Mølleren af Han Herred

 

Første udgave af denne krønike er skrevet i efteråret 2006. Anden udgave i nyt layout og med mange rettelser, udvidelser og tilføjelser er udsendt i marts-april 2011. En ny revision af krøniken er udført i december 2016 og januar-februar 2017. I de fleste tråde af slægten er der nu navne på anerne ned til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre omkring år 1700, i mange tilfælde også til hans 3xtip oldeforældre i 1600-tallet.

 

Projektet med Andersen krøniken har kortlagt min mormor Dortheas stamtræ tilbage til 1700-tallet – og der er i den forbindelse sat navne på hendes 8 oldeforældre, de fleste af hendes 16 tipoldeforældre og mange af hendes 32 tiptipoldeforældre. I forlængelse af dette vil jeg nu undersøge, om det også er muligt at sætte navne på anetavlen for min mors fædrene side og dermed på min morfar Niels Møller Jensens rødder i Han Herred nord for Limfjorden.

 

På samme måde som i de tidligere slægtskrøniker bliver selve arbejdet med at spore fortiden til en del af historien. Ud over at fremlægge resultaterne bliver teksten i det følgende også en bekrivelse af den metode, jeg vælger at anvende. Jeg oplister ikke blot navne og årstal, men medtager desuden de ræsonnementer, der ligger bag mere vanskelige fund langt tilbage i tiden.
 

Min morfar Niels Møller Jensen cirka 1965, fotograferet ved Engelsholm Slot i nærheden af Jelling.

 

Annas far stammer som nævnt i ”Andersen af Erritsø” fra egnene nord for Limfjorden, nærmere bestemt Øster Han Herred omkring Bonderup og Brovst mellem Fjerritslev og Åbybro. Hans navn er Niels Møller Jensen, og han bliver født i Øland sogn den 19. maj 1887 og er i følge kirkebogen søn af husmand Otto Edvard Jensen og hustru Ane Johanne Mortensdatter, bosiddende i Østerby tæt ved Limfjorden vest for Gjøl Bredning. Moderen er 45 år. [Øland 1875-1891, opslag 27]
 

Klip fra kirkebog 1887

Morfar Niels Møller Jensen født den 19. maj 1887. [Øland 1875-1891, opslag 27]

  

Min mor Anna Dinnesen fortæller i sine erindringer, at Niels’ mor Ane Johanne dør, mens Niels er ganske ung, og at hans far, Otto Edvard Jensen, derefter gifter sig med en betydeligt yngre kvinde, som Anna lærer at kende som ”bedstemor Kirstine”. Sammen med Kirstine får Otto nogle børn, som altså er morfar Niels Møllers halvsøskende. Otto og familie er i mellemtiden, kort efter århundredeskiftet, flyttet fra Østerby i Øland først til Brovst, hvor børnene er født, og derefter til Bonderup i Haverslev sogn cirka 10 km længere mod vest og stadig i Øster Han Herred lige nord for Limfjorden.
 

I Bonderup driver Otto Jensen et lille husmandssted – og Anna er som barn i 1920’erne ofte på besøg her, og hun har i sine erindringer kun godt at fortælle om disse sommerophold hos hendes fars familie. Niels’ halvsøster (og dermed Annas faster) Mary er kun et år ældre end Anna, og de to piger bliver rigtigt gode veninder, som har det sjovt med hinanden, når de er sammen.
 

Anna og Mary i Bonderup, cirka 1928.
 
I Dansk Demografisk Database på Internettet finder jeg Otto Jensen og familie i folketællingen 1921. De bor som sagt i Bonderup og har på dette tidspunkt tre hjemmeboende børn – Laurits, Jensine og Mary.
 
Hjoerring, Øster Han, Haverslev, Bonderup, 10, 9, FT-1921, C5050
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Otto Jensen 17/1 1853 Gift Husfader Landbrug Kettrup
Kirstine Jensen 31/1 1875 Gift Husmoder  Broust
Laurits Jensen 21/6 1908 Ugift Barn  Broust
Jensine Jensen 26/11 1911 Ugift Barn  Broust
Marry Jensen 18/11 1914 Ugift Barn  Broust
 

Husmandsstedet i Bonderup cirka 1925. Billedet er sendt som postkort, skrevet af bedstemor Kirstine, til morfar Niels Møller Jensen, Prinsensgade 6 i Fredericia, sidst i 1920’erne.
 
Otto Jensen er ved folketællingen 1921 68 år gammel – og hans anden hustru, Kirstine, som sagt betydeligt yngre, nemlig kun 46. Fra kirkebogen i forbindelse med Niels’ dåb i 1887 ved vi, at hans mor Ane Johanne på dette tidspunkt var 45 år, dvs. hun må være født omkring 1842. Sammenligner vi dette tidspunkt med Ottos fødselsdato nævnt i folketællingen fremgår det, at hans første hustru Ane Johanne var 11 år ældre end Otto.
 

Jeg leder længere bagud og prøver at finde Otto Jensen og Ane Johanne Mortensdatter i folketællingerne omkring det tidspunkt, hvor Niels bliver født i 1887. Folketællingerne 1880, 1890, 1901 og længere fremad er i 2006 stadig under indtastning og ergo ikke komplette endnu, så i denne periode skal man være heldig for uden videre at finde det, man leder efter. En anden mulighed er at slå op i de originale folketællingsdokumenter, der findes i scannede udgaver arkivalieronline.dk, og her finder jeg i FT-1890 den lille familie i et hus i Østerby, Øland sogn.

 

Folketællingen 1890 i Øland sogn [opslag 35]: Otte Evar Jensen 36 år, Ane Johane Mortensen 47 år og Niels Møller Jensen 2 år.

  

Hjørring, Øster Han, Øland, Østerby, Huus, 3, FT-1890, D6186

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Otte Evar Jensen 36 Gift Husfader Husmand Kjetrup Sogn, Hjørring Amt

Ane Johane Mortensen 47 Gift Husmoder Øland Sogn

Niels Møller Jensen 2 Ugift Barn Øland Sogn  

  

Både tællingen i 1890 og den fra 1921 ovenfor fortæller om Otto, at han er født i Kettrup sogn – som ligger i Vester Han Herred et par kilometer syd for Fjerritslev og dermed ikke i Hjørring Amt, men i Thisted Amt. Her nævnes Otto i både 1855 og 1860 som medlem af følgende husstand et sted der hedder Ørebro ved Kettrup:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Kjettrup Mark, En gaard, Ørebro, 40, FT-1855, C9750
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Christensen 54 Gift Gaardmand Her i Sognet
Else Marie Nielsdatter 45 Gift Hans kone Her i Sognet
Birgitte Jensdatter 19 Ugift Barn Her i Sognet
Niels Møller Jensen 15 Ugift Barn Her i Sognet
Søren Larsen Jensen 14 Ugift Barn Her i Sognet
Jens Peter Jensen 11 Ugift Barn Her i Sognet
Christian Jensen 9 Ugift Barn Her i Sognet
Ingerborg Marie Jensen 5 Ugift Barn Her i Sognet
Otto Edvard Jensen 3 Ugift Barn Her i Sognet
 
Ottos forældre er altså Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter, født i henholdsvis cirka 1801 og 1810, begge i Kettrup sogn. Familien er beskæftiget ved landbruget, og faderen er gårdmand og driver et lidt større landbrug. Dermed har vi navnene på det første af min morfars to bedsteforældrepar – Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter. Et opslag i kirkebogen fortæller, at parret bliver gift i Kettrup kirke den 13. august 1831. [Kettrup 1814-1843, opslag 121]
 
Ørebro ved Kettrup.
 
Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter har syv hjemmeboende børn på tidspunktet for folketællingen 1855 ovenfor, og som kun treårig er Otto den yngste. Sjovt nok hedder en af Ottos storebrødre Niels Møller Jensen ligesom min morfar. Blandt Ottos søskende er samme Niels den eneste, der har mellemnavnet Møller – og der er dermed ikke noget, der tyder på, at ’Møller’ er et egentligt familienavn. Som det ses af listen, har næsten alle børnene i flokken et mellemnavn, og ’Møller’ er blot et af dem. Otto selv hedder således Edvard.
 

Jens Christian og Else Marie optræder i alle folketællingerne fra 1834 og helt frem til 1870, hvor Else Marie er død, og gamle Jens Christian med sønnen Otto bor på aftægt hos sin datter og svigersøn, Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen. Kirkebogen fortæller, at Else Marie Nielsdatter er død som 54-årig den 25. maj 1863. [Kettrup 1843-1866, opslag 183]
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Ørebro, En gaard, 141, FT-1870, C9735
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 33 Gift Husfader Gaardmand Haverslev Sogn, Hjørring Amt
Birgitte Jensdatter 33 Gift Husmoder, hans hustru Kjettrup Sogn, Thisted Amt
Else Marie Pedersen 1 Ugift Deres datter Kjettrup Sogn, Thisted Amt
Jens Christian Christensen 68 Enkemand Konens fader Aftægtsmand Kjettrup Sogn, Thisted Amt
Otto Edvard Jensen 17 Ugift Hans søn Tjenestedreng Kjettrup Sogn, Thisted Amt
  

Stenen over Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen 'af Ørebro' står den dag i dag på Kettrup

kirkegaard. Dette foto er fra efteråret 2006.

 

Otto Edvards far Jens Christian Christensen dør som 70-årig den 28. oktober 1871 og bliver begravet på Kettrup kirkegård den 5. november. [Kettrup 1865-1891, opslag 8]

 

I 1834 er familien med de to ældste børn Christian og Niels Christian bosiddende i Øslev, Kettrup sogn, og faderen Jens Christian registreres som 33 år gammel, gift og ”Huusmand, lever af sin jordlod”. Men fra den efterfølgende tælling i 1840 og fremad bor familien på gården Ørebro, stadig i Kettrup sogn, og Jens Christian opføres nu som ”Gaardmand”, altså et stort trin op ad den sociale rangstige i forhold til starten som husmand.
 

 

Moderne oversigtskort over egnen omkring Fjerritlev. Kettrup ligger lidt syd for den større by Fjerritslev.
 
Jeg tænker, at stedbetegnelsen i folketællingen ”en Gaard, Ørebro, Kettrup Sogn” måske er præcis nok til ligefrem at kunne stedfæste gården og prøver at søge på Google. Der er mange hit på Ørebro (på grund af den store svenske by Örebro...) og også et par stykker, der handler om Ørebro ved Kettrup – blandt andet noget om en spejderhytte.

  

Under søgningen støder jeg desuden på en hjemmeside, der ser ud til at beskæftige sig seriøst med lokalhistorie og slægtsforskning på præcis den egn i Han Herred, hvor jeg har lokaliseret min oldefar Otto og hans forældre. ”Lis og Erling’s hjemmeside” står der på forsiden, og efter at have kigget lidt i det materiale, der er lagt ud på siden, sender jeg en e-mail til Erling og spørger, om han tror, oplysningerne i folketællingen er tilstrækkelige til at kunne lokalisere gården Ørebro.

 

”Det var en af de nemme”, svarer han kort efter. Der er tale om en Matrikel 16a, som Jens Christian Christensen i følge Skøde- og Pantebogen køber i 1838 af sognefoged Simon Poulsen – og mange år senere, i 1867, afhænder til datteren og svigersønnen, Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen [Skøde og pantebog, Matrikel nr. 16a, Øslev ejerlav, Kettrup sogn]. Den moderne adresse er Ørebrovej 138, 9690 Fjerritslev, og nu er det nemt at finde stedet på et kort.
 
 
Målebordskort fra midt i 1800 tallet over egnen øst for Gøttrup i Kettrup sogn. Jeg har markeret gården Ørebro med en rød pil.
 
Målebordskortet viser, at gården i 1800-tallet har ligget isoleret og øde på vejen mellem Gøttrup og Korsholm og i øvrigt tæt ved et vandløb få meter øst for bedriften. Deraf formodentlig navnet ”Ørebro”, der nok henviser til en bro over samme vandløb. Erling leder i mellemtiden i arkiverne og sender et par dage senere en kopi af nogle oplysninger, som en gårdmand på egnen har nedskrevet omkring 1965.
 

Vejen fra Skerping mod Korsholm og Ørebro i maj 2017. [Mit eget foto]

  

Ørebro, matrikel nr. 16a, Øslev.
I 1888 var ejeren Jens Pedersen. Han solgte til svigersønnen Lars P. Larsen i 1898, der var da cirka 50 tdr land. Han solgte til ”Bette Bro” (andet navn ukendt) og købte ”Kjærgaard”. I 1912 købte August Tegtmeir gården og solgte til Carl Bay i 1917. Han solgte til kreaturhandler Martin Bonderup i 1919 med 30 tdr land.. Østenden af marken var da solgt til huse i Korsholm og naboer. I 1929 købte sønnen Magnus Bonderup gården. Hans enke Johanne Bonderup solgte til kommunen, der solgte en del jord fra og lagde gården sammen med nabohuset, da den nye skole blev bygget i 1962. Nu er den nedlagt som landbrug. Det gamle stuehus blev nogle år brugt til kommunekontor, nu benyttes det af KFUM og K spejderne.
Navnet ”Ørebro” kommer sikkert af sten. Ejerlavet hedder jo Gøttrup Sten, men før i tiden blev småsten kaldt for ”ør”. For eksempel i Vust siger gamle folk ”havør” om ral ved havet. (Jfr. bynavnet Løgstør. Det betyder ”Løgsted ør”, stedet hørte engang under Løgsted sogn). Der er så engang lavet en bro over vandløbet – så har vi navnet. Vest herfor ligger ”Skjærnsøde”. Omkring 1840 var den ødegård og blev kaldt ”Chr. Skjærners øde”. Navnet er nok kommet deraf, det er i Gøttrup sogn. [
Optegnelse fra Lokalarkivet i Fjerritslev, fremsendt af Erling Jensen, november 2006]
  

Gården Ørebro i Kettrup sogn, november 2006. Af den oprindelige gård er stuehus og ladebygning bevaret. Oldefar Otto Edvard Jensen er født og opvokset her. Idrætsanlægget bag bygningerne er opkaldt efter gården og hedder ”Ørebro Stadion”. [Mit eget foto fra den 19. november 2006]
 
Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen sælger altså omkring 1900 Ørebro til svigersønnen Lars P. Larsen. Lars Peter sælger videre i 1908 og køber selv gården ”Kjærgaard”, hvor Larsen-slægten i følge Erling er i dag. Ørebro bliver nedlagt som landbrug omkring 1960 og benyttes på et tidspunkt som kommunekontor. I 2006 anvendes huset af KFUM og K spejderne.

 

Ørebro i maj 2017.
  
Otto og Ane Johanne.
 

Som tidligere nævnt ligger det fast, at min morfar Niels Møller Jensens forældre er Otto Edvard Jensen og Ane Johanne Mortensdatter, og at familien ved Niels’ fødsel i 1887 er bosiddende i Østerby tæt ved Limfjorden i Øland sogn.

  

Otto er tilflytter fra Kettrup længere mod vest, men det er nærliggende at antage, at Ane Johanne stammer fra netop Øland, og at parret sandsynligvis bliver gift her på et tidspunkt før 1887. Og det bliver bekræftet af Øland sogns kirkebog.
  

Gift i Øland kirke den 12. august 1884. Ungkarl Otto Edvard Jensen, født 17. januar 1853 i Kettrup sogn, konfirmeret 14. april 1867 i Kettrup kirke. Enkekone Johanne Mortensdatter af Østerby, (Øland) født 3. april 1842, konfirmeret 30. marts 1856 i Brovst kirke. Hendes 2. ægteskab. [Øland 1875-1891, opslag 94]
 
Ane Johanne er enkekone og elleve år ældre end Otto. Forloverne er Ottos storebror, gårdmand Niels Møller Jensen, Hingelbjerg, Kollerup sogn, og husmand Anders Peter Mortensen, Østerby. Sidstnævnte er sandsynligvis en bror til Ane Johanne.

  

Ane Johanne Mortensdatter og Otto Edvard Jensen cirka 1890. Otto er 31 og Ane Johanne er 42, da parret bliver gift i 1884. Otto er stadig ung og næppe fyldt 40 på dette billede. En tekst skrevet med blyant bag på billederne fortæller, at de er fremstillet til Murer Jensen, Anders Billesvej, Fredericia. Morfar Niels Møller Jensen og mormor Dorthea boede her fra 1916 til 1923 og flyttede derefter til Prinsensgade, senere til Trekanten 2. De to fotos hang altid i stuen ved siden af portrætter af mormor Dortheas forældre, Peter Andersen og Kirstine Christiansen. 
  

Det er nu muligt at finde Ane Johanne i folketællingerne. Hendes fornavne skrives lidt forskelligt fra gang til gang, og nogle steder kaldes hun kun Johanne – men hun er født og opvokset i Østerby, og hendes forældre er husmand Morten Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter. Dermed har vi navnene på det andet af min morfars bedsteforældrepar, Morten Pallesen og Johanne Pedersdatter, født i henholdsvis cirka 1798 og 1804.

Nutidigt oversigtskort, som viser hele egnen mellem Gøttrup og Kettrup i vest og Øland og Østerby i øst.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52  Gift  Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46  Gift  Hans Kone Her i Sognet
Anders Peter Mortensen 15  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4  Ugift  Deres Born Her i Sognet
 

Gårde ved Limfjorden i udkanten af Østerby på Øland, november 2006.
  
 

Optegnelsen bekræfter samtidig, at forloveren Anders Peter Mortensen ved Ottos og Ane Johannes bryllup i 1884 er Ane Johannes storebror. Inden hun møder Otto, bliver Ane Johanne i december 1870 gift med husmand Niels Pedersen [Øland 1854-1874, opslag 140] – og ved folketællingen 1880 har parret et hjemmeboende barn, Ane Margrete på 7 år.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby Øland Sogn, Et Huus, 91, FT-1880, C6373
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen 57  Gift Huus Eier  Tranom Sogn Hiørring Amt
Ane Johanne Mortensen 36  Gift Hans Kone  Her i Sognet
Ane Margrette Nielsen 7  Ugift Datter  Her i Sognet
 
Husbonden Niels er næsten 20 år ældre end Ane Johanne, og da han dør som 61-årig den 15. januar 1884 [Øland 1875-1891, opslag 111], er Ane Johanne formodentlig tvunget til at ansætte en karl til at hjælpe med bedriften. Mit gæt er, at hun ansætter Otto – og at det er på den måde, de to møder hinanden og efterfølgende bliver gift den 12. august 1884, godt et halvt år efter Ane Johannes første husbond Niels er død i januar måned. [Øland 1875-1891, opslag 94] Otto er på dette tidspunkt 31 år gammel, Ane Johanne 42.
 

Klip fra Øland 1887: Niels Møller Jensen, født den 19. maj, hjemmedøbt den 3. juni. Søn af husmand Otto Edvard Jensen og hustru Ane Johanne Mortensdatter, Østerby. [Øland 1875-1891, opslag 27]
 
Parrets første barn er en datter født i marts 1886, men hun når end ikke at blive døbt og registreres i kirkebogen som ”dødfødt pige”. [Øland 1875-1891, opslag 51] Min morfar Niels Møller Jensen bliver født året efter i 1887, og han lever heldigvis. Hans mor Ane Johanne er i mellemtiden blevet 45 og føder efter Niels ikke flere børn. Da kirkebøgerne fra perioden 1890 til 1910’erne i løbet af 2008 bliver tilgængelige på nettet, kan jeg se, at Niels bliver konfirmeret i Øland kirke i 1901 [Øland 1892-1914, opslag 150], og at hans mor dør som 62-årig på amtssygehuset i Brovst i 1904. [Øland 1892-1914, opslag 284].
 

 

Otto Edvard Jensens 2. hustru og min morfars stedmor,

Inger Kirstine Andersen.

 

Fire år senere gifter Otto sig i 1908 som 55-årig igen – nu med den betydeligt yngre (og meget smukke) Inger Kirstine Andersen, født 1875 i Brovst. [Øland 1892-1914, opslag 227] Kort efter bryder han og og den nye familie op fra Østerby og bosætter sig først i Brovst (hvor Kirstine stammer fra, og børnene Laurits, Jensine og Mary i følge folketællingen 1921 øverst i denne krønike bliver født) og efterfølgende i Bonderup, Haverslev sogn.
 

Gadebillede fra Bonderup, 1945. Fotografen er min far, Gunnar J. Dinnesen.

 

I folketællingen 1921 registreres Otto Edvard som nævnt ovenfor med hustruen Kirstine og børnene Laurits, Jensine og Mary i denne husholdning i Bonderup.

  

Hjoerring, Øster Han, Haverslev, Bonderup, 10, 9, FT-1921, C5050
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Otto Jensen 17/1 1853 Gift Husfader Landbrug Kettrup
Kirstine Jensen 31/1 1875 Gift Husmoder  Broust
Laurits Jensen 21/6 1908 Ugift Barn  Broust
Jensine Jensen 26/11 1911 Ugift Barn  Broust
Marry Jensen 18/11 1914 Ugift Barn  Broust

 

Otto lever, til han bliver 86, og bliver begravet fra Haverslev kirke den 4. februar 1939. [Haverslev 1931-1953, opslag 181]

  

Klip fra Haverslev kirkebog 1939. Morfar Niels Møllers far Otto Edvard Jensen dør som 86-årig den 30. januar 1939 og bliver begravet fra Haverslev kirke den 4. februar. [Haverslev 1931-1953, opslag 181]

 

Teksten er detaljeret og lyder som følger: "Otto Edvard Jensen. Forhenværende Husmand i Bonderup Haverslev Sogn Øster Han Herred Hjørring Amt. Født i Kettrup Sogn Vester Han Herred Thisted Amt som Søn af Gaardmand Jens Christian Christensen og Hustru Else Marie Nielsdatter. 1) Gift med Ane Johanne Mortensdatter (død 1904). 2) Gift med Inger Kirstine Andersen, som overlever ham. Sidste fælles Bopæl i Bonderup. 86 Aar. Født den 17. Januar 1853".

 

Otto Edvard Jensens gamle hus i Bonderup, oktober 2007. Huset er efterfølgende nedrevet omkring 2014.

 

Morfar Niels Møller Jensens halvsøster Ane Margrete.

     

Det er indtil videre ubesvaret, hvad der bliver af Ane Johannes datter Ane Margrete fra hendes første ægteskab med husmand Niels Pedersen. Ane Margrethe er jo min morfars halvsøster og har været cirka 15 år gammel, da Niels bliver født i 1887 – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Ane Margrete bliver konfirmeret som 14-årig i 1886, og hendes navn opføres i den forbindelse som Ane Margrete Pedersen, dvs. hun har fået sin fars efternavn. [Øland 1875-1891, opslag 83] Så vidt vi ved, har Niels senere i livet ikke kontakt til sin halvsøster, Ane Margrete. Hvis han havde forsøgt at spore hende, skulle han have ledt i Tranum:
 
Hjoerring, Øster Han, Tranum, Melkær, , 78, FT-1921, C4047
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Mose Lavritsen 25-4 1863 Gift Husfader Landmand Tranum Sogn, Hjørring Amt
Anne Margrete Lavritsen 19-8 1873 Gift Husmoder Øland Sogn, Hjørring Amt
Ottomine Lavritsen 10-5 1900 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt
Karl Hejnsen Lavritsen 2-12 1903 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt
Jens Pedersen Lavritsen 16-1 1906 Barn Tranum Sogn, Hjøring Amt
Peder Kristian Lavritsen 1-9 1910 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt
Nilda Marie Lavritsen 13-5 1918 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt  
 
Vi ved fra kirkebogen, at Ane Margrete er født den 19. august 1872, og det passer jo næsten med den oplyste fødselsdato for kvinden Anne Margrete Lavritsen i folketællingen 1921. Kun året er forkert. Et kontrolopslag i kirkebogen bekræfter datoen [Øland 1854-1874, opslag 74] og viser desuden, at der selvfølgelig ikke er født to forskellige Ane Margrete’r på samme dato i henholdsvis 1872 og 1873. Der er kun én Ane Margrete, og hun er altså her i 1921 landbokone på en gård i Melkær, Tranum sogn, cirka 10 km nord for Øland.

