Jernbanen Horsens-Silkeborg

Jeg er med toget fra Horsens til Silkeborg. Eller rettere, toget kører ikke i dag, så jeg er på cykel i stedet. Faktisk har toget ikke kørt her i mange år. Banen blev nedlagt i 1968, og nu er der en cykel- og vandresti, hvor der før var skinner.

 

Stien er asfalteret, men jeg har fravalgt racercyklen og er på mountainbike i dag. Det er en god beslutning. Allerede ved Lund uden for Horsens er der en lang strækning på løs grus.

 

 

Når man cykler på den gamle bane, kan man se, at der blev flyttet kolossalt meget jord i sin tid. Der blev både gravet ud i bakkerne og fyldt op til høje dæmninger i stor stil.

 

Det betød nok ikke så meget dengang, hvis anlægsarbejderne blev kostbare. Man troede, at der blev bygget for evigheden. Ingen havde hørt om automobiler i 1890’erne. Alle gik ud fra, at jernbanerne blev de vigtigste transportveje så lang tid frem i tiden, som man kunne forestille sig.

 

Sådan kom det ikke til at gå. Mange af de mindre baner havde udspillet deres rolle allerede efter få årtier, og selskabet, som drev Horsens-Bryrup-banen fra den åbnede i 1899, gik fallit i 1930.

 

På turen til Silkeborg kommer jeg gennem noget af det mest bakkede landskab, Danmark kan byde på. Når man cykler på banelinjen, undgår man de stejlere stigninger, men det går alligevel opad. Banen skal over den jyske højderyg, og i løbet af rutens 63 km kører jeg 500 højdemeter.

 

I lange stræk fører stien gennem bakkede og ubeboede landbrugs- og skovarealer. Det er både flot og overraskende øde.

 

 

Et sted ved Gammelstrup før Brædstrup kører jeg ud på en høj metalbro, som fører over Gudenåen. Broen var i mange år skjult under en dæmning, men er inden for de seneste år gravet fri og er nu en stor attraktion kaldet Den Genfundne Bro.

 

Passagerne gennem byerne Østbirk og Brædstrup, hvor den gamle banelinje er fjernet, er uskønne og dårligt skiltede. Her regerer bilismen.

 

Fra Bryrup til Vrads er sveller og spor bevaret, og her kører i sommermånederne en veteranbane med gamle tog. Cykelstien findes ikke på denne strækning, og jeg løber ind i et par skrappe stigninger, før jeg genfinder sporet i Vrads.

 

Herfra går det igen opad. På et stræk på omkring 10 km mod Them stiger ruten vedvarende 1-1,5 pct. Det lyder ikke af meget, men når det konstant går opad i så lang tid, begynder benene at blive tunge.

 

De sidste kilometer ind mod Silkeborg er mest ned ad bakke, og fra Silkeborg tager jeg cyklen med toget tilbage til Aarhus.

 

Alt i alt er det en flot tur, og sensommervejret er fantastisk med høj sol og næsten ingen vind.

 

1.9.2020