Optisk bedrag

Optisk bedrag

 

 

 

  

Kragelund kirke er en typisk dansk granitkirke opført omkring 1150. Våbenhuset er bygget omkring 1450 af granitkvadre og billedsten fra den nedlagte Engesvang kirke. Der var ikke brug for kirken i Engesvang, fordi sognet uddøde under den sorte død i første halvdel af 1400-tallet.
 

Billedstenene fra den nedlagte kirke er i Kragelund konsekvent vendt på hovedet, måske for at markere at stenene oprindelig hørte hjemme et andet sted, se det øverste billede nedenfor.
 

Jeg fik den idé at rotere mit foto 180 grader, så jeg kunne se billedstenene vendt korrekt i mit fotoalbum på computeren. Men så sker der noget sjovt. Når billedet roteres, vendes samtidig de forhøjede stenrelieffer til at blive fordybninger, se det nederste billede nedenfor.
 

Det er selvfølgelig optisk bedrag, men sjovt ser det ud.

  


 

  

25.11.2017