Jakob Fuglsang og Liège-Bastogne-Liège  

 

Det klassiske cykelløb Liège-Bastogne-Liège, som blev kørt i går søndag den 28. april, var et af de mest hårrejsende løb, jeg længe har set.

Danske Jakob Fuglsang er på forhånd en af de helt store favoritter til løbet. Forventningen er en ny duel om sejren med belgiske Julian Alaphilippe, der også har haft en fantastisk forårssæson.

 

Løbet er i lang tid plaget af kulde og et generende regnvejr, men hen imod slutningen af de 256 km i Ardennerne i det sydøstlige Belgien klarer det op, og vejene bliver lidt mere farbare for cykelløb. Da det reducerede felt på omkring 40 ryttere nærmer sig den sidste dobbeltstigning omkring 15 km fra mål, er det Fuglsangs hold Astana med fem ryttere i front, som sætter tempoet.

Når kræfterne er opbrugt, slår den førende rytter ud, og da stigningen starter for alvor, er der fra Astana kun Fuglsang tilbage, og feltet er nu yderligere reduceret til omkring 15-20 ryttere. Fuglsang forcerer fra spidsen af feltet med alt, hvad han har, og meget snart er det kun Woods fra EF Education og Formolo fra Bora, som kan følge ham. Alaphilippe og de øvrige favoritter bliver hægtet af og er færdige.

Før toppen af første halvdel af stigningen falder Woods bagud, og inden toppen af den næste stigning får Fuglsang også 12-15 sekunders afstand til Formolo. Det ser lovende ud. Der er cirka 13 km til mål, og Fuglsang er en dygtig temporytter.

 

Resten af vejen er mest ned ad bakke, og den største trussel er nu nogle våde og muligvis glatte veje på nedkørslen mod målet i Liège. Som tilskuer sidder man med hjertet i hænderne og håber, at Fuglsang kommer helskindet igennem, men et sted er det ved at gå galt.

Baghjulet skrider pludselig ud til højre i et regnglat sving, forhjulet kurer til venstre med kollisionskurs mod en kantsten, og det er et rent mirakel, at det lykkes Fuglsang med en refleksbevægelse af få rettet cyklen op og undgå et fatalt styrt. Pyha. Både jeg og kommentatorerne i TV2-studiet er ved at få et hjertestop.

Afslutningen er nervepirrende, men Fuglsang holder afstanden til forfølgerne og kører bredt smilende i mål 27 sekunder foran Formolo og yderligere 30 sekunder foran den næste gruppe på 6-7 ryttere. Alaphilippe kommer ind som nr. 16 i en gruppe, der er 1:29 efter vinderen.

 

Liège-Bastogne-Liège er en af de fem vigtigste endagsklassikere, og efter Rolf Sørensen i 1993 er Jakob Fuglsang kun den anden dansker, der har vundet løbet. Måden, han gjorde det på, var rent ud imponerende, Han satsede alt, hvad han havde, og kørte på den sidste stigning ganske enkelt fra alle konkurrenterne.

I Fleche Wallone tidligere på ugen var Fuglsang også den stærkeste, men her blev han kun nr. 2, fordi det lykkedes Alaphilippe med en kombination af ekstrem stædighed og sine absolut sidste kræfter at kæmpe sig forrest lige før målstregen. Belgieren var tvunget til at overgå sig selv for at besejre den danske konkurrent.

 

Jeg har set mange af Fuglsangs løb her i foråret, inklusive etapeløbene Andalusien Rundt og Baskerlandet Rundt, hvor han vandt det første og blev nr. 3 i det andet. Fuglsang har aldrig været bedre, og hvis formen holder, får han også topplaceringer i de næste opgaver – Critérium du Dauphiné i juni og Tour de France i juli.

 

29.4.2019