11.4.2022
Vi er på påskeudflugt, i dag i Odsherred med borgruin,
købstaden Holbæk og ophold på Dragsholm Slot. Vinden har
lagt sig, og solen skinner. Opholdet er med mad i bistroen.
Om lidt får vi måske en aperitif.
Treretters menuen på Dragsholm er fremragende. Der er blandt
mange andre gode ingredienser brugt ramsløg fra slotsparken.
Vi har ikke vundet opholdet i lotteriet. Solveig fik et
gavekort af svenskerne og koldingerne, da hun gik på pension
i august sidste år.
12.4.2022
Vi fortsætter turen og kører over broen til Fyn, hvor vi i
dag tirsdag overnatter i den hyggelige gamle købstad
Bogense.
Undervejs fra Dragsholm gør vi holdt ved vikingeborgen
Trelleborg og i centrum af Nyborg.
Middelalderslottet i Nyborg er under restaurering, men der er gået kage i de ambitiøse planer, og en af hovedmæcenerne, Maersk-fonden, har trukket sig. Arealet rundt om slottet er derfor en uskøn byggeplads, hvor arbejdet er gået i stå.
Nyborgs gamle gader er fine og retvinklede, og vi spiser en
sandwich til frokost på cafeen i en hyggelig vinbutik.
Bogense er i sig selv en rejse værd. I den centrale del af
købstaden er smukke gamle byhuse velbevaret i mange gader.
På byens torv ligger to rækker af de fornemme huse over for
hinanden i hele pladsens længde. Det er et flot syn.
Vi runder også havnen, og sidst på eftermiddagen får vi et
glas på Erik Menveds Kro på hjørnet af Adelgade og
Østergade. Vi bor på Foldenhus B&B i Østergade over for den
smukke gamle bindingsværks-købmandsgård, der stammer fra
1710.
Bogense er i sig selv en rejse værd.
13.4.2022
En af gevinsterne på Fyn er årets første nye danske
kartofler. Dem har vi netop spist sammen med hvide asparges
og kokkens frikadeller.
På billedet fra Bogense ses byens mindste hus. Det er det
hvide hus bagest i billedet. Faktisk er det ikke bare
Bogenses, men Fyns mindste. 27 kvadratmeter. Bygget i 1827.
Kartofler og hvide asparges smagte suverænt.
15.4.2022