Som frivillig fotograf 

 

Jeg har meldt mig som frivillig fotograf ved Rigsarkivet i Viborg og har forleden været til introduktion. Fotografgruppen er placeret i et kæmpestort loftslokale under taget på Hack Kampmanns smukke bygning, og jeg har fået et skrivebord og et Nikon D5300 kamera til rådighed.

 

 
Som fotograf skal jeg bidrage med at affotografere arkivalier, så de kan gøres tilgængelige online til glæde for historikere og slægtsforskere.
 
Jeg vil helst arbejde med de ældste kirkebøger, de såkaldte enesteminesterialbøger, fra perioden før 1814. De nyere kirkebøger efter 1814 er tilgængelige på nettet i fremragende kvalitet, men det samme gælder kun få af de ældste bøger. De fleste af disse findes kun i en sort-hvid udgave, som er fotograferet med et ret primitivt udstyr for 50 år siden eller mere. Det gør nogle gange læsningen af de gamle krøllede tekster ekstra vanskelig.
 
Arbejdet med de ældste bøger er i gang på rigsarkiverne i København, Viborg og Aabenraa, og det udføres af arkivernes frivillige fotografer. I Viborg er man startet i Skagen og har arbejdet sig sydpå gennem Hjørring amt til Thisted amt og er i foråret 2024 i gang med nogle landsogne i Thy.
 
Jeg håber at kunne være med til at prioritere rækkefølgen. Der er nogle bøger fra bestemte sogne, som har en særlig interesse. Kirkebøgerne fra de fleste sogne i Han Herred er fotograferet, men nogle af mine sogne mangler – Øland, Kettrup og Skræm.

 

 
En af de første gange på arkivet bliver jeg opsøgt af en af arkivar, der hedder Rolf. Han kommer med en harddisk, som jeg kan bruge til at lagre fotofilerne. Det er ham, der tager imod, når vi afleverer de affotograferede kirkebøger, og det er også ham, der lægger dem ud på Rigsarkivets Arkivalieronline, så de bliver tilgængelige på nettet.
 
Rolf kommer tilbage til min plads lidt senere og spørger, hvad jeg har lavet før Rigsarkivet.
 
’Det er jo et stort spørgsmål’, siger jeg med et smil. ’Jeg fyldte 75 forleden og har sådan set været vidt omkring’.
 
Han virker oprigtigt interesseret, og så får han i korte træk historien om mine år på universitetet i Aarhus, forskningsprojektet der førte til Ph.d. og skiftet til det private erhvervsliv, hvor jeg i mange år arbejdede for et IT-firma.
 
’Det var noget af et spring’, siger han.
 
Jeg fortæller, at de sidste år af mit arbejdsliv var jeg projektleder hos et firma, der hedder Tetra Pak.
’Det er sjovt’, sagde manden på Rigsarkivet. ’Min svoger, som bor i USA, arbejder for Tetra Pak. Han er sælger’.
 
’Ja, det er sjovt’, siger jeg. ’Jeg var i en afdeling i Højbjerg ved Aarhus, der fremstiller og sælger ismaskiner og anlæg til produktion af ispinde og den slags’.
 
’Det er det, han sælger, min svoger i USA. Ismaskiner’.
 
’Det var pokkers’, siger jeg. ’Hvad hedder han?’
 
’Han hedder Stig’, siger arkivaren på Rigsarkivet. ’Stig Spanner’.
 
’Stig Spanner’, siger jeg. ’Ham kender jeg. Vi er jo gamle kolleger’.
 
’Det er da utroligt’, siger manden foran mig og slår ud med armene.
 
’Stig og jeg har besøgt en kunde i Canada sammen, Chapman’s Ice Cream i Markdale, Ontario’, siger jeg. *Jeg var med, fordi jeg skulle være projektleder for det anlæg, Chapman ville købe’. 'Hils Stig, når du taler med ham. Hvordan er det, du kender ham?’
 
’Han er min svoger’, siger Rolf.

Hvor verden dog er lille & menneskene bittesmå. (Som C.V. Jørgensen synger.)

 

12.4.2024