Forsvindingsnummeret og kaptajnens skygge

 

Christopher Juul-Jensen er en dansk cykelrytter, som kører for holdet Michelton-Scott. Vi har næsten glemt både ham og andre danske cykelryttere, fordi alle dette års cykelløb siden marts måned er blevet udsat eller aflyst. 2020-sæsonen er nu planlagt til at starte efter sommerferien og vil blive afviklet stramt med en hoben af de klassiske løb i kompakt rækkefølge.

 

Film af Daniel Dencik

 

Christopher Juul-Jensen er hovedpersonen i en dokumentarfilm instrueret af forfatteren og filminstruktøren Daniel Dencik. ’Kaptajnens skygge’ hedder filmen, som havde premiere i 2019 sammen med en anden film af samme instruktør, ’Forsvindingsnummeret’, der handler om Matti Breschel.

Begge film varer omkring en halv time og er både flotte, fascinerende og fremragende. De kan ses på en hjemmeside for danske dokumentarfilm, danishdox.com.

Ud over at være fremragende cykelryttere er både Juul-Jensen og Breschel overraskende og charmerende personligheder, som har et på én gang opslugt og reflekteret forhold til deres sport. Begge har samtidig en masse karisma, er velformulerede og ganske enkelt medrivende at følge.

Kaptajnens skygge

 

Christopher Juul-Jensen fortæller, at han kan lide at skrive om den måde, han oplever verden på, og et sted i filmen ser vi, at han læser nogle af sine tekster for Jørgen Leth.

Jeg kan tabe stort
Jeg kan tabe småt, flot eller grimt
Jeg kan tabe på en måde, jeg aldrig har lyst til at glemme
Tabe med maner
Men jeg taber mange gange på en måde, jeg aldrig har lyst til at genopleve
Hvor en centimeter bliver til fem meter, som bliver til hundrede meter
Som bliver til sidste mand på vejen, alene.
Chancen er tabt

 
Hvordan kan jeg tabe noget, jeg aldrig har haft?
Jeg taber sejre, som hele tiden har tilhørt en anden
Jeg vidste det bare ikke
Jeg taber troen på, at det kan blive mig en dag
Føler at jeg sætter mig op på min cykel for så bare at gå i gang med at tabe

 

Christopher er hjælperytter, og det er han helt på det rene med. Han er med for at hjælpe holdet og sin kaptajn. Det er kaptajnen, der er der for at vinde. I hele sin professionelle karriere har Christopher aldrig vundet et løb. ’Når jeg kører over målstregen, så er det enten i et felt – eller bagest’.

 
Han kører for et af verdens bedste cykelhold, i alle de største cykelløb. Han er stolt over det og god til sit arbejde. Men han drømmer om en dag at vinde. ’Det er derfor, jeg bliver ved med at cykle. Et eller andet sted er det fordi, jeg drømmer om, at jeg ikke taber en dag’.

 

Daniel Dencik og filmholdet følger Christopher Juul-Jensen under starten på 2018-sæsonen, blandt andet nogle tidlige løb gennem ørkenagtige landskaber, måske Vuelta de Murcia i Spanien i februar måned. Sejrens time er i disse dage nærmere, end Christopher gør sig forestillinger om.

I juni måned deltager han sammen med sit hold Michelton-Scott i etapeløbet Tour de Suisse, og på den regnfulde og våde 4. etape lykkes det ham sammen med fem andre ryttere at komme med i dagens udbrud. Det er et af den slags udbrud, der næsten altid bliver hentet. Rytterne får noget TV-tid, mens de er i front, men de bliver spist af feltet kort før mål, og det hele ender i en massespurt.

Ved bunden af den sidste stigning er seksmands-udbruddets forspring reduceret til omkring et minut. Franske Nans Peters fra AG2R-holdet forsøger i den silende regn et sidste angreb, Christopher går med, og det lykkes lige netop duoen at holde et minimalt forspring fra feltet, da de nærmer sig opløbsstrækningen på landingsbanen i en nedlagt lufthavn ved byen Gstad.

