Mølleren af Han Herred

Vores ane Anne Pedersdatter er 25, da faderen dør i 1732, og hun er dermed født omkring 1707. Haverslev kirkebog starter i 1712. Samtidig kan vi som nævnt ovenfor konstatere, at morfar Niels Møller rent faktisk er af møllerslægt. Møller Peder Mogensen f. 1670 er morfar Niels Møllers 3xtip oldefar.

Skiftet efter Peder Mogensens enke ses også hos Brejl. 

Jeg har ikke fundet dødsåret for Anne Pedersdatter i Haverslev kirkebog. Hun ses ikke i folketællingen 1787 i Øster Han Herred.

Jens Pedersen af Telling og Bratbjerg Gaarde.

Så vidt så godt. Vi mangler herefter at finde forældrene til Berthe Jensdatters far, Jens Pedersen født cirka 1719. Da Jens Pedersen i 1757 i Haverslev kirke bliver gift Maren Nielsdatter kaldes han 'Enkemand fra Bratberg Gaarde i Tranum sogn', og vi skal nok tilbage til Lerup-Tranum sogne for at finde hans rødder.
 

Tranum kirke og vejen mod Bratbjerg i maj 2017.

Jens Pedersens første hustru dør som 30-årig i 1757 [Tranum 1742-1814, opslag 259], altså samme år som Jens i november måned bliver gift med Maren Nielsdatter. Navnet på den første hustru er Margrete Clemendsdatter. Parret bliver gift i november måned 1755. [Tranum 1742-1814, opslag 231]

Ingen af de to optegnelser fortæller noget om Jens Pedersens fødesogn – og da jeg nærlæser Tranum kirkebog i perioden omkring Jens' formodede fødeår 1719 ser jeg ingen Jens, hvis far hedder Peder. Men der findes en kandidat i nabosognet Lerup...
 

Lerup 1719: Festo Ascensionis Christi Peder Justesens og Birgete Jensdatters barn i Telling døbt og kaldet Jens. Karen Jensdatter i Telling bar det (...) [Lerup 1687-1742, opslag 59]

 
Lerup kirkebog fortæller, at på Kristi Himmelfartsdag i året 1719 bliver ’Peder Justesøns og Birgete Jensdatters barn i Telling døbt og kaldet Jens’. [Lerup 1687-1742, opslag 59] Årstallet stemmer, navnene på far og søn passer, og vi er tæt på Bratbjerg Gaarde, hvor Jens Pedersen oplyses at stamme fra, da han i 1757 bliver gift i Haverslev med Maren Nielsdatter.

Desuden får oplysningen om, at forældreparret er af landsbyen Telling en klokke til at ringe. Lad os igen kigge på vielsesoptegnelsen fra Jens og Marens bryllup i 1757.

Trolovede og Ægte-viede Anno 1757 Jens Pedersen En Enke-Mand fra Bratberg Gaarde i Tranum Sogn og Maren Nielsdatter, Christen Pedersen-Tellings Stifdatter af Haverslev. Trolovede d. 4. October, Ægte-viede d. 24. November. [Haverslev 1755-1809, opslag 75]

 
Det oplyses her, at bruden Maren Nielsdatter er steddatter af Christen Pedersen Telling – og samtidig fremgår det, at en af forloverne er ’Niels Pedersen af Bratberg Gaarde’. Nu er Pedersen jo ikke ligefrem noget ualmindeligt navn – men måske er forloveren Niels Pedersen, stedfaderen til bruden Christen Pedersen og brudgommen Jens Pedersen rent faktisk brødre.

Da jeg googler på ’Pedersen Telling’, støder jeg på en henvisning til en ’Niels Pedersen Telling’ i ’Bratberggaard, Tranum’ og et skifte dateret den 3. september 1776. Det må være den samme Niels Pedersen, der står opført som en af forloverne ved brylluppet i 1757 – og i og med, at også han har tilnavnet Telling, bliver det endnu mere nærliggende at antage, at de tre mænd med samme efternavn Pedersen er brødre og alle stammer fra Telling i Lerup sogn.
  

Lerup kirke i oktober 2007, mit eget foto.

Et sted i DIS-forum på nettet omtales det nævnte skifte efter Niels Pedersen i Bratbjerg Gaarde lidt nærmere på følgende måde: ”Bratskov 3. sept. 1776 fol. 260b skifte efter afg. gårdfæster Niels Pedersen Telling i Bratberggaarde, Tranum sogn, gift med Maren Laursdatter, hvis laugværge er Gregers Pedersen af Brovst. Børn: Christen Nielsen, 3 år, og Peder Nielsen, 2 år. Født værge afdødes broder Jens Pedersen af Bratberggaarde, desuden beskikkes Iver Christensen af Bratberg. Enken gifter sig med Anders Bendsen”.

Her fremgår det direkte, at i hvert fald Niels Pedersen Telling og Jens Pedersen, begge af Bratbjerg Gaarde, er brødre. Nu er det på tide at åbne Lerup kirkebog og se, om Telling-parret Peder Justesen og Birgitte Jensdatter i de første årtier af 1700-tallet ud over sønnen Jens døber to andre drengebørn henholdsvis Niels og Christen.

Lerup 1711: Festo Viridium (= Skærtorsdag den 2. april) Peder Justesen og Birgite Jensdatters barn i Telling kaldet Christen. Maren Ifversdatter i Jarmsted bar det. [Lerup 1687-1742, opslag 55]
  
Det gør de faktisk. Christen Pedersen er født i 1711, Niels Pedersen i 1713 og Jens Pedersen som tidligere nævnt i 1719. [Lerup-Tranum 1687-1742, opslag 55, 57, 59]

Her er hele rækken af parrets børn:
Just Pedersen f. 1705
Margrethe Pedersdatter f. 1708
Christen Pedersen f. 1711
Niels Pedersen f. 1713
Mette Pedersdatter f. 1716
Jens Pedersen f. 1719
Laurs Pedersen f. 1722
Maren Pedersdatter f. 1728
 

Døbefonten i Lerup kirke stammer ligesom kirken selv fra 1100-årene. Vores ane Jens Pedersen f. 1719 og alle hans søskende er døbt her i årene fra 1705 til 1728. [Mit eget foto fra maj 2017] 

Det fjerde af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er altså Peder Justesen og Birgitte Jensdatter, bosiddende i landsbyen Telling i Lerup sogn.

Da parrets næstyngste søn Jens Pedersen som 38-årig i året 1757 mister sin unge hustru Margrete, er det hans storebror Christen Pedersen Telling i Haverslev, der kommer ham til hjælp og er med til at formidle, at Jens samme år bliver gift med Christens 23-årige steddatter, Maren Nielsdatter. Altså noget, der ligner et meget arrangeret ægteskab.

Telling Byvej er i 2017 tilgroet med træer. [Mit eget foto]
 
Hans Henning Eriksens slægtshjemmeside med ”Aner til Christen Jensen (Kren Øland) og Ane Cathrine Mikkelsdatter” omtaler parret Peder Justesen og Birgitte Jensdatter på følgende måde.
 
Ane 50
Peder Justsen #690
Født ca. 1677, død 1747. Gårdmand i Telling mtr. nr. 6 fra 1704. Ved hans giftermål i 1703 siges han at være "af Telling" og han må da sikkert være søn af Just Christensen og Maren Jensdatter i gården mtr. nr. 5 (ane l00 og l0l). Viet i Tranum kirke 1703 til Birgitte Jensdatter fra Jarmsted (ane 51). Deres søn Just Pedersen f. 1705, overtog fødegården efter faderens død. Gift i 1755 med Lucie Emerentze Sørensdatter f. 1718 (ane56,1).
 
Ane 51
Birgitte Jensdatter #691
Født ca. 1687, død 1767. Datter af Jens Nielsen i Jarmsted og Maren Iffuersdatter (ane 102 og 103). Forældrene nævnes i Oxholms Jordebøger og i skattemandtal 1682. De boede i en halvgård af mtr. 1688 nr. 3 i Jarmsted. Birgitte blev 1703 gift med Peder Justsen i Telling (ane 50).
 

Uddrag af kort over Lerup sogn cirka 1816. Øverst Lerup kirke og nederst Telling med matriklerne 5 og 6 ved indkørselsvejen til landsbyen. [Historiske kort på nettet]

Hvis disse oplysninger er korrekte er vi i denne tråd af slægten dermed helt tilbage ved to af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar – henholdsvis Just Christensen / Maren Jensdatter af Telling og Jens Nielsen / Maren Ivarsdatter af Jarmsted (som er en lille flække to kilometer syd for Tranum).

Under alle omstændigheder er som sagt Peder Justesen født 1677 og Birgitte Jensdatter født 1687 det fjerde af morfar Niels Møllers seksten tiptip-oldeforældrepar. Parret bliver gift i Tranum kirke den 22. søndag efter Trinitatis i året 1704, svarende til datoen den 19. oktober. [Tranum 1687-1742, opslag 30]

Peder Justesen af Telling og Birgithe Jensdatter i Jarmsted bliver trolovet den 2. søndag efter Trinitatis og gift i Tranum kirke den 22. søndag efter Trinitatis i året 1704. [Tranum 1687-1742, opslag 30]
 

Dermed har vi fundet begge forældrepar til parret Jens Pedersen og Maren Nielsdatter, som bliver gift i Haverslev kirke i 1757. Efter brylluppet tager Jens Pedersen sin unge brud med hjem til gården i Bratbjerg Gaarde, og året efter døber parret i Tranum kirke deres førstefødte, en datter – som får navnet Margrethe og dermed er opkaldt efter Jens' afdøde hustru, Margrethe Clemendsdatter. Blandt fadderne nævnes Christen Pedersen af Haverslev. Som vi har set ovenfor er samme Christen på én gang barnemoderens stedfar og barnefaderens storebror. [Haverslev 1755-1809, opslag 75]

Den 3. søndag efter Trinitatis i året 1763 (= den 19. juni) døber Jens Pedersen i Bratbjerg Gaarde og hustruen Maren Nielsdatter en datter, som får navnet Berete. Også ved denne dåb nævnes Maren Nielsdatters stedfar og Jens Pedersens storebror, Christen Pedersen af Haverslev, blandt fadderne. [Tranum 1742-1814, opslag 95]

Dom: 3tia p: Trin: Jens Pedersen i BrGaarde og Hustru Maren Nielsdatter en Datter døbt og kaldet Berete. Maren Lauritsdatter fra Nørre Schousgaard bar hende. Christen Pedersen fra Haverslev, Anders Justesen, Niels Jensen og Anne Jensdatter var Fadderne. [Tranum 1742-1814, opslag 95]

Dette er vores ane, Berthe Jensdatter, som altså i følge kirkebogen er døbt Berete, men efterfølgende i kirkebøgerne og folketællingerne kaldes skiftevis Berthe, Birthe eller Birgitte. Ved konfirmationen i Tranum kirke i 1781 registreres hun som 'Berthe, Jens Pedersens Datter i Bratberggaarde'. [Tranum 1742-1814, opslag 208]

Tranum kirke i maj 2017.

Som det fremgår af folketællingen 1787 ovenfor får parret Jens Pedersen og Maren Nielsdatter efter datteren Margrethe f. 1758 yderligere fem børn:

Margrethe Jensdatter f. 1758

Niels Jensen f. 1761

Berthe Jensdatter f. 1763

Peder Jensen f. 1765

Anne Jensdatter f. 1768

Kirsten Jensdatter f. 1774

Når vi kigger tilbage på navnene på forældrene til henholdsvis Jens Pedersen og Maren Nielsdatter – parrene Peder Justesen / Birgitte Jensdatter og Niels Lauridsen / Ane Pedersdatter – kan vi se, at de fire børn efter Margrethe som traditionen byder er opkaldt efter bedsteforældrene: Niels, Berete (≈ Birgitte), Peder og Anne. Var der kommet en søn mere, havde han måske fået navnet Christen – efter Maren Nielsdatters stedfar i Haverslev, Christen Pedersen Telling.

Her er familien i folketællingen 1787. [Jens Pedersen m. fam FT-1787 Tranum, opslag 6]

Hjoerring, Øster Han, Tranum, Bratbierg Gaarde Byë, , 79, FT-1787, B3990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 68 Gift 2 gang Hosbond Bonde og Gaardbeboer
Maren Nielsdatter 52 Gift 1 gang Mad Moder
Niels Jensen 26 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Berte Jensdatter 24 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Peder Jensen 22 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Anne Jensdatter 18 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Kiessten Jensdatter 13 Ugift alle Börn af sidste ægteskab

Jens Pedersen dør i 1796, 77 år gammel. [Tranum 1742-1814, opslag 272]

Efter Jens Pedersens død overtager sønnen Niels Jensen bedriften i Bratbjerg Gaarde, og ved folkeyællingen 1801 bor enken Maren Nielsdatter på aftægt hos sønnen. Der er fire tjenestefolk på gården, så bedriften har været betydelig.

Hjørring, Øster Han, Tranum, Bratbjerggårde, , 2, FT-1801, B8462
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Jensen 41 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Dorthe Iversdatter 25 Gift Hans kone
Maren Nieldatter 70 Enke Hans moder Har ophold af gården
Jens Christensen 25 Ugift Tjenestekarl Vanfør på den ene fod
Jens Madsen 20 Ugift Tjenestekarl
Maren Knudsdatter 20 Ugift Tjenestepige
Ellen Iversdatter 15 Ugift Tjenestepige

Maren Nielsdatter lever indtil 1810, også hun til hun bliver 77. [Tranum 1742-1814, opslag 279]

Marti den 10de Jens Pedersens Enke i Bratberg Gaarde Maren Nielsdatter 77 Aar gammel. [Tranum 1742-1814, opslag 279]

Tranum kirke, Øster Han Herred, maj 2017. [Mit eget foto]

Dermed har vi afsluttet afsnittet om anerne til Berthe Jensdatter af Bratbjerg Gaarde. Berthe dør som 66-årig i 1830 og registreres i den forbindelse i Kettrup kirkebog som 'Birgitte Jensdatter, Gaardmand Christen Bentzens Hustru i Øslev, 66 Aar'. [Kettrup 1814-1843, opslag 162]

Begravet d. 9. Mai 1830: Birgitte Jensdatter, Gmd Christen Bentzöns Koun i Øslev, 66 Aar. [Kettrup døde k 1814-1843, opslag 3]

Vi vender tilbage til dette hjørne af slægten senere i denne krønike – hvor et andet spor igen leder os hen til parret Berthe Jensdatter og Christen Bendtsen i Kettrup sogn.

xx

Morfar Niels Møllers anetavle kan ses her: Niels Møllers anetavle.

2. Otto Edvard Jensens mødrene slægt.
 

Thisted, Vester Han, Kettrup, Kjettrup Mark, En gaard, Ørebro, 40, FT-1855, C9750
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Christensen 54 Gift Gaardmand Her i Sognet
Else Marie Nielsdatter 45 Gift Hans kone Her i Sognet
(...)

Otto Edvard Jensen 3 Ugift Barn Her i Sognet
 

I følge folketællingen 1855 nævnt ovenfor er morfar Niels Møllers farmor Else Marie Nielsdatter ligesom hans farfar, Jens Christian, født i Kettrup sogn – og ud fra den oplyste alder er det et godt gæt, at hun er født omkring 1809 eller 1810. Et opslag i kirkebogen bekræfter dette; Else Marie er født i maj 1809.
 

Else Marie, født i maj måned 1809. Udsnit af en side i dåbsregistret, Kettrup sogns kirkebog. [Kettrup 1805-1814, opslag 21]
 
Præstens håndskrift er flot og let læselig – og det fremgår, at forældrene Niels Pedersen Nørgaard, gårdmand i Huusby, og Ingeborg Nielsdatter hjemmedøber deres datter Else Marie den 12. maj 1809.

2. pinsedag 1809 – det vil sige den 22. maj – bliver barnet frembåret i kirken af Karen Thomasdatter i Huusby. Faddernes navne er Mads Thomsen, Inger Marie Jensdatter, Ane Hedevig Jensdatter, Ane Andersdatter og Kirsten Seilmager.

Det andet af min morfar Niels Møllers fire oldeforældrepar er altså Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter, bosiddende i Husby syd for Fjerritslev, et par kilometer øst for Kettrup kirke. Niels er gårdmand, altså tilsyneladende blandt de bederestillede i landsbyen – hvilket understøttes af, at gudmoderen Karen Thomasdatter i følge folketællingen 1801 er hustru til gårdejer Peder Nielsen på Husbygaard.

Kettrup kirke i maj 2017. Her er mange af slægtens medlemmer blevet døbt, konfirmeret, gift og begravet.
  

Jeg er sikker på at have identificeret Else Maries forældre, men umiddelbart finder jeg i Kettrup sogn ikke parret i folketællingerne. Det undrer mig – for som gårdmandspar i Husby er det næppe sandsynligt, at både Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter er tilflyttere fra et andet sogn.

Jeg går i gang med systematisk at gennemblade Kettrup sogns kirkebog og kan konstatere, at parret før Else Marie i 1809 døber datteren Else Marie I i 1807 [Kettrup 1805-1814, opslag 18] (hun dør som spæd i 1808), datteren Maren i 1805 [opslag 12] og sønnen Peder i 1804. [Kettrup 1773-1804, opslag 72]

Klip fra Kettrup 1803: Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter bliver gift den 6. oktober. [Kettrup 1773-1804, opslag 84]

Copulationsregistret oplyser, at Niels og Ingeborg bliver gift i Kettrup den 6. oktober 1803. Deres navne staves ved denne lejlighed lidt anderledes – nemlig Nils Persen og Ingebor Nilsdatter, ”begge her af sognet”. Forloverne er Peder Danielsen i Krøldrup og Christen Persen Vandtrang fra Aggersborg.

Hele teksten i ægteskabsoptegnelsen lyder med hjælp fra DIS-forum som følger: "Efter forrige tvende gange Tillysning af Prædikestolen til Ægteskabs opnaaelse mellem ungkarl Nils Pedersen og Ingebor Nilsdatter begge her af Sognet. Deres Forlovere vare Peder Danielsen i Krolderup (= Krøldrup i Aggersborg sogn) og Christen Persen Vandtrang Aggersborg Ullerup den ældre. Saa blev Ægtevielsen mellem bemeldte ungkarl Nils Persen og Pigen Ingeborg Nilsdatter fuldbyrdet d 6 Octobr en Torsdag udi Kiettrup Kirke". [Kettrup 1773-1804, opslag 84]

Den første forlover Peder Danielsen er gift med brudgommen Niels Pedersens søster Margrethe Pedersdatter f. 1764. Parret bliver gift i Kettrup i juni 1786. [Kettrup 1773-1804, opslag 79]

Den anden forlover Christen Pedersen Vandtrang fra Aggersborg sogn er gift med Niels Pedersens anden søster Anne Pedersdatter f. 1771. Enkemanden Vandtrang på 60 år bliver gift med 29-årige Anne i Kettrup kirke den 25. februar 1800. [Kettrup 1773-1804, opslag 83]

Hjørring, Øster Han, Aggersborg, Ullerup By, , 2, FT-1801, B4713

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

gl. Kresten Pedersen Vandtrang 61 Gift husbonde bonde og gaardbeboer

Ane Pedersdatter 30 Gift hans kone

Mette Katrine Andersdatter 14 Ugift tjenestepige

Niels Larsen 18 Ugift tjenestekarl     

Som vi skal se senere, er begge Ingeborg Nielsdatters forældre døde, da Ingeborg i 1803 bliver gift med Niels Pedersen.

Niels Pedersen af Kettrup og Kollerup.

Jeg leder efter Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter i folketællingen 1834, men finder dem ikke i Kettrup sogn. Da jeg udvider søgningen til hele Vester Han Herred, finder jeg parret i Kollerup et par kilometer nordøst for Fjerritslev. Parret har altså i mellemtiden forladt Husby og Kettrup.

Vejen fra Hjortdal mod Kollerup, maj 2017.

Thisted, Vester Han, Kollerup, Kollerup Bye, et Huus, 17, FT-1834, C5918
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen Nørgaard 60 Gift Huusmand     
Ingerborg Nielsdatter 53 Gift Hans Kone     
Karen Marie Nielsdatter 15 Ugift Deres Døttre     
Kirsten Nielsdatter 10 Ugift Deres Døttre     

Ved den følgende folketælling 1840 er Niels Pedersen enkemand med en hjemmeboende datter Kirsten Nielsdatter på 16 år. Hustruen Ingeborg Nielsdatter dør som 56-årig i 1836. [Kollerup 1814-1840, opslag 159]

Ved folketællingen 1845 bor Niels Pedersen Nørgaard som 71-årig på aftægt hos sønnen Peder Nielsen Nørgaard, som er gårdmand i Kollerup by.

Thisted, Vester Han, Kollerup, Kollerup by, gaard, 26, FT 1845, A3804
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Peder Nielsen Nørgaard 41 gift gaardmand Kjettrup sogn, Thisted amt  
Mette Marie Jensdatter 46 gift hans kone her i sognet  
Oline Johanne Pedersdatter 12 ugift deres barn her i sognet  
Søren Christian Pedersen 5 ugift deres barn her i sognet  
Niels Jensen Pedersen 3 ugift deres barn her i sognet  
Niels Pedersen Nørgaard 71 enke huusfaders fader, der af ham forsørges Kjettrup sogn, Thisted amt

Moderne kort over Han Herred – Gøttrup, Kettrup, Øslev, Husby, Bejstrup, Haverslev – og egnen øst for Fjerritslev med Kollerup, Hjortdal, Lerup og Tranum kirker.
 

Ved de efterfølgende folketællinger i 1850 og 1855 bor Niels Pedersen stadig på aftægt hos sønnen i Kollerup. Sønnen Peder Nielsen Nørgaard har med to tjenestefolk i huset nok en af de lidt større bedrifter i sognet.

Niels Pedersen Nørgaard dør som 84-årig den 12. maj 1857, og i forbindelse med begravelsen nævner kirkebogen, at han er "Enkemand og Indsidder hos Sønnen Peder Nielsen Nørgaard i Kollerup, er født på Nørgaard i Kjettrup sogn". [Kollerup døde mænd 1840-1882, opslag 7]   

Niels Pedersen Nørgaard dør i Kollerup den 12. maj 1857, 84 år gammel. [Kollerup døde mænd 1840-1882, opslag 7] 

Nørgaard af Kettrup sogn.
 
Næst skridt er at finde forældrene til henholdsvis Niels Pedersen Nørgaard f. cirka 1774 og Ingeborg Nielsdatter f. cirka 1781. Vi ved, parret bliver gift i Kettrup i 1803 og kan derfor lede efter dem enkeltvis i folketællingen 1801. Først finder jeg Niels i denne familie i Kettrup i 1801:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 53, FT-1801, b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Persen 70 Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Maren Nilsdatter 68 Gift hans kone
Nils Persen 25 Ugift deres søn
Else Sørensdatter 15 Ugift tjenestefolk
Christen Sørensen 20 Ugift tjenestefolk
 
Samme familie optræder med lidt andre stavemåder for navnene i folketællingen i 1787, altså 14 år tidligere:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 1, FT-1787, B2964
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 58 Gift hosbonde bonde og gaardmand
Maren Nielsdatter 54 Gift madmoder
Niels Pedersen 10 Ugift deres barn
Anne Pedersdatter 15 Ugift deres barn
Magrethe Pedersdatter 27 Gift deres barn, kone
Peder Danielsen 29 Gift hendes mand
Daniel Pedersen 1 Ugift deres søn

Alderen ser ud til at passe – han er 25 ved folketællingen i 1801 og dermed 27, da han bliver gift – og navnet på hans søsters ægtemand, Peder Danielsen, som sammen med hustru og spædbarn bor på gården i 1787, er identisk med navnet på en af de to forlovere, da Niels og Ingeborg bliver gift i 1803.

Dom. III p. Epiphania (=3. søndag efter Helligtrekonger den 6. januar, dvs. den 22. januar 1775) Peder Nörgaards og Maren Nielsdatters Sön Niels. [Kettrup 1773-1804, opslag 9]

Niels er født og opvokset i den lille flække Trustrup i Kettrup sogn og kun en kilometers penge fra Husby, hvor han bosætter sig med Ingeborg, da de to bliver gift i 1803.

Hermed er vi kommet et slægtled dybere. Navnene på det tredje af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar er Peder Pedersen født cirka 1731 og Maren Nielsdatter født cirka 1733.

Udsnit af sognekort for Kettrup cirka 1816. Nørgaard ligger cirka en kliometer øst for landsbyen Huusby. Bemærk de mange gravhøje i området.

Da sønnen Niels Pedersen bliver døbt i 1775, registreres forældreparret i kirkebogen som 'Peder Nørgaard og Maren Nielsdatter'. [Kettrup 1773-1804, opslag 9] Tilnavnet Nørgaard skyldes, at barnefaderen Peder Pedersen er fæster af gården Nørgaard i lokaliteten Trustrup tæt ved landsbyen Husby i Kettrup sogn, se sognekortet ovenfor.

Efterfølgende overtager sønnen Niels Pedersen tilnavnet Nørgaard og bærer det med sig, da han og hustruen Ingeborg Nielsdatter i løbet af 1820'erne flytter nordpå til Kollerup sogn.

Niels Pedersen og Hustru Ingeborg Nielsdatter opføres i tilgangslisten for Kollerup sogn 1824. Han er 48 år og Gaardmand i Fjerritslev, hun er 47 år, parret bosætter sig i Skræm sogn. [Kollerup tilgang 1814-1839, opslag 2]  

Niels Pedersen og Hustru Ingeborg Nielsdatter opføres i tilgangslisten for Kollerup sogn 1824. Han er 48 år og Gaardmand i Fjerritslev, hun er 47 år, parret bosætter sig i Skræm sogn. [Kollerup tilgang 1814-1839, opslag 2] Efterfølgende nævnes i kirkebogen 1833, at Niels Pedersen Nørgaard nu er 'Hmd i Kollerup'. [Kollerup tilgang 1814-1839, opslag 5]   

Gamle Peder Pedersen Nørgaard dør som cirka 73-årig (i følge folketællingerne ovenfor) i 1802. [Kettrup 1773-1804, opslag 64] Kirkebogen hævder, han er 84. Hustruen Maren Nielsdatter er 68 ved folketællingen i 1801. Registreringen af hendes død efter 1801 ses ikke i Kettrup kirkebog.

Jeg tænker, at hun efter ægtemandens død i 1802 måske er på aftægt hos datteren Ane Pedersdatter og Gamle Christen Vandtrang i Aggersborg – og det viser sig at være korrekt. Aggersborg kirkebog oplyser i året 1809, at 'Maren Nielsdatter, Peder Pedersens Enke fra Giøttrup døde hos Gl. Kristen Pedersen i Ullerup d. 17de July og blev begravet d. 23. gl: 80 Aar'.

Optegnelsen er lidt upræcis. Maren er fra Kettrup, ikke Gøttrup, og hun er næppe fulde 80 år gammel, men der er ingen tvivl om, at dette er vores Maren Nielsdatter. [Aggersborg 1805-1814, opslag 44]

Næste skridt er at finde forældrene til Peder Pedersen Nørgaard og Maren Nielsdatter.

Peder Pedersen f. 1731 og Maren Nielsdatter f. 1732 af Kollerup sogn.

Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 53, FT-1801, b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Persen 70 Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Maren Nilsdatter 68 Gift hans kone
Nils Persen 25 Ugift deres søn

Hvis aldersangivelserne ved folketællingerne 1787 og 1801 er korrekte, er Peder Pedersen født cirka 1731 og Maren Nielsdatter omkring 1733.

Peder Pedersen Nørgaard og Maren Nielsdatter får følgende børn i perioden: Margrethe f. 1764 [Kettrup 1724-1772, opslag 63, Anne f. 1771 [opslag 66] og vores ane Niels f. 1775. [Kettrup 1773-1804, opslag 9]

4) D. 9 Sept (1764): døbt Peder Nørgaards og Kounes barn Margrethe. Fadd: Maren Hansdatter, An Poulsdatter, Anders Præstegaard, Thomas Brogaard. Introd: 7 Oct. [Kettrup 1724-1772, opslag 63]

Parret bliver sandsynligvis gift kort før fødslen af datteren Margrethe i 1764, men vielsen ses ikke i Kettrup sogn. Jeg leder efter parrets bryllup i kirkebøgerne for de omkringliggende sogne Gøttrup, Klim, Thorup Bejstrup, Haverslev, Skræm – og i Kollerup finder jeg en optegnelse, der måske er den, jeg leder efter.

Kollerup kirkebog oplyser, at ’Peder Pedersen af Søndergaard i Fieritsleuf og Maren Nielsdatter af Graven (bliver) trolovede d. 15. May 1754 og copulerede i Schrem Kirke d. 9. Octobr'. [Kollerup 1714-1771, opslag 167]

Navnene Peder Pedersen og Maren Nielsdatter er de rigtige, men årstallet 1754 passer dårligt med, at parret – så vidt vi ved – får deres første barn 10 år senere i 1764. Forbindelsen skal underbygges med flere detaljer, før vi kan være sikre på sammenhængen.

Jeg prøver at søge hjælp i Slægt og Datas aneefterlysning, og det giver nogle spor, som overbeviser mig om, at ovenstående par er det, jeg leder efter. Flere kyndige slægtsforskere byder ind med brugbare links og gode forslag.

Skræm kirke i maj 2017. [Mit eget foto]

Peder Pedersen af Søndergaard i Fjerritslev.

Hvis vi har fat i det rigtige par, finder vi Peder Pedersen af Søndergaard i Fjerritslev i denne dåbsoptegnelse fra 1731. Fjerritslev er i 1700-tallet en beskeden landsby i Kollerup sogn, og sognets kirke ligger i Kollerup. Det er først efter konstruktionen af jernbanen i 1890'erne, at Fjerritslev bliver stor.

Klip fra Kollerup kirkebog 1731: Salig Peder Syndergaard i Fjerislev som døde den 24 Octobr. 1730, hans Enke Kjertsten Jensdatter nedkom d. 8 Junii 1731 og fødte et Drengebarn (...) kaldet Peder. [Kollerup 1712-1771, opslag 35]

Peder Pedersens forældre er afdøde 'Peder Christensen Syndergaard i Fjerislev' og hans enke 'Kjersten Jensdatter'. Barnefaderen Peder Søndergaard dør som 33-årig året før, sønnen bliver født [Kollerup 1712-1771, opslag 129] – og med navnet Peder er den lille dreng opkaldt efter sin afdøde far.

Enken Kirsten Jensdatter bliver efterfølgende i juni 1733 gift med Ivar Christensen. [Kollerup opslag 1712-1771, opslag 160]

Peder Christensen og Kirsten Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev får i følge olderne.dk i alt 6 børn i perioden fra 1721: Laurits (også kendt som Lars) 1721, Anne 1723, Margrethe 1725, Margrethe 1727, Jens 1729 og Peder 1731.

Opgaven i det følgende er at sandsynliggøre, at sønnen Peder Pedersen f. 1731 er samme person som vores ane Peder Nørgaard i Trustrup.

I  den nævnte aneefterlysning i Slægt og Data henviser Lindy Kirkensgaard Kær til Peder Pedersens skifte i 1802. Afdøde registreres som Peder Pedersen Nørgaard, og det oplyses, at den efterladte enke er Maren Nielsdatter, og at parret har tre børn sammen: Margrethe gift med Gaardmand Peder Danielsen i Huusbye, Anne gift med Gaardmand Christen Pedersen i Aggersborg Allerup og en Søn Niels 29 år.

Skiftet efter Peder Pedersen Nørgaard af Trustrup, 1802. Klik på billedet for at se en større udgave.

Desuden fremgår det af skifteprotokollen, at enkens lavværge er Godik Larsen af Vester Drøstrup, og Godik er faktisk barnebarn af den nævnte Peder Christensen af Søndergaard i Fjerritslev. Lindy Kirkensgaard skriver følgende:

"Godik 1758-1818 er søn af Lars Pedersen 1721-1783, søn af Peder Christensen 1697-1730".

Lars Pedersen f. 1721 er Peder Christensen ældste søn og storebror til Peder Pedersen f. 1731. Vi har hermed et link imellem Peder Pedersen født i Søndergaard 1731 og Peder Pedersen Nørgaard af Trustrup i Kettrup sogn. Forbindelsen understøtter, at der er tale om samme person. Godik er Peder Pedersen Nørgaards nevø.

En anden forbindelse, som styrker sandsynligheden for, at vi har fat i de rigtige aner, ses gennem Peder Pedersens søster Anne Pedersdatter f. 1723.

Anne Pedersdatter bliver den 3. februar 1746 gift med Anders Madsen fra Huusbye i Kettrup sogn. [Kollerup 1712-1771, opslag 165] Parret får børnene Mads f. 1747, Peder f. 1750 og Inger f. 1752.

Anders Madsen dør i 1757, og i min aneefterlysning i Slægt og Data henviser bidragyder K. Thidemann til skiftet efter Anders dateret den 10. januar 1758. Det fremgår her, at enken Anne Pedersdatter's stedfar Iver Christensen af Fjerritslev er hendes formynder.

Som vi har set ovenfor, dør Anne Pedersdatters far Peder Christensen af Syndergaard i Fjerislev i 1730 før fødslen af sønnen Peder i 1731. Enken (og Anne og Peders mor) Kirsten Jensdatter bliver efterfølgende i 1733 gift med Ivar Christensen. [Kollerup opslag 1712-1771, opslag 160] 

Gamle gravhøje på bakkekammen nær Husby i Vester Han Herred, april 2011. [Mit eget foto]
 

Efter ægtemanden Anders Madsens død bliver Peder Pedersens søster Anne Pedersdatter den 6. oktober 1758 gift med Thomas Brogaard af Husby. [Kettrup 1724-1772, opslag 124] Anne Pedersdatter er fra 1746 bosiddende i Husby i Kettrup sogn tæt ved gården Nørgaard i Trustrup.

