Fra Bramminge til Beverly Hills.

En opringning en dag i maj måned 2009 giver inspiration til en ny ekskursion til den egn, der fra gammel tid kaldes Gørding Herred, og hvor Dinnesen-slægten, som påvist i mine krøniker, har dybe rødder. Opringningen kommer fra min lokalhistoriske kontakt i Bramming-Vejrup området, Hans Andreasen i Grisbæk, og hovedformålet for min udflugt er denne gang nogle nyopdukkede malerier malet af oldefar Jørgen Dinnesen, malermesteren fra Bramminge. Jørgen Dinnesen udsmykkede engang i 1920’erne Bramminges fine Restaurant Sommerlyst med store landskabsmalerier, malet direkte på de pudsede murstensvægge, og både etablissementet og Dinnesens dekorationer har i mange år haft nærmest legendarisk status i den driftige stationsby tæt ved Esbjerg. Jeg har aldrig selv set billederne, for restauranten lukkede sidst i 1990’erne efter en brand i køkkenet – og da huset var sat i stand efter branden, blev spisestedet nedlagt og lokalet nyindrettet som videoudlejningsbutik. I denne nymodens sammenhæng var der selvsagt ikke brug for Dinnesens romantiske skilderier, men ved Egnsmuseets indsats blev der sørget for, at billederne alligevel blev bevaret. Man tildækkede ganske enkelt Dinnesens store prospekter ved at sætte nye trævægge uden på de gamle murstensvægge – og selv om udsmykningen på den måde ikke længere var synlig, så var den i det mindste sikret for eftertiden. Egnsmuseet udtog fra lokalet et stykke bræddevæg, der indeholdt et enkelt af Dinnesens malerier, og vægstykket med maleri blev herefter udstillet på museet, hvor jeg så det i november 2005 på den første ekskursion til egnen. Som anført på en undertekst forestiller billedet en ”Banana Farm, Florida”. I mellemtiden var de andre billeder på Sommerlyst nu gemt bag stålreoler og plastiktapeter i Storegades videoforretning.

  

Jørgen Dinnesen: "Banana Farm, Florida", cirka 1920.

 

Det nye i sagen er, at restauranten under det gamle navn Sommerlyst i maj 2009 er genåbnet i de samme traditionsrige lokaler, og ved den lejlighed er Dinnesens malerier kommet frem i lyset og til ny ære og værdighed som centrale dekorationselementer i spisestedets elegante indretning. Det er en god historie, synes jeg selvfølgelig, og jeg får straks lyst til ved selvsyn at opleve, hvordan de berømte malerier gør sig i de moderne omgivelser. Jeg finder en passende fridag, hvor vejrudsigten er lovende, og tager cyklen med regionaltoget fra Århus til Bramming. Nu vil jeg se min oldefars billeder i Restaurant Sommerlyst og samtidig benytte dagen til en cykeltur og opsøge et par andre steder på egnen, som jeg mangler at dokumentere med fotografier i min krønike. Foruden cyklen kommer derfor også mit nye Nikon-kamera med på turen, og i det hele taget ender jeg med to cykeltasker og en større oppakning, fordi jeg også er nødt til at gardere mig med regntøj og den slags i forhold til eventuelle skiftende vejrlig.

 

Rutekort for min ekskursion til Bramming, Årre, Fåborg, Aastrup og Terpling på Kristi Himmelfartsdag i maj måned 2009.

 

I morgentoget fra Århus genopfrisker jeg udvalgte afsnit af krøniken og lægger på nogle medbragte vejkort en foreløbig rute for dagen. Først skal jeg se og fotografere skilderierne i Sommerlyst. Derefter cykler jeg nordpå til Aarre Kro, hvor jeg har en aftale med kromanden klokken 13. Også her har Dinnesen lavet dekorationer, og fire store billeder, som illustrerer de fire årstider, blev støvet af og sikret for eftertiden i forbindelse med et større restaureringsarbejde på kroen i 2008. Fra Årre går turen til Fåborg kirke, hvor 3 og 4 x tipoldefædrene Peder og Michael Vedsted var degne i 1700-tallet – og videre til Aastrup kirke, hvor Jørgen Dinnesens farfar Dynnes Larsen og pigen Johanne Mogensdatter blev gift i 1819. Johanne Mogensdatters slægt havde gennem mange generationer til huse i flækken Terpling et par kilometer syd for Aastrup kirke og ganske tæt ved Terpling å. Derfra til Gørding eller Holsted og med toget tilbage til Århus – alt i alt en cykeltur på omkring 45 kilometer. I toget sidder jeg med krøniken og vejkortene bredt ud på bordet og sædet omkring mig. Dét er fordelen ved at tage toget frem for at køre i bil: Der er tid og plads til at læse, skrive og gøre forberedelser undervejs.