 

Tranum kirke, maj 2017.

  

Et yderligere bevis er, at da den (i folketællingen) ældste datter Ottomine bliver døbt i 1900, opføres moderen med ungpigenavnet Ane Margrete Pedersen – og det oplyses endvidere, at hun og husbonden Lars Mose Lavritsen er blevet gift i Tranum kirke den 15. januar 1896. [Tranum 1899-1907, opslag 83] Optegnelsen ved dén lejlighed bekræfter, at det er den rigtige Ane Margrete, vi har fundet. Hun er født den 19. august 1872 og er datter af husmand Niels Pedersen og hustru Ane Johanne Mortensdatter – og som forlover ved Ane Margretes bryllup i 1896 optræder hendes stedfar og min morfars far, husmand Otto Edvard Jensen af Østerby, Øland. [Tranum 1892-1898, opslag 168]  
 

Otto Edvard Jensens fædrene slægt.

 

Morfar Niels Møllers farfar og farmor er som nævnt ovenfor Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter, født i henholdsvis cirka 1801 og 1810, begge i Kettrup sogn. Jeg kan ikke finde Jens Christian i folketællingen 1801 og tænker, han nok er født lige efter tællingen er udført, så jeg slår op i kirkebogen og finder ham i dåbsregistret anno 1801.
 

Jens Christian, født i april måned 1801. Udsnit af en side i dåbsregistret, Kettrup sogns kirkebog. [Kettrup 1773-1804, opslag 68]
 
Skriften er temmelig krøllet – men det fremgår, at søn af gårdmand Christen Bentsen og hustru Berthe Jensdatter Jens Christian, født den 13. april 1801 og hjemmedøbt, får bekræftet dåben i Kettrup kirke den 26. april 1801. Maren Christensdatter bærer barnet og blandt fadderne nævnes Knud Christensen, Christen Hiorthals, Jens Jensen-Bonk, Ane Poulsdatter og Maren Jensdatter. Christen og Berthe er altså Jens Christians forældre, og nu er der nogle navne at lede efter i folketællingerne:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Øslew Bye, , 29, FT-1801,  b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Bentzen 37  Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Berthe Jensdatter 38  Gift hans kone
Christian Christensen 18  Ugift hendes søn
Karen Christensdatter 13  Ugift hendes datter
Jens Christensen 8  Ugift deres børn
Benth Christensen 2  Ugift deres børn
Henrik Jensen 27  Ugift karl rytter
Kirsten Jørgensdatter 14  Ugift pige
  

Gården Ørebro ved Kettrup, november 2006.
 
Optællingen må som sagt være foretaget lige før, Jens Christian bliver født i april 1801, men der er ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige familie, og at Christen Bentsen og Berthe Jensdatter – født i henholdsvis 1764 og 1763 – er det første af min morfars fire oldeforældrepar. Samtidig fremgår det, at familien nok hører til blandt de bedre bemidlede på egnen. Christen er bonde og gårdbeboer, og foruden hustruen Berthe og børneflokken er der på dette tidspunkt to tjenestefolk på gården, en karl og en ung tjenestepige. De to ældste børn, Christian og Karen, er Berthes børn fra et tidligere ægteskab, mere herom senere.

 
Gården ligger i Øslev by, og som det fremgår af oversigtskortet ovenfor ligger Øslev – som blot består af en halv snes huse og gårde – et par kilometer syd for Kettrup. Her vokser Jens Christian op, og da han i 1817 som 16-årig bliver konfirmeret i Kettrup kirke giver præsten ham prædikatet 'meget god' i kirkebogens ”Dom angaaende Kundskaber og Opførsel”. [Kettrup 1814-1843, opslag 80] Det er også i Øslev, at Jens Christian i starten af 1830’erne etablerer sig som husmand, før han og hustruen Else Marie i 1838 køber gården Ørebro på lokaliteten Gøttrup Sten.
 

Faktisk viser folketællingen 1834, at Jens Christian og Else Marie på dette tidspunkt – kort efter de er blevet gift i 1831 – ligefrem er naboer til gamle Christen Bentsen. Jens Christians hus er listet som nr. 47 i Øslev, Christens gård som nr. 48. Måske er husmandsstedet udstykket fra slægtsgården på omtrent dette tidspunkt...? Jens Christians og Else Maries førstefødte søn hedder Christen ligesom sin farfar og har tilmed navnet på Christen Bentsens gård i Øslev som mellemnavn: Vestergaard. Mere herom senere.
  
1 huus 47
Jens Christian Christensen 33 g husmand, lever af sin jord
Else Marie Nielsdatter 25 g hans kone
Christen Westergard Jensen 3 deres barn
Niels Christian Jensen 1 samme
  
1 gaard 48
Christen Bendsen 70 enkem. selvejergaardmand
Lars Christensen 27 ug søn
Simon Andreasen 20 ug tjenestekarl
Johanne Gundersdatter 19 ug tjenestepige

  

Christen Bentsens Vestergaard i Øslev, maj 2017.

  
Christen Bentsen og Berthe Jensdatter.
 
Fra gården Vestergaard i Øslev forsøger jeg at søge et slægtled længere tilbage – til Christen og Berthes forældre og dermed min morfar Niels Møllers tipoldeforældre.
 

Tilsyneladende er det nemt at finde Berthes forældre. Ved folketællingen 1787, hvor Berthe må være omkring 24 år gammel, er der kun én kvinde i hele Han Herred, hvor navn og alder stemmer med det, vi allerede ved.
 
Hjoerring, Øster Han, Tranum, Bratbierg Gaarde Byë, , 79, FT-1787, B3990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 68 Gift Hosbond Bonde og Gaardbeboer
Maren Nielsdatter 52 Gift Mad Moder
Niels Jensen 26 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Berte Jensdatter 24 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Peder Jensen 22 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Anne Jensdatter 18 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Kiessten Jensdatter 13 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
  

Berthe Jensdatter af Tranum.

 

Familien bor i landsbyen Bratbjerg Gaarde i Tranum sogn, Øster Han Herred, faderen er gårdmand – og det første af min morfars otte tipoldeforældrepar er altså Jens Pedersen født 1721 og Maren Nielsdatter født 1735. Men kigger vi tilbage på folketællingen 1801, er der noget, der ikke stemmer.
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Øslew Bye, , 29, FT-1801,  b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Bentzen 37  Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Berthe Jensdatter 38  Gift hans kone
Christian Christensen 18  Ugift hendes søn
Karen Christensdatter 13  Ugift hendes datter
Jens Christensen 8  Ugift deres børn
Benth Christensen 2  Ugift deres børn
Henrik Jensen 27  Ugift karl rytter
Kirsten Jørgensdatter 14  Ugift pige

Ved folketællingen 1801, kort før Christen og Berthe får sønnen Jens Christian, har parret allerede fire hjemmeboende børn – hvoraf de to ældste, Christian og Karen, oplyses at være Berthes børn fra et tidligere ægteskab. Sønnen Christian er 18 år gammel og må ergo være født omkring 1783 – men ved folketællingen 1787, altså fire år senere, registreres Berthe jo som 24 år gammel, ugift og uden børn. Det er mystisk.

 

Tranum kirke og vejen mod Bratbjerg i maj 2017.

  

Jeg antager, at Berthe Jensdatter bliver gift kort efter folketællingen i 1787, hvor hun er 24 år gammel, formodentlig på hendes hjemegn, altså i Tranum. Det viser sig at være korrekt.
 

Den 21. oktober 1791 i Tranum kirke: Enkemand Christen Christensen fra Krøldrup i Aggersborg sogn og pigen Birthe Jensdatter af Bratbjerg Gaarde efter foregående trolovelse ægteviede. [Tranum 1742-1814, opslag 238]
 
Hmm. Nu begynder det at blive indviklet. Berthes første mand har navnet Christen Christensen og er enkemand, da parret bliver gift i Tranum kirke i 1791. Sandsynligvis stammer Berthe Jensdatters ældste børn Christian Christensen f. cirka 1783 og Karen Christensdatter f. 1788 dermed fra husbondens Christen Christensens første ægteskab.
  

I følge folketællingen 1801 ovenfor er sønnen Jens født omkring 1793, altså to år efter Christen og Berthe  bliver gift i Tranum kirke i 1791. Christen er i følge optegnelsen enkemand fra Krøldrup i Aggersborg sogn, og parret må efter brylluppet have bosat sig der. Jeg slår op i Aggersborg kirkebog og finder ganske rigtigt omkring årsskiftet 1792-1793 en Jens, hvis far hedder Christen – dog ikke Christensen til efternavn, men Line.

 

”Den 27. december 1792 blev Christen Lines i Krøldrup Drengebarn døbt og kaldet Jens. Anders Madsens hustru af Aggersund bar Barnet, Fadderne var Peder Jensen af Bratbjerg, Christen Jensen af Bratbjerg, Just Nørregaard af Ullerup, Jens Jacobsen af Thorup, Anne Jensdatter af Bratbjerg”. [Aggersborg 1743-1804, opslag 75] Moderens navn nævnes ikke – men de tre faddere fra Bratbjerg borger for, at moderen er Berthe Jensdatter. Bratbjerg i Tranum sogn er jo Berthes hjemegn, og de tre faddere (Peder Jensen, Christen Jensen og Anne Jensdatter) er barnemoderens søskende, jfr. folketællingen 1787 ovenfor.
 

Torsdagen den 27. december 1792 blev Christen Lines i Krøldrup Drengebarn døbt og kaldet Jens. Anders Madsens hustru af Aggersund bar Barnet, Fadderne var Peder Jensen af Bratbjerg, Christen Jensen af Bratbjerg, Just Nørregaard af Ullerup, Jens Jacobsen af Thorup, Anne Jensdatter af Bratbjerg. [Aggersborg 1743-1804, opslag 75]
  
Jeg prøver at blade bagud i Aggersborg kirkebog for at se, om jeg kan finde flere oplysninger om Berthes ægtemand Christen. Den ældste søn Christian er 18 år i 1801 og må ergo være født omkring 1783 – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Christen Lihne og Inger Christensdatters søn af Krøldrup bliver døbt den 12. august 1782 og kaldet Christian. [Aggersborg 1743-1804, opslag 63] Længere frem i samme kirkebog oplyses, at Christen Christensen Lihne og hustru Inger Christensdatter i 1785 døber datteren Karen – og nu er der altså ikke længere nogen tvivl: Christen Lihne er identisk med den enkemand Christen Christensen, som i 1791 bliver gift med Berthe Jensdatter i Tranum kirke.
  
Nu er det muligt at identificere Christen og hustruen Inger Christensdatter i folketællingen 1787:
  
Hjoerring, Øster Han, Aggersborg, Ullerups Bye, , 60, FT-1787, B3983
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Christensen 62 Gift hosbonde bonde og gaardbeboere
Inger Christensdatter 30 Gift madmoder
Christen Christensen 2 Ugift deres barn af hans 3die ægteskab
Christian Christensen 1 Ugift deres barn af hans 3die ægteskab
Svenning Christiansen 30 Ugift tieneste folk
Anne Simonsdatter 33 Ugift tieneste folk
Else Andersdatter 11 Ugift tieneste folk vogter
 

Nutidigt oversigtskort, som viser egnen i Han Herred mellem Aggersborg og Krøldrup i sydvest og Tranum og Bratbjerg mod nordøst. Christen Christensen Lihne stammer fra Krøldrup, Berthe Jensdatter fra Bratbjerg.

   
Christen er altså 62 år gammel på dette tidspunkt, gift for tredje gang med Inger på 30. Efter at have født yderligere et par børn dør den unge hustru Inger i 1791 [Aggersborg 1743-1804, opslag 111] – hvorefter Christen som 66-årig samme år bliver gift med 28-årige Berthe Jensdatter og dermed går ind i sit fjerde ægteskab. Parret får som nævnt ovenfor sønnen Jens i december 1792 – og herefter oplyser kirkebogen, at Christen Lihne dør og bliver begravet i 1795 ”cirka 70 Aar gammel”. [Aggersborg 1743-1804, opslag 113]

 

Berthe er altså nu som 32-årig enke og alenemor med dels sit eget barn Jens på 2, dels Christens børn af forrige ægteskab Karen på 7 og Christian på 12. Det er derfor, børnene i folketællingen 1801 står opført som hendes børn af tidligere ægteskab. Ingen af de nævnte børn indgår sådan set i den anetavle, jeg forsker i – men der skal være orden i papirerne, og historien hænger ikke sammen, hvis ikke jeg kan forklare, hvordan Berthe på 38 kun ti år efter at være blevet gift første gang har skaffet sig en søn på 18. Lad os lige kigge på 1801 folketællingen en gang til:
  
Thisted, Vester Han, Kettrup, Øslew Bye, , 29, FT-1801, b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Bentzen 37  Gift hosbond bonde og gaardbeboer 
Berthe Jensdatter 38  Gift hans kone  
Christian Christensen 18  Ugift hendes søn  
Karen Christensdatter 13  Ugift hendes datter  
Jens Christensen 8  Ugift deres børn  
Benth Christensen 2  Ugift deres børn  
Henrik Jensen 27  Ugift karl rytter 
Kirsten Jørgensdatter 14  Ugift pige
  
Kort efter at være blevet enke i 1795 bliver Berthe gift med Christen Bentsen – med hvem hun får sønnen Benth født i 1799 og efterfølgende Jens Christian født i 1801. Sidstnævnte er som sagt min morfar Niels Møllers farfar. Jeg gætter på, at parret bliver gift omkring 1796, men trods ihærdig søgen kan jeg i lang tid ikke finde vielsesoptegnelsen i hverken hverken Aggersborg eller Kettrup sogne, heller ikke i Berthes hjemsogn, Tranum.

  

Den ene af to skakbrætsten i sydmuren på Kettrup kirke, april 2011. [Mit eget foto] Tilsvarende sten med skakbrætmønster findes i Gøttrup og Bejstrup kirker. Ingen kender med sikkerhed betydningen af disse sten. Udførlig omtale findes på skakbraetsten.dk.

 

Det er først, da jeg i februar 2011 ser en henvisning til Christen Bentsen og Berthe Jensdatter i DIS-forum på nettet, at det lykkes. Her hævder en bruger, at parret bliver gift i Kettrup i oktober 1795 – og da jeg efterfølgende for 117. gang slår op i denne kirkebog ser jeg nu, at der allerøverst på siden – ude i et felt, der er næsten helt sort og meget vanskeligt læsbart – faktisk er en henvisning til den vielse, jeg har ledt så længe efter. Man kan knap skimte navnet på Christen, men ordene 'Enkekone Birthe Jensdatter' er faktisk ganske tydelige. Brylluppet finder sted i Kettrup kirke den 30. oktober 1795. [Kettrup 1773-1804, opslag 157]

  

Trolovelse og vielsesoptegnelse for Christen Bentsen og Berthe Jensdatter kan knap læses i Kettrup kirkebog. [Kettrup 1773-1804 ældre udgave, opslag 157] 

 

Et par år senere erstattes den første scanning af kirkebøgerne med en ny - og da jeg i december 2016 igen slår op i Kettrup kirkebog, er optegnelsen om copulationen af Christen Bentsen og Berthe Jensdatter ikke længere til at tage fejl af.

 

Klip fra kirkebogen 1795DDD

Den 18. August: Trolovet unge Karl Christen Bentsen fra Kettrup og Enkekone Birthe Jensdatter udi Øslev - d. 30. October copuleret. [Kettrup 1773-1804 ny udgave, opslag 82].

 

Christen Bentsen af Bejstrup.

 

Christen Bentsen er som nævnt ikke nem at spore i folketællingerne – men efter lang tids higen og søgen lykkes det i et af nabosognene til Kettrup og Aggersborg at finde en mand ved navn Bent, som kunne være Christens far. Navnet Christen er meget almindeligt, men Bendt/Bent/Benth er sjældent. Der er i 1787 kun én voksen person med dette navn i hele Øster Han Herred.
  
Hjoerring, Øster Han, Bejstrup, Manstrup Bÿe, , 50, FT-1787, B3984
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bendt Smed 76 Gift Mand Huusmand og Smed
Ane Thomæ Daatter 65 Gift Koene
Thomas Bentzön 30 Ugift Deres Sön
  

Bent Laursen Smed og hustru af Manstrup døber i februar 1765 sønnen Christen i Bejstrup kirke. Klip fra Bejstrup sogns kirkebog 1760-1809.
  
Jeg kigger Bejstrup sogns kirkebog efter i sømmene – og ganske rigtigt: I begyndelsen af året 1765 døber Bent Laursen Smed og hustru en søn, der får navnet Christen. [Bejstrup 1760-1809, opslag 9]. Årstallet passer med fødselsåret for den Christen Bentsen, jeg har ledt efter – cirka 1764-65. Navnene på Christen Bentsens forældre og dermed det andet af min morfars otte tipoldeforældrepar er altså Bent Laursen Smed født cirka 1711 og Ane Thomasdatter født cirka 1722.

 

Hele teksten til dåbsoptegnelsen for Christen Bentsen er med hjælp fra DIS-forum som følger: "Bent Laursen Smed og Hustrues Dr. fød af Manstrup fød d 5te Feb: døbt Dom Sexag d 10de Feb og blev kaldet   Christen. Frembaaren af Christen Broegaards Hustru af Manstrup. De øvrige Vidner Jens Holmgrd, Peder Blegebrynd(e), Peder Andersen og Lars Norges Daatt. Margrethe".
 

Bejstrup kirke, Øster Han Herred, Hjørring amt, april 2011.

 

Christen Bentsen selv er ikke direkte med sit fulde korrekte navn at finde i folketællingen 1787 – men han har sikkert været i tjeneste et eller andet sted i Han Herred og kan eventuelt være identisk med den Christen ??søn, som nævnes i følgende husstand:
  
Hjoerring, Øster Han, Haverslev, Tandrup Bÿe, , 75, FT-1787, B3986
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Olesön 53 Gift Mand Bonde og Gaard Beboer
Ane Christens Daatter 44 Gift Hans Koene
Johanne Niels Daatter 10 Ugift Börnene
Ole Nielsen 3 Ugift Börnene
Christen ??sön 21 Ugift Tieneste Folk
Maren Peders Daatter 15 Ugift Tieneste Folk        
  
Spørgsmålstegnene betyder, at den person, der har siddet med originaldokumentet og tastet oplysningerne ind, ikke har kunnet læse det pågældende efternavn. Jeg bliver derfor nødt til selv at grave det håndskrevne folketællingsdokument frem. Og ganske rigtigt: Her er den mand, jeg har ledt efter.
  

Her er det håndskrevne originaldokument fra folketællingen 1787, der fortæller om Niels Olesøns husholdning i Tandrup, Haverslev sogn. Hustruen er Ane Christensdatter (44) og børnene hedder Johanne Nielsdatter (10) og Ole Nielsen (3). I femte linje registreres under ’Tjeneste Folk’ og som 21 år gammel ganske rigtigt den mand, jeg har ledt efter: Christen Bentsön. [Statens Arkivalier Online, FT1787] Klik på billedet for at se en større gengivelse.  
 
Efterfølgende kontakter jeg i april 2007 Dansk Demografisk Database og modtager følgende svar fra John G. Hvidkjær: ”Jeg har måttet tage protokollen til hjælp for at kunne tyde hvordan efternavnet var stavet, og kunne se at efternavnet i protokollen staves Bentsön. Så snart det er muligt, vil vi foretage en rettelse af efternavnet. Tak for hjælpen.” [Email dateret den 20.4.2007] Som lovet bliver rettelsen indført, og fra september 2007 er ’Christen ??sön’ i ovenstående husstand i folketællingen 1787 ændret til ’Christen Bentsön’. Mysteriet er definitivt opklaret.

 

Hjørring, Øster Han, Haverslev, Tandrup Bÿe, , 75, FT-1787, B3986
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Niels Olesön 53 Gift Mand Bonde og Gaard Beboer   
Ane Christens Daatter 44 Gift Hans Koene   
Johanne Niels Daatter 10 Ugift Börnene   
Ole Nielsen 3 Ugift Börnene   
Christen Bentsön 21 Ugift Tieneste Folk   
Maren Peders Daatter 15 Ugift Tieneste Folk    

  

Bejstrup kirke den 1. april 2011.

  

Bent Laursen Smed og Anne Thomasdatter af Bejstrup og Gøttrup.

 

Da jeg i februar-marts 2011 og igen i januar-februar 2017 vender tilbage til "Mølleren af Han Herred" og går krøniken efter i sømmene, prøver jeg igen, om jeg kan opspore anerne til henholdsvis Christen Bentsens og Berthe Jensdatters forældre.

 

Forældrene til morfar Niels Møllers oldefar i lige fædrene linje, Christen Bentsen f. 1764, er Bent Laursen Smed født cirka 1711 og Anne Thomasdatter født cirka 1722. Parret er ikke gift i Bejstrup kirke, og i det hele taget er der ikke meget, der tyder på, at familien har været bosiddende i Manstrup ret længe, da sønnen Christen bliver født i december måned 1764. Jeg vil gerne grave et led dybere og finde navnene på Bent Smeds og Anne Thomasdatters forældre, og her får jeg en hjælpende hånd, da jeg googler på navnet 'Bent Laursen Smed'. En slægtshjemmeside med adressen kragh2.dk har oplysninger om Bent og Anne, som giver spor til at lede videre. En kopi af samme hjemmeside optræder på nettet med navnet kragh.biz.

 

Bent Laursen Smed og Anne Thomasdatter bliver gift i Gøttrup kirke i Vester Han Herred den 25. januar 1747. [Gøttrup 1724-1772, opslag 96]

 


Anno 1747. 25. Januar: Benned Smid og Anne Thomasdatter copulerede. Og d 10 Xbr (= December)

1746 trolovede. [Gøttrup 1724-1772, opslag 183]

 

Landsbyen Gøttrup ligger cirka fem kilometer nordvest for Manstrup – og Bent Laursen Smed og Anne Thomasdatter kommer øjensynligt fra denne egn. I følge den nævnte hjemmeside kragh2.dk bliver parrets første mange børn døbt i Gøttrup kirke: Christen Bentsen f. 1746 (dør som spæd), Thomas Bentsen f. 1747 (dør som spæd), Giertrud Bentsdatter f. 1748, Laurids Bentsen f. 1751, Christen Bentsen f. 1753 (dør i  1755) og Else Bentsdatter f. 1756. Herefter flytter parret til Manstrup, og de næste to børn bliver døbt i Bejstrup: Ane Bentsdatter f. 1759 [Bejstrup 1712-1760, opslag 80] og Christen Bentsen f. 1764. [Bejstrup 1760-1809, opslag 9]

 

Gammelt foto fra Gøttrup i Vester Han Herred, Thisted amt.

 

Anne Thomasdatter bliver døbt i Gøttrup kirke i august måned 1724. Navnene på hendes forældre fremgår af kirkebogen.

 

Domin 9 p Trinit. Thomas Christensen og Anne Pedersdatter af Gøttrup deres

ægtebarn Anne til Daaben. Faddere: Sophie Nielsdatter, Jørgen Jensens Hustru

af Aggersborg Taarup Else Jensdatter, Laurids Christensen af Beistrup, Peder

Lauridsen, Niels Andersen af Gøttrup. [Gøttrup 1724-1772, opslag 103]

 

Gøttrup kirkebog fortæller, at den 9. søndag efter Trinitatis i året 1724 fører 'Thomas Christensen og Anne Pedersdatter af Gøttrup deres ægtebarn Anne til Daaben'. 'Faddere: Sophie Nielsdatter, Jørgen Jensens Hustru af Aggersborg Taarup Else Pedersdatter, Laurids Christensen af Beistrup, Peder Lauridsen, Niels Andersen af Gøttrup'. [Gøttrup 1724-1772, opslag 56] Jørgen Jensens hustru af Thorup ved Aggersborg er måske en søster til barnets moder Anne Pedersdatter, og Anne er formodentlig født der, i følge kragh2.dk cirka 1694. Det er 50 år før, kirkebogen starter i Aggersborg sogn i 1743 - så vi kan ikke ad den vej finde Anne Pedersdatters forældre. Anne Pedersdatter dør i Gøttrup i 1752.