Anne Pedersdatters mand Thomas Brogaard nævnes som fadder ved dåben af Peder Pedersen Nørgaard og Maren Nielsdatters børn Margrethe f. 1764 og Anne f. 1771. [Kettrup 1724-1772, opslag 63 og 66] Og Peder Pedersens hustru Maren Nielsdatter nævnes som fadder ved dåben af Thomas Brogaards og Anne Pedersdatters datter Karen i 1766. [Kettrup 1724-1772, opslag 63].

Thomas Brogaard nævnes som fadder ved dåben af Peder Pedersen og Maren Nielsdatters datter Anne f. 1771. [Kettrup 1724-1772, opslag 66], og Peder Pedersens hustru Maren Nielsdatter nævnes som fadder ved dåben af Thomas Brogaards og Anne Pedersdatters datter Karen i 1766. [Kettrup 1724-1772, opslag 63].

Thomas Christensen Brogaard dør i 1772, og i aneefterlysningen nævnt ovenfor har K. Thidemann også en henvisning til Thomas Brogaards skifte. Enken Anne Pedersdatters laugværge er Peder Pedersen i Trustrup, altså hendes bror og vores ane Peder Pedersen Nørgaard af Trustrup.

Efter ægtemanden Thomas Brogaards død, bliver Anne Pedersdatter som 50-årig i 1773 gift med den 26 år yngre Mogens Nielsen f. 1749. [Kettrup 1773-1804, opslag 74]

Klip fra Kettrup kirkebog 1775: Peder Nørgaard og Maren Nielsdatter døber sønnen Niels. [Kettrup 1773-1804, opslag 9]

Ved dåben af Peder Pedersen Nørgaard og Maren Nielsdatters søn Niels (vores ane) i 1775 nævnes 'Mogens Nielsens Hustru i Huusbye' blandt fadderne. Navnet på hustruen er Anne Pedersdatter, og Mogens Nielsen er Annes tredje ægtemand.

'Dom. III p. Epiphania (=3. søndag efter Helligtrekonger den 6. januar, dvs. den 22. januar 1775) Peder Nørgaard og Maren Nielsdatters Søn Niels Test: Mogens Nielsens Hustrue i Huusbye (= Anne Pedersdatter), Niels Smed paa Holmen, Jens Smed i Gundestrup, Niels Krag, Mads Andersen.

Sammenhængen er dermed hævet over enhver tvivl. Anne Pedersdatter f. 1723 og Peder Pedersen f. 1731 er søskende, og deres forældre er Peder Christensen og Kirsten Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev.

Anne Pedersdatter nævnes med sin tredje ægtemand ved folketællingen 1787 i denne husholdning i Husby:

Thisted, Vester Han, Kettrup, Huusbye, 5, FT-1787 
Mogens Nielsen, 38, Gift, hosbonde, bonde og gaardmand 
Anna Pedersdatter, 66, Gift, madmoder
Inger Andersdatter, 30, Ugift, barn af 1 ægteskab
Anders Thomsen, 25, Ugift, barn af 2det ægteskab 
Karen Thomasdatter, 22, Ugift, barn af 2det ægteskab 
Jens Christensen, 12, Ugift, tienestedræng

Nogle af Anne Pedersdatters børn fra de første ægteskaber i 1746 og 1758 med henholdsvis Anders Madsen og Thomas Brogaard er stadig hjemmeboende på gården i Husby.

Kæmpehøj ved lokaliteten Husby Hole i maj 2017. [Mit eget foto]

Også Peder Pedersen Nørgaard og Maren Nielsdatter nævnes med deres børn i samme folketælling 1787.

Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 1, FT-1787, B2964
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 58 Gift hosbonde bonde og gaardmand
Maren Nielsdatter 54 Gift madmoder
Niels Pedersen 10 Ugift deres barn
Anne Pedersdatter 15 Ugift deres barn
Magrethe Pedersdatter 27 Gift deres barn, kone
Peder Danielsen 29 Gift hendes mand
Daniel Pedersen 1 Ugift deres søn

Peder Pedersen af Søndergaard i Fieritsleuf og Maren Nielsdatter af Graven trolovede Onsdagen d. 15. May (1754). Copulerede i Schrem Kirke Onsdagen d. 9. Octobr '. [Kollerup 1714-1771, opslag 167]

Vores aner Peder Pedersen Nørgard og Maren Nielsdatter stammer altså med sikkerhed fra Fjerritslev i Kollerup sogn, og deres vielse registreres som tidligere nævnt på denne måde i kirkebogen: ’Peder Pedersen af Søndergaard i Fieritsleuf og Maren Nielsdatter af Graven (bliver) trolovede d. 15. May 1754 og copulerede i Schrem Kirke d. 9. Octobr'. [Kollerup 1714-1771, opslag 167]

Peder Christensen af Søndergaard i Fjerritslev.

Peder Christensen og Kirsten Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev er det femte af morfar Niels Møllers 16 tiptip-oldeforældrepar. Peder og Kirsten får i alt 6 børn i perioden fra 1721: Laurits/ Laurs/ Lars 1721, Anne 1723, Margrethe 1725, Margrethe 1727, Jens 1729 og Peder 1731. Parret er formodentlig blev gift omkring 1720, men ikke i Kollerup kirke.

Kollerup kirkebog anno 1698: Christen Laurssøn i Sønderg. og Mette Jensdatter deres drengebarn døbt H.3 Kongers dag og kaldet Peder. [Kollerup 1641-1712, opslag 84]  

Slægtsforsker Erik Bjerre Fisker har i en tråd i Slægt og Data bidraget med flere detaljer om baggrundene for slægten på Søndergaard i Fjerritslev i starten af 1700-tallet. I den nævnte tråd efterlyses oplysninger om baggrunden for Peder Christensens hustru, Kirsten Jensdatter, men trods ihærdig søgen med hjælp fra andre slægtsforskere er det ikke lykkedes at finde Kirstens hjemsogn.

Peder Christensen er født og opvokset på Søndergaard i Fjerritslev og bliver døbt i Kollerup kirke på Helligtrekongersdag 1698. [Kollerup 1641-1712, opslag 84] Navnene på hans forældre er Christen Lauritsen (eller Laurssøn) og Mette Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev. Dette par er et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.

Christen Lauritsen er født på Fjerritslev Søndergaard og døbt den 27. maj 1672. [Kollerup 1641-1712, opslag 47] Erik Fisker har ikke fundet hans død i Kollerup kirkebog. Christen Lauritsen er gift med Mette Jensdatter f. omkring 1669. Parret får 4 børn sammen: Mette Christensdatter, Peder Christensen, Else Christensdatter og Else Christensdatter.

Målebordskort over Fjerritslev cirka 1950. Søndergård ses i byens sydøstlige udkant, syd for jernbanen. [Historiske kort på nettet]

Christen Lauritsens far er Laurits Christensen f. omkring 1629, død på Fjerritslev Søndergaard og begravet den 29. september 1698 fra Kollerup kirke. Laurits bor på Søndergaard, da han den 29. marts 1676 bliver gift med Anne Nielsdatter, som sandsynligvis er født i Tømmerby o. 1642. Anne bliver begravet fra Kollerup kirke den 22. august 1706. Dette par er et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar.

Erik Bjerre Fisker har fundet oplysninger længere tilbage i tiden i tingbøgerne om baggrunden for Laurits Christensens hustru Anne Nielsdatter af Tømmerby. Se mere herom i Eriks biddrag i ovennævnte tråd i DIS-forum om Kirsten Jensdatter.

Kollerup kirke, Vester Han Herred, Thisted amt – i maj 2017. [Mit eget foto]

Maren Nielsdatter af alverden.

Vi har hermed kortlagt baggrunden for Peder Pedersen Nørgaard f. 1731 og mangler den tilsvarende øvelse for Peders hustru Maren Nielsdatter født cirka 1733. Jeg gentager optegnelsen i Kollerup kirkebog, da parret bliver gift i 1754.

’Peder Pedersen af Søndergaard i Fieritsleuf og Maren Nielsdatter af Graven (bliver) trolovede Onsdagen d. 15. May (1754). Copulerede i Schrem Kirke Onsdagen d. 9. Octobr'. [Kollerup 1714-1771, opslag 167] Hjemstedet for bruden, Graven, er en lokalitet i Kollerup sogn, så Maren er måske født i dette sogn.

I den relevante periode fra 1727 til 1736 døbes i Kollerup kirke kun én Maren, hvis far hedder Niels. Dåben finder sted den 10. december 1731, og forældrene er Niels Christensen Huulbeck og Maren Christensdatter af Fjerritslev. [Kollerup 1712-1771, opslag 35]  Niels har et tilnavn, som ved dåben af Maren i 1731 ligner 'Huulbeck'. Senere i kirkebogen staves tilnavnet 'Hoelbech', og omkring 1740 opføres Niels blot som 'Niels Holbech af Brøndum', se nr. 10 på højre side. [Kollerup 1712-1771, opslag 54]

Da jeg ikke er sikker på sammenhængen, laver jeg en aneefterlysning på slaegt.dk i februar 2021. Jeg får nogle gode forslag fra Ketty Thidemann og Lillian Larsen, og et indlæg fra Lillian viser, at ovennævnte Niels Holbech og Maren Christensdatter ikke er Maren Nielsdatters forældre.

Den nævnte Maren f. 1731 bliver som 'Maren Holbech af Brøndum' i 1766 i Kollerup kirke gift med Anders Christensen, altså ikke Peder Pedersen, se nr. 5 på højre side. Hun er ikke den rette Maren. [Kollerup 1712-1771, opslag 170]

Andre teorier holder heller ikke, og efter mange indlæg i tråden, står vi i slutningen af februar 2021 stadig uden en løsning. Vi har ikke fundet anerne til Maren Nielsdatter f. cirka 1733. Et af problemerne er, at der i samtiden i det relevante område findes snesevis af kvinder med navnet Maren Nielsdatter.

[Hele dette afsnit om søgning efter aner til Maren Nielsdatter f. 1733 er gennemgået påny i februar 2023, hvor der foreligger en ny scanning i farver af de ældste kirkebøger i Kollerup og Hjortdal sogne.] 

Maren, Else og Karen Nielsdatter.

Efter vielsen i 1754 bosætter Peder Pedersen og Maren Nielsdatter sig på gården Nørgaard i landsbyen Trustrup i Kettrup sogn. Her får de tre børn – Margrethe f. 1764, Anne f. 1771 og Niels f. 1775.

Lad os kigge på fadderne ved de tre dåbshandlinger. Desværre er optegnelserne i Kettrup kirkebog ret kortfattede.
 

1764 d. 9 Sept: døbt Peder Nørgaards og Kounes barn Margrethe.

Faddere: Maren Hansdatter, Ann Poulsdatter, Anders Præstegaard, Thomas Brogaard. [Kettrup 1724-1772, opslag 63]

1771 d 14 Jul. Peder Pedersen og Maren Nielsdatters barn døbt kaldet Anne.

Faddere: Karen Nielsdatter, Jens Smed, Niels Smed, Thomas Brogaard, Lars Michelsen. [Kettrup 1724-1772, opslag 66]

1775 den 22. januar Peder Nørgaard og Maren Nielsdatters Søn Niels.

Test: Mogens Nielsens Hustrue i Huusbye (= Anne Pedersdatter), Niels Smed paa Holmen, Jens Smed i Gundestrup, Niels Krag, Mads Andersen'. [Kettrup 1773-1804, opslag 9]

Niels Smed, som nævnes to gange, er Niels Jensen Smed på Holmen i Kettrup sogn, gift med Anne Jensdatter. Da parret døber Maren f. 1773, Maren f. 1777 og Christen f. 1780 i Kettrup kirke, nævnes Peder Nørgaard blandt fadderne, men der er ingen tegn på slægtskab. [Kettrup 1773-1804, opslag 6, 12 og 17]

Som vi har set ovenfor, er Thomas Brogaard, der nævnes to gange, gift med Peder Pedersens Nørgaards søster Anne Pedersdatter.

Skræm kirke, maj 2017. [Mit eget foto]

Jens Smed, der nævnes ved de to sidste dåbshandlinger, er Jens Pedersen Smed af Gundestrup, som i 1762 døber datteren Anne i Skræm kirke:

1762. 'Jens Pederen Smed af Gundestrup og Hustru Else Nielsdatter, Deres pige fød 5te April (...) kaldet Anne. Frembaaren af Peder Pedersens hustrue i Truestrup i Kettrup Sogn. Faddere: Christen Andersen, Lars Christensen, begge af Gundestrup, Anders Jensen af Brøndum, Niels Smed af Fierritslev'. [Skræm 1642-1775, opslag 87]

Jens Pedersen Smed af Gundestrup og Hustru Else Nielsdatter døber datteren Anne i Skræm kirke 1762. Det er *Peder Pedersens Hustru i Truelstrup i Kiettrup Sogn', der bærer barnet. [Skræm 1642-1775, opslag 87]   

Jens Pedersen Smeds hustru hedder Else Nielsdatter, og hun er faktisk en søster til Maren Nielsdatter, der som 'Peder Pedersens Hustrue i Truelstrup' frembærer barnet.

Jens Pedersen Smed bliver trolovet med Else Nielsdatter i Vester Thorup i 1759: 'Torsdag d. 4. Octbr Ung Karl Jens Pedersen Smed i Fierretslef og Pigen Else Nielsdatter Løversgaard af Thorup. Troelovede med Hr. Clementins Skriftlige Tilladelse af 27 Septbr a.c. udi Trudstrup. Forlovere for ham Laurids Pedersen og for hende Anders Jensen i Brøndum. Viede i Kiættrup Kirke Torsdag den 22. Novbr.' [Thorup 1756-1815, opslag 192]

Løversgaard i Vester Thorup cirka 1930. [arkiv.dk]

Forlover for ham er Laurids Pedersen, som vi ovenfor har set er en bror til Peder Pedersen. Forældrene Peder Christensen og Kirsten Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev får i alt 6 børn i perioden fra 1721: Laurits (også kendt som Lars) 1721, Anne 1723, Margrethe 1725, Margrethe 1727, Jens 1729 og Peder 1731.

Brudgommen Jens Pedersen Smed f. 1729 er en bror til Peder Nørgaard, og bruden Else Nielsdatter er en søster til Peder Nørgaards hustru, Maren Nielsdatter.

Forlover for hende er Anders Jensen i Brøndum, som nævnes blandt fadderne ved dåben af Jens Smeds og Else Nielsdatters Anne i 1762. Han er desuden fadder ved dåben af Peder Nørgaards og Maren Nielsdatters Margrethe i 1764, se ovenfor. Her står han opført som Anders Præstegaard, fordi han indtil cirka 1757 er forvalter af præstegården i Hjortdal.

Anders Jensen er gift med Karen Nielsdatter, der ses blandt fadderne ved dåben af Peder Nørgaards og Maren Nielsdatters Anne i 1771. Karen Nielsdatter er ligesom Else Nielsdatter en søster til vores ane Maren Nielsdatter f. 1733.

Skræm kirke, maj 2017. [Mit eget foto]

Jens Pedersen Smed og Else Nielsdatter er efter deres vielse i 1759 bosat i Gundestrup og får følgende børn sammen, alle døbt i Skræm kirke:

Kirsten f. 1760

Anne f. 1762

Anne f. 1763

Karen f. 1765

Dorthe f. 1768

Else f. 1769

Datteren Kirsten er opkaldt efter Jens Smeds mor Kirsten Jensdatter, Anne formodentlig efter Else Nielsdatters mor. Else Nielsdatter dør i barselsseng i 1769 og registreres ved begravelsen som 40 år gammel, det vil sige hun er født cirka 1729. [Skræm 1642-1775, opslag 125]

Datteren overlever i første omgang fødslen og opkaldes med navnet Else efter sin afdøde mor. Men kort efter dør også den lille nyfødte og bliver begravet den 24. september kun 10 uger gammel.

1769. 4) Jens Smeds Hustru i Gundestrup Else Nielsdatter bliver jordet den 16. juli, gl. 40 Aar. 5) Jens Smeds Pigebarn Else jordet den 24. september, gl. 10 Uger. [Skræm 1642-1775, opslag 125]  

Jens Smed bliver herefter gift med Kirsten Pedersdatter, og parret får børnene Dorthea f. 1770 og Maren f. 1772.

Kirsten Pedersdatter dør i 1773, kun 25 år gammel, og Jens Pedersen Smed bliver herefter i november samme år gift med Maren Jacobsdatter. Sammen får parret følgende børn: Jacob f. 1775, Maren f. 1776, Else f. 1776, Jacob f. 1778 og Peder f. 1781, og de ses sammen i folketællingen 1787.

Hjørring, Øster Han, Skræm, Schræm Bye, , 22, FT-1787, B3988
Jens Pedersen 59 Gift Mand Huusmand og Smed      
Maren Jacobsdatter 44 Gift Hans Koene           
Else Jensdatter 11 Ugift Börn af 3die Ægteskab           
Peder Jensen  6 Ugift Börn af 3die Ægteskab

Hjortdal kirke, maj 2017. [Mit eget foto]

Anders Jensen og Maren Nielsdatters anden søster Karen Nielsdatter bliver gift i Hjortdal i 1752. [Hjortdal 1694-1757, opslag 109] Parret får følgende børn sammen. De tre første er døbt i Hjortdal, de øvrige i Kollerup.

Anne f. 1753

Jens f. 1754

Anne f. 1756

Niels f. 1758

Unavngivet f. 1760

Else f. 1762

Else f. 1765

Maria f. 1767

1756. Dom. 5 p. Trin. d. 18 Julij et Pigebarn kaldet Anne. Forældrene Anders Jensen og Hustru i Hjortdal Præstegaard. Fadderne Maren Niels Datter fra Kiettrup, Christen Lauritsen, Karis Lauritsdatter, Christen Jensen, ? Christensen Hustru. [Hjortdal 1694-1757, opslag 64]

Kirkebogen nævner forældrene som 'Anders Jensen og Hustru i Hjortdal Præstegaard'. Anders er forpagter af præstegården indtil 1757, hvor parret flytter til Brøndum i Kollerup sogn.

Maren Nielsdatter af Kettrup nævnes blandt fadderne ved dåben af Anne f. 1756, og det er samme Maren Nielsdatter, Peder Nørgaards hustru i Trustrup, der bærer barnet ved to af de efterfølgende dåbshandlinger, nu ikke længere i Hjortdal, men i Kollerup kirke.

1760. Anders Jensen i Brøndum og Hustru Karen Nielsdatter deres Drenge Barn fød Onsdagen d. 23de Julii, døbt Söndagen Dom. 8de post Trinitatis (= den 27. juli) kaldet ... Frembaaren af Maren Nielsdatter, Peder Søndergaards Hustru i Truelstrup i Kiettrup Sogn. Faddere Christen Justesen, Christen Kieldgaard og Hustru Benedicta, Anders Christensens Hustru, alle af Brøndum. Introduceret Dom. 13 p Trinitatis (=31. august). [Kollerup 1712-1771, opslag 99]

Præsten har glemt at indføre navnet på Anders Jensens og Karen Nielsdatters søn, der døbes den 27. juli 1760. Barnet frembæres af vores ane Maren Nielsdatter, 'Peder Søndergaards Hustru i Truelstrup i Kiettrup Sogn'. 'Søndergaard' er også en fejl, selv om Peder faktisk er født i Søndergaard i Fjerritslev. Navnet er Peder Nørgaard.

Karen Nielsdatters anden søster Else Nielsdatter, Jens Smeds hustru i Gundestrup, bærer Anders Jensens og Karen Nielsdatters børn Niels f. 1758 [Skræm 1712-1771, opslag 89], Else f. 1765 og Maria f. 1767.

Alle tre par deltager meget ofte ved hinandens dåbshandlinger, og der er ingen tvivl om, at de tre kvinder Else, Karen og Maren Nielsdatter er søstre.

Anders Jensen og Karen Nielsdatter nævnes i folketællingen 1787.

Thisted, Vester Han, Kollerup, Brøndum Bye, , 9, FT-1787, B2965
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Anders Jensen 77 Gift mand bonde og huusmand
Karen Nielsdatter 56 Gift hans koene 
Niels Andersen 29 Ugift deres barn

Maria Andersdatter 20 Ugift deres barn

Karen Nielsdatter er 56 år ved folketællingen 1787, dvs. hun er født cirka 1731. Anders Jensen er 20 år ældre end hustruen og dør i Brøndum året efter folketællingen, 77 år gammel. [Kollerup 1772-1828, opslag 94]

Kollerup kirke.

Forældrene til Else, Karen og Maren Nielsdatter efterlyses.

Vi har konstateret, at Maren Nielsdatter f. cirka 1733 har to søstre i henholdsvis Gundestrup i Skræm sogn og Brøndum i Kollerup sogn, Else Nielsdatter født o. 1729 og Karen Nielsdatter født o. 1731.     

De tre søstre Else, Karen og Maren bliver gift i henholdsvis Kettrup (trolovet i Vester Thorup), Hjortdal og Skræm/ Kollerup. Hver gang nævnes en gård som kvindens hjemsted, henholdsvis Løversgaard i Thorup (1759) for Else, Præstegården i Hjortdal (1752) for Karen og Gravengaard i Kollerup (1754) for Maren. Vi kender ikke kvindernes tilknytning til de nævnte gårde. Måske har de været i tjeneste her.

Som Lillian Larsen nævner i min aneefterlysning på slaegt.dk , ser det ud som 'tre piger, der ikke har levende forældre'.

Vi ved fra pigernes efternavn Nielsdatter, at deres far hedder Niels. Ud fra navnene på søstrenes børn er det nærliggende at antage, at navnet på søstrenes mor er Anne. Alle tre navngiver en af deres første døtre Anne.

Niels og Anne, altså, som døber døtrene Else, Karen og Maren i henholdsvis (cirka) 1729, 1731 og 1733.

Anerne til Maren Nielsdatter f. cirka 1733 efterlyses.

Nielsdatter af Hjortdal.

Da jeg er ved at opgive at løse mysteriet, kommer der en besked fra Lillian Larsen, som har fundet søstrene. De er alle tre døbt i Hjortdal, og deres forældre er Niels Christensen og Anne Olesdatter. Niels og Anne altså, som forventet.

Niels Christensen Hjortdal og Anne Olesdatter er det sjette af morfar Niels Møllers 16 tiptip-oldeforældrepar.

Niels Christensen og Anne Olesdatter døber følgende børn i Hjortdal kirke:

Maren f. 1727

Ole f. 1729

Karen f. 1732

Karen f. 1733

Else f. 1736

Tre døtre med navnene Maren, Karen og Else. Mysteriet er løst. Kun er det overraskende, at Maren er født i 1727, 6 år før forventet.

Den 21 Marts blev Niels Hiortdal og Anne Olesdatter deres Datter döbt og ved Daaben fik det navn Maren. [Hjortdal 1694-1757, opslag 36]

'Den 21 Marts blev Niels Hiortdal og Anne Olesdatter deres Datter döbt og ved Daaben fik det navn Maren. Fadderne – Præstens Koun Berthe Andersdatter, Margrethe Lauridsdatter, Kirsten Jensdatter, Anders Hiortdal og Jens Olesön'. [Hjortdal 1694-1757, opslag 36]

Anders Hjortdal er en bror til barnefaderen Niels Hjortdal, Jens Olesen er en bror til barnemoderen Anne Olesdatter. 

Niels Christensen Hjortdal og Anne Olesdatter er det sjette af morfar Niels Møllers tiptip-oldeforældrepar. Parret bliver gift i Hjortdal den 22. september 1726.

Niels Christensen Hjortdal og Anne Olesdatter bliver gift i Hjortdal den 22. september 1726. [Hjortdal 1694-1757, opslag 103]

'Niels Christensen Hiortdals og Anne Olesdatter efter Trolovelsen d 21 Juli blev ægteviede d 22 Sept. Forloverne var Matths Lauridsön i Hiortdals og Lars Simonsen i Svenstrup'. [Hjortdal 1694-1757, opslag 103]  

Jeg nærlæser relevante sider i Hjortdal kirkebog og ser, at sønnen Ole dør kun 3 år gammel i 1732.

Ole Nielsen, et drengebarn i Svenstrup, (dør) 3 Aar gammel den 13. Januar 1732. [Hjortdal 1694-1757, opslag 87]

Ole er nummer 5 i listen over døde i Hjortdal sogn i 1732. Nummer 6 er 'Maren Nielsdatter, et pigebarn i Svenstrup, førnævnte drengs søster, 4 Aar og 10 maaneder gammel, den 27. Januar', se ovenfor.

Jamen, for pokker. Oles søster Maren er også død. Det er ikke så godt. Dermed risikerer hele denne eftersøgning at falde til jorden. Maren Nielsdatter er jo min ane. Uden hende findes jeg ikke. Nu er gode råd dyre.

Vi har set ovenfor, at Niels Christensen og Anne Olesdatter døber en datter Karen i 1732 og igen en datter Karen året efter i 1733. Det betyder normalt, at den første Karen er død – men listen over døde i sognet nævner ingen Karen Nielsdatter i årene 1732-1733. Det er fordi, Karen stadig lever.

Den 6. januar 1732 blev døbt et pigebarn som blev kaldt Karen. Forældrene var Niels Christensøn pg Anne Olesdatter i Svenstrup. Else Cathrine præstens datter bar det til dåben. [Hjortdal 1694-1757, opslag 41]

Den Karen nummer to som døbes i december 1733 er i virkeligheden vores ane Maren Nielsdatter, se nedenfor. Kirkebogsføreren har ved en fejl skrevet Karen i stedet for Maren. Der er så mange sammenfald – søstrene Karen, Maren og Else, forældreparret Niels og Anne – at det ikke kan være tilfældigt.

Dermed passer pengene. Vi har fundet parret Niels og Anne, som i perioden 1732 til 36 døber søstrene Karen, Maren og Else. Ud fra aldersangivelserne i folketællingerne 1787 og 1801 er det forventet, at Maren Nielsdatter er et par år yngre end hendes mand Peder Pedersen f. 1731 og dermed født cirka 1733. Det viser sig nu at være korrekt.

For at være sikker på, at datteren f. 1733 er vores ane Maren, selv om der står Karen i kirkebogen, er det afgørende, at vi tidligere har fundet Marens to søstre Karen og Else. Dermed har vi navne på tre piger, der er døtre af et par med fornavnene Niels og Anne. Hvis vi kun havde et navn, ville vi mangle beviset.

Sammenhængen og navnene bliver endeligt bekræftet, da jeg finder skiftet efter pigernes far, Niels Christensen Hjortdal, se mere om dette nedenfor. Niels Christensen dør som 68-årig i 1748, og skiftet er dateret den 1. august 1749. Arven efter Niels fordeles mellem enken og de tre efterladte børn – Karen Nielsdatter, Maren Nielsdatter og Else Nielsdatter.

Skifte efter Niels Christensen Hjortdal, 1. august 1749. På den første side (af 2) nævnes de to ældste døtre Karen Nielsdatter og Maren Nielsdatter. [Aalborghus skifteprotokol 1731-1756_3, opslag 376]

Hermed er den sidste rest af tvivl fjernet. Døtrene er døbt i den nævnte rækkefølge: Karen 1732, Maren 1733 og Else 1736. 

Præsten i Hjortdal sogn er fra 1712 til 1746 Jørgen Pedersen Lund. Han fører i hele perioden en velordnet kirkebog, som er både oplysende og forholdsvis nem at læse, men ved dåben af vores ane Maren i december 1733 skriver han forkert. Nu er sagen opklaret, og jeg hjælper derfor præsten og retter fejlen i kirkebogen. Niels Christensens og Anne Olesdatters datter født i december 1733 er vores ane Maren Nielsdatter.

Niels Christensens og Anne Nielsdatters pigebarn Maren døbt i Hjortdal kirke den 27. december 1733. Fadderne Else Christensdatter, Else Lauridsdatter, Ingeborg Andersdatter, Jens Olesen, Jens Christensen. Øverst et klip fra kirkebogen, hvor navnet er Karen. Nederst min korrigerede udgave, hvor navnet er rettet til Maren. [Hjortdal 1694-1757, opslag 42]

1732 er et dramatisk år for parret Niels Christensen og Anne Olesdatter i Svenstrup.

Karen f. 1732 bliver døbt den 6. januar. [Hjortdal 1694-1757, opslag 41]
Den 13. januar dør sønnen Ole Nielsen 3 år. [Hjortdal 1694-1757, opslag 87]
Den 27. januar dør datteren Maren Nielsdatter 4 år og 10 måneder. [Hjortdal 1694-1757, opslag 87]
 
Året efter døbes i december måned den næstfødte datter Maren. Hun er dermed opkaldt efter sin afdøde søster, og navnet Maren føres videre i slægten. [Hjortdal 1694-1757, opslag 42]

Anne Olesdatter af Torup Søndergaard.

De tre søstres mor er Anne Olesdatter, som dør meget ung allerede i 1739.

1739. Anne Olesdatter i Svenstrup 37 aar, 6 maaneder, 14 dage gammel begravet d. 25 febr. [Hjortdal 1694-1757, opslag 89] 

Aldersangivelsen 37 år 6 måneder og 14 dage gammel er meget præcis, og det er derfor nemt at finde dåben af Anne i kirkebogen. Ud fra den nævnte alder i februar 1739 er Anne født i februar 1702 fratrukket 6 måneder og 14 dage, det vil sige omkring den 10. oktober 1701, og det stemmer.

1701. Oluf Jensens og Else Laursdatters datter Anne døbt den 9. oktober. [Hjortdal 1694-1757, opslag 10]

Anne Olesdatter er ikke nogen hvemsomhelst. Hendes far er Oluf Jensen, som i følge lokalhistoriker Peter Grishauge (se nedenfor) er en kendt mand på egnen og forholdsvis velhavende. Navnene Ole og Oluf bruges ofte som synonymer, og det skifter, om præsten skriver det ene eller det andet i kirkebogen.

Oluf Jensen er fæster af Torup Søndergaard fra cirka 1688, til han dør som 77-årig i 1723. Oluf Jensen f. 1646 og hustru Else Laursdatter er yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.

Teksten ved dåben af Anne er som følger: 'D: 9: 8br: Oluf Jenß(en) og Else Laursdttr: af Nør(-)Torup deris datter kaldet Anne : Fadder(e) Lasß Jenß(en) i Beystrup, Christen Lasßen i Skræm, Jenß Hansß(en): i Beystrup, Fr. Hedvig Agnet Chiptin og (mangler)'. Jeg har fået hjælp til transskriptionen i slaegt.dk. [Dåb i Hjortdal Vester Han 1701]

Præst i Hjortlund er indtil 1708 Claus Michelsen Zimmermann, og i kirkebogen bruger han latinske forkortelser for månedsnavnene. 7 er 'septem' på latin, 8 'octo', 9 'novem' og 10 'decem'. Forkortelsen '8br', som ses ved dåben af Anne ovenfor, betyder derfor 'oktober'.

Familien har slægtninge i Bejstrup og Skræm, og kvinden med det særprægede navn Hedvig Agnete Chiptin (eller Zeplin) er gift med Mogens Mogensen Marsvin til Torupgaard i Vester Torup sogn.

Lokalhistoriker Peter Grishauge har udgivet to fremragende bøger om Hjortdal sogn, 'Slægter i Hjortdal sogn' og 'Gårde og huse i Hjortdal sogn', og Grishauge skriver detaljeret om Torup Søndergaard og om Søndergaard-slægten, som kan spores langt tilbage i tiden.

Gården Søndergaard i Nørtorup er nedlagt midt i 1800-tallet, men Grishause viser med to illustrationer, hvor den har ligget.

Torup Søndergaard anno 1868. [Peter Grishauge: 'Gårde og huse i Hjortdal sogn'] 

Søndergaard kan spores tilbage til starten af 16-tallet. "Fæsteren hed da Mads Jensen, og hans slægt boede i gården helt til 1833, da tiptipoldebarn Maren Larsdatter døde i Søndergaard", skriver Peter Grishauge. [side 53] Mads Jensen f. cirka 1585 er en af morfar Niels Møllers 128 5xtip oldefædre.

Mads Jensen får følgende børn:

i Jens Madsen, født o. 1615.

ii Niels Madsen, født 1611 i Søndergaard i Torup i Hjortdal, død 1698 i Søndergaard. Han var ugift.

iii Kirsten Madsdatter, død o. 1675 i Søndergaard i Nørtorup, Hjortdal sogn.

iv Oluf Madsen

Det er den først nævnte Jens Madsen, der er vores ane. Han er gift med Kirsten Olufsdatter, og Jens Madsen født o. 1615 og Kirsten Olufsdatter er et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar.

Jens Madsen og Kirsten Olufsdatter får følgende børn:

i Oluf Jensen født 1646.

ii Maren Jensdatter, født 1634, gift tre gange, døde 1711 i Hjortdal.

Det er Oluf Jensen, der er vores ane. Oluf Jensen er gift med (1) Anne Nielsdatter, født 1628 i Hingelbjerg i Kollerup, død 1698 i Torup i Hjortdal. Oluf Jensen bliver efterfølgende gift med (2) Else Laursdatter, født o. 1670 i Bejstrup datter af Laurs Jensen Vester og Anne Madsdatter. [Grishauge, Slægter, side 15]

Else Laursdatters forældre Laurs Jensen Vester f. 1645 og Anne Madsdatter f. 1650 er yderligere et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar. Ketty Thidemann oplyser, at dette par er gift i Øland kirke 1671. 'Den 25 aprilis havfde Laust Jensøn aff Bestrup og Anne Madsdaatter i Vesterbye troloffuellse, oc den 18 Junÿ bleff de eegtte viede'. [Øland 1649-1777, opslag 176]

Laurs Jensen Vester og Anne Madsdatter bliver gift i Øland kirke 1671. [Øland 1649-1777, opslag 176]

Oluf Jensen f. 1646 og Else Larsdatter f. 1670 er som nævnt ovenfor et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. Parret er formodentlig gift i Else fødesogn Bejstrup i 1698 eller 1699, men Bejstrups ældste kirkebog starter først i 1712.

