Darwin i skoven

Jeg har sluttet serien af vandreture i Moesgaard-skoven kombineret med små historier om Charles Darwin, herunder hvordan han fandt grundlaget for ”Arternes oprindelse”. Arrangementet, som foregik under Natur & Miljø i Aarhus, blev gennemført af naturvejleder Torben Gang Rasmussen, og han gjorde det glimrende. Vandreturene var afvekslende og historierne om Darwin meget informative.

Som grundlag for fortællingerne om Darwin brugte Torben Gang en bog af den danske biolog Hanne Strager ”Et beskedent geni” udgivet i 2016. Jeg har siden læst bogen, og den er fremragende. Samtidig kan se jeg, at Torben Gang faktisk har fanget langt de fleste af Stragers hovedpointer. Det er også fremragende.

 

På Darwins tid i starten af 1800-tallet var det en udbredt opfattelse, at det var Gud, der havde skabt Jorden inklusive mennesket og alt dyre- og planteliv. Det var sket for cirka 7.000 år siden, fremgik det af Biblen. Resultatet fandt man ved at tælle generationerne fra Adam og Eva i Det Gamle Testamente. Verden havde eksisteret i omkring 7.000 år.

 

Det, der for alvor begyndte at rokke ved denne opfattelse, var nogle fund af forstenede dyr og planter, herunder også arter, som siden var uddøde. Grundlaget for studier af fossiler blev skabt i 1700-tallet af danske Niels Steensen, også kaldet Nicholas Steno. Han opdagede, at en særlig slags sten, som man ikke havde kunnet forklare formen på, lignede hajtænder. Han argumenterede for, at det var fordi, de var hajtænder, som blot var blevet til sten.

 

Blandt andre forgængere, som Darwin blev inspireret af, var franske Saint Hilaire, der ledte efter homologe strukturer i naturen, dvs. dannelser, der grundlæggende er ens, selv om de kan se forskellige ud. Hanne Strager skriver følgende:

 

”Uanset om han undersøgte en arm hos et menneske, eller et forben fra en hval, en abe, en muldvarp eller en fugl, så bestod de i bund og grund af de samme typer knogler, sat sammen på den samme måde. Hvis disse dyr var skabt af en Gud, gav det ikke mening, at de skulle være så ens. Det gjorde det derimod, hvis dyrene var beslægtede med hinanden”.

 

Under rejsen til Sydamerika med skibet Beagle i årene 1831 til 1836 fandt Darwin flere og flere tegn på, at arter ikke var uforanderlige, men tværtimod resultater af en meget lang udvikling igennem ikke kun tusinder, men millioner af år. Blandt andet begyndte han at spekulere over forholdet mellem uddøde og nulevende arter og muligheden, for, at der var en sammenhæng mellem dem.

 

Efter hjemkomsten i 1836 tog det mange år, før Darwin i 1859 udgav ”Arternes oprindelse” – men allerede i 1844 havde han faktisk teorien på plads og færdiggjort et udkast på 500 sider til bogen. I et brev til kollegaen Joseph Hooker løftede Darwin i 1844 sløret for sine tanker med blandt andet disse ord:

 

”Her til sidst er der kommet et glimt af lys, og jeg er næsten overbevist om (stik imod den opfattelse, jeg begyndte med), at arter ikke er (det føles som at tilstå et mord) uforanderlige”. Det føles som at tilstå et mord… Så revolutionerende var faktisk Darwins teori i samtiden.

 

Darwin var gennem hele sit liv en dedikeret vandrer. Som ung var han med sine venner på lange vandreture med rygsæk – og ved sit hus i landsbyen Downe uden for London fik han anlagt en sti på et par kilometer gennem den nærliggende lund. På stien, som han kaldte ’The Sand Walk’, gik han hver dag en tur, mens han grublede over de ting, han arbejdede med. Hvis det var et svært problem, måtte der flere runder til på tænkestien, og så brugte han små stykker flint til at tælle, hvor mange runder han havde gået.

 

Vandreturene i Moesgaard-skovene med fortællinger om Darwin er slut – men jeg kan anbefale Hanne Stragers oplysende og letlæste bog ”Et beskedent geni” (2016).

 

 
11.4.2018