  

Restaurant Sommerlyst, Bramming, maj 2009.

   

Jeg lander i Bramming klokken 11 og går ind ad bagdøren til Restaurant Sommerlyst, hvor jeg møder stedets srilankanske indehaver Daisy i det travle køkken. Hun og personalet er i gang med at forberede en større konfirmationsfest, som starter om cirka en time. ”Hej”, siger jeg og giver hånd. ”Det var mig, der ringede i tirsdags, fordi jeg er interesseret i at se de gamle malerier, som I har på væggene i restauranten”. ”Nåh ja, din oldefar...”, siger hun smilende og fortsætter: ”I går havde jeg besøg af en dame fra Vejen. Hun sagde også, at det var hendes oldefar, der har malet billederne. Hvor mange oldebørn har han egentlig, ham maleren...?”

 

Restaurant Sommerlyst, Bramming, maj 2009.

  

Malerierne er overraskende velbevarede og friske i farverne i forhold til de firs-halvfems år, der er gået, siden de blev malet i starten af det forrige århundrede. Der er fem store billeder, og alle forestiller amerikanske motiver fra eksotiske steder som Calamazoo River i staten Michigan, Japanese Tea Garden i San Francisco, Falling River i Tennessee, Lakewood Park i Duluth, Minnesota, og Pola Negri’s Home i Hollywood, Californien. Stedangivelserne står skrevet med store bogstaver i bunden af hvert af malerierne, og alle billederne er bevidst kornede og disede i farver og konturer som noget, der meget vel kan være malet efter nogle af datidens kolorerede postkort. Jørgen har aldrig selv været i staterne, men hans storebror Johannes udvandrede med kone og små børn i 1880’erne til staten Michigan – og måske er det ham, John Dennison, der i form af postkort har sendt forlæggene til disse kendte scenerier til lillebroderen i Bramminge...? I bunden af et af prospekterne har Jørgen med stolthed sat sin karakteristiske kortfattede og myndige signatur – JD 1928. Alle billederne er malet direkte på væggen og er i Sommerlysts nyindretning blevet forsynet med rustikke, grågrønne trærammer, så motiverne på charmerende måde gør sig godt i det hyggelige lokale.

 

Jørgen Dinnesen: "Calamazoo River, Mich." – 1928.

 

Efter besøget på Sommerlyst trækker jeg cyklen rundt om hjørnet til Egnsmuseet for at se, om der skulle være åbent for gæster sådan en himmelfartsdag, men det er der ikke, i hvert fald ikke i formiddag. For sjov kigger jeg ind ad et vindue og ser i en stor åben sal ved siden af den faste udstilling tre-fire malerier, der står på gulvet, og et kæmpestort landskabsbillede, der ligger på et bord. Det ene af billederne kender jeg – det er Jørgen Dinnesens maleri fra Jernbanegade i Bramminge – de tre andre har jeg ikke set før, men de kunne sagtens også være Jørgens. Nu er jeg nødt til at få åbnet museet. Jeg laver et opkald til 118 og får Egnsmuseets telefonnummer. Jeg ringer op til nummeret, og minsandten om der ikke er en, der svarer. Det er Mogens Hansen, museets inspektør og eneste lønnede medarbejder, som er på arbejde denne højhellige torsdag i maj, selv om museet er lukket. Han kommer ned og åbner døren, og så får vi en snak om den gamle malermester, som igen er et kendt navn i byen på grund af dekorationerne i den genåbnede Restaurant Sommerlyst. Mogens viser mig, han er i gang med at lave en folder med historien om maler Dinnesen – som det er meningen, interesserede kan tage med hjem fra Sommerlyst.

 

Jørgen Dinnesen: Landskab – 1932.