Oluf Jensen og Else Larsdatter får følgende børn:

i Jens Olufsen, født 1699.

ii Anne Olufsdatter, født 1701.

iii Kirsten Olesdatter, født o. 1705.

iv Laurids Olufsen, født 1715.

Som nævnt bruges Oluf og Ole ofte som synonymer. Det er Anne Olufsdatter f. 1701, der er vores ane. Anne Olesdatter er mor til Maren Nielsdatter f. 1733.

[Peter Grishauge: 'Gårde og huse i Hjortdal sogn']

Fredagen d. 30. Jul. blev Ole Jensön i Söndergaard begraven og hafde levet her i Verden 77 Aar 2 Mdr 6 Dage. [Hjortdal 1694-1757, opslag 84]

Oluf Jensen dør 1723 i Torup i Hjortdal sogn, 77 Aar 2 mdr 6 dage gammel. [Hjortdal 1694-1757, opslag 84]

Niels Christensen af Hjortdal-slægten.

Ud over at være fæster af Søndergaard, ejer Anne Olesdatters far Oluf Jensen gården Nørgaard i Vester Svenstrup, og i bogen "Gårde og huse i Hjortdal sogn" (2019) fortæller Peter Grishauge, at Oluf Jensens enke Else Laursdatter i 1727 sælger Nørgaard til sin svigersøn Niels Christensen Hjortdal. [Gårde og huse i Hjortdal sogn, side 106]

Efter Niels Christensen Hjortdal og Anne Olesdatter bliver gift i 1726, bor de med deres børn på Svenstrup Nørgaard, og Niels er selvejer.

Grishauge fortæller videre, at Niels Christensen Hjortdal 'drev tillige skudehandel på Norge og var ret velhavende. Han boede på Nørgaard til sin død i 1748'. [side 106]

Hjortdal kirke, maj 2017. [Mit eget foto]

Niels Christensen er ud af en slægt, der bruger stednavnet Hjortdal som tilnavn. Slægtens stamfar Niels Christensen bliver i 1642 i Skræm kirke gift med Else Christensdatter, som er datter af Christen Nielsen og Mette Jensdatter.

Niels Christensen født o. 1615 og Else Christensdatter født o. 1620 er et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar. Parret får i følge Peter Grishauge [Slægter, side 39] følgende børn:

i Christen Nielsen, født 1651.

ii Morten Nielsen.

iii Karen Nielsdatter, født o. 1648.

Det er Christen Nielsen, der er vores ane. Christen bliver gift 1682 i Hjortdal med Karen Jensdatter, født o. 1660, datter af Jens Vognsen Munk og Maren Jørgensdatter, død 1731 i Hjortdal. Christen Nielsen dør 1698 i Hjortdal.

Karen Jensdatter bliver efter Christen Nielsens død gift med Mads Laursen i Hjortdal. Karen dør selv som 71-årig i 1731, og der er et skifte efter hende under Aalegaards gods.

Karen Jensdatters forældre Jens Vognsen Munk f. 1630 og Maren Jørgensdatter f. 1633 er yderligere et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar.

Christen Nielsen f. 1651 og Karen Jensdatter f. 1660 er et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.

Parret får følgende børn:

i Else Christensdatter, født o. 1681.

ii Niels Christensen Hjortdal, født o. 1683.

iii Anders Christensen Hjortdal, født o. 1688.

Det er Niels Christensen Hjortdal, der er vores ane. Som nævnt ovenfor, bliver Niels Christensen Hjortdal i 1726 gift med Anne Olesdatter f. 1701. Niels Christensen Hjortdal og Anne Olesdatter er det sjette af morfar Niels Møllers tiptip-oldeforældrepar, og parret får ligeledes som nævnt ovenfor følgende børn. [Grishauge, Slægter, side 40]

i Maren Nielsdatter, født 1727 i Hjortdal, død 1732 i Svenstrup i Hjortdal.

ii Ole Nielsen, født 1729 i Svenstrup i Hjortdal, død 1732 i Svenstrup i Hjortdal.

iii Karen Nielsdatter, født 1732 i Svenstrup i Hjortdal.

iv Karen Maren Nielsdatter, født 1733 i Svenstrup i Hjortdal.

v Else Nielsdatter, født 1736 i Svenstrup i Hjortdal

Jeg har videregivet denne oplysning til Peter Grishauge, som i sin liste i bogen 'Slægter i Hjortdal sogn' har rettet nr. iv fra Karen til Maren Nielsdatter. [side 40] 

Niels Christensen Hjortdal dør i 1748, 68 år gammel.

1748. Niels Hiortdals 68 Aar begr. Dom 17 p Trin: (= den 6. oktober 1748). [Hjortdal 1694-1757, opslag 91]   

Efter hustruen Anne Olesdatters død i 1739 bliver Niels Christensen gift med Anne Nielsdatter, ikke i Hjortdal kirke.

Indkaldelse til skifte efter Niels Christensen Hiortals på Aalborg Slot fredag den 20. juni

1749 om eftermiddagen kl. 2 slet. [Aalborghus skifter med bilag 1748, opslag 124]

Skiftet efter Niels Charistensen Hjortdal dateret 1. august 1749 er omtalt ovenfor. Laugværge for døtrene Karen, Maren og Else Nielsdatter er deres morbror Jens Olesen i Nørtorup. Jens har i 1723 overtaget fæstet af fødegården Søndergaard efter hans og Anne Olesdatters far Oluf Jensen.

Ved skiftet tilfalder der enken Anne Nielsdatter 82 rigsdaler og hver af de tre døtre Karen Nielsdatter, Maren Nielsdatter og Else Nielsdatter 13 plus 23 i alt 36 rigsdaler, se nedenfor.

Fra bilag til skiftet efter Niels Christensen Hjortdal, 1. august 1749. [Aalborghus bilag til skrifter 1736-1774 (1), opslag 511-512]

Arven efter Niels Hjortdal.

Som vi tidligere har set bliver ’Peder Pedersen af Søndergaard i Fieritsleuf og Maren Nielsdatter af Graven trolovede Onsdagen d. 15. May (1754). Copulerede i Schrem Kirke Onsdagen d. 9. Octobr'. [Kollerup 1714-1771, opslag 167]

Et par uger efter vielsen kvitterer Peder Pedersen på sin hustru Maren Nielsdatters vegne for modtagelsen af arvekapitalen efter hendes 'Forfedre boende i Hjortdahls Sogn Svendstrup Niels Hjortdal og Anne Olufsdatter', 36 Rigsdaler 5 Mark og 5 Skilling. Det fremgår af et dokument under Aalborghus bilag til skrifter.

Peder Pedersen bekræfter på sin hustru Maren Nielsdatters vegne at have modtaget arvekapitalen efter

hendes forældre Niels Hjortdal og Anne Olufsdatter. [Aalborghus bilag til skrifter 1736-1774 (1), opslag 496]

Det er Lillian Larsen, der har fundet dokumentet, som af Jens Martin Sørensen i marts 2021 er transskriberet til følgende:

Dokumentet omtaler ved en fejl Maren Nielsdatters far som Niels Nielsen. Det korrekte navn er selvfølgelig Niels Christensen Hjortdal. Hvorfor der går fem år fra skiftet, til pengene bliver udbetalt, vides ikke.

Bekræftelsen er 'egenhændig underskrevet og forseglet' af morfar Niels Møllers tipoldefar Peder Pedersen, og vi får dermed foræret Peders egenhændige signatur. Den anden underskriver Anders Jensen i Hjortdal er Peder Pedersen svoger, gift med Maren Nielsdatters søster Karen Nielsdatter.

Aner til Maren Nielsdatter f. 1733.

Vi har fundet anerne til Maren Nielsdatter f. 1733, i første omgang hendes forældre Niels Christensen Hjortdal og Anne Olesdatter, og i anden med hjælp fra Peter Grishauges 'Slægter i Hjortdal sogn' Marens slægt tilbage til 1500-tallet. Marens omfattende anetavle, som er baseret på både Grishauges bog og oplysninger fra slægtsforskere, herunder Lillian Larsen og Ketty Thidemann, ses her.

Som nævnt ovenfor er Niels Christensen Hjortdal og Anne Olesdatter med deres børn omtalt i Peter Grishauges bog ’Slægter i Hjortdal sogn’. [side 40] Jeg har kontaktet Grishauge, som har rettet pigen f. 1733 til Maren Nielsdatter, og listen i bogen ser fra den 10. marts 2021 ud som følger.

'Niels Christensen Hjortdal, født o. 1683. Han blev gift 1726 i Hjortdal med (1) Anne Olufsdatter, født 1701 i Søndergaard i Torup i Hjortdal, (datter af Oluf Jensen og Else Laursdatter) død 1739 i Svenstrup i Hjortdal. Han blev gift med (2) Anne Nielsdatter. Niels Hjortdal døde 1748 i Hjortdal.

Børn:

i Maren Nielsdatter, født 1727 i Hjortdal, død 1732 i Svenstrup i Hjortdal.

ii Ole Nielsen, født 1729 i Svenstrup i Hjortdal, død 1732 i Svenstrup i Hjortdal.

iii Karen Nielsdatter, født 1732 i Svenstrup i Hjortdal.

iv Maren Nielsdatter, født 1733 i Svenstrup i Hjortdal.¹²⁹

v Else Nielsdatter, født 1736 i Svenstrup i Hjortdal.'

I fodnote 129 ved Maren Nielsdatter henviser Grishauge til aneefterlysningen på slaegt.dk og skriver følgende: '129) Maren er i kirkebogen angivet som Karen, men dette er en fejl fra præstens side se https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,168768.0.html'.

En af Maren Nielsdatter 8 tipoldefædre er Jørgen Knudsen Riber 1585-1650, der er sognepræst i Hjortdal. Jørgen Knudsen Riber er en af morfar Niels Møllers 5xtip oldefædre.

"I 1625 skriver Sognepræsten Jørgen Knudsen Riber, at han har det ringeste og vageste Kald i hele Stiftet, for en hel By (o: Hjortdal) er af Sand slet øde foruden (o: saa nær som) et ringe Værsted (o: Husmandsbrug). Præstegaarden var helt ødelagt paa Ager og Eng og Tørveskær, saa der var kun Jord tilbage til 6 Tdr. Korns Udsæd, og det led daglig af Sandflugt. Af Præstegaardens Bygninger var kun tilbage et lille Stykke Hus vurderet til 4 Sldr., i hvilket der boede en fattig Mand, som tidligere havde givet en aarlig Afgift af 3 Tdr. Byg og 1 Skaalpund2) Smør, men det kunde han ikke mere yde, thi Sandet overløb hans Mark, saa han undertiden kun avlede lidt og undertiden slet intet. Kongen havde benaadet Præsten med Hjortdalsgaards Jord uden Afgift; den havde tidligere svaret en Afgift af 1 Lispund Smør3), men i 30 Aar havde den ligget øde som Følge af Sandflugt. Da Sognefolkene var ganske forarmet af samme Aarsag, kunde de ikke yde deres Tiende til Kongen, Kirken eller Præsten lige saa lidt som deres Fæsteafgifter til Jordegodsets Ejere, og den sølle Præst maatte nøjes med, hvad han kunde faa." [Historisk Årbog Thisted, 1956, side 35].

Sandflugt 2010. [Mit eget foto]

Ingeborg Nielsdatter af Kollerup.
 

Morfar Niels Møllers forældre er Otto Edvard Jensen f. 1853 og Ane Johanne Mortensdatter f. 1842. Vi er i gang med anerne til Niels Møllers far Otto Edvard Jensen.

Vi har set på baggrunden for Otto Edvard Jensens far Jens Christian Christensen f. 1801 og er nu i gang med at finde anerne til Otto Edvard Jensens mor Else Marie Nielsdatter f. 1809.

Else Maries forældre er Niels Pedersen Nørgaard f. 1775 og Ingeborg Nielsdatter f. 1781. Ovenfor har vi undersøgt baggrunden for Niels Pedersen Nørgaard, og i det følgende forsøger jeg på lignende måde at spore anerne for Else Marie Nielsdatters mor, Ingeborg Nielsdatter.

Kollerup kirke, maj 2017. [Fotograf Mattias Bodilsen, visitjammerbugten.dk]  

I folketællingen 1801 finder jeg i Kollerup sogn Ingeborg i denne husholdning:
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Borup Gaarde, , 53, FT-1801, b6089
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 35 Gift huusbonde bonde og gaardbeboer
Dorthe Christensdatter 28 Gift hans kone
Maren Pedersdatter 4 Ugift deres datter
Ingeborg Nielsdatter 22 Ugift konens søster
Dorthe Nielsdatter 15 Ugift tjenestepige
 
Ingeborg er 22 år gammel, ugift og bor på dette tidspunkt hos sin søster, Dorthe Christensdatter. Både Ingeborg og hendes søster Dorthe optræder 14 år tidligere i 1787 i denne familie, ligeledes i Kollerup sogn nord for Kettrup:
 

Folketællingen 1787, Kollerup, opslag 7. [Folketællingen 1787, Kollerup, opslag 7]

Thisted, Vester Han, Kollerup, Hingelberg Bye, , 6, FT-1787, B2965
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Møller 39 Gift hosbonde gift 1ste gang ligeledes (=bonde og gaardbeboer)
Maren Nielsdatter 39 Gift madmoder gift 2den gang
Dorthe Christensdatter 12 Ugift daatter af 1ste ægteskab
Ingeborg Nielsdatter 5 Ugift barn af 2det ægteskab
Christen Nielsen 3 Ugift barn af 2det ægteskab
Johanne Nielsdatter 1 Ugift barn af 2det ægteskab
Søren Mortensen 23 Ugift tjenestefolk
Jens Andersen 8 Ugift tjenestefolk
 
Alderen på søstrene passer i runde tal med folketællingen fjorten år senere – og der er desuden en forklaring på, hvorfor Dorthe, som er den ældste, hedder Christensdatter og lillesøster Ingeborg Nielsdatter til efternavn. Deres mor, Maren Nielsdatter, er gift for anden gang, og Dorthe er datter af første ægteskab, Ingeborg af andet ægteskab.

Ingeborgs far hedder minsandten Niels Møller ligesom min morfar. Det er jo mere end almindeligt påfaldende.
 

Som vi skal se i flere detaljer nedenfor, har vi hermed fundet den reelle stamfader til navnet Niels Møller. Der går en lige linje fra Niels Møller i ovennævnte folketælling 1787 til morfar Niels Møller født i Øland 100 år senere i 1887. Niels Møllers datter Ingeborg Nielsdatter får i 1809 en datter Else Marie, som får sønnen Otto Edvard Jensen, der i 1887 navngiver sin ældste søn, og min morfar – Niels Møller Jensen.

Niels Møller f. 1749 -> Ingeborg Nielsdatter f. 1781 -> Else Marie Nielsdatter f. 1809 -> Otto Edvard Jensen f. 1853 -> Niels Møller Jensen f. 1887. Niels Møller f. 1749 er en af morfar Niels Møllers 8 tipoldefædre.

    
Mølleren af Han Herred.
   
Det har fra starten været en ambition med denne krønike at finde ud af, om morfar Niels Møller Jensens mellemnavn kan spores til en ane, der rent faktisk er møller, og endnu bedre: Om navnet kan knyttes til en konkret mølle. Nu ser det ud som om, vi er på sporet. 
  
Optegnelsen i folketællingen 1787 ovenfor fortæller, at Niels Møller med hustru og fire børn er bosat et sted ved navn Hingelberg i Kollerup sogn. Der er to tjenestefolk i husholdningen, så Niels og Maren har måske en af de lidt større bedrifter. Datteren Ingeborg, som er vores ane, opgives at være 5 år i 1787 og må derfor være født omkring 1782. Men Kollerup sogns kirkebog nævner ingen Ingeborg i denne periode.

Jeg finkæmmer siderne både før og efter 1782 flere gange, men der er ingen spor af hverken Ingeborg eller de mindre søskende Christen og Johanne. Konklusionen må være, at forældrene Niels og Maren er tilflyttere, og at børnene er født og døbt i et af nabosognene.

Lerup kirke, mit eget foto fra oktober 2007.

Jeg prøver først Kettrup, men uden resultat. Heller ikke de øvrige nabosogne i Vester Han Herred – Gøttrup og Hjortdal – har spor efter Niels og familie. Jeg prøver Aggersborg, Bejstrup og Skræm i Øster Han Herred, men stadig uden resultat. Først i det lille Lerup sogn omkring en ensomt liggende kirke i bakkerne 5-6 kilometer øst for Kollerup er der gevinst. Her finder jeg både Ingeborg, Christen og Johanne i dåbsregistret.
   

Opslag i Lerup-Tranum kirkebog anno 1781 med registreringen af Ingeborgs dåb i april 1781. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 36]
 
Opslaget i kirkebogen fortæller, at Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter den 29. april 1781 døber deres datter Ingeborg i Lerup kirke. Barnet bæres af Jacob Jespersens kone på Line (dvs. Linegaard), og fadderne er Jesper Larsen Sorup, Morten Pedersen, Christen Mortensen af Lunde og Bent Jespersen af Mølgaard. Jacob Jespersen og Bent Jespersen er måske brødre til Niels.

Ingeborgs forældre Niels og Maren oplyses at være ”af” noget, der ligner navnet på en mølle – men som i denne registrering er vanskelig at læse. Andre steder i kirkebogen er stedbetegnelsen tydeligere. Her registreres parret som Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter af 'Mel. Mølle' eller 'Mellemmølle'.

Lerup kirkebog 1784: Den 15. februar døber Niels Jespersen og Hustru i Mel. Mølle deres søn Christen. [Lerup 1742-1814, opslag 38]

Den 15. februar 1784 døber 'Niels Jespersen og Hustru i Mel. Mølle' deres søn Christen. ”Mel. Mølle” er en forkortelse af navnet ”Mellemmølle”. Niels' efternavn er altså Jespersen – og han kaldes i daglig tale Niels Møller, fordi han er fæster på Mellemmølle i Lerup sogn, et par kilometer syd for kirken.

Målebordskort fra midt i 1800-tallet – med Lerup kirke og Linegaard øverst og Mellemmølle ved gården Mølgaard nederst. Foran møllen ses mølledammen markeret.

Ud fra navnene i dåbsoptegnelsen for Ingeborg er det et kvalificeret gæt, at Niels er født og opvokset på Mølgaard og nu – i 1781 – er fæster af møllen, der ligger i tilknytning til gården. De følgende år nævnes både Niels og hustru Maren mange gange i kirkebogen. De står ofte faddere og døber som nævnt selv børnene Ingeborg i 1781 [opslag 32], Christen i 1784 [opslag 34] og Johanne i 1787 [Lerup 1742-1814, opslag 39].

Ved de sidste optegnelser ændres stedsangivelsen Mellemmølle til ”Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter af Vester Mølle”. Niels har altså skiftet arbejdssted – men han er stadig møller og registreres med sit erhverv som tilnavn i stedet for Jespersen ved folketællingen 1787. Efter 1787 nævnes Niels og Johanne ikke mere i Lerup sogns kirkebog. Som vi har set ovenfor, er han og Maren med deres fire børn flyttet til Hingelberg by i Kollerup sogn.

Mellemmølle ved Tranum Å, Lerup Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, cirka 1930. De to bygninger til venstre er smedjen, det hvide hus midt i billedet er Mellemmølle. Fra mølledammen til højre i billedet løb vandet under vejen foran huset til møllehjulet ved den fjerneste gavl. Klik på billedet for at se en større udgave. [Foto stillet til rådighed i november 2006 af Egild Røge, Lerup]
  
Egild Røge, der i november 2006 er kontaktperson for Lerups sognegruppe, fortæller i telefonen, at der i gamle dage var tre møller i sognet – Øster Mølle, Vester Mølle og den midt imellem, Mellemmølle. Alle tre møller er nedlagt for mange år siden – men nogle af bygningerne fra Mellemmølle (som blev nedlagt omkring 1910) findes endnu.
  

Mellemmølle i Lerup sogn, november 2006. Det gamle møllehus midt i billedet er restaureret, mølledammen på denne side af vejen er borte og i ladebygningen til venstre er der indrettet et lille landbrugsmuseum.
 
Med historien om oldemor Ingeborg Nielsdatters far Niels Jespersen er det stedfæstet, hvor i Han Herred min morfars mellemnavn ’Møller’ har sin oprindelse. Morfar Niels Møller Jensens tipoldefar Niels Jespersen er sidst i 1700-tallett møller på Mellemmølle i Lerup sogn og kaldes i daglig tale Niels Møller. Det fjerde af min morfars otte tipoldeforældrepar er dermed Niels Jespersen Møller født 1748 og Maren Nielsdatter ligeledes født 1748.

Ketty Johanssons bog ”Lerup-Tranum Øster Svenstrup”, udgivet i 1989, fortæller i følge Ib Hejlesen lidt om Mellemmølle ved Tranum å og omtaler også nogle af de mennesker, som i tidens løb har haft møllen – blandt andre en Christen Graversen, som drev møllen fra 1741 til 1777.

Christen Graversens femte hustru er Ingeborgs mor, Maren Nielsdatter, og sammen får parret datteren Dorthe Christensdatter født i 1775. Kort efter dør gamle Christen i 1777, og Maren bliver gift med Niels Jespersen, der er søn af Jesper Nielsen f. 1711 og Ingeborg Nielsdatter f. 1721 på Mølgaard.

 
 
I årene 1775 og 1776 er der ingen vielser i Lerup kirke – men den 19. oktober 1777 bliver ”Niels Jespersen af Mølgaard og Enken i Mellemmølle Maren Nielsdatter copulerede efter foregaaende trolovelse”. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 218]  
     

Mit eget foto af Lerup kirke i november 2006.
 

Niels, Nielsen & Nielsdatter.
  
At Niels Jespersen er født og opvokset på gården Mølgaard fremgår af en omfattende anetavle, som findes på nettet. En Otto Jensen født i 1954 i Klim har kortlagt sin slægt mange generationer tilbage i tiden, og hans og mine rødder krydser hinanden ved netop Mellemmølle i Lerup sogn i slutningen af 1700-tallet, idet Niels Jespersen Møller født 1749 og Maren Nielsdatter født 1750 er både Ottos og mine 3xtip oldeforældre.

Hvor min morfar og jeg er efterkommere af Niels og Marens datter Ingeborg født 1781, nedstammer Otto fra Ingeborgs bror Christen født 1784 – samme Christen Nielsen Møller, som vi nedenfor i afsnittet ”Slægten i Kettrup” ser blive gift med først Kirsten Iversdatter (i 1813) og dernæst (i 1827) med Christen Bentsens datter Mariane Christensdatter. Mariane og Christen får sammen døtrene Maren f. 1830 og Christine f. 1831 – og begge er blandt nævnte Ottos otte tipoldemødre.

Ud over fælles 3xtip oldeforældre i Niels Møller og Maren Nielsdatter har Otto og jeg altså også fælles tiptip-oldeforældre i Christen Bentsen født 1765 og og Berthe Jensdatter født 1763. Min morfar og jeg nedstammer fra parrets søn Jens Christian f. 1801 – og Otto fra Jens Christians søster Maren f. 1803.
   

Niels Jespersens fødegård Mølgaard i Lerup sogn, maj 2017.

Otto Jensen oplyser, at Niels Jespersen er født i 1749 i Lerup og bliver døbt i Lerup kirke i december samme år. Hans forældre er Jesper Nielsen født cirka 1711 og Ingeborg Nielsdatter født 1721.

Dom: 2de adventus 1749. Jesper Nielsens og Hustrues barn i Mølgaard døbt og kaldt Niels. Faderens Søster fra Haverslev bar ham. (...) Moderen introduceret Festo Epiph: (=Hellig 3 Konger den 6. januar) Aar 1750. [Lerup 1742-1814, opslag 15]    

Jesper og Ingeborg bliver gift den 5. december 1742 i Torslev, Øster Han Herred [Torslev 1685-1809, opslag 206], og driver herefter gården Mølgaard i Lerup sogn. Jesper Nielsen er ikke døbt i Lerup-Tranum sogne, og vi kender ikke navnene på hans forældre. Ingeborg er sandsynligvis født og opvokset i Torslev, se nedenfor.

Jesper Nielsen f. 1711 og Ingeborg Nielsdatter f. 1721 får i perioden fra 1743 følgende børn. Alle er døbt i Lerup kirke.

- Jacob Jespersen f. 1743

- Niels Jespersen f. 1744 (død samme år)

- Caren Jespersdatter f. 1746

- Maren Jespersdatter f. 1747

- Niels Jespersen f. 1749

- Bent Jespersen f. 1752

Trolovet den 7 Octbr: Jesper Nielsen af Mølgaard og Ingeborg Nielsdatter af Torslev. Copuleret den 5 Decembr.[Torslev 1685-1809, opslag 213]  

Otto Jensens anetavle var til stor hjælp, da jeg lavede førsteudgaven af denne krønike i efteråret 2006 – men den er i skrivende stund i januar 2020 ikke blevet opdateret siden 2006.

Jesper Nielsen født 1711 og Ingeborg Nielsdatter er det syvende af min morfar Niels Møllers seksten tiptip-oldeforældrepar. Af kirkebogens fortegnelse over døde i sognet fremgår, at Jesper Nielsen dør som 60-årig i 1771 [opslag 247] og Ingeborg som 58-årig i 1779. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 248] Ingeborg er med andre ord født cirka 1721.

Efter Jesper Nielsens død i 1771 bliver Ingeborg Nielsdatter den 10. november samme år gift med Anders Pedersen, som herefter overtager fæstet af Mølgaard. [Lerup 1742-1814, opslag 217]

Torslev kirke i maj 2017.

Ingeborg Nielsdatter af Torslev.

Ingeborg Nielsdatter er døbt i Torslev 1721, og hendes forældre er Niels Jensen og Maren Svensdatter af Torslev. [Torslev 1685-1809, opslag 70] Dermed har vi navne på yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.

D: 16. febr 1721: Niels Jensøns og Maren Svens Datters Barn, Ingeborg, Birgitte Cathrine bar Barnet, faddere Svend Christensøn, Laurs Jenss(øn), Anna Just Datter, Gertrud Mortens Datter. [Torslev 1685-1809, opslag 70] 

Torslev 1721: D: 16. febr: Niels Jensøns og Maren Svens Datters Barn, Ingeborg, Birgitte Cathrine bar Barnet, faddere Svend Christensøn, Laurs Jenss(øn), Anna Just Datter, Gertrud Mortens Datter. [Torslev 1685-1809, opslag 75] 
  

Et yderligere opslag i Torslev kirkebog fortæller, at parret Niels Jensen og Maren Svensdatter bliver gift i kirken den 22. januar 1719. [Torslev 1685-1809, opslag 207] Da jeg googler på navnene, kan jeg se, at ingen andre slægtsforskere har yderligere oplysninger om dette par.

Ud over datteren Ingeborg f. 1721 får Niels Jensen og Maren Svensdatter børnene Mette f. 1719, Jens f. 1723, Peder f. 1724 og Jens f. 1725. [Torslev 1685-1809, opslag 73, 79, 82 og 84]

Jeg leder efter parret i listen over døde i Torslev sogn og finder måske Maren Svensdatter i denne optegnelse anno 1760: 'D. 10 Jan blef Niels Jensöns Kon begravet udi en Alder 70 Aar'. [Torslev 1685-1809, opslag 253] Hvis dette er den rigtige person, er Maren født i 1690.

Niels Jensen f. cirka 1685 og Maren Svensdatter f. 1690 er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.

Udsigt fra Torslev kirkegård, maj 2017. [Mit eget foto]

Jesper Nielsen af Haverslev.

Jesper Nielsen og Ingeborg Nielsdatter af Mølgaard i Lerup sogn er kendt af mange slægtsforskere, men i marts 2021 er der ingen, der har fundet Jesper Nielsen aner. Jeg prøver at kigge på fadderne ved dåben af parrets børn Jacob f. 1743, Niels f. 1744, Karen f. 1746, Niels f. 1749 og Bent f. 1752. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 9-24]

Jesper Nielsen og Ingeborg Nielsdatters søn Jacob døbt i Lerup 1743. [Lerup 1742-1814, opslag 9]

'Jesper Nielsen og Hustrus Barn i Mølgaard døbt og kaldet Jacob. Christen Nielsens Hustru i Haverslev bar det. Faddere Niels Jensen i Torslev, Christen Nielsen i Haverslev. Karen Nielsdatter sammesteds, Christen Graversen i Melmølle og Bent Nielsen i Mølgaard'.

Som vi har set i det foregående afsnit er Niels Jensen i Torslev Ingeborg Nielsdatters far. Tre af fadderne kommer fra Haverslev, måske er Haverslev Jesper Nielsens fødesogn?

Ved  dåben af Niels f. 1744 er det 'Niels Laursens Hustru i Haverslev', som bærer barnet. [opslag 10], ved dåben af Caren f. 1746 er det igen Christen Nielsens hustru i Haverslev [12], ved dåben af Niels f. 1749 er det 'Faderens Søster fra Haverslev' [15]. Ved dåben af Bent f. 1752 nævnes en Bent Nielsen fra Haverslev blandt fadderne. [17] Måske er Christen Nielsen og Bent Nielsen Jesper Nielsens brødre?

Jeg er efterhånden sikker på, at Jesper Nielsen stammer fra Haverslev. Han er født cirka 1711, året inden kirkebogen starter i 1712, og hans dåb ses ikke i kirkebogen. Jeg ser efter en Niels, som døber to sønner Christen og Bent og lokaliserer på den måde parret Niels Jespersen og Karen Nielsdatter i Haverslev.

Niels Jespersen og Karen Nielsdatter døber sønnen Christen i Haverslev kirke i 1715. [Haverslev 1712-1754, opslag 11]   

Faderen har navnet Niels Jespersen, og vores ane Jesper Nielsen f. cirka 1711 er opkaldt efter sin farfar, der har fornavnet Jesper.

Efter sønnen Jesper, der er født før kirkebogen starter i 1712, døber Niels Jespersen og Karen Nielsdatter følgende børn i Haverslev kirke. [Haverslev 1712-1754, opslag 7, 11, 14 og 22]:

Oluf f. 1712

Christen f. 1715

Kirsten f. 1717

Bent f. 1725

Christen Nielsen og hustru af Haverslev ses som faddere ved dåben af Jesper Nielsens og Ingeborg Nielsdatters børn i Lerup. Ved dåben i 1743 af sønnen Jacob er det 'Christen Nielsens Hustru i Haverslev', der bærer barnet, se ovenfor.

Hvis jeg kan finde Christen Nielsen og hustru i Haverslev kirkebog i samme periode, vil det måske vise sig, at Jesper Nielsen og hustru Ingeborg Nielsdatter af Lerup tilsvarende er faddere ved dåben af Christen Nielsens børn i Haverslev. Det er faktisk tilfældet.

Christen Nielsens og Maren Nielsdatters søn Niels døbes i Haverslev 1743. [Haverslev 1712-1754, opslag 45]  

Christen Nielsen har sin fars efternavn Jespersen som tilnavn i kirkebogen. Vores ane Jesper Nielsen fra Mølgaard i Lerup sogn nævnes blandt fadderne, og det er 'Niels Laursens Hustru udi Gaarden i Haverslev Kirsten Nielsdatter', som bærer barnet. Den nævnte Kirsten Nielsdatter er søster til Christen Nielsen og vores Jesper Nielsen, se listen ovenfor.

Der er hermed ingen tvivl om sammenhængen. Jesper Nielsen f. 1711, Christen Nielsen f. 1715 og Kirsten Nielsdatter f. 1717 er søskende, og deres forældre er ovennævnte Niels Jespersen og Karen Nielsdatter i Haverslev. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.

Ved dåben af Jesper Nielsens og Ingeborg Nielsdatters børn i Lerup er det i høj grad Jesper Nielsens familie i Haverslev, der deltager. To gange er det Jesper Nielsens svigerinde Maren Nielsdatter, gift med hans bror Christen Nielsen, der bærer barnet, to gange er det Jesper Nielsens søster Kirsten Nielsdatter. To gange nævnes broderen Bent Nielsen blandt fadderne.

Omvendt deltager Jesper Nielsen af Mølgaard i Lerup ofte i sine søskendes dåbshandlinger i Haverslev.

Jesper Nielsens far Niels Jespersen er nævnt i et skifte efter Bent Jespersen i Haverslev. [brejl.dk]

6 Bent Jespersen i Haverslev. 3.7.1723, fol.9B.
E: Margrethe Mikkelsdatter. LV: søn Niels Nielsen. A:
1) bror Niels Jespersen i Ålborg
2) bror Jacob Jespersen i Haverslev
3) bror Niels Jespersen i Haverslev
4) søster Anne Jespersdatter g.m. Christen Mikkelsen i Øster Svenstrup.

Bent Jespersen er en bror til Niels Jespersen i Haverslev. Han dør i 1723, og to år senere opkalder Niels Jespersen og Karen Nielsdatter deres efternølersøn Bent efter denne bror.

Niels Jespersen dør 73 år gammel i 1754, og han er dermed født cirka 1681. [Haverslev 1712-1754, opslag 70]

Tilbage til Lerup sogn.