Barnets far Thomas Christensen dør i 1736 som 56-årig. Navnene på det første af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er altså Thomas Christensen 1683-1736 og Anne Pedersdatter 1694-1752, bosiddende i landsbyen Gøttrup i Vester Han Herred, tæt ved Øslev i Kettrup sogn – hvor parrets barnebarn, Christen Bentsen, senere kommer til at slå sine folder. Thomas Christensen og hustru Anne Pedersdatter har gården Søndergaard i Gøttrup.
 
Efter ægtemandens død i 1736 gifter enken Anne Pedersdatter sig med Laurs Sørensen, som bliver den nye mand på Søndergaard. Slægtsiden kragh2.dk citerer skiftet efter Anne Pedersdatter ved hendes død i 1752, og teksten bekræfter, at Bent Laursen Smeds hustru Anne Thomasdatter er datter af Thomas Christensen og Anne Pedersdatter af Søndergaard i Gøttrup.
 
Aalegård Gods skifteprotokol 1752 side 208.
Skifte efter afgangne Anne Pedersdatter, Laurs Sørensen Søndergaards hustru i Gøttrup.
Den 2.  november 1752 var mødt udi stervboen efter Laurs Sørensen Søndergårds i Gøttrup, hans afgangne hustru Anne Pedersdatter. På fuldmægtigen fra Aalegaard Niels Braaes vegne, i hans lovlig forfald Jens Jacobsen af bemeldte Gøttrup med tiltagne tvende mænd Peder Stephensen og Anders Laursen begge af Gøttrup for at registrere og vurdere den salig kones efterladenskab, til på følgende lovlig skifte og deling imellem enkemanden bemeldte Laurs Sørensen Søndergård på den ene side og den salig kones i første ægteskab avlede børn hvortil han er stedfader Navnlig:
en søn Peder Thomsen, 34 år,
Christen Thomsen 25 år,
en datter Anne Thomasdatter i ægteskab med Bent Laursen smed af Gøttrup,
en datter Margrethe Thomasdatter 17 år.
Med den salig kones i ægteskab med enkemanden avlede børn som er en søn Thomas Laursen 15 år, og en søn Søren Laursen 10 år på den anden side. Hvilke boen var tilstæde ved denne forretning tillige med værge og formynder for de umyndige stifbørn Bent Laursen smed og Jacob Christensen begge af Gøttrup, og for enkemandens egne sønner bliver han selv værge efter loven.
Thi blev da i samtliges overværelse forrettet som følger: Opgørelse udeladt. Se ovennævnte link.
Suma Boens formue 147rd.4 mk.3 sk.
 
Formuen på 147 rd er ret betydelig, og mange af de efterladte har haft stor interesse i dette skifte.
 

Thomas Christensen af Syndergaard i Gøttrup sogn. 

 

Thomas Christensen er i følge den nævnte hjemmeside født i Gøttrup 1683, og et opslag i kirkebogen - som starter i 1682 - bekræfter dette. [Gøttrup 1682-1724, opslag 7]. 

 

Klip fra kirkebogen 1683

Klip fra Gøttrup kirkebog anno 1683: Thomas Christensen bliver døbt den 19. august.

 

Thomas Christensen bliver døbt i Gøttrup kirke den 19. august - og navnene på hans forældre er Christen Jacobsen af Søndergaard og Anne Thomasdatter. Dette par er det første af morfar Niels Møllers 36 3xtip oldeforældrepar, som vi kan sætte navne på. 'Faddere: Idde Krabbe, Stephan Pedersøn Hafg(aard), Niels Christens(øn) Rsf (?), Karen Pedersdatter i str. (?), Mette Jensdatter oigrd.'

 

Målebordskort Gøttrup 1883

Målebordskort Gøttrup 1883. Øverst kirken og kirkegården, nederst Søndergaard og Haugaard, der nævnes i dåbsoptegnelsen ovenfor. 

 

En slægtshjemmeside med navnet thidemann har flere oplysninger om parret Christen Jacobsen og Anne Thomasdatter. Christen Jacobsen er født cirka 1654 og bliver begravet i Gøttrup i 1713. [Gøttrup 1682-1724, opslag 222] Hustruen Anne Thomasdatter dør i Gøttrup i 1709, og der findes i den forbindelse et skifte, som via thidemann-siden kan citeres her:

 

1 Skifteprotokol, Aalegaard Gods

G 51-1, kort 1/15, side 1.

Skifte år 1709: Skifteprotokol for Aalegaard Gods, 1709-1784,

   

Anno 1709 dend 6 Augustj vahr paa Høyædle og Velbaaren Hr. Knud Theodosius Levetzous vegne, Lavritz Pedersøn Ridefoged paa Oxholm i tvende mænds nærværelse navnlig Peder Jacobsøn og Søren Christensen Tiinlaug i Giøtrup, udj Søndergaard i bemte Giøttrup som Christen Jacobsen boer, der at holde en rigtig registering vurdering, skifte og deeling efter Christen Jacobsøns hustru afgangne sahl. Anne Thomasdaatter imellem hannem paa den eene og deris i egteskab aflede fire sønner, nemlig Thomas Christensen som er 26 aar gammel, Jacob Christensen 24 aar, Martis Christensen 22 aar og Lavrits Christensen som er 15 aar, hvor da blev for redetted som følger.

 

Faderen Christen Jacobsøn berettede at hand med sin fuldmyndige søn Thomas Christensøn, saaledes hafde for eened, at om det velbaarne hærskabs ? dertil kunde erlanges, vilde hand nu strax oplade bemte søn halfparten af sin iboende gaard og dertil lade hannem saa meget korn og creaturer som tilfornødenhed behøvedes, og saa bemte søn ingen anden arfvepart at ?uude.

 

De andre trende sønner lover hand at gifve udj i rede penge eller fuld afbod derfor til sammen 180 sleette dahler sigger et hundrede og firesindstiuge slette dahler, som deeles i trende ligge loder, og blifver da til hver tredsindstiuge slette dahler. Hivlke afrve parter hand lover til de 2 myndige sønner med allerforderligt at betalle, og dend umyndige blifver hos faderen som reette værge ufor rendtet bestaaende indtil hand voerder atten aar gammel. Imidlertid kunde hand kost, klæder og skolegang fri og uden nogen afkortning Ofver aldt lovede de samptlige saaledes der med at omgaaes, at skifted forvaldtere der ud unden vorder angerløs.

 

At saaledes gich og passered som forskrefvend staar bekræfter vi med vorre hænders underskrifvelse, og forseigling. Actum Anno die et coco ut supra. L. Pedersøn.

  

Det fremgår således af skifteprotokollen, at Christen Jacobsen og Anne Thomasdatter har fået 4 sønner, og at vores ane Thomas Christensen f. 1783 er den ældste og dermed også den, der kommer til at overtage Søndergaard efter sin far. De øvrige sønner Jacob på 24, Martis på 22 og Laurits på 15 arver 180 slette daler til deling, altså 60 til hver. 1 sletdaler er lig med 4 mark eller 64 skilling. 1 rigsdaller er lig med 6 mark eller 96 skilling. 1 sletdaler svarer altså til to tredjedele af en rigsdaler.

  

Samme hjemmeside sætter også navne på Christen Jacobsens forældre, nemlig Jacob Jensen 1621-1698 og Else Knudsdatter 1619-1701. Jeg er imidlertid i tvivl, om dette er korrekt, og skriver derfor en e-mail til K. Thidemann, som bestyrer den nævnte hjemmeside. Hun dobbelttjekker sine oplysninger og giver mig ret i, at kæden til Christen Jacobsens forældre ikke holder. En anden hjemmeside med adressen brindt.dk hævder den samme sammenhæng, men det skyldes, at den har alle sine oplysninger fra thidemann-siden. Den dokumenterede anerække stopper med morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældre Christen Jacobsen og Anne Thomasdatter af Søndergaard i Gøttrup.

  

Da jeg i januar 2017 på denne måde sporer denne tråd af slægten til landsbyen Gøttrup sydvest for Fjerritslev, beslutter jeg at arrangere et nyt besøg i Han Herred og ved den lejlighed opsøge Gøttrup. Gården Søndergaard findes ikke mere, men det bliver sjovt at se stedet og selvfølgelig besøge kirken. Jeg venter til foråret i maj måned, hvor alt er lysegrønt, og jeg er sikker på at komme hjem med flotte fotos.

  

Tilbage til Bent Laursen Smed i Gøttrup og Bejstrup.

     

Slægtshjemmesiden kragh2.dk, som er nævnt ovenfor, har ingen oplysninger om anerne for Anne Thomasdatters mand, Bent Laursen Smed. Det fremgår kun, at Bent har været gift en gang tidligere, da han og Anne bliver viet i 1747. Hans første hustru er Gertrud Christensdatter. Hun dør i 1745 og registreres på følgende nøgterne måde i kirkebogen: 'Benned Smieds kone Gertud Christensdatter jordet, 42 aar'. [Gøttrup 1724-1772, opslag 108]

  

Men vedrørende vores ane Bent Laursen Smed er der problemer med kronologien i kirkebogen i disse år. Kirkebogen nævner, at Bents første hustru dør i 1745 og bliver begravet den 2. juli. [Gøttrup 1724-1772, opslag 108] Året efter døber Bent Smed den 20. november 1746 sønnen Christen [Gøttrup 1724-1772, opslag 79] - og den 25. januar 1747 bliver han gift med Anne Thomasdatter. [Gøttrup 1724-1772, opslag 96] Der er noget, der ikke stemmer.

 

Fest. Visitatio Mariæ (= den 2. juli) 1745: Benned Smieds koun Gertrud Christensdatter

jordet æt 42. [Gøttrup 1724-1772, opslag 108]

  

Jeg tror, Bents første hustru dør i 1746, ikke i 1745. På den pågældende side i kirkebogen er det tydeligt, at optegnelsen om 'Benned Smieds kone Gertud Christensdatter' er skrevet med en anden skrift end alle andre optegnelser på det pågældende opslag, se billedet ovenfor. Notatet er formodentlig indført senere, og blader man videre til næste opslag med optegnelser fra 1746 kan man se, at skriften her skifter til netop den, der er brugt på den foregående side ved optegnelsen om Gertrud Christensdatters død.

 

Kronologien i optegnelserne passer heller ikke. 'Visitatio Mariæ' er en kirkelig helligdag, der ligger fast den 2. juli. Den foregående begravelse i listen finder sted den 15. søndag efter Trinitatis, hvilket i 1745 svarer til den 26. september. Jeg konkluderer derfor, at Bents første hustru Gertrud Christensdatter dør i 1746, ikke i 1745, og kronologien er herefter som følger:

 

På et tidspunkt før 1743 bliver Bent Laursen Smed f. cirka 1709 gift med Gertrud Christensdatter f. 1704. Brylluppet finder sted i Hjortdal den 27. marts 1737. Parret får børnene Peder f. 1737, Anne f. 1739, Birgithe f. 1741 - og i 1743 sønnen Christen [Gøttrup 1724-1772, opslag 75], der dør som spæd. Efterfølgende får parret i 1746 sønnen Christen II, som bliver døbt i kirken den 20. november. [Gøttrup 1724-1772, opslag 79] Samme år dør hustruen Gertrud Christensdatter og bliver begravet fra Gøttrup kirke den 2. juli. Jeg kan ikke forklare, hvorfor sønnen Christen først bliver døbt i kirken fire måneder efter moderens død. Formodentlig er barnet blevet hjemmedøbt kort efter fødslen i juni måned.

  

25. Januar: Benned Smid og Anne Thomasdatter copulerede. Og d 10 Xbr (=December) 1746 trolovede.

[Gøttrup 1724-1772, opslag 96]

  

Efter at have mistet sin første hustru bliver Bent Laursen Smed den 25. januar 1747 i Gøttrup kirke gift med den kun 23-årige Anne Thomasdatter, se også folketællingen 1787 nedenfor.

  

Hjoerring, Øster Han, Bejstrup, Manstrup Bÿe, , 50, FT-1787, B3984
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bendt Smed 76 Gift Mand Huusmand og Smed
Ane Thomæ Daatter 65 Gift Koene
Thomas Bentzön 30 Ugift Deres Sön

  

Bent Laursen Smed og Anne Thomasdatter får i perioden efter brylluppet i 1747 (mindst) følgende børneflok: Thomas Bentsen 1747 (dør som spæd), Giertrud Bentsdatter f. 1748, Laurids Bentsen f. 1751, Christen Bentsen f. 1753 (dør i 1755), Thomas Bentsen 1755 og Else Bentsdatter f. 1756. [Gøttrup 1724-1772, opslag 80, 80, 81, 83, 85 og 85] Herefter flytter parret til Manstrup, og de næste to børn bliver døbt i Bejstrup kirke: Ane Bentsdatter f. 1759 [Bejstrup 1712-1760, opslag 80] og Christen Bentsen f. 1764. [Bejstrup 1760-1809, opslag 9]

  

Bejstrup kirke, april 2011. [Mit eget foto]

   

Vores ane Christen Bentsen f. 1764 er altså med fornavnet Christen opkaldt efter faderen til Bent Smeds første hustru Gertrud Christensdatter. Før vores Christen har navnet været i brug ikke mindre end tre gange: Christen I f. 1743, Christen II f. 1746 og Christen III f. 1753. Alle dør som spæde.

  

Bent Laursen Smed bliver begravet i 1793.

  

Bent selv dør i Manstrup i 1793 og får følgende eftermæle i Bejstrup kirkebog: 'Bent Laursen Smed fra Manstrup jordet d. 9. Trinitatis. Gammel 84 Aar'. [Bejstrup 1760-1809, opslag 48] Den 9. søndag efter Trinitatis er i 1793 den 28. juli. Hvis aldersangivelsen på 84 år er korrekt, er Bent født i 1708 eller 1709. Hans dåb ses ikke i Gøttrup kirkebog i perioden 1705 til 1715, heller ikke i Kettrup eller Kollerup. Men i Hjortdal sogn nord for Kollerup og tæt ved Slettestrand er der - da jeg i februar 2017 vender tilbage til denne sag - minsandten bid.

 

Hjortdal den 7. oktober 1711: Laurits Lauritsen Smed og Birgitte Bentsdatter af Vester Svenstrup døber sønnen Bent. [Hjortdal 1694-1757, opslag 14

  

Laurits Lauritsen Smed og Birgite Bentsdatter af Hjortdal.

  

Det er sjældent, man så langt tilbage i tiden med det samme kan føle sig 100 pct. overbevist om at have fundet den rigtige optegnelse. Årstallet 1711 passer med folketællingen 1787 ovenfor, hvor Bent registreres som 76 år gammel. Og navnene på forældrene - Laurits Lauritsen Smed og Birgite Bentsdatter - matcher jo til fulde navnet på vores ane, Bent Laursen Smed. Bent er smed lige som sin far, og han er med fornavnet Bent opkaldt efter sin morfar. Laurits Lauritsen Smed og Birgite Bentsdatter er det andet af morfar Niels Møllers 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Hele teksten ved Bents dåb lyder med hjælp fra DIS-forum som følger: "D: 7 Octobr: Laurits Lauritsøn Smed og Birgite Bentsdaatters af Vester Svenstrup deres Søn kaldet Bent. Fadderne Søfren Christensøn i Slætte, Christen Møller i Slæt Mølle og Søfren Riismand paa Sanden. Ide Griis og Maren Nielsdatter, Niels Pederssøns datter af Vester Svenstrup. Kirkegang Dom: 2 Adventus". [Hjortdal 1694-1757, opslag 14

 

Parret bliver trolovet i Hjortdal kirke den 11. marts 1711, og Bent er altså parrets første barn. Teksten i kirkebogen i forbindelse med forlovelsen er følgende: "D. 11 Martii trolovedes i Hiortdal Kirke Lauridts Lauridtsøn af Schræm og Enken Birgite Bentsdatter af Svenstrup. Trolovere Madts Lauridtsøn i Schræm og Hans Christensøn i Svenstrup. Ægteviede Dom: Quasimod: (= 1. søndag efter påske, dvs. den 12. april 1711). [Hjortdal 1694-1757, opslag 94] Den første af forloverne - Mads Lauritsøn i Skræm - er formodentlig en bror til brudgommen Laurits Lauritsøn.

  

Laurits er af Skræm, og Birgitte - som opgives at være enke - er af Vester Svenstrup i Hjortdal sogn. Kirkebogen for Hjortdal starter i 1694, altså kun 17 år før vielsen i 1711, og der er dermed ingen chance for at finde Birgittes dåb i kirkebogen. Skræm kirkebog starter allerede i 1642. Jeg har i februar 2017 bladet bagud i Skræm kirkebog fra 1793 uden at se dåben af Laurits Lauritsen. Da parret får deres 2. barn, datteren Anne, i 1713, står Laurits opført som 'Laurs Smid' i Hjortdal kirkebog. [Hjortdal 1694-1757, opslag 16]

 

Birgitte Bentsdatter er som nævnt enke, da hun og Laurits Lauritsen bliver gift i 1711. Hendes første mand er Jens Nielsen af Svenstrup, som dør i juni måned 1710. [Hjortdal 1694-1757, opslag 74] Hjortdal kirkebog er på dette tidspunkt i historien usædvanligt rig på oplysninger i forbindelse med dødsfald. Hver person får en tekst, som oplyser både fødeår og -sted og fortæller navnene på forældrene til den afdøde. Desuden nævnes navnet på den efterladte hustru eller ægtemand, og ved Jens Nielsen oplyses, at han har været gift med Birgitte Bentsdatter i 3 år og 8 måneder. Parret bliver gift i Hjortdal kirke i 1707. [Hjortdal 1694-1757, opslag 93]

  

'Laurids Smeds hustru i Svenstrup' dør i 1748 og bliver begravet fra Hjortdal kirke den 11. februar. Desværre er kirkebogen på dette tidspunkt i historien ekstremt kortfattet, og kirkebogsføreren nævner hverken navnet på den afdøde kvinde eller hendes alder, så vi ved ikke, hvornår i 1600-årene, Birgitte Bentsdatter er født. [Hjortdal 1694-1757, opslag 88] Kvaliteten af listerne i kirkebogen falder yderligere de følgende år i 1700-tallet, og jeg finder ikke umiddelbart optegnelsen ved Laurits Lauritsen Smeds begravelse.

  

Tilbage til Bent Laursen Smed og Anne Thomasdatter i Bejstrup.

  

Bent Laursen Smed dør som næbnt ovenfor i Manstrup i 1793 og får følgende eftermæle i Bejstrup kirkebog: 'Bent Laursen Smed fra Manstrup jordet d. 9. Trinitatis. Gammel 84 Aar'. [Bejstrup 1760-1809, opslag 48]

  

Bent Laursen Smeds hustru Anne Thomasdatter dør i følge kragh2.dk i Bejstrup sogn i 1797. Teksten i kirkebogen er følgende: 'Husmand Thomas Bendtzons moder, Berthe, gl. 79 aar. 1. søndag i Adv.' (= den 3. december). [Bejstrup 1760-1809, opslag 49] Navnet Berthe er en skrivefejl, alderen er heller ikke korrekt. Anne Thomasdatter er 73 år på dette tidspunkt. Heldigvis har vi folketællingen 1787 som belæg for, at Bent Laursen Smed og hustru i Manstrup i Bejstrup sogn er det samme par - Bent Laursen Smed og Anne Thomasdatter - som vi kender fra Gøttrup, hvor Anne er født i 1724.

  

Hjoerring, Øster Han, Bejstrup, Manstrup Bÿe, , 50, FT-1787, B3984
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bendt Smed 76 Gift Mand Huusmand og Smed
Ane Thomæ Daatter 65 Gift Koene
Thomas Bentzön 30 Ugift Deres Sön

  

Folketællingen nævner desuden parrets hjemmeboende søn Thomas Bentzön - altså samme navn som i kirkebogsoptegnelsen ved Annes død i 1797: 'Husmand Thomas Bendtzons moder'. 

  

Berthe Jensdatter af Bratbjerg Gaarde.
 

Efter succesen med at komme et lag dybere i forhold til Christen Bentsens baggrund, prøver jeg nu at kigge nærmere på baggrunden for Christens hustru, Berthe Jensdatter. Lad os i den forbindelse tage udgangspunkt i folketællingen 1787, hvor Berthe som 24-årig bor hos forældrene i Bratbjerg Gaarde i Tranum sogn.

 

Hjoerring, Øster Han, Tranum, Bratbierg Gaarde Byë, , 79, FT-1787, B3990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 68 Gift Hosbond Bonde og Gaardbeboer
Maren Nielsdatter 52 Gift Mad Moder
Niels Jensen 26 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Berte Jensdatter 24 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Peder Jensen 22 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Anne Jensdatter 18 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Kiessten Jensdatter 13 Ugift alle Börn af sidste ægteskab

 

Berthes forældre er Jens Pedersen født cirka 1719 og Maren Nielsdatter født cirka 1735. Der er på dette tidspunkt fem hjemmeboende børn i familien, fire af dem er voksne, men stadig ugifte – og et af dem er altså Berthe på 24. De fem søskende benævnes alle som 'børn af sidste ægteskab'. Det betyder, at en af forældrene har været gift før, og ud fra aldersangivelsen på de to forældre – Jens Pedersen er 68 og Maren Nielsdatter 52 – er det nok Jens, som har været gift tidligere. Parrets ældste (hjemmeboende) barn er Niels Jensen på 26, det vil sige, han er født i 1760 eller 1761 – og Jens Pedersen og Maren Nielsdatter er med andre ord blevet gift cirka 1760 eller måske lidt tidligere.

 

Jeg undersøger først Tranum kirkebog, men parret er ikke blevet gift i dette sogn, og de ældste børn Niels og Berthe er heller ikke døbt her. Det samme gælder nabosognet Lerup, heller ikke her er parret gift. Så tager jeg fat på nabosognene et efter et – Brovst, Øster Svenstrup, Torslev, Skræm – og i Haverslev sydvest for Tranum og Bratbjerg Gaarde er der gevinst. Jens Pedersen og Maren Nielsdatter bliver gift her i 1757.

 

Trolovede og Ægte-viede Anno 1757 Jens Pedersen En Enke-Mand fra Bratberg Gaarde i Tranum Sogn og Maren Nielsdatter, Christen Pedersen-Tellings Stifdatter af Haverslev. Trolovede d. 4. October, Ægte-viede d. 24. November. [Haverslev 1755-1809, opslag 76]

 

Optegnelsen i Haverslev kirkebog fortæller, at "Jens Pedersen En Enke-Mand fra Bratberg Gaarde i Tranum Sogn og Maren Nielsdatter, Christen Pedersen-Tellings Stifdatter af Haverslev" bliver "Trolovede d. 4. October" og "Ægte-viede d. 24. November". Forloverne er "Niels Pedersen fra Bratberg Gaarde, Niels Skræder af Haverslev" [Haverslev 1755-1809, opslag 76]. Maren Nielsdatter er altså 'af Haverslev', og navnet på hendes stedfar er Christen Pedersen Telling.

 

Jeg slår op i Haverslev kirkebog for at finde flere oplysninger om Christen Pedersen – og i perioden fra 1738 til 1746 finder jeg fire gange parret Christen Pedersen og Anne Pedersdatter 'ved Aaen i Haverslev', som døber børnene Christen f. 1738, Peder f. 1740, Kirsten f. 1742 og Christen. [Haverslev 1712-1754, opslag 37, 39, 43 og 46] Hvis jeg nu blot kan finde dåben af Christen Pedersens steddatter Maren Nielsdatter i kirkebogen, kan jeg måske sætte navne på hendes biologiske forældre...? Ud fra alderen 52 år i folketællingen 1787 ovenfor må Maren være født omkring 1734 eller 1735.

