11. etape af årets Tour de France onsdag den 10. juli er en helt
fantastisk oplevelse. Etapen foregår i oplagt Tadej Pogačar tærræn i
Frankrigs Massif Central. Hele dagen går det op og ned med mange
relativt korte, men meget stejle stigninger. Der er ikke mål på toppen,
men et kort og stejlt opløb efter en vanskelig nedkørsel.
Pogačar er storfavorit til at vinde denne etape, og for Vingegaard
handler dagen om at begrænse det forventede tidstab mest muligt.
Helt som forventet sætter Pogačars UAE-hold et dræbende tempo op ad
stejle Puy Mary 35 km før mål, og da stigningsprocenten på de sidste
kilometer øges til 12-13-14-15 pct., angriber Pogačar eksplosivt og får
straks et stort hul til favoritgruppen. Det er kun Vingegaard og Roglič,
der forsøger at følge ham, men de taber hurtigt flere og flere sekunder.
Snart kan Roglič ikke følge Vingegaard, som begynder at køre ind på
Pogačar og kun er 5-6 sekunder efter, da de runder toppen.
Så kommer en lidt længere nedkørsel, og her kan Vingegaard ikke følge
Pogačar. Det er ikke fordi, han kører dårligt. Det er simpelthen
tyngdekraften, der gør forskellen. Pogačar vejer omkring 66 kg,
Vingegaard kun 58, og det giver sloveneren en lille fordel, når det går
stejlt nedad.
I bunden før den næste stigning Col de Pertus er Vingegaard blevet
hentet af Roglič og Evenepoel, og trioen er nu 35 sekunder efter den
suveræne slovener i den gule trøje, Tadej Pogačar. Stigningen er 4,5 km
lang med et gennemsnit på 8,2 pct., og der er lagt op til, at her kan
Vingegaard måske tabe yderligere tid.
Men det kommer ikke til at ske. Vingegaard tager fronten i
forfølgergruppen, og først må Evenepoel slippe hans hjul og derefter
Roglič. Vingegaard fortsætter alene opad i sit eget tempo, og pludselig
viser tiderne, at han tilsyneladende henter ind på Pogačar. Det er
næsten ikke til at tro. Jeg sidder klistret til skærmen med svedige
håndflader og tramper virtuelt i pedalerne med Jonas fra Team Visma /
Lease a Bike. Det her er tæt på noget magisk.
Opad er det Vingegaard, der vinder lidt på tyngdekraften. Lavere
kropsvægt er en fordel på de ondeste stigninger. Pogačars forspring
daler fra 35 sekunder til 20, 15 og 10, og da der mangler omkring 500
meter af stigningen, siger TV2’s cykelekspert Emil Vinjebo, at
Vingegaard skal hente ham inden toppen. ’Så tror jeg, de kører sammen
til mål og kan spurte om etapesejren’.
Vingegaard får visuel kontakt, Pogačar holder øje med ham over
skulderen, og kort før toppen er manden i gult indhentet. Der er
bonussekunder på toppen, og Vingegaard kører med i spurten, selv om han
må være kvadret efter sin lange forcering op ad bjerget.
Det, vi er vidner til, er en helt utrolig præstation. Pogačar har kørt
lignende cykelløb på samme måde mange gange før, og der er ingen, der
kan følge ham. Ingen, undtagen altså Vingegaard.
Fra Col de Pertus er der en nedkørsel inden den sidste betydeligt
lettere stigning på 3,4 km og et gennemsnit på 5,6 pct. Nu følges de to
konkurrenter mod mål og skiftes loyalt til at føre. Evenepoel og Roglič
er distanceret med 30-40 sekunder og ikke i nærheden af at køre med om
sejren.
Pogačar lægger sig bag Vingegaard på sidste del af den sidste nedkørsel
og holder sig stadig i baghjulet, da rytterne nærmer sig opløbet.
’Vingegaard skal køre spurten fra spids’, siger Vinjebo i studiet. ’Han
kan ikke følge med, hvis han venter, til Pogačar åbner eksplosivt’.
Og det er det, der sker. Da der mangler omkring 250 meter åbner
Vingegaard spurten, Pogačar æder sig ind på ham og er ved at komme
forbi, men Vingegaard har et sidste afgørende tråd og slår konkurrenten
på stregen.
Det er fantastisk og faktisk sensationelt. Der er ingen, der har troet,
at Vingegaard kunne vinde en etape som denne, heller ikke han selv. Han
har aldrig før slået Pogačar i en spurt, og det er der stort set heller
ingen andre, der har.
Alle er målløse over det, vi har set. Både kommentatorerne på TV2 og
alle andre kanaler, de øvrige ryttere på Visma-holdet,
sportsdirektørerne og alle konkurrenterne i feltet. ’Nu fik vi set, hvem
der er de to bedste ryttere i løbet’, siger Evenepoel til kameraet.
’Roglič og mig kan køre om tredjepladsen’.
Mange er rørt til tårer, også Vingegaard selv. Efter det voldsomme styrt
for tre måneder siden og mange dages slid med genoptræning er dette en
voldsom forløsning. Det er ganske enkelt karrierens største sejr.
11.7.2024