Ved folketællingen i 1787 bor der 200 mennesker i Lerup sogn. Jesper Nielsen og Ingeborg Nielsdatter er døde, og Mølgaard bestyres nu af enkemand Anders Pedersen, som er alene med et lille barn – og har fire tjenestefolk. Mellemmølle drives af selvejer-møller Niels Nielssen.

Jesper Nielsen og Ingeborg Nielsdatter får som nævnt ovenfor seks børn i perioden efter brylluppet i 1742: Jacob Jespersen f. 1743, Niels Jespersen f. 1744 (dør samme år), Karen Jespersdatter f. 1746, Maren Jespersdatter 1747 (dør samme år), Niels Jespersen f. 1749 og Bent Jespersen f. 1752. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 9-24]

Sønnen Niels Jespersen f. 1749 er vores ane.

I dåbsoptegnelsen for Niels Jespersens og hustru Maren Nielsdatters datter Ingeborg i 1781 har vi set navnene Jacob Jespersen af Linegaard og Bent Jespersen af Mølgaard. Begge er Niels Jespersens brødre. Ved folketællingen seks år senere er Jacob Jespersen fortsat husbond på Liinegaard, mens Bent Jespersen tilsyneladende har forladt både Mølgaard og sognet.

Niels Jespersen og hustru Maren opkalder deres datter født i 1781 efter Niels’ mor Ingeborg. Faktisk døber parret allerede i 1779 en datter, der får navnet Ingeborg, men hun dør 6 måneder gammel i april 1780. Efter Ingeborg f. 1781 får parret som tidligere nævnt Christen f. 1784 og Johanne f. 1787.

Vi har dermed fundet anerne til Niels Jespersen Møller f. 1749, både hans forældre og hans fire besdsteforældre. Vi vender os nu mod Niels Møllers hustru Maren Nielsdatter f. 1750.

Lerup kirke i maj 2017.

Niels Olesen Rhoed af Telling.

Niels Jespersens hustru Maren Nielsdatter er født 1750 i Lerup sogn.  Hendes forældre er Niels Olesen og Johanne Pedersdatter, bosiddende i landsbyen Telling i Lerup sogn. Maren er det første barn i sognet, der bliver døbt i året 1750, og sjovt nok er Marens dåb opført på samme side i kirkebogen som hendes senere mand, Niels, der er født i december 1749. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 15]

   

Klip fra Lerup sogns kirkebog omkring årsskiftet 1749-1750. Øverst ”Jesper Nielsen og hustrus barn i Mølgaard døbt og kaldet Niels”. Nederst ”Niels Rhoeds og hustru Johanne Pedersdatters barn i Telling døbt og kaldet Maren”. Mange år senere bliver de to gift med hinanden, også i Lerup kirke – nemlig i 1777, se illustrationen ovenfor.
    

Jeg har problemer med at tyde efternavnet på Marens far, men med hjælp fra DIS-forum finder jeg frem til, at navnet er Rhoed.

Niels Rhoed og Hustrue Johanne Pedersdatters barn i Telling døbt og kaldt Maren. [Lerup 1742-1814, opslag 15]

Navnene på Marens forældre er Niels Olesen Rhoed og Johanne Pedersdatter. Dette par er det ottende af morfar Niels Møllers 16 tiptip oldeforældrepar.

Ved folketællingen 1787 er Johanne Pedersdatter enke og bor på aftægt hos sønnen Christen Nielsen, som er bonde og gårdbebeboer i Telling by.
   
Hjoerring, Øster Han, Lerup, Telling Bÿe, , 3, FT-1787, B3987
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Nielsen 33 Ugift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Johanne Pedersdatter 68 Enke Mad Moder
Karen Nielsdatter 27 Ugift en Datter
Hans Christensen 14 Ugift Tieneste Dreng   
  

Kirkebogen bekræfter, at nævnte Christen Nielsen, som i folketællingen oplyses at være 33 år i 1787, er født i 1755 som søn af Niels og Johanne i Telling. [Lerup 1742-1814, opslag 18]

Ved dåben af Christen i 1755 noteres forældrenes fulde navne: Niels Olesen Rhoed og Hustru Johanne Pedersdatter. [Lerup 1742-1814, opslag 18]

Johanne er 68 år i 1787 og dermed født i 1719. Ud fra deres børns fødselsår – Maren 1750, Inger 1752, Christen 1755, Karen 1758 [opslag 18] – er det et godt gæt, at Niels og Johanne bliver gift i anden halvdel af 1740’erne, men vielsen er ikke registreret i Lerup-Tranum sognes kirkebog.  

Da jeg i februar 2017 gennemgår denne krønike, støder jeg ved et tilfælde på Niels Olesen Roed i copulationsregistret i Bejstrup sogn cirka 10 kilometer sydvest for Telling. Niels Olesen bliver i 1744 gift med Maren Pedersdatter, som er datter af Peder Ibsen Smed og hustru Birgitte Knudsdatter i Manstrup. [Bejstrup 1712-1760, opslag 75]

Maren dør i forbindelse med en barnefødsel i januar 1749 [Lerup 1742-1814, opslag 244] – og Niels Olesen bliver herefter senere samme år gift med Johanne Pedersdatter, som i 1750 føder datteren Maren. Vores ane Maren Nielsdatter er altså opkaldt efter sin fars afdøde hustru Maren Pedersdatter.

Niels Olesen Rhoeds ægteskab med Johanne Pedersdatter ses ikke i Lerup-Tranums kirkebog, heller ikke i Bejstrup eller andre nærliggende sogne i Han Herred – Tranum, Brovst, Torslev, Haverslev, Kollerup, Skræm, Kettrup, Gøttrup, Hjortdal, Aggersborg.

Telling Byvej i maj 2017. I 1700-årene lå der 4-5 gårde og omkring 10 huse på denne bygade. I dag er de fleste huse væk, og området – der i gamle dage rummede landsbyen Telling – er tilgroet og øde.

Niels Olesen i Telling dør i januar 1782 og registreres i kirkebogen som 'gl. 65 Aar'. Det betyder, han er født omkring 1717. [Lerup 1742-1814, opslag 249] Hustruen Johanne Pedersdatter er 68 ved folketællingen 1787 og er dermed død efter dette tidspunkt. Hendes begravelse ses ikke i Lerup kirkebog.

Dateret den 30. juni 1782 fol. 349 findes et skifte efter gårdmand Niels Olesen i Telling, gift med Johanne Pedersdatter, hvis laugværge er Laurs Mogensen i Telling. Børn: Christen Nielsen, 25 år, hjemme, Maren Nielsdatter, gift med Niels Jespersen i Meld Mølle, Inger Nielsdatter, gift med Jens Andersen i Aggersborg Ullerup, Karen Nielsdatter, 22 år, ugift og hjemme.

I forbindelse med nedenstående tråd i DIS-forum i december 2016 bliver jeg kontaktet af Lindy Kirkensgaard Kær, som fortæller, at Niels Olesen er fæster af matrikel nr. 14 i Telling fra 1750 til sin død i 1782. 1787 er hans enke fæster af stedet og fra 1788 sønnen Christen Nielsen. Nogle år senere er han og moderen flyttet og gården lagt øde. I et skøde 1794 (2/300) fra Bratskov til Povl Høg, nævnes et hus i Telling, som forhen var en gård og da beboet af Christen Roed. Det forklarer, hvorfor jeg ikke har fundet Johanne Pedersdatters begravelse i Lerup kirkebog, men ikke hvor hun og sønnen er flyttet hen.

Som det fremgår af illustrationerne til disse afsnit af krøniken, har jeg i maj måned 2017 besøgt Lerup sogn og lokaliteterne Mølgaard, Mellemmølle, Lerup kirke og Telling. Naturen er smuk på disse kanter – med små veje og mange bakker. Området, der i gamle dage rummede landsbyen Telling, er i dag tilgroet med skovbevoksning, og gårde og huse er forsvundet. De fleste af egnens mange oldtidshøje er skjult i skovbevoksninger under høje træer.

Parti fra vejen op mod Lerup kirke i maj 2017. Egetræerne på marken er lysegrønne.

Telling-boerne har haft tre kilometer til Lerup kirke og havde brug for transport med hestevogn, når de skulle frem og tilbage til kirken. Begge veje skal man ned ad en lang bakke til åløbet ved Mellemmølle og op ad en tilsvarende lang bakke på den anden side for at komme frem. Jeg har cyklet turen et par gange og fik sved på panden – ikke mindst op ad bakken fra åløbet til den smukt liggende Lerup kirke. 

Lerup 1752, dåben af Niels Rhoeds og Hustru Johanne Pedersdatters Barn i Telling døbt og kaldet Inger. [Lerup 1742-1814, opslag 17]

Ved dåben af Niels Olesens Roeds og Johanne Pedersdatters barn Inger i 1752 er det 'Peder Jensens Hustru i Odde', der bærer barnet. Mit gæt er, at Peder Jensen og hustru er Johanne Pedersdatters forældre. Stedbetegnelsen 'Odde' er formodentlig lokaliteten Odde i Klim sogn cirka 20 km vest for Lerup.

Måske er det også her i Klim kirke, at Niels Olesen Roed og Johanne Pedersdatter bliver gift i 1749. Desværre giver kirkebogen ikke svar på dette. Den starter i Klim sogn først i 1756.

Peder Jensen i Klim er i følge Peter Grishauges 'Slægter i Klim sogn' født cirka 1670. Han bliver gift første gang i 1702 med Johanne Jørgensdatter, som dør i 1717. Peder bliver samme år i Kollerup gift med Maren Jensdatter af Brøndum [Kollerup 1712-1771, opslag 156] og får med Maren [i følge Grishauge] sønnen Svend Pedersen i 1718.

Vi ved, at vores ane Johanne Pedersdatter er født cirka 1719, og hvis hun er datter af Peder Jensen og Maren Jensdatter, er hun opkaldt efter Peders afdøde hustru Johanne Jørgensdatter. Peder Jensen og Maren Jensdatter er i så fald yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.   

Moderne kort over egnen omkring Lerup kirke i Øster Han Herred. Nederst til venstre landsbyen Telling, til højre Mellemmølle og Mølgaard og øverst den ensomt liggende Lerup kirke. Bemærk den store mængde gamle gravhøje på bakkedragene.
   
Niels Olesen er sandsynligvis født i Telling, og jeg forsøger om jeg kan opspore ham i kirkebogen. Hvis han er nogenlunde jævnaldrende med Johanne født cirka 1719 skal han findes i dåbsregistret for 1710’erne – og her støder jeg hurtigt på et forældrepar, hvor faderen har et fornavn, der ligner Ole eller Olle. Efternavnet er kort og skrives som Rod eller Roed. Niels Olesen Rhoed har altså arvet sin fars efternavn.

Onsdagen den 5 Xbr (=December) 1713 (bliver) Olle Rods og Maren Lauridsdatters barn i Telling døbt og kaldet Niels. [Lerup 1687-1742, opslag 57]

Olle Rod eller Olluf Roed. Navnet skrives på forskellig måde i kirkebogen. Hustruens navn er Maren Lauridsdatter. Nogle gange skrives efternavnet Larsdatter.

Parret døber op igennem 1710’erne børnene Laurids 1710, Christen 1711, Laurids 1712 og Niels 1713. Børnerækken fortsætter med Maren 1717 og i 1718 på ny med en Niels, hvilket betyder, at Niels I er død som spæd, og at Niels II født 1718 er den Niels Olesen, vi leder efter, vores ane Niels Olesen Roed. [Lerup-Tranum 1687-1742, opslag 55, 56, 56, 57, 57 og 58]

Dom XV à Trinitatis 1718 (=den 25. september) Olle Roeds og Maren Larsdatters barn i Telling døbt og kaldet Niels. [Lerup 1687-1742, opslag 58]

Jeg spørger Google, om andre har fundet spor efter en Niels Olesen Rhoed eller Roed i Telling, og det er der faktisk.

Google henviser til en slægtshjemmeside for en Hans Henning Eriksen bosiddende i Charlottenlund, som har lagt en ”Slægtsbog udgivet 1988 af Peter Rønn Christensen, sønnesøn af Kren Øland og fætter til Kristine Larsen” ud på nettet – og her fortæller følgende afsnit udførligt om nogle af de personer, som indeværende afsnit af min krønike har fokuseret på:
  
Ane 58 Christen Gravesen #700. Født 10.8.1712 i Mellemmølle i Lerup sogn. Han overtog møllen efter faderens død i 1741 og drev den derefter til han selv døde i 1777. I 1774 købte han møllen af Kokkedals ejer Jelstrup for 520 rdl. For at skaffe en del af købesummen udstedte han pantebrev til Peder Povlsen Skrædder i Nørøkse på 200 rdl. For at modvirke den hemmelige brændevinsbrænding på landet udstedte regeringen i 1770 privilegium til een mand i hvert ”distrikt” (som regel vist et sogn) på retten til at lave brændevin. Ved auktionen, hvor privilegierne forpagtedes bort, forpagtede Christen Gravesen, Lerup sogn for en årlig afgift af 1 rdl. – mindre kunne det jo vanskeligt være, men regeringens egentlige formål med ordninger var jo at skaffe lokale mænd til at holde styr på den private brændevinsbrænding. Han var gift fem gange og havde 17 børn, som dog ikke alle blev voksne. Gift 1. gang med Kirsten Madsdatter (ane 59) ”af Telling”, født ca. 1703, død 1753. Gift 2. gang 1754 med Maren Christensdatter født ca. 1729 (Forældre: Chr. Larsen i Janum gift m. Dorthe Mortensdatter), død i barselsseng 1755. Gift 3. gang 1756 med Maren Mortensdatter født 1734 (Morten Christensen i Lunde, gift med Maren Christensdatter). Død 1763. Gift 4. gang 1763 med Dorthe Mortensdatter født 1739 (Morten Christensen i Telling gift m. Karen Vognsdatter). Død 1772. Gift 5. gang 1772 med Maren Nielsdatter født 1750 (Niels Olesen Roed i Telling gift med Johanne Pedersdatter). Hun blev gift II i 1777 med eftermanden i Mellemmølle Niels Jespersen.
       
Afsnittet omtaler til slut morfar Niels Møllers tipoldemor Maren Nielsdatter, som er gift første gang med Christen Gravesen, og anden gang med vores ane Niels Jespersen Møller. Desuden bekræftes, at Marens forældre er Niels Olesen Roed og Johanne Pederdatter i Telling.

Mellemmølle i maj 2017. 

Niels Olesens forældre er Olle Roed og Maren Lauridsdatter af Telling – begge født i slutningen af 1600-tallet. Parret bliver trolovet i 1709, på den 15. søndag efter Trinitatis, det vil sige den 8. september. Efterfølgende bliver de viede i Lerup kirke den 25. søndag efter Trinitatis, den 17. november. Parret står opført som 'Olluf Roed og Maren Klimboe i Telling'. [Lerup 1687-1742, opslag 19] Dette par et yderligere et af morfar Niels Møllers 16 3xtip oldeforældre.

Olluf Roed og Maren Klimboe i Telling bliver trolovet og gift i Lerup i året 1709. [Lerup 1687-1742, opslag 19] 
     

Ovennævnte Lindy Kirkensgaard Kær, som kontakter mig i forbindelse med tråden i DIS-forum, fortæller følgende om dette par: Ole Nielsen Roed og Maren Larsdatter har matrikel nr. 13 i Telling. Ole og Maren bliver gift 1709, hun er datter af den forrige fæster Lars Pedersen Klimboe, Ole er født omkring 1674 og søn af Niels Nielsen Roed og Maren Laursdatter (matrikel nr. 4), han er søn af Niels Pedersen Roed og Inge Nielsdatter i Lien.

8Udsnit af Lerup sognekort fra 1816 med landsbyen Telling midt i billedet. Matriklerne nævnt ovenfor – nr. 4, 13 og 14 – er alle ret små. [Historiske kort på nettet] 

Hvis disse oplysninger er korrekte, har vi dermed navne på to af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar, Lars Pedersen Klimboe & hustru og Niels Nielsen Roed & Maren Laursdatter. Desuden et af hans 128 5xtip oldeforældrepar Niels Pedersen Roed og Inge Nielsdatter.

Der er flere slægtsforskere på nettet, der har fat i denne Roed-slægt i Lerup sogn, blandt andre kragh2.dk, og om sidstnævnte Niels Pedersen Roed fortælles, at han levede fra cirka 1607 til 1649 og var fæster på Liinegaard vest for kirken i den nordlige del af sognet. Et kort over denne del af sognet ses her.

På brindt.dk citeres skiftet efter Niels Pedersen Roed efter hans død i 1649.

Lerup kirke i maj 2017.

Tilbage til Niels Jespersen Møller.

Hermed er vi nået rundt om slægten på min morfar Niels Møller Jensens fædrene side. Vi har fundet navnene på 4 oldeforældre, 8 tipoldeforældre og alle 16 tiptip oldeforældre. Desuden har vi indtil videre sat navne på 24 af 32 3xtip oldeforældre. Alle uden undtagelse er født og opvokset i Han Herred – og tipoldefar Niels Jespersen Møller, møller på Mellemmølle i Lerup sogn, er den person i historien, som er stamfar til min morfars fornavn og mellemnavn, Niels Møller.

Niels Jespersen Møllers hustru Maren Nielsdatter dør som kun 42-årig i Kollerup 1791. [Kollerup 1772-1828, opslag 95]

Niels Jespersen Møller forsvinder ud af syne, efter hustruen Maren Nielsdatter dør i Kollerup sogn som kun 42-årig i 1791. [Kollerup 1772-1828, opslag 95] Niels ses ikke i folketællingen 1801, og hans begravelse er ikke at finde i Kollerup kirkebog. Andre slægtsforskere på nettet nævner Niels Jespersen Møller og har oplysninger om både hans aner og efterkommere – men ingen har et bud på hvornår eller hvor, Niels Møller bliver begravet.

Da jeg i februar 2017 på ny er i gang med denne krønike, får jeg hjælp af Lindy Kirkensgaard Kær, som finder Niels Møller i Kettrup 1799.

Niels Jespersen Møller bliver begravet fra Kettrup kirke den 17. november 1799. Han er bosiddende i Skerping og er 50 år gammel. [Kettrup 1773-1804, opslag 63]

Niels Jespersen Møller bliver begravet fra Kettrup kirke den 17. november 1799. Han er på dette tidspunkt bosiddende i Skerping og 50 år gammel. [Kettrup 1773-1804, opslag 63]

Jeg burde selv have gættet på Kettrup. Jeg ved nemlig, at Niels Jespersen Møllers søn Christen Nielsen f. 1784 havner i netop Kettrup, hvor han i 1813 bliver gift med Kirsten Iversdatter – som er datter af Iver Pedersen på Dejerhøjgaard i Øslev. Mere herom i næste afsnit om 'Slægten i Kettrup'.

Lindy Kirkensgaard Kær linker også til skiftet efter Niels Jespersen. Skiftet fortæller, at Niels Jespersen bliver gift igen, efter hustruen Maren Nielsdatter dør i Kollerup som 42-årig i 1791. Den efterladte enke er Maren Christensdatter Bonde.

Jeg tjekker først Kettrup og Kollerup sogne, men parret er ikke gift her. Derefter tager jeg en runde til nogle af nabosognene og finder parrets vielse i Skræm. Niels Jespersen Møller fra Schierping og Maren Christensdatter af Schrem troloves den 19. december 1797 og bliver ægteviede den 30. januar 1798. [Skræm 1776-1822, opslag 45]

Den ene af to skakbrætsten i sydmuren på Kettrup kirke, april 2011. [Mit eget foto] Tilsvarende sten med skakbrætmønster findes i Gøttrup og Bejstrup kirker. Ingen kender med sikkerhed betydningen af disse sten. Udførlig omtale findes på skakbraetsten.dk.

Niels Jespersen Møller benævnes i starten af skiftet som selvejergårdmand i Scherping. Det er dermed gået bedre i livet for Niels Jespersen, end jeg hidtil har troet. Jeg var bange for, at han mister det meste, da han og hustruen i 1780’erne forlader først Mellemmølle og efterfølgende Vestermølle i Lerup sogn.

Ud over enken nævnes afdødes børn – Ingeborg Nielsdatter 19 år, Christen Nielsen 16 år og Johanne Nielsdatter 13 år. Børnenes formynder er afdødes bror selvejergårdmand Jacob Jespersen i Underlien i Lerup sogn. Det ser ikke ud til, at Niels har fået børn med sin 2. hustru Maren Christensdatter Bonde.

Ovennævnte Lindy Kær fortæller om Niels Jespersen Møllers bror Jacob født 1743 i Mølgaard, at han bliver gift i 1767 med enken i Bismølle (Vester Mølle), sælger møllen i 1772 og køber Liengaard, flytter i 1792 til Liengaards afbygge 'Under Lien', der sammen med 17 tønder land bliver fraskilt gården. Liengaard bliver solgt, og Jacob bor herefter til sin død i 1816 på 'Klitten matrikel nr. 1' i det område under bakkedraget ved Fosdalen og Lerup kirke, som kaldes Under Lien.

Under Lien i Lerup sogn i maj 2017. 

De nævnte efterladte børn passer med folketællingen 1787, som vi har set ovenfor. Den ældste i flokken Dorthe Christensdatter er Maren Nielsdatters datter fra første ægteskab og dermed ikke arving efter Niels Jespersen.

Thisted, Vester Han, Kollerup, Hingelberg Bye, , 6, FT-1787, B2965
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Møller 39 Gift hosbonde bonde og gaardbeboer
Maren Nielsdatter 39 Gift madmoder
Dorthe Christensdatter 12 Ugift daatter af 1ste ægteskab
Ingeborg Nielsdatter 5 Ugift barn af 2det ægteskab
Christen Nielsen 3 Ugift barn af 2det ægteskab
Johanne Nielsdatter 1 Ugift barn af 2det ægteskab 

Samme Dorthe Christensdatter er den i søskendeflokken, der først bliver gift, nemlig med Peder Jensen, som er gårdmand i Kollerup sogn. Parret nævnes i folketællingen 1801, hvor Dorthe Christensdatter er 28, og hvor vores ane Ingeborg Nielsdatter to år før hun bliver gift med Niels Pedersen Nørgaard bor i huset hos søsteren.

Thisted, Vester Han, Kollerup, Borup Gaarde, , 53, FT-1801, b6089
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 35 Gift huusbonde bonde og gaardbeboer
Dorthe Christensdatter 28 Gift hans kone
Maren Pedersdatter 4 Ugift deres datter
Ingeborg Nielsdatter 22 Ugift konens søster
Dorthe Nielsdatter 15 Ugift tjenestepige
 

Lerup kirke i maj 2017. 

Der er hermed sat årstal på morfar Niels Møllers tipoldeforældrepar Niels Jespersen Møller og Maren Nielsdatter, henholdsvis 1749 til 1799 og 1750 til 1791. Jeg tror, at parret har haft et godt liv. Kun er det trist, at begge dør som relativt unge, Maren som 42-årig og Niels som 50-årig.

Tipoldefar Niels Jespersen, møller på Mellemmølle i Lerup sogn, er som nævnt flere gange ovenfor den person i historien, der er stamfar til min morfars fornavn og mellemnavn, Niels Møller. Jeg er selv med fornavnet Niels opkaldt efter min morfar og dermed på sin vis også efter min 3xtip oldefar Niels Jespersen Møller.

Anetavlen findes her: Anetavle for Niels Møller Jensen.
      
Slægten i Kettrup.
 

På Kettrup kirkegård står den dag i dag et minde med nogle af slægtens navne. Her stenen
over Birgitte Jensdatter – datter af Jens Christian Christensen og søster til oldefar Otto
Edvard Jensen – og hendes mand Jens Pedersen. Det er Birgitte og Jens, der i 1867 overtager
gården Ørebro efter Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter.
 
Nærlæsningen af kirkebøgerne afslører en interessant detalje vedrørende Otto Edvard Jensens bedsteforældre. Ottos farfar, og morfar Niels Møllers oldefar, Christen Bentsen – gårdmanden i Øslev – er i 1800-tallets første årtier sognefoged i Kettrup. Det fremgår af kirkebogen i forbindelse med dåben af sønnen Lars i juni måned 1807 [Kettrup 1805-1814, opslag 17] – og måske er det også i denne egenskab, at Christen i forbindelse med præstens beskrivelse af en ægtepagt i 1816 som vidne prenter sin signatur i kirkebogen, se nedenfor.

Vi har ingen billeder af forfædrene så langt tilbage i tiden – men de taler til os gennem de spor, de har efterladt – her altså min tip-tip oldefar Christens egen håndskrift. Sjovt nok staver han selv sit efternavn med d, altså Bendsen, mens præsten her skriver Benzen – og andre steder Bentzen, Bentsen eller Bentsön.

Morfar Niels Møllers oldefar Christen Bentsens signatur i Kettrup sogns kirkebog anno 1816. Oversat til latinske bogstaver lyder teksten således: ”Som Forlover for Enkemand Christen Thomassen, Gaardmand i Vester Ullerup, Thorup Sogn og Pigen Mette Iversdatter i Øslev, indestaar vi undertegnede Christen Benzen, Gaardmand og Sognefoged, og Iver Pedersen, fader til bemeldte Mette Iversdatter her, at de hverken i henseende til Slægtsskab, andet Ægteskab, Børnekopper eller Skiftehold efter Christen Thomsens forrige Hustru A. Christensdatter, er noget hendeligt i Anmeldte forlovedes ægteskabelige Forbindelse. Kettrup d. 20de Januar 1816. Christen Bendsen, Iver Pedersen” [Kettrup 1805-1814, opslag 61]
 
Dokumentet ovenfor, som Iver Pedersen og Christen Bendsen signerer i fællesskab, handler om giftermålet for en af Ivers døtre, Mette Iversdatter. Iver Pedersen ejer omkring år 1800 gården Dejerhøjgaard i Øslev – og da en anden af hans døtre, Kirsten Iversdatter, i 1813 vies til Christen Nielsen Møller fra Lerup, overdrager Iver selvejerskødet for gården til svigersønnen. Kun ni år senere dør Kirsten i 1822 som 33-årig, og yderligere fem år senere gifter Ivers svigersøn sig i 1827 igen, denne gang med Mariane Christensdatter, som er tyve år yngre end ham.

Udsnit af målebordblad målt 1881-1883, rettet 1921. I landsbyen Øslev ses Christens Bentsens Vestergaard,

og Ivar Pedersens Dejrhøjgaard er den østligste af de to gårde, der ses nordvest for oldtidshøjen Dejrhøj. [Historiske kort på nettet] Klik på kortet for at se en større udgave.

Jeg tror, Ivar har hjulpet svigersønnen med at finde en ny kone. Jeg har slået efter i kirkebogen, og Mariane (født 1804) er datter af netop Christen Bentsen – og hun er dermed søster til morfar Niels Møllers farfar, Jens Christian Christensen.

Gårdmændene Iver Pedersen og Christen Bentsen er naboer og venner i Øslev – og Christen Nielsen Møllers andet ægteskab med tyve år yngre Mariane kunne godt ligne noget, der er udtænkt og planlagt af de to gamle, Christen og Iver. Arrangerede ægteskaber har ikke været et ukendt fænomen i det danske bondesamfund.

Oldtidshøjen Dejrhøj, også kaldet Dejlhøj, ved Øslev. Højen er stærkt forgravet og delvis ødelagt, men fredet. [Fund og fortidsminder]

Atten dage efter, der er kommet en ny kone på Dejerhøjgaard i hans datters sted, dør den gamle Ivar Pedersen den 20. november 1827, 75 år gammel. [Oplysninger fra Erling Jensen vedrørende ”Dejerhøjgaard” i Øslev by]
   

Iver Pedersens svigersøn i denne historie, Christen Nielsen Møller, er søn af morfar Niels Møllers tipoldefar Niels Jespersen Møller og dermed lillebror til vores ane Ingeborg Nielsdatter, som er mor til Else Marie, der ligesom Christen i historien også bliver gift med et barn af sognefoged Christen Bendsen, nemlig Jens Christian Christensen.

Da Christen Møller, efter hans første kone er død i 1822, i 1827 bliver gift med Mariane Christensdatter, er han efterfølgende med til at bane vejen for, at hans søsterdatter Else Marie fire år senere bliver gift med Jens Christian.

Christen Bentsens Vestergaard i Øslev, maj 2017.

Der sker det, at Else Marie – der jo bor hos sine forældre Niels Pedersen Nørgaard og Ingeborg Nielsdatter i Kollerup – i 1830 som 21-årig kommer i huset hos Christen Bentsen i Øslev ved Kettrup. Jeg er sikker på, hendes morbror Christen Møller været med til at formidle dette.

Året efter bliver Else Marie i Kettrup kirke den 13. august 1831 som 22-årig viet til Christen Bentsens 30-årige søn Jens Christian. Forloverne er Christen Møller og Christen Bendsen, gårdmænd i Øslev. [Kettrup 1814-1843, opslag 121]

Ungkarl Jens Christian Christensen bliver den 13. august 1831 gift med pigen Else Marie Nielsdatter 'tjenende for Gaardmand Christen Bentsen i Øslev', 22 år gammel. Forloverne er Christen Bentsen og Christen Møller, gårdmænd i Øslev. [Kettrup 1814-1843, opslag 121]

Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter døber deres første barn – sønnen Christen Vestergaard Jensen – den 4. september 1831, altså mindre end en måned efter parrets bryllup. [Kettrup 1814-1843, opslag 22] Gårdmand Christen Møllers 'koun' nævnes blandt fadderne, men ikke Christen Bentsen.

Vores ane og morfar Niels Møllers far Otto Edvard Jensen er Jens Chistians og Else Maries 10. og sidste barn, født i 1853, altså 22 år efter den nævnte førstefødte Christen Vestergaard Jensen.

Dåben af Jens Christian Christensens og Else Marie Nielsdatters søn Niels i 1739. [Kettrup fødte m 1814-1843, opslag 32]

Da morfar Niels Møllers farfar og farmor Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter i 1739 døber deres søn Niels i Kettrup kirke er det lutter kendte navne, der nævnes som faddere:

- Lars Westergaards kone i Øslev. Lars Vestergaard Christensen f. 1807 er Christens Bentsens søn, som nu driver gården Vestergaard i Øslev. Lars er lillebror til barnefaderen Jens Christian Christensen.

- Gmd Christen Møller i Øslev. Christen Nielsen Møller f. 1784 er barnemoderen Else Marie Nielsdatters morbror (lillebror til Else Maries mor Ingeborg Nielsdatter f. 1781). Christen har arvet sit tilnavn Møller fra sin far Niels Møller.

- Hmd Niels Nørgaard i Kollerup. Niels Pedersen Nørgaard f. 1775 er far til barnemoderen Else Marie Nielsdatter.

- Gmd Peder Nørgaard i Kollerup. Peder Nielsen Nørgaard f. 1804 er søn af Niels Nørgaard og storebror til barnemoderen Else Marie Nielsdatter. [Kettrup fødte m 1814-1843, opslag 32] 
 

Kettrup kirke i maj 2017. 

Hermed er afsnittet om morfar Niels Møllers fædrene slægt afsluttet. Samtlige aner på denne side af slægten er født og opvokset i Han Herred – de fleste i den centrale del af området, i sognene Kettrup, Gøttrup, Kollerup, Hjortdal, Skræm, Bejstrup, Haverslev, Lerup og Tranum, nogle af disse i Vester Han Herred i Thisted amt, andre i Øster Han Herred i Hjørring amt.

Hovedparten af anerne er beskæftiget ved landbruget som husmænd eller gårdmænd. To er møllere og en af dem kaldes i daglig tale Niels Møller. Han er født i 1749 i Lerup sogn, og det er ham, der er stamfar til morfar Niels Jensens fulde navn Niels Møller Jensen.

Sognefoged Christen Bendsens signatur den 20. januar 1816. [Kettrup 1805-1814, opslag 61]

xxx  

II. Morfar Niels Møllers mødrene slægt.

I det følgende kigger vi nærmere på baggrunden for morfar Niels Møllers mor, Ane Johanne Mortensdatter født på Øland i Øster Han Herred i 1842.

Anne Johanne Mortensdatter født den 3. april og døbt i kirken den 24. april 1842. Forældrene er husmand Morten Andersen Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby. [Øland 1839-1854, opslag 28]

Ane Johanne Mortensdatters forældre er husmand Morten Andersen Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby. I det følgende kigger vi først på anerne for Ane Johannes fædrene slægt – som faktisk skal vise sig at stamme langt fra Øland og Han Herred.

Ane Johanne Mortensdatters fædrene slægt.
 
Udgangspunktet for denne gren af slægten er Øster Han Herred og landsbyen Østerby i Øland sogn tæt ved Limfjorden. Som stednavnet fortæller, var Øland oprindelig rent faktisk en ø, som først i 1803 via inddæmninger og en nyanlagt vej blev landfast med Brovst. Området var altså fra gammel tid forholdsvis afsondret i forhold til det øvrige Han Herred, og det er derfor både overraskende og for tidsperioden meget usædvanligt, at aner på oldemor Ane Johannes fædrene side skal vise sig at have rødder så langt væk som Skørring i Randers amt, Nim i Skanderborg amt, Kragelund i Viborg amt og købstaden Odense på Fyn.

Gård i udkanten af Østerby på Øland, oktober 2007.

Som nævnt ovenfor er morfar Niels Møllers mor Ane Johanne f. 1842 datter af Morten Andersen Pallesen og Johanne Elisabeth Pedersdatter. Dette par er det andet af morfar Niels Møllers to bedsteforældrepar. Vi finder familien i denne husstand i Østerby ved folketællingen 1850.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52 Gift Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46 Gift Hans Kone Her i Sognet
Anders Peter Mortensen 15 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8 Ugift Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4 Ugift Deres Born Her i Sognet
 
Den ældste søn Anders er 15 år gammel ved folketællingen 1850 og dermed født omkring 1835, så jeg gætter på, at parret er blevet gift i cirka 1834 – sandsynligvis på Øland, da Johanne i følge folketællingen jo er født ”her i sognet”.