 

Haverslev kirkebog midt i 1700-tallet er både velordnet og velbevaret og derfor relativt nem at læse – men fra 1737 og nogle år bagud er teksterne desværre usædvanligt sjusket skrevet, som om bogen i denne periode er ført af en olding, der i stigende grad har svært ved at føre hånden og måske knap selv kan se, hvad han prenter i bogen. Alligevel lykkes det faktisk at finde, hvad jeg tror er svarene på de spørgsmål, jeg mangler at få besvaret.

 

Christen Pedersen bliver i 1737 gift med 'Enken Ane Pedersdatter'. [Haverslev 1712-1754, opslag 75]

  

1733: D. 4. Junii. Niels Lauridsen og Anne Pedersdatter i møllen trolovede. Copul. Dom 18

à Trinit: (= den 4. oktober 1733) [Haverslev 1712-1754, opslag 75]

  

 Øverst på samme opslag af kirkebogen fremgår, at Ane Pedersdatter 'i Møllen' fire år tidligere i 1733 bliver gift med Niels Lauridsen – og i dåbsregistret kan jeg lige netop stave mig igennem de usikre bogstaver og skimte, at i året 1734 døber Niels Lauridsen og Ane Pedersdatter deres datter Maren.

 

 

Den 2. maj 1734 døber Niels Lauridsen og Ane Pedersdatter deres datter Maren i Haverslev kirke. [Haverslev 1712-1754, opslag 30]

 

Dette er den Maren Nielsdatter, vi leder efter. Årstallet 1734 passer med, at Maren er 52 år ved folketællingen 1787, og vi har etableret kæden af begivenheder frem til det tidspunkt, hvor Maren som 23-årig i 1757 bliver gift med Jens Pedersen, og hvor hun benævnes som Christen Pedersen Tellings steddatter.

  

 

Klip fra Haverslev kirkebog 1735: "1: Dom 1 post Epiphans Niels Lauridsen Hav begr Æt 40 Aar". 'Dom 1 post Epiphan' er første søndag efter Helligtrekongersdag, som er den 6. januar. I 1735 er den førstkommende søndag den 9. januar. [Jeg har fået hjælp til at tyde denne tekst i DIS-forum]  

  

Maren Nielsdatters biologiske far Niels Lauridsen dør som 40-årig i 1735 [Haverslev 1712-1754, opslag 59], og efterfølgende bliver enken og den unge alenemor Ane Pedersdatter i 1737 gift med Christen Pedersen – som i følge tilnavnet Telling sikkert stammer fra landsbyen Telling i Lerup sogn syv-otte kilometer nordøst for Haverslev.

 

Det tredje af min morfar Niels Møllers tiptip oldeforældrepar er altså Niels Lauridsen f. 1695 og Ane Pedersdatter f. 1707 af Haverslev i Øster Han Herred.

 

Mit eget foto af Haverslev kirke i november 2006.

 

Da jeg googler på 'Niels Lauridsen Ane Pedersdatter Haverslev' støder jeg på Erik Brejls hjemmeside, som har uddrag af kirkelige godsskifter i Hjørring amt, blandt andet dette fra 1742:

 

15 Kirsten Madsdatter i Haverslev mølle. 29.6.1742, fol.32B.
Enke efter Peder Mogensen, [skifte 3.4.1732 lbnr.11]. B:
1) Anne Pedersdatter g.m. Christen Pedersen ved åen i Haverslev
2) Mads Pedersen i Haverslev mølle
6) Oluf Pedersen 25
7) Maren Pedersdatter 22.
 

Der er tale om et skifte efter Kirsten Madsdatter i Haverslev mølle, enke efter Peder Mogensen. Som den første af kvindens børn nævnes Anne Pedersdatter gift med Christen Pedersen ved åen i Haverslev. Det er jo med sikkerhed vores ane Ane Pedersdatter, og vi får hermed foræret navnene på hendes forældre og dermed morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældre: Møller Peder Mogensen og hustruen Kirsten Madsdatter.
 
Samme hjemmeside har også uddrag af skiftet i 1732 efter Peder Mogensen, møller i Haverslev mølle:

 
11 Peder Mogensen, møller i Haverslev mølle. 3.4.1732, fol.16B.
E: Kirsten Madsdatter. LV: [søskendebarn] Jens Olufsen i Nørtorup [i Hjortdal sogn]. B:
2) Anne Pedersdatter 25
3) Mads Pedersen 23
4) Christen Pedersen 21
5) Kirsten Pedersdatter 18
6) Oluf Pedersen 12
7) Maren Pedersdatter 10.

Første ægteskab med Anne Jensdatter. B: 1) Mogens Pedersen

 

Vores ane Anne Pedersdatter er 25, da faderen dør i 1732, og hun er dermed født omkring 1707. Samtidig kan vi konstatere, at morfar Niels Møller Jensen rent faktisk er af møllerslægt. Peder Mogensen er morfar Niels Møllers 3xtip oldefar. Mere herom senere. Jeg har ikke fundet dødsåret for Anne Pedersdatter i Haverslev kirkebog. Hun ses ikke i folketællingen 1787 i Øster Han Herred.

 

En hjemmeside med adressen brindt.dk har flere oplysninger om morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar Peder Mogensen og Kirsten Madsdatter. Peder Mogensen er født i 1670 og dør som 62-årig i 1732. [Haverslev 1712-1754, opslag 58] Kirsten Madsdatter dør som 66-årig i 1742 og er dermed født cirka 1676. [Haverslev 1712-1754, opslag 63] Ved Kirstens begravelse i 1742 noteres hendes navn i kirkebogen som Kirsten Mattisdatter. Tidligere opføres hun ved dåben af børnene som Kirsten Madsdatter.

  

Peder Mogensen bliver gift første gang i 1699 med Anne Jensen f. cirka 1673. Parret får sønnen Mogens Pedersen f. 1700. Hustruen Anne Jensen dør cirka 1704, og omkring 1705 bliver Peder Mogensen gift med Kirsten Madsdatter. Vi har ingen præcise dateringer af disse begivenheder, fordi Haverslev kirkebog først starter i 1712.

  

Peder Mogensen og Kirsten Madsdatter får i den efterfølgende periode børnene Anne f. 1707, Mads f. 1709, Christen f. 1711, Kirsten f. 1713 [Haverslev 1712-1754, opslag 8], Oluf f. 1717 [opslag 13] og Maren f. 1721 [opslag 17]. Parrets ældste barn Anne f. cirka 1707 er vores ane.

  

Jens Pedersen af Telling og Bratbjerg Gaarde.

  

Så vidt så godt. Men vi mangler jo at finde forældrene til Berthe Jensdatters far, Jens Pedersen født cirka 1719. Da Jens Pedersen i 1757 i Haverslev kirke bliver gift Maren Nielsdatter kaldes han 'Enkemand fra Bratberg Gaarde i Tranum sogn', og vi skal nok tilbage til Lerup-Tranum sogne for at finde hans rødder.
 
Jens Pedersens første hustru dør som 30-årig i 1757 [Tranum 1742-1814, opslag 256], altså samme år som Jens i november måned bliver gift med Maren Nielsdatter. Navnet på den første hustru er Margrete Clemendsdatter. Parret bliver gift i november måned 1755. [Tranum 1742-1814, opslag 227] Ingen af de to optegnelser fortæller noget om Jens Pedersens fødesogn – og da jeg nærlæser Tranum kirkebog i perioden omkring Jens' formodede fødeår 1719 ser jeg ingen Jens, hvis far hedder Peder. Men der findes en kandidat i nabosognet Lerup...
 

Lerup 1719: Festo Ascensionis Christi Peder Justesens og Birgete Jensdatters barn i Telling døbt og kaldet Jens. Karen Jensdatter i Telling bar det (...) [Lerup 1687-1742, opslag 53]

 
Lerup kirkebog fortæller, at på Kristi Himmelfartsdag i året 1719 bliver ’Peder Justesøns og Birgete Jensdatters barn i Telling døbt og kaldet Jens’. [Lerup 1687-1742, opslag 53] Årstallet stemmer, navnene på far og søn passer, og vi er tæt på Bratbjerg Gaarde, hvor Jens Pedersen oplyses at stamme fra, da han i 1757 bliver gift i Haverslev med Maren Nielsdatter. Desuden får oplysningen om, at forældreparret er af landsbyen Telling en klokke til at ringe. Lad os igen kigge på vielsesoptegnelsen fra Jens og Marens bryllup i 1757.


 

"Jens Pedersen En Enke-Mand fra Bratberg Gaarde i Tranum Sogn og Maren Nielsdatter, Christen Pedersen-Tellings Stifdatter af Haverslev" bliver "Trolovede d. 4. October" og "Ægte-viede d. 24. November". Forloverne er "Niels Pedersen fra Bratberg Gaarde, Niels Skræder af Haverslev" [Haverslev 1755-1809, opslag 76].  

 
Det oplyses her, at bruden Maren Nielsdatter er steddatter af Christen Pedersen Telling – og samtidig fremgår det, at en af forloverne er ’Niels Pedersen af Bratberg Gaarde’. Nu er Pedersen jo ikke ligefrem noget ualmindeligt navn – men måske er forloveren Niels Pedersen, stedfaderen til bruden Christen Pedersen og brudgommen Jens Pedersen rent faktisk brødre.

  

Googler man på ’Pedersen Telling’ støder man blandt andet på en henvisning til en ’Niels Pedersen Telling’ i ’Bratberggaard, Tranum’ og et skifte dateret den 3. september 1776. Det må være den samme Niels Pedersen, der står opført som en af forloverne ved brylluppet i 1757 – og i og med, at også han har tilnavnet Telling, bliver det endnu mere nærliggende at antage, at de tre mænd med samme efternavn Pedersen er brødre og alle stammer fra Telling.
  

Lerup kirke i oktober 2007, mit eget foto.

 

Et sted i DIS-forum på nettet omtales det nævnte skifte efter Niels Pedersen i Bratbjerg Gaarde lidt nærmere på følgende måde: ”Bratskov 3. sept. 1776 fol. 260b skifte efter afg. gårdfæster Niels Pedersen Telling i Bratberggaarde, Tranum sogn, gift med Maren Laursdatter, hvis laugværge er Gregers Pedersen af Brovst. Børn: Christen Nielsen, 3 år, og Peder Nielsen, 2 år. Født værge afdødes broder Jens Pedersen af Bratberggaarde, desuden beskikkes Iver Christensen af Bratberg. Enken gifter sig med Anders Bendsen”.

 

Her fremgår det direkte, at i hvert fald Niels Pedersen Telling og Jens Pedersen, begge af Bratbjerg Gaarde, er brødre. Nu er det på tide at åbne Lerup kirkebog og se, om Telling-parret Peder Justesen og Birgitte Jensdatter i de første årtier af 1700-tallet ud over sønnen Jens døber to andre drengebørn henholdsvis Niels og Christen.
 
Det gør de faktisk. Christen Pedersen er født i 1711, Niels Pedersen i 1713 og Jens Pedersen som tidligere nævnt i 1719. [Lerup-Tranum 1687-1742, opslag 49, 51 og 53] Her er hele rækken af parrets børn:


Just Pedersen f. 1705
Margrethe Pedersdatter f. 1708
Christen Pedersen f. 1711
Niels Pedersen f. 1713
Mette Pedersdatter f. 1716
Jens Pedersen f. 1719
Laurs Pedersen f. 1722
Maren Pedersdatter f. 1728
 

Døbefonten i Lerup kirke stammer ligesom kirken selv fra 1100-årene. Niels Pedersen og alle hans søskende er døbt her i årene fra 1705 til 1728. [Mit eget foto fra oktober 2007] 

 

Det fjerde af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er altså Peder Justesen og Birgitte Jensdatter, bosiddende i landsbyen Telling i Lerup sogn. Da deres næstyngste søn Jens Pedersen som 38-årig i året 1757 mister sin unge hustru Margrete og savner en ny livsledsager, er det således hans storebror Christen Pedersen Telling i Haverslev, der kommer ham til hjælp og er med til at formidle, at Niels samme år bliver gift med Christens 23-årige steddatter, Maren Nielsdatter. Altså noget, der ligner et meget arrangeret ægteskab...
 
Hans Henning Eriksens slægtshjemmeside med ”Aner til Christen Jensen (Kren Øland) og Ane Cathrine Mikkelsdatter” omtaler parret Peder Justesen og Birgitte Jensdatter på følgende måde.
 
Ane 50
Peder Justsen #690
Født ca. 1677, død 1747. Gårdmand i Telling mtr. nr. 6 fra 1704. Ved hans giftermål i 1703 siges han at være "af Telling" og han må da sikkert være søn af Just Christensen og Maren Jensdatter i gården mtr. nr. 5 (ane l00 og l0l). Viet i Tranum kirke 1703 til Birgitte Jensdatter fra Jarmsted (ane 51). Deres søn Just Pedersen f. 1705, overtog fødegården efter faderens død. Gift i 1755 med Lucie Emerentze Sørensdatter f. 1718 (ane56,1).
 
Ane 51
Birgitte Jensdatter #691
Født ca. 1687, død 1767. Datter af Jens Nielsen i Jarmsted og Maren Iffuersdatter (ane 102 og 103). Forældrene nævnes i Oxholms Jordebøger og i skattemandtal 1682. De boede i en halvgård af mtr. 1688 nr. 3 i Jarmsted. Birgitte blev 1703 gift med Peder Justsen i Telling (ane 50).
 

Uddrag af kort over Lerup sogn cirka 1816. Øverst Lerup kirke og nederst Telling med matriklerne 5 og 6 ved indkørselsvejen til landsbyen. [Historiske kort på nettet]

  

Hvis disse oplysninger er korrekte er vi i denne tråd af slægten dermed helt tilbage ved to af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar – henholdsvis Just Christensen / Maren Jensdatter af Telling og Jens Nielsen / Maren Ivarsdatter af Jarmsted (som er en lille flække to kilometer syd for Tranum). Under alle omstændigheder er som sagt Peder Justesen født 1677 og Birgitte Jensdatter født 1687 det fjerde af morfar Niels Møllers seksten tiptipoldeforældrepar. Parret bliver gift i Tranum kirke den 22. søndag efter Trinitatis i året 1703, svarende til datoen den 4. november. [Tranum 1687-1742, opslag 26]

 

 

Peder Justesen af Telling og Birgithe Jensdatter i Jarmsted bliver trolovet den 2. søndag efter Trinitatis og gift i Tranum kirke den 22. søndag efter Trinitatis i året 1703. [Tranum 1687-1742, opslag 26]
 

Dermed har vi fundet begge forældrepar til parret Jens Pedersen og Maren Nielsdatter, som bliver gift i Haverslev kirke i 1757. Efter brylluppet tager Jens Pedersen sin unge brud med hjem til gården i Bratbjerg Gaarde, og året efter døber parret i Tranum kirke deres førstefødte, en datter – som får navnet Margrethe og dermed er opkaldt efter Jens' afdøde første hustru, Margrethe Clemendsdatter. Blandt fadderne nævnes Maren Nielsdatters stedfar, Christen Pedersen af Haverslev. [Tranum 1742-1814, opslag 89]

  

Den 3. søndag efter Trinitatis i året 1763 (= den 19. juni) døber Jens Pedersen i Bratbjerg Gaarde og hustruen Maren Nielsdatter en datter, som får navnet Berete. Også ved denne dåb nævnes Maren Nielsdatters stedfar, Christen Pedersen af Haverslev, blandt fadderne. [Tranum 1742-1814, opslag 95] Det er vores ane, Berthe Jensdatter, som altså i følge kirkebogen er døbt Berete, men efterfølgende i kirkebøgerne og folketællingerne kaldes skiftevis Berthe, Birthe eller Birgitte. Ved konfirmationen i Tranum kirke i 1781 registreres hun som 'Berthe, Jens Pedersens Datter i Bratberggaarde'. [Tranum 1742-1814, opslag 204]

 

 

Dcm: 3tia p: Trin: Jens Pedersen i BrGaarde og Hustru Maren Nielsdatter en Datter døbt og kaldet Berete. Maren Lauritsdatter fra Nørre Schousgaard bar hende. Christen Pedersen fra Haverslev, Anders Justesen, Niels Jensen og Anne Jensdatter var Fadderne. [Tranum 1742-1814, opslag 95]

 

Som det fremgår af folketællingen 1787 ovenfor får parret Jens Pedersen og Maren Nielsdatter efter datteren Margrethe f. 1758 yderligere fem børn:

 

Margrethe Jensdatter f. 1758

Niels Jensen f. 1761

Berthe Jensdatter f. 1763

Peder Jensen f. 1765

Anne Jensdatter f. 1768

Kirsten Jensdatter f. 1774

 

Når vi kigger tilbage på navnene på forældrene til henholdsvis Jens Pedersen og Maren Nielsdatter – parrene Peder Justesen / Birgitte Jensdatter og Niels Lauridsen / Ane Pedersdatter – kan vi se, at de fire børn efter Margrethe som traditionen byder er opkaldt efter bedsteforældrene: Niels, Berete (≈ Birgitte), Peder og Anne. Var der kommet en søn mere, havde han måske fået navnet Christen – efter Maren Nielsdatters stedfar i Haverslev, Christen Pedersen Telling.

  

Jens Pedersen dør i 1796, 77 år gammel. [Tranum 1742-1814, opslag 269] Maren Nielsdatter lever indtil 1810, også hun til hun bliver 77. [Tranum 1742-1814, opslag 276]

 

Dermed har vi afsluttet afsnittet om anerne til Berthe Jensdatter af Bratbjerg Gaarde. Berthe dør som 66-årig i 1830 og registreres i den forbindelse i Kettrup kirkebog som 'Birgitte Jensdatter, Gaardmand Christen Bentzens Hustru i Øslev, 66 Aar'. [Kettrup 1814-1843, opslag 162] Vi vender tilbage til dette hjørne af slægten senere i denne krønike – hvor et andet spor leder os hen til parret Berthe Jensdatter og Christen Bendtsen i Kettrup sogn.

 

Tranum kirke, Øster Han Herred.

  

Morfar Niels Møllers anetavle kan ses her: Niels Møllers anetavle.

  

2. Otto Edvard Jensens mødrene slægt.
 
I følge folketællingen 1855 nævnt ovenfor er morfar Niels Møllers farmor Else Marie Nielsdatter ligesom hans farfar, Jens Christian, født i Kettrup sogn – og ud fra den oplyste alder er det et godt gæt, at hun må være født omkring 1809 eller 1810. Et opslag i kirkebogen bekræfter dette; Else Marie er født i maj måned 1809.
 

Else Marie, født i maj måned 1809. Udsnit af en side i dåbsregistret, Kettrup sogns kirkebog. [Kettrup 1805-1814, opslag 21]
 
Præstens håndskrift er flot og nogenlunde let læselig – og det fremgår, at forældrene Niels Pedersen Nørgaard, gårdmand i Huusby, og Ingeborg Nielsdatter hjemmedøber deres datter Else Marie den 12. maj 1809. 2. pinsedag 1809 bliver barnet frembåret i kirken af Karen Thomasdatter i Huusby. Faddernes navne er Mads Thomsen, Inger Marie Jensdatter, Ane Hedevig Jensdatter, Ane Andersdatter og Kirsten Sejlmager.

  

Det andet af min morfar Niels Møllers fire oldeforældrepar er altså Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter, bosiddende i Husby syd for Fjerritslev, et par kilometer øst for Kettrup kirke. Niels er gårdmand, altså tilsyneladende blandt de bederestillede i landsbyen – hvilket understøttes af, at gudmoderen Karen Thomasdatter i følge folketællingen 1801 er hustru til gårdejer Peder Nielsen på Husbygaard.

  

Kettrup kirke, den 1. april 2011. Her er mange af slægtens medlemmer blevet døbt, konfirmeret, gift og begravet.
 

Jeg er sikker på at have identificeret Else Maries forældre, men umiddelbart finder jeg i Kettrup sogn ikke parret i folketællingerne. Det undrer mig – for som gårdmandspar i Husby er det næppe sandsynligt, at både Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter er tilflyttere fra et andet sogn. Jeg går i gang med systematisk at gennemblade Kettrup sogns kirkebog og finder på den måde ud af, at parret før Else Marie i 1809 får døbt datteren Else Marie den første i 1807 [Kettrup 1805-1814, opslag 18] (hun dør som spæd i 1808), datteren Maren i 1805 [opslag 12] og sønnen Peder i 1804. [Kettrup 1773-1804, opslag 72]

 

Alting tyder altså på en tæt tilknytning til netop dette sogn. Det bliver bekræftet af copulationsregistret, hvor det oplyses, at Niels og Ingeborg bliver gift i Kettrup den 6. oktober 1803. Deres navne staves ved denne lejlighed blot lidt anderledes – nemlig Nils Persen og Ingebor Nilsdatter, ”begge her af sognet”, står der i kirkebogen. Forloverne er Peder Danielsen i Krøldrup og Christen Persen Vandtrang fra Aggersborg. [Kettrup 1773-1804, opslag 84]

 

Som vi skal se senere, er Peder Danielsen gift med brudgommen Niels Pedersens søster Margrethe Pedersdatter f. 1760. Den anden forlover Christen Pedersen Vandtrang af fra Aggersborg sogn er gift med Niels Pedersen anden søster Anne Pedersdatter f. 1771. Enkemanden Vandtrang på 60 år bliver gift med 29-årige Anne i Kettrup kirke den 25. februar 1800. [Kettrup 1773-1804, opslag 83] Som vi skal ses senere, er begge Ingeborg Nielsdatters forældre døde, da Ingeborg i 1803 bliver gift med Niels Pedersen.

Hjørring, Øster Han, Aggersborg, Ullerup By, , 2, FT-1801, B4713

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

gl. Kresten Pedersen Vandtrang 61 Gift husbonde bonde og gaardbeboer

Ane Pedersdatter 30 Gift hans kone

Mette Katrine Andersdatter 14 Ugift tjenestepige

Niels Larsen 18 Ugift tjenestekarl     
 

Niels Pedersen af Kettrup og Kollerup.

 

Jeg leder efter Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter i folketællingen 1834, men finder dem ikke i Kettrup sogn. Da jeg udvider søgningen til hele Vester Han Herred, finder jeg parret i Kollerup et par kilometer nordøst for Fjerritslev. Parret har altså i mellemtiden forladt Husby og Kettrup.

 

Thisted, Vester Han, Kollerup, Kollerup Bye, et Huus, 17, FT-1834, C5918
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen Nørgaard 60 Gift Huusmand     
Ingerborg Nielsdatter 53 Gift Hans Kone     
Karen Marie Nielsdatter 15 Ugift Deres Døttre     
Kirsten Nielsdatter 10 Ugift Deres Døttre     

 

Ved den følgende folketælling 1840 er Niels Pedersen enkemand med en hjemmeboende datter Kirsten Nielsdatter på 16 år. Hustruen Ingeborg Nielsdatter dør som 56-årig i 1836. [Kollerup 1814-1840, opslag 159] Ved folketællingen 1845 bor Niels Pedersen Nørgaard som 71-årig på aftægt hos sønnen Peder Nielsen Nørgaard, som er gårdmand i Kollerup by.