 

Christopher kører fra Peters på det sidste stykke af nedkørslen, og han er alene i front med en føring på 20 sekunder, da der mangler en kilometer af løbet. Feltet kommer halsende bagfra, men danskeren holder sit tråd og kører alene i mål som dagens sejrherre. Det er hjælperytterens store drøm, som går i opfyldelse. For en gangs skyld taber han ikke. Han kan række armene jublende i vejret og når inden målstregen både at kysse sin vielsesring og med en rundingsbevægelse foran maven at sende en hilsen til sin gravide kone i Danmark.

Alle jubelbevægelserne er nøje indstuderede, fortæller Christopher efterfølgende. Alle cykelryttere har i lang tid tænkt over, hvordan de vil fejre det, når de vinder et løb. ’Kys til Malene, kys til maven. Jeg gjorde alle de ting, jeg altid har drømt om. Kørte alene foran dem alle sammen’.

Daniel Dencik krydsklipper sejrens søde øjeblikke med en filmoptagelse fra Christophers barndom, hvor han som cirka 10-årig er i gang med at åbne en gave. Drengen river papiret af pakken og åbner ind til kassen, hvor han med et jubelbrøl finder den cykelhjelm, han så brændende har ønsket sig. Det er en fantastisk optagelse af en dreng, der bliver henrykt glad. Lige så glad som da han mange år senere på landingsbanen ved Gstad i Schweiz vinder sit første professionelle cykelløb.

 

Jeg så faktisk den nævnte etape på live TV i juni 2018, men dengang var jeg ikke klar over, hvor meget sejren betød for Christopher. Det ved jeg nu – efter at have set filmen ’Kaptajnens skygge’.

Jeg har brugt timer på at jagte min skygge
Den ligger et halvt hjul foran mig
Vi har alle en skyggeside
Jeg cykler side om side med min

 

Forsvindingsnummeret

 

Matti Breschel kørte i 2019 sin sidste sæson som cykelrytter. Det er derfor, Daniel Denciks portrætfilm om ham har titlen ’Forsvindingsnummeret’.

 

Filmen starter med en fast indstilling på en grøn kornmark med en fabrik i baggrunden. Ind i billedet fra venstre kommer en række cykelryttere og bag dem to servicebiler, den ene med cykler på taget. Det er cykelholdet EF Education First, der er på træningstur et sted i Frankrig.
 
’Det er snart midt april, forår’, siger Matti Breschel hen over startbilledet. Der klippes til et nærbillede af den talende, og Matti fortsætter. ’De sidste mange år af mit liv er det det her, det har drejet sig om. Det er det, jeg forbinder med forår. Det er klassikerne’. Flandern Rundt, Paris-Roubaix.

 

 

Billedet skifter til ikoniske sort-hvide optagelser af belgiske brostensveje. Der er tilskuere i vejkanten.
 
’Jeg kan nogle gange forsvinde ind i en fantasi. Hvordan det er at sidde på hjul af Fausto Coppi. Eller hvordan det er at ligge i en skyttegrav. Jeg vil gerne ligge på hjul af Eddy Merckx’.
 
Matti Breschel er vild med jazzmusik. Hans tre børn er med navnene Ella, Billie og Charlie opkaldt efter Ella Fitzgerald, Billie Holiday og Charlie Parker.
 
Filmen glider over i optagelser af Breschel og EF-holdet, der er på træningstur på knubbede brosten før en af årets klassikere.
 
Billedet skifter igen til et nærbillede af Matti, der taler – og somme tider skærer tænder af smerte, fordi han ligger på bænken og er i gang med hård massage. I baggrunden ses instruktøren Daniel Dencik, der spørger ind til cykelrytterens tanker.
 
’Jeg har altid brændt efter at vinde cykelløbene. Det er derfor, jeg startede’, siger Matti. ’Der er grænser for, hvor mange tæsk man sådan kan tåle. Mentalt. At være professionel cykelrytter er bare en lang kamp med sig selv’.
 
