Måne Hav Sten

  

For en aarhusianer er Fiskerhuset på Moesgaard Strand ved udmundingen af Giber Å et kendt landmærke.

 

Går man langs stranden fra dette sted sydpå mod Fiskerhage, ser man på stranden og i vandkanten nogle sten med overraskende og markante inskriptioner. ØERNES HAV står der med store bogstaver på en, STORMENES OCEAN på en anden.

 

Stenene er store og mellemstore ægte strandsten, som er vandslebne af havet og har ligget her siden tidernes morgen, men de indgraverede bogstaver er forholdsvis nye.

 

Inskriptionerne er en del af værket ’Måne·Hav·Sten’ skabt af kunstneren Astrid Gjesing i 1998. Værket består af 23 sten, som har fået indgraveret navnene på de såkaldte månehave.

 

I gamle dage troede astronomerne, at de mørkere flader på månen var have og oceaner, og områderne fik med tiden navne – mange af dem med ord, der henviser til fugtige steder, herunder TÅGERNES HAV, BØLGERNES HAV, SKUMHAVET og REGNSKYLLENES HAV.

 

I dag ved vi, at månehavene ikke indeholder vand (i hvert fald ikke på overfladen), men månen påvirker med sin tyngdekraft havene på jorden.

 

’De sten, jeg har valgt at bruge, ligger på stranden i tidevandslinjen’, fortæller kunstneren på sin hjemmeside. ’Således bliver månehavene, der aldrig har indeholdt vand, ved månens egen kraft – tidevandet – fyldt med vand, og gennem sproget forbinder jeg derved månen og vandet’.

 

Det er en smuk tanke, og værket er i høj grad lykkedes. Astrid Gjesings installation på stranden ved Fiskerhage er et unikt mesterværk. Nogle af månehavenes navne har en poetisk klang, andre giver måske anledning til forundring og eftertanke – NEKTARHAVET, GRÆNSEHAVET, KULDENS HAV.

 

Månehavenes latinske navne blev introduceret af den italienske astronom Giambattista Riccioli i 1651. De fleste navne refererer som nævnt til noget, der har med fugtighed at gøre. Andre henviser til forskellige sindstilstande, for eksempel FORTROLIGHEDENS HAV, STILHEDENS HAV og KLARHEDENS HAV.

 

Månehavene har ingen officielle danske navne, og Astrid Gjesing har derfor selv oversat navnene til vores sprog.  

 

Da jeg opdager værket i januar 2019, kender jeg ikke dets historie og ved ikke, hvor mange sten det indeholder.

 

Jeg finder frem til nogle beskrivelser på nettet og også en ti år gammel video, hvor kunstneren fortæller om sit værk. Installationen består af 23 sten på en cirka 300 meter lang strækning. Alle ligger i tidevandslinjen, og det afhænger blandt andet af vejret og vinden, hvor mange man kan få øje på.

 

Inskriptionerne er skabt på stedet, og der var ifølge flere beskrivelser et vældigt besvær med at få bugseret stenhuggerens maskiner, værktøj og strømforsyning ud på stranden. Stenene har ikke været en tur omkring stenhuggerens værksted. De ligger, hvor de altid har ligget.

 

Kunstneren fik stor hjælp af Aarhus Amt og øvrige involverede instanser. Sandblæsning af bogstaver i natursten på stranden kræver besværlige tilladelser og forudsætter støtte fra hjælpsomme fonde, og Astrid Gjesing var så heldig at møde interesse og støtte fra mange sider.    

 

KLARHEDENS HAV står der på den sidste af de sten, jeg får øje på under vandreturen den 29. januar. Det er en herlig frisk dag næsten uden vind, hvor havet er blikstille og himlen blå.

 

 

Efter at have opdaget værket vender jeg i februar måned tilbage til stranden for at se, hvor mange af de 23 sten, jeg kan få øje på.

 

I første omgang finder jeg 15, og det er da noget. Men det irriterer mig selvfølgelig ikke at finde flere, og jeg vender tilbage nogle gange for at se, om forholdene ændrer sig.

 

 

Det er bedst at se efter stenene, når vandstanden ved stranden ikke er for høj. Forskellen mellem ebbe og flod er i Aarhusbugten kun omkring 40-50 cm, men vindretningen har også betydning.

 

Jeg opdager, at DMI på instituttes hjemmeside har et Danmarkskort, hvor man kan se vandstanden ved kysterne i løbet af dagen. Det bruger jeg til at planlægge de næste besøg på stranden. Jeg kommer, når der er lavvande.