 

Thisted, Vester Han, Kollerup, Kollerup by, gaard, 26, FT 1845, A3804
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Peder Nielsen Nørgaard 41 gift gaardmand Kjettrup sogn, Thisted amt  
Mette Marie Jensdatter 46 gift hans kone her i sognet  
Oline Johanne Pedersdatter 12 ugift deres barn her i sognet  
Søren Christian Pedersen 5 ugift deres barn her i sognet  
Niels Jensen Pedersen 3 ugift deres barn her i sognet  
Niels Pedersen Nørgaard 71 enke huusfaders fader, der af ham forsørges Kjettrup sogn, Thisted amt

 

Ved de efterfølgende folketællinger i 1850 og 1855 bor Niels Pedersen stadig på aftægt hos sønnen i Kollerup. Sønnen Peder Nielsen Nørgaard har med to tjenestefolk i huset nok en af de lidt større bedrifter i sognet. Niels Pedersen Nørgaard dør som 84-årig den 12. maj 1857, og i forbindelse med begravelsen nævner kirkebogen, at han er "Enkemand og Indsidder for Sønnen Peder Nielsen Nørgaard i Kollerup, er født på Nørgaard i Kettrup sogn". [Kollerup 1840-1883, opslag 240]   

 

Moderne kort over Han Herred – Gøttrup, Kettrup, Øslev, Husby, Bejstrup, Haverslev – og egnen øst for Fjerritslev med Kollerup, Lerup og Tranum kirker.
 
  

Nørgaard af Kettrup sogn.
 
Næst skridt er at finde forældrene til henholdsvis Niels Pedersen Nørgaard f. cirka 1774 og Ingeborg Nielsdatter f. cirka 1781. Vi ved, parret bliver gift i 1803 og kan derfor lede efter dem enkeltvis i folketællingen 1801. Først finder jeg Niels i denne familie i Kettrup i 1801:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 53, FT-1801, b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Persen 70 Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Maren Nilsdatter 68 Gift hans kone
Nils Persen 25 Ugift deres søn
Else Sørensdatter 15 Ugift tjenestefolk
Christen Sørensen 20 Ugift tjenestefolk
 
Samme familie optræder med lidt andre stavemåder for navnene i folketællingen i 1787, altså 14 år tidligere:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 1, FT-1787, B2964
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 58 Gift hosbonde bonde og gaardmand
Maren Nielsdatter 54 Gift madmoder
Niels Pedersen 10 Ugift deres barn
Anne Pedersdatter 15 Ugift deres barn
Magrethe Pedersdatter 27 Gift deres barn, kone
Peder Danielsen 29 Gift hendes mand
Daniel Pedersen 1 Ugift deres søn
 

Klip fra Kettrup kirkebog 1775: Peder Nørgaard og Maren Nielsdatter døber sønnen Niels. [Kettrup 1773-1804, opslag 9]

  

Niels er altså født og opvokset i den lille flække Trustrup i Kettrup sogn og kun en kilometers penge fra Husby, hvor han bosætter sig med Ingeborg, da de to bliver gift i 1803. Alderen ser ud til at passe – han er 25 ved folketællingen i 1801 og dermed 27, da han bliver gift – og navnet på hans søsters ægtemand, Peder Danielsen, som sammen med hustru og spædbarn bor på gården i 1787, er identisk med navnet på en af de to forlovere, da Niels og Ingeborg bliver gift i 1803. Hermed er vi kommet et slægtled dybere; navnene på det tredje af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar er Peder Pedersen født cirka 1731 og Maren Nielsdatter født cirka 1733.

   

Udsnit af sognekort for Kettrup cirka 1816. Nørgaard ligger cirka en kliometer øst for landsbyen Huusby. Bemærk de mange gravhøje i området.

    

Da sønnen Niels Pedersen bliver døbt i 1775, registreres forældreparret i kirkebogen som 'Peder Nørgaard og Maren Nielsdatter'. [Kettrup 1773-1804, opslag 9] Tilnavnet Nørgaard skyldes, at barnefaderen Peder Pedersen er fæster af gården Nørgaard i området Trustrup tæt ved landsbyen Husby i Kettrup sogn, se sognekortet ovenfor. Efterfølgende overtager sønnen Niels Pedersen tilnavnet Nørgaard og bærer det med sig, da han og hustruen Ingeborg Nielsdatter i løbet af 1820'erne flytter lidt nordpå til Kollerup sogn.

  

Gamle Peder Pedersen Nørgaard dør som cirka 73-årig (i følge folketællingerne ovenfor) i 1802. [Kettrup 1773-1804, opslag 64] Kirkebogen hævder, han er 84. Hustruen Maren Nielsdatter er 68 ved folketællingen i 1801. Registreringen af hendes død efter 1801 ses ikke i Kettrup kirkebog.
 

Peder Pedersen Nørgaard og hustruen Maren Nielsdatter får følgende børn i perioden: Margrethe f. 1764 [Kettrup 1724-1772, opslag 119, Anne f. 1771 [opslag 122] og vores ane Niels f. 1775. [Kettrup 1773-1804, opslag 9]

 

Parret bliver sandsynligvis gift kort før fødslen af datteren Margrethe i 1764, men vielsen ses ikke i Kettrup sogn. Jeg har ledt efter parrets bryllup i kirkebøgerne for de omkringliggende sogne Gøttrup, Klim, Thorup Bejstrup, Haverslev, Skræm – og i Kollerup finder jeg en optegnelse, der måske er den rigtige. Her står, at ’Peder Pedersen af Søndergaard i Fieritsleuf og Maren Nielsdatter af Graven (bliver) trolovede d. 15. May 1754 og copulerede Schrem Kirke d. 9. Octobr'. [Kollerup 1714-1771, opslag 159] Årstallet 1754 passer dårligt med, at parret - så vidt vi ved - får deres første barn 10 år senere i 1764, men navnene Peder Pedersen og Maren Nielsdatter er jo gode nok.

  

Jeg prøver at søge hjælp i DIS-forums aneefterlysning, og det giver faktisk et spor, som får mig til at tro på, at ovenstående par er det, jeg leder efter. Lindy Kirkensgaard Kær - som har hjulpet mig tidligere i anden sammenhæng - fortæller om Peder Pedersens skifte 1802, at hans enkes lavværge først er Godik Larsen af Vester Drøstrup og derefter Peder Nielsen af Husby. "Godik 1758-1818 er søn af Lars Pedersen 1721-1783, søn af Peder Christensen 1697-1730", det vil sige, at Godik Larsen er Peder Christensens barnebarn. 8½ måned efter Peder Christensen død i 1730 "fødte enken i 1731 en søn Peder, kunne det være ham du savner?"

 

Den nævnte Peder Christensen er lig med Peder Christensen af Syndergaard i Fjerritslev - og i copulationsoptegnelsen i 1754 ovenfor nævnes Peder Pedersen jo at være af 'Syndergaard i Fjeritsleuf'. Så for mig er der ingen tvivl: Vi har fundet det rigtige par med navnene Peder Pedersen/ Maren Nielsdatter. Flere belæg for denne sammenhæng ses i næste afsnit 'Peder Christensen af Søndergaard i Fjerritslev' nedenfor.
  

Klip fra Kollerup kirkebog 1730: Salig Peder Syndergaard i Fjerislev som døde den 24 Octobr. 1730, hans Enke Kjertsten Jensdatter nedkom d. 8 Junii 1731 og fødte et Drengebarn (...) kaldet Peder. [Kollerup 1712-1771, opslag 34]

  

De nævnte hjemsteder for henholdsvis brudgom og brud, Fjerritslev og Graven, er lokaliteter i Kollerup sogn, så begge er nok født her. I 1731 døber parret Peder Christensen Søndergaard og Kirsten Jensdatter af Fjerritslev sønnen Peder, se klippet fra kirkebogen ovenfor. Barnefaderen Peder Søndergaard dør som 33-årig året før, sønnen bliver født [Kollerup 1712-1771, opslag 123] - og med navnet Peder er den lille dreng opkaldt efter sin afdøde far. Kirsten Jensdatter bliver gift igen i juni måned 1733, nu med Ivar Christensen. [Kollerup 1712-1771, opslag 152]

 

Kort efter Peder døber parret Niels Christensen Huulbeck og Maren Christensdatter, ligeledes af Fjerritslev, i januar 1732 datteren Maren. [Kollerup 1712-1771, opslag 34]

   

Klip fra Kollerup kirkebog 1731: Niels Christensen Huulbeck og Maren Christensdatter Smids af Fjerislev Deres Piigebarn fød den 7. December (...) og kaldet Maren. [Kollerup 1712-1771, opslag 34]

  

Parret Niels Christensen og Maren Christensdatter bliver gift i Kollerup den 21. oktober 1731. Niels er fra Øland, og Maren er Christen Smeds datter af Fjerislev. [Kollerup 1712-1771, opslag 151] Niels har et tilnavn, som ved dåben af Maren i 1731 ligner 'Huulbeck'. Senere i kirkebogen staves tilnavnet 'Hoelbech', og omkring 1740 opføres Niels blot som 'Niels Holbech af Brøndum'. [Kollerup 1712-1771, opslag 53] Jeg har ledt efter Niels Christensen Hoelbechs dåb i Øland kirkebog fra 1693 til 1710, men uden held.

  

Jeg har også ledt efter dåben af Christen Smeds datter Maren i Kollerup kirkebog fra 1702 til 1715, men igen uden resultat. Christen Smed nævnes blandt fadderne ved dåben af Niels og Marens første børn. Ved dåben ovenfor af Maren er Christen Smid 'i Fjerislev', ved dåben af Kirsten i 1736 er han 'fra Holmen i Kjettrup'. [Kollerup 1712-1771, opslag 42]

 

Niels Christensen Holbech og Maren Christensdatter får efter Maren f. 1731 yderligere 10 børn i løbet af de næste to årtier: Christen f. 1733 [opslag 39], Kirsten f. 1736 [opslag 42], Poul f. 1737 [opslag 45], Kirsten f. 1739 [opslag 48], Peder f. 1741 (d. 1748) [opslag 53], Povel f. 1744 [opslag 60], Cathrine f. 1745 [opslag 62], Cidsel f. 1747 (d. 1749) [opslag 67], Jesper f. 1752 (d. 1752) [opslag 76].

  

Fødeårene for Peder Pedersen og Maren Nielsdatter stemmer med folketællingen 1801 ovenfor. Peder er to år ældre end Maren, og fødeårene er henholdsvis 1731 og december 1732. Navnene på morfar Niels Møllers femte og sjette tiptip oldeforældrepar er altså henholdsvis Peder Christensen Søndergaard / Kirsten Jensdatter og Niels Christensen Holbech / Maren Christensdatter. Faderen til Peder Pedersen, Peder Christensen Søndergaard, dør som 33-årig i oktober måned 1730, altså nogle måneder før sønnen bliver født i 1731. [Kollerup 1712-1771, opslag 123]

  

Kollerup kirkebog fortæller, at 'Niels Holbecks Enke i Fierritslev' dør som 77-årig den 3. oktober 1784. Maren Christensdatter er dermed født cirka 1707. [Kollerup 1772-1828, opslag 90] Jeg har ledt efter den tilsvarende optegnelse, da Niels Holbech dør - men foreløbig uden at finde den. Niels Holbech nævnes to gange omkring 1749-52, da to af hans børn dør. [Kollerup 1712-1771, opslag 136 og 137] Niels er altså død i perioden mellem 1752 og 1784.

  

Peder Christensen af Søndergaard i Fjerritslev.

 

Peder Christensen og Kirsten Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev får i følge olderne.dk i alt 6 børn i perioden fra 1721: Laurs 1721, Anne 1723, Margrethe 1725, Margrethe 1727, Jens 1729 og Peder 1731. Parret er formodentlig blev gift omkring 1720, men ikke i Kollerup kirke.

 

Kollerup kirkebog anno 1698: Christen Laurssøn i Sønderg. og Mette Jensdatter deres drengebarn døbt H.3 Kongers dag og kaldet Peder. [Kollerup 1641-1712, opslag 80]  

  

Peder Christensen bliver døbt i Kollerup kirke på Helligtrekongersdag 1698. [Kollerup 1641-1712, opslag 80] Navnene på hans forældre er Christen Laurssøn og Mette Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.

 

Navnene på parrets børn giver spor til yderligere et bevis på, at vi har fat i de korrekte aner. Peders storesøster Anne Pedersdatter bliver i 1746 gift i Kollerup kirke med Anders Madsen fra Husby i Kettrup sogn. [Kollerup 1712-1774, opslag 57] Anders Madsen dør i 1758, og i ovennævnte tråd i DIS-forums aneefterlysning har K. Thidemann en henvisning til hans skifte. Samme år bliver Anne Pedersdatter den 6. oktober gift med Thomas Brogaard af Husby. [Kettrup 1724-1772, opslag 124]

 

Peder Pedersen Nørgaards søster Anne Pedersdatter er fra 1746 bosiddende i Husby i Kettrup sogn tæt ved gården Nørgaard ved Trustrup. Det er derfor nærliggende, at de to par optræder som faddere ved hinandens dåbshandlinger i 1760'erne og 1770'erne. Anne Pedersdatters mand Thomas Brogaard nævnes som fadder ved dåben af Peder Pedersen og Marens Nielsdatters børn Margrethe f. 1764 og Anne f. 1771. [Kettrup 1724-1772, opslag 119 og 122] Og Peder Pedersens hustru Maren Nielsdatter nævnes som fadder ved dåben af Thomas Brogaards og Anne Pedersdatters datter Karen i 1766. [Kettrup 1724-1772, opslag 119].

  

Thomas Brogaard nævnes som fadder ved dåben af Peder Pedersen og Marens Nielsdatters datter Anne f. 1771. [Kettrup 1724-1772, opslag 122], og Peder Pedersens hustru Maren Nielsdatter nævnes som fadder ved dåben af Thomas Brogaards og Anne Pedersdatters datter Karen i 1766. [Kettrup 1724-1772, opslag 119].

  

Thomas Christensen Brogaard dør i 1772, og i DIS-tråden nævnt ovenfor har K. Thidemann også en henvisning til Thomas Brogaards skifte. Enken Anne Pedersdatters laugværge er Peder Pedersen i Trustrup, altså vores ane Peder Pedersen Nørgaard af Trustrup, og sammenhængen er hermed hævet over enhver tvivl. Anne Pedersdatter f. 1723 og Peder Pedersen f. 1731 er søskende, og deres forældre er Peder Christensen og Kirsten Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev.

  

Anne Pedersdatter nævnes ved folketællingen 1787 i denne husholdning i Husby:

 

Thisted, Vester Han, Kettrup, Huusbye, , , 5, FT-1787 
Mogens Nielsen, 38, Gift, hosbonde, bonde og gaardmand, 
Anna Pedersdatter, 66, Gift, madmoder, , 
Inger Andersdatter, 30, Ugift, barn af 1 ægteskab, , 
Anders Thomsen, 25, Ugift, barn af 2det ægteskab, , 
Karen Thomasdatter, 22, Ugift, barn af 2det ægteskab, , 
Jens Christensen, 12, Ugift, tienestedræng

  

Gamle gravhøje på bakkekammen nær Husby i Vester Han Herred, april 2011.
 

Anne Pedersdatter er i 1773 indgået i sit tredje ægteskab og blevet gift med den betydeligt yngre Mogens Nielsen. Hendes børn fra de første ægteskaber i 1746 og 1758 med henholdsvis Anders Madsen og Thomas Brogaard er stadig hjemmeboende på gården i Husby.

 

Også Peder Pedersen Nørgaard og Maren Nielsdatter nævnes med deres børn i samme folketælling 1787.

 

Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 1, FT-1787, B2964
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 58 Gift hosbonde bonde og gaardmand
Maren Nielsdatter 54 Gift madmoder
Niels Pedersen 10 Ugift deres barn
Anne Pedersdatter 15 Ugift deres barn
Magrethe Pedersdatter 27 Gift deres barn, kone
Peder Danielsen 29 Gift hendes mand
Daniel Pedersen 1 Ugift deres søn

 

Kollerup kirke, Vester Han Herred, Thisted amt.

 

Laurits Christensen af Søndergaard i Fjerritslev.

 

Slægtsforsker Erik Bjerre Fisker har i en tråd i DIS-forum bidraget med flere detaljer om baggrundene for slægten på Søndergaard i Fjerritslev i starten af 1700-tallet. Peder Christensen bliver døbt i Kollerup kirke på Helligtrekongersdag 1698. [Kollerup 1641-1712, opslag 80] Navnene på hans forældre er Christen Lauritsen (eller Laurssøn) og Mette Jensdatter af Søndergaard i Fjerritslev. Dette par er et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.

 

Christen Lauritsen er født på Fjerritslev Søndergaard og døbt den 27. maj 1672. Erik Fisker har ikke fundet hans død i Kollerup kirkebog. Christen Lauritsen er gift med Mette Jensdatter f. omkring 1669. Parret får 4 børn sammen: Mette, Peder, Else og Else.

  

Målebordskort over Fjerritslev cirka 1950. Søndergård ses i byens sydøstlige udkant, syd for jernbanen. [Historiske kort på nettet]

   

Christen Lauritsens forældre er Laurits Christensen f. omkring 1629, død på Fjerritslev Søndergaard og begravet den 29. september 1698 fra Kollerup kirke. Laurits bor på Søndergaard, da han den 29. marts 1676 bliver gift med Anne Nielsdatter, der sandsynligvis er født i Tømmerby o. 1642. Anne bliver begravet fra Kollerup kirke den 22. august 1706. Dette par er et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar.

 

Erik Bjerre Fisker har fundet oplysninger længere tilbage i tiden i tingbøgerne om baggrunden for Laurits Christensens hustru Anne Nielsdatter af Tømmerby. Se mere herom i Eriks biddrag i ovennævnte tråd i DIS-forum om Kirsten Jensdatter.

   

Ingeborg Nielsdatter af Kollerup.
 
Nu forsøger jeg på lignende måde at spore anerne for Niels Pedersen Nørgaards hustru, Ingeborg Nielsdatter – og i folketællingen 1801 finder jeg Ingeborg i nabosognet Kollerup i denne husholdning:
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Borup Gaarde, , 53, FT-1801, b6089
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 35 Gift huusbonde bonde og gaardbeboer
Dorthe Christensdatter 28 Gift hans kone
Maren Pedersdatter 4 Ugift deres datter
Ingeborg Nielsdatter 22 Ugift konens søster
Dorthe Nielsdatter 15 Ugift tjenestepige
 
Ingeborg er 22 år gammel, ugift og bor på dette tidspunkt hos sin søster, Dorthe Christensdatter. Både Ingeborg og hendes søster Dorthe optræder 14 år tidligere i 1787 i denne familie, ligeledes i Kollerup sogn nord for Kettrup:
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Hingelberg Bye, , 6, FT-1787, B2965
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Møller 39 Gift hosbonde bonde og gaardbeboer
Maren Nielsdatter 39 Gift madmoder
Dorthe Christensdatter 12 Ugift daatter af 1ste ægteskab
Ingeborg Nielsdatter 5 Ugift barn af 2det ægteskab
Christen Nielsen 3 Ugift barn af 2det ægteskab
Johanne Nielsdatter 1 Ugift barn af 2det ægteskab
Søren Mortensen 23 Ugift tjenestefolk
Jens Andersen 8 Ugift tjenestefolk
 
Alderen på søstrene passer i runde tal med folketællingen fjorten år senere – og der er desuden en forklaring på, hvorfor Dorthe, som er den ældste, hedder Christensdatter og lillesøster Ingeborg Nielsdatter til efternavn. Deres mor, Maren Nielsdatter, er gift for anden gang, og Dorthe er datter af første ægteskab, Ingeborg af andet ægteskab. Og Ingeborgs far hedder minsandten Niels Møller ligesom min morfar. Det er jo mere end almindeligt påfaldende.
 

Måske har vi her fundet den oprindelige, allerførste Niels Møller. I hvert fald står det op igennem historien fast, at Ingeborg Nielsdatters datter Else Marie på gården Ørebro ved Kettrup i cirka 1840 kalder en af sine sønner Niels Møller Jensen, og at en anden af hendes sønner, Otto Edvard Jensen, i 1887 navngiver sin ældste søn, og min morfar – Niels Møller Jensen.  
    
Mølleren af Han Herred.
 
Den omstændighed, at min morfar Niels Møllers oldemor Ingeborg Nielsdatters far er registreret i folketællingen 1787 med navnet Niels Møller, inspirerer selvfølgelig til at lede videre. Det har fra starten været en af ambitionerne med denne krønike at finde ud af, om Møller-navnet er tilfældigt eller kan spores til en ane, der rent faktisk er møller, og endnu bedre: Om navnet kan knyttes til en konkret mølle.  
  
Optegnelsen fra folketællingen 1787 fortæller, at Niels Møller med hustru og fire børn er bosat et sted ved navn Hingelberg i Kollerup sogn. Der er to tjenestefolk i husholdningen, så Niels og Maren har måske en af de lidt større bedrifter. Datteren Ingeborg, som er vores ane, opgives at være 5 år i 1787 og må derfor være født omkring 1782. Men Kollerup sogns kirkebog nævner ingen Ingeborg omkring dette tidspunkt.

 

Jeg finkæmmer siderne både før og efter 1782 flere gange, men der er ingen spor af hverken Ingeborg eller de mindre søskende Christen og Johanne. Konklusionen må være, at forældrene Niels og Maren er tilflyttere til Kollerup, og at børnene er født i et af nabosognene.

  

Lerup kirke, mit eget foto fra oktober 2007.

 

Jeg prøver først Kettrup, men uden resultat. Heller ikke de øvrige nabosogne i Vester Han Herred – Gøttrup og Hjortdal – har spor efter Niels og familie. Jeg prøver Aggersborg, Bejstrup og Skræm i Øster Han Herred, men stadig uden resultat. Først i det lille Lerup sogn omkring en ensomt liggende kirke i bakkerne 5-6 kilometer øst for Kollerup er der gevinst. Her finder jeg både Ingeborg, Christen og Johanne i dåbsregistret.
 

Opslag i Lerup-Tranum kirkebog anno 1781, øverst med registrering af Ingeborgs dåb i april 1781. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 32]
 
Jeg staver mig igennem teksten – som fortæller at Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter den 29. april 1781 døber deres datter Ingeborg i Lerup kirke. Barnet bæres af Jacob Jespersens kone på Line (dvs. Linegaard), og fadderne er Jesper Larsen Sorup(?), Morten Pedersen, Christen Mortensen af Lunde og Bent Jespersen af Mølgaard. Måske er Jacob Jespersen og Bent Jespersen brødre til Niels.

 

Ingeborgs forældre Niels og Maren oplyses at være ”af” noget, der ligner navnet på en mølle – men som i denne registrering er vanskelig at læse. ”Melmølle”, eller noget i den retning. Andre steder i kirkebogen er stedbetegnelsen tydeligere. Her registreres parret som ”Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter af Mellemmølle”.

 

Lerup kirkebog 1784: Den 15. februar døber Niels Jespersen og Hustru i Mel. Mølle deres søn Christen. [Lerup 1742-1814, opslag 34]

 

Den 15. februar 1784 døber 'Niels Jespersen og Hustru i Mel. Mølle' deres søn Christen. ”Mel. Mølle” er en forkortelse af navnet ”Mellemmølle”. Niels' efternavn er altså Jespersenog han kaldes til daglig Niels Møller, fordi han er fæster på Mellemmølle i Lerup sogn, et par kilometer syd for kirken.

 

Målebordskort fra midt i 1800-tallet – med Lerup kirke og Linegaard øverst og Mellemmølle ved gården Mølgaard nederst. Foran møllen ses mølledammen markeret.

  

Ud fra navnene i dåbsoptegnelsen for Ingeborg er det et kvalificeret gæt, at Niels er født og opvokset på Mølgaard og nu – i 1781 – er fæster af møllen, der ligger i tilknytning til gården. De følgende år nævnes både Niels og hustru Maren mange gange i kirkebogen. De står ofte faddere og døber som nævnt selv børnene Ingeborg i 1781 [opslag 32], Christen i 1784 [opslag 34] og Johanne i 1787 [Lerup 1742-1814, opslag 35].

 

Ved de sidste optegnelser ændres stedsangivelsen Mellemmølle til ”Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter af Vester Mølle”. Niels har altså skiftet arbejdssted – men han er stadig møller af erhverv og registreres som nævnt med dette tilnavn i stedet for Jespersen ved folketællingen 1787. Efter 1787 nævnes Niels og Johanne ikke mere i Lerup sogns kirkebog. Som vi har set ovenfor, er han og Maren med deres fire børn flyttet til Hingelberg by i Kollerup sogn.

