Forstbotanisk Have i bedring

  

Her kommer en solstrålehistorie om en kritisk henvendelse til kommunen, som er blevet godt modtaget og faktisk har været med til at skabe en positiv forandring.
 
En af mine bedste gåture, fra hvor jeg bor på Hjulbjergvej i Højbjerg ved Aarhus, er ad Saralyst Allé og Holmevej til Skovridervej, igennem Forstbotanisk Have og tilbage mod Egebæksvej via et stykke af Marselisborgskoven, som fra gammel tid kaldes Kirkeskoven.
 
Selv om vi er i et boligkvarter, går halvdelen af ruten gennem et smukt område af park og skov. Forstbotanisk Have er en levende udstilling af forskellige træer og buske fra det meste af jordkloden og var før i tiden en velfriseret park, som de senere år har mistet noget af glansen. Alligevel har Haven stadig været et flot sted at komme – ikke mindst en solskinsdag i foråret eller efteråret, hvor farverne på træer og buske funkler mest.
 
I maj måned 2017 lagde jeg på flere ture mærke til, at vedligeholdelsen af Haven tilsyneladende var stoppet helt. Plænerne var ekstremt uplejede, og ukrudt i form af brændenælder, mælkebøtter, skvalderkål og selvsåede småtræer og buske bredte sig uhæmmet alle vegne, blandt andet i kanterne af de store rododendronbede og rundt om en lille dam tæt ved øst-indgangen til parken.
 
Jeg undrede mig over, hvor grelt det så ud, og besluttede at sende et opråb til Aarhus Kommune, hvor den ansvarlige afdeling i dag hedder Center for Byens Anvendelse. Jeg skrev en e-mail med overskriften ’Forstbotanisk Have i forfald’ og en beskrivelse af tilstandene, som jeg oplevede dem, vedlagt fotos. Ud over skildringen af ukrudtet, der bredte sig, nævnte teksten, at ”det ser ud som om, at vedligeholdelsen af parken er sat i bero”, og spurgte ”Hvad er årsagen til dette? Er der nogen planer om en forbedring af situationen? Hvordan ser I på dette?”
 
Jeg sendte den 31. maj mailen til byensanvendelse@aarhus.dk og valgte at kopiere centrets nyudnævnte direktør på henvendelsen. Jeg læste på nettet, at direktøren ved tiltrædelsen i januar måned kom fra en stilling som chef for Trafik og Ejendomme i en kommune på Sjælland og tænkte, at han måske endnu ikke havde stiftet bekendtskab med Forstbotanisk Have i Højbjerg.
 
Der gik to uger, og så modtog jeg den 9. juni et fyldigt svar fra den landskabsarkitekt ved kommunen, der har ansvaret for blandt andet Forstbotanisk, Vibeke Aagaard Glud. Hun gav mig ret i, at det kunne se ud som om, vedligeholdelsen var ophørt og understregede, at det ikke var tilsigtet, men skyldtes problemer hos den private entreprenør i Forstbotanisk. Nu ville der blive gjort en indsats for at rette op på forholdene, og hvis jeg igen besøgte Haven, ville jeg kunne se en forandring. Hun tilføjede samtidig, at ”på trods af ovenstående tiltag kan vi desværre ikke love, at Forstbotanisk får det samme udtryk som for 10-20 år siden. Vores driftsbudgetter er blevet beskåret væsentligt siden da, så publikum vil opleve, at haven ikke er lige så friseret som tidligere”.
 
Jeg takkede for svaret og nævnte, at jeg glædede mig til at følge fortsættelsen og nok ville vende tilbage senere med en update om, hvordan jeg som bruger af parken oplever udviklingen. Det var jeg velkommen til, svarede landskabsarkitekten. ”Jeg vil sætte stor pris på efterfølgende tilbagemeldinger fra dig som bruger. Vi har oplevet, at daglige brugere har øje for værdifulde detaljer og kvaliteter i Haven, som vi, der – desværre – ikke kommer der helt så tit, ikke har kendskab til og derfor ikke altid for taget behørigt hensyn til, når vi vedligeholder haven. Vi arbejder på at styrke dialogen med brugerne”.
 
Det lød jo flot – og det var faktisk allerede mit indtryk, at ordene var ærligt ment, og at der var bevægelser i gang i den nævnte retning.
 
Efter sommerferien fulgte jeg med en e-mail den 17. september op på sagen. ” Forstbotanisk Have ser bedre ud, end da jeg henvendte mig første gang den 31. maj. Men det er stadig ikke godt nok. (…) Mange af de tætte buskområder, eksempelvis de store rododendron-bede, er i vækstsæsonen kantet af et relativt smalt højt bælte af brændenælder, skvalderkål eller anden ukrudt. Området ved den store gravhøj – hvor der på jorden ligger stumper af træstammer – giver et unødvendigt sjusket indtryk. Her ville det være nemt med en minimal indsats at forbedre indtrykket af haven markant. Det samme gælder en lille dam i den østlige ende af haven. Den er snart helt tilgroet af et bredt bælte af ukrudt”.
 
Også denne gang fik jeg et positivt svar. Vibeke Glud nævnte nogle af de forbedringer, der allerede var sket, og gav mig ret i, at der stadig manglede en del. ”Lige som dig ville jeg ønske, at der var afsat flere penge til driften af Forstbotanisk Have. Jeg tror dog næppe, at vi kan regne med at få flere penge til det grønne på næste års budget. Jeg vil i stedet kæmpe for at få omprioriteret nogle af de midler vi har, så der kan tilføres nogle flere driftspenge til Forstbotanisk Have fra de øvrige parker. Indtil da vil jeg forsøge at få det bedste ud af de midler jeg har”.
 
Igen må jeg sige, at jeg var imponeret. Dels var der allerede sket en markant forbedring i Haven, dels lød det jo i høj grad som om, at indsatsen ville fortsætte. E-mailen sluttede med en opfordring. ”Hvis du er interesseret, vil jeg meget gerne gå en rundtur med dig i Forstbotanisk have, så du har mulighed for at uddybe dine synspunkter ved at pege og fortælle”.
 
Det var jo et fremragende tilbud, og nogle dage senere mødtes jeg med landskabsarkitekten i Forstbotanisk Have, hvor vi gik en runde på alle stierne i hele Haven, og jeg fik mulighed for at pege og fortælle. Siden da er der i oktober og november sket yderligere forbedringer – herunder er alle selvsåede småtræer og buske i kanten af de store rododendron-bede fjernet og hele områder, der tidligere var ved at gå i vildnis, er igen kommet under kontrol.
 
Meget kan ændres, hvis blot man gør en indsats. Uden at bruge flere penge – men alene fordi ledelsen har interesseret sig for, hvordan vedligeholdelsesfirmaet bruger deres tid, er der sket en forandring. Det er indstillingen, der gør en forskel. Egentlig giver det sig selv, at man skal interessere sig for, hvordan pengene bliver brugt, og aktivt gå ind og prioritere – men det er der alligevel mange, der godt kunne lære noget af. Der kommer ikke flere penge til grøn vedligeholdelse, men eksemplet viser, at det nytter noget at få det bedste ud af de midler, man har.
 
Jeg går tit turen op ad Saralyst Alle til Forstbotanisk Have og glæder mig meget til at se, hvordan parken folder sig ud, når det bliver forår i april og maj. I dag den 9. januar er dagen allerede tiltaget med 25 minutter. Foråret er på vej.
 
Billedet nedenfor viser det uklippede græs i Forstbotanisk i slutningen af maj 2017.  

 

    

9.1.2018