Jeg har læst Mich Vraas roman ‘Ithaka’, der udkom i juni måned i år. Den kan anbefales. Det er ikke så tit, jeg læser en bog på få dage, men det skete her.
Romanen handler om en ældre mand, Alex Harper, der rejser til den græske ø Ithaka for at mødes med sin far, som han ikke har set i mange år. Harper er en kendt forfatter, der er blevet berømt og rig på en enkelt bestseller, der handler om Odysseus’ hustru Penelopeia.
Forfatteren har altså allerede i udgangspunktet et særdeles tæt forhold til Grækenland og Odysseus’ hjemø Ithaka. Han har arvet sin interesse for antikken fra faderen, der var historiker og specialist i den græske oldtid, og som i sin tid havde sønnen med til de Joniske øer vest for det græske fastland.
Faderen har forladt hustruen og sønnen, da Alex var teenager. Han er rejst til Athen for at deltage i en kongres, men vender aldrig hjem, og han har i mange år ikke givet lyd, før han nu beder sønnen om at mødes.
Alex savner sin ex-hustru Natasia, der forlod ham for fem år siden, og det forstærkes, da han ankommer til øerne vest for det græske fastland, Kefallonia og Ithaka. Han og Natasia besøgte øerne en sommer, da de var unge og nyforelskede.
Historien i romanen tager flere overraskende drejninger, inden Alex ser sin far, og bogen er svær at lægge fra sig.
Undervejs genopfriskes sagnene om Odysseus’ lange fravær fra hustruen Penelopeia og sønnen Telemakos. Efter krigen i Troja rammes Odysseus af mange trængsler på hjemrejsen, og der går i alt 20 år, inden han vender hjem til Ithaka og sin elskede hustru og søn.
For grækerne betyder det at rejse til Ithaka at begive sig ud mod den sidste havn, og det er også den fornemmelse, der rammer Alex op til mødet med den forsvundne far. Forfatteren er gammel og føler sig somme tider ensom, og måske har han skrevet sin sidste roman.
Jeg har selv besøgt Ithaka og Kefallonia for mange år siden på en længere rejse med både min egen familie og et andet par med deres tre børn. Vi var en gruppe på ni, der rejste med lokale busser og færger i tre uger fra Athen over fastlandet til de Joniske øer og tilbage via Peloponnes og Epidauros til Athen. Undervejs boede vi syv forskellige steder og oplevede hver dag noget nyt.
Selv om heller ikke jeg er helt ung, har Mich Vraas roman vækket en tanke om et nyt besøg. Jeg vil godt opleve den lille by Kioni på østkysten af Ithaka og drikke en ouzo eller negroni på Lizzy’s Bar ved landsbyens smukke havnebugt.
Et par dage efter at have læst ‘Ithaka’, sidder jeg mandag den 7. juli i en bus på vej til Sønderborg og læser Homers ‘Odysseen’. Den er nyoversat for få år siden af Otto Steen Due og meget læseværdig. Jeg er nået til den 4. af 24 sange.
"Sig mig nu blot dette og tal den reneste sandhed!
Hvem er vel du, og af hvilken familie og by er du kommet?
Hvad for et skib har ført dig hertil? Og hvem vil de søfolk
hævde de er, og hvordan har de bragt dig til Ithakas øland?
At du er kommet til fods kan jeg dog ikke tænke mig muligt.
Sig mig desuden oprigtigt og sandt så jeg ved det nøjagtigt:
Er det dit første besøg eller kom du som gæst hos min fader
før, i sin tid da talrige mænd besøgte vor hjemgård?"

1.6.2025