
Jørgen Dinnesens selvportræt cirka 1915.
Sydvestjylland den 13. Marts 1931
70 Aar.
Som omtalt i Gaar fylder en over en stor Del af Jylland
meget kendt Mand, Maler Jørgen Dinnesen, Kirkegade,
Bramminge, i Dag 70 Aar. Dinnesen saa Verdens lys i
Sønderjylland, vistnok i Ørsted, en Maaneds Tid før han
døbtes og fik Navnet Jørgen. Han kom, da Tiden var inde i
Malerlære og lærte at bruge saavel den brede som den meget
fine Pensel.
I sit lange Liv har han arbejdet mange Steder i Jylland,
Vejle, Vamdrup, Varde, Gørding er nogle af disse Steder, og
paa Vejen Østermark traf han sin Livsledsagerske, dengang
Laura Jensen kaldet. De giftede sig i 1883, og Ægteparret
der har 9 levende Børn, kan saaledes fejre Guldbryllup om to
Aar.
Men det var Fødselaren Dinnesen, det drejede sig om i Dag,
og det er et mildt Udtryk at sige, at gamle Dinnesen ̶
nej, om Forladelse, Dinnesen er skam ikke gammel endnu! ̶
at Maler Dinnesen er kendt over otte Sogne, for det slaar
slet ikke til. Han har boet i Bramminge i ca. 31 Aar og har
engang været Ejer af det nuværende Forsamlingshus.
Naar han er blevet saa kendt, saa er det ikke alene
paa Grund af sine Dekorationer ̶ der findes jo ikke
mange Forsamlingshuse i Bramminges Opland, hvor Dinnesen
ikke har leveret Dekorationer i skønne Farver ̶ men
ogsaa paa Grund af sin Egenskab som Sminkør. Han er jo selv
en god gammel Dilettant, og desuden er han en stor
Spilopmager, altid fuld af godt Humør og morsomme Historier.
Dinnesen har været Logemand i N. I. O. G. T. i 39 Aar, og
politisk interesseret er han, saa det gløder. Ingen kan
holde det radikale Venstres Idéer saa højt som han, og
derfor skal der fra SYDVESTJYLLAND lyde et hjerteligt ”Til
Lykke" paa 70 Aarsdagen i Dag!
D e n e I s k v æ r d i ge.
[Sydvestjylland den 13.3.1931]
Artiklet fundet i januar 2019 på Statsbiblioteket via Mediastream i databasen med digitaliserede aviser.