Fuglehjerne

 

Vi er vant til at se de store fugle gå omkring i græsset eller på jorden i gang med at lede efter føde. Fuglene er typisk krager, sortkrager eller gråkrager. De er ikke bange for mennesker og letter kun, hvis jeg kommer alt for tæt. Ellers trasker de bare videre og vender hvert et strå.

 

 

Krager er ikke kræsne og æder alt, hvad der kan spises. Insekter, bær, frugt, ådsler, nødder, orme, frø og forskelligt affald. Som de utrætteligt går rundt og roder og spiser, udfører kragerne en stor renovationsopgave for os mennesker.

 

Jeg lagde mærke til to af de store fugle forleden, da jeg gik hen til bussen. De gik på græsset og ledte efter noget spiseligt. Somme tider ser man større flokke bestående af måske ti eller tyve fugle. Jeg kom til at tænke på, hvordan fuglene kommunikerer med hinanden. Hvordan aftaler de, hvor de skal flyve hen?

 

Mens jeg sad i bussen, googlede jeg på kragerne og faldt straks ind i beretninger om, at kragefugle er særdeles intelligente, faktisk på niveau med de store aber. Det var jeg ikke klar over, men det er egentlig ikke overraskende. Fuglene, jeg så på vej hen til bussen, holdt diskret øje med mig, og jeg fik et intelligent blik, når der var øjenkontakt.

 

Undersøgelser har vist, at kragefuglene både kan tænke rationelt og er i stand til at planlægge. De klarer nemt spejltesten, hvor man anbringer fuglen foran et spejl. Kragen indser med det samme, at dyret i spejlet er den selv og ikke en anden fugl. Hvis kragen ser i spejlet, at der er tegnet en plet på dens pande, forsøger den at fjerne pletten.

 

Opgaver med at parre billedkort på logisk vis løser kragerne også. I en lidt avanceret test skal fuglen forbinde et billede af to firkanter med et af to cirkler. Billedet af to lige store firkanter passer kun sammen med billedet af to lige store cirkler, ikke et med cirkler af forskellig størrelse. Her er det ikke figuren, det handler om, men begrebet størrelse.

 

Kragefuglene hedder med et latinsk ord corvidae-familien. Det største medlem af familien er ravnen, som også er den klogeste. Ravnen har en slags sprog og behersker omkring 60 forskellige Kald. Ravne har derfor ry for at kunne kommunikere sammen, når de i vinterhalvåret mødes med flokken til overnatning. Da fortæller de hinanden om de gode spisesteder i landskabet.

 

Begrebet fuglehjerne bør revurderes, og ikke mindst kragefuglene fortjener at blive opfattet med respekt. Send gerne et anerkendende nik, næste gang du møder et medlem af corvidae-familien på din vej.

 

15.3.2022