Måne Hav Sten

Seneste udgave af denne tekst: 17. marts 2024.

For en aarhusianer er Fiskerhuset på Moesgaard Strand ved udmundingen af Giber Å et kendt landmærke.

Går man langs stranden fra dette sted sydpå mod Fiskerhage, ser man på stranden og i vandkanten nogle sten med overraskende og markante inskriptioner. ØERNES HAV står der med store bogstaver på en, STORMENES OCEAN på en anden.

Stenene er store og mellemstore ægte strandsten, som er vandslebne af havet og har ligget her siden slutningen af istiden, men de indgraverede bogstaver er forholdsvis nye.

Inskriptionerne er en del af værket ’Måne·Hav·Sten’ skabt af kunstneren Astrid Gjesing i 1998. Værket består af 23 sten, som har fået indgraveret navnene på de såkaldte månehave.

I gamle dage troede astronomerne, at de mørkere flader på månen var have og oceaner, og områderne fik med tiden navne – mange af dem med ord, der henviser til fugtige steder, herunder TÅGERNES HAV, BØLGERNES HAV, SKUMHAVET og REGNSKYLLENES HAV.

I dag ved vi, at månehavene ikke indeholder vand (i hvert fald ikke på overfladen), men månen påvirker med sin tyngdekraft havene på jorden.

’De sten, jeg har valgt at bruge, ligger på stranden i tidevandslinjen’, fortæller kunstneren på sin hjemmeside. ’Således bliver månehavene, der aldrig har indeholdt vand, ved månens egen kraft – tidevandet – fyldt med vand, og gennem sproget forbinder jeg derved månen og vandet’.

Det er en smuk tanke, og værket er i høj grad lykkedes. Astrid Gjesings installation på stranden ved Fiskerhage er et unikt mesterværk. Nogle af månehavenes navne har en poetisk klang, andre giver måske anledning til forundring og eftertanke – NEKTARHAVET, GRÆNSEHAVET, KULDENS HAV.

Månehavenes latinske navne blev introduceret af den italienske astronom Giambattista Riccioli i 1651. De fleste navne refererer som nævnt til noget, der har med fugtighed at gøre. Andre henviser til forskellige sindstilstande, for eksempel FORTROLIGHEDENS HAV, STILHEDENS HAV og KLARHEDENS HAV.

Månehavene har ingen officielle danske navne, og Astrid Gjesing har derfor selv oversat navnene til vores sprog.

Da jeg opdager værket i januar 2019, kender jeg ikke dets historie og ved ikke, hvor mange sten det indeholder.

Jeg finder frem til nogle beskrivelser på nettet og også en ti år gammel video, hvor kunstneren fortæller om sit værk. Installationen består af 23 sten på en cirka 300 meter lang strækning. Alle ligger i tidevandslinjen, og det afhænger blandt andet af vejret og vinden, hvor mange man kan få øje på.

Stenene ligger i følge Astrid Gjesings hjemmeside på stranden i denne rækkefølge:

1. Tågernes Hav (Mare Vaporum) Sea of Vapours.
2. Fugtighedernes Hav (Mare Humorum) Sea of Moisture.
3. Frugtbarhedens Hav (Mare Fecunditatis) Sea of Fertility.
4. Øernes Hav (Mare Insularum) Sea of Isles.
5. Humboldts Hav (Mare Humboldtianum) Humboldt´s Sea.
6. Det Østlige Hav (Mare Orientale) Eastern Sea.
7. Dommenes Hav (Mare Crisium) Sea of Crises.
8. Bølgernes Hav (Mare Undarum) Sea of Waves.
9. Nektarhavet (Mare Nectaris) Sea of Nectar.
10. Slangehavet (Mare Anguis) Serpent Sea.
11. Stormenes Ocean (Oceanus Procellarum) Ocean of Storms.
12. Fortrolighedens Hav (Mare Cognitum) Known Sea.
13. Smyths Hav (Mare Smythii) Smyth´s Sea.
14. Grænsehavet (Mare Marginis) Border Sea.
15. Moskvahavet (Mare Moscoviense) Moscow Sea.
16. Stilhedens Hav (Mare Tranquillitatis) Sea of Tranquillity.
17. Skyhavet (Mare Nubium) Sea of Clouds.
18. Kuldens Hav (Mare Frigoris) Sea of Cold.
19. Opfindelsernes Hav (Mare Ingenii) Sea of Longing.
20. Skumhavet (Mare Spumans) Foaming Sea.
21. Regnskyllenes Hav (Mare Imbrium) Sea of Rains.
22. Det Sydlige Hav (Mare Australe) Southern Sea.
23. Klarhedens Hav (Mare Serenitatis) Sea of Serenity.

Inskriptionerne er skabt på stedet, og der var ifølge flere beskrivelser et vældigt besvær med at få bugseret stenhuggerens maskiner, værktøj og strømforsyning ud på stranden. Stenene har ikke været en tur omkring stenhuggerens værksted. De ligger, hvor de altid har ligget.

Kunstneren fik stor hjælp af Aarhus Amt og øvrige involverede instanser. Sandblæsning af bogstaver i natursten på stranden kræver besværlige tilladelser og forudsætter støtte fra hjælpsomme fonde, og Astrid Gjesing var så heldig at møde interesse og støtte fra mange sider.

KLARHEDENS HAV står der på den sidste af de sten, jeg får øje på under vandreturen den 29. januar. Det er en herlig frisk dag næsten uden vind, hvor havet er blikstille og himlen blå.

