Dynnes Larsen af Nørre Vejrup

  

Jeg er ikke i familie med Dyne-Larsen, men en af mine forfædre i lige fædrene linje har navnet Dynnes Larsen.

Dynnes er født i 1798 som søn af Lars Dynesen og Mette Nielsdatter. Han bliver som 21-årig i 1819 gift med Johanne Mogensdatter f. 1794, og sammen får parret året efter sønnen Lars Dynnesen.

I gamle dage var det almindeligt, at børn ved dåben fik et efternavn baseret på faderens fornavn. Sønner af Lars hed Larsen og døtrene Larsdatter. I min slægt er det i fædrene linje bemærkelsesværdigt, at navnet Dynnes (eller Dinnes) indgår i alle generationer fra Dynes Michelsen f. 1634.

Dynes Michelsen f. 1634 -> Peder Dynesen f. 1682 -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820. Herefter ophører traditionen med at få efternavn efter sin fars fornavn. Efternavnet går fra midten af 1800-tallet uændret videre til næste generation, og alle Lars Dynnesens tre sønner får samme navn som deres far.

En af dem er min oldefar Jørgen f. 1861. Efter han bliver gift med Laura Marie i 1883, og parret får børn, ændrer Jørgen efternavnet fra Dynnesen til Dinnesen.

Jeg har længe vidst, at Dynnes Larsen f. 1798 dør som meget ung efter kun at have fået et barn, men trods ihærdig søgen har jeg ikke fundet registreringen af hans død i kirkebogen, hverken i hjemsognet Vejrup i Vestjylland eller nabosognene.

Det er først, da jeg forleden slår op i familysearch.org på navnet Dynnes Larsen f. 1898 og indtaster hans formodede dødsår 1821, at jeg får et hit. Dynnes Larsen er død i Garnisons sogn i København den 30. september 1821. Han er indkaldt til militærtjeneste og er 22 år gammel underjæger ved Jyske Jægerkorps, som har garnison på det store fort Kastellet. Dødsårsagen er galdefeber.

 

Meddelelsen om Dynnes' alt for tidlige død har været et kolossalt chok for hustruen Johanne og den øvrige familie. Johanne kommer efter kort tid i tjeneste i Darum præstegård i et nabosogn til Vejrup, og i oktober 1823 bliver hun i Darum gift med ungkarl Peder Hansen.

Men lykken varer kun kort. I august 1825 dør Johanne som følge af komplikationer ved en fødsel, og hun bliver begravet i Darum den 3. september, samme dag som datteren Mette bliver døbt. Sønnen Lars Dynnesen har hermed som kun 5-årig mistet begge sine biologiske forældre.

Det er trist, men samtidig godt for noget. Lars vokser op som stedsøn hos Peder Hansen og hans nye kone i Darum. I 1845 kommer han ligesom sin afdøde mor i tjeneste i Darum præstegård, og her bliver han kærester med sin senere hustru, Dorthea Jørgensdatter f. 1816.

Hvis ikke Lars’ far Dynnes var død som ganske ung, var Lars Dynnesen ikke endt i Darum og havde aldrig mødt sin Dorthea. Så havde historien set anderledes ud, og hverken min oldefar Jørgen, min farfar Johannes, min far Gunnar eller jeg selv havde set dagens lys. Slægtshistorien har mange af den slags tankevækkende eksempler på tilfældets mystik.

 

24.1.2019