Peder Vedsted - Sognedegn til Nykirke og Faaborg.

Personal over Peder Vedsted,
kirkesanger for Nykirke og Faaborg Sogne.
 
Dødens bud må vi alle vente, og glæde os over det, thi når vi er af sygdom og alderdom henvisnende; når vore sanser er sløvede, når både vor sjæls og legems kræfter er hentærede, således at vi er hjælpeløse som spæde børn; da er verdens herligheder intet for os at regne, men en byrde, der medfører jammer og elendighed. Hvor ulykkelige var vi, dersom døden da udeblev. Hvor meget må vi da ikke længes efter den, med hvilken glæde kan vi da give graven sit bytte, og sige i vort hjerte: Grav, jeg venter dig med længsel, tag mig i din trygge favn. Her kun er nød og trængsel, hisset er den sikre havn.
 
Disse tanker kan passe sig på den af sygdom og alderdom hensvundne afdøde salige kirkesanger Peder Vedsted, der er født i Raunsøe 1744 af kristelige og ægte forældre, faderen den vellærde Michel Vedsted, kirkesanger for Nykirke og Faaborg sogne, og moderen Margrette. Disse hans forældre sørgede således for hans opdragelse og oplysning, at han, i sin moden alder blev underkonsumtionsbetjent [betegnelse for en stilling ved Toldetaten] i Faaborg i Fyn, men i dette embede blev han blot i et og ethalvt år, thi han syntes, at dets lovlige indkomster var for små til at ernære en familie i fremtiden.

Dernæst blev han antaget til skolelærer på Bogø ved Fyn, hvor han var i tolv år, og befordrede ungdommens oplysning til hans foresattes fornøjelse. Imidlertid blev hans fader gammel og svag, og behøvede hans hjælp, hvorfor han rejste hjem fra Bogø.
 

Vester Nykirke, november 2018. [Mit eget foto]

 

I året 1778 blev han af F:T: hr. etatsråd Teilmann til Endrupholm beskikket, først som hans faders medhjælper, og efter dennes død, som kirkesanger i Nykirke og Faaborg sogne. Da han nu havde fået et embede hvis indtægter kunde underholde en familie, indlod han sig i ægteskab med pigen Bodil Kirstine Bech, en datter af kirkesanger Bech fra Tømmerby. Med hende avlede han en søn og en pige, hvoraf denne døde som barn. Og da han havde været gift med hende i fire og ethalvt år døde hun.
 
Nu levede han med sin søn nogen tid som enkemand, og siden giftede han sig anden gang med didige pige Mette Pedersdatter af Tangmøllen [stednavnet Tangmøllen er formodentlig en fejl. Andre kilder nævner Tomp Mølle]. I hende fik han en fornuftig, ordentlig og huslig kone, og dette sidste ægteskab varede i 24 år, thi 1816 berøvede døden ham hans af alle elskede kone, med hvem han havde avlet to børn, en datter og en søn. Nu giftede han sig ikke oftere, men levede enlig hen med sine børn, og vedblev at forrette sit embede med flid og troskab, indtil alderdom og svaghed nødte ham til at bede om entledigelse, og denne erholdt han også efter at have været kirkesanger i 39 år.
 

Forsiden af mindeskriftet, gengivet fra Vardesyssel Aarbog 1985.
 
Resten af sine dage henlevede han som pensionist i degneboligen med den ældste datter, der passede og plejede ham i hans alderdom, der især var kraftløs og svag i de sidste atten uger, thi da kunde han ikke ved egen kraft bevæge sig fra sted til andet, men måtte i alle måder omgås og behandles som et spædt barn. Da nu både hans sjæls og legems kræfter vare hentærede, og han havde levet i 79 år, bortkaldte det alvise og algode forsyn ham den 14. oktober fra dette jordeliv, der var både ham selv og andre til byrde, til evig ro og hvile, hvorfor hans børn og pårørende i dag ved hans grav, udgyde glædes- og taknemlighedstårer til den, der gjorde god ende på hans megen nød.

Denne Peder Vedsted var en tro embedsmand, opfyldte troligen sine kirkepligter omsmykket i fred og venskab med sine sognefolk. Var derfor også agtet af alle retskafne og rettænkende. Han var en god ægtefælde, thi han dannede det således for sin kone, at hun, om hun havde blevet den længstlevende kunde uden næringssorg have henlevet sine alderdomsdage. Han var en god fader for sine børn, opdrog dem i dyd, og efterlod dem en ikke ubetydelig arv, i forhold til sine kaldsindkomster, desuden en sparsomhed og nyttig virksomhed. Han bad idelig til Gud, klagede sin nød til ham, nedbad sig hans hjælp, hævede sin svage ånd til ham, endog da tungen ej kunde tale udstammede han bønnen: Jesus døde med ”Fader i din hånd befaler jeg min ånd”.
 
Denne mindetale over sognedegn og kirkesanger til Nykirke og Faaborg menigheder er oversat til nudansk af Holger Hertzum-Larsen, Fjaltring – og publiceret i Vardesyssel Aarbog 1985, side 32-34. Udgiveren af Vardesyssel Aarbog er Gert Ravn. Den moderne web-adresse er vardesyssel.dk.
 
Peder Vedsted er en af mine tip-tip-tip oldefædre i min farmors slægt. Mindetalen fra 1823 publiceres her på hjemmesiden i februar 2007 i tilknytning til krøniken Tilfældets mystik  – om farmor Matheas og farfar Johannes’ slægter i Ribe amt.
 
Peder Vedsteds data:
Født 25. oktober 1744 i Ravnsø, Vester Nykirke sogn.
Beskikket degn for Vester Nykirke og Faaborg sogne i 1778.
Gift 1786 i Sneum kirke med Bodil Kirstine Bech. Parret får to børn, som lever:
Anna Kirstine Vedsted født 1787 og Michael Vedsted født 1789 (Michel dør dog som 15-årig i 1804). Hustruen Bodil Kirstine dør som kun 30-årig i 1791.
Peder bliver gift for 2. gang den 25. november 1791 med Mette Pedersdatter. Parret får tre børn, som lever: Bodil Kirstine Vedsted født cirka 1793, Margrethe Vedsted født 1796 og Peder Pedersen Vedsted født 1799.
Sidstnævnte, Peder Pedersen Vedsted, er min tip-tip oldefar. Han er far til tipoldemor Mette Vedsted født 1833, der er mor til oldemor Ingeborg Pedersen født 1864, som er mor til farmor Mathea Jensen født 1889.
Peder Vedsted dør i Ravnsø den 14. oktober 1823.

 

Niels J. Dinnesen, 2012
 

Målebordskort fra cirka 1850 – som viser lokaliteten Ravnsø et par kilometer vest for
Vester Nykirke.
 

Mit eget foto af Vester Nykirke, januar 2008.

 

Stenen dateret 1757 ved indgangen til Vester Nykirke kirkegård, foto fra januar 2008.