18.7.2018
Jeg har for nogen tid siden læst Linn Ullmanns roman ”De urolige”, som udkom i 2016. Bogen er fremragende, meget velskrevet, og med levende beskrivelser af både steder og personer vidt omkring i verden. Hovedpersonerne er pigen/ kvinden i centrum og hendes far og mor, som aldrig har boet sammen i den tid, pigen kan huske.
Linn Ullmann nævner ingen navne i bogen, men det er ingen hemmelighed, at
hendes far og mor er Ingmar Bergman og Liv Ullmann.
Pigen besøger sin far hvert år i juli måned, altid på hans sted Hammars på øen Fårö ved nordspidsen af Gotland. Når hun fortæller om stedet og om sin far, kan man se det hele for sig. Vi kender jo Ingmar. Når man har set alle filmene og tv-stykkerne og læst meget af det, manden har skrevet og sagt, så er det jo som om, man faktisk har mødt ham og næsten kendt ham personligt. Det er fantastisk.
Linn Ullmanns roman har for mig genoplivet en gammel drøm om at besøge og se og
mærke disse steder, både magiske Fårö og den store ø Gotland med den
fænomenale middelalderborg i Visby. Og nu bliver det snart virkelighed.
Vi tager afsted på søndag den 22. juli og skal være en uge på Gotland sammen
med vores to sønner og svigerdøtre og fire børnebørn. Via Airbnb har vi
lejet et hus uden for Visby, hvor der er plads til os allesammen.
Den 14. juli 2018 var det 100 år siden, Ingmar Bergman blev født. I
anledning af 100 året har der været premiere på en ny dokumentarfilm med
titlen ’Bergman – et år, et liv’, instrueret af Jane Magnusson. Filmen vises
her i sommer i Øst for Paradis, og nu har jeg set den.
Filmen er smuk og hjerteskærende. Jane Magnusson viser fremragende eksempler
på Bergmans filmkunst og lægger på samme tid ikke fingrene imellem i
portrættet af mennesket Ingmar Bergman. Billedet er råt for usødet. Vi ser
klip fra interviews med mesteren fra han er ganske ung, til han bliver
gammel. Det er fascinerende.
Linn Ullmanns roman ”De urolige” er et mesterværk. I dag har jeg genlæst
starten, de første 15-20 sider. Jeg fortsætter de næste dage og tager bogen
med til Gotland.
30.7.2018
Ud over den fænomenale ringmur omkring Visby og smukke gamle fiskerlejer er Gotland blandt andet kendt for nogle unikke billedsten, der er fundet forskellige steder på øen.
Stenene stammer fra cirka år 400 til 1000. Mange af de flotteste kan ses i
fornsalen på Gotlands Museum i Visby. Enkelte sten har runeinskriptioner,
alle har dekorative og meget smukke graverede motiver forestillende
fabeldyr, menneskelige væsener og karakteristiske hvirvelhjul og
spiralmønstre.
Hvirvelhjulet – der oftest tolkes som et solsymbol – ses blandt andet på en
sten fra Väskinde kirkegård, se nedenfor. Stenen er dateret til år 400 til
600. Ud over hvirvelhjulet viser den også fire dyr, hvoraf de to nederste
kan ses som stridende hingste.
En sten fra Hablingbo på sydøen er dateret til samme periode år 400 til 600.
Hvirvelhjulet er her erstattet af et snoet symbol, som i dag bruges i
Norden til markering af særlige seværdigheder. Tegnet kaldes senere i
historien et Johanneskors, men udgaven på
billedstenen fra Gotland er den oprindelige.
I oldtiden havde tegnet en magisk og beskyttende betydning. Formen er
formodentlig udtryk for uendelighed eller evighed. Under stenens centrale
motiv gaber to elegant stiliserede slange-lignende dyr mod et fælles bytte.
Gotland er helt sikkert en rejse værd.
5.8.2018
At finde Bergman på Fårö blev en historie for sig.
Linn Ullmann kalder i sin bog ’De urolige’ Bergmans hus på Fårö for
’Hammars’. Det skyldes, at huset ligger i et område syd for Fårö kirke, som
kaldes Hammars. Den præcise adresse er ikke publiceret nogen steder. Hvis
der, mens Bergman levede, kom besøgende til øen, som spurgte om vej til
huset, sagde de lokale altid, at det kendte de ikke noget til.
Bergman ønskede i sit testamente, at huset i Hammars og hans øvrige
ejendomme på Fårö skulle sælges, når han døde – og det skete faktisk også.
Kort efter auktionerne kom det frem, at det med Linn Ullmanns mellemkomst
var en og samme køber, der havde erhvervet alle ejendommene og stort set alt
inventar – en norsk rigmand ved navn Hans Gude Gudesen.
Planen med købet var at bevare ejendommene på Fårö intakte og via en fond
stille dem til rådighed i sommerhalvåret som refugium for filmskabere,
forfattere, musikere, scenekunstnere og journalister fra hele verden.
Opholdet på øen er gratis, men kunstnerne skal give noget tilbage til
lokalsamfundet.
Færgen til Fårö afgår fra havnen i Fårösund cirka en times kørsel nord for
Visby på Gotland. Overfarten er gratis og tager 5-10 minutter. Fra Fårö
kirke følger vi vejen mod Dämba, hvor Bergman havde indrettet sin private
biograf i en landbrugsejendom.
Efter et par kilometer viser et skilt til venstre mod Hammars. Herfra er
vejen en hullet grusvej, som fører ind i skoven. Vi er meget i tvivl om
retningen og er tæt ved at vende om, da vi ser en låge til en ejendom tæt
ved kysten mod øst. På lågen oplyser et vagtfirma med to store skilte, at de
holder øje med ejendommen.
Lågen er ikke aflåst, men vi forventer at høre alarmer bimle, når vi åbner leddet. Men det sker ikke, så vi vover os indenfor og går ned ad en lang indkørsel mod huset ved kysten. Jeg har fundet et foto af Bergmans hus på nettet og sammenligner billedet på min mobiltelefon med det sted, vi befinder os. Den er god nok. Vi har fundet Bergmans hus på Hammars.
På gårdspladsen holder en gammel Volvo og en nyere cykel, og ved
indgangsdøren nævner et skilt CINEMATOGRAPH – som var navnet på Bergmans
filmproduktionsselskab. Huset har lige nu tilsyneladende ingen beboere.
Murene har flere steder pigtråd på toppen, men det er uden videre muligt at
gå venstre rundt om det store hus om til havsiden, hvor der er brede
terrasser foran vinduerne og en formidabel udsigt. Jeg kigger ind ad
vinduerne og genkender nogle af de rum, jeg har set i en
dokumentarfilmserie, der blev sendt i tv et par år før Bergmans død.
’Bergman och Fårö’ hed serien, som blev sendt i 2004.
I Bergmans arbejdsværelse er der et stort vindue, hvor vindueskarmen er
beklædt med fåreskind. Bergman elskede at sidde her med udsigt til havet, og
han er filmet siddende i denne vindueskarm i store dele af
interview-sekvenserne i dokumentarserien.
At stå her nu er virkelig syn for sagn. Da jeg kommer hjem fra turen til
Gotland og Fårö, finder jeg tv-serien på nettet og genser afsnittet om Fårö.
Filmen er smuk og meget seværdig – og Fårö i sig selv er helt sikkert en
rejse værd.
Fotos fra besøget på Hammars kan ses her:
http://dinnesen.com/albums/Gotland%202018_3/index.html