack Kampmann. Bygningen er fænomenal.

 

Generelt er det en vellykket tur. Jeg vender tilbage senere med nogle generelle betragtninger om Hærvejen på cykel.

 

7.6.2018

 

På Hærvejen forleden blev jeg den første dag to gange overhalet af en yngre fyr på en hurtig cykel med en lang smal cykelanhænger. Vi hilste venligt på hinanden med en løftet venstre hånd, som man nu gør, når man møder folk på vejen – uanset om det er vandrere, andre cyklister eller en af de lokale, som er i gang med at rive sin indkørsel eller kommer imod mig i en stor traktor. Vi hilser venligt på dem, vi møder på vejen.


Om aftenen mødte jeg igen fyren, der havde overhalet mig to gange, på Ellegaard herberget nord for Vojens. Han var hollænder og fortalte, at han havde kørt på sin cykel hele vejen fra Holland og nu var på vej til Frederikshavn, hvor han skulle med færgen til Oslo for at mødes med nogle venner. Anhængeren brugte han til at transportere et lille telt og desuden liggeunderlag og sovepose.


”Du burde fortsætte hele vejen til toppen af Jylland, når du nu er kommet så langt”, sagde jeg, ”til Skagen, som er et rigtigt flot sted”. ”Måske kan det lade sig gøre”, sagde han. ”Jeg tror, jeg har tid til det, men jeg har en færgereservation, som jeg er nødt til at overholde”.


Landskab med bronzealderhøj.


Næste morgen sov hollænderen stadig i sit telt, da jeg stod op, og jeg kom afsted på landevejen før ham. Jeg så ham ikke resten af dagen, hvor jeg selv via Vejen, Bække, Jelling og Kollemorten kørte op gennem det jyske landskab til et herberg nord for Nørre Snede. Men næste dag, torsdag, mødte jeg hollænderen igen.


Jeg var i gang med kameraet et sted på vejen, da han pludselig kom susende. ”Hallo”, sagde jeg. ”Jeg kom vist til at køre fra dig”. ”Ja”, sagde han. ”Jeg har tænkt, hvornår vi mon løber ind i hinanden igen?”


”Jeg tager til Skagen fra lørdag til søndag”, fortsatte han. ”Det passer med min færgereservation til Oslo mandag. ”Fint”, sagde jeg. ”Husk at se Skagens Museum. Brug en time der. Du vil nyde det”.


Jeg ved ikke, hvornår jeg selv kører anden etape af hærvejsturen fra Viborg til Frederikshavn. Muligvis til august. Måske jeg skulle planlægge at forlænge turen helt op til Skagen? Skagen er jo et flot sted.


Hærvejen før Dollerup Bakker.

 

12.6.2018


Optakt til cykelturen: Hærvejen til sommer

Fotoserien fra cykelturen: Hærvejen på cykel

Fotoserie om Hack Kampmann: Hack Kampmann og Aarhus