Om Høravl.

Forleden læste jeg i SYDVEST­JYLLAND, at der var Planer fremme om Start af en Hørfabrik paa Haderslevegnen. Dette gav mig Initiativet til denne lille Artikel ang. Høravl.

      At en saadan Fabrik for Tiden er paakrævet, maa være naturlig, idet Hørlærred, Hørgarn og andre Hørvarer i Kvalitet er langt længere fremme end Bomuldsvarer, og da Danmark har alle Betingelser for Høravl, vil der sikkert være Chancer for, at dette Erhverv kan faa stor Betydning for Landbruget og de mindre Hjem, og derigennem afhjælpe en Del af den store Arbejdsløshed.

      Først maa Raamaterialet fremskaffes, og jeg antager, at denne Side af Sagen er paabegyndt i Sønderjylland, da man i min Barndom og Ungdom var godt kendt med Hør og Hørrens Anvendelse i Hjemmeindustrien. Derimod er Dyrkning af Hør næppe saa kendt i det gamle Land, dog kender de fleste Husmødre vel nok Forskellen paa Hørvarer og Bomuldsvarer.

      Til Fordel for Høravl, og ved en rationel Høravl, der straks kan paabegyndes, saavel af Husmænd som andre Landmænd, kan mange nu ledige Hænder sættes i Arbejde; og Staten vil rimeligvis støtte denne Erhvervsgren af bedste Evne.

      Foruden Kvaliteten af selve Hørvarerne kan nævnes, at saa godt som alt Affald af Hørplanten er nyttigt og anvendeligt. Hørfrø er et 1ste Klasses Produkt til Fremstilling af Oliefernis og Lakker. De grønne Frøhuse er et fortrinligt Foder til Svin og Høns. Høraffaldet — Blaar — kan anvendes til Reb og Tovværk, og endelig er det meget stærke og fine Hørgarn det bedste Materiale til Fiskenet.

      Man ser heraf, at der ved kyndig Dyrkning af Hør samt Behandlingen heraf er store Muligheder for at forbedre Landbrugets Indtægt til Erstatning for det, der tabes paa andre Konti.

      Høravl bør dog ikke være en midlertidig Foranstaltning i Krisetiden, men skulde gerne blive til et fast Erhverv saavel for Landbruget som Hjemmeindustrien og den større Industri.

      Dersom Landbo- og Husmandsforeninger   kunde  ønske nærmere Oplysninger angaaende Behandlingen af Hørren, fra Saaningen til den er færdig til Anvendelse i Industrien, er undertegnede gerne til Tjeneste med saadanne.

 

Vejledning i Høravl samt Hørrens Tilberedning.

 

Hørplanten er en Stængelplante. Der er flere Arter, hvoraf den mest kendte er rød Hør, der dog kun dyrkes som Prydplante i Haven, idet dens Bygning ikke egner sig til Avlsbrug. Derimod er det den blaa Hør, der anvendes i Høravl. Denne Plante er højere og slankere end rød Hør, og giver et konstant Udbytte, hvorved den særlig er egnet til rationel Høravl.

 

 

Blå hør, på latin "Linum". Illustration fra wikipedia.com

 

Frøet er lille og fladt og kan faas i alle Frøhandeler. Hør vokser særlig godt i Sandjord, jo mere ren Jorden er, des bedre; thi Ukrudt er een af Hørrens værste Fjender. Navnlig i Hørrens første Vokseperiode maa denne holdes ren for Ukrudt og Græs, men senere skal Planterne nok selv kvæle Ukrudtet.

      Planterne kræver ikke særlig stærk Gødning, men derimod et godt behandlet Muldlag. Ved en tynd Saaning bliver Stænglerne grovere, som ved tæt Saaning, der giver tyndere Stængler og finere Hør.

      Hørfrøet saas om Foraaret ved samme Tid som Sommerkornet. Ageren harves som flad Land, men Udsæden er fordelagtigst i flade Bede paa 1½ m Bredde og ca. ¾ m Mellemrum for Lugningens Skyld.

      Naar Planterne er 10—15 cm høje foretages første Lugning, som foregaar paa den Maade, at Lugeren fra Mellemrummet kan naa det halve Bed til hver Side uden at skade de smaa Planter.

      Efter en tre Ugers Tid foretages, om nødvendig, 2den Lugning paa samme Maade som første Gang, og herefter kan Hørplanten passe sig selv til Høsten.

 

Hørmark i blomst.

 

Det er et smukt Syn at se en saadan Hørager i Blomst. Ageren med de ubesaaede Mellemrum ligner et vældigt blaat stribet Tæppe, der i en svag Brise bølger som det blaa Hav.

      Efter Afblomstringen viser der sig et rundt Frøhus (kaldet Knebler), der omslutter de smaa Frøkorn.

      Dersom Frøet skal bruges til næste Aars Udsæd, maa Planterne blive paa Roden, til Frøet har en smuk brun Farve. Moden Stængel giver ikke køn hvid Hør, hvorfor det anbefales at lade en Del af Ageren staa til Modning og saa høste det øvrige, medens Stængel og Frøhusene er grønne, da Hørren ved senere Behandling bliver fin og hvid.

      Høsten foregaar paa forskellig Maade. Avlen kan mejes som Korn, hvilket dog ikke anbefales, da Udbyttet derved forringes og ikke giver saa pænt Hør.

      Derimod bør Hørplanten rykkes op med Rod og bindes i smaa Bundter paa 8—10 cm Tykkelse. Derefter foretages Ribningen, der sker ved, at de smaa Bundter trækkes gennem en Hørribber, der er en Slags Kam af Jernpigge. Derved afrives alle Frøhoveder, som i grøn Tilstand er et fortrinligt Svine- og Hønsefoder.

      Selve Hørbundterne skal nu ”røres”, d. v. s. lægges i Vandbad for at den yderste Barkhinde kan raadne af. Til mange Landejendomme hører Ler- eller Mergelgrave, som kan benyttes i dette Øjemed. I Mangel heraf maa laves et Bassin, ikke særlig dybt, men passende i Omfang efter den eller de Størrelser, Avlen andrager.

      ”Røringen” foregaar paa den Maade, at de smaa Bundter lægges lagvis ovenpaa Vandfladen, ikke gerne mere end 2—3 Lag, og saaledes, at det ene Bundt holder det andet og danner en samlet Flaade, som omtrent kan fylde hele Bassinets Overflade. Man lægger ud fra en Side og drejer Flaaden rundt med  en lang Stang forsynet  med en Hage.

      Flaaden skal dykkes, saa den ligger med Overfladen lige i Vandets Overflade. Dette sker ved, at der lægges Brædder paa Kryds over Flaaden.

      Efter ca. 3 Ugers Dykning eller saadan, hvilket afhænger af Vandets Beskaffenhed samt Vejrliget, skal den være færdig. Det er dog klogt ca. en Uges Tid efter Udlægningen at vende de øverste Lag.

      Nu optages Flaaden, Bundterne løsnes og bredes ud paa en ren, grøn Ager for at bleges. Her bliver de liggende, indtil Hørren har en hvidgraa Farve. Skæven er skør og lader sig let fjerne fra Basten — den egentlige Hør.

      Hørren samles i store Knipper og kan da i tør Tilstand bringes i Hus til Vinterbehandlingen eller sendes til Fabrikerne.

      Den øvrige Behandling — som Brydning, Skætning, Hægling osv. — kan gøres i en ledig Vintertid, hvor der er Mangel paa Arbejde.

      Denne Del kræver dog en nøjere Forklaring saavel af Behandlingen som Redskaber.

 

Bramminge, i Februar 1933.

J. Dinnesen.