 

De tre andre malerier, jeg har set gennem vinduet, er ganske rigtigt Dinnesens. Alle er fra Jørgens bedste år i perioden omkring 1930. Et er malet på nogle træplanker og er blevet fundet under en trappe i forbindelse med restaureringen af Sommerlyst. Man har frigjort det stykke af trævæggen, hvor billedet er malet – og for øjeblikket er vægplankerne med maleri deponeret på museet, men skal måske senere tilbage til Sommerlyst. Sceneriet er et amerikansk prospekt ligesom de fem øvrige, i dette tilfælde fra Lapavette Park i St. Louis. Billedet på bordet er et meget stort og farverigt landskabsbillede med en vej, et hus, nogle høje træer og en sø – altså et særdeles karakteristisk Jørgen Dinnesen motiv. Museet har haft det længe i arkivet, og det er først for nylig, at Mogens har fået øje på signaturen JDinnesen 1932 og derfor nu har indlemmet billedet i Dinnesen-samlingen. Museets tredje nye maleri er et ganske fermt gadebillede, som Mogens har købt for nylig for 500 kroner i Røde Kors genbrugsbutikken skråt over for Sommerlyst. Motivet er ikke stedfæstet med sikkerhed, men det centrale hjørnehus i gadesceneriet kunne godt ligne H.C. Andersens hus i Odense. Også dette lærred er sikkert skabt med forlæg i et fotografi eller postkort – men det er tydeligt, at Jørgen har gjort sig stor umage med netop dette maleri. Det er malet med omhyggelige små strøg, og der er god kontrol med både dybdeperspektiv og billedets dominerende hovedlinjer. Gademotivet er signeret JDinnesen 1932.

  

Jørgen Dinnesen: Gadebillede – måske H.C. Andersens hus i Odense – 1932.

 

Jeg har en aftale med kromanden på Aarre kro klokken 13 og er ved at komme i tidsnød, fordi Mogens og jeg får en længere snak om både Dinnesen-billederne og andre aktuelle tiltag, som museet har gang i – men til sidst er jeg nødt til at afbryde snakken for at cykle de 15-16 kilometer nordpå til kroen i Årre, hvor kromand Kim som sagt venter, og formanden for borgerforeningen måske møder op for at hilse på mig. Der er jo ingen bakker herude i det vestlige Jylland, så med vinden i ryggen går det strygende ad de små veje gennem Ålbæk, Vong, Ravnsø og Grimstrup til landsbyen Årre ved den gamle diagonalvej fra Korskro mod Grindsted og Give. Kromanden og formanden for borgerforeningen tager imod og viser mig ind i den store krosal, som inden for de seneste år har gennemgået en omfattende renovering og nu kan anvendes af landsbyens borgere til fødselsdage, konfirmationer og andre festlige lejligheder. I salen hænger på rad og række under loftet de fire store Jørgen Dinnesen billeder, som illustrerer hver af de fire årstider – forår, sommer, efterår og vinter. Jeg får at vide, at billederne oprindelig var placeret på salens balkon – og da balkonen blev fjernet og loftet sænket, afmonterede man omhyggeligt de træflader, billederne er malet på, og har nu både renset skilderierne omhyggeligt og i det hele taget gjort omsorg for at sikre dem for eftertiden. Det er en på alle måder prisværdig indsats, og ’de fire årstider’ tager sig godt ud, som de er placeret i en snorlige række på en af salens lyse langvægge. Det er Jørgen i naivistisk og barnligt muntert lune, vi ser her – med stemningsfulde landskaber på alle prospekterne og stærkt forenklede menneskeskikkelser på forår og efterår. To af billederne er signeret, henholdsvis JDinnesen og JD 1929.

  

 

 

 

Jørgen Dinnesen: Forår, efterår, sommer og vinter – Udsmykning på Aarre Kro – 1929.

  

Mens jeg fotograferer malerierne, spørger jeg krofruen, om køkkenet er åbent, så jeg eventuelt kan få lidt frokost. Det er det, og jeg får et par stykker velsmurt smørrebrød med rullepølse og æg og rejer – og da jeg efter at have sat madderne til livs vil betale, lyder det: ”Det, det skal du ikke tænke på. Formanden for borgerforeningen mente, at det ville Årre Invest gerne betale, nu hvor du har cyklet så langt”. Jeg beder hende hilse formanden og give ham min tak – og jeg takker i det hele taget for god og venlig behandling og begiver mig ud på næste del af turen omkring kirkerne i Fåborg og Aastrup og forbi lillelandsbyen Terpling i udkanten af Glejbjerg. Navnlig Aastrup kirke har længe stået højt på listen over steder, jeg gerne ville besøge. Min tiptip-oldefar Dynnes Larsen blev gift her i kirken i 1819 med pigen Johanne Mogensdatter af Terpling, og i krøniken Tilfældets mystik har jeg kortlagt, hvordan Johannes slægt igennem flere generationer har hørt hjemme på dette sted ved Terpling å nogle kilometer syd for Aastrup kirke.

