Denne tekst er en gengivelse af mindetalen for Peder Vedsted ved hans begravelse i 1823. Peder Vedsted blev født i 1744 og beskikket til degn for Vester Nykirke og Faaborg sogne i 1778. Teksten er tidligere publiceret i Vardesyssel Aarbog 1985 og bringes her med tilladelse fra udgiveren. Denne udgave er redigeret af Niels Jørgen Dinnesen, 2012.
Personal over Peder Vedsted,
kirkesanger for Nykirke og Faaborg Sogne.
Dødens bud må vi alle vente, og glæde os over det, thi når
vi er af sygdom og alderdom henvisnende; når vore sanser er
sløvede, når både vor sjæls og legems kræfter er hentærede,
således at vi er hjælpeløse som spæde børn; da er verdens
herligheder intet for os at regne, men en byrde, der
medfører jammer og elendighed. Hvor ulykkelige var vi,
dersom døden da udeblev. Hvor meget må vi da ikke længes
efter den, med hvilken glæde kan vi da give graven sit bytte,
og sige i vort hjerte: Grav, jeg venter dig med længsel, tag
mig i din trygge favn. Her kun er nød og trængsel, hisset er
den sikre havn.
Disse tanker kan passe sig på den af sygdom og alderdom
hensvundne afdøde salige kirkesanger Peder Vedsted, der er
født i Raunsøe 1744 af kristelige og ægte forældre, faderen
den vellærde Michel Vedsted, kirkesanger for Nykirke og
Faaborg sogne, og moderen Margrette. Disse hans forældre
sørgede således for hans opdragelse og oplysning, at han, i
sin moden alder blev underkonsumtionsbetjent [betegnelse for
en stilling ved Toldetaten] i Faaborg i Fyn, men i dette
embede blev han blot i et og ethalvt år, thi han syntes, at
dets lovlige indkomster var for små til at ernære en familie
i fremtiden.
Dernæst blev han antaget til skolelærer på Bogø ved Fyn,
hvor han var i tolv år, og befordrede ungdommens oplysning
til hans foresattes fornøjelse. Imidlertid blev hans fader
gammel og svag, og behøvede hans hjælp, hvorfor han rejste
hjem fra Bogø.
Vester Nykirke, november 2018. [Mit eget foto]
I året 1778 blev han af F:T: hr. etatsråd Teilmann til
Endrupholm beskikket, først som hans faders medhjælper, og
efter dennes død, som kirkesanger i Nykirke og Faaborg sogne.
Da han nu havde fået et embede hvis indtægter kunde
underholde en familie, indlod han sig i ægteskab med pigen
Bodil Kirstine Bech, en datter af kirkesanger Bech fra
Tømmerby. Med hende avlede han en søn og en pige, hvoraf
denne døde som barn. Og da han havde været gift med hende i
fire og ethalvt år døde hun.
Nu levede han med sin søn nogen tid som enkemand, og siden
giftede han sig anden gang med didige pige Mette
Pedersdatter af Tangmøllen [stednavnet Tangmøllen er
formodentlig en fejl. Andre kilder nævner Tomp Mølle]. I
hende fik han en fornuftig, ordentlig og huslig kone, og
dette sidste ægteskab varede i 24 år, thi 1816 berøvede
døden ham hans af alle elskede kone, med hvem han havde
avlet to børn, en datter og en søn. Nu giftede han sig ikke
oftere, men levede enlig hen med sine børn, og vedblev at
forrette sit embede med flid og troskab, indtil alderdom og
svaghed nødte ham til at bede om entledigelse, og denne
erholdt han også efter at have været kirkesanger i 39 år.
Forsiden af mindeskriftet, gengivet fra Vardesyssel Aarbog
1985.
Resten af sine dage henlevede han som pensionist i
degneboligen med den ældste datter, der passede og plejede
ham i hans alderdom, der især var kraftløs og svag i de
sidste atten uger, thi da kunde han ikke ved egen kraft
bevæge sig fra sted til andet, men måtte i alle måder omgås
og behandles som et spædt barn. Da nu både hans sjæls og
legems kræfter vare hentærede, og han havde levet i 79 år,
bortkaldte det alvise og algode forsyn ham den 14. oktober
fra dette jordeliv, der var både ham selv og andre til byrde,
til evig ro og hvile, hvorfor hans børn og pårørende i dag
ved hans grav, udgyde glædes- og taknemlighedstårer til den,
der gjorde god ende på hans megen nød.
Denne Peder Vedsted var en tro embedsmand, opfyldte troligen
sine kirkepligter omsmykket i fred og venskab med sine
sognefolk. Var derfor også agtet af alle retskafne og
rettænkende. Han var en god ægtefælde, thi han dannede det
således for sin kone, at hun, om hun havde blevet den
længstlevende kunde uden næringssorg have henlevet sine
alderdomsdage. Han var en god fader for sine børn, opdrog
dem i dyd, og efterlod dem en ikke ubetydelig arv, i forhold
til sine kaldsindkomster, desuden en sparsomhed og nyttig
virksomhed. Han bad idelig til Gud, klagede sin nød til ham,
nedbad sig hans hjælp, hævede sin svage ånd til ham, endog
da tungen ej kunde tale udstammede han bønnen: Jesus døde
med ”Fader i din hånd befaler jeg min ånd”.
Denne mindetale over sognedegn og kirkesanger til Nykirke og
Faaborg menigheder er oversat til nudansk af Holger Hertzum-Larsen,
Fjaltring – og publiceret i Vardesyssel Aarbog 1985, side
32-34. Udgiveren af Vardesyssel Aarbog er Gert Ravn. Den
moderne web-adresse er
vardesyssel.dk.
Peder Vedsted er en af mine tip-tip-tip oldefædre i min
farmors slægt. Mindetalen fra 1823 publiceres her på
hjemmesiden i februar 2007 i tilknytning til krøniken
Tilfældets mystik – om farmor Matheas og farfar
Johannes’ slægter i Ribe amt.
Peder Vedsteds data:
Født 25. oktober 1744 i Ravnsø, Vester Nykirke sogn.
Beskikket degn for Vester Nykirke og Faaborg sogne i 1778.
Gift 1786 i Sneum kirke med Bodil Kirstine Bech. Parret får to børn,
som lever:
Anna Kirstine Vedsted født 1787 og Michael Vedsted født 1789
(Michel dør dog som 15-årig i 1804). Hustruen Bodil Kirstine
dør som kun 30-årig i 1791.
Peder bliver gift for 2. gang den 25. november 1791 med
Mette Pedersdatter. Parret får tre børn, som lever: Bodil
Kirstine Vedsted født cirka 1793, Margrethe Vedsted født
1796 og Peder Pedersen Vedsted født 1799.
Sidstnævnte, Peder Pedersen Vedsted, er min tip-tip oldefar.
Han er far til tipoldemor Mette Vedsted født 1833, der er
mor til oldemor Ingeborg Pedersen født 1864, som er mor til
farmor Mathea Jensen født 1889.
Peder Vedsted dør i Ravnsø den 14. oktober 1823.
Niels J. Dinnesen,
2012
Målebordskort fra cirka 1850 – som viser lokaliteten Ravnsø
et par kilometer vest for
Vester Nykirke.
Mit eget foto af Vester Nykirke, januar 2008.
Stenen dateret 1757 ved indgangen til Vester Nykirke kirkegård, foto fra januar 2008.