dinnesen.com

Som forberedelse til et planlagt besøg i Monument Valley til sommer har jeg haft et gensyn med en af de berømte John Ford westerns, der i sin tid blev optaget i dette storslåede landskab, filmen ”The Searchers” fra 1956 med John Wayne i hovedrollen. Det er den, hvor en ung pige bliver bortført af høvdingen Scar’s commancher, efter de har dræbt hendes forældre og storesøster og sat gården i brand. Wayne’s Ethan Edwards er pigens onkel, som drager ud for at finde Debbie. Det bliver en lang eftersøgning, årene går – og efterhånden indser Ethan, at pigen med tiden er blevet ét med de vilde og ikke står til at redde. Når han finder hende, er det derfor hans hensigt at dræbe hende. Sådan kommer det heldigvis ikke til at gå – opfattelsen af indianerne som rene ’savages’ nuanceres af instruktøren mere og mere, efterhånden som filmen skrider frem – og til slut samler Ethan den nu halvvoksne kvinde spillet af Natalie Wood op i sine arme og siger den berømte replik ”Let’s go home, Debbie”.

 
Jeg har købt filmen i Blue Ray version – i en nyrestaureret udgave, ’new digital high definition transfer from restored VistaVision master’, med Dolby-lyd og så videre – altså en fuldstændig frisk og ren, farvemættet og førsteklasses kopi.

Filmen er en fantastisk oplevelse, som jeg dels har set fra ende til anden, dels dyrket i detaljer i nogle af de mest spændende og flotteste scener. John Ford laver billeder, der overrasker og fænger, han udnytter på sublim måde det store og åbne og overdådige landskab – og Wayne er suveræn i filmen. Det er nok en af hans bedste skuespilmæssige præstationer i hele karrieren.

Efter forteksterne starter filmen med et skilt på sort baggrund – ”TEXAS 1868” – og da teksten forsvinder, er billedet et par sekunder helt sort, men så åbner en sprække af lys sig midt på lærredet. Det er en dør, der bliver lukket op inde fra nybyggerhuset, som er kameraets og vores synsvinkel. En kvinde går ud i lyset på verandaen, the front porch, kameraet følger efter hende og udfolder i samme nu hele det grandiose Monument Valley landskab for vore øjne.

I baggrunden ses et par af de søjleformede klippeformationer med flad top, foran en stor og vid slette med rødt sand og lave buske, og et par hundrede meter borte nærmer en skikkelse sig på hesteryg. Det er nybyggerfamiliens Uncle Ethan, der med et par års forsinkelse vender hjem fra borgerkrigen. Det er visuelt en helt fænomenal start på en mesterlig film. Man kan se og gense den åbning om og om igen.
 
Ud over filmen rummer Blue Ray disken en mængde ekstramateriale, blandt andet et halv times nyproduceret indslag, hvor de tre filminstruktører Martin Scorsese, Curtis Hansen og John Milius kommenterer og analyserer filmen på fremragende vis – hele tiden belagt med relevante klip fra selve filmen. Det er forbilledlig og fængende, særdeles pædagogisk og overbevisende filmundervisning. Blandt andet udpeger de tre herrer, hvordan John Ford fortæller i halvtotaler og totaler med myldrende ting og begivenheder, der foregår i flere plan, hvordan instruktøren opnår store effekter ved på den ene side ikke at skjule, men på den anden heller aldrig at vise, den mest grusomme vold. Vi ser Ethan komme tilbage efter at have fundet liget af den dræbte Lucy, vi ser Harry Carey Jr. figuren Brad Jorgensen starte sit selvmorderiske ridt ind i indianerlejren, men Ford viser os ikke selve volden. Vi må selv forestille os alt det værste.

De tre instruktører viser desuden, hvordan Ford i denne film piller glansen af kavalleri-mytologien i de tidligere westerns og giver indianerne en værdighed, som indtil denne film var uhørt i Hollywood. John Wayne’s Ethan Edwards og høvdingen Scar ligestilles i filmen, så vi kommer til at forstå begges motiver lige godt. Der er kun få close ups i filmen – og det er i halvtimes featuretten på disken Martin Scorsese, der får lov til at udpege det flotteste – af Ethan, da han på et fort undervejs i eftersøgningen oplever nogle børn, der har været tilfangetaget af indianerne.

Blikket er stålhårdt og effekten af det lange nærbillede forstærkes, da kameraet kører lidt fremad mod Ethan, hvorved lyset på personens øjne falder væk under hatteskyggen, og øjnene kommer til at ligge i halvmørke.
 
Slutscenen er også fantastisk. Ethan bringer Debbie hjem og afleverer hende foran døren hos hendes moster og onkel. Men Ethan går ikke selv med ind i huset. Først bliver han stående i døråbningen – og da alle er væk, begynder han at gå, bort fra huset, flot indrammet af døråbningen – og med John Waynes på en gang ranke og fjedrende gang. Ethan kan ikke slå sig ned her. Han drejer om på hælen and walks away. Opgaven er udført. Det er tid til at begive sig videre til den næste.

Skrevet den 21.3.2013

The Searchers, 1956. Warner Brothers. Instrueret af John Ford. Blue Ray disken udgivet i 2006. Tjek øvrige credits på imdb.com.