Gotland, Fårö og Bergman

  

18.7.2018

 

Jeg har for nogen tid siden læst Linn Ullmanns roman ”De urolige”, som udkom i 2016. Bogen er fremragende, meget velskrevet, og med levende beskrivelser af både steder og personer vidt omkring i verden. Hovedpersonerne er pigen/ kvinden i centrum og hendes far og mor, som aldrig har boet sammen i den tid, pigen kan huske.

Linn Ullmann nævner ingen navne i bogen, men det er ingen hemmelighed, at hendes far og mor er Ingmar Bergman og Liv Ullmann.

 

Pigen besøger sin far hvert år i juli måned, altid på hans sted Hammars på øen Fårö ved nordspidsen af Gotland. Når hun fortæller om stedet og om sin far, kan man se det hele for sig. Vi kender jo Ingmar. Når man har set alle filmene og tv-stykkerne og læst meget af det, manden har skrevet og sagt, så er det jo som om, man faktisk har mødt ham og næsten kendt ham personligt. Det er fantastisk.

Linn Ullmanns roman har for mig genoplivet en gammel drøm om at besøge og se og mærke disse steder, både magiske Fårö og den store ø Gotland med den fænomenale middelalderborg i Visby. Og nu bliver det snart virkelighed.

Vi tager afsted på søndag den 22. juli og skal være en uge på Gotland sammen med vores to sønner og svigerdøtre og fire børnebørn. Via Airbnb har vi lejet et hus uden for Visby, hvor der er plads til os allesammen.

Den 14. juli 2018 var det 100 år siden, Ingmar Bergman blev født. I anledning af 100 året har der været premiere på en ny dokumentarfilm med titlen ’Bergman – et år, et liv’, instrueret af Jane Magnusson. Filmen vises her i sommer i Øst for Paradis, og nu har jeg set den.

Filmen er smuk og hjerteskærende. Jane Magnusson viser fremragende eksempler på Bergmans filmkunst og lægger på samme tid ikke fingrene imellem i portrættet af mennesket Ingmar Bergman. Billedet er råt for usødet. Vi ser klip fra interviews med mesteren fra han er ganske ung, til han bliver gammel. Det er fascinerende.

Linn Ullmanns roman ”De urolige” er et mesterværk. I dag har jeg genlæst starten, de første 15-20 sider. Jeg fortsætter de næste dage og tager bogen med til Gotland.

 

 

30.7.2018

 

Ud over den fænomenale ringmur omkring Visby og smukke gamle fiskerlejer er Gotland blandt andet kendt for nogle unikke billedsten, der er fundet forskellige steder på øen.

Stenene stammer fra cirka år 400 til 1000. Mange af de flotteste kan ses i fornsalen på Gotlands Museum i Visby. Enkelte sten har runeinskriptioner, alle har dekorative og meget smukke graverede motiver forestillende fabeldyr, menneskelige væsener og karakteristiske hvirvelhjul og spiralmønstre.

Hvirvelhjulet – der oftest tolkes som et solsymbol – ses blandt andet på en sten fra Väskinde kirkegård, se nedenfor. Stenen er dateret til år 400 til 600. Ud over hvirvelhjulet viser den også fire dyr, hvoraf de to nederste kan ses som stridende hingste.

 

 

En sten fra Hablingbo på sydøen er dateret til samme periode år 400 til 600. Hvirvelhjulet er her erstattet af et snoet symbol, som i dag bruges i Norden til markering af særlige seværdigheder. Tegnet kaldes senere i historien et Johanneskors, men udgaven på billedstenen fra Gotland er den oprindelige.

I oldtiden havde tegnet en magisk og beskyttende betydning. Formen er formodentlig udtryk for uendelighed eller evighed. Under stenens centrale motiv gaber to elegant stiliserede slange-lignende dyr mod et fælles bytte.

Gotland er helt sikkert en rejse værd.

5.8.2018

At finde Bergman på Fårö blev en historie for sig.

Linn Ullmann kalder i sin bog ’De urolige’ Bergmans hus på Fårö for ’Hammars’. Det skyldes, at huset ligger i et område syd for Fårö kirke, som kaldes Hammars. Den præcise adresse er ikke publiceret nogen steder. Hvis der, mens Bergman levede, kom besøgende til øen, som spurgte om vej til huset, sagde de lokale altid, at det kendte de ikke noget til.

 

Bergman ønskede i sit testamente, at huset i Hammars og hans øvrige ejendomme på Fårö skulle sælges, når han døde – og det skete faktisk også. Kort efter auktionerne kom det frem, at det med Linn Ullmanns mellemkomst var en og samme køber, der havde erhvervet alle ejendommene og stort set alt inventar – en norsk rigmand ved navn Hans Gude Gudesen.

Planen med købet var at bevare ejendommene på Fårö intakte og via en fond stille dem til rådighed i sommerhalvåret som refugium for filmskabere, forfattere, musikere, scenekunstnere og journalister fra hele verden. Opholdet på øen er gratis, men kunstnerne skal give noget tilbage til lokalsamfundet.

Færgen til Fårö afgår fra havnen i Fårösund cirka en times kørsel nord for Visby på Gotland. Overfarten er gratis og tager 5-10 minutter. Fra Fårö kirke følger vi vejen mod Dämba, hvor Bergman havde indrettet sin private biograf i en landbrugsejendom.

Efter et par kilometer viser et skilt til venstre mod Hammars. Herfra er vejen en hullet grusvej, som fører ind i skoven. Vi er meget i tvivl om retningen og er tæt ved at vende om, da vi ser en låge til en ejendom tæt ved kysten mod øst. På lågen oplyser et vagtfirma med to store skilte, at de holder øje med ejendommen.

 

Lågen er ikke aflåst, men vi forventer at høre alarmer bimle, når vi åbner leddet. Men det sker ikke, så vi vover os indenfor og går ned ad en lang indkørsel mod huset ved kysten. Jeg har fundet et foto af Bergmans hus på nettet og sammenligner billedet på min mobiltelefon med det sted, vi befinder os. Den er god nok. Vi har fundet Bergmans hus på Hammars.

På gårdspladsen holder en gammel Volvo og en nyere cykel, og ved indgangsdøren nævner et skilt CINEMATOGRAPH – som var navnet på Bergmans filmproduktionsselskab. Huset har lige nu tilsyneladende ingen beboere.

Murene har flere steder pigtråd på toppen, men det er uden videre muligt at gå venstre rundt om det store hus om til havsiden, hvor der er brede terrasser foran vinduerne og en formidabel udsigt. Jeg kigger ind ad vinduerne og genkender nogle af de rum, jeg har set i en dokumentarfilmserie, der blev sendt i tv et par år før Bergmans død. ’Bergman och Fårö’ hed serien, som blev sendt i 2004.

I Bergmans arbejdsværelse er der et stort vindue, hvor vindueskarmen er beklædt med fåreskind. Bergman elskede at sidde her med udsigt til havet, og han er filmet siddende i denne vindueskarm i store dele af interview-sekvenserne i dokumentarserien.

At stå her nu er virkelig syn for sagn. Da jeg kommer hjem fra turen til Gotland og Fårö, finder jeg tv-serien på nettet og genser afsnittet om Fårö. Filmen er smuk og meget seværdig – og Fårö i sig selv er helt sikkert en rejse værd.

 

Fotos fra besøget på Hammars kan ses her:
http://dinnesen.com/albums/Gotland%202018_3/index.html