 

OPFINDELSERNES HAV, DOMMENES HAV og SLANGEHAVET dukker frem i begyndelsen af marts. Dermed har jeg fundet 18 af de 23 sten.

 

 

Efter flere dage med hård blæst opsøger jeg igen stranden den 17. marts, og nu er der næsten fuldt hus, da 21 af de 23 sten er synlige på én gang. Det er meget usædvanligt.

 

Nye for mig denne dag er TÅGERNES HAV, DET ØSTLIGE HAV og SKUMHAVET. Nu mangler jeg kun FRUGTBARHEDENS HAV og SKYHAVET.

 

FRUGTBARHEDENS HAV ser jeg første gang den 11. april. Desværre bliver stenen hele tiden overskyllet af bølger, som efterlader sand og løse stumper af tang, der dækker teksten. Nogle dage senere ligger stenen tørt, og nu graver jeg sandet bort, så jeg kan se hele teksten.

 

  

 

Jeg opdaterer min billedserie om værket Måne Hav Sten, når jeg finder flere af de 23 sten. Den 18.4.2019 indeholder serien 22 sten. Jeg mangler kun SKYHAVET.

 

Senere kommer også FRUGTBARHEDENS HAV frem i lyset og er helt frilagt fra dækkende sand. Til gengæld er nogle af de sten, der normalt altid er synlige, nu forsvundet.

 

 

I resten af året 2019 opsøger jeg engang imellem stadig Astrid Gjesings værk på stranden ved Fiskerhage, men uden at se SKYHAVET. Kunstneren fortæller, at denne sten meget sjældent er fremme. Den ligger et stykke oppe på stranden mellem STILHEDENS HAV og KULDENS HAV.

 

En dag lykkes det måske.

  

 

Min fotoserie fra stranden ses her: Måne Hav Sten. Serien opdateres, når jeg får nye interessante billeder af stenene på stranden. Senest er tilføjet fotos i marts 2020.

 

Stenene ligger på stranden i denne rækkefølge:

 

1. Tågernes Hav (Mare Vaporum) Sea of Vapours.
2. Fugtighedernes Hav (Mare Humorum) Sea of Moisture.
3. Frugtbarhedens Hav (Mare Fecunditatis) Sea of Fertility.
4. Øernes Hav (Mare Insularum) Sea of Isles.
5. Humboldts Hav (Mare Humboldtianum) Humboldt´s Sea.
6. Det Østlige Hav (Mare Orientale) Eastern Sea.
7. Dommenes Hav (Mare Crisium)  Sea of Crises.
8. Bølgernes Hav (Mare Undarum) Sea of Waves.
9. Nektarhavet (Mare Nectaris) Sea of Nectar.
10. Slangehavet (Mare Anguis) Serpent Sea.
11. Stormenes Ocean (Oceanus Procellarum) Ocean of Storms.
12. Fortrolighedens Hav (Mare Cognitum) Known Sea.
13. Smyths Hav (Mare Smythii) Smyth´s Sea.
14. Grænsehavet (Mare Marginis) Border Sea.
15. Moskvahavet (Mare Moscoviense) Moscow Sea.
16. Stilhedens Hav (Mare Tranquillitatis) Sea of Tranquillity.
17. Skyhavet (Mare Nubium) Sea of Clouds.
18. Kuldens Hav (Mare Frigoris) Sea of Cold.
19. Opfindelsernes Hav (Mare Ingenii) Sea of Longing.
20. Skumhavet (Mare Spumans) Foaming Sea.
21. Regnskyllenes Hav (Mare Imbrium) Sea of Rains.
22. Det Sydlige Hav (Mare Australe) Southern Sea.
23. Klarhedens Hav (Mare Serenitatis) Sea of Serenity.

 

 

Astrid Gjesings værk på stranden ved Fiskerhage er genstand for en del opmærksomhed. Mange kigger interesseret efter stenene, og somme tider ser man, at besøgende laver små fine dekorationer på eksempelvis KLARHEDENS HAV.

 

 

En dag i marts 2020 er der en, der har lagt en buket blomster ved DET SYDLIGE HAV. Der er i marts måned ingen blomster i naturen endnu. Nogen har haft buketten med hjemmefra og planlagt at lægge den ved stenen.

 

Jeg tror, der er mange mennesker, som bruger værket på stranden ved Fiskerhage som en slags helle, der er værdifuld at vende tilbage til.

31.1.2019 / 7.3.2019 / 17.3.2019 / 18.4.2019 / 2.5.2019 / 6.3.2020

 

Link til kuntneren Astrid Gjesings hjemmeside