 

Mellemmølle ved Tranum Å, Lerup Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, cirka 1930. De to bygninger til venstre er smedjen, det hvide hus midt i billedet er Mellemmølle. Fra mølledammen til højre i billedet løb vandet under vejen foran huset til møllehjulet ved den fjerneste gavl. Klik på billedet for at se en større udgave. [Foto stillet til rådighed i november 2006 af Egild Røge, Lerup]
  
Egild Røge, der i november 2006 er kontaktperson for Lerups sognegruppe, fortæller i telefonen, at der i gamle dage var tre møller i sognet – Øster Mølle, Vester Mølle og den midt imellem, Mellemmølle. Alle tre møller er nedlagt for mange år siden – men nogle af bygningerne fra Mellemmølle (som blev nedlagt omkring 1910) findes endnu.
  

Mit eget foto af Lerup kirke i november 2006.
 
Med historien om oldemor Ingeborg Nielsdatters far Niels Jespersen er det stedfæstet, hvor i Han Herred min morfars mellemnavn ’Møller’ har sin oprindelse. Morfar Niels Møller Jensens tipoldefar Niels Jespersen er sidst i 1700-tallet møller på Mellemmølle i Lerup sogn og kaldes i daglig tale Niels Møller. Det fjerde af min morfars otte tipoldeforældrepar er dermed Niels Jespersen Møller født 1748 og Maren Nielsdatter ligeledes født 1748.

 

Ketty Johanssons bog ”Lerup-Tranum Øster Svenstrup”, udgivet i 1989, fortæller i følge Ib Hejlesen lidt om Mellemmølle ved Tranum å og omtaler også nogle af de mennesker, som i tidens løb har haft møllen – blandt andre en Christen Graversen, som i midten af 1700-tallet var en driftig herre med fem ægteskaber i alt.

  

Christen Graversens femte hustru er Ingeborgs mor, Maren Nielsdatter, og sammen får parret datteren Dorthe Christensdatter født i 1775. Kort efter dør gamle Christen, og Maren bliver gift med Niels Jespersen, der er søn af Jesper Nielsen født 1711 og Ingeborg Nielsdatter født 1721 på Mølgaard.

 
 
I årene 1775 og 1776 er der ingen vielser i Lerup kirke – men den 19. oktober 1777 bliver ”Niels Jespersen af Mølgaard og enken i Mellemmølle Maren Nielsdatter copulerede efter foregående trolovelse”. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 214]  
     
Niels, Nielsen & Nielsdatter.
  
At Niels Jespersen er født og opvokset på gården Mølgaard fremgår af en omfattende anetavle, som findes på nettet. En Otto Jensen født i 1954 i Klim har kortlagt sin slægt 14-15 generationer tilbage i tiden, og hans og mine rødder krydser hinanden ved netop Mellemmølle i Lerup sogn i slutningen af 1700-tallet, idet Niels Jespersen Møller født 1749 og Maren Nielsdatter født 1750 er både Ottos og mine 3xtip oldeforældre.

  

Hvor min morfar og jeg er efterkommere af Niels og Marens datter Ingeborg født 1781, nedstammer Otto fra Ingeborgs lillebror Christen født 1784 – samme Christen Nielsen Møller, som vi nedenfor i afsnittet ”Slægten i Kettrup” ser blive gift med først Kirsten Iversdatter (i 1813) og dernæst (i 1827) med Christen Bentsens datter Mariane Christensdatter. Mariane og Christen får sammen døtrene Maren f. 1830 og Christine f. 1831 – og begge er blandt nævnte Ottos otte tipoldemødre.

  

Ud over fælles 3xtip oldeforældre i Niels Møller og Maren Nielsdatter har Otto og jeg altså også fælles tiptip-oldeforældre i Christen Bentsen født 1765 og og Berthe Jensdatter født 1763. Min morfar og jeg nedstammer fra parrets søn Jens Christian f. 1801 – og Otto fra Jens Christians lillesøster Maren f. 1803.
   
Otto Jensen oplyser, at Niels Jespersen er født i 1749 i Lerup og bliver døbt i Lerup kirke i december samme år. Hans forældre er Jesper Nielsen født cirka 1711 og Ingeborg Nielsdatter. Jesper og Ingeborg bliver gift den 5. december 1742 i Torslev, Øster Han Herred [Torslev 1685-1809, opslag 206], og driver herefter gården Mølgaard i Lerup sogn. Jesper Nielsen er ikke døbt i Lerup-Tranum sogne, og vi kender ikke navnene på hans forældre. Ingeborg er sandsynligvis født og opvokset i Torslev, se nedenfor.

  

Trolovet den 7 Octbr: Jesper Nielsen af Mølgaard og Ingeborg Nielsdatter af Torslev. Copuleret den 5 Decembr.[Torslev 1685-1809, opslag 206]  

  

Otto Jensens anetavle var til stor hjælp, da jeg lavede førsteudgaven af denne krønike i efteråret 2006 - men den er i skrivende stund i februar 2017 ikke blevet opdateret siden 2006.

  

Jesper Nielsen født 1711 og Ingeborg Nielsdatter er det syvende af min morfar Niels Møllers seksten tiptip-oldeforældrepar. Af kirkebogens fortegnelse over døde i sognet fremgår, at Jesper Nielsen dør som 60-årig i 1771 [opslag 243] og Ingeborg som 58-årig i 1779. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 244] Ingeborg er med andre ord født cirka 1721.

 

Ingeborg Nielsdatter af Torslev.

  

Jeg slår op i Torslev kirkebog - og ganske rigtigt. Ingeborg er døbt her i 1721, og hendes forældre er Niels Jensen og Maren Svensdatter af Torslev. [Torslev 1685-1809, opslag 70] Dermed har vi navne på yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar.

 

Torslev 1721: D: 16. febr: Niels Jensøns og Maren Svens Datters Barn, Ingeborg, Birgitte Cathrine bar Barnet, faddere Svend Christensøn, Laurs Jenss(øn), Anna Just Datter, Gertrud Mortens Datter. [Torslev 1685-1809, opslag 70
  

Et yderligere opslag i Torslev kirkebog fortæller, at parret Niels Jensen og Maren Svensdatter bliver gift i kirken den 22. januar 1719. [Torslev 1685-1809, opslag 200] Jeg har ingen årstal på parret, men begge er nok født cirka 1690. Da jeg googler på navnene, kan jeg se, at ingen andre slægtsforskere har oplysninger om dette par.

 

Ud over datteren Ingeborg f. 1721 får Niels Jensen og Maren Svensdatter børnene Mette f. 1719, Jens f. 1723 og Peder f. 1724. [Torslev 1685-1809, opslag 68, 74 og 77]

 

Tilbage til Lerup sogn.

 

Ved folketællingen i 1787 bor der 200 mennesker i Lerup sogn. Jesper Nielsen og Ingeborg Nielsdatter er døde, og Mølgaard bestyres nu af enkemand Anders Pedersen, som er alene med et lille barn – og har fire tjenestefolk. Mellemmølle bestyres af selvejer-møller Niels Nielssen.

  

Jesper Nielsen og Ingeborg Nielsdatter får seks børn i perioden efter brylluppet i 1742: Jacob Jespersen f. 1743, Niels Jespersen f. 1744 (dør samme år), Karen Jespersdatter f. 1746, Maren Jespersdatter 1747 (dør samme år), Niels Jespersen f. 1749 og Bent Jespersen f. 1752. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 8-22]

   

I dåbsoptegnelsen for Niels Jespersens og hustru Maren Nielsdatters datter Ingeborg i 1781 har vi set navnene Jacob Jespersen af Linegaard og Bent Jespersen af Mølgaard. Ved folketællingen seks år senere er Jacob Jespersen fortsat husbond på Liinegaard, mens Bent Jespersen tilsyneladende har forladt både Mølgaard og sognet.

  

Niels Jespersen og hustru Maren opkalder deres datter født i 1781 efter Niels’ mor Ingeborg. Faktisk døber parret allerede i 1780 en datter, der får navnet Ingeborg, men hun dør som spæd. Efter Ingeborg f. 1781 får parret som tidligere nævnt Christen f. 1784 og Johanne f. 1787.

  

Niels Olesen Rhoed af Telling.

  

Niels Jespersens hustru Maren Nielsdatter er født 1750 i Lerup sogn.  Hendes forældre er Niels Olesen og Johanne Pedersdatter, bosiddende i landsbyen Telling i Lerup sogn. Maren er det første barn i sognet, der bliver døbt i året 1750, og sjovt nok er Marens dåb opført på samme side i kirkebogen som den tilsvarende indgang for hendes senere mand, Niels, der er født i december 1749. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 12]
  

Klip fra Lerup sogns kirkebog omkring årsskiftet 1749-1750. Øverst ”Jesper Nielsen og hustrus barn i Mølgaard døbt og kaldet Niels”. Nederst ”Niels Rhoeds og hustru Johanne Pedersdatters barn i Telling døbt og kaldet Maren”. Mange år senere bliver de to gift med hinanden, også i Lerup kirke – nemlig i 1777, se illustrationen ovenfor.
  
Navnene på Marens forældre er Niels Olesen Rhoed og Johanne Pedersdatter. Ved folketællingen 1787 er Johanne Pedersdatter enke og bor på aftægt hos sønnen Christen Nielsen, som er bonde og gårdbebeboer i Telling by.
   
Hjoerring, Øster Han, Lerup, Telling Bÿe, , 3, FT-1787, B3987
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Nielsen 33 Ugift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Johanne Pedersdatter 68 Enke Mad Moder
Karen Nielsdatter 27 Ugift en Datter
Hans Christensen 14 Ugift Tieneste Dreng   
  

Kirkebogen bekræfter, at nævnte Christen Nielsen, som i folketællingen oplyses at være 33 år i 1787, er født i 1755 som søn af netop Niels og Johanne i Telling. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 15] Johanne er 68 år gammel i 1787 og dermed født i 1719. Ud fra deres børns fødselsår – Maren 1750, Christen 1755, Karen 1758 [opslag 18] – er det et godt gæt, at Niels og Johanne bliver gift i anden halvdel af 1740’erne, men vielsen er ikke registreret i Lerup-Tranum sognes kirkebog, så sandsynligvis stammer Johanne fra et af nabosognene, hvor parret er blevet gift, inden de bosætter sig i Telling.

  

Da jeg i februar 2017 er i gang med en gennemgang af denne krønike, støder jeg ved et tilfælde på Niels Olesen Roed i copulationsregistret i Bejstrup sogn cirka 10 kilometer sydvest for Telling. Niels Olesen bliver i 1744 gift med Maren Pedersdatter, som er datter af Peder Ibsen Smed og hustru Birgitte Knudsdatter i Manstrup. [Bejstrup 1712-1760, opslag 72] Maren dør i forbindelse med en barnefødsel i januar 1749 [Lerup 1742-1814, opslag 240] - og Niels Olesen bliver herefter senere samme år gift med Johanne Pedersdatter, som i 1750 føder datteren Maren. Vielsen med Johanne Pedersdatter ses ikke i Lerup-Tranums kirkebog, heller ikke i Bejstrup.

 

Niels Olesen i Telling dør i januar 1782 og registreres i kirkebogen som 'gl. 65 Aar'. Det betyder, han er født omkring 1717. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 245] Hustruen Johanne Pedersdatter er 68 ved folketællingen 1787 og er dermed død efter dette tidspunkt. Hendes begravelse ses ikke i Lerup kirkebog.

 

I forbindelse med nedenstående tråd i DIS-forum i december 2016 bliver jeg kontaktet af Lindy Kirkensgaard Kær, som fortæller, at Niels Olesen er fæster af matrikel nr. 14 i Telling fra 1750 til sin død i 1782. 1787 er hans enke fæster af stedet og fra 1788 sønnen Christen Nielsen. Nogle år senere er han og moderen flyttet og gården er lagt øde. I et skøde 1794 (2/300) fra Bratskov til Povl Høg, nævnes et hus i Telling, som forhen var en gård og da beboet af Christen Roed. Det forklarer, hvorfor jeg ikke har fundet Johanne Pedersdatters begravelse i Lerup kirkebog, men ikke hvor hun og sønnen er flyttet hen.

 

Lerup 1752, dåben af Niels Rhoeds og Hustru Johanne Pedersdatters Barn i Telling døbt og kaldet Inger. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 14]

  

Niels Olesen har i følge flere optegnelser et tilnavn, som jeg har haft svært ved at tyde - men som jeg med hjælp fra DIS-forum læser som Rhoed.

  

Moderne kort over egnen omkring Lerup kirke i Øster Han Herred. Nederst til venstre landsbyen Telling, til højre Mellemmølle og øverst den ensomt liggende Lerup kirke. Bemærk den store rigdom på gamle gravhøje på alle bakkedragene.
   
Niels Olesen er sandsynligvis født i Telling, og jeg forsøger om jeg kan opspore ham i kirkebogen. Hvis han er nogenlunde jævnaldrende med Johanne født cirka 1719 skal han findes i dåbsregistret for 1710’erne – og her støder jeg hurtigt på et forældrepar, hvor faderen har et fornavn, der ligner Ole eller Olle. Efternavnet er kort og skrives som Rod eller Roed. Niels Olesen Rhoed har altså arvet sin fars efternavn.

   

Onsdagen den 5 Xbr (=December) 1713 (bliver) Olle Rods og Maren Lauridsdatters barn i Telling døbt og kaldet Niels. [Lerup 1687-1742, opslag 51]

  

Olle Rod eller Olluf Roed. Navnet skrives på forskellig måde i kirkebogen. Hustruens navn er Maren Lauridsdatter. Nogle gange skrives efternavnet Larsdatter. Parret døber op igennem 1710’erne børnene Laurids 1710, Christen 1711, Laurids 1712, Niels 1713og børnerækken fortsætter med Maren 1717 og i 1718 på ny med en Niels, hvilket betyder, at Niels I er død som spæd, og at Niels II født 1718 er den Niels Olesen, vi leder efter, vores ane Niels Olesen Roed. [Lerup-Tranum 1687-1742, opslag 49, 50, 51 og 52]

  

Dom XV à Trinitatis 1718 (=den 25. september) Olle Roeds og Maren Larsdatters barn i Telling døbt og kaldet Niels. [Lerup 1687-1742, opslag 52]

  

Jeg spørger Google, om andre har fundet spor efter en Niels Olesen Rhoed eller Roed i Telling, og det er der faktisk. Google henviser til en slægtshjemmeside for en Hans Henning Eriksen bosiddende i Charlottenlund, som har lagt en ”Slægtsbog udgivet 1988 af Peter Rønn Christensen, sønnesøn af Kren Øland og fætter til Kristine Larsen” ud på nettet – og her fortæller følgende afsnit udførligt om nogle af de personer, som indeværende afsnit af min krønike har fokuseret på:
  
Ane 58 Christen Gravesen #700. Født 10.8.1712 i Mellemmølle i Lerup sogn. Han overtog møllen efter faderens død i 1741 og drev den derefter til han selv døde i 1777. I 1774 købte han møllen af Kokkedals ejer Jelstrup for 520 rdl. For at skaffe en del af købesummen udstedte han pantebrev til Peder Povlsen Skrædder i Nørøkse på 200 rdl. For at modvirke den hemmelige brændevinsbrænding på landet udstedte regeringen i 1770 privilegium til een mand i hvert ”distrikt” (som regel vist et sogn) på retten til at lave brændevin. Ved auktionen, hvor privilegierne forpagtedes bort, forpagtede Christen Gravesen, Lerup sogn for en årlig afgift af 1 rdl. – mindre kunne det jo vanskeligt være, men regeringens egentlige formål med ordninger var jo at skaffe lokale mænd til at holde styr på den private brændevinsbrænding. Han var gift fem gange og havde 17 børn, som dog ikke alle blev voksne. Gift 1. gang med Kirsten Madsdatter (ane 59) ”af Telling”, født ca. 1703, død 1753. Gift 2. gang 1754 med Maren Christensdatter født ca. 1729 (Forældre: Chr. Larsen i Janum gift m. Dorthe Mortensdatter), død i barselsseng 1755. Gift 3. gang 1756 med Maren Mortensdatter født 1734 (Morten Christensen i Lunde, gift med Maren Christensdatter). Død 1763. Gift 4. gang 1763 med Dorthe Mortensdatter født 1739 (Morten Christensen i Telling gift m. Karen Vognsdatter). Død 1772. Gift 5. gang 1772 med Maren Nielsdatter født 1750 (Niels Olesen Roed i Telling gift med Johanne Pedersdatter). Hun blev gift II i 1777 med eftermanden i Mellemmølle Niels Jespersen.
       
Afsnittet omtaler til slut Maren Nielsdatter, som er gift første gang med Christen Gravesen, og anden gang med vores ane Niels Jespersen Møller. Desuden bekræftes, at Marens forældre er Niels Olesen Roed og Johanne Pederdatter i Telling.

 

Niels Olesens forældre er Olle Roed og Maren Lauridsdatter af Telling – begge født i slutningen af 1600-tallet. Parret bliver gift i Lerup kirke i året 1709, på den 15. søndag efter Trinitatis, det vil sige den 8. september. Parret står her opført som 'Olluf Roed og Maren Klimboe i Telling'. [Lerup 1687-1742, opslag 16]
   

Ovennævnte Lindy Kirkensgaard Kær, som kontakter mig i forbindelse med tråden i DIS-forum, fortæller følgende om dette par: Ole Nielsen Roed og Maren Larsdatter har matrikel nr. 13 i Telling. Ole og Maren bliver gift 1709, hun er datter af den forrige fæster Lars Pedersen Klimboe, Ole er født omkring 1674 og søn af Niels Nielsen Roed og Maren Laursdatter (matrikel nr. 4), han er søn af Niels Pedersen Roed og Inge Nielsdatter i Lien.

 

Udsnit af Lerup sognekort fra 1816 med landsbyen Telling midt i billedet. Matriklerne nævnt ovenfor - nr. 4, 13 og 14 - er alle ret små. [Historiske kort på nettet] 

   

Hold da op, siger jeg bare. Hvis disse oplysninger er korrekte, har vi dermed navne på to af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar, Lars Pedersen Klimboe & hustru og Niels Nielsen Roed & Maren Laursdatter. Desuden et af hans 128 5xtip oldeforældrepar Niels Pedersen Roed og Inge Nielsdatter.

 

Der er flere slægtsforskere på nettet, der har fat i denne Roed-slægt i Lerup sogn, blandt andre kragh2.dk, og om sidstnævnte Niels Pedersen Roed fortælles, at han levede fra cirka 1607 til 1649 og var fæster på Liinegaard vest for kirken i den nordlige del af sognet. Et kort over denne del af sognet ses her.

 

På brindt.dk citeres skiftet efter Niels Pedersen Roed efter hans død i 1649.

 

Tilbage til Niels Jespersen Møller.

 

Hermed er vi kommet hele vejen rundt om slægten på min morfar Niels Møller Jensens fædrene side. Vi har fundet navnene på alle 4 oldeforældre, alle 8 tipoldeforældre og alle 16 tiptipoldeforældre. Desuden har vi indtil videre sat navne på 15 af 32 3xtip oldeforældre. Alle uden undtagelse er født og opvokset i Han Herred – og tipoldefar Niels Jespersen, møller på Mellemmølle i Lerup sogn, er den person i historien, som har givet anledning til min morfars fornavn og mellemnavn, Niels Møller.

  

Niels Jespersen Møllers hustru Maren Nielsdatter dør som kun 42-årig i Kollerup 1791. [Kollerup 1772-1828, opslag 94]

 

Niels Jespersen Møller forsvinder ud af syne, efter hustruen Maren Nielsdatter dør som kun 42-årig i 1791. [Kollerup 1772-1828, opslag 94] Niels ses ikke i folketællingen 1801, og hans begravelse er ikke at finde i Kollerup kirkebog. Andre slægtsforskere på nettet nævner Niels Jespersen Møller og har oplysninger om både hans aner og efterkommere - men ingen har et bud på hvornår eller hvor, Niels Møller bliver begravet. Da jeg i februar 2017 på ny er i gang med denne krønike, får jeg hjælp af Lindy Kirkensgaard Kær, som finder Niels Møller i Kettrup 1799.

 

Niels Jespersen Møller bliver begravet fra Kettrup kirke den 17. november 1799. Han er bosiddende i Skerping og er 50 år gammel. [Kettrup 1773-1804, opslag 63]

 

Niels Jespersen Møller bliver begravet fra Kettrup kirke den 17. november 1799. Han er på dette tidspunkt bosiddende i Skerping og er 50 år gammel. [Kettrup 1773-1804, opslag 63] Jeg burde selv have gættet på Kettrup. Jeg ved nemlig, at Niels Jespersens søn Christen Nielsen f. 1784 havner i netop Kettrup, hvor han i 1813 bliver gift med Kirsten Iversdatter – som er datter af Iver Pedersen på Dejerhøjgaard i Øslev. Mere herom i næste afsnit om 'Slægten i Kettrup'.

  

Kettrup kirke den 1. april 2011.

  

Lindy Kirkensgaard Kær linker også til skiftet efter Niels Jespersen. Skiftet fortæller, at Niels Jespersen bliver gift igen, efter hustruen Maren Nielsdatter dør i Kollerup som 42-årig i 1791. Den efterladte enke er Maren Christensdatter Bonde.

  

Jeg tjekker først Kettrup og Kollerup sogne, men parret er ikke gift her. Derefter tager jeg en runde til nogle af nabosognene og finder parrets vielse i Skræm. Niels Jespersen Møller fra Schierping og Maren Christensdatter af Schrem troloves den 19. december 1797 og bliver ægteviede den 30. januar 1798. [Skræm 1776-1822, opslag 45]

  

Niels Jespersen Møller benævnes i starten af skiftet som selvejergårdmand i Scherping. Det er hermed gået bedre i livet for Niels Jespersen, end jeg hidtil har troet. Jeg var bange for, at han havde mistet det meste, da han og hustruen i 1780’erne forlader først Mellemmølle og efterfølgende Vestermølle i Lerup sogn.

  

Ud over enken nævnes afdødes børn – Ingeborg Nielsdatter 19 år, Christen Nielsen 16 år og Johanne Nielsdatter 13 år. Børnenes formynder er afdødes bror selvejergårdmand Jacob Jespersen i Underlien i Lerup sogn. Det ser ikke ud til, at Niels har fået børn med sin 2. hustru Maren Christensdatter Bonde.

  

De nævnte efterladte børn passer med folketællingen 1787, som vi har set ovenfor. Den ældste i flokken er Maren Nielsdatters datter fra første ægteskab.

  

Thisted, Vester Han, Kollerup, Hingelberg Bye, , 6, FT-1787, B2965
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Møller 39 Gift hosbonde bonde og gaardbeboer
Maren Nielsdatter 39 Gift madmoder
Dorthe Christensdatter 12 Ugift daatter af 1ste ægteskab
Ingeborg Nielsdatter 5 Ugift barn af 2det ægteskab
Christen Nielsen 3 Ugift barn af 2det ægteskab
Johanne Nielsdatter 1 Ugift barn af 2det ægteskab 

  

Ovennævnte Lindy Kær fortæller om Niels Jespersen Møllers bror Jacob født 1743 i Mølgaard, at han bliver gift i 1767 med enken i Bismølle (Vester Mølle), sælger møllen i 1772 og køber Liengaard, flytter i 1792 til Liengaards afbygge 'Under Lien', der sammen med 17 tønder land bliver fraskilt gården. Liengaard bliver solgt, og Jacob bor herefter til sin død i 1816 på 'Klitten matrikel nr. 1'.

 

Mellemmølle i Lerup sogn, november 2006. Det gamle møllehus midt i billedet er restaureret, mølledammen på denne side af vejen er borte og i ladebygningen til venstre er der indrettet et lille landbrugsmuseum.
 