 

Aastrup kirke, maj 2009.

  

Kirken er en flot granitstensbygning fra den tidlige middelalder, med tårn og våbenhus tilføjet langt senere – men den er desværre ikke åben, så jeg må nøjes med at fotografere den fine gamle bygning udvendig. Mod Terpling følger jeg den gamle vej gennem Grene ned til åløbet i lavningen, men i selve Terpling er der ikke meget at se ud over to-tre resterende gårde og en forholdsvis ny vej, der skærer brutalt igennem det, der engang kan have været et beskedent landsbysamfund. Dynnes tog efter brylluppet sin Johanne med til Vejrup, hvor sønnen Lars Dynnesen blev født året efter i 1820. Lars er min tipoldefar og far til Jørgen Dinnesen, malermesteren i Bramminge. Jørgen blev født i Ørsted i Sønderjylland den 13. marts 1861 og har gennem et langt liv nord for Kongeåen sat nogle markante spor, der for nogles vedkommende – hvad denne dag har vist – stadig består.

 

Motiv fra Terpling å ved broen i Grene, maj 2009.

 

I Terpling indser jeg, at hvis jeg holder mig fra flere svinkeærinder, kan jeg måske lige netop nå toget kl. 16:06 fra Gørding og dermed være en time tidligere hjemme end planlagt. Jeg pakker kameraet ned i cykeltasken, og i en lang solid spurt på cirka 10 kilometer forbi Rebelsig og Sønder Vejrup når jeg lige præcis over jernbaneoverskæringen i Gørding stationsby, før bommene går ned, og regionaltoget fra Esbjerg til Århus efter bare to-tre minutter ruller ind ved perronen, og jeg svedende kan stige ombord med cykel og al oppakning, inklusive digitalfotos af ikke mindre end 12 Jørgen Dinnesen malerier, jeg aldrig før havde set.

 

Jørgen Dinnesen: "Lapavette Park, St. Louis" – 1928.

 

Navnlig udsmykningen af Sommerlyst er noget af en kraftpræstation. Fem store amerikanske motiver malet direkte på væggene i det snævre lokale – og yderligere et, for øjeblikket deponeret på Egnsmuseet, malet på grove træplanker. Fra Florida via Tennessee til Minnesota, fra Wisconsin til San Francisco og Beverly Hills i Californien. Da jeg kommer hjem, prøver jeg de næste dage med hjælp af Google at eftersøge de postkort fra tiden, som Jørgen kan have brugt som forlæg for malerierne – og selv om det ikke lykkes hundrede procent, så er det ikke svært at finde nogle ’vintage postcards’, der i hvert fald ligner. Så teorien er bekræftet: Jørgens amerikanske prospekter er malet efter nogle af tidens kolorerede postkort, se blandt andet billedet af Hollywood-stjernen Pola Negris hus i Beverly Hills nedenfor.

  

 

Øverst Jørgen Dinnesens maleri: "Pola Negris Home, Hollywood Cal." – 1928, Nederst et postkort fra 1920'erne af samme motiv. Jørgen har brugt bredt lærred – det amerikanerne kalder wide screen – beskåret træerne og hejst det amerikanske flag.

  

Til højre Jørgen Dinnesens maleri: "Fountain at Lakewood in Winter. Duluth, Minn." – 1928. Til venstre et samtidigt postkort.

  

 

Til venstre Jørgen Dinnesens maleri: "Falling Water, Tenn." – 1928. Til højre et samtidigt postkort. 

 

Ingen af Jørgen Dinnesens malerier er store kunstværker, men mange er dekorative og ganske gedigent håndværk – og flot er det under alle omstændigheder, at så mange af hans billeder er bevaret til i dag og stadig lever.

  

Niels Jørgen Dinnesen

Maj 2009

 

Billedserie fra turen findes her: Fra Bramminge til Beverly Hills billedserie.

 

Pola Negri var filmstjerne i 1920'erne – da hun fra succeser i Polen

(hvor hun var født) og Tyskland kom til Hollywood i 1922 sammen

med instruktøren Ernst Lubitsch.Tonefilm-gennembruddet i

slutningen af 20'erne satte en stopper for Pola Negris karriere.

Hendes polske accent var for tung, og replikkerne faldt uheldigt.