Vi ser korte glimt af Mattis største resultater i karrieren. Etapesejr i Vuelta a Espana, sølvmedalje ved VM, dansk mesterskab på landevej, bronze ved VM, vinder af Dwars door Vlaanderen.
 
Breschel er i 2010 kun centimeter fra at blive verdensmester, og vi kan føle den enorme ærgrelse, da vi ser ham hamre knytnæven i styret, mens Thor Hushovd foran ham kører sejrende i mål. Det er Matti, der fører an i spurten, fra der mangler 200 meter. Han ligner en vinder, men ud af det blå slår Hushovd ham på stregen.

 

 
Matti i nærbillede kigger direkte ind i kameraet og står tavs et stykke tid. Han ser skarp ud. Scenen er fra tiden med Astana-holdet, altså i 2017. ’Matti Breschel, 2. april’, siger han med et lille smil. ’Jeg drømmer om at vinde Flandern Rundt’.
 
’Skovene taler til mig. At køre rundt i Ardennerne, tusinder af faldne soldater ligger der. Da kan jeg ikke lade være med at være en lille smule nysgerrig på historien. Man kan godt kalde mig en romantiker.’
 
Ofte er det vildskab, der har styret ham, fortæller Matti, mens vi ser optagelser fra træningsture med Astana-holdet. ’Det starter, når man får nummeret på ryggen. Alle er tændte, alle er vilde’.
 
’Det har altid været mit drive, vanviddet. Jeg har ikke kunnet lade være med at kaste mig ud i de der massespurter. Det har altid være sådan, jeg har lavet mine resultater. Ikke fordi jeg på nogen måder har været den hurtigste, men i en massespurt kan man som regel godt køre i top-10. Man har bare kastet sig ud i det, selv om det har været vanvittigt’.
 
Mens han taler, ser vi massespurten fra sidste etape af løbet Tre dage i Vestflandern i 2006, hvor Matti har et grimt og voldsomt styrt og både slår hovedet og brækker to ryghvirvler. Når man selv har siddet på en racercykel i fuld fart, krymper man sig uvægerligt i hele kroppen ved at se et styrt som dette. Trods faldet kort før mål bliver Matti nummer 3 sammenlagt. Uden styrtet havde han vundet løbet.
 
På en træningstur hører og ser vi Matti skælde sine Astana holdkammerater ud. ’Vi kører elendigt, slet ikke som et hold. Vi kører som otte forskellige individer i otte forskellige retninger. Jeg vil ikke være med til det pis’.
 
’Jeg sagde til dem, at det her er det ringeste hold, jeg nogensinde har været på’, fortæller han til Dencik og kameraet efter træningen. ’Altså vedrørende teamwork og forståelse omkring teamet’. Efter 2017-sæsonen skifter Matti Breschel fra Astana til EF Education, hvor han kører indtil udgangen af 2019.
 

 
Der er ingen sejre de sidste to år, og i 2019 bliver Matti nummer 80 i Flandern Rundt og nummer 60 i Paris-Roubaix. Vi hører Billie Holiday på lydsporet, mens der på skærmen kører billeder af Matti på træningstur med EF Education, hele tiden blandet med optagelser af belgiske brostensveje.
 
’Jeg ville gerne have haft noget, der ligesom definerede min karriere. Det var ham, der vandt VM. Det var ham, der vandt Flandern Rundt. Det er så ikke sket, og det kommer aldrig til at ske. Nu indgår jeg i rækken af mystiske forsvundne ryttere’.
 
Helt forsvundet er Matti nu ikke. En uge efter, han i august 2019 kørte sit sidste løb, blev han ansat som sportsdirektør hos sit hidtidige cykelhold, EF Education First, og han debuterede i sin nye rolle i februar måned i år.
 
I år er der i lang tid pause i cykelløbene – og som nævnt starter 2020-sæsonen for alvor efter sommer.
 
Daniel Denciks to fremragende film om henholdsvis Christopher Juul-Jensen og Matti Breschel kan ses på danishdox.com.

 

   

30.6.2020