Lige ved og næsten  

 

Som motionscyklist skal man have et øje på hver finger, og jeg kører altid med begge hænder på bremsegrebene, når der er biler i farvandet.

Forleden kørte jeg på min racer den sædvanlige 30 km’s rute fra Højbjerg omkring Mårslet, Tulstrup, Malling og Ajstrup tilbage forbi Moesgaard Museum til Højbjerg.

Fra Malling kører jeg ad cykelstien langs Ajstrupvej ned mod rundkørslen ved Ajstrup. Cykelstien har trafik i begge retninger og er placeret til venstre for vejbanen.

Da jeg nærmer mig stikvejen Snovdrupvej, som til venstre fører mod Beder, ser jeg en række af tre biler, som kommer i modsat retning op ad bakken fra rundkørslen og nærmer sig stikvejen. For mig går det lidt nedad, og jeg kører derfor med god fart omkring 30 km/t.

Netop da jeg kører ud på stikvejen mod Beder, drejer den forreste af bilerne, som kommer i modsat retning, uden varsel til højre ad Snovdrupvej og dermed på kollisionskurs lige ind foran mig.

Jeg tænker, det er løgn, og laver pr. refleks en katastrofeopbremsning med begge håndbremser – så jeg lige netop med få cm’s margin undgår at banke ind i bilen. Cyklen er et øjeblik oppe på forhjulet, men jeg undgår et styrt.

Føreren af bilen ser fremad og ikke til siden mod mig, da jeg er lige ved at køre ind i ham. Jeg tror ikke, han har set mig – og han gør heller ikke tegn til at ville standse, da jeg står på vejen og fægter med armene, efter jeg har undgået kollisionen.

Den næste bil nærmer sig. Chaufføren ruller vinduet ned, og jeg råber til ham, om han vil notere nummeret på den bil, der var tæt ved at ramme mig. Jeg tænker, jeg vil melde hændelsen til politiet. Manden kører efter bilen ad Snovdrupvej mod Beder, og fem minutter senere kommer han tilbage med et foto, der viser bilnummeret.

’Det var godt nok tæt på’, siger jeg. ’Jeg lavede instinktivt en katastrofeopbremsning, eller var det gået galt’. ’Ja’, siger han. ’Jeg så det jo. Jeg var bange for, han ville køre dig ned’.

Samme dag laver jeg en anmeldelse til politiet med min beskrivelse af hændelsesforløbet. Jeg vedlægger fotografiet af bil og bilnummer og oplyser navn og telefonnummer på den hjælpsomme bilist, som har givet mig lov til at nævne ham som vidne.

Jeg tilføjer, at jeg er klar over, at politiet har mange vigtigere gøremål – men jeg synes, føreren af den ovennævnte bil har fortjent en reprimande for sin farlige manøvre.

Det er ti dage siden, jeg sendte anmeldelsen, og i dag blev jeg ringet op af en betjent fra Østjyllands Politi, som gik forløbet igennem med mig for at sikre sig at have forstået alle detaljer. Han foreslog, at bilisten måske har overset mig, fordi han ikke har været opmærksom på, at cykelstien har trafik i to retninger.

Det er ingen undskyldning, men en mulig forklaring. Jeg tror ikke, han så mig, men det skal han selvfølgelig.
Politiet kontakter nu den pågældende bilist og giver ham, hvad betjenten kaldte en løftet pegefinger. Det er da noget.

 

Billedet ovenfor viser hændelsesstedet. Jeg kører ad cykelstien og over Snovdrupvej ind i billedet.

    

14.8.2019