Stenen over tipoldeforældrene Lars og Dorthea.

 

Af Niels Jørgen Dinnesen.

 

En dag i januar 2008 får jeg en email fra Inger Schlosser Dehn i Åbyhøj. Hun fortæller, at hun har googlet på ”Schlosserfamilien+Bramminge+Gørding” og derved er stødt på min krønike, som hun på mange punkter kan nikke genkendende til. Ingers mormor er Dorthea Birgitte Dinnesen, datter af Jørgen og Laura Dinnesen i Bramming og storesøster til min farfar, Johannes. Dorthea blev gift Schlosser og kom til Århus og fik syv børn, hvis efterkommere stadig bor i Århus-området.

  

En af de næste dage fortæller Inger lidt mere om Dorthea og hendes mand August Schlosser: ”Dorthea boede på hjørnet af Skovgaardsgade og Marstrandsgade på 4.sal, indtil hun døde. I lejligheden boede også datteren Rigmor, som var retarderet, og sønnen Irwin. Efter Theas død overtog Irwin lejligheden, som han først forlod, da han blev båret ud. Han blev fundet død i sin seng i 2000. Jo, der fik vi sandelig kigget i mange gamle ting, for der var aldrig blevet ryddet ud efter mormor! Schlosserfamilien har et samlergen. August var min morfar, og han havde ganske rigtigt et patentbureau på strøget i Århus, der hvor Sukkerstokken ligger nu. August gik fallit, han havde en makker, som vist ikke havde helt rent mel i posen, og mormor måtte sælge alt, de havde stor villa i Brabrand, bil osv. August døde i 1927, kom i de fattiges jord, men da børnene begyndte at tjene penge, fik man ham flyttet til et bedre sted, Nordre Kirkegård, hvor der er lavet en meget kunstfærdig sten. Brudstykker af gamle gravsten ligger under bænken på gravstedet, de kommer fra Gørding eller Bramminge. De er fra Dinnesen-siden”.

 

Den sidste oplysning, om gamle Dinnesen-gravsten på Nordre Kirkegård, pirrer selvfølgelig nysgerrigheden – og næste dag tager jeg bussen op til kirkegården på Trøjborg her i Århus. Stenen under bænken på Schlosser-gravstedet har følgende inskription: ”Lars Dinnesen Dorthea Dinnesen f. Jørgensen og Peter J. Dinnesen”. Fantastisk, tænker jeg med det samme. Netop Lars og Dorthea er jo nogle af hovedpersonerne i min krønike. De er mine tipoldeforældre – Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter, landsoldaten og hans hustru.

 

Stenen på Nordre Kirkegård.februar 2008.

  

Stenen er et brudstykke og har ingen årstal – men Lars Dinnesen er født den 10. november 1820 i Nørre Vejrup, og Dorthea Jørgensdatter er født den 5. april 1816 i Tjæreborg. I 1840’erne var begge i tjeneste hos Pastor Jürgensen i Darum, og her blev de kærester. Men Lars blev indkaldt til krigstjeneste og deltog som landsoldat i treårskrigen fra 1848-1851 (hans dagbog fra krigsårene kan læses på dinnesen.com), og parret blev derfor først gift den 8. juli 1852, hvor de bosatte sig i Ørsted, Oksenvad sogn, i Haderslev amt. Pastor Jürgensen havde i mellemtiden overtaget pastoratet i Oksenvad og hjalp parret med at finde et passende husmandssted på egnen.

  

Peter Jürgensen er den 14. præst i Oksenvad efter reformationen. De to perioder 1847-1848 og 1850-1859 skyldes, at han var tvunget til at forlade egnen, mens den var kontrolleret af Slesvig-Holsten’erne fra 1848 til 1850. Foto fra Oksenvad Kirke, april 2008.

 

Lars og Dorthea fik tre børn: Peter Jørgensen Dinnesen f. 1856, Johannes Christian Dinnesen f. 1858 og Jørgen Jensen Dinnesen f. 1861. Peter døde som kun 28-årig i 1884 (det er ham, der er det tredje navn på stenen), Johannes udvandrede til Amerika, og Jørgen blev uddannet som maler og bosatte sig først i Vejen og siden i Gørding og Bramming, hvor han virkede som malermester til sin død i 1935. Dorthea Dinnesen f. Jørgensen døde den 13. maj 1897 og blev begravet den 20. maj 1897 på Oksenvad kirkegård. Lars Dinnesen døde den 1. december 1901 og blev begravet den 10. december 1901 på Oksenvad kirkegård.

 

Oksenvad Kirke, april 2007. 

 

Uden for alvor at tro, den fandtes, har jeg faktisk ledt efter den sten. Blandt andet har jeg i april 2007 gransket alle de gamle sten på Oksenvad kirkegård. Og så står Lars og Dortheas sten minsandten her i Århus… Inger fortæller, at familien fandt stenen i et kælderrum, efter Irwin døde – og at hun i lang tid kørte rundt med den i bilen uden at vide, hvad hun skulle stille op med den. Til slut besluttede hun at lægge den på Schlosser-gravstedet.

 

Men historien har en fortsættelse. I løbet af den efterfølgende korrespondance spørger Inger, om jeg har et forslag til en bedre placering af Dinnesen-stenen end gravstedet på Nordre Kirkegård. Jeg synes jo, stenen er et klenodie, som fortjener en mere fremtrædende plads end halvt i skjul under en bænk – så jeg foreslår at bringe den hjem til Oksenvad, hvor både Lars, Dorthea og sønnen Peter i sin tid blev begravet. Schlosser-familien synes, det er en god ide, og jeg sender derefter en anmodning til menighedsrådet i Oksenvad, som godkender forslaget – og stenen bliver nu bragt tilbage til Oksenvad og opstillet blandt de andre gamle monumenter på kirkegården.

 

Stenen på Oksenvad Kirkegård, april 2008.

 

Den 1. april 2008 mødes jeg med kirkeværge Didde Work på Oksenvad Kirkegård. Hun får overdraget stenen, og et par flinke graverassistenter hjælper med at få den stillet op blandt de andre gamle sten ved gavlen af den fine gamle kirke. Placeringen er indtil videre foreløbig; stenens endelige plads besluttes en af de nærmeste dage. Jeg fortæller historien om, hvordan stenen har været omkring Dorthea og Irwin Schlosser og Nordre Kirkegård i Århus – og alle involverede lover at passe godt på den og sørge for en mere permanent opstilling snarest muligt.

 

Oksenvad Kirke, den 1. april 2008. Lars og Dorthea blev gift her i kirken i 1852 – og oldefar Jørgen Dinnesen er døbt her den 1. april 1861, altså på præcis denne dag for 147 år siden.

 

Runerne er ristet og ringen sluttet. Stenen over tipoldeforældrene Lars og Dorthea er vendt hjem til Oksenvad.

 

Den 3. april 2008.