Trapani, Sicilien, maj 2023

Torsdag står programmet på vinmarker og antikke græske monumenter ved Segesta og vores by Calatafimi.

Jeg så et billede at Segesta-templet, da vi i 2005 første gang besøgte Sicilien, og jeg fik dengang straks lyst til at besøge stedet. Men afstanden fra det østlige Sicilien, hvor vi befandt os, var for stor - og jeg nøjedes med at skrive Segesta-templet bag øret til næste besøg.

I dag skal det lykkes, og jeg tror, det bliver fantastisk.

Onsdag aften spiste vi på restauranten La Locanda di Nonna Ciccia i centrum af Calatafimi. Stedet er helt sikkert byens bedste restaurant, og kvaliteten af både mad og vin var udsøgt og nok det bedste, vi har fået på denne rejse.

Det siger ikke så lidt.

Anretningen ser beskeden ud, fordi vi deler retten og har flyttet denne del til en ny tallerken. Smagen

er fantastisk.

Vi fik et udvalg af traditionelle sicilianske forretter og delte en hovedret med skalstegt tun vendt i krydderier og hakkede pistacienødder. Hertil stegte kartofler og et drys af frisk ruccola. Alt smagte himmelsk, og tunen var så mør, at den nærmest smeltede på tungen.

Husets vin var en flaske Nerello Mascalese fra vingården Tenute Orestiadi i nærliggende Gibellina. Vores to smukke vinglas havde navnet på samme vingård indgraveret, og vi bestemte at lave en udflugt til Gibellina næste dag for at købe to af husets vinglas.

Nu er vi på vej, og Google Maps har ført os ud på en øde og bulet bivej gennem et smukt landskab med vilde blomster i grøftekanterne og vinmarker så langt øjet rækker.

Vejene i denne vestlige del af Sicilien er dårlige med mange buler, revner og store huller, så det er nødvendigt at køre meget forsigtigt. Jeg tror, der er tale om vandskader forårsaget af kraftige regnvejr som det, vi oplevede i Trapani forleden.

Et sted gør vi holdt for at tage et par billeder. Det føles som om, solen er på vej gennem skydækket, og luften er allerede meget lunere, end da vi startede. Vi er i maj måned, og vinrankernes nye skud er smukt lysegrønne.

Vingården Tenute Orestiadi ligger ved byen Gibellina - eller rettere Nuova Gibellina, som stedet kaldes i dag. Byen er forholdsvis nyanlagt, efter hele området blev jævnet med jorden ved et kraftigt jordskælv i 1968.

Bygningerne gør et herskabeligt indtryk, og butikken er velassorteret, men tilbyder desværre ikke de vinglas, vi er kommet efter. Til gengæld er nogle af husets mærkevarevine på tilbud for for 1,50 Euro pr. flaske, fordi mærkaterne er lidt beskadiget. Det er et godt tilbud, og vi køber et par flasker.

På tilbagevejen mod Calatafimi og monumenterne ved Segesta vælger vi den lidt længere firsporede vej E90. Den er mere befærdet, uden der er trængel, og langt mindre ramponeret end bivejen på udturen.

Da vi nærmer os tempel-området leder vi efter et sted, hvor vi kan få lidt frokost. Bare en sandwich og en flaske vand. Da vi har spist og går tilbage til bilen, opdager vi, at den store reataurant-bygning er Segestas gamle jernbanestation. Skinnerne er her endnu, men de ser rustne ud, og jeg tror, der er langt mellem togene.

Monumenterne ved Segesta er imponerende. Ud over rester af mange forskellige bygninger rummer området et fantastisk velbevaret tempel og et smukt amfiteater.

Templet er anlagt af grækerne mellem 430 og 420 f. Kr., og det er utroligt velbevaret med 36 fuldkommen intakte doriske søjler. Helligdommen ligger midt i naturen i et smukt landskab, og det er fuldstændig betagende at gå rundt om templet og tage detaljerne i øjesyn.

Templet har ikke noget tag. Måske er det en tilsigtet del af designet. Det kan også skyldes, at helligdommen aldrig blev helt fædigbygget. Eksperterne har forskellige meninger om dette.

Amfiteatret ligger ved det gamle Akropolis øverst på bakken omkring halvanden kilometer fra templet. Det er alligevel nemt at komme derop, da der kører en shuttlebus i pendulfart fra parkeringspladsen op til toppen og tilbage igen.

Teatret blev bygget på samme tid som templet og er efter en renovering for nogle år siden lige så imponerende. Det er anlagt på toppen af bjerget Monte Barbaro og har et mægtigt og grønt landskab som bagtæppe bag scenen. Det er utroligt smukt.

Området og monumenterne er vildt imponerede, og vejret bliver om eftermiddagen lunere med mere og mere sol og ingen vind. Der er vilde blomster overalt, blandt andet gule og hvidgule okseøjer, som jeg tidligere har taget med hjem fra Leros i Grækenland. Jeg har kaldt dem mine græske margueritter, men nu må jeg vist ændre navnet til Middelhavsmargueritter.

I stedet for at tage shuttlebussen tilbage går jeg på mine fødder ned ad bjerget for at nyde synet fra oven af templet i det store landskab og for i ro og mag at tage billeder af det spektatulære sted.

Segesta er hele rejsen værd, og jeg nyder hvert øjeblik.

Vi bor to nætter på en nydelig B&B i lillebyen Calatafimi, der er præget af smalle og stejle gader anlagt i forne tider for gående og for æselkærrer og hestevogne.

Alligevel er der nu biler overalt, både parkeret på rad og række alle vegne langs husmurene i de gennemgående gader, i sidegader og baggårde og desuden susende på brostenene op og ned i de ensrettede gader.

Vi har omkring et kvarters gang fra vores La Dimora di Segesta B&B i Corso Vittorio Emanuele til centrum af Calatafimi. Det går stejlt ned ad bakke hele vejen. Den anden vej går det lige så stejlt opad, og nu tager turen en halv time.

Efter det lækre måltid på restauranten La Locanda di Nonna Ciccia i går vælger vi i aften pizza. På Tripadvisor anbefales pizzeriaet Gli Archi. Stedet er mest til takeaway, men har også et lokale med borde og stole, og vi sætter os derfor ved et af bordene.

Værten kommer straks springende med menukortet. Han er glad for at se fremmede kunder og spørger interesseret, hvor vi bor, og hvem der har anbefalet hans restaurant. Vi nævner La Dimora bed & breakfast, og at Gli Archi får flotte omtaler på Tripadvisor.

Pizzaen med svampe, ost, skinke og sorte oliven er fremragende og velsmagende. Det er faktisk vores første pizza efter 9 dage på Sicilien. Huset vin er også glimrende, og regningen er turens hidtil mindste.

Vi har tænkt os at drikke et glas vin, når vi kommer tilbage til værelset, men vores B&B tilbyder kun kedelige plastikkrus. Vi spørger værten, om vi kan købe vores vandglas. Han ryster på hovedet og siger: Det er jeres, de er gratis.

Vi går op ad den stejle gade til vores bed & breakfast. Aftenen er kølig, men ikke kold. Det har været en fantastisk dag med vinmarker, vilde blomster, græske helligdomme og en gedigen siciliansk pizza.

18.5.2023

Her er link til en billedserie fra dagen ved Calatafimi, Gibellina og Segesta: Vinmarker, vilde blomster og græske helligdomme.