Bob Dylan & Band er her i efteråret 2017 på tourné i USA – og i går aftes den 21. oktober spillede orkestret som ekstra-ekstra-nummer og til ære for Dylans ven og kollega, Tom Petty, der døde pludseligt for to uger siden, sangen ”Learning To Fly”, et af Pettys allermest fængende glansnumre.
Ud over mulige overraskelser som ”Learning To Fly” til ære
for Tom Petty består repertoiret ved Dylans koncerter af
cirka en tredjedel klassiske Dylan-sange fra 60’erne og
70’erne, en tredjedel nyere Dylan-sange fra perioden efter
år 2000 og en tredjedel ældre amerikanske sange fra
1940’erne og 50’erne. Niveauet er generelt meget højt. Jeg
har gennem tiden set omkring 20 Dylan-koncerter, og den
seneste i Operaen i København tidligere i år var faktisk en
af de allerbedste. Bandet er topbemandet på alle pladser og
spiller forrygende, og Dylan selv er meget fokuseret og
fremragende både på vokal og klaver.
Dylan har indspillet en stor mængde af de klassiske
amerikanske sange – mange af dem blev oprindelig sunget af
Frank Sinatra – på sine seneste 5 CD’er. Alle er
respektfulde versioner med et originalt tilsnit, men
personligt synes jeg, de bliver kedelige og trættende i
længden. Jeg foretrækker altid at høre Dylans egne sange.
Men live gør de gamle sange sig overraskende godt. Dylan
spiller i de seneste år oftest på mindre spillesteder med
2-3000 tilskuere, hvor lyden er fremragende, og selv de mere
stille numre går rent igennem.
Dylan optrådte i David Lettermans sidste The Late Show i
2015 med en af de gamle sange, ”The Night We Called It A
Day”. Der findes derfor en fin video med god lyd, her:
https://www.youtube.com/watch?v=x6B3mRt0H_4
Men som sagt, jeg foretrækker Dylans egne sange. I dette års
tournéer slutter koncerterne med to af de klassiske sange
som ekstranumre – ”Blowin’ In The Wind og ”Ballad Of A Thin
Man”. Der findes masser af amatørvideoer på nettet fra
Dylans koncerter, men de fleste er af ringe teknisk
kvalitet. ”Ballad Of A Thin Man” kan ses i god
(amatør)kvalitet fra udendørskoncerten på amfiscenen i Den
Fynske Landsby i Odense i juni 2011. Det var en herlig lun
sommeraften, og hele koncerten var en stor oplevelse.
https://www.youtube.com/watch?v=ou3gBvFN8iA
I går aftes den 21. oktober spillede Dylan & Band som
ekstra-ekstra-nummer Tom Pettys ”Learning To Fly”. En gestus
som denne er altid et fornemt træk. På YouTube findes
allerede 3 videooptagelser af nummeret, den bedste er indtil
videre denne her. Optagelsen starter lidt brat med en skæv
kameravinkel, men lydkvaliteten er god nok til, at man kan
høre, Dylan & Band gav en solid version af Tom Pettys
klassiker.
https://www.youtube.com/watch?v=DFUrBPu4EaA&feature=youtu.be
En fjerde optagelse - som har mere af første vers med - kan
ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=WPJ1PYYZRBQ
Well I started out down a dirty road
Started out all alone
And the sun went down as I crossed the hill
And the town lit up, the world got still
I'm learning to fly, but I ain't got wings
Coming down is the hardest thing
Well the good ol' days may not return
And the rocks might melt and the sea may burn
I'm learning to fly, but I ain't got wings
Coming down is the hardest thing
Well some say life will beat you down
Break your heart, steal your crown
So I've started out for God knows where
I guess I'll know when I get there
I'm learning to fly, around the clouds
But what goes up must come down
I'm learning to fly, but I ain't got wings
Coming down is the hardest thing
22.10.2017