Ungkarl Morten Andersen Pallesen og pigen Johanne Lisbeth Pedersdatter bliver gift i Øland kirke den 5. december 1834.

Antagelsen er rigtig. Ungkarl Morten Andersen Pallesen og pigen Johanne Lisbeth Pedersdatter bliver gift i Øland kirke den 5. december 1834. Morten er tjenende i Røgild, og brudens alder oplyses at være 29 år. Bruden er 'vaccineret 1808 af Wandahl i Westerby', brudgommen 'har havt de naturlige Kopper' (som erstatning for en vaccinationsattest).

Forloverne er gårdmand Jens Pedersen i Østerby og gårdmand Jens Andersen fra Røgild. Jens Pedersen er en bror til Johanne, Jens Andersen fra Røgild er gift med en lillesøster til Morten, Bodil Marie Andersdatter. [Øland viede 1813-1838, opslag 10]

Hjørring, Øster Han, Øland, Westerbye, et huus, 32, FT-1840, C6654

Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:

Morten Pallesen 43 Gift huusmand

Johanne Lisbeth Pedersdatter 34 Gift hans kone

Anders Mortensen 5 Ugift deres søn

Ellen Katr. Mortensdatter 2 Ugift deres datter

Johanne Marie Pedersdatter 64 Enke aftægtskone

Efter vielsen i 1834 er Morten Pallesen husmand i Vesterby på Øland, og ved folketællingen i 1840 har parret to børn, Anders og Ellen Katrine. I husstanden bor desuden aftægtskone Johanne Marie Pedersdatter. Det er sandsynligvis Johanne Lisbeths mor. Parrets førstefødste, sønnen Anders Peder Mortensen bliver født den 14. maj 1735 og døbt i kirken den 8. juni. [Øland fødte mænd 1813-1838, opslag 28]

Hderregården Oxholm og Oxholm kirke, Øland 2011. [Mit eget foto]

Morten Andersen Pallesen og Johanne Elisabeth Pedersen får i følge folketællingerne fire børn, der lever: Anders Peder Mortensen f. 1835, Ellen Katrine Mortensdatter f. 1838, Ane Johanne Mortensdatter f. 1842 og Andreas Mortensen f. 1846. Det er Ane Johanne f. 1842, der er vores ane. Hun er morfar Niels Møllers mor. [Øland fødte kvinder 1839-1853, opslag 6]

Morten Andersen Pallesen dør som 68-årig i 1866. [Øland døde m 1854-1874, opslag 10]

Morten Andersen Pallesen – 'Aftægtsmand i Østerby' – dør som 68-årig i 1866 og bliver begravet fra Øland kirke den 9. september. [Øland døde m 1854-1874, opslag 10]

Enken Johanne Elisabeth bor herefter ved folketællingerne 1870 og 1880 på aftægt hos sønnen Anders Peder Mortensen og hans familie i Østerby på Øland.

Hjørring, Øster Han, Øland, Østerby, Huus, 50, FT-1870, D6185
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Anders Peter Mortensen 34 Gift Huusfader Øland  
Kirsten Marie Jensdatter 26 Gift Kone Øland  
Johanne Elisabeth Mortensen 4 Gift Datter Øland  
Else Margrethe Mortensen Under 1 aar Ugift Datter Øland  
Johanne Elisabeth Pedersdatter 64 Enke Aftægtskone  

Johanne Elisabeth Pedersdatter dør i 1884 og bliver begravet fra Øland kirke den 20. juli. [Øland døde k 1875-1891, opslag 6]

Johanne Elisabeth Pedersdatter – 'Husmandsenke af Østerby (Enke efter Morten Andersen Pallesen) – dør som 78-årig i 1884 og bliver begravet fra Øland kirke den 20. juli. [Øland 1875-1891, opslag 121] Kirkebogen nævner, at Johanne er 88 år, men det er ikke korrekt. Hun er født i 1805 og er 79 år i 1884.

Morten Andersen Pallesen af Søby i Randers amt.

Morten Andersen Pallesen er i følge folketællingen 1850 ovenfor født omkring 1798 et sted, der hedder Søby sogn i Randers amt, og da jeg ikke umiddelbart kan finde ham i folketællingen 1801, slår jeg op i kirkebogen og får bekræftet, at han bliver døbt i Søby kirke i maj måned 1798.

Morten Andersen Pallesen født den 29. maj og døbt i Søby kirke den 7. juni 1798. [Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 7] Forældrene er Anders Mortensen Pallesen og Eddel Kirstine Rasmusdatter.

Søby kirkebog anno 1798 fortæller, at "Den 29de May blev Anders Mortensen Pallesen og Hustru Eddel Kirstine Rasmusdatter i Søebye Heede Huus, fød et Drenge Barn som i Hiemme Daaben blev nævnet Morten i Kirken d 7de Junii. Fadd. Enken fra Røde Mølle ved Aarhuus, Rasmus Pallesen, Rasmus Bertelsen, Peder Johansen, Jens Ovesens Hustru i Søebye". [Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 7]

Forældrene til Morten Pallesen er altså Anders Mortensen Pallesen og Eddel Kirstine Rasmusdatter. Bostedet, der bliver nævnt, 'Søebye Heede Huus', lyder som et afsondret sted uden for landsbyen – men den præcise beliggenhed er ukendt.

Søby kirke, maj 2018. [Mit eget foto] 

Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter af Skørring.

Jeg finder samme par ti år tidligere i folketællingen 1787, hvor Anders og Ellen som sandsynligvis nygifte er bosiddende tæt ved Søby i Skørring sogn. Anders er fæster af Skørring Mølle – og desuden er beskæftiget som landmålerassistent. Parret har på dette tidspunkt endnu ingen børn. Anders Mortensen Pallesen er den tredje møller blandt morfar Niels Møllers aner.
  
Randers, Sønderhald, Skørring, Skørring Sogn, Sch. Mølle, , FT-1787, C2602
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Pallesen 32 Gift Hosbond Mølle Fæstere og Landmaaler Asistent
Ellen Rasmusdatter 23 Gift Hans Kone
Rasmus Mortensen 28 Ugift Hosbondens Broder
Anders Tærkildsen 42 Gift Tieneste Folk Mølle Swend
Karen Andersdatter 21 Ugift Tieneste Folk
Niels Rasmussen 67 Gift Mand Hyrde – folk
Karen Sørensdatter 62 Gift Kone
Jens Nielsen 19 Ugift Deres Søn Wanwittig og wanfør
 
Anders benævnes her med kun det ene af sine efternavne, Pallesen, men som det fremgår af optegnelsen bor også hans bror Rasmus på møllen, og han bærer det andet af brødrenes to efternavne, Mortensen. På møllen bor desuden nogle tjenestefolk og hyrder, heriblandt et ældre ægtepar med deres 19-årige søn Jens, der karakteriseres som 'wanwittig og wanfør'.

Målebordskort fra Skørring og nærmest omegn omkring 1880. Øverst Skørring vandmølle, midt i billedet ødekirken Krogsbæk kirke, der blev nedlagt omkring år 1900. og nederst til venstre Søby og Søby kirke.

Skørring mølle er i 1700- og 1800-årene en vandmølle ved Krogsbækken lidt uden for landsbyen Skørring på vejen mod Søby i Sønderhald herred, Randers amt. Møllen hører under godset Rosenholm, og Sr. Andreas Pallesen fæster Skørring Mølle den 1. maj 1785.

Ejeren af Rosenholm og dermed Skørring Mølle er 'Hands Excellence Høy Velbaarne Hr Friderich Christian Rosenkrantz Stamherre til Rosenholm, Herre til Egholm, Krabbesholm, Ryegaard Tradsholm og Barritschou, Ridder af Elephanten; Deres Kongelig Mayestets Høystbetroede Geheime Raad, Stats Minister og Ober Krigs Secretair i Søe Etaten'.
 

Slægtsforsker Jens Sørensen har i januar 2017 været behjælpelig med både at lokalisere fæstebrevet og transskribere teksten. Desværre indeholder fæsteprotokollen ingen oplysninger om Anders Pallesens baggrund eller herkomst.

Betingelserne i fæstet er ret strikse. Der følger ikke mange privilegier med at være møllefæster. Tværtimod indeholder paragrafferne i protokollen mange forbehold og begrænsninger. 'Fæsteren må ingen Indsiddere indtage, ej heller befatte sig med nogen Brændevins Brænden eller Krohold'. Det er en alvorlig restriktion. Krohold var almindelig på mange møller i samtiden og indbragte ofte en god biindtægt.

Den foregående møller 'Laurs Koks Enke beholder til fri Beboelse de Værelser, som hun nu haver, og nyder på Møllens Grund fri Græsning og fornøden Foder til en Ko aarlig, saalænge hun sidder i ugift Stand". Fæsteren har ikke engang ret til at fiske i mølledammen. Den ret 'forbeholder Herskabet sig til eget Brug'.

Skørring Møllegaard, maj 2018. [Mit eget foto] 

Indfæstningen betales med 100 rd ved tiltrædelsen. Det er et betydeligt beløb, som Anders Pallesen skaffer med kaution ved 'Hr. Landinspecteur Munck'. Der er formodentlig tale om landinspektør Ole Munch, der fra cirka 1789 er bosat i Nibe på sydsiden af Limfjorden. I følge Nygaards sedler er Ole Munch ligesom Anders Pallesen uddannet landmåler, og de to kan meget vel have været venner. 

Heller ikke en Synsforretning på Skørring Mølle i forbindelse med Anders Pallesens udsættelse af møllen i 1797 giver nogen oplysninger om Anders Pallesens baggrund eller herkomst. Synsforretningen er opsporet af slægtsforsker K. Thidemann i forbindelse med en række bidrag i januar 2017 til min aneefterlysning i DIS-forum.

Anders Pallesen og Ellen Rasmusdatters datter Anike døbt i Krogsbæk kirke 1794. [Krogsbæk-Mygind-Skørring 1764-1799, opslag 84]

Området omkring Skørring og Søby har tre kirker inden for en radius af få kilometer, henholdvis Skørring, Søby og Krogsbæk. Som vi har set i foregående afsnit, bliver sønnen Morten i 1798 døbt i Søby kirke. Ovenfor ses datteren Annekes dåb i 1794 i nabokirken Krogsbæk, nedenfor dåben af Johanne Marie Cathrine i Skørring 1787.

Skørring gamle kirke blev revet ned omkring 1880, og en ny kirke åbnede i 1887. Krogsbæk kirke blev nedlagt i 1901 og kirken efterfølgende revet ned, men tomten og den sløjfede kirkegård findes stadig.

Krogsbæk gamle kirke anno 1900 (øverst) og maj 2018 (nederst).

Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter får en række børn i løbet af 1790'erne, men parret ses ikke at være gift i nogen af områdets kirker.

Det er påfaldende, at Anders i kirkebogen – mens han er fæster på møllen – altid benævnes 'Sr.', som er en forkortelse for 'Seigneur'. Typisk bruges denne betegnelse for fremtrædende personer i samfundet, og måske har det i Skørring sogn været praksis, at fæsteren af møllen automatisk fik denne titel.

Det er i samme forbindelse karakteristisk, at der ved dåben af Anders Pallesens og hustrus børn i perioden ofte nævnes folk af højere stand blandt fadderne, for eksempel ansatte ved Rosenholm.

D. 7nde December 1787. Døbt i Schiøring Kirke Sr. Pallesens Datter paa Schiøring Mølle kaldet Johanne-Marie-Catrine baaret af Madme Møeballe fra Hornslet. Testr: Forvalter Bagger fra Rosenholm Skovrider Graner fra HæsterHaughuset (=Hestehavehuset) Sr. Møballe fra Hornslet og Rasmus Mortensen fra Schiøring Mølle.
[Mygind-Skørring-Krogsbæk 1764-1799, opslag 69]

Krogsbæk også kaldet Skørring Å ved Skørring Møllegaard, maj 2018.  [Mit eget foto] 

Fra Skørring og Søby til Han Herred.

Efter at have forladt Skørring Mølle i 1797 bryder Anders og Ellen omkring år 1800 op fra Skørring og Søby i Randers amt, og nu går rejsen mange kilometer nordpå til nye omgivelser i byen Aggersund i Øster Han Herred, hvor Anders ved folketællingen 1801 er beskæftiget som husmand og færgemand.
 
Hjoerring, Øster Han, Aggersborg, Aggersund By, , 7, FT-1801, B4713
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Pallesen 46 Gift mand husmand med jord og færgemand
Ellen Katrine 37 Gift hans kone
Johanne Marie Katrine Andersdatter 14 Ugift deres børn
Ane Marie Andersdatter 10 Ugift deres børn
Anneke Andersdatter 7 Ugift deres børn
Rasmus Sofus Andersen 5 Ugift deres børn
Morten Andersen 3 Ugift deres børn
  
De fleste af oplysningerne i denne registrering stemmer overens med de andre data ovenfor; blot er det underligt, at Ellen Katrine står opført uden efternavn. Jeg har kigget i originaldokumentet for folketællingen på arkivalieronline.dk – og det er rigtigt nok, at efternavnet mangler.

Aggersborg kirke, maj 2017. [Mit eget foto]

Jeg ved ikke, hvorfor Anders og Ellen vælger at forlade møllen i Skørring – men her har vi under alle omstændigheder forklaringen på, at deres søn Morten havner nord for Limfjorden og derved kommer nærmere til Østerby i Øland sogn, hvor han 31 år senere bliver gift med morfar Niels Møllers mormor Johanne Elisabeth Pedersdatter.

Ud over de fem børn nævnte i folketællingen 1801 får Anders Mortensens Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter yderligere fire børn, Karen f. 1801, Andreas f. 1804, Ole Christian f. 1807 og Bodil Marie f. 1809. Karen bliver døbt i Aggersborg [Aggersborg 1743-1804, opslag 87], de tre øvrige i Brovst [Brovst 1728-1814, opslag 169, opslag 175 og opslag 182].

Brovst kirke, maj 2017. [Mit eget foto] 

Ved dåbsregistreringerne i Brovst omtales børnenes far som 'Landmaaler Pallesen'.

Blandt Anders og Ellen Katrines børn har jeg set, at Anneke f. 1794, Morten f. 1798, Karen f. 1801 og Bodil Marie f. 1809 bosætter sig i Øster Han Herred, tre af dem i Brovst sogn og Morten på Øland.

Andreas f. 1804 bliver spækhøker og er bosiddende med sin familie i København ved folketællingerne 1840 og 1845. Det sidste fremgår af et indlæg i DIS-forum, som nævner en søn af Andreas, der muligvis udvandrer til Austalien i 1868. Det er dog ikke korrekt. Den pågældende søn bosætter sig efterfølgende i Dronninglund i Hjørring amt.

Sønnen er Johan Andreas Bruun Pallesen, som bliver døbt den 21. december 1838 i Helligaands Kirke i København. Forældrene er Andreas Andersen Pallesen og Cathrine Caroline Hedevig Prütz, og det passer med oplysningerne i FT-1845 [Kbh. Helligaands fødte m 1838-1845, opslag 9].

kbhv, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Store Kongensgade 69, , kjælderen, 69, FT-1845
Andreas Andersen Pallesen 41 Gift Høker Broust sogn, Hjørring amt
Cathrine Caroline Hedevig Prüss 34 Gift Hans kone Sigen Hergaard, Holsten
Johan Andreas Bruun Pallesen 7 – Deres børn København
Ella Cathrine Angelica Pallesen 6 – Deres børn København
Costantia Pallesen 3 – Deres børn København
Nicoline Pallesen 1 – Deres børn København

Andreas Andersen Pallesens fødesogn er Brovst i Hjørring amt, og det garanterer, at det er den rigtige Andreas, vi har fat i.

Brovst kirke, maj 2017. [Mit eget foto]

Det er karakteristisk, at alle de nævnte børn Anneke f. 1794, Morten f. 1798, Karen f. 1801, Andreas f. 1804 og Bodil Marie f. 1809 – ud over patronymet Andersdatter/ Andersen – bruger slægtsnavnet Pallesen i forbindelse med folketællinger og andre steder. Næsten alle kalder en af de ældste døtre Ellen Cathrine efter deres mor Ellen Cathrine Rasmusdatter. Andreas Pallesen nævnt ovenfor navngiver i 1840 sin datter Ella Cathrine [Kbh. Helligaands fødte k 1838-1845, opslag 16] .

Under alle omstændigheder står det fast, at vi hermed har navnene på det tredje af min morfars fire oldeforældrepar – Anders Mortensen Pallesen født cirka 1755 og Ellen Katrine Rasmusdatter født omkring 1764.

I perioden efter folketællingen 1801 arbejder Anders Pallesen i 1810’erne og begyndelsen af 1820’erne som landmåler i Brovst-området, og han er bosiddende på aftægt i Nørre Økse i Brovst sogn, da han dør som 78-årig hos datteren Anneke Andersdatter i Røgild den 13. juli 1831. [Brovst 1813-1831, opslag 153. Oplysninger i øvrigt fra Carl Rosenberg og Hanna Olesen, november 2006 – jfr. også DIS-forum]

Den 17. Julii 1831. Andreas Pallesen, Landmaaler og Aftægtsmand i Nørøxe, døde i Røgild, 78 Aar. [Brovst 1813-1831, opslag 153]

Anders Pallesen fæster fra cirka 1810 et husmandssted i Nørre Økse. Gården overtages i 1828 af Morten Pedersen og Peder Pedersen, og ved samme lejlighed oprettes en aftægtskontrakt, der giver Anders Pallesen og hustru ret til på livstid at blive boende på gården. [Aftægtskontrakt 1828]

Aftægtscontrat No 3 1 rbd 12s Sølv. Betales med ½ Deel meer 1828. Imellem Undertegnede Anders Pallesen som Fæster af en Gaard i Nørøxe samt Morten Pedersen og Peder Pedersen som under 16 August d. a. af Skifteretten i Kommisseere Skeels Stue er Skjødet bemeldte Gaard, er ingaaet følgende Aftægtscontrakt!

Vi Morten Pedersen og Peder Pedersen forbinder os hermed til Een for Begge og Begge for Een at indrømme og svare Anders Pallesen og Hustrue aarlig deres Livstid 1 xx 3 Fag øverste Ende af Gaardens Raaling til deres Boelse saaledes som de nu findes indrettet uden Forbeholdenhed i nogen Maader.

Den 28. November 1830. Ellen Cathrine Pallesen fød Lucassen, Landmaaler og Aftægtsmand Pallesens Hustru i Nørøxe, 66 Aar. [Brovst 1813-1831, opslag 160]

Ellen Katrine Rasmusdatter dør i 1830 og Anders Mortensen Pallesen som nævnt i 1831. Skiftet efter Anders er særdeles kortfattet: 'Aar 1831 den 15 Juli blev anmelet, at Anders Pallesen i Røgild Aabye Sogn den 13de samme Maaned. Intet efterladt. Attest meddelt Lange'. [Skifte efter Anders Pallesen] Anders dør hos datteren Anneke i landsbyen Røgild i Aaby sogn og begraves den 17. juli 1831 fra Brovst kirke.
   

I dette afsnit af krøniken kommer vi vidt omkring i geografien. Blandt andet til Søby og Skørring helt i nordøst, Nim i syd og Kragelund i nordvest. Anders Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter trådene i slægten er blandt de allermest mobile.
  

Ellen Katrine Rasmusdatter af Nim i Skanderborg amt.

Som nævnt ses parret Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter ikke at være gift i sognene omkring Skørring mølle, og der er heller ikke tegn på, at nogen af de to er født og opvokset på denne egn.

Ellen Katrine Rasmusdatter er født i Nim sogn i Skanderborg amt i 1764. Hun bliver døbt Ellen Chatrine i september 1764 og er datter af det femte af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar, kromand i Nim Rasmus Lucassen født 1725, og hustru Anneken Jørgensdatter født 1740. [Underup-Nim 1748-1801, opslag 32]

Nim kirke, november 2017. [Mit eget foto]

Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Lucassen bliver gift i hendes hjemby Nim den 13. oktober 1786 [Nim 1748-1801, opslag 70], og parret bosætter sig derefter som nævnt på Skørring Mølle, hvor Anders er fæster (og desuden arbejder som landmålerassistent).

Dom 14de post Trinit. (= den 17. september) 1786 blev Sr Anders Pallesen fra Skiørring Mølle og Jomfr Ellen Kathrine Lucasdatter af Nim trolovede. Den 13 October blev de copulerede. [Nim 1748-1801, opslag 70]

Historien om Anders Mortensen Pallesen fortsætter i næste afsnit.
 

Ellen Katrine Rasmusdatter døbes i Nim kirke i september måned 1764. [Nim 1748-1801, opslag 32]

Optegnelsen i forbindelse med Ellen Katrines dåb i 1764 er interessant, blandt andet fordi den nævner usædvanligt mange navne på folk af det bedre borgerskab: "Den 19 September hafde Sr. Rasmus Lucassen Kromand her i Nim et Pigebarn til Kirke, som ved Daaben blev kaldet Ellen Chatrine. Fremstillet af hans Søster Jomfru Bodil Maria i Nim Præstegaard. T: Hr. Mouritz Thygesen i Hverring, Monsr Jens Jørgen Bøelund, Jens Juliussen, Jomfru Sara Toxvers af Hverring Præstegaard og Jomfru Schmidt fra Clod Mølle." [Underup-Nim 1748-1801, opslag 32]

Nim kirke, august 2020. Døbefonten er romansk fra 1200-årene med løvemotiv i relief. [Mit eget foto]

I optegnelsen tituleres Rasmus Lucassen som 'Seigneur' ligesom Anders Mortensen Pallesen i det foregående afsnit.

Rasmus Lucassen af Odense.

En kilde fortæller, at Rasmus Lucassen stammer fra Odense, hvor han er født i 1725 som søn af skomagermester Niels Rasmussen Lucassen. Kirkebogen bekræfter denne oplysning. Rasmus Lucassen er døbt i Odense Vor Frue i marts måned 1725.

Den 10. marts 1725 bliver Niels Lucassens barn døbt i Vor Frue Kirke og kaldet Rasmus. [Odense Vor Frue 1692-1786, opslag 100]

Navnet på Rasmus Lucassens far er Niels Lucassen, også kaldet Niels Rasmussen Lucassen. Ved dåbshandlingerne for datteren Bodel Maria f. 1717 og sønnerne Laurids f. 1718, Josias f. 1720 og Rasmus I f. 1724 registreres Niels Lucassen som henholdsvis Niels Lucassen Skomager [opslag 63], Niels Rasmussen Lucassen [opslag 68], Niels Lucassen [opslag 76] og Niels Rasmussen Haandskomager [opslag 90].     

Niels Rasmussen Lucassens hustru er Karen Lauridsdatter. Dette par er det niende af morfar Niels Møllers seksten tip tip oldeforældrepar. Parret bliver gift cirka 1716, men listen over copulationer savnes i Vor Frue kirkebog i denne periode.

Karen Lauridsdatter er søster til sognepræsten i Nim i perioden 1748 til 1789, Hans Jørgensen Schytte – og det er via denne morbror, at Rasmus Lucassen i 1755 som 30-årig får mulighed for at overtage kroen i Nim.

De tidligere ejere Anders og Jesper Hoffgaard deler i 1755 den gamle kongsgård i to og sælger den ene part til pastor Schytte og den anden til præstens søstersøn, Rasmus Lucassen. Prisen for hver halvgård er 700 rigsdaler. [Disse og andre oplysninger om kroens historie er hentet i nogle skrifter fremsendt af Hanna Olesen i november 2006, bl.a. artiklen ”Kongelig Majestæts Gæstegård i Nim” af Svend Nørregaard Hansen i årsskriftet Østjysk Hjemstavn 1991. En anden artikel af samme forfatter, 'Nim Kro' i Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings årsskift 1996, er næsten identisk med artiklen i Østjysk Hjemstavn. Den væsentligste tilføjelse er et fotografi af kroen fra cirka 1910]

I følge Nygaards sedler får Rasmus Lucassen den 10. april 1759 'bevilling til at indrette og holde en kro i det ham tilhørende sted Kongsgården i Nim by. Årlig afgift 4 rd'.

Litografi af Odense Vor Frue Kirke cirka år 1800.

Rasmus Lucassens tilknytning til Odense fremgår af følgende oplysninger, publiceret af Carl Rosenberg i DIS-forum.

Odense by, 27.07.1742, skifte efter Niels Rasmussen Lucas, skomager
Enke Karen Lauridsdatter (værge Jørgen Rasmussen, vognmand)
Børn af 1. ægteskab:
a. Erich Rasmussen, Gadbjerg, gift
b. Mette Nielsdatter, Skamby sogn, gift
Børn af 2. ægteskab:
c. Laurids Lucassen, 24 år
d. Josias Lucassen, 22 år
e. Rasmus Lucassen, 16 år
f. Bodil Marie Lucas, 25 år
g. Marie Lucas, 10 år
Værge: Josias Frandsen.

Odense by, 07.08.1764, skifte efter Karen Laursdatter, der havde været gift med afdøde Skomagermester i Odense, Niels (Rasmussen) Lucassen.
Fælles børn:
a. Laurids Lucassen, 40 år
b. Josias Lucassen, 38 år
c. Rasmus Lucassen, 32 år, Nim kro i Jylland
d. Bodil Marie Lucasdatter i Nim
e. Anne Marie Lucasdatter, g.m. Kynde Smith i Klode mølle i Jylland
Værge: børnenes morbror Peder Jørgensen, kleinsmed.

Sidstnævnte skifte placerer Rasmus Lucassen som kromand i Nim og bekræfter entydigt forbindelsen til forældrene Karen Lauridsdatter og Niels Rasmussen Lucassen. Samtidig fremgår det, at Lucassen er et familienavn, der går i arv til børnene i familien.

Rasmus Lucassen er det tredje barn af fem i faderen Niels Rasmussen Lucassens ægteskab med Karen Lauridsdatter.

Blandt Rasmus' fire søskende ses to af de personer, der er nævnt ovenfor som faddere ved Ellen Katrines dåb i Nim i 1764, 'Bodil Marie Lucasdatter i Nim' og 'Anne Marie Lucasdatter, g.m. Kynde Smith i Klode Mølle i Jylland', nævnt i dåbsoptegnelsen som henholdsvis 'hans Søster Jomfru Bodil Maria i Nim Præstegaard' og 'Jomfru Schmidt fra Clod Mølle'. Disse to velærværdige kvinder er altså Rasmus Lucassens søstre.

Inden de bliver gift, bor de to kvinder bor hos deres morbror Hans Jørgensen Schytte, sognepræsten i Nim. Begge nævnes ofte i forbindelse med deres bror Rasmus Lucassens dåbshandlinger i Nim kirke, og begge bliver gift i Nim, Anne Maria Lucassen i 1764 med Chynde Schmidt i Clode Mølle [Nim 1748-1801, opslag 62] og Bodil Maria Lucassen i 1768 med enkemænd og præst i Tønning og Træden sogne Jørgen Carstensen [Nim 1748-1801, opslag 64].

Præsten i Nim i perioden 1748 til 1789 Hans Jørgensen Schytte er i følge Nygaards sedler ugift og har ikke selv børn. Provst Schytte er født i Odense i 1704, og Nygaard nævner på en af sedlerne, at han 'førte kirkebogen godt'. Det er korrekt.     

Nim kirke, Skanderborg amt, august 2020.

Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter af Nim.

Efter at have overtaget kroen i Nim i 1755 gifter Rasmus Lucassen sig i november måned 1759 i Kragelund kirke med jomfru Anneken Jørgensdatter fra Klode Mølle i nærheden af Engesvang. Der er langt fra Nim i Skanderborg amt til Kragelund og Klode Mølle i Viborg amt (se kortet ovenfor), og forbindelsen mellem Rasmus og Anneken er formodentlig arrangeret.

Det fremgår af vielsesoptegnelsen nedenfor, at præsten i Nim, Hans Schytte, i forbindelse med brylluppet optræder som brudgommens forlover, se nedenfor.
  

Fra Kragelund kirkebog anno 1759. ”Torsdagen dend 15 November blev Mons Rasmus Lucassen fra Niim Sogn i Aarhuus Stift og Jomfrue Annechen Jørgensdatter i Kloed Mølle copulerede". [Kragelund 1745-1807, opslag 9]  
  

Copulations-optegnelsen i Kragelund kirkebog er overraskende ordrig, fordi den dels lister navne, hjemsteder og titler på aktørerne, dels munder ud i en kongelig dispensation for brudeparret. ”Torsdagen dend 15 November blev Mons Rasmus Lucassen fra Niim Sogn i Aarhuus Stift og Jomfrue Annechen Jørgensdatter i Kloed Mølle copulerede. Forloverne Hr Magist Herman Cuur i Aarhuus Skole og Hr Hans Schiöt Sognepræst til Niim og Underup. Efter Kongel. allernaadigste Dispensation Datteret Kiobenhafn dend 1 October 1759 saaledende lydende:”

Herefter følger den floromvundne dispensation – ”Vi Frederik den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten Storrmaren og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giør alle vitterligt (...)" – som kort fortalt giver Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter tilladelse til at indgå ægteskab uden foregående trolovelse og lysning.

Kragelund kirke, oktober 2017. [Mit eget foto]

Syv måneder efter brylluppet føder Anniken Jørgensdatter i juni 1760 et hold tvillinger, begge drenge. Den ene er dødfødt, og den anden – som døbes Hans Peder Lucassen i Nim kirke den 5. søndag efter Trinitatis 1760 – dør kort efter kun syv uger gammel. [Nim-Underup 1748-1801, opslag 27] Rasmus Lucassen er i 1759 cirka 35 år og bruden Anneken Jørgensdatter betydeligt yngre.

Ved folketællingen 1787 oplyses Anneken at være 46 år – det vil sige hun er født i 1740 og er dermed 19 ved brylluppet med Rasmus i 1759.

Blandt fadderne ved dåben af Rasmus og Annekens førstefødte, Hans Peter, i 1760 nævner pastor Schytte i Nim blandt andre 'min Broders Kone Kristiana Mogensdatter fra Ottense. Mons. Chynde Schmidt fra Clod Mølle, Lauritz Lucassen fra Ottense og Bodil Maria Lucassen af Nim Præstegaard" – altså et ganske imponerende følge. [Nim-Underup 1748-1801, opslag 27]

To af fadderne er Rasmus Lucassens ældre søskende Bodel Maria Lucassen f. 1717 og Laurids Lucassen f. 1718. Bodil Marie bor i Nim Præstegaard og Laurids er af Odense.
  
 
Nim Kro cirka 1910. [Billede fra Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings årsskrift 1996]
  
Efter brylluppet i 1759 driver Rasmus og Anneken gæstgiveri på den gamle kongsgård i Nim. Parret får i løbet af årene 1760 til 1780 ikke mindre end 15 børn, hvoraf kun to lever, til de bliver voksne. Den ene er morfar Niels Møllers oldemor Ellen Catrine Rasmusdatter født 1764 og den anden lillebroderen Niels Jørgen Lucassen født 1769.

Nim kirke, august 2020. [Mit eget foto] 

Spædbarnsdødeligheden i Rasmus og Annekens børneflok er skræmmende, se listen nedenfor. 10 af børnene dør i deres første leveår, 2 bliver 3-4 år, Bodil Marie lever til hun bliver 20. Det er kun vores ane Ellen Cathrine II f. 1764 og Niels Jørgen f. 1769, der bliver voksne og stifter familie.

Niels Lucassen bor ved folketællingen 1787 hos sin mor Anniken Jørgensdatter i Nim, og ved folketællingen 1801 står han opført med sin hustru og børn i landsbyen Hvirring.

Skanderborg, Nim, Nim, Niim Bye, FT-1787
Anniken Jørgensd., 46 , Enke, Madmoder, gaardbeboer og Huuskone,
Niels Lucassen, 20 , Ugift, hendes Søn,

Skanderborg, Nim, Hvirring, Hvirring Bye, 36, FT-1801
Niels Lukasen, 37 , Gift, Mand, Bonde og Huusmand,
Zidzel Rasmusdatter, 41 , Gift, Hans Kone,
Simon Nielsen, 11 , Ugift, Deres Børn,

Aneke Nielsdatter, 7 , Ugift, Deres Børn,

Rasmus Nielsen, 6 , Ugift, Deres Børn,
Josias Nielsen, 3 , Ugift, Deres Børn,

FT-1801 nævner sidstnævnte søn som Johan Nielsen, men drengens navn er faktisk Josias. Jeg bliver i april 2023 gjort opmærksom på dette af en efterkommer til denne søn, Christine Marie Josiasen. Et opslag i Hvirring kirkebog bekræfter dette. 'Huusmand Niels Lukasen og Zizel Rasmusdatter (døber i 1798) en Søn kaldet Josias Lukasen'. [Hvirring 1766-1814, opslag 137] Navnet er derfor rettet til Josias i listen ovenfor.

