Maglia Nera

Når jeg deltager i motionscykelløb eller cykler en tur for mig selv på landevejen, kører jeg gerne i min Giro d’Italia bluse.

Førertrøjen i Giro d’Italia er som bekendt lyserød, bjergtrøjen grøn, pointtrøjen lilla og ungdomstrøjen hvid. Min bluse fra giroen er sort. Det er den såkaldte Maglia Nera.

I gamle dage fra 1946 til 1951 gav man den sorte trøje til den rytter, der lå sidst i den samlede stilling. Trøjen var tænkt som en opmuntring og en tilskyndelse til at fortsætte, selv om man var langt bagud i classementet.

I 1948 gik trøjen til Aldo Bini, som gennemførte løbet trods en brækket hånd. Han var så besværet af bruddet, at han måtte stå af cyklen og skubbe den op ad de stejleste stigninger.

Men efterhånden opstod der konkurrence om den sorte trøje, og det var ikke meningen. Selv om rytteren lå sidst, gav trøjen trods alt omtale – og konkurrenterne om sidstepladsen brugte derfor alle mulige tricks for at tabe tid uden at overskride tidsgrænsen. De gemte sig under dagens etape på en café, i en lade eller bag en hæk, eller de punkterede ligefrem med vilje.

Til sidst blev det for meget for løbsarrangørerne, og den sidste rytter, der fik den sorte trøje, var Giovanni Pinarello i 1951.

Billedet nedenfor er fra domkirkepladsen i Montepulciano i juli måned 2016. Jeg cyklede derop fra byen Pienza og fik varmen undervejs. Distancen er kun 15 km, men har 250 højdemeter, og stigningen op til toppen af byen i Montepulciano er ret voldsom.

 

2.6.2018