Hack Kampmann og Aarhus
Jeg er i gang med en ny serie af byvandringer i Aarhus arrangeret af Folkeuniversitetet. Overskriften er ”Formsprog, bygninger og arkitekter”, og fokus er denne gang på arkitektur mere end på byens historie. Underviseren Lars Sand Kirk er selv arkitekt.
Der er mange kendte og dygtige arkitekter, som har sat
markante spor i Aarhus. Arne Jacobsen tegnede rådhuset, C.F.
Møller stod for universitetet, Friis og Moltke havde
ansvaret for blandt andet boligkomplekset Vestervang. Under
de aktuelle byvandringer er der navnlig én arkitekt, som jeg
er blevet fascineret af, nemlig Hack Kampmann, der levede
fra 1856 til 1920 og var aktiv som arkitekt fra 1887.
Statsbiblioteket - senere Erhvervsarkivet, maj 2018.
I Aarhus er det Hack Kampmann, der står bag overraskende mange af byens mest markante bygninger. Aarhus Teater, Statsbiblioteket (senere Erhvervsarkivet) over for Aros, Marselisborg Slot, Aarhus Toldkammer, Post- og Telegrafbygningen i Kannikegade, Aarhus Katedralskole (den røde bygning), Den Jydske Handelshøjskole (senere Aarhus Købmandsskole) i Hans Broges Gade, Villa Kampen på Strandvejen, Villa Skrænten på Niels W. Gades Vej 7. Som kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland boede Kampmann i Aarhus fra 1892 til 1908, de sidste år i Villa Kampen på Strandvejen.
Toldboden, Domkirken, Katedralskolen - set fra Honnørkajen, maj 2018.
Det store røde Toldkammer ved havnen var Kampmanns første
bygning i Aarhus, og Inden for de seneste år har det åbne
havneområde med cykelsti fra Dokk1 til Toldkammeret meget
passende fået navnet Hack Kampmanns Plads. Derudover er jo
cafeen i teaterbygningen med navnet Café Hack opkaldt efter
den produktive arkitekt.
Alle de nævnte bygninger står stadig i dag meget
fremtrædende i bybilledet og er alle et besøg værd. Det
betaler sig både at studere bygningernes generelle linjer og
at dvæle ved detaljerne. Kampmann var perfektionist til
fingerspidserne og stod selv for mange af de mindste
detaljer. En stor mængde af arkitektens arbejdstegninger er
bevaret og de senere år udgivet i store bogværker, herunder
Johan Benders 3 kilo tunge biografi ”Arkitekt Hack Kampmann”
(2014) og tobindsværket ”Hack Kampmann” af Kim
Dirckinck-Holmfeld m.fl. (2017).
Marselisborg Slot, april 2018.
Hack Kampmann var inspireret af antikkens arkitektur og
foretog mange studierejser til lande ved Middelhavet, ikke
mindst Italien og Grækenland. Stilen for Kampmanns bygninger
er neoklassicisme, somme tider med udsmykninger i
indretningen inspireret af jugend eller skønvirke. Mange af
hans bygninger er monumentale og står solidt, hvor de er
bygget.
Blandt Kampmanns talrige bygninger uden for Aarhus kan
nævnes Landsarkivet (nu Rigsarkivet) i Viborg og
Politigården i København. Arkivet i Viborg var i 1891
Kampmanns gennembrudsværk. Politigården blev Kampmanns
sidste projekt – som først blev færdiggjort i 1924, fire år
efter hans død. Selv om man aldrig har besøgt Politigården i
København, kender alle den kolossale bygning – med den
karakteristiske cirkelrunde gård med klassiske søjler –
fordi den er fascinerende fotogen og meget ofte bruges i
både biograffilm og tv-serier.
Nedenfor et billede af facaden på Aarhus Teater med utroligt
mange charmerende og interessante detaljer. Johan Bender
skriver i sin biografi om Kampmann, at ”bygningens facade er
i sig selv som et stykke teater – en overdådig og strålende
kulisse, der kalder på de forbigående ved sin
fortælleglæde”. Som eksempel nævner han følgende: ”På
tagrenderne over ørnefrisen, på hver side af
midterbygningen, er der anbragt rendejern udstanset
ikonagtigt som lyrer, teaterguden Apollons symbol”.
Aarhus Teater, maj 2018.
En runde til Hack Kampmanns bygninger kan stærkt anbefales.
Brug gerne lidt tid på både de store linjer og på de mange
fascinerende detaljer.
Hack Kampmanns dørgreb og AT-logo for Aarhus Toldkammer, maj 2018.
Billeder:
Hack Kampmanns Aarhus Toldkammer.
27.4.2018