I følge stikord til Nim kirkebog på milloup.dk er rækken af Rasmus Lucassens og Anniken Jørgensdatter børn følgende:

Hans Peter f. 1760 d. 1760

Dødfødt tvilling f. 1760 d. 1760

Ellen Cathrine f. 1761 d. 1764

Hans Peter f. 1763 d. 1767

Ellen Cathrine f. 1764

Bodil Marie f. 1766 d. 1766

Bodil Marie f. 1767 d. 1787

Hans Peter f. 1768 d. 1769

Niels Jørgen f. 1769

Jørgen Hundevad f. 1771 d. 1772

Chynde f. 1772 d. 1772

Georgine Cathrine f. 1773 d. 1773

Maria Dorothea f. 1775 d. 1775

Chynde f. 1778 d. 1778

Josias f. 1780 d. 1780

Dåben af sønnen Hans Peter II i 1763. [Nim-Underup 1748-1801, opslag 31]

Rækken af fornemme faddere fortsætter ved dåbshandlingerne i 1760'erne og (i mindre grad) 1770'erne, ved dåben af Hans Peter II i 1763 således følgende: "Madamme Hans Coldings fra Kiørup, Claus Bøelund, Peder Møller fra Bredvads Mølle, Mons Hans Jørgen Bøelund fra Rasklund, Madamme Mandix fra Bisgaard, Jomfru Schmidt fra Clod Mølle". [Nim-Underup 1748-1801, opslag 31]

Dåben af datteren Ellen Chatrine I i 1761. Blandt fadderne ses Madamme Castensen fra Tønning, Hr og Fru Frimodt fra Horsens, Peder Møller af Bredvad Mølle og Bodil Maria Lucassen af Niim Præstegaard. [Nim 1748-1801, opslag 28]

For indeværende krønike, "Mølleren af Han Herred", er der påfaldende mange møllere blandt kromandens bekendte. Klode Mølle nævnes ofte, her også Bredvads Mølle – og ved en senere dåb i 1768 en 'Jørgen Christensen fra Bierres Mølle' [Nim-Underup 1748-1801, opslag 36].

Døbefonten i Nim kirke, august 2020. Den romanske døbefont smykkes af en skorpion eller krabbe og tre løver, her en løve med runde øjne og særegent hageskæg. [Mit eget foto]

Svend Nørregaard Hansen fortæller i sin artikel i Østjysk Hjemstavn 1991, at det i Rasmus Lucassens tid begynder at gå tilbage for kroen i Nim. Færdslen på den gamle landevej fra Jelling over Nim til Skanderborg er i 1700-årene i tilbagegang, og der er derfor færre kunder til traktørstedet.

Rasmus Lucassen 'klarede sig alligevel', fortæller Nørregaard Hansen. 'Han sad stadig i en gård på over 12 tønder hartkorn, som han dog måtte dele med en anden'. For krogården var landbruget fortsat den vigtigste indtægtskilde.

I følge Vor-Nim herreders justitsprotokol måtte Rasmus Lucassen ofte en tur til Horsens for at møde i retten. Sagerne drejede sig om personer, der var sagsøgt for ulovligt krohold. Den slags var både ulovligt og selvfølgelig en trussel for en lovmæssig bevillingshaver som Rasmus Lucassen. I flere af sagerne var næsten halvdelen af Nims gårdmænd indkaldt som vidner. [Østjysk Hjemstavn 1991, side 27]

Kilp fra listen over døde i Nim sogn 1787. Først begraves datteren Bodil Maria kun 20 år gammel og fire uger senere Rasmus Lucassen 65 år gammel. [Nim 1748-1801, opslag 132] 

Rasmus Lucassen dør som 65-årig i 1787, se klip fra kirkebogen ovenfor. 'Dom. Laetare', det vil sige den 3. søndag for påske (= den 18. marts) 'blev Rasmus Lucassens Datter Bodel Maria begravet gl. 20 Aar'. 'Dom. Quasimodogeniti', 1. søndag efter påske (= den 15. april) 'blev Rasmus Lucassen begravet gl. 65 Aar'. [Nim 1748-1801, opslag 132]

Datteren Bodil Maria f. 1767 er opkaldt efter Rasmus Lucassens søster Bodil Maria Lucassen, der i 1768 som 51-årig bliver gift med enkemænd og præst i Tønning og Træden sogne Jørgen Carstensen, se ovenfor. [Nim 1748-1801, opslag 64]. 

Den 21de September blev Simon Johan Bödtker og Rasmus Lucassens Enke Anniken Jørgensdatter trolovede. Den 28de December blev de copulerede. [Nim 1748-1801, opslag 71] 

Senere samme år gifter Anneken som 46-årig sig den 28. december med den kun 24-årige krokarl Simon Johan Bødtker. [Nim 1748-1801, opslag 71]

Nim kirke, november 2017.

Parret driver med svigtende held Nim Kro, og da Anniken dør i 1803 har Simon Bøtker solgt en halvpart af kroen til sin svoger Jens Hansen og sidder alligevel selv i dyb gæld. [Nim 1801-1814, opslag 8]

Skanderborg, Nim, Nim, Niim Bye, 24, FT-1801, B8494
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Simon Johan Bøtcher 41 Gift Huusbonde Priveligeret kroemand     
Anike Jørgensdatter 66 Gift Hans kone        
Frans Sørensen 45 Gift Tienestekarl  

Efter Annekens død gifter Simon sig med en af pigerne på kroen, Marie Kirstine Nielsdatter, og sammen får parret 9 børn. Simon Bøtker sælger i 1823 krogården til Adser Nielsen Ring. [Oplysninger fra Hanna Olesen januar 2007 og Bjarne Bøtker november 2008]

Anneken Jørgensdatter af Klode Mølle.

I forhold til de høje herrer og fornemme damer ved brylluppet i Kragelund kirke i 1759 og i listerne over faddere ved dåbshandlingerne i Nim kirke for Rasmus og Annekens børn, er hustruen Anneken Jørgensdatter næppe nogen hvemsomhelst. Forbindelsen til Rasmus Lucassen ligner noget, der er arrangeret og måske aftalt mellem de to familier.

I det ovenstående har vi fundet Rasmus Lucassens baggrund i det bedre borgerskab i Odense – hans far er skomagermester og hans mor søster til sognepræsten i Nim – men vi kender ikke baggrunden for hustruen Anneken Jørgensdatter 'i Kloed Mølle', som hun kaldes i forbindelse med vielsen.

Kragelund kirke med den tilmurede middelalderlige nordportal, oktober 2017.

Da jeg googler efter oplysninger om lokaliteten Klode Mølle, støder jeg på en detaljeret artikel om møllens historie publiceret på nettet af Engesvang Lokalhistoriske Arkiv: "Klode Mølle" af Erik Broch, oprindelig trykt i skriftet "Fra Viborg Amt" i 1964.

Klode mølle var i 1720’erne blevet overtaget af Jørgen Nielsen Møller, der allerede 1707 havde arvet halvdelen og 24.8.1726 havde købt den anden halvdel af møllen af sin broder Niels. (...)
 
10. maj 1724 fik Jørgen Nielsen i Klode mølle og (fætteren?) Anders Pedersen Stenholt, kromand i Engesvang siden 1721, sikkert søn af Peder Christensen i Stenholt, hver skøde på halvdelen af en gård i Rønholt. Mølleren pantsatte 12.4.1736 denne part for 80 rdl. til Christen Poulsen i Rønholt; dette pant udslettedes 6.4.1741, og dagen efter pantsatte hans enke, Ellen Hansdatter, parten samt en hel gård sammesteds, købt på auktion i Højris efter moderen, og gårde i Bording og Hestlund, ialt hartkorn 12-2-1-1½, for 400 rdl. til Lichtenberg på Engelsholm; som hendes lavværge optrådte Steen Jørgensen til Aunsbjerg. Mølleren var død i 1740, idet amtmanden holdt skifte efter ham 30.11.
 
Møllerenken blev inden 1743 gift med den 15 år yngre Chynde Johansen Schmidt, født 31.3. 1712, søn af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i Aarhus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt, og student fra Aarhus 1734. (...)
 

1761 døde Ellen Hansdatter og blev begravet 5.6., og 6.6. fik enkemanden arveafkald fra stedbørnene på arv efter deres far og mor; han havde hastværk, og 11.12.1761 trolovede han sig med Inger Larsdatter, datter af Lars Melgaard i Resendal. Med endnu større hast fik de en søn, Johannes Chyndesen Schmidt, døbt 28.2.1762; men hastværk er lastværk – moderen blev begravet samme dag! Chynde Schmidt giftede sig atter 6.7.1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, søsterdatter af Hans Schytte, præst i Nim 1750-90, og vist søster til Rasmus Lucassen, kromand i Nim, gift med Annechen, datter af Jørgen Nielsen og Ellen Hansdatter.

Som det ses, er Erik Brochs artikel fra 1964 en ren foræring for denne krønike. Dels omtales her mange af de personer, vi har mødt ovenfor i afsnittene om Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter i Nim, dels får vi her foræret navnene på Annekens forældre. Anneken er datter af Jørgen Nielsen, ejer af Klode Mølle fra 1720'erne, og hustru Ellen Hansdatter. Dette par er det tiende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældre. Og efter Niels Jespersen Møller i Lerup, Peder Mogensen i Haverslev og Anders Mortensen Pallesen i Skørring har vi her med Jørgen Nielsen Møller i Kragelund fundet møller nummer fire blandt morfar Niels Møllers aner.

Maleri af Klode Mølle fra cirka 1850.

Af Erik Brochs artikel om Klode Mølle fremgår, at Jørgen Nielsen bestyrer møllen til sin død i 1740. Herefter overgår bedriften til enken, Ellen Hansdatter. Anneken er formodentlig født i kort før 1740, men desværre kan vi ikke se hendes dåb i kirkebogen. Kirkebøgerne for Kragelund sogn før 1745 er gået tabt, da præstegården brændte i 1744.

Mordet i Klode Mølle.

Da jeg i januar-februar 2017 laver en revision af indeværende krønike, googler jeg på 'Jørgen Nielsen Klode Mølle' og får foræret et skifte efter en Anne Andersdatter til Højris i Ikast sogn anno 1736:

123 Anne Andersdatter til Højris [i Ikast sogn]. 6.5.1736, fol.217B.
E: Christen Madsen. B: Christen 27 ved Mathias Brun, prokurator i Randrup.
Første ægteskab med Niels Jørgensen Møller. B:
1) Jørgen Nielsen i Klode Mølle, der døde 16.6.1740
2) Niels Nielsen i Lægård Mølle ved Holstebro, men rejst til Holland
3) Anne Nielsdatter i Ålborg, skilt fra sin mand. LV: Hans Frausing i Viborg, [Enevold] Heug, landsdommer til Hald
4) Bodil Nielsdatter, [skifte 3.10.1729], var g.m. Christen Hansen, skifte 17.9.1731 lbnr.94. 1B: Anne Kirstine. FM: farbror Hans Cramer, præst i Åle [og Tørring].
Desuden nævnes afdødes søster Kirsten Andersdatter g.m. Rasmus Sillebjerg i Stenholt i Kragelund sogn.
Jordebog for Højris fol.222-222B.

[Skifteprotokollen er et dokument på 95 sider. Skiftet er først afsluttet i 1741]

Den afdøde kvinde Anne Andersdatter er minsandten Jørgen Nielsens mor. Jørgen Nielsen i Klode Mølle nævnes som afdødes ældste barn af 'første ægteskab med Niels Jørgensen Møller'. Dette par – Anne Andersdatter og Niels Jørgensen Møller – er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. Og ikke nok med det. Parret er et af de mest omtalte i Danmarkshistorien.

Niels Jørgensen og Anne Andersdatter overtager Klode Mølle ved skøde af 24.7.1693 fra Anders Sørensen, Annas far. Niels Jørgensen er født i gården Moselund i Funder sogn, og efter han sammen med hustruen overtager Klode Mølle i 1693, giver han den 4. september samme år til sine søskende Maren, Johanne og Peder afkald på al arv fra sin fædrene gård Moselund. Det er broderen Peder Jørgensen, der nu bestyrer Moselund. 

Det går godt for mølleforretningen, og Niels Jørgensen begynder de følgende år at opkøbe gårde på egnen. Kronen på værket kommer, da han i 1705 erhverver Højris gård og gods i Ikast sogn, altså en veritabel herregård.

Herregården Højris i Ikast sogn er i 2017 plejehjem med navnet Højris Have. [Mit eget foto, oktober 2017] 

"Fornøjelsen ved at være herremand blev dog kun kort" fortæller ovennævnte artikel af Erik Broch på engesvangarkiv.dk, "thi året efter blev Niels Jørgensen hovedpersonen i det længe huskede og ofte omtalte morddrama i Klode mølle 1706. En skibsmand, Niels Pedersen, var på vej nordfra til Flensborg og tog tirsdag den 18. maj 1706 om aftenen ind i Klode mølle, hvor der vel allerede dengang holdtes kro, for at vente på vognlejlighed til Holsten. Natten mellem onsdag og torsdag, den 20. maj 1706 – ikke 18. maj 1705, som alle hidtil har meddelt – klokken 1 slog han mølleren og møllerkonen ned; hun kom sig langt om længe af de svære sår, hvorimod Niels Jørgensen blev myrdet på stedet".  

Hold da op. Morfar Niels Møllers 3xtip oldefar Niels Jørgensen – som er møller, gårdejer og herremand – bliver myrdet på Klode Mølle i 1706. Morderen bliver efterfølgende fanget og tilstår forbrydelsen, og på Lysgaard-Hids herreds ting dømmes den 26. juli 1706 Niels Pedersen til døden og bliver henrettet sidst i august måned på en høj i nærheden af Klode Mølle. Først får han sin højre hånd afhugget med en økse, dernæst hovedet.

Kragelund kirke, oktober 2017. Våbenhuset er bygget omkring 1450 af granitkvadre og billedsten fra den nedlagte Engesvang kirke. Der var ikke brug for Engesvang kirke, da sognet uddøde under den sorte død i første halvdel af 1400-tallet. [Mit eget foto, oktober 2017]

Den myrdede Niels Jørgensen bliver begravet på Kragelund kirkegård, hvor der i jorden på nordsiden af kirken lægges en stor flad sandsten over ham. Stenen er desværre i løbet af 1800-årene smuldret bort. Der er ingen hjælp med hensyn til dåbsoptegnelser og vielser at finde i kirkebøgerne i disse år. Ikast kirkebog starter i 1709, Kragelund og Funder i 1745 og Engesvang i 1897.

Mordet i Klode Mølle bliver i eftertiden emne for en mængde skriverier. Jeppe Aakjær har i "Af min Hjemstavns Saga" side 97-102, givet en historisk skildring af både mordet og en række forviklinger mellem den myrdedes efterladte og en magtfuld fuldmægtig og skatteforpagter ved navn Hans Rosborg. Aakjær er den første, der benytter de samtidige kilder fra retsforfølgelsen af morderen Niels Pedersen. Alligevel kommer han ved en fejl til at datere mordet til 1705 i stedet for det korrekte år 1706.

Aakjær har ikke meget til overs for andre, der har behandlet mordet, og skriver indledningsvis følgende: "Da den uhyggelige Sag endnu bliver ved at beskjæftige Sindene og flere gange er blevet behandlet i litteraturen, men altid med afgjort Ringeagt for de faktiske Forhold, skal jeg her efter den eneste virkelige samtidige Kilde, nemlig Lysgaard Herreds Justitsprotokol for 1704-10, meddele de faa nøgterne Kendsgerninger".

Klode mølle i oktober 2017. [Mit eget foto]

Aakjær nævner i en fodnote, at "Chr. A. Thyregod har skrevet en Novelle om dette Drab, og Mylius Erichsen har i sit Værk "Den jydske Hede" (S. 157-64) givet en Fremstilling, der er værre end en Novelle, fordi den prætenderer historisk Sandhed, hvor den egentlig ikke indeholder andet sandt, end at Manden blev myrdet. Resten er Film, hvor meget det saa kaldes "Tradition". [side 97]

Tirsdag 18. Maj 1705 – et par Timer før Aften – kom en "Skibsmand" (dvs. Matros) Niels Pedersen til Møllen iført en hvid Trøje med hvide drejede Benknapper og en Pisk i Haanden med Fløjte i Enden. Han vilde til Flensburg, sa' han, og bad om at blive Natten over, hvad han fik Lov til, saa meget mere som han klagede over ømme Fødder, og haabede, der skulle komme en Vogn, der kunde ta' ham med ad Holsten. Kort efter kjørte Møllekarlen. Esper Sørensen, med nogle Folk til Hvam Kro, men da han næste Dags Eftermiddag Kl. 3 vendte tilbage; var det forfærdelige allerede sket. Ud paa Natten, da alle laa i deres søde Søvn, rejste den fremmede sig, og med en lang, spids Kniv sneg han sig ind i Møllerens Sovekammer formodentlig for at plyndre; han kastede sig straks over Manden, hvem han bidragte mange svære Saar; dernæst kom Turen til Konen, hvis Dyne og Lagen han gennemhullede med Knivstød, der gik dybt ind i hendes Legeme. Manden havde rejst sig op for at redde Konen, men sank snart sammen i sit Blod. Pigen, Margrethe Madsdatter, kom løbende ved deres Skrigen; en ung Karl, Niels Nielsen, laa i Stalden uden at mærke noget. Ved synet af den tililende Margrethe løb morderen sin Vej, efterladende sin Pisk. Møllerkonen, Anna Andersdatter, kom sig om end langsomt, af sine Saar; men mølleren, Niels Jørgensen, havde fået for meget. Fire mægtige Saar ved Hjærtet, deraf "to store Knivslag under hans venstre Patte". Niels blev ved det. Morderen undveg, der udlovedes "en raisonal Foræring" for hans Paagribelse. Hans Signalement gives saaledes: Brunagtigt Haar, pukkelnæset, maadelig Statur. [Jeppe Aakjær "Af min Hjemstavns Saga", side 98]

Enken efter Niels Jørgensen Anne Andersdatter gifter sig efterfølgende i 1707 med Christen Madsen. Det fremgår også af ovennævnte skifte, efter Anne dør i 1736. I 1736 har parret stadig godset Højris, men både dette og flere af gårdene er kraftigt belånt, og det meste af formuen er væk.

Jeppe Aakjær harcellerer med bidende sarkasme i sin gennemgang af mordet og tiden derefter over personen Hans Rosborg, som i første omgang på forskellig vis hjælper og bistår enken Anne Andersdatter, da hun har mistet sin ægtemand Niels Jørgensen, men som efterfølgende – da enken i 1707 har giftet sig med Christen Madsen – gør sig store anstrengelser for blandt andet at tvinge parret til at afstå herregården Højris. Skiftet efter Anne Andersdatter ender på grund af Rosborgs indblanding i et stort retsopgør, som Rosborg i 1743 taber ved højesteret.

Aakjær skildrer Rosborg som en kynisk og grisk skurk og slutter sin tekst med at forestille sig scenen på Mønsted kirkegård, da Hans Rosborg som 82-årig den 17. januar 1752 bliver lagt i graven.

"Da Præsten stod her ved den aabne Grav, der til alle Sider var omgivet af Mænd og Kvinder, hvoraf de fleste vel gjennem Slægtled havde været Gjendstand for denne tyranniske Oldings Forfølgelser og Forurettelser, indskrænkede Præsten sin Ligtale til disse fyndige Linjer:

Stat stille her ved denne Grav!

Her hviler Rosborgs Bene;

men hvor hans arme Sjæl blev af,

det ved kun Gud alene!"

[Jeppe Aakjær, side 102]  

Hovedbygningen af Klode mølle, oktober 2017.

Jørgen Nielsens enke på Klode Mølle.

Niels Jørgensen og Anne Andersdatter har fire børn, der tilgodeses ved skiftet efter Niels Jørgensen i 1707. Erich Broch nævner i sin store artikel om Klode Mølle publiceret på engesvangarkiv.dk, at "selve skiftet kendes ikke, da skifteprotokollen er gået tabt, men det kan i hvert fald fastslås, at enken beholder størstedelen af ejendommene, med Højris, mens to sønner, Jørgen og Niels Nielsen, får tilskrevet Klode Mølle, Isen samt gårde i Hestlund, Bording og Engesvang, og døtrene Anne og Bodil Nielsdatter, bliver knappet af med en gård i Faurholt til deling".

Jørgen Nielsen Møller køber af sin bror Niels i 1726 anden halvdel af Klode Mølle. Som nævnt ovenfor dør Jørgen Nielsen Møller i 1740, hvorefter enken Ellen Hansdatter i 1742 bliver gift med den femten år yngre Chynde Johansen Schmidt, der er student fra Aarhus 1734 og søn af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i Aarhus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt.

Den 5. juni 1761 begravet møllerens hustru Ellen Hansdatter, 64 år. [Kragelund 1745-1807, opslag 201]

Ellen Hansdatter dør som 64-årig i 1761, og enkemanden Chynde Schmidt gifter sig herefter samme år med Inger Larsdatter, og da Inger dør allerede året efter, gifter han sig i 1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, søsterdatter af Hans Schytte, sognepræst i Nim i årene fra 1748 til 1789.

Tilbage til Anneken Jørgensdatter og Rasmus Lucassen.

Ligeledes som nævnt ovenfor er det Jørgen Nielsens og Ellen Hansdatters datter Anneken Jørgensdatter f. 1737, der er vores ane. Anneken bliver den 15. november 1759 gift i Kragelund kirke med kromanden i Nim Rasmus Lucassen f. 1725.

Kragelund kirke, oktober 2017. Anneken Jørgensdatter bliver døbt i kirken cirka 1737 og gift samme sted med Rasmus Lucassen den 15. november 1725. [Mit eget foto]

Dermed er vi kommet rundt om anerne for både Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter. I forhold til baggrundene for begge er der tale om noget af en social nedtur, da Anneken sammen med sin ægtemand nummer to, den tyve år yngre Simon Johan Bøtcher, ender med nærmest at gå fallit med kroforretningen i Nim omkring år 1800.

Anneken selv dør som tidligere nævnt i Nim i 1803, 66 år gammel. Hvis denne aldersangivelse er korrekt, er Anneken født omkring 1737 og er altså 22 år gammel, da hun bliver gift med Rasmus Lucassen i 1759.

D 11. julii 1803 blev Annike, Bøtchers Hustru i Nim, jordet, gamel 66 aar, døde d. 5 juli.

[Nim 1801-1814, opslag 8]

Morfar Niels Møllers tipoldefar Rasmus Lucassen stammer som nævnt fra Odense. Hans forældre – og dermed det niende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er Niels Rasmussen Lucas og hustru Karen Lauridsdatter.

Carl Rosenberg har sporet denne slægt via faderen Niels Rasmussen Lucassen og farmoderen Johanne Bertelsdatter tilbage til præsteslægten Tisdorph i 1500- og 1600-årene, altså ned til morfar Niels Møllers 5 og 6xtip oldeforældre i Odense og omegn.

Niels Rasmussen Lucassens forældre er Rasmus Lucassen, som er skomager og oldermand i Odense indtil sin død i 1716, og hustruen Johanne Bertelsdatter. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. [Oplysninger fra Carl Rosenberg, november 2006, se også efterskriftet i slutningen af denne krønike]    
 

Anerne til Anders Mortensen Pallesen efterlyses.

Så vidt morfar Niels Møllers oldemor Ellen Katrine Rasmusdatters anegalleri. Derimod har jeg ingen oplysninger om anerne til Ellen Katrines ægtemand, Anders Mortensen Pallesen f. cirka 1753. Hans fars fornavn er Morten, og ud fra navnene på parrets børn er det et kvalificeret gæt, at Anders' mor hedder noget med Johanne og/ eller Marie.

De ældste børns navne er Johanne Marie Katrine f. 1787, Rasmus Lucas f. 1789 (død 1793), Ane Marie f. 1791, Anneke f. 1794, Rasmus Lucas f. 1796, Morten f. 1798. Rasmus og Anneke er opkaldt efter deres morfar og mormor, Morten efter sin farfar. Johanne Marie og/ eller Ane Marie er opkaldt efter deres farmor.

Nim kirke, august 2020. Alterbordet er middelalderligt, maleriet af nadveren og alterskranken med knæfald er fra 1800-tallet. [Mit eget foto] 

Anders og Ellen Katrine bliver gift i hendes hjemby Nim den 13. oktober 1786 [Nim 1748-1801, opslag 70], og parret bosætter sig derefter som nævnt på Skørring Mølle, hvor Anders er fæster (og desuden arbejder som landmålerassistent).

Dom 14de post Trinit. (= den 17. september) 1786 blev Sr Anders Pallesen fra Skiørring Mølle og Jomfr Ellen Kathrine Lucasdatter af Nim trolovede. Den 13 October blev de copulerede. [Nim 1748-1801, opslag 70]

Nim ligger i Skanderborg amt tæt ved Horsens og Skørring i Randers amt – hele 60 km nordpå, altså en hel dagsrejse. De to unge er næppe tilfældigt løbet ind i hinanden, nogen må på en eller anden måde have trukket i nogle tråde. Ovenfor har vi set, at kromanden Rasmus Lucassen i Nim har forbindelser til forskellige møllebestyrere, og måske har der også været en forbindelse til Skørring mølle, som har kvalificeret Anders Pallesen til at få kroejer Lucassens datter.

Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet – med Skiørring kirke, Skiøring Mølle og Søbye

og Krogsbek kirker. [Historiske kort på nettet]

Skørring mølle er i 1700- og 1800-årene en vandmølle ved åen Krogsbækken lidt uden for landsbyen Skørring på vejen mod Søby i Sønderhald herred, Randers amt. Møllen hører under godset Rosenholm, og Sr. Andreas Pallesen fæster Skørring Mølle den 1. maj 1785.

Ejeren af Rosenholm og dermed Skørring Mølle er 'Hands Excellence Høy Velbaarne Hr Friderich Christian Rosenkrantz Stamherre til Rosenholm, Herre til Egholm, Krabbesholm, Ryegaard Tradsholm og Barritschou, Ridder af Elephanten; Deres Kongelig Mayestets Høystbetroede Geheime Raad, Stats Minister og Ober Krigs Secretair i Søe Etaten'.
 

Slægtsforsker Jens Sørensen har i januar 2017 været behjælpelig med både at lokalisere fæstebrevet og transskribere teksten. Desværre indeholder fæsteprotokollen ingen oplysninger om Anders Pallesens baggrund eller herkomst.

Skørring mølle i maj 2018. [Mit eget foto]

Betingelserne i fæstet er ret strikse. 'Fæsteren må ingen Indsiddere indtage, ej heller befatte sig med nogen Brændevins Brænden eller Krohold'. Det er en alvorlig restriktion. Krohold var almindelig på mange møller i samtiden og indbragte ofte en god biindtægt.

Indfæstningen betales med 100 rd ved tiltrædelsen. Det er et betydeligt beløb, som Anders Pallesen skaffer med kaution ved 'Hr. Landinspecteur Munck'. Der er formodentlig tale om landinspektør Ole Munch, der fra cirka 1789 er bosat i Nibe på sydsiden af Limfjorden. I følge Nygaards sedler er Ole Munch ligesom Anders Pallesen uddannet landmåler, og de to kan meget vel have kendt hinanden på grund af den fælles faglige baggrund.

Ole Munch er født i 1753 og er dermed jævnaldrende med Anders Mortensen Pallesen. I følge Nygaards sedler bliver han i 1786 i Horsens gift med Cathrine Margrethe Harboe. En artikel af Svend Nørregaard Hansen om handelsmanden Rasmus Toxen i Nim nævner landinspektør Munck som aktiv i forbindelse med udskiftning af Nims marker i perioden 1784 til 1787, altså i præcis samme periode, hvor Anders Mortensen Pallesen (med kaution ved Munck) fæster Skørring Mølle i 1785 og bliver gift med kromandens datter i Nim i 1786.

De nævnte sammenfald kan næppe være tilfældige. På en eller anden måde har landinspektør Ole Munch spillet en rolle i forhold til Anders Mortensen Pallesens forbindelse til Ellen Cathrine Lucassen i Nim.

Munch er i følge Nygaards sedler og en historisk fortegnelse over 'Landmåling og Landmålere' (side 199) født i Norge i 1753. Måske stammer vores ane Anders Mortensen Pallesen også fra Norge? Umiddelbart er der dog intet spor.  

Søby kirke, maj 2018. [Mit eget foto]

Jeg har ledt efter Anders i kirkebøgerne på egnen omkring Skørring, men uden at finde ham i hverken Skørring, Søby, Krogsbæk, Skader, Voldum, Mygind, Lime eller Hvilsager sogne. En forklaring kan være, at flere af disse kirkebøger først starter i 1764, altså ti år efter Anders' formodede fødeår – men Søby sogns kirkebog går tilbage til 1703, og her ses ingen registrering af Anders Mortensen Pallesen.

En anden mulighed er, at Anders ligesom Ellen Katrine stammer fra Nim eller omegn. Det er næppe sandsynligt, da han i Nim kirkebog i forbindelse med brylluppet 1786 omtales som ”Anders Pallesen fra  Skiørring Mølle” – og under alle omstændigheder er det heller ikke lykkedes at finde ham i dette område.

 Navnene på det sjette af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar står derfor indtil videre hen i det uvisse. Ligeledes mangler vi i dette hjørne af slægten at sætte navne på det ellevte og tolvte af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.
 

Foto af Krogsbæk kirke, Randers amt, kort før kirken blev nedlagt i året 1901. 

Der er mange ting, der tyder på, at Anders Mortensen Pallesen – hvert fald i sine yngre år – er en mand af en vis social status. Dels er der familienavnet Pallesen, som går i arv, dels arbejder Anders både i Skørring og senere i Brovst-området i Han Herred som landmåler, hvilket har forudsat en lidt højere uddannelse.

Desuden har det helt sikkert krævet en vis anseelse at blive fundet værdig til at blive gift med Ellen Katrine Rasmusdatter Lucassen – og Anders tituleres da også flere gange i kirkebøgerne med betegnelsen ”Sr.”, således både ved vielsen i Nim i 1786 og i forbindelse med dåb i Skørring og Krogsbæk af hans og Ellen Katrines børn.

I følge Nørskov Saack's Ordbog for slægtsforskere er "Sr." en forkortelse for ”Seigneur”. Typisk betegnes sognedegnen med denne titel, og mere bredt bruges ’seigneur’ i 1700-tallet om forskellige fremtrædende personer i samfundet, især den mere velhavende del af det bedre borgerskab, købmænd, godsejere, og lignende.

Jeg har i marts måned 2011 og senere i januar 2017 i forum'et Aneefterlysning på siden Slægt & data efterlyst gode ideer til at lede videre, men uden at have fået løst mysteriet. Den tråd, jeg har oprettet, kan ses via dette link. Der er mange gode indlæg og interessante oplysninger – blandt andet følger K. Thidemann sporet efter Anders' bror Rasmus Mortensen Pallesen, da han i 1790'erne forlader Skørring Mølle og bliver gift med datteren i Røde Mølle ved Aarhus, Maren Sørensdatter.

Aarhus, Vester Lisbjerg, Lisbjerg, Røch Mølle, , 76, FT-1801, B3145
Anna Jensdatter 63 Enke Madmoder Møller    
Rasmus Sørensen 26 Ugift hendes Børn            
Karen Sørensdatter 20 Ugift hendes Børn            
Maren Sørensdatter 37 Gift hendes Børn            
Rasmus Mortensen 41 Gift hendes Mand  
Søren Rasmussen 7 Ugift disses Børn            
Anna Johanne Rasmusdatter 5 Ugift disses Børn            
Morten Rasmussen 3 Ugift disses Børn            
Jens Lausen 21 Ugift Tjenestedreng  

Rasmus Mortensen og Maren Sørensdatter bliver gift i Lisbjerg 1792 [Lisbjerg 1762-1813, opslag 117] og døber i den efterfølgende periode børnene Søren, Anna Johanne og Morten. [opslag 36, 38 og 41] Hustruen Maren Sørensdatter dør omkring 1810, og efterfølgende bliver Rasmus i 1812 i Vejlby kirke viet til Anne Jensdatter. [Vejlby 1758-1813, opslag 160] Rasmus er herefter husmand i Vejlby sogn nord for Aarhus.

Med sin 2. hustru døber Rasmus Mortensen datteren Johanne Marie den 21. marts 1813. [opslag 93] Samme navn bruges af broderen Anders Mortensen Pallesen, da han døber sin første datter i 1787. Det er derfor meget sandsynligt, at Johanne Marie er navnet på brødrenes mor.

Rasmus Mortensen Pallesen dør i 1821 som 61-årig [Vejlby 1814-1824, opslag 99], og K. Thidemann har fundet skiftet efter Rasmus – som blandt andet fortæller følgende.

Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged
opslag 383 1821 – No 132
Huusmand Rasmus Mortensen, Vejlby
Enke Anne Jensdatter
4 sønner og 1 datter
1 Søren Rasmussen 27 år
2 Morten Rasmussen 25 år
3 Rasmus Rasmussen 18 år
4 Niels Rasmussen 15 år
som han har med den første kone Maren Sørensdatter
5 Johanne Marie Rasmusdatter 8 år

som han har med enken

Heller ikke dette skifte fortæller noget om Rasmus Mortensens og broderen Anders Mortensen Pallesens herkomst.

Anders Mortensen Pallesen og hustru Ellen Katrine Rasmusdatter Lucassen får i perioden 1787 til 1809 i alt (mindst) ti børn – seks i Skørring og Søby, et i Aggersborg og tre i Brovst.  

1. Johanne Marie Katrine Andersdatter Pallesen f. 1787
2. Rasmus Lucas Andersen Pallesen f. 1789 (død 1793)
3. Ane Marie Andersdatter Pallesen f. 1791
4. Anneke Andersdatter Pallesen f. 1794
5. Rasmus Lucas Andersen Pallesen f. 1796
6. Morten Andersen Pallesen f. 1798
7. Karen Andersdatter Pallesen f. 1801
8. Andreas Andersen Pallesen f. 1804
9. Ole Christian Andersen Pallesen f. 1807
10. Bodil Marie Andersdatter Pallesen f. 1809

[Krogsbæk-Skørring, Randers amt, 1764-1799, opslag 69, 73, 80, 84 og 134; Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 7; Aggersborg, Hjørring amt, 1743-1804, opslag 87; Brovst, Hjørring amt, 1728-1814, opslag 169, 175 og 182] 

Dåben af Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatters første barn, datteren Johanne Marie Catrine, i Skørring kirke 1787. [Skørring 1764-1799, opslag 69].

