London er stadig en rejse værd. Byen er alt for stor, biltrafikken er skrækkelig, og kongeriget har meldt sig ud af Europa. Men London har stadig både charme i visse kvarterer og selvfølgelig mange seværdigheder i verdensklasse, f.eks. British Museum og Tate Gallery.
I dag har vi besøgt det nævnte museum, gået en tur i Kensingtons smukke rigmandskvarteter og spist sen frokost på den fremragende restaurant Dishoom i Derry Street med vores søde slægtninge i Vestlondon nær Brentford, Allan og Mamta.

Som besøgende i London er det genialt, at man i undergrundsbanen uden videre kan bruge sit Visa-kort som rejsekort. Det kræver ingen særlig registrering eller andet. Det virker bare umiddelbart.
Sidst på eftermiddagen har vi været rundt på Kensington High Street og Palace Gate nær vores hotel på Cromwell Road. På pubben Gloucester Arms kom en fyr hen og sagde ‘I ligner nogen, der skal til Dylan-koncert i aften’. ‘Nej’, sagde jeg med et smil. ‘Vi har billetter til i morgen aften, torsdag’.
Filmen ‘The Dig’ fra 2021 handler om en kvinde Edith Pretty, der ejer et større landsted ved Woodbridge i Suffolk, England. På en mark ligger nogle markante oldtidshøje, og kvinden beslutter en dag i slutningen af 1930’erne at få en af dem udgravet.
Hun får myndighedernes tilladelse og ansætter en lokal amatørarkæolog Basil Brown til at forestå udgravningen. Han foreslår en bestemt høj, selv om kvinden havde foretrukket en anden, og går i gang med et langvarigt og møjsommeligt arbejde.
Efter nogen tid støder han på resterne af et skib. Det er i sig selv sensationelt, og det kan derfor tænkes, at højen - hvis den ikke er plyndret - indeholder genstande fra en fornem begravelse.
Efter mange besværligheder dukker en smykkelignende genstand op. Den er måske af guld og ædelstene, og nu bliver myndighederne og lederen af det lokale museum for alvor interesseret. De går brutalt ind og overtager udgravningen og æren for fundet, mens vores ven amatørarkæologen bliver sat på sidelinjen.

Skibsgraven viser sig at være intakt, og den rummer intet mindre end den største gravskat fra årene omkring år 600, altså før vikingetiden, der nogensinde er fundet i England. Det var situationen i 1939, og det er den den dag idag. Der er et væld af fuldstændig fænomenale genstande - smykker, våben, store kar og pragtfulde ridderhjelme.
Edith Pretty beslutter at donere hele fundet til British Museum, og her har samlingen i 2024 stadig sin egen store udstillingsmontre i rum 41. I dag er vi her, og at se den legendariske Sutton Hoo skat er en suveræn oplevelse. Amatørarkæologen Basil Brown fik i sin tid ikke sit navn på fundet, men det har han nu.
Både filmen ‘The Dig’ (som kan ses på Netflix) og et besøg på British Museum kan anbefales. I London er der gratis adgang til de statslige museer.

Bob Dylan er fyldt 83 og har været på tourné i Europa i halvanden måned. Turen slutter med tre koncerter i London og i aften er den sidste. Repertoiret er det samme hver aften. Halvdelen af numrene er klassikere, og den anden halvdel er sangene fra det seneste album ‘Rough and Rowdy Ways’.
Dylan og orkestret er i topform, anmeldelserne er hele tiden super, og begejstringen i salen er stor hver aften. Jeg får ikke taget et foto inde fra Royal Albert Hall. Mobiltelefoner er ikke tilladt og skal aflevereres ved indgangen.
Koncerten starter kl. 20, og vi har bestilt bord på italieneren Da Mario’s kl. 17:30. Restauranten ligger på Gloucester Road midtvejs fra vores hotel, og herfra tager det 10 minutter at gå til koncertstedet. Vi glæder os.
Jeg har tidligere skrevet om den engelske maler J.M.W. Turner i forbindelse med udstillingen på kunstmuseet Aros i 2022, ’Sun Is God’.
Torsdag formiddag i London før Dylan-koncerten besøger vi museet Tate Britain, der har en stor samling af kunstnerens kendteste værker. Turner levede fra 1775 til 1851 og dermed i en tid, hvor naturalismen var herskende i billedkunsten.

Turner demonstrerer i både små akvareller og store oliemalerier, at han behersker naturalismen, men han laver samtidig en række unikke værker, der kan ses som forløbere for den impressionisme, der først startede omkring 20 år efter Turners død.
I mange af de store landskabsbilleder fokuserer Turner på følelser og fantasi frem for virkelighedstro detaljer. Kontraster mellem lys og skygge forstørres i flimrende udsyn over vide landskaber præget af eksplosioner af sollys gennem dis og skyer. Der er en vildskab i mange af Turners billeder, som er både smuk og nogle gange mystisk.
Turner var kolossalt produktiv som kunstner, og Tate har en stor samling af hans værker. Ved sin død testamenterede Turner omkring 300 oliemalerier og 30.000 tegninger, akvareller og andre effekter til den britiske nation.
13.11.2024