Der er hermed sat årstal på morfar Niels Møllers tipoldeforældrepar Niels Jespersen Møller og Maren Nielsdatter, henholdsvis 1749 til 1799 og 1750 til 1791. Jeg tror, at parret har haft et godt liv. Kun er det trist, at begge dør som relativt unge, Maren som 42-årig og Niels som 50-årig.

 

Tipoldefar Niels Jespersen, møller på Mellemmølle i Lerup sogn, er som nævnt flere gange ovenfor den person i historien, der har givet anledning til min morfars fornavn og mellemnavn, Niels Møller. Jeg er selv med fornavnet Niels opkaldt efter min morfar og dermed på sin vis også efter min 3xtip oldefar Niels Jespersen Møller.

 

Anetavlen findes her: Anetavle for Niels Møller Jensen.
      
Slægten i Kettrup.
 

På Kettrup kirkegård står den dag i dag et minde med nogle af slægtens navne. Her stenen
over Birgitte Jensdatter – datter af Jens Christian Christensen og søster til oldefar Otto
Edvard Jensen – og hendes mand Jens Pedersen. Det var Birgitte og Jens, der i 1867 overtog
gården Ørebro efter Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter.
 
Nærlæsningen af kirkebøgerne afslører en interessant detalje vedrørende min oldefar Otto Edvard Jensens bedsteforældre. Hans farfar, og morfar Niels Møllers oldefar, Christen Bentsen – gårdmanden i Øslev – er faktisk i 1800-tallets første årtier sognefoged i Kettrup. Det fremgår af kirkebogen i forbindelse med dåben af sønnen Lars i juni måned 1807 [Kettrup 1805-1814, opslag 17] – og måske er det også i denne egenskab, at Christen i forbindelse med præstens beskrivelse af en ægtepagt i 1816 som vidne prenter sin signatur i kirkebogen, se nedenfor.

  

Vi har ingen billeder af forfædrene så langt tilbage i tiden – men de taler til os gennem de spor, de har efterladt – her altså min tip-tip oldefar Christens egen håndskrift. Sjovt nok staver han selv efternavnet med d, altså Bendsen, mens præsten her skriver Benzen – og andre steder Bentzen, Bentsen eller Bentsön.

 

  

Morfar Niels Møllers oldefar Christen Bentsens signatur i Kettrup sogns kirkebog anno 1816. Oversat til latinske bogstaver lyder teksten således: ”Som Forlover for Enkemand Christen Thomassen, Gaardmand i Vester Ullerup, Thorup Sogn og Pigen Mette Iversdatter i Øslev, indestaar vi undertegnede Christen Benzen, Gaardmand og Sognefoged, og Iver Pedersen, fader til bemeldte Mette Iversdatter her, at de hverken i henseende til Slægtsskab, andet Ægteskab, Børnekopper eller Skiftehold efter Christen Thomsens forrige Hustru A. Christensdatter, er noget hendeligt i Anmeldte forlovedes ægteskabelige Forbindelse. Kettrup d. 20de Januar 1816. Christen Bendsen, Iver Pedersen” [Kettrup 1805-1814, opslag 61]
 
Dokumentet ovenfor, som Iver Pedersen og Christen Bendsen signerer i fællesskab, handler om giftermålet for en af Ivers døtre, Mette Iversdatter. Iver Pedersen ejer omkring år 1800 gården Dejerhøjgaard i Øslev – og da en anden af hans døtre, Kirsten Iversdatter, i 1813 vies til Christen Nielsen Møller fra Lerup, overdrager Iver selvejerskødet for gården til svigersønnen. Kun ni år senere dør Kirsten i 1822 som 33-årig, men yderligere fem år senere gifter Ivers svigersøn sig i 1827 igen, denne gang med Mariane Christensdatter, som er tyve år yngre end ham.

  

Jeg tror, Ivar har hjulpet svigersønnen med at finde en ny kone. Jeg har slået efter i kirkebogen, og Mariane (født 1804) er datter af netop Christen Bentsen - og hun er dermed søster til morfar Niels Møllers farfar, Jens Christian Christensen. Iver og Christen har været nære venner og naboer i Øslev – og Christen Nielsen Møllers andet ægteskab med tyve år yngre Mariane kunne godt ligne noget, der er udtænkt og planlagt af de to gamle, Christen og Iver. Arrangerede ægteskaber har ikke været et ukendt fænomen i det danske bondesamfund.

  

Atten dage efter, der er kommet en ny kone på Dejerhøjgaard i hans datter sted, dør den gamle Ivar Pedersen den 20. november 1827, 75 år gammel. [Oplysninger fra Erling Jensen vedrørende ”Dejerhøjgaard” i Øslev by]
   

Udsnit af Kettrup sognekort fra cirka 1816. Christen Bentsen har den relativt store matrikel 9 midt i billedet, lige ud for Øslev Byvej, der dengang havde en halv snes huse og gårde. [Historiske kort på nettet]

  

Iver Pedersens svigersøn i denne lille historie, Christen Nielsen Møller, er søn af morfar Niels Møllers tipoldefar Niels Jespersen Møller og dermed lillebror til vores ane Ingeborg Nielsdatter, som er mor til Else Marie, der ligesom Christen i historien også bliver gift med et barn af sognefoged Christen Bendsen, nemlig Jens Christian Christensen. Da Christen Møller, efter hans første kone er død i 1822, i 1827 bliver gift med Mariane Christensdatter, er han efterfølgende med til at bane vejen for, at hans søsterdatter Else Marie fire år senere bliver gift med Jens Christian.

  

 
Morfar Niels Møllers oldefar Christen Bentsen havde en af gårdene i Øslev fra cirka 1795. Jeg har taget dette foto under en rundtur i Han Herred i oktober 2007 - uden at vide, at det faktisk er Christen Bentsens Vestergaard i Øslev, der ses i baggrunden.

     

Der sker det, at Else Marie – der jo bor hos sine forældre Niels Pedersen Nørgaard og Ingeborg Nielsdatter i Kollerup – i 1830 som 21-årig kommer i huset hos Christen Bentsen i Øslev ved Kettrup. Jeg er sikker på, hendes morbror Christen Møller været med til at formidle dette. Året efter bliver Else Marie i Kettrup kirke den 13. august 1831 som 22-årig viet til Christen Bentsens 30-årige søn Jens Christian. Forloverne er Christen Møller og Christen Bendsen, gårdmænd i Øslev. [Kettrup 1814-1843, opslag 121]

 

Ungkarl Jens Christian Christensen bliver den 13. august 1831 gift med pigen Else Marie Nielsdatter 'tjenende for Gaardmand Christen Bentsen i Øslev', 22 år gammel. Forloverne er Christen Bentsen og Christen Møller, gårdmænd i Øslev. [Kettrup 1814-1843, opslag 121]

 

Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter døber deres første barn - sønnen Christen Vestergaard Jensen - den 4. september 1831, altså mindre end en måned efter parrets bryllup. [Kettrup 1814-1843, opslag 22] Gårdmand Christen Møllers 'koun' nævnes blandt fadderne, men ikke Christen Bentsen. Vores ane og morfar Niels Møllers far Otto Edvard Jensen er Jens Chistians og Else Maries 10. og sidste barn, født i 1853, altså 22 år efter den nævnte førstefødte Christen Vestergaard Jensen.

 

Hermed er afsnittet om morfar Niels Møllers fædrene slægt afsluttet. Alle aner på denne side af slægten er født og opvokset i Han Herred – de fleste i den centrale del af Han Herred, i sognene Kettrup, Gøttrup, Kollerup, Skræm, Bejstrup, Haverslev, Lerup og Tranum. Langt de fleste er beskæftiget ved landbruget som husmænd eller gårdmænd, en er møller og kaldes i daglig tale Niels Møller. Han er født i 1749 i Lerup sogn, og det er ham, der generationer senere har givet inspiration til morfar Niels' mellemnavn, så hans fulde navn blev Niels Møller Jensen.

  

Sognefoged Christen Bendsens signatur den 20. januar 1816. [Kettrup 1805-1814, opslag 61]

  

Morfar Niels Møllers mødrene slægt.

 

I det følgende kigger vi nærmere på baggrunden for morfar Niels' mor, Ane Johanne Mortensdatter født på Øland i Øster Han Herred i 1842.

 

Anne Johanne Mortensdatter født den 3. april og døbt i kirken den 24. april 1842. Forældrene er husmand Morten Andersen Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby. [Øland 1839-1854, opslag 28]

 

Ane Johanne Mortensdatters forældre er husmand Morten Andersen Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby. I det følgende kigger vi først på anerne for Ane Johannes fædrene slægt – som faktisk skal vise sig at stamme meget langt fra Øland og Han Herred.

 

3. Ane Johanne Mortensdatters fædrene slægt.
 
Udgangspunktet for denne gren af slægten er Øster Han Herred og landsbyen Østerby i Øland sogn tæt ved Limfjorden. Som stednavnet fortæller, var Øland oprindelig rent faktisk en ø, som først i 1803 via inddæmninger og en nyanlagt vej blev landfast med Brovst. Området var altså fra gammel tid forholdsvis afsondret i forhold til det øvrige Han Herred, og det er derfor både overraskende og for tidsperioden meget usædvanligt, at aner på oldemor Ane Johannes fædrene side skal vise sig at have rødder så langt væk som Skørring i Randers amt, Nim i Skanderborg amt, Kragelund i Viborg amt og købstaden Odense på Fyn.

 

Gård i udkanten af Østerby på Øland, oktober 2007.

 

Som nævnt ovenfor er morfar Niels Møllers mor Ane Johanne f. 1842 datter af Morten Andersen Pallesen og Johanne Elisabeth Pedersdatter. Dette par er det andet af morfar Niels Møllers to bedsteforældrepar. Vi finder familien i denne husstand i Østerby ved folketællingen 1850.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52 Gift Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46 Gift Hans Kone Her i Sognet
Anders Peter Mortensen 15 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8 Ugift Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4 Ugift Deres Born Her i Sognet
 
Den ældste søn Anders er 15 år gammel ved folketællingen 1850 og dermed født omkring 1835, så jeg gætter på, at parret er blevet gift i cirka 1834 – sandsynligvis på Øland, da Johanne i følge folketællingen jo er født ”her i sognet”.

  

Ungkarl Morten Andersen Pallesen og pigen Johanne Lisbeth Pedersdatter bliver gift i Øland kirke den 5. december 1834.

  

Antagelsen er rigtig. Ungkarl Morten Andersen Pallesen og pigen Johanne Lisbeth Pedersdatter bliver gift i Øland kirke den 5. december 1834. Morten er tjenende i Røgild, og brudens alder oplyses at være 29 år. Bruden er 'vaccineret 1808 af Wandahl i Westerby', brudgommen 'har havt de naturlige Kopper' (som erstatning for en vaccinationsattest). Forloverne er gårdmand Jens Pedersen i Østerby og gårdmand Jens Andersen fra Røgild. Jens Pedersen er en bror til Johanne, Jens Andersen fra Røgild er gift med en lillesøster til Morten, Bodil Marie Andersdatter. [Øland 1813-1838, opslag 110]

  

Hjørring, Øster Han, Øland, Westerbye, et huus, 32, FT-1840, C6654

Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:

Morten Pallesen 43 Gift huusmand

Johanne Lisbeth Pedersdatter 34 Gift hans kone

Anders Mortensen 5 Ugift deres søn

Ellen Katr. Mortensdatter 2 Ugift deres datter

Johanne Marie Pedersdatter 64 Enke aftægtskone

 

Efter vielsen i 1834 er Morten Pallesen husmand i Vesterby på Øland, og ved folketællingen i 1840 har parret to børn, Anders og Ellen Katrine. I husstanden bor desuden aftægtskone Johanne Marie Pedersdatter. Det er sandsynligvis Johanne Lisbeths mor. Parrets førstefødste, sønnen Anders Peder Mortensen bliver født den 14. maj 1735 og døbt i kirken den 8. juni. [Øland 1813-1838, opslag 31]

  

Morten Andersen Pallesen og Johanne Elisabeth Pedersen får i følge folketællingerne fire børn, der lever: Anders Peder Mortensen f. 1835, Ellen Katrine Mortensdatter f. 1838, Ane Johanne Mortensdatter f. 1842 og Andreas Mortensen f. 1846. Det er Ane Johanne f. 1842, der er vores ane. Hun er morfar Niels Møllers mor. Morten Andersen Pallesen dør som 68-årig i 1866. [Øland 1854-1874, opslag 198]

  

Enken Johanne Elisabeth bor herefter ved folketællingerne 1870 og 1880 på aftægt hos sønnen Anders Peder Mortensen og hans familie i Østerby på Øland. Hun dør som 78-årig i 1884 og bliver begravet fra Øland kirke den 20. juli 1884. [Øland 1875-1891, opslag 121]

 

Morten Andersen Pallesen af Søby i Randers amt.

 

Morten Andersen Pallesen er i følge folketællingen ovenfor født omkring 1798 et sted, der hedder Søby sogn i Randers amt, og da jeg ikke umiddelbart kan finde ham i folketællingen 1801, slår jeg op i kirkebogen og får bekræftet, at han bliver døbt i Søby kirke i maj måned 1798.

 

Morten Andersen Pallesen født den 29. maj og døbt i Søby kirke den 7. juni 1798. [Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 7] Forældrene er Anders Mortensen Pallesen og Eddel Kirstine Rasmusdatter.

 

Søby kirkebog anno 1798 fortæller, at "Den 29de May blev Anders Mortensen Pallesen og Hustru Eddel Kirstine Rasmusdatter i Søebye Heede Huus, fød et Drenge Barn som i Hiemme Daaben blev nævnet Morten i Kirken d 7de Junii. Fadd. Enken fra Røde Mølle ved Aarhuus, Rasmus Pallesen, Rasmus Bertelsen, Peder Johansen, Jens Ovesens Hustru i Søebye". [Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 7] Forældrene til Morten Pallesen er altså Anders Mortensen Pallesen og Eddel Kirstine Rasmusdatter. Bostedet, der bliver nævnt, 'Søebye Heede Huus', lyder som et afsondret sted uden for landsbyen – men den præcise beliggenhed er ukendt.

 

Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter af Skørring.

  

Jeg finder samme par ti år tidligere i folketællingen 1787, hvor Anders og Ellen som sandsynligvis nygifte er bosiddende tæt ved Søby i Skørring sogn. Anders er fæster af Skørring Mølle – og desuden er beskæftiget som landmålerassistent. Parret har på dette tidspunkt endnu ingen børn.
  
Randers, Sønderhald, Skørring, Skørring Sogn, Sch. Mølle, , FT-1787, C2602
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Pallesen 32 Gift Hosbond Mølle Fæstere og Landmaaler Asistent
Ellen Rasmusdatter 23 Gift Hans Kone
Rasmus Mortensen 28 Ugift Hosbondens Broder
Anders Tærkildsen 42 Gift Tieneste Folk Mølle Swend
Karen Andersdatter 21 Ugift Tieneste Folk
Niels Rasmussen 67 Gift Mand Hyrde – folk
Karen Sørensdatter 62 Gift Kone
Jens Nielsen 19 Ugift Deres Søn Wanwittig og wanfør
 
Anders benævnes her med kun det ene af sine efternavne, Pallesen, men som det fremgår af optegnelsen bor også hans bror Rasmus på møllen, og han bærer det andet af brødrenes to efternavne, Mortensen. På møllen bor desuden nogle tjenestefolk og hyrder, heriblandt et ældre ægtepar med deres 19-årige søn Jens, der karakteriseres som 'wanwittig og wanfør'.

 

Målebordskort fra Skørring og nærmest omegn omkring 1880. Øverst Skørring vandmølle, midt i billedet ødekirken Krogsbæk kirke, der blev nedlagt omkring år 1900. og nederst til venstre Søby og Søby kirke.


Skørring mølle er i 1700- og 1800-årene en vandmølle ved åen Krogsbækken lidt uden for landsbyen Skørring på vejen mod Søby i Sønderhald herred, Randers amt. Møllen hører under godset Rosenholm, og Sr. Andreas Pallesen fæster Skørring Mølle den 1. maj 1785. Ejeren af Rosenholm og dermed Skørring Mølle er 'Hands Excellence Høy Velbaarne Hr Friderich Christian Rosenkrantz Stamherre til Rosenholm, Herre til Egholm, Krabbesholm, Ryegaard Tradsholm og Barritschou, Ridder af Elephanten; Deres Kongelig Mayestets Høystbetroede Geheime Raad, Stats Minister og Ober Krigs Secretair i Søe Etaten'.
 

Slægtsforsker Jens Sørensen har i januar 2017 været behjælpelig med både at lokalisere fæstebrevet og transskribere teksten. Desværre indeholder fæsteprotokollen ingen oplysninger om Anders Pallesens baggrund eller herkomst.

 

Betingelserne i fæstet forekommer ret strikse. Der følger ikke mange privilegier med at være møllefæster. Tværtimod indeholder paragrafferne i protokollen mange forbehold og begrænsninger. 'Fæsteren må ingen Indsiddere indtage, ej heller befatte sig med nogen Brændevins Brænden eller Krohold'. Det er en alvorlig restriktion. Krohold var almindelig på mange møller i samtiden og indbragte ofte en god biindtægt.

  

Den foregående møller 'Laurs Koks Enke beholder til fri Beboelse de Værelser, som hun nu haver, og nyder på Møllens Grund fri Græsning og fornøden Foder til en Ko aarlig, saalænge hun sidder i ugift Stand". Fæsteren har ikke engang ret til at fiske i mølledammen. Den ret 'forbeholder Herskabet sig til eget Brug'.

  

Indfæstningen betales med 100 rd ved tiltrædelsen. Det er et betydeligt beløb, som Anders Pallesen skaffer med kaution ved 'Hr. Landinspecteur Munck'. Der er formodentlig tale om landinspektør Ole Munch, der fra cirka 1789 er bosat i Nibe på sydsiden af Limfjorden. I følge Nygaards sedler er Ole Munch ligesom Anders Pallesen uddannet landmåler, og de to kan meget vel have været venner. 

  

Heller ikke en Synsforretning på Skørring Mølle i forbindelse med Anders Pallesens udsættelse af møllen i 1797 giver nogen oplysninger om Anders Pallesens baggrund eller herkomst. Synsforretningen er opsporet af slægtsforsker K. Thidemann i forbindelse med en række bidrag i januar 2017 til min aneefterlysning i DIS-forum.

  

Anders Pallesen og Ellen Rasmusdatters datter Anike døbt i Krogsbæk kirke 1794. [Krogsbæk-Mygind-Skørring 1764-1799, opslag 84]

  

Området omkring Skørring og Søby har tre kirker inden for en radius af få kilometer, henholdvis Skørring, Søby og Krogsbæk kirker. Som vi har set ovenfor, bliver sønnen Morten i 1798 døbt i Søby kirke og ovenfor ses datteren Annekes dåb i 1794 i nabokirken Krogsbæk. Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter får en række børn i løbet af 1790'erne, men parret ses ikke at være gift i nogen af områdets kirker.

  

Det er påfaldende, at Anders i kirkebogen - mens han er fæster på møllen - altid benævnes 'Sr.', som er en forkortelse for 'Seigneur'. Typisk bruges denne betegnelse for fremtrædende personer i samfundet, og måske har det i Skørring sogn været praksis, at stillingen som møller automatisk berettigede til denne titel. Det er desuden karakteristisk ved dåben af Anders Pallesens og hustrus børn i perioden, at der ofte nævnes folk af højere stand blandt fadderne, for eksempel ansatte ved Rosenholm.

  

D. 7nde December 1787. Døbt i Schiøring Kirke Sr. Pallesens Datter
paa Schiøring Mølle kaldet Johanne-Marie-Catrine
baaret af Madme Møeballe fra Hornslet.
Testr: Forvalter Bagger fra Rosenholm
Skovrider Graner fra HæsterHaughuset (=Hestehavehuset)
Sr. Møballe fra Hornslet og Rasmus
Mortensen fra Schiøring Mølle.
[Mygind-Skørring-Krogsbæk 1764-1799, opslag 69]

  

Efter at have forladt Skørring Mølle i 1797 bryder Anders og Ellen omkring år 1800 op fra Skørring og Søby i Randers amt, og nu går rejsen mange kilometer nordpå og helt op nordenfjords til nye omgivelser i byen Aggersund i Øster Han Herred, hvor Anders ved folketællingen 1801 opererer som husmand og færgemand.
 
Hjoerring, Øster Han, Aggersborg, Aggersund By, , 7, FT-1801, B4713
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Pallesen 46 Gift mand husmand med jord og færgemand
Ellen Katrine ?? 37 Gift hans kone
Johanne Marie Katrine Andersdatter 14 Ugift deres børn
Ane Marie Andersdatter 10 Ugift deres børn
Anneke Andersdatter 7 Ugift deres børn
Rasmus Sofus Andersen 5 Ugift deres børn
Morten Andersen 3 Ugift deres børn
  
De fleste af oplysningerne i denne registrering stemmer overens med de andre data ovenfor; blot er det underligt, at Ellen Katrine står opført uden efternavn. Jeg har kigget i originaldokumentet for folketællingen på arkivalieronline.dk – og det er rigtigt nok, at efternavnet mangler. Jeg ved ikke, hvorfor Anders og Ellen vælger at forlade møllen i Skørring – men her har vi under alle omstændigheder forklaringen på, at deres søn Morten havner nord for Limfjorden og derved kommer betydeligt nærmere til Østerby i Øland sogn, hvor han 31 år senere bliver gift med morfar Niels Møllers mormor Johanne Elisabeth Pedersdatter.

 

Samtidig står det fast, at vi hermed har navnene på det tredje af min morfars fire oldeforældrepar – Anders Mortensen Pallesen født cirka 1755 og Ellen Katrine Rasmusdatter født omkring 1764. I perioden efter folketællingen 1801 arbejder Anders Pallesen i 1810’erne og begyndelsen af 1820’erne som landmåler i Brovst-området, og han er bosiddende på aftægt i Nørre Økse i Brovst sogn, da han dør som 78-årig hos datteren Anneke Andersdatter i Røgild den 13. juli 1831. [Brovst 1813-1831, opslag 153. Oplysninger i øvrigt fra Carl Rosenberg og Hanna Olesen, november 2006 – jfr. også DIS-forum]

 

Den 17. Julii 1831. Andreas Pallesen, Landmaaler og Aftægtsmand i Nørøxe, døde i Røgild, 78 Aar. [Brovst 1813-1831, opslag 153]

 

Anders Pallesen fæster fra cirka 1810 et husmandssted i Nørre Økse. Gården overtages i 1828 af Morten Pedersen og Peder Pedersen, og ved samme lejlighed oprettes en aftægtskontrakt, der giver Anders Pallesen og hustru ret til på livstid at blive boende på gården. [Aftægtskontrakt 1828]

  

Aftægtscontrat No 3 1 rbd 12s Sølv. Betales med ½ Deel meer 1828. Imellem Undertegnede Anders Pallesen som Fæster af en Gaard i Nørøxe samt Morten Pedersen og Peder Pedersen som under 16 August d. a. af Skifteretten i Kommisseere Skeels Stue er Skjødet bemeldte Gaard, er ingaaet følgende Aftægtscontrakt!

  

Vi Morten Pedersen og Peder Pedersen forbinder os hermed til Een for Begge og Begge for Een at indrømme og svare Anders Pallesen og Hustrue aarlig deres Livstid 1 xx 3 Fag øverste Ende af Gaardens Raaling til deres Boelse saaledes som de nu findes indrettet uden Forbeholdenhed i nogen Maader.