Anders Mortensen Pallesens status af Seigneur i 1700-tallets bondesamfund fremgår ofte af kirkebogen, blandt andet da Anders og Ellen Katrines første barn bliver døbt den 7. december 1787: "Døbt i Schiøring Kirke Sr. Pallesens Datter paa Schiøring Mølle kaldet Johanne-Marie-Catrine baaret af Madme Møeballe fra Hornslet. Testr: Forvalter Bagger fra Rosenholm, Skovrider Graner fra HæsterHaughuset (=Hestehavehuset), Sr. Møballe fra Hornslet – og Rasmus Mortensen fra Schiøring Mølle. [Skørring 1764-1799, opslag 69]

Af Nygaards sedler i Dansk Demografisk Database fremgår, at Mads Møeballe på dette tidspunkt i historien (i 1787) er degn og skoleholder i Hornslet, at Skovrider Graner er skovrider ved Rosenholm, og at Korfits Schurman Bagger er forvalter på samme Rosenholm. [Nygaards sedler] Det er altså i høj grad toneangivende mennesker i lokalsamfundet, der deltager i dåben af Johanne Marie Catrine Andersdatter Pallesen i Skørring kirke den 7. december 1787. Den sidste af fadderne, Rasmus Mortensen, er, som vi før har set, Anders Mortensen Pallesens bror.

Gravhøje på bakkekam mellem Skørring og Søby, maj 2018. [Mit eget foto]

Som nævnt ovenfor i denne krønike dør Anders Mortensen Pallesen som 78-årig den 13. juli 1831. [Brovst 1813-1832, opslag 153] Han er på dette tidspunkt bosiddende hos datteren Anneke Andersdatter i Røgild. Hustruen Ellen Katrine dør året forinden den 22. november og registreres her i kirkebogen som 'Ellen Cathrine Pallesen født Lucassen, 66 Aar'. [Brovst 1813-1832, opslag 160]

Jens Martin Sørensen har i ovennævnte tråd i DIS-forum fundet skiftet efter Anders Pallesen. Der står blot følgende: "Aar 1831 den 15 Juli blev anmelet, at Anders Pallesen i Røgild Aabye Sogn den 13de samme Maaned. Intet efterladt. Attest meddelt Lange". Der er intet efterladt og dermed ingen arv, altså noget af en nedtur for Anders i forhold til de unge år. hvor han tituleres 'Seigneur' og er møller i Skørring.

Vi kender desværre ikke baggrunden for Seigneur Pallesen – hvor er han født?; hvem er hans forældre? – men hele denne saga om Pallesen og Lucassen anerne så langt væk som købstaden Odense på Fyn er i høj grad et frisk pust til en krønike, der i alle andre hjørner af slægten bevæger sig rundt i et relativt begrænset område inden for en halv snes sogne i den centrale og østlige del af Han Herred nord for Limfjorden.

Interiør med døbefont i Søby kirke, maj 2018. Morfar Niels Møllers morfar Morten Andersen Pallesen er døbt her den 7. juni 1798. [Mit eget foto]

Det er min morfars morfar, Morten Pallesen f. 1798, der bringer hele denne spændende baggrund med ind i slægten, da han i 1834 bliver gift med Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby, Øland.

Selv bliver Morten derefter ved sin læst og bor i Østerby, hvor han i mange år ernærer sig som husmand. Morten Pallesen dør som 68-årig i 1866 – og registreres i den forbindelse i kirkebogen som 'Morten Andersen Pallesen, Aftægtsmand i Østerby, 68 Aar'. [Øland 1854-1874, opslag 198]

Vejen fra vest mød Øland, den 1. april 2011. 

Anne Johanne Mortensdatters mødrene slægt.
 

Morfar Niels Møllers mor er Ane Johanne Mortensdatter, som er født i 1842 i Østerby på Øland. Ovenfor har vi set på Ane Johannes fædrene slægt, som har rødder langt væk fra Han Herred i blandt andet Skørring i Randers amt, Nim i Skanderborg amt og købstaden Odense på Fyn.

Nu vender vi os mod Anne Johanne Mortensdatters mødrene slægt, der udelukkende har rødder på Øland.

Anne Johanne Mortensdatter født den 3. april og døbt i kirken den 24. april 1842. Forældrene er husmand Morten Andersen Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby. [Øland 1839-1854, opslag 28]

Fadderne ved dåben af Anne Johanne Mortensdatter den 24. april 1842 er 'Hmd Jens Snedkers Kone Johanne Marie Jensdatter, Anne Johanne Jensdatter i Øb, Peder Pedersen på Langelund, Jens Snedker i Fauerslund og Ole Hwolbek Øb'. [Øland fødte k 1839-1853, opslag 6]

Ovenfor i denne krønike har vi i folketællingen 1850 fundet morfar Niels Møllers mor som 8-årig i denne husstand i Østerby på Øland:
   
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52  Gift Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46 Gift Hans Kone Her i Sognet
Anders Peder Mortensen 15 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8 Ugift Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4 Ugift Deres Born Her i Sognet
    

Morfar Niels Møllers mormor Johanne Elisabeth Pedersdatter oplyses at være 46 år gammel på dette tidspunkt. Kirkebogen fortæller endvidere, at hun er 29, da hun og Morten Pallesen bliver gift i 1834, og af folketællingen fremgår, at hun er født ”her i sognet”. Jeg slår derflor op i Øland kirkebog under de første år i århundredet for at finde Johanne Elisabeths forældre.

Første søndag efter Hellig 3 Konger i året 1805 bliver gårdmand Peder Pedersen og hustru Johane Maries pigebarn hjemmedøbt og kaldet Johane Elisabeth.

Første søndag efter Hellig 3 Konger i året 1805 bliver gårdmand Peder Pedersen og hustru Johane Maries pigebarn hjemmedøbt og kaldet Johane Elisabeth. Dåben bekræftes i kirken 2. søndag efter Hellig 3 Konger – og fadderne er husmand Christen Jensens kone ”som bar det”, gårdmand Poul Madsen, Ole Madsen Smed og gårdmand Peder Jensens sønner Jens og Anders. [Øland 1778-1814, opslag 45]

Jeg blader fremad i kirkebogen for at se, om jeg også kan finde efternavnet på Johanne Elisabeths mor, Johanne Marie. ”Gårdmand Peder Pedersens kone” nævnes ofte blandt fadderne, men vi skal helt frem til 1813, før jeg finder en registrering af Peder og Johanne Maries næste barn – en søn, som får navnet Peder. Her fremgår det, at Johanne Maries efternavn er Pedersdatter. [Øland 1778-1814, opslag 60]

De to sidstnævnte ved dåben af Johanne Elisabeth ovenfor er Johanne Marie Pedersdatters brødre Jens og Anders. Som vi skal se senere, er Johanne Marie datter af Peder Jensen f. 1749.
 
Variationen blandt navnene er ikke stor i disse år – og man skal holde tungen lige i munden for at kunne skelne den ene Peder, Jens, Anders eller Niels fra den anden. Blandt andet er det vigtigt hele tiden at kontrollere alder og fødselsår og holde styr på de få andre prædikater, som nævnes i de forskellige kilder – fødested, mandens erhverv, navnet på bostedet, somme tider navnet på gården.

På den måde ved vi alene ud fra opslagene i kirkebogen, at Peder Pedersen er gårdmand, og at han og Johanne Marie driver en af gårdene ved Østerby på Øland.
 

Moderne kort over Øland med herregården og kirken syd for Oxholm skovene, midtvejs mellem landsbyerne Østerby, Vesterby og Hammershøj.
 

Landskabsmæssigt er Øland en landfast ø – omgivet af Limfjorden mod øst og syd og lave engdrag mod vest og mod nord. Navnet på områdets herregård Oxholm (dvs. ”okseøen”) og bynavnene Østerby og Vesterby fortæller det samme. Højdedragene i området omkring hovedgården og kirken med landsbyerne Østerby og Vesterby har fra gammel tid og indtil Øland blev landfast med Brovst i 1803 været en isoleret ø.

Peder Pedersen og Johanne Marie Pedersdatter bliver gift den 10. februar i 1804.

Peder Pedersen og Johanne Marie Pedersdatter bliver gift den 10. februar i 1804 – og af kirkebogen fremgår, at Peder er enkemand. Forloverne er gårdmand Jens Sørensen og husmand Christen Jensen i Østerby. [Øland 1778-1814, opslag 174] Vores ane Johanne Elisabeth Pedersdatter f. 1805 er altså parrets første barn.

Peder Pedersen ses her med sin første hustru Anne Knudsdatter i folketællingen 1801.

Hjørring, Øster Han, Øland, Østerby, , 59, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 55 Gift Husbonde    
Anne Knudsdatter 69 Gift Hans kone    
Peder Pedersen 26 Ugift Deres barn Landsoldat   
Anne Marie Pedersdatter 31 Ugift Deres barn

Parret har de samme to børn ved den foregående tælling i 1787, og begge er faktisk Anne Knudsdatters fra hendes første ægteskab. Peder får først egne børn med sin 2. hustru, Johanne Marie Pedersdatter.

I starten af 1800-tallet er der en irriterende lang pause mellem folketællingen i 1801 og den efterfølgende i 1834, altså 33 år senere. Det går skidt for det gamle land i denne periode. Udenrigspolitisk kommer Danmark på den forkerte side i en alliance med Napoleon, bliver udsat for et voldsomt bombardement af København i 1807 og taber flåden til England. Senere følger Statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge (til Sverige) ved freden i Kiel i 1814. Landet er fattigt, og der er ikke midler til eksempelvis at gennemføre folketællinger i denne periode.

Ved folketællingen i 1834 finder vi Johanne Marie Pedersdatter og datteren Johanne Lisbeth Pedersdatter i denne husholdning i Vesterby:
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Vesterbye, et Huus, 80, FT-1834, C5575
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bertel Nielsen 46 Gift Huusmand. Fisker
Karen Pedersdatter 36 Gift Hans Kone
Niels Bertelsen 14 Ugift Deres Børn
Peder Bertelsen 10 Ugift Deres Børn
Jens Bertelsen 9 Ugift Deres Børn
Christen Bertelsen 7 Ugift Deres Børn
Elsemarie Bertelsdatter 5 Ugift Deres Børn
Maren Bertelsdatter 4 Ugift Deres Børn
Niels Bertelsen 81 Enkemand Aftægtsmand af Huuset. Indsidder
Johanne Marie Pedersdatter 57 Enke Hans Huusholderske
Johanne Lisbeth Pedersdatter 30 Ugift Tjenestepige 
 
Johanne Marie  Pedersdatters mand Peder Pedersen er i mellemtiden død – og hun og datteren har åbenbart været tvunget til at forlade gården i Østerby og bor nu i denne temmelig store husholdning i Vesterby.

Husbonden Bertel Nielsens gamle far Niels Bertelsen bor på aftægt i hjemmet – og Johanne Marie er ansat som hans husholderske, datteren Johanne Lisbeth (der jo senere samme år bliver gift med Morten Pallesen) arbejder som tjenestepige.

Der er ingen familierelationer mellem Johanne Marie Pedersdatter og husmandsstedets seniorer Bertel Nielsen og Karen Pedersdatter. Johanne Marie er ansat som husholderske.

Vejen fra Oxholm slot mod Vesterby på Øland, november 2006. [Mit eget foto]

Ved den næste folketælling i 1840 er datteren Johanne Lisbeth Pedersdatter blevet gift med Morten Andersen Pallesen, og Johanne Marie bor på aftægt i denne nye familie.

Hjørring, Øster Han, Øland, Westerbye, et huus, 32, FT-1840, C6654
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 43 Gift huusmand   
Johanne Lisbeth Pedersdatter 34 Gift hans kone   
Anders Mortensen 5 Ugift deres søn   
Ellen Katr. Mortensdatter 2 Ugift deres datter   
Johanne Marie Pedersdatter 64 Enke aftægtskone

'Aftægtskone hos Huusmand Morten Pallesen i Østerbye' Johanne Marie Pedersdatter dør som 71-årig i 1847 og bliver begravet fra Oxholm kirke den 28. marts. [Øland døde k 1839-1853, opslag 4]

Kirkebogen fortæller, at Peder Pedersen (med tilføjelserne Skomager og Gmd i Østerby) dør i 1818 som 72-årig. [Øland døde m 1814-1838, opslag 2] Det betyder, at Peder har været 58 år gammel, og Johanne Marie 27, da de to bliver gift i 1804.

Der findes under Oxholm gods et skifte efter Peder Pedersen dateret den 17. december 1818. Den afdøde kaldes her Peder Pedersen Skomager, enken er Johanne Marie Pedersdatter. Skiftets triste konklusion er, at boet med et negativt resultat på 71 rigsdaller er fallit. [opslag 284]

Vi har nu navnene på det fjerde og sidste af min morfar Niels Møllers oldeforældrepar, Peder Pedersen født 1746 og Johanne Marie Pedersdatter født 1777.

Øland kirke.
 

Peder Pedersen Skomager og Lisbeth Laursdatter af Østerby, Øland 

 
Både Peder og Johanne Marie er født på Øland – og jeg gætter på, det ved hjælp af kirkebogen er muligt at dykke en generation eller to længere tilbage. Peder Pedersen er født omkring 1746 og har dermed været cirka 41 år gammel ved folketællingen 1787 – hvor vi finder ham i følgende husstand med sin første hustru, Ane Knudsdatter.
    
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 12, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 40 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Ane Knudsdatter 53 Gift Madmoder
Ane Marie 17 Ugift Datter af hendes 1ste Egteskab
Peder Pedersen 12 Ugift Sön af hendes 1ste Egteskab
  
Begge hjemmeboende børn er hustruens fra hendes første ægteskab. Parret har ingen fælles børn og får det heller ikke, da hustruen Ane Knudsdatter jo er 53 år gammel på dette tidspunkt. Jeg tænker, at Peder måske har giftet sig til gården, men det er der ikke noget, der tyder på. Kirkebogen oplyser, at ’Gaardmand Peder Pedersen af Østerbye og Enke Konen Ane Knudsdatter ibidem’ bliver gift i Oxholm kirke den 24. oktober 1783. [Øland 1778-1814, opslag 168] Peder er altså allerede gårdmand i Østerby, da han og Ane bliver gift i 1783. Han er på dette tidspunkt cirka 36 og hun omkring 49.
 
Jeg blader længere tilbage i kirkebogen for at finde Peders dåb omkring 1747, og det lykkes uden problemer. Der er kun én Peder, hvis far hedder Peder, i den relevante periode – og den pågældende dåb finder sted i kirken den 19. november 1747.
 

Peder Pedersen døbt i Øland kirke den 19. november 1747. [Øland 1649-1777, opslag 161]
 
Peder er altså født i november 1747 som søn af Peder Pedersen og hustru Lisbeth Laursdatter. [Øland 1649-1777, opslag 161] Dette par er det syvende af morfar Niels Møllers otte tip oldeforældrepar.

Hele teksten i forbindelse med dåben af Peder er følgende: "19. November. Peder Pedersens og Lisbeth Laursdatters barn Peder. Fadd.: Søren Andersen, Peder Christensen, Christen Sørensen, Maria Brun, Johana Lisbeth Sørensdatter".

Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter bliver trolovet den 30. december 1742 og gift i Øland kirke den 15. april 1743. Der er ingen yderligere oplysninger i kirkebogen i forbindelse med vielsen. Ingen navne på forlovere, ingen angivelse af alder eller fødesogne for de to unge. [Øland 1649-1777, opslag 191]

Sønnen Peder født 1747 er parrets tredje barn, de to første er Laurs født 1744 og Maren 1746 – og hele rækken, som jeg har fundet den i kirkebogen, ser således ud: [Øland 1649-1777, opslag 147, 159, 161, 162, 165, 167]

Laurs f. 1744
Maren f. 1746
Peder f. 1747
Zidsel f. 1751
Laurs f. 1754
Jens f. 1755
 
Fra dåben af datteren Zidsel i 1751 nævner kirkebogen, at husfaderen Peder Pedersen er skomager i Østerby, og efterfølgende kaldes han mange gange Peder Skomager eller Peder Pedersen Skomager, altid med stedbetegnelsen Østerby, i kirkebogen. Hverken Peder Pedersen eller Lisbeth Laursdatter lever længe nok til at blive registreret i den første folketælling i året 1787 – og for at få et omtrentligt tidspunkt for Peders fødeår slår jeg op i listen over begravede i sognet, og her finder jeg Peder i året 1782 noteret som ’12 Nov. Peder Pedersen Skomager Ø (=Østerby), 75 Aar’ [Øland 1778-1814, opslag 187]

Peder er altså født omkring 1707. Men her finder jeg ham ikke i Ølands kirkebog. Der døbes i perioden 1705 til 1712 ingen Peder, hvis far hedder Peder, i Øland kirke.

Kort fra 1883 over Øland med godset Oxholm, Oxholm kirke og landsbyerne Østerby og Vesterby. [Historiske kort på nettet]  

Peder Pedersen Skomages aner.

Da jeg i februar 2017 googler på parret Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter, får jeg et link til slægtshjemmesiden giessinglund.dk, der har en side, som lister Peder Pedersen Skomagers aner. Her oplyses, at Peder Pedersen er født i 1720 som søn af Peder Ibsen og Anne Pedersdatter. [Øland 1649-1777, opslag 130]

Det er overraskende, for fødeåret 1720 passer ikke med aldersopgivelsen 75, da Peder Pedersen Skomager dør i 1782. Dog ses det ofte, at kirkebøger på denne måde er upræcise, så måske er den nævnte Peder Pedersen f. 1720 rent faktisk identisk med den Peder Pedersen, som den 15. april 1743 bliver gift med Lisbeth Laursdatter.

Hjemmesiden giessinglund.dk nævner, at Peder Ibsen (nogle gange benævnt Peder Jepsen) og hustru Anne Pedersdatter efter deres vielse den 9. december 1715 døber følgende børn i den efterfølgende periode: Jep Pedersen f. 1716 [opslag 127], Anne Pedersdatter f. 1718 [opslag 128], Peder Pedersen f. 1720 [opslag 130], Thomas Pedersen f. 1722 (d. 1724) [opslag 131], Thomas Pedersen f. 1724. [opslag

135]

Det er parrets søn Peder Pedersen f. 1720, som er vores ane.

Peder Pedersens ældre bror Jep Pedersen f. 1716 bliver den 25. oktober 1744 gift med Johanne Lisbeth Sørensdatter – og dette par optræder faktisk hyppigt som faddere, da vores aner Peder Pedersen Skomager og Lisbeth Laursdatter døber deres børn i perioden efter vielsen i 1743, se eksemplerne nedenfor.

1744. Peder Pedersens og Elisabeth Laursdatters barn Laurs. Faddere: Jens Jensen, Peder Pedersen, Christen Sørensen, Johanne Elisabeth, Anna Nielsdatter. [Øland 1649-1777, opslag 147]

1747. 19. November. Peder Pedersens og Lisbeth Laursdatters barn Peder. Fadd.: Søren Andersen, Peder Christensen, Christen Sørensen, Maria Brun, Johana Lisbeth Sørensdatter. [Øland 1649-1777, opslag 161]

1751. Den 7 Marts. Peder Pedersens og Lisbeth Laursdatters D. Zidsel. Fadd.: Hans Laursen, Jep Pedersen, Christen Nielsen, Ellen Hansdatter, Maren Pedersdatter. [Øland 1649-1777, opslag 165]

 1754. Den 6 Jan: Peder Pedersen Skomagers og Lisbeth Laursdatters barn til Daaben navnlig Laurs. F: Jeppe Pedersen, Mads Michelsen, Hmd Peder Christensen ? Hansdatter, Anna Hansdatter [Øland 1649-1777, opslag 167]

Tilsvarende optræder også Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter som faddere, når Jep Pedersen og Johanne Lisbeth Pedersdatter døber deres børn i Oxholm kirke.

1748. Jep Pedersen og Johanna Lisbeth et Barn til dåben Anna Cathrine. Fadd.: Peder Vognsen., Niels Andersen, Peder Pedersen, Anna Mogensdatter, Lisbeth Laursdatter. [Øland 1649-1777, opslag 162]

Det er overbevisende indicier, og sammenhængen er dermed godkendt. Peder Pedersen Skomager er født i 1720, og hans forældre er Peder Ibsen f. 1683 og Anne Pedersdatter f. 1684. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 16 tiptip oldeforældrepar.

 
Oxholm slot og Øland kirke, mit eget foto fra november 2006.

Peder Ibsen f. 1683 af Østerby.

Desværre er det ikke muligt at dobbelttjekke fødselsårene ved at se alderen nævnt i kirkebogen i forbindelse med begravelserne for Peder Ibsen og Anne Pedersdatter. Parret døber deres sidste barn Thomas II i 1724, det vil sige at begge dør efter 1724. Listen over begravede i Øland kirkebog fra 1649 til 1777 dækker kun perioderne 1649-1724 og 1732-1745, og Peder Ibsen eller Anne Pedersdatter ses ikke i listen for 1732-1745.

Peder Ibsen og Anne Pedersdatter døber deres søn Peder den 7. januar 1720. [Øland 1649-1777, opslag 130]

Hele tekster ved dåben af Peder lyder som følger: "Anno 1720. D. 7 Januarii: Peder Ibsens og Anne Pedersdatters i Østerby barn Peder. Fadddere: Christen Erichsen, Jens Skomager, Søren Skomager, Mons. Laurs Pedersens kiereste Maren Nielsdatter". Den nævnte 'Monsieur Laurs Pedersen' er ridefoged ved Oxholm og er ikke beslægtet med vores ane Lisbeth Laursdatter, se nedenfor.

Peder Ibsen og Anne Pedersdatter bliver gift i Oxholm kirke den 9. december 1715. [Øland 1649-1777, opslag 187]

Hjemmesiden giessinglund.dk oplyser, at Peder Ibsen er født i 1683 og bliver døbt i kirken den 18. februar, og det bekræftes af kirkebogen.

Jep Christensøn døber sønnen Peder den 18. februar 1683. [Øland 1649-1777, opslag 81]

Den 18 Februarii 
Haffde Jepp Christenßøn i Österby it lidet
Barn thill Daaben som bleff kaldet Peder.
Faddere vare disße Effter föllgende Jenns
Pederßön i Knudergaard, Enevolld Oluffsön,
i Huollgaard, Anders Christenßön, Jens
Giermandßön, Ingeborig Pedersdaatter och
Mette Christens Daatter i Knudergaard.

Som det ses i dåbsoptegnelsen nævnes personer fra nogle af Ølands større gårde blandt fadderne, Jens Pedersen af Knudegaard og Enevold Olufsen af Hvolgaard. Begge disse gårde ligger ved Vesterby og er markeret med navne på historiske kort over området, se kortet ovenfor.

Peder Ibsens forældre er Jep Christensen f. 1644 og Maren Laustdatter f. 1656. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. Jep Christensen og Maren Laustdatter bliver gift i Oxholm kirke den 18. november 1677.

Den 18. november 1677 bliver Jep Christensen i Østerby og Maren Laustdatter i Vesterby viede i Oxholms kirke. [Øland 1649-1777, opslag 178]

Parret får 5 børn i den efterfølgende periode: Christen f. 1679, Ellen f. 1681 (d. 1681), vores ane Peder f. 1683, Ellen f. 1685 (d. 1685), Maren f. 1686.

Jep Christensen dør som 44-årig i 1688 [Øland 1649-1777, opslag 243] – og Maren Laustdatter er nu alenemor med 3 børn på 9, 5 og 2 år. To år senere bliver Maren Laustdatter den 6. april 1690 gift med Jens Christensen, som er ladefoged på Oxholm. Maren Laustdatter lever til 1712, hvor hun bliver begravet som 62-årig den 26. august fra Øland kirke. [Øland 1649-1777, opslag 254]

Ølands kirkebog starter så tidligt som 1649 og er de første år velordnet og forholdsvis nem at læse. Præst i sognet fra 1649 til 1692 er Peder Nielsen Klim f. 1613.

Maren Laustdatter er født i Østerby den 27. januar 1656 som datter af Laust Bertelsen f. cirka 1615 og Anne Frandsdatter f. 1617. [Øland 1649-1777, opslag 27] Kirkebogen nævner, at Laust Bertelsens hustru Anne Frandsdatter dør i juli måned 1690 i en alder af 73 år. [Øland 1649-1777, opslag 245] Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar.

Anne Pedersdatter f. 1684 af Østerby.

Hjemmesiden giessinglund.dk oplyser, at Anne Pedersdatter er født i 1684 og bliver døbt i kirken den 30. november. Også dette bekræftes af kirkebogen.

Anne Pedersdatter døbt i Øland kirke den 30. november 1684. [Øland 1649-1777, opslag 84]

Optegnelsen i forbindelse med Annes dåb er usædvanlig. Det fremgår at en kvinde ved navn Johanne Thomisdatter, som er enke efter Peder Skomager, døber sit barn i kirken, og at barnet får navnet Anne.

D 30 November
Paa Sammedag haffde ocsaa Sallig
Peder Schomagers Hustru vid Naffuin
Johanne Thomißdaatter i Österby It lidet
Barn till Daaben som ocsaa bleff kaldet
Anne. Faddere Jacob Pederßön, Peder
Niellßön, och Peder Xstenßön Maren Pedrs-
daatter. Maren Söffrensdaatter

Anne Pedersdatters forældre er Peder Jensen Skomager f. 1647 og Johanne Thomisdatter f. 1652. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. Peder Jensen og Johanne Thomisdatter bliver gift i Oxholm kirke den 22. februar 1680. Parret får 3 børn sammen: Karen f. 1681, Thomas f. 1683 og vores ane Anne f. 1684.

Johanne Thomisdatter er i følge giessinglund.dk født i 1652 som datter af Thomis Ibsen ca. 1632-1676 og Anne Jensdatter ca. 1636-16xx. [Øland 1649-1777, opslag 18] Dette par er et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar.

Anne Pedersdatters far dør som nævnt i 1684, før datteren bliver døbt i kirken den 30. november. Peder Jensen Skomager er på dette tidspunkt kun 37 år gammel, og dødsfaldet skyldes i følge kirkebogen en dramatisk hændelse. [Øland 1649-1777, opslag 240]

Denn 20 Jullii Bleff Peder Jenßönn Schoemager i Österby
begrauffuet her udi Oxhollembs
Kierke gaard, effter ßom hand v-for
Modeligen, er bleffuen ombracht, oc som
En Leß Höy er falt paa hannem, och slagen
hanem i hiell, saa Gud Naadeligen for-
barmme sig offuer oß Armme Synder
Hanns Allder war 37 Aar.

Peder Jensen Skomager er altså blevet ombragt og slået ihjel af et læs hø, som falder ned over ham.

Peder Skomagers enke Johanne Thomisdatter troloves den 25. juli 1686 med Christen Jensen af Østerby, og parret bliver gift den 12. september samme år. Sammen med Christen Jensen får Johanne Thomisdatter yderligere 4 børn: Maren f. 1687, Peder f. 1689, Jep f. 1691, Jens f. 1694. Sønnen Peder f. 1689 er opkaldt sin mors afdøde mand, Peder Jensen Skomager.

Morfar Niels Møllers anetavle er god at have ved hånden: Niels Møllers anetavle.  

    
Aner til Lisbeth Laursdatter f. 1713. 

Tilbage til parret Peder Pedersen Skomager f. 1720 og Lisbeth Laursdatter f. 1713. Ovenfor har vi fundet forældre og bedsteforældre til Peder Pedersen Skomager, nu prøver vi at lave samme øvelse vedrørende hustruen Lisbeth Laursdatter.

Af kirkebogen fremgår, at Lisbeth Laursdatter dør i Østerby i 1780: 'Peder Skomagers Kone Lisbeth, 65 Aar'. [Øland 1778-1814, opslag 187] Hvis oplysningen om hendes alder er korrekt, er Lisbeth født omkring 1713.

Lisbeth Laursdatter døbt i Øland kirke i året 1713. [Øland 1649-1777, opslag 124]
 
Der døbes faktisk en Lisbeth, hvis far har navnet Laurids i netop 1713. Navnene på forældrene er Laurits Pedersen og Sidsel Madsdatter. Det er svært at bevise med 100 pct. sikkerhed, at dette er dåben af vores Lisbeth. Men årstallet stemmer med hendes alder i begravelsesoptegnelsen – og navnene på forældrene matcher med listen ovenfor over Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter børn fra 1744 og fremefter: Laurs f. 1744, Maren f. 1746, Peder f. 1747, Zidsel f. 1751, Laurs f. 1754, Jens f. 1755.

Traditionelt opkaldes de første børn efter bedsteforældrene, og her optræder jo foruden drengenavnet Laurs også det relativt usædvanlige pigenavn Zidsel (Sidsel) på listen.

Jeg tror, vi har fat i den rigtige Lisbeth Laursdatter. Der døbes i perioden 1705 til 1720 i Øland kirke kun én Lisbeth, hvis far hedder Laurits eller Laurs. Laurits Pedersen kaldes fra dåben af datteren Anne i 1717 for Laust Pedersen Skomager eller blot Laust Skomager.

Laust Petersen Skomager og Sidsel Madsdatter døber datteren Anne i 1717. [Øland 1699-1777, opslag 127]

Hele teksten i forbindelse med dåben af datteren Anne lyder som følger: "D. 20 Junii. Laust Pedersøn Skomagers og Sidsel Madsdatters barn Anne. Faddere: Jens Skomager, Peder Hansøn, Jens Øland og hans Hustru, Mads Nielsens Hustru". [Øland 1649-1777, opslag 127]

Oxholm kirke på Øland, den 1. april 2011. Døbefonten af smedejern er fra cirka 1700 og dåbsfadet fra 1575. [Mit eget foto]

Laurits Pedersen og Sidsel Madsdatter af Øland.

Børneflokken for Lisbeths forældre Laurits Pedersen og Sidsel Madsdatter er følgende: [Øland 1649-1777, opslag 115, 119, 120, 124, 127, 130] Parrets vielse ses ikke i kirkebogen. To opslag er faldet ud, og listen over viede mangler fra april 1703 til maj 1711. [Øland 1649-1777, opslag 186]

Peder f. 1705
Kirsten f. 1709
Birgithe f. 1710
Lisbeth f. 1713
Anne f. 1717 (d. 1718)

Niels f. 1720 (d. 1720)
 
Via Google finder jeg frem til en hjemmeside for Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen, der nævner præcis dette par blandt anerne. Familien nedstammer fra en søster til vores ane Lisbeth Laursdatter, nemlig Kirsten Laursdatter f. 1709, se listen ovenfor. Af siden fremgår, at Laurits Pedersen er født i 1676 og bliver begravet fra Øland kirke i juni måned 1743. Det er korrekt. 'D. 3 Junii: Laurs Pedersen Skomager æt: 67', står der i kirkebogen. [Øland 1649-1777, opslag 261]

 Samme hjemmeside oplyser, at Sidsel Madsdatter er født den 3. maj 1685 og bliver begravet den 23. april 1741. Også dette kan bekræftes. 'D. 23 Ap: Zidsel Madsdatter æt: 57', noteres i kirkebogen. [Øland 1649-1777, opslag 260] Laurits Pedersen Skomager f. 1676 og Sidsel Madsdatter f. 1685 er det fjortende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.

Parrets datter Lisbeth Laursdatter f. 1713 bliver som nævnt ovenfor i 1743 gift med Peder Pedersen f. 1720. Dødsårene for Laurids Pedersen og Sidsel Madsdatter, henholdsvis 1743 og 1741, forklarer, hvorfor Lisbeths forældre ikke optræder blandt fadderne, da Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter døber deres børn i kirken fra 1744.

Hvis oplysningen om alder i forbindelse med begravelsen i 1743 er korrekt, er Laurits Pedersen født omkring 1676. Jeg har søgt efter hans dåb i Ølands kirkebog, men ser ingen Laurits, hvis far hedder Peder i perioden 1670 til 1685.
 

Sidsel Madsdatter f. 1685 af Østerby.

Nørgaard-Pedersen hjemmesiden oplyser, at Sidsel Madsdatter er født den 3. maj 1685, og det bliver bekræftet af kirkebogen. Navnene på hendes forældre er i følge samme hjemmeside Mads Lauritsen og Lisbeth Pedersdatter. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.

Den 3. maj 1685 døber Mads Larssøn datteren Cidsel i Oxholm kirke. [Øland 1649-1777, opslag 85]

Teksten ved dåben af Sidsel i 1685 er med hjælp fra DIS-forum følgende.

Denn 3 Maii – 
Haffuede Mads Larßön it lidet barn till
Daabenn som bleff kaldet Cidtzell. Faddere
Erre diße effter föllgende, Just Larßön i
Österbye, Söffrenn Thommeßön, Caßmor
Jenßön paa Oxhollem, Karen Söffrens-
daatter, och Ingeborig Pederßdaatter.

Da Sidsel Madsdatter døbes i Oxholm kirke den 3. maj 1685, står hendes far opført som Mads Larssøn. [Øland 1649-1777, opslag 85] Senere i kirkebogen står navnet som Mads Lauridsen. [opslag 94] Vielsen af Mads Lauritsen og Lisbeth Pedersdatter ses ikke i kirkebogen. Parret er formodentlig blevet gift cirka 1683. Listen over trolovelser og vielser er ufuldstændig i Øland kirkebog sidst i 1600-tallet, og 1681-1684 mangler.

