More Blood, More Tracks

  

”Blood on the Tracks” er uden sammenligning den plade i mit liv, som jeg har hørt flest gange og kender allerbedst. Siden den udkom i 1975, er jeg ofte vendt tilbage til pladen, og jeg synes selv, jeg kender den både forfra og bagfra. Alligevel er det overraskende – på en berigende måde – at høre det nye bokssæt ”More Blood, More Tracks”.

 

Historien om den oprindelige ”Blood on the Tracks” er, at Dylan indspillede sangene til pladen over fire dage i New York i september 1974, men i 11. time før pladen skulle udkomme, besluttede han at udskifte fem af de ti numre med nye versioner af de samme sange indspillet i slutningen af december måned i Minnesota med et hold studiemusikere.

Pladen skiftede herved karakter fra at være primært akustisk til at blive mere rockende og elektrisk. Den oprindelige udgave fandtes ude i verden i et lille antal ’test pressings', og en af disse blev brugt som grundlag for en bootleg med titlen ”Blood on the Tracks – New York Sessions”, som blev tilgængelig kort efter, den officielle plade var udsendt.

Fans har derfor i alle årene efter 1975 kunnet debattere, hvilken af versionerne, der er den mest ægte, og om det var uklogt af Dylan at udskifte halvdelen af optagelserne i sidste øjeblik. Heller ikke det nye bokssæt giver noget entydigt svar på dette. Begge versioner af pladen er fremragende – på hver sin måde.

Samlingens seks cd’er indeholder i kronologisk rækkefølge alle optagelserne i New York over fire dage i september måned, i alt 81 numre, og desuden de officielle versioner (i remastered udgave) af de fem sange optaget i Minnesota i december. Øvrige optagelser fra de to indspilningsdage i Minnesota eksisterer ikke længere.

Det forbløffende ved New York optagelserne på ”More Blood, More Tracks” er, at kvaliteten af indspilningerne er så høj, at Dylan kunne have sammensat tre-fire andre versioner af den endelige plade, som også – på hver sin måde – ville have været fremragende.

Dylan kommer ind i studiet den 16. september med 12 nye og færdigskrevne sange og udstråler fra starten en kolossal selvtillid. Han ved præcis, hvad han vil, og i optagelse efter optagelse leverer han mesterlige versioner af samtlige sange. De fleste sange findes i mindst seks-syv helstøbte udgaver. Ingen af versionerne er helt ens – nogle gange ændres blot et par ord eller en betoning – og hver gang, han leverer en sang, er det med en friskhed som om, det er første gang, han synger den.

Det er en helt unik oplevelse. Jeg er klar over, at seks cd’er er for nørdet for de fleste, men jeg kan anbefale den single-cd, der er udkommet samtidig med bokssættet. Den indeholder i forhold til den officielle plade alternative versioner af alle ti sange, alle sammen fremragende. Desuden får man en version af sangen "Up To Me", som i sin tid blev udeladt.

20.11.2018