Efter at have opdaget værket vender jeg i februar måned tilbage til stranden for at se, hvor mange af de 23 sten, jeg kan få øje på.

I første omgang finder jeg 15, og det er da noget. Men det irriterer mig selvfølgelig ikke at finde flere, og jeg vender tilbage flere gange for at se, om forholdene ændrer sig.

Det er bedst at se efter stenene, når vandstanden ved stranden ikke er for høj. Forskellen mellem ebbe og flod er i Aarhusbugten kun omkring 40-50 cm, men vindretningen har også betydning.

Jeg opdager, at DMI på instituttes hjemmeside har et Danmarkskort, hvor man kan se vandstanden ved kysterne i løbet af dagen. Det bruger jeg til at planlægge de næste besøg på stranden. Jeg kommer, når der er lavvande.

OPFINDELSERNES HAV, DOMMENES HAV og SLANGEHAVET dukker frem i begyndelsen af marts. Dermed har jeg fundet 18 af de 23 sten. SLANGEHAVET er næsten altid dækket af vand og kan være vanskelig at få øje på.

Efter flere dage med hård blæst opsøger jeg igen stranden den 17. marts, og nu er der næsten fuldt hus, da 21 af de 23 sten er synlige på én gang. Det er meget usædvanligt.

Nye for mig denne dag er TÅGERNES HAV, DET ØSTLIGE HAV og SKUMHAVET. Nu mangler jeg kun FRUGTBARHEDENS HAV og SKYHAVET.

FRUGTBARHEDENS HAV ser jeg første gang den 11. april. Desværre bliver stenen hele tiden overskyllet af bølger, som efterlader sand og løse stumper af tang, der dækker teksten. Nogle dage senere ligger stenen tørt, og nu graver jeg sandet bort, så jeg kan se hele teksten.

Jeg opdaterer min billedserie om værket Måne Hav Sten, når jeg finder flere af de 23 sten. Den 18.4.2019 indeholder serien 22 sten. Jeg mangler kun SKYHAVET.

Senere kommer FRUGTBARHEDENS HAV frem i lyset og ses frilagt fra dækkende sand. Til gengæld er nogle af de sten, der normalt altid er synlige, nu forsvundet.

I resten af 2019 og også de følgende år opsøger jeg engang imellem igen Astrid Gjesings værk på stranden ved Fiskerhage, men uden at se SKYHAVET.

Kunstneren fortæller, at denne sten meget sjældent er fremme. Den ligger efter sigende et stykke oppe på stranden mellem STILHEDENS HAV og KULDENS HAV.

Jeg kigger ofte efter SKYHAVET, senest i forbindelse med stormen Pia i december 2023. Vandstanden i Aarhusbugten har under stormen været næsten 2 meter over normalen, og jeg tænker, der nok er flyttet grundigt rundt på elementerne på stranden ved Fiskerhage. Det er der også, men SKYHAVET er stadig ikke at se.

Den 15. marts 2024 lykkes det endelig. Den seneste østenstorm har med havets kraft omarrangeret strandfladen og fået gemte sten frem i lyset, herunder SKYHAVET. Det er jo fantastisk. Kræfterne har været voldsomme. Flere af de mellemstore månesten er ligefrem væltet omkuld, blandt andet SMYTHS HAV, og HUMBOLDTS HAV er begravet af et lerskred.

Det er skaberen af værket, Astrid Gjesing, der i et opslag på Facebook fortæller, at SKYHAVET er dukket op. Hun vedlægger et foto, og ved hjælp af dette billede lokaliserer jeg stenen på stranden. Selve stenen er synlig, men teksten skjult af sand. Jeg har medbragt en skovl og en lille vandkande og får på den måde fritlagt teksten.

Nu ved jeg præcis, hvor SKYHAVET og alle de andre sten befinder sig. Ringen er sluttet.

På ovenstående foto fra Moesgaard Strand den 15. marts 2024 ses SKYHAVET i forgrunden.

EFTERSKRIFT.

Min fotoserie fra stranden ses her: Måne Hav Sten. Serien opdateres, når jeg får nye interessante billeder af stenene på stranden. Senest er tilføjet fotos i marts og april 2020, i august 2023 og i marts 2024.

Som nævnt ovenfor ligger stenene på stranden i denne rækkefølge:

Astrid Gjesings værk på stranden ved Fiskerhage er genstand for en del opmærksomhed. Mange kigger interesseret efter stenene, og somme tider ser man, at besøgende laver små fine dekorationer på eksempelvis KLARHEDENS HAV.

En dag i marts 2020 er der en, der har lagt en buket blomster ved DET SYDLIGE HAV. Der er i marts måned ingen blomster i naturen endnu. Nogen har haft buketten med hjemmefra og planlagt at lægge den ved stenen.

Jeg tror, der er mange mennesker, som bruger værket på stranden ved Fiskerhage som en slags helle, der er værdifuld at vende tilbage til.

I anledning af værkets 25 års jubilæum arrangeres søndag den 27. august 2023 en rundvisning på stranden anført af Astrid Gjesing. På billedet ses Astrid Gjesing og nogle af deltagerne. I forgrunden stenene Øernes Hav og Frugtbarhedens Hav. I alt 18 af de 23 sten er synlige denne dag.

31.1.2019 / 7.3.2019 / 17.3.2019 / 18.4.2019 / 2.5.2019 / 6.3.2020 / 29.8.2023 / 15.3.2024

Link til kuntneren Astrid Gjesings hjemmeside

Min fotoserie med billeder af alle 23 månesten: Måne Hav Sten.