Sidsel Madsdatters far er Mads Lauritsen, der lever fra cirka 1657 til oktober 1705. 'D. 2. Oct: Matz Lauridsen af Østerbye begravet æt 48'. [Øland 1649-1777, opslag 250]

Sidsel Madsdatters mor Lisbeth Pedersdatter bliver døbt i Øland kirke i det herrens år 1649, hvor kirkebogen starter. Hendes dåb er altså en af de allerførste i kirkebogen.

Den 9. december 1649 døber Peder Ibsen sin datter Lisbeth i Oxholm kirke. [Østerby 1649-1777, opslag 11]

Teksten ved dåben af Lisbeth er som følger: "Den 9 december 1649 havde Peder Ibsen i Østerby et lidet barn til dåben som blev kaldet Lisbeth. Faddere er disse efterfølgende: Christen Simonsen i Østerby, Christen Pedersen, Maren Iffersdatter, Maren Pedersdatter og Elinor Justdatter. [Østerby 1649-1777, opslag 11] Navnet på Lisbeth Pedersdatters far er altså Peder Ibsen.

Lisbeth Pedersdatter lever fra den december 1649 til december 1712, hvor hun den 6. december bliver begravet fra Øland kirke. 'D. 6 December: Lisbeth Pedersdatter af Østerby begravet æt 63', noteres i kirkebogen. [Øland 1649-1777, opslag 254] Aldersangivelsen på 63 år er i dette tilfælde korrekt.

I følge giessinglund.dk hjemmesiden er Lisbeth Pedersdatter enke, da hun og Mads Lauridsen bliver gift cirka 1683. Lisbeth ægtevies med sin første mand Hans Madsen f. 1653 i 1675, og parret får 3 børn sammen: Mads f. 1676, Cidsel f. 1679 og Peder f. 1680. Hans Madsen dør i 1682 og bliver begravet fra Øland kirke den 13. oktober.

Sammen med sin 2. ægtemand Mads Lauridsen får Lisbeth Pederdatter yderligere 3 børn: Vores ane Cidsel f. 1685, Karen 1688 og Fredericke f. 1692.

Mads Lauritsen f. 1657 og Lisbeth Pedersdatter f. 1649 er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.

Herregården Oxholm og Øland kirke, maj 2017. [Mit eget foto]
   
Johanne Marie Pedersdatter forældre af Østerby på Øland

Tilbage er kun at finde anerne til morfar Niels Møllers oldemor Johanne Marie Pedersdatter. Da hun er født omkring 1777, må hun være cirka 10 år ved folketællingen 1787 og omkring 24 ved den næste tælling i 1801.

Husstanden findes i begge folketællingerne – dog med den irriterende uoverensstemmelse, at Johanne Maries mor i 1787 står opført som Ane Thomasdatter og i 1801 som Anne Andersdatter.
   
Hjørring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 11, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 39  Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer 
Ane Thomasdatter 38  Gift Madmoder   
Johanne Marie 9  Ugift Börn af dette Egteskab  
Jens Pedersen 8  Ugift Börn af dette Egteskab  
Zidsel Pedersdatter 6  Ugift Börn af dette Egteskab  
Kirsten Pedersdatter 4  Ugift Börn af dette Egteskab  
Anders Pedersen 2  Ugift Börn af dette Egteskab  
Maren Nielsdatter 24  Ugift Tieneste Pige
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby, , 3, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 55 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Anne Andersdatter 49 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter 25 Ugift Deres barn
Jens Pedersen 24 Ugift Deres barn
Anders Pedersen 13 Ugift Deres barn
 
Johanne Maries fødselsår bliver bekræftet af kirkebogen. Hun er født i december 1777 og er den sidste, der bliver døbt i Øland kirke dette år. Forældrene er Peder Jensen og hustru Ane Andersdatter af Østerby. [Øland 1649-1777, opslag 220]

Klip fra Øland 1777: ”D. 26. Ditto (dvs. samme måned som forrige optegnelse, december 1777). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Thomas ?, Anders Hansen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” Den sidste dato betyder, at moderen efter fødslen bliver introduceret i kirken den 25. januar det følgende år. [Øland 1649-1777, opslag 220]
   

Kirkebogen beviser altså, at det rigtige navn på Johanne Maries mor er Anne Andersdatter, ikke Thomasdatter. Som det fremgår af folketællingen ovenfor er faderen gårdmand i Østerby, og navnene på min morfar Niels Møllers ottende og sidste tipoldeforældrepar er altså Peder Jensen født 1749 og Anne Andersdatter født 1752. Johanne Marie er deres ældste barn, og jeg antager, at parret er blevet gift i 1775 eller 1776, formodentlig i Øland kirke.
 

Det indre af Oxholm kirke på Øland den 1. april 2011. Bygningen er opført cirka år 1500. Som det ses, er interiøret meget asymmetrisk. 

Desværre mangler vielsesregistret for netop disse to år i kirkebogen – og i det hele taget er Ølands ældste kirkebog fra perioden 1649 til 1777 i høj grad en rodebutik, som det kan være svært at finde rundt i. Der er huller i alle registrene – både over døbte, copulerede og begravede – og det besværliggør selvfølgelig søgningerne.

Desuden skiftes kirkebogsfører meget oftere, end det er normalt i andre sogne på dette tidspunkt i historien, ofte med kun to-tre års mellemrum. Det er også med til at gøre tingene vanskeligere.

Men tilbage til Peder Jensen og Anne Andersdatter.
 

Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby, , 3, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 55 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Anne Andersdatter 49 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter 25 Ugift Deres barn
Jens Pedersen 24 Ugift Deres barn
Anders Pedersen 13 Ugift Deres barn

Ud fra folketællingen 1801, hvor han opgives at være 55, er Peder Jensen født omkring 1746 – men ud fra tællingen i 1787, hvor han er 39, kan året lige så vel være 1748. Forskellen er cirka den samme for hustruen Anne Andersdatter. I den ældste tælling oplyses hun at være 38, dvs. født omkring 1749, og ved tællingen 1801 er hun 49, dvs. født cirka 1752.

For at komme tættere på de præcise år leder jeg efter Peder og Anne i listen over begravede i Øland sogn, men det giver ingen hjælp. 'Gaardmand Peder Jensen i Østerby' dør i 1806 og oplyses her at være 52 år gammel, dvs. født cirka 1754. [Øland 1778-1814, opslag 194] Og 'Afg. Gmd Peder Jensens Enke i Østerby' dør i 1827, 78 år gammel, dvs. fødeåret for Anne Andersdatter er 1749. [Øland 1813-1838, opslag 134] Det er noget rod. På Øland i denne periode er både kirkebogsførere og folketællingsskrivere nogle sjuskemikler.

For at komme en generation længere tilbage til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre og finde navnene på henholdsvis Peder Jensens og Anne Andersdatters forældre er det nødvendig med endnu en finkæmning af Ølands ældste kirkebog, der som nævnt dækker hele den lange periode fra 1649 til 1777.

Øland kirke, maj 2017. [Mit eget foto]
 

Peder Jensen f. 1749 af Øland.

Først leder jeg efter Peder Jensens dåb og finder to drengebørn i den relevante periode, hvis far hedder Jens, en i 1746 [Øland 1649-1777, opslag 160] og en i 1749 [opslag 163]. Det passer med, at der i begge folketællingerne 1787 og 1801 findes to Peder Jensen’er i Østerby, begge gårdmænd og på cirka samme alder. I begge tilfælde er vores Peder Jensen, som er far til Johanne Marie Pederdatter, den yngste, dvs. det må være ham, der er født i 1749.

Et yderligere argument er, at den ældre Peder Jensen født i 1746 er søn af parret Jens Laursen og Mette Andersdatter. Faderen Jens Laursen er fæster af Knudegaard i Østerby, og i folketællingerne 1787 registreres den ældre Peder Jensen netop som gårdmand af Knudegaard, mens vores Peder Jensen blot noteres som 'Gaardmand i Østerbye', uden der bliver sat navn på hans gård. Af de to Peder Jensen'er i Østerby er vores ane altså den Peder, der bliver født i 1749, og som ikke har tilknytning til Knudegaard.
 

Jens Pedersens søn Peder døbes i Øland kirke den 6. juli 1749. [Øland 1649-1777, opslag 164]

Navnet på Peder Jensens far er tydeligt at læse som Jens Pedersen, derimod er især fornavnet på moderen vanskeligt at tyde. Det kunne måske læses som 'Anna', og hendes efternavn er helt sikkert Pedersdatter. En af fadderne, Lisbeth Lausdatter, er morfar Niels Møllers tipoldemor fra forrige afsnit i denne krønike.

Jeg leder lidt bagud i kirkebogen og finder flere dåbshandlinger for samme par – datteren Johanne i 1746 [Øland 1649-1777, opslag 160] og datteren Anne i 1744 [opslag 148] – og i begge tilfælde står begge forældrenes navne helt klart at læse: Jens Pedersen og Maren Pedersdatter.

Jens Pedersen og Maren Pedersdatter døber børnene Johanne og Anne i henholdsvis 1746 og 1744. [Øland 1649-1777, opslag 160 og 148] 

Jeg har også ledt fremad i kirkebogen fra dåben af sønnen Peder i 1749. Dåbsoptegnelserne for børnene Anna f. 1744, Johanne f. 1746 og Peder f. 1749 er de eneste, jeg har set for parret Jens Pedersen og Maren Pedersdatter i perioden 1736 til 1756.

Jens Pedersen og Maren Pedersdatter er det femtende af morfar Niels Møllers seksten tip-tip oldeforældrepar. Listen over viede er uden huller fra 1711 til 1748, og parret ses ikke at være gift i Øland kirke. Jens Pedersen har formodentlig hentet sin brud Maren Pedersdatter i et af nabosognene inde på fastlandet.
 

Gård ved Limfjorden i udkanten af Østerby på Øland den 1. april 2011. 

Anne Andersdatter f. 1752 af Østerby.

Nu mangler vi kun – i hele denne krønike om Mølleren af Han Herred – at finde navnene på forældrene til Peder Jensens hustru Anne Andersdatter. I den relevante periode er der kun en Ane/Anne, hvis far hedder Anders. Hun er født i 1752, [Øland 1649-1777, opslag 167] hvilket præcis passer med, at Anne i folketællingen 1801 ovenfor står opført som 49 år gammel. Annes forældre er Anders Thomasen og Johanne Christensdatter. Dette par er det sekstende og sidste af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.
 

Anders Thomasen og Johanne Christensdatter døber datteren Anne i Øland kirke 1752. [Øland 1649-1777, opslag 167] 

Heller ikke dette par ses desværre at være gift i Øland kirke. Det kan skyldes, at vielsesregistret i kirkebogen ikke er komplet. Skriften i kirkebogen er ekstraordinært sjusket i årene fra 1749 til cirka 1752.

Så vidt jeg kan se, er Anne f. 1752 Anders Thomasens og Johanne Christensdatters første barn. Parret er formodentlig gift omkring 1750-1751, men registret for årene 1749 til 1752 mangler desværre i kirkebogen.

Andetsteds fremgår, at Anders Thomasen er enkemand, da han bliver viet til Johanne Christensdatter omkring 1751. Anders bliver gift første gang i 1743 med Anne Nielsdatter. [Øland 1649-1777, opslag 191] Listen over begravede i sognet mangler fra 1745 til 1777, men hustruen Anne Nielsdatter dør mellem 1745 og 1751.

Vores ane Anne f. 1752 er altså opkaldt efter Anders Thomasens afdøde hustru, Anne Nielsdatter. Efter Anne i 1752 døber Anders Thomasen og Johanne Christensdatter Else Marie f. 1757 [opslag 197] og Zidsel f. 1759. [opslag 199]

At Johanne Christensdatter er Anders Thomasens anden hustru, forklarer også aldersforskellen mellem de to i folketællingen 1787, se nedenfor.

   
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 21, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Madsen 31 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Zidsel Andersdatter 27 Gift Madmoder
Christen Laursen 7 Ugift Hendes uægte Sön
Karen Poulsdatter 3 Ugift ægte barn af dette Ægteskab
Kristen Jacobsen 16 Ugift Tieneste Dreng
Anders Thomasen 76 Gift Koenens Fader Nÿder deres ophold af Gaarden
Johanne Christensdatter 56 Gift Koenens Moder Nÿder deres ophold af Gaarden
  
Anders Thomasen og Johanne Christensdatter bor ved folketællingen 1787 på aftægt hos deres datter Zidsel Andersdatter og hendes familie, stadig i Østerby – og måske på samme slægtsgård, som datteren og hendes mand Poul Madsen nu har overtaget. Som det ses, er Anders tyve år ældre end Johanne – og med aldersangivelserne i folketællingen har vi dermed de omtrentlige fødselsår for dette det sekstende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.

Anders Thomasen er fra cirka 1711 og Johanne Christensdatter fra omkring 1730. Listen over begravede i Øland sogn korrigerer dog Anders Thomasens fødeår til 1713 eller 1714. Han dør i Østerby i 1797 og registreres her som 'Gaardmand Anders Thomsen i Østerby, 84 Aar. [Øland 1778-1814, opslag 191]

Herregården Oxholm og Øland kirke den 1. april 2011. [Mit eget foto]

I forbindelse med den møjsommelige finkæmning af Ølands kirkebog støder jeg pludselig på noget, der ligner vielsesoptegnelsen for parret Peder Jensen f. 1749 og Anne Andersdatter f. 1752., se afsnittet ovenfor.

1778. Peder Jensen og Ane Andersdatter trolovede Den 21 Janu. 7 marti ægteskab. Forloverne Anders ? Tomasen, Peder Digman. [Øland 1778-1814, opslag 167]

Jeg læser den sjuskede tekst i kirkebogen som følger: '1778. Peder Jensen og Ane Andersdatter trolovede den 21. Januar. 7. marts ægteviede. Forloverne Anders Tomasen, Peder Digman'. [Øland 1778-1814, opslag 167] Der er mange ting, der rimer – herunder at den ene af forloverne hedder Tomasen. Det må være Anne Andersdatters far, Anders Thomasen. Den anden af forloverne, Peder Digman, har vi tidligere set blive nævnt som en af fadderne ved dåben af Peder Jensen og Anne Thomasdatters første barn, Johanne Marie Pedersdatter, i 1777.

Det eneste problem – ud over at teksten er vanskelig at tyde med 100 procents sikkerhed – er, at vielsen registreres i 1778, altså året efter dåben af Johanne Marie i 1777. Det er irriterende, for ved dåben står jo tydeligt, at parret allerede er gift... Jeg gentager lige dåbsoptegnelsen.

Klip fra Øland 1777: ”D. 26. Ditto (= December). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Thomas ?, Anders Hansen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” [Øland 1649-1777, opslag 220]
 

Der må være sket en fejl, således at enten dåb eller ægteskab er blevet indskrevet i kirkebogen under det forkerte år. Formodentlig er vielsesåret 1777, ikke 1778. Begge de to navne Peder Jensen og Anne Andersdatter er forholdsvis almindelige, men jeg anser det alligevel for overvejende sandsynligt, at det er det samme par, der går igen i de to optegnelser fra 1777 og 1778.

Jeg starter i april 2011 en tråd i DIS-forums ’Hjælp til tydning’ for at få en ekspert i gotisk skrift til at afgøre, om jeg læser navnene i de to klip fra kirkebogen korrekt – om det altså er det samme par, Peder Jensen og Anne Andersdatter, der går igen i begge optegnelser. Det bliver samme aften bekræftet af en skriftkyndig.

Samme ekspert hjælper samtidig med at få navne på forlovere og faddere korrigeret og helt på plads – og som kronen på værket kan jeg til sidst selv se, at den fadder, hvis navn er delt mellem tredje og fjerde linje, ikke hedder Anders Hansen, men – heureka – Anders Thomasen, som jo er navnet på Anne Andersdatters far.

Dermed optræder (ud over de to hovedpersoner og en mand ved navn Peder Digman) også Annes far Anders Thomasen i begge optegnelser, og sammenhængene er dermed både dobbelttjekket og i mere end én forstand bevist.

Her kommer for tredje gang dåbsoptegnelsen fra 1777, nu med de korrigerede navne på fadderne. Tråden i DIS-forum kan ses via dette link.
 

Øland 1777: ”D. 26. Ditto (= December). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Maren Bisp, Anders Thomasen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” [Øland 1649-1777, opslag 220]
 

Anders Thomasen f. 1714 af Østerby.

Anders Thomasen er sandsynligvis født på Øland og døbt omkring 1713, og da jeg i januar 2017 er i gang med en revision af denne krønike, prøver jeg, om jeg kan finde den relevante optegnelse i kirkebogen. Det lykkes.

Øland 1714: Den 3. juni døbes Thomas i Fuglesang og Else Christensdatters barn af Østerby og kaldes Anders. [Øland 1649-1777, opslag 125]

Teksten i kirkebogen ved dåben af Anders Thomasen i 1714 lyder som følger: "D. 3 Junii Thomas i Fuglesang og Else Christensdatters Barn af Østerbye Nafn. Anders Fadd Christen Lauridsøn Degns og Christen Pedersøn Agosøns Hustruer, Christen Pedersøn Digmand, Thomas Lauritsøn og Laurits Pedersøn Tyboe." Betegnelsen 'Fuglesang' er formodentlig navnet på det sted eller den gård, hvor familien bor.

Jeg ved fra andre steder i kirkebogen, at barnefaderens efternavn er Andersen. For eksempel er begge forældrenes navne Thomas Andersen og Else Christensdatter meget tydelige ved dåben af datteren Birgitte i 1712. [opslag 123] Thomas Andersen og Else Christensdatter er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.

Parret ses ikke i listen over viede i Ølands kirkebog. De er formodentlig blevet gift omkring 1710, men der er et hul i listen mellem 1703 og 1711.

Johanne Christensdatter f. 1727 af Øland.

Anders Thomasens hustru Johanne Christensdatter er i følge hendes alder ved folketællingen 1787 født omkring 1730. Jeg slår op i kirkebogen og kan se, at der kun døbes én Johanne, hvis far hedder Christen, i den relevante periode.

Christen Sørensen Soldat og hustruen Anne døber datteren Johanne den 1. februar 1727. [Øland 1649-1777, opslag 136]

'D. 1 Februarii 1727. Christen Sørensen Soldat og Hustru Anne et barn til Daaben kaldet Johanne. Faddere: Søren Pedersen. Søren Ollesen, Morten Pedersen, Michel Boesens koun bar det, Maren Nndatter. D. 23 Martii introd.'. [Øland 1649-1777, opslag 136]

Parret bliver gift i Oxholm kirke i 1723, og det fremgår her, at det fulde navn på bruden er Anna Pedersdatter.

Christen Sørensen og Anna Pedersdatter bliver gift i Oxholm kirke i 1723. [Øland 1649-1777, opslag 187] 

Christen Sørensen og Anna Pedersdatter bliver trolovede 'den 29. 7br' 1723. Copulationsdatoen står i feltet til højre for ordet 'trolovede', men teksten er for svag til at kunne læses.

Nogle kirkebogsførere bruger denne type forkortelser for måneder, her 7br. Det latinske ord for tallet 7 er 'septem'. Så '7br' skal læses 'septembr'. Et andet eksempel er Xbr, hvor X er romertallet for tallet 10. Det latinske ord for tallet 10 er 'decem', så 'Xbr' læses som 'decembr'.

Ud over datteren Johanne f. 1727 døber Christen Sørensen og Anna Pedersdatter sønnen Peder i januar 1724. Fadderne er Søren Pedersen, Søren Pedersens Hustru, Peder Christensen, Peder Degns koun bar det, Karen Nielsdatter. [Øland 1649-1777, opslag 134]

Christen Sørensen og Anna Pedersdatter er yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar. Begge er nok født i 1690'erne, og det kan ikke udelukkes, at navnene på deres forældre kan findes i kirkebogen.

Oxholm og Øland kirke i forårsflor, maj 2017. [Mit eget foto] 

Rundt om Øland og Han Herred.

Dermed er vi også i dette hjørne af familien nået meget langt tilbage i tiden – til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre og i mange tråde også til hans 3xtip. Vi kan konstatere, at samtlige kendte aner for morfar Niels Møllers mormor Johanne Elisabeth Pedersdatter stammer fra Øland, se oversigten i dette skema.

Samtidig er det sjovt at se, hvordan navnet Anne/Anna, ofte i kombinationerne Johanne/Ane Johanne, er båret videre fremad i slægten gennem otte generationer: Anna Pedersdatter f. cirka 1695 -> Johanne Christensdatter f. 1731 -> Anne Andersdatter f. 1752 -> Johanne Marie Pedersdatter f. 1777 -> Johanne Elisabeth Pedersdatter f. 1805 -> Ane Johanne Mortensdatter f. 1842. Ane Johanne Mortensdatters søn og min morfar Niels Møller f. 1887 kalder sin ældste datter f. 1915 Anna Johanne. 

Alle anerne i Øland sogn lever under små kår. Mange er beskæftiget ved landbruget som husmænd eller i enkelte tilfælde gårdmænd. Ingen har en bedrift, der nævnes med navn i kirkebogen. Der er også mange håndværkere, især skomagere. Der er ingen enlige mødre imellem – alle bliver gift, før de får børn. Der er ingen subsistensløse eller fattiglemmer – alle ser ud til at leve et lovlydigt liv, sikkert i små kår, men med fast arbejde og mad på bordet hver dag.

Af morfar Niels Møllers fire bedsteforældre har de tre udelukkende aner i Han Herred. Kun én, nemlig hans morfar Morten Andersen Pallesen er selv født syd for Limfjorden og har aner forskellige steder i Jylland og  på Fyn, alle langt væk fra Han Herred.

Mange af morfar Niels Møllers aner er faktisk møllere af erhverv. En af møllerne fra landet syd for Limfjorden – morfar Niels Møllers 3xtip oldefar Niels Jørgensen af Klode Mølle – er også gårdejer og sågar herremand, da han i 1705 køber godset Højris i Ikast sogn. Men glæden er kort. Niels Jørgensen bliver brutalt myrdet af en rovmorder i 1706 – og bliver dermed hovedperson i en legendarisk vandrehistorie med titlen "Mordet i Klode Mølle".

Skygge Å og stedet for mølledammen ved Klode mølle, oktober 2017.

I anledning af 300 året for mordet opførtes af amatørskuespillere fra Engesvang i 2006 et skuespil om det blodige drama. Scenen var placeret på en mark i nærheden af Klode mølle. Min søster, som bor i Bording tæt ved Engesvang, så forestillingen sammen med nogle venner – men uden at vide, at hovedpersonen i stykket, og den der brutalt bliver myrdet, er hendes egen 5xtip oldefar Niels Jørgensen. Det havde ellers været en god historie, som nok kunne have imponeret de omkringsiddende.

'Mølleren, som bliver myrdet, er en af mine forfædre. Han er min 5xtip oldefar'. Den replik ville nok have taget kegler.
  
Vi har undervejs i denne krønike set oldefar og sognefoged Christen Bentsens håndskrevne signatur i kirkebogen, besøgt den gamle slægtsgård Ørebro ved Kettrup, opsporet forklaringen på min morfars mellemnavn ’Møller’ og fundet den gamle vandmølle Mellemmølle ved Tranum Å i Lerup sogn. Vi har også set, at navnet Niels (som jeg selv har arvet fra min morfar) er meget dominerende for slægten i Han Herred. Navnet bruges ofte og indgår derfor også talrige gange i efternavnene Nielsen og Nielsdatter.
 
I hele det indledende arbejde i efteråret 2006 med at få styr på min morfars nordenfjords anegalleri manglede jeg at få syn for sagn og selv besøge stederne i Vester og Øster Han Herred nord for Limfjorden – Gøttrup, Kettrup, Øslev, Husby, Kollerup, Lerup, Telling, Haverslev, Øland med Østerby og Vesterby. Men som det fremgår af mange af billederne i denne krønike, lykkedes det en weekend i november 2006 at gennemføre en første rundtur på disse kanter.

Siden er jeg vendt tilbage til Han Herred tre gange – i oktober 2007 på en familieudflugt og efterfølgende i april 2011 på en cykeltur fra Fjerritslev gennem den sydlige del af Øster Han Herred til Aalborg.

Det tredje besøg blev gennemført over to dage i maj 2017, hvor Han Herred var i lysegrønt forårsflor. Jeg kørte i lejet bil til Fjerritslev og medbragte min mountainbike. Jeg efterlod bilen i Fjerritslev og kørte den første dag på min cykel rundt til de kendte steder i Vester Han Herred.

Om aftenen overnattede jeg på det gamle jernbanehotel i Skovsgård, og næste dag fortsatte cykelturen – nu med fokus på mine steder i Øster Han Herred. Vejret var begge dage fremragende med sol, temperaturer omkring 20 grader og næsten ingen vind.

Der er links til fotoserier fra alle turene i slutningen af denne krønike.

 
 
Mit eget foto af Øland gamle skole, oktober 2007. Skolen er bygget 1818 og renoveret 1879 – og min morfar Niels Møller Jensen gik i skole her fra cirka 1895 til 1902.
   
Møller Jensen af Han Herred
      
Med besøget i Øland er vi tilbage, hvor det hele startede i denne krønike. Min morfar, Niels Møller Jensen, er født i Østerby i 1887. Hans far, Otto Edvard Jensen, er fra Kettrup – og hans mor, Ane Johanne Mortensdatter, er fra Øland. Parret bliver gift i 1884, og før Niels bliver født i 1887, får parret i følge kirkebogen i 1885 en dødfødt pige. Efter Niels får parret ikke flere børn – og Ane Johanne er også på vej til snart at fylde 50.
 

Ane Johanne (som er 11 år ældre end Otto) dør i 1904, da sønnen Niels er 17 år gammel – og efterfølgende gifter Otto sig i 1908 igen og bosætter sig kort efter i Brovst og senere Bonderup ved Haverslev med sin nye kone Kirstine og deres 3 fælles børn Laurits, Jensine og Mary.
   

Øland gamle skole cirka 1920. Skolen er bygget 1818 og renoveret 1879 – og min morfar Niels Møller Jensen gik i skole her fra cirka 1895 til 1902. Skoven bag skolen har det poetiske navn Fruerlund, og der legede skolebørnene altid, siges det. [Billede fra Ølands lokalarkiv]   
   
Niels bliver i følge sin skudsmålsbog, som er bevaret til i dag, konfirmeret i Øland kirke den 14. marts 1901. Efter han er fyldt 18, er han i tjeneste hos Anders Mortensen fra 7. januar 1906 til 1. november samme år – og de følgende 12 måneder indtil 1. november 1907, stadig i Øland sogn, er han i tjeneste hos en P. Vestergaard.

Skudsmålsbogen registrerer afgang fra Øland sogn og tilgang til Brovst Østre Del henholdsvis 31. marts og 2. april 1908. Hans beskæftigelse i perioden er ikke noteret, men jeg gætter på, at han omkring dette tidspunkt har besluttet at forlade landbruget og er begyndt i murerlære. I modsætning til mange af sine forfædre – der, som vi jo har set i det foregående, hovedsagelig er beskæftiget ved landbruget – beslutter Niels sig for håndværksfaget og går i lære som murer.
 

Niels Møller Jensen og en kammerat hos fotografen; det er Niels til
højre. Fotografiet er ikke dateret, men jeg gætter på, det er fra tiden
kort før, han forlader hjemstavnen i Han Herred og flytter til Middelfart
og siden Fredericia. Altså cirka 1908, da Niels er 21 år gammel.
 
Niels forlader Brovst den 21. februar 1910, og By- og Herredskontoret i Middelfart noterer hans tilgang to dage senere, den 23. februar 1910. Året efter indtræder Niels i følge sin første fagforeningsbog (som også er gemt til i dag) – og stadig bosiddende i Middelfart – den 1. maj 1911 i Murerforbundet i Danmark, på dette tidspunkt udlært som murersvend.

Et halvt år senere får Dorthea Andersen fra Erritsø arbejde på statshospitalet i Middelfart, og sandsynligvis møder de to unge hinanden i Middelfart på et tidspunkt i løbet af 1912. Hvordan og hvorledes og præcis hvornår – ja, det fortaber sig i det uvisse. Jeg ved kun, at Dorthea og Niels bliver kærester, gifter sig i Erritsø kirke den 22. november 1913 og derefter bosætter sig i Fredericia, hvor de får datteren Anna Johanne i 1915.
 
Resten, som man siger, er historie.

På kanten af Øland. Mit eget foto af dæmningen og vejen mod øst fra Øland mod Gjøl, den 1. april 2011.
 
Morfar Niels Møller Jensens liv med mormor Dorthea Andersen i Fredericia er beskrevet i begyndelsen og slutningen af krøniken Andersen af Erritsø.
 
En oversigt over Niels’ aner i Han Herred findes her: Anetavle. 
 
Efterskrift, skrevet 2006:
 
De eneste tilflyttere i denne krønike – det vil her sige de eneste personer i historien, som stammer fra landet syd for Limfjorden – er tipoldefar Morten Andersen Pallesen og hans forældre Anders Pallesen og Ellen Kathrine Rasmusdatter. Til gengæld er der noget, som tyder på, at de har aner langvejs fra – i første omgang, som vi har set, fra det mellemste Jylland – og længere bagud i slægten fra Fyn og Sønderjylland.
 
Da jeg dykkede ned i Søby sogns kirkebog for at finde oldemor Ane Johanne Mortensdatters far Morten Pallesen i fødselsregistret og dermed få sat navne på hans forældre, fandt jeg som nævnt ovenfor i folketællingen 1787 Anders og Ellen Kirstine bosiddende i Skørring, hvor parret er nygift og Anders på dette tidspunkt har arbejde på møllen som møllefæster og landmålerassistent. Jeg forsøgte dernæst via Google at finde flere oplysninger om Skjørring mølle, herunder eventuelt et billede eller anden illustration, som jeg kunne bruge i krøniken.

Herved stødte jeg på en henvisning til noget korrespondance i et diskussionsforum for slægtsforskere (det såkaldte DIS-forum) – hvor en kvinde efterlyser efterretninger om en Anders Pallesen på Skørring mølle, og et af svarene dels henviser til folketællingen 1801 (hvor Anders med familie har bosat sig nordenfjords i Aggersund), dels opfordrer andre til at henvende sig, hvis man har yderligere kendskab til Anders’ efterkommere. Det havde jeg jo netop fået styr på, så jeg skrev til Carl Rosenberg og henviste blandt andet til dåbsoptegnelsen i Søby sogns kirkebog vedrørende Anders’ søn Morten i 1798.
 
Rosenberg takkede for oplysningerne og tilføjede, at ”Du ved formentlig, at du nedstammer fra Rasmus Lucassen, skomager i Odense og Johanne Berthelsdatter, og at du således nedstammer fra den kendte præsteslægt Tisdorph?”. Det var jeg ikke klar over, skrev jeg tilbage – så nu har Rosenberg sendt mig en række data fra hans egne detaljerede undersøgelser – alt sammen materiale, som forbinder Ellen Kirstine Rasmusdatter bagud via kroejer Rasmus Lucassen i Nim og videre til skomager Niels Rasmussen og hans far Rasmus Lucas sidst i 1600-tallet i Odense.
 
Rasmus Lucas var gift med Johanne Berthelsdatter, som er datter af Bertel Ludvigsen, sognepræst i Assens, der igen er søn af Ludvig Michelsen Tisdorph, sognepræst i Odense, og sønnesøn af Michel Henrichsen Ludvigsen, sognepræst i perioden 1550-1598 i Roager, Haderslev Amt. Hold da op. Sognepræsten i Roager er i alt 11 generationer og 450 år før min egen tid.
 
”Du er – som jeg – efterkommer efter den odenseanske byadel”, konstaterer Rosenberg i sin e-mail med henvisning til, at ”Rasmus Lucas er formentlig barnebarn af Willum Lucassen, købmand, rådmand i Odense 1606-1617, født i Amsterdam, død 1617 i Odense og Barbara Arntsdatter, som var datter af Arnt Pedersen, født i Westphalen, død 1611, købmand, kirkeværge for Gråbrødre kirke, arvinger fragik arv og gæld, og Anne Jørgensdatter Friis, datter af Jørgen Hansen Friis, borgmester i Odense og Barbara Pedersdatter Bonde”. [Oplysninger fra Carl Rosenberg, november 2006]
 
Oplysningerne ser besnærende ud, men da jeg ikke kender alle mellemregningerne, vil jeg indtil videre tage detaljerne med et gran salt. Men sjovt er det under alle omstændigheder, både at opleve, at der er andre ude i verden, som roder med at få styr på præcis de samme (fælles) forfædre, og at det i nogle tilfælde er muligt at spore slægten endda rigtigt langt tilbage i historien.  
 

Kilder og henvisninger:

Opslag i kirkebøger på Statens Arkivers Arkivalieronline
Folketællinger i Dansk Demografisk Database 

DIS-forum med mere på siden Slægt & data

Erik Broch: Klode Mølle – 'Fra Viborg Amt' 1964

Svend Nørregaard Hansen: 'Kongelig Majestæts Gæstegård i Nim' – Østjysk Hjemstavn 1991

Svend Nørregaard Hansen: 'Nim Kro' – Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings årsskift 1996

Peter Grishauge: 'Gårde og huse i Hjortdal sogn' (2022).

Peter Grishauge: 'Slægter i Hjortdal sogn' (2022).

Nørskov Saack's Ordbog for slægtsforskere

Dansk Demografisk Databases arkiv med Nygaards sedler vedrørende jyske slægter  
Morfar Niels Møller Jensens stamtræ her

Fotoserier:

Han Herred november 2006

Han Herred oktober 2007

Han Herred april 2011
Han Herred maj 2017

Kragelund, Klode mølle og Højris oktober 2017 
 

Møllesten ved Mellemmølle i Lerup sogn, november 2006.