dinnesen.com

 

På den store klinge / 2

 

Af Niels Jørgen Dinnesen

  

 

 

Ligesom sidste år har jeg ved Marselis-cykelløbet valgt at køre den korte tur, sprinterruten, på 28 kilometer. En af målsætningerne er at forbedre min tid fra sidste år, men jeg føler mig ikke helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Jeg er langt bedre forberedt end sidst, har faktisk trænet 2.000 kilometer siden februar, købt nye cykelsko og klikpedaler og har tidligere på sæsonen kørt fire andre motionsløb, alle på distancer omkring 40 kilometer – men i den anden retning trækker selvfølgelig, at jeg jo også er blevet et år ældre. En yderligere grund til at være skeptisk i forhold til at sætte ny rekord er, at jeg på mine træningsture, hvor jeg tit har kørt 28 kilometeren og ofte har presset mig selv til det yderste, aldrig har været bare i nærheden af tiden fra sidste år.
 
Jeg møder op i god tid før starten for at få en af de forreste pladser. Jeg bilder mig ikke ind at kunne følge de allerhurtigste, men det er vigtigt at få lagt hele den tunge ende af feltet bag sig, så man undgår at spilde unødig tid. Mange af de 800 startende på 28 kilometeren er ikke kommet for at køre ræs, men har blot tænkt sig at trampe igennem ruten i forholdsvis mageligt turisttempo. De fleste inkarnerede motionscyklister kører 50 eller 100 kilometeren.
 
Starten går klokken 11, og vi bliver ledt gennem lyskrydsene på Strandvejen og ud ad Ørneredevej af to motorcykelbetjente. Det er fint at komme igennem krydsene uden at skulle stoppe, men betjentene holder desværre så lavt et tempo, at vi, der ligger på spring lige bag dem – klar til at træde igennem, så snart løbet gives frit – må sagtne farten og bremse kraftigt ned ad bakken efter Varna og i det hele taget mister en masse kostbare sekunder på de første fire-fem kilometer. Først helt ude ved Hørhavevej slippes feltet løs, og nu går det over stok og sten i vildt opskruet tempo forbi Ørnereden og op ad de krogede stigninger gennem skoven mod Moesgaard Museum. Jeg har på forhånd besluttet ikke på nogen måde at køre hverken henholdende eller taktisk. Som Ole Ritter engang sagde, da han blev spurgt om kunsten ved at køre en god enkeltstart: ”Det handler om, at du fra starten kører alt, hvad du kan. Når du så er kommet op i din maksimale hastighed, hvor alting pumper og pruster og gør skide ondt – så fortsætter du bare i det tempo resten af vejen.”
 
Jeg kommer over muren ved Giber Å lige efter museet uden problemer, men på grund af det lave starttempo, er jeg på toppen af denne korte onde stigning over et minut langsommere end mellemtiden på 20 minutter rent fra sidste år. Jeg skifter til den store klinge og suser med hastigheder omkring 30 km/t ad det lange lige stykke mod Fløjstrup og rundkørslen ved Ajstrup. Der er ingen, der kommer forbi mig på denne strækning, men jeg kan fornemme i nakken og høre på de små klik fra gearskiftet bagved, at jeg har nogen i baghjulet. I modvinden op ad bakken fra rundkørslen holder jeg stadig et godt tråd, men da jeg drejer ind på tværvejen mod Beder og et øjeblik holder op med at træde i pedalerne for at tage en slurk af vandflasken, kører en fyr i rødt rytterkostume beslutsomt forbi mig og holder sig et par hundrede meter foran, mens vi suser i opskruet tempo igennem Beder og drejer skarpt til venstre ned ad vejen mod Fulden.
 
Ved foden af Langballebakken er jeg stadig næsten et minut efter tiden fra sidste år, men mens lungerne arbejder som blæsebælge, kan jeg mærke, at benene stadig er gode, så jeg satser hele butikken og starter den to-tre kilometer lange rimeligt stejle opkørsel mod Søsterhøj to gear over mit normale niveau. Det gør ondt alle vegne, men satsningen giver resultat med det samme. Allerede før vejen mod Moesgaard overhaler jeg uimodståeligt manden i rødt, og et par hundrede meter længere fremme rykker jeg lige så overlegent forbi en fyr, der længe har været synlig i horisonten, og som nu er ved at gå død på den lange stigning. På toppen har jeg hentet det minut, jeg var bagud, og nu øjner jeg pludselig muligheden for alligevel at slå tiden fra sidste år. Jeg træder igennem ned ad bakken forbi Ringvej Syd, er samtidig heldig med lyskrydsene og bliver først helt nede ved Rosenvangs Allé tvunget til at gøre holdt i 20-30 lange sekunder, inden jeg kan liste over korsvejen halvvejs for rødt.
 
Da jeg kort efter spurter over det sidste kryds ved foden af Oddervej og styrer min sorte Specialized racer op på cykelstien på Strandvejen, véd jeg, at den er hjemme! Foran mig kører et par yngre fyre, som jeg ikke har set før, men jeg opgiver at forsøge at udfordre dem her på selve opløbsstrækningen, hvor vi nærmer os menneskevrimlen ved Tangkrogen, og det kun med nød og næppe lykkes at balancere forbi et par generende og tankeløse fodgængere og komme ind i målslusen, hvor sluttiden bliver registreret til 1 time 2 minutter og 9 sekunder, 46 sekunder hurtigere end sidste år. Tiden rækker til en placering som nr. 17 ud af cirka 800 startende, hvor jeg sidste år kom jeg ind som nr. 36. I aldersgruppen over 50 er jeg denne gang nr. 2. Hurtigste mand kører på 56 minutter og 28 sekunder – og 10-årige Jakob kommer ifølge resultatlisten på Internettet rundt i imponerende 57:58, altså over 4 minutter hurtigere end mig…
 
TDC-manden, som jeg i slutfasen ikke kunne følge sidste år, og som opmærksomme læsere måske husker fra min beretning fra dengang, overhaler mig overmodigt indenom lige efter, betjentene i starten af løbet har sluppet feltet løs ved Hørhavevej. Min første tanke, da jeg ser ham, er at klistre mig til hans baghjul med den hensigt at ville gå forbi ham til slut, men den slags taktiske manøvrer bliver slet ikke nødvendige. Kort efter begynder det at gå opad, og da jeg mærker, TDC-manden straks skifter langt ned i gearene og hurtigt mister fart på stigningen, accelererer jeg uden at kigge tilbage let forbi og møder ham ikke igen før flere minutter efter, jeg tre kvarter senere har passeret målstregen. Da ser han stadig rimeligt frisk ud. Måske han havde kunnet presse sig selv til at gøre lidt mere modstand, hvis han havde vidst, jeg kørte om kap med ham…? Nu slutter han i tiden 1:06:05, altså 4 minutter efter mig.
 
Næste år er målet at komme under en time for de 28 kilometer. Alternativt forsøger jeg mig måske på 50 kilometer ruten.
 
30. august 2005 
 
Billedet øverst på siden er mit eget foto fra eftermiddagens 50 km løb, taget på bakken fra Giber Å op imod Moesgaard Museum.
 
1’eren kan stadig læses her: paa_den_store_klinge.html