    

Den 28. November 1830. Ellen Cathrine Pallesen fød Lucassen, Landmaaler og Aftægtsmand Pallesens Hustru i Nørøxe, 66 Aar. [Brovst 1813-1831, opslag 160]

 

Ellen Katrine Rasmusdatter dør i 1830 og Anders Mortensen Pallesen som nævnt i 1831. Skiftet efter Anders er særdeles kortfattet: 'Aar 1831 den 15 Juli blev anmelet, at Anders Pallesen i Røgild Aabye Sogn den 13de samme Maaned. Intet efterladt. Attest meddelt Lange'. [Skifte efter Anders Pallesen] Anders dør hos datteren Anneke i landsbyen Røgild i Aaby sogn og begraves den 17. juli 1831 fra Brovst kirke.
   

I dette afsnit af krøniken kommer vi vidt omkring i geografien. Blandt andet til Søby og Skørring helt i nordøst, Nim i syd og Kragelund i nordvest. Anders Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter trådene i slægten er blandt de allermest mobile.
  

Ellen Katrine Rasmusdatter af Nim i Skanderborg amt.

 

Som nævnt ses parret Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter ikke at være gift i sognene omkring Skørring mølle, og der er heller ikke tegn på, at nogen af de to er født og opvokset på denne egn. Via en anden slægtsforsker får jeg oplyst, at Ellen Katrine Rasmusdatter er født i Nim sogn i Skanderborg amt i 1764, og herefter er det nemt at finde hende i kirkebogen. Hun bliver døbt Ellen Chatrine i september 1764 og er datter af det femte af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar, kromand i Nim Rasmus Lucassen født 1725, og hustru Anneken Jørgensdatter født 1740. [Underup-Nim 1748-1801, opslag 32]
 

Ellen Katrine Rasmusdatter døbes i Nim kirke i september måned 1764. [Nim 1748-1801, opslag 32]

 

Optegnelsen i forbindelse med Ellen Katrines dåb i 1764 er interessant, blandt andet fordi den nævner usædvanlig mange navne på folk af det bedre borgerskab: "Den 19 September hafde Sr. Rasmus Lucassen Kromand her i Nim et Pigebarn til Kirke, som ved Daaben blev kaldet Ellen Chatrine. Fremstillet af hans Søster Jomfru Bodil Maria i Nim Præstegaard. T: Hr. Mouritz Thygesen i Hverring, Monsr Jens Jørgen Bøelund, Jens Juliussen, Jomfru Sara Toxvers af Hverring Præstegaard og Jomfru Schmidt fra Clod Mølle." [Underup-Nim 1748-1801, opslag 32]

 

Rasmus Lucassen tituleres altså også 'Seigneur', ligesom Anders Montensen Pallesen i det foregående afsnit.

  

En anden kilde fortæller, at Rasmus Lucassen stammer fra Odense, hvor han er født i 1725 som søn af skomagermester Niels Rasmussen Lucas og hustru Karen Lauridsdatter. Dette par er det niende af morfar Niels Møllers seksten tip tip oldeforældrepar. Karen Lauridsdatter er søster til sognepræsten i Nim i perioden 1750 til 1790, Hans Schytte – og det er via denne morbror, at Rasmus Lucassen i 1755-56 som 31-årig får mulighed for at overtage kroen i Nim. De tidligere ejere Anders og Jesper Hoffgaard deler i 1755 den gamle kongsgård i to og sælger den ene part til pastor Schytte og den anden til præstens søstersøn, Rasmus Lucassen. [Disse og andre oplysninger om kroens historie er hentet i nogle skrifter fremsendt af Hanna Olesen i november 2006, bl.a. artiklen ”Kongsgården i Nim” af Svend Nørregaard Hansen i årsskriftet Østjysk Hjemstavn 1991]

  

Tilknytningen til Odense fremgår blandt andet af følgende oplysninger, publiceret af Carl Rosenberg i DIS-forum.

 

Odense by, 27.07.1742, skifte efter Niels Rasmussen Lucas, skomager
Enke Karen Lauridsdatter (værge Jørgen Rasmussen, vognmand)
Børn af 1. ægteskab:
a. Erich Rasmussen, Gadbjerg, gift
b. Mette Nielsdatter, Skamby sogn, gift
Børn af 2. ægteskab:
c. Laurids Lucassen, 24 år
d. Josias Lucassen, 22 år
e. Rasmus Lucassen, 16 år
f. Bodil Marie Lucas, 25 år
g. Marie Lucas, 10 år
Værge: Josias Frandsen.

Odense by, 07.08.1764, skifte efter Karen Laursdatter, der havde været gift med afdøde Skomagermester i Odense, Niels (Rasmussen) Lucassen.
Fælles børn:
a. Laurids Lucassen, 40 år
b. Josias Lucassen, 38 år
c. Rasmus Lucassen, 32 år, Nim kro i Jylland
d. Bodil Marie Lucasdatter i Nim
e. Anne Marie Lucasdatter, g.m. Kynde Smith i Klode mølle i Jylland
Værge: børnenes morbror Peder Jørgensen, kleinsmed.

 

Sidstnævnte skifte placerer Rasmus Lucassen som kromand i Nim og bekræfter entydigt forbindelsen til forældrene Karen Laursdatter og Niels Rasmussen Lucassen. Samtidig fremgår, at Lucassen er et familienavn, der går i arv til børnene i familien. Og endelig oplistes blandt Rasmus' søskende to af de personer, der er nævnt som faddere ved Ellen Katrines dåb i Nim i 1764, 'Bodil Marie Lucasdatter i Nim' og 'Anne Marie Lucasdatter, g.m. Kynde Smith i Klode Mølle i Jylland', nævnt i dåbsoptegnelsen som henholdsvis 'hans Søster Jomfru Bodil Maria i Nim Præstegaard' og 'Jomfru Schmidt fra Clod Mølle'. Disse to velærværdige kvinder er altså Rasmus Lucassens søstre.

 

Nim kirke, Skanderborg amt.

 

Efter at have overtaget kroen i Nim cirka 1755 gifter Rasmus Lucassen sig i november måned 1759 i Kragelund kirke med jomfru Anneken Jørgensdatter fra Klode Mølle i nærheden af Engesvang. Der er langt fra Nim i Skanderborg amt til Kragelund og Klode Mølle i Viborg amt (se kortet ovenfor), men ud fra oplysningerne ovenfor kan det tænkes, at forbindelsen til Anneken er kommet i stand gennem Rasmus Lucassens søster Anne Marie, der jo er gift med bestyrer Schmidt på netop Klode Mølle. Desuden fremgår det af vielsesoptegnelsen, at præsten i Nim, Hans Schytte, i forbindelse med brylluppet faktisk optræder som brudgommens forlover.
  

Fra Kragelund kirkebog anno 1759. ”Torsdagen dend 15 November blev Mons Rasmus Lucassen fra Niim Sogn i Aarhuus Stift og Jomfrue Annechen Jørgensdatter i Kloed Mølle copulerede". [Kragelund 1745-1807, opslag 9]  
  

Copulations-optegnelsen i Kragelund kirkebog er overraskende ordrig, fordi den dels lister navne, hjemsteder og titler på aktørerne, dels munder ud i en kongelig dispensation for brudeparret. ”Torsdagen dend 15 November blev Mons Rasmus Lucassen fra Niim Sogn i Aarhuus Stift og Jomfrue Annechen Jørgensdatter i Kloed Mølle copulerede. Forloverne Hr Magist Herman Cuur i Aarhuus Skole og Hr Hans Schiöt Sognepræst til Nim og Underup. Efter Kongel. allernaadigste Dispensation Datteret Kiobenhafn dend 1 October 1759 saaledende lydende:” Herefter følger den floromvundne dispensation – ”Vi Frederik den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten Storrmaren og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giør alle vitterligt (...)" – som kort fortalt giver Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter tilladelse til at indgå ægteskab uden foregående trolovelse og lysning.

 

Kragelund kirke.

  

Baggrunden kender vi ikke, men måske er bruden allerede gravid på vielsesdatoen den 15. november 1759. I hvert fald føder hun kun syv måneder senere i juni 1760 et hold tvillinger, begge drenge, hvoraf den ene er dødfødt, og den anden – som døbes Hans Peder Lucassen i Nim kirke den 5. søndag efter Trinitatis 1760 – dør kort efter kun syv uger gammel. [Nim-Underup 1748-1801, opslag 27] Rasmus Lucassen er i 1759 cirka 35 år gammel og bruden Anneken Jørgensdatter betydeligt yngre.

  

Ved folketællingen 1787 oplyses Anneken at være 46 år gammel – det vil sige hun er født i 1740 og er altså kun 19 ved brylluppet med Rasmus i 1759. Blandt fadderne ved dåben af Rasmus og Annekens førstefødte, Hans Peter, i 1760 nævner pastor Schytte i Nim blandt andre 'min Broders Kone Kristiana Mogensdatter fra Ottense. Mons. Chynde Schmidt fra Clod Mølle, Lauritz Lucassen fra Ottense og Bodil Maria Lucassen af Nim Præstegaard" – altså i sandhed noget af et følge. [Nim-Underup 1748-1801, opslag 27]
  
 
Nim Kro cirka 1910. [Billedet fremsendt af Hanna Olesen, november 2006]
  
Efter brylluppet i 1759 driver Rasmus og Anneken herefter gæstgiveri på den gamle kongsgård i Nim. Parret får i løbet af årene 1760 til 1780 ikke mindre end 15 børn, hvoraf kun to overlever til de bliver voksne. Den ene er Morfar Niels Møllers oldemor Ellen Catrine Rasmusdatter født 1764 og den anden lillebroderen Niels Jørgen Lucassen født 1769.

  

Rækken af fornemme faddere fortsætter ved dåbshandlingerne i 1760'erne og (i mindre grad) 1770'erne, ved dåben af Hans Peter II i 1763 således følgende: "Madamme Hans Coldings fra Kiørup, Claus Bøelund, Peder Møller fra Bredvads Mølle, Mons Hans Jørgen Bøelund fra Rasklund, Madamme Mandix fra Bisgaard, Jomfru Schmidt fra Clod Mølle". [Nim-Underup 1748-1801, opslag 31] For indeværende krønike, "Mølleren af Han Herred", er der påfaldende mange møllere i bekendtskabskredsen, Klode Mølle nævnes ofte, her også Bredvads Mølle – og ved en senere dåb i 1768 en 'Jørgen Christensen fra Bierres Mølle' [Nim-Underup 1748-1801, opslag 36].

 

Rasmus Lucassen dør som 65-årig i 1787 og bliver begravet fra Nim kirke den 1. søndag efter påske, dvs. den 15. april. [Nim 1748-1801, opslag 132] Senere samme år gifter Anneken som 46-årig sig den 28. december med den kun 24-årige krokarl Simon Johan Bøtcher. [Nim 1748-1801, opslag 71] Parret driver fortsat – men med svigtende held – Nim Kro, og da Anniken dør i 1803 har Simon Bøtcher i mellemtiden solgt en halvpart af kroen til sin svoger Jens Hansen og sidder alligevel selv i dyb gæld. Efter Annekens død gifter Simon sig med en af pigerne på kroen, Marie Kirstine Nielsdatter, og sammen får parret 9 børn. [Oplysninger fra Hanna Olesen januar 2007 og Bjarne Bøtker november 2008]

 

Anneken Jørgensdatter af Klode Mølle.

 

I forhold til alle de høje herrer og fornemme damer i forbindelse med både brylluppet i Kragelund kirke i 1759 og listerne over faddere ved dåbshandlingerne i Nim kirke for Rasmus og Annekens børn, er hustruen Anneken Jørgensdatter næppe nogen hvemsomhelst. Forbindelsen til Rasmus Lucassen ligner noget, der er arrangeret og måske ligefrem aftalt mellem de to familier.

  

I det ovenstående har vi fundet Rasmus Lucassens baggrund i det bedre borgerskab i Odense – hans far er skomagermester og hans mor søster til sognepræsten i Nim – men vi kender ikke baggrunden for hustruen Anneken Jørgensdatter 'i Kloed Mølle', som hun kaldes i forbindelse med vielsen.

 

Kragelund kirke, den tilmurede middelalderlige nordportal.

 

Da jeg i marts måned 2011 vender tilbage til denne krønike og laver en ny og udvidet udgave, prøver jeg igen, om jeg kan finde Annekens aner, og denne gang lykkes det. Da jeg googler efter oplysninger om lokaliteten Klode Mølle, støder jeg på en meget detaljeret artikel om møllens historie publiceret på nettet af Engesvang Lokalhistoriske Arkiv: "Klode Mølle" af Erik Broch, oprindelig trykt i skriftet "Fra Viborg Amt" i 1964.

 

Klode mølle var i 1720’erne blevet overtaget af Jørgen Nielsen Møller, der allerede 1707 havde arvet halvdelen og 24.8.1726 havde købt den anden halvdel af møllen af sin broder Niels. Da tingbogen er forsvundet for årene 1727-36, har det ikke været muligt at finde ret meget stof fra hans tid. Dog stævner foromtalte Johan Busch, nu på Klausholm, Levring sogn, 14.7.1738 på møllerens vegne angående ulovlig fædrift og lyngslet i Klode hede Anders Pedersen af Elbæk med husbond, Peder Sørensen i Engesvang, der meddelte, at plukkestedet var fælles for Klode og Elbæk; sagen afgjordes efter lige gode vidner på begge sider meget salomonisk på den måde, at Elbæk beholdt tækkelyngen, men for eftertiden måtte holde sig derfra; og parterne enedes pænt, idet Elbæk-manden lovede at køre to læs hø fra Højris enge til Klode mølle.
 
10. maj 1724 fik Jørgen Nielsen i Klode mølle og (fætteren?) Anders Pedersen Stenholt, kromand i Engesvang siden 1721, sikkert søn af Peder Christensen i Stenholt, hver skøde på halvdelen af en gård i Rønholt. Mølleren pantsatte 12.4.1736 denne part for 80 rdl. til Christen Poulsen i Rønholt; dette pant udslettedes 6.4.1741, og dagen efter pantsatte hans enke, Ellen Hansdatter, parten samt en hel gård sammesteds, købt på auktion i Højris efter moderen, og gårde i Bording og Hestlund, ialt hartkorn 12-2-1-1½, for 400 rdl. til Lichtenberg på Engelsholm; som hendes lavværge optrådte Steen Jørgensen til Aunsbjerg. Mølleren var død i 1740, idet amtmanden holdt skifte efter ham 30.11.
 
Møllerenken blev inden 1743 gift med den 15 år yngre Chynde Johansen Schmidt, født 31.3. 1712, søn af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i Århus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt, og student fra Århus 1734; han og Frands Knudsen Blichfeldt, præst i Sahl-Gullev, død 23.2.1737, havde holdt prangeri med stude og købt fæ og sat i græsning i Nøddelund. Vor gode bekendt, Rosborg til Friisholt, anklagede dem for at have ført kvæg smittet med lungesot ind på hans gods i Sahl og anlagde 12.12.1737 sag mod præsteenken og Chynde Schmidt; denne var dog rejst hjem til Århus, men han antog Mathias Brun til forsvarer og indstævnedes igen til Friisholt birketing 23.1.1738. Herigennem stammede hans bekendtskab med Rosborgs »venner« i Klode mølle. – Kort efter sit giftermål blev Schmidt krævet for 170 rdl., som hans formand skyldte til dødsboet i Højris. Nu er Rosborgs ridefoged, Johan Busch, blevet herredsfoged i Hammerum herred, og han mødte på Lysgård-Hids herreders ting som fu1dmægtig for Chr. Christensen Høiris af Suderbæk, Niels Jørgensens halvbroder.
 

1761 døde Ellen Hansdatter og blev begravet 5.6., og 6.6. fik enkemanden arveafkald fra stedbørnene på arv efter deres far og mor; han havde hastværk, og 11.12.1761 trolovede han sig med Inger Larsdatter, datter af Lars Melgaard i Resendal. Med endnu større hast fik de en søn, Johannes Chyndesen Schmidt, døbt 28.2.1762; men hastværk er lastværk – moderen blev begravet samme dag! Chynde Schmidt giftede sig atter 6.7.1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, søsterdatter af Hans Schytte, præst i Nim 1750-90, og vist søster til Rasmus Lucassen, kromand i Nim, gift med Annechen, datter af Jørgen Nielsen og Ellen Hansdatter.

   

Heureka. Som det ses, er Erik Brochs artikel fra 1964 en ren foræring for denne krønike. Dels omtales her mange af de personer, vi har mødt ovenfor i afsnittene om Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter i Nim, dels får vi her foræret navnene på Annekens forældre. Anneken er datter af Jørgen Nielsen, ejer af Klode Mølle fra 1720'erne, og hustru Ellen Hansdatter. Dette par er det tiende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældre. Og efter Niels Jespersen Møller i Lerup og Peder Mogensen i Haverslev har vi her med Jørgen Nielsen Møller i Kragelund fundet møller nummer tre blandt morfar Niels Møllers aner.

 

Maleri af Klode Mølle fra cirka 1850.

 

Af Erik Brochs artikel om Klode Mølle fremgår, at Jørgen Nielsen bestyrer møllen til sin død i 1740. Herefter overgår bedriften til enken, Ellen Hansdatter. Anneken er formodentlig født i 1740 eller kort før dette år, men desværre kan vi ikke se hendes dåb i kirkebogen. Kirkebøgerne for Kragelund sogn før 1745 er gået tabt, da præstegården brændte i 1744.

 

Mordet i Klode Mølle.

  

Da jeg i januar-februar 2017 laver en revision af indeværende krønike, googler jeg på 'Jørgen Nielsen Klode Mølle' og får foræret et skifte efter en Anne Andersdatter til Højris i Ikast sogn anno 1736:

  

123 Anne Andersdatter til Højris [i Ikast sogn]. 6.5.1736, fol.217B.
E: Christen Madsen. B: Christen 27 ved Mathias Brun, prokurator i Randrup.
Første ægteskab med Niels Jørgensen Møller. B:
1) Jørgen Nielsen i Klode Mølle, der døde 16.6.1740
2) Niels Nielsen i Lægård Mølle ved Holstebro, men rejst til Holland
3) Anne Nielsdatter i Ålborg, skilt fra sin mand. LV: Hans Frausing i Viborg, [Enevold] Heug, landsdommer til Hald
4) Bodil Nielsdatter, [skifte 3.10.1729], var g.m. Christen Hansen, skifte 17.9.1731 lbnr.94. 1B: Anne Kirstine. FM: farbror Hans Cramer, præst i Åle [og Tørring].
Desuden nævnes afdødes søster Kirsten Andersdatter g.m. Rasmus Sillebjerg i Stenholt i Kragelund sogn.
Jordebog for Højris fol.222-222B.

[Skifteprotokollen er et dokument på 95 sider. Skiftet er først afsluttet i 1741]

  

Den afdøde kvinde Anne Andersdatter er minsandten Jørgen Nielsens mor. Jørgen Nielsen i Klode Mølle nævnes som afdødes ældste barn af 'første ægteskab med Niels Jørgensen Møller'. Dette par - Anne Andersdatter og Niels Jørgensen Møller - er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. Og ikke nok med det. Parret er et af de mest omtalte i Danmarkshistorien.

  

Anne Andersdatter og Niels Jørgensen overtager Klode Mølle ved skøde af 24.7.1693 fra Anders Sørensen, Annas far. Niels Jørgensen er født i gården Moselund i Funder sogn, og efter han sammen med hustruen overtager Klode Mølle i 1693, giver han den 4. september samme år til sine søskende Maren, Johanne og Peder afkald på al arv fra sin fædrene gård Moselund. Det er broderen Peder Jørgensen, der nu bestyrer Moselund. 

 

Det går godt for mølleforretningen, og Niels Jørgensen begynder de følgende år at opkøbe gårde på egnen. Kronen på værket kommer, da han i 1705 erhverver Højris gård og gods i Ikast sogn, altså en veritabel herregård.

  

Herregården Højris i Ikast sogn er i 2017 plejehjem med navnet Højris Have. [Foto fra monier.dk] 

   

"Fornøjelsen ved at være herremand blev dog kun kort" fortæller ovennævnte artikel af Erik Broch på engesvangarkiv.dk, "thi året efter blev Niels Jørgensen hovedpersonen i det længe huskede og ofte omtalte morddrama i Klode mølle 1706. En skibsmand, Niels Pedersen, var på vej nordfra til Flensborg og tog tirsdag den 18. maj 1706 om aftenen ind i Klode mølle, hvor der vel allerede dengang holdtes kro, for at vente på vognlejlighed til Holsten. Natten mellem onsdag og torsdag, den 20. maj 1706 - ikke 18. maj 1705, som alle hidtil har meddelt - klokken 1 slog han mølleren og møllerkonen ned; hun kom sig langt om længe af de svære sår, hvorimod Niels Jørgensen blev myrdet på stedet".  

  

Hold da op. Morfar Niels Møllers 3xtip oldefar Niels Jørgensen - som er møller, gårdejer og herremand - bliver myrdet på Klode Mølle i 1706. Morderen bliver efterfølgende fanget og tilstår forbrydelsen, og på Lysgaard-Hids herreds ting dømmes den 26. juli 1706 Niels Pedersen til døden og bliver henrettet sidst i august måned på en høj i nærheden af Klode Mølle. Først får han sin højre hånd afhugget med en økse, dernæst hovedet.

 

Den myrdede Niels Jørgensen bliver begravet på Kragelund kirkegård, hvor der i jorden på nordsiden af kirken bliver lagt en stor flad sandsten over ham. Stenen er desværre i løbet af 1800-årene smuldret bort. Der er ingen hjælp med hensyn til dåbsoptegnelser og vielser at finde i kirkebøgerne i disse år. Ikast kirkebog starter i 1709, Kragelund og Funder i 1745 og Engesvang i 1897.

  

Mordet i Klode Mølle bliver i eftertiden emne for en mængde skriverier. Jepper Aakjær har i "Af min Hjemstavns Saga" side 97-102, givet en historisk skildring af både mordet og en række forviklinger mellem den myrdedes efterladte og en magtfuld fuldmægtig og skatteforpagter ved navn Hans Rosborg. Aakjær er den første, der benytter de samtidige kilder fra retsforfølgelsen af morderen Niels Pedersen. Alligevel kommer han ved en fejl til at datere mordet til 1705 i stedet for det korrekte år 1706.

 

Aakjær har ikke meget til overs for andre, der har behandlet mordet, og skriver indledningsvis følgende: "Da den uhyggelige Sag endnu bliver ved at beskjæftige Sindene og flere gange er blevet behandlet i litteraturen, men altid med afgjort Ringeagt for de faktiske Forhold, skal jeg her efter den eneste virkelige samtidige Kilde, nemlig Lysgaard Herreds Justitsprotokol for 1704-10, meddele de faa nøgterne Kendsgerninger".

  

Aakjær nævner i en fodnote, at "Chr. A. Thyregod har skrevet en Novelle om dette Drab, og Mylius Erichsen har i sit Værk "Den jydske Hede" (S. 157-64) givet en Fremstilling, der er værre end en Novelle, fordi den prætenderer historisk Sandhed, hvor den egentlig ikke indeholder andet sandt, end at Manden blev myrdet. Resten er Film, hvor meget det saa kaldes "Tradition". [side 97]

   

Tirsdag 18. Maj 1705 - et par Timer før Aften - kom en "Skibsmand" (dvs. Matros) Niels Pedersen til Møllen iført en hvid Trøje med hvide drejede Benknapper og en Pisk i Haanden med Fløjte i Enden. Han vilde til Flensburg, sa' han, og bad om at blive Natten over, hvad han fik Lov til, saa meget mere som han klagede over ømme Fødder, og haabede, der skulle komme en Vogn, der kunde ta' ham med ad Holsten. Kort efter kjørte Møllekarlen. Esper Sørensen, med nogle Folk til Hvam Kro, men da han næste Dags Eftermiddag Kl. 3 vendte tilbage; var det forfærdelige allerede sket. Ud paa Natten, da alle laa i deres søde Søvn, rejste den fremmede sig, og med en lang, spids Kniv sneg han sig ind i Møllerens Sovekammer formodentlig for at plyndre; han kastede sig straks over Manden, hvem han bidragte mange svære Saar; dernæst kom Turen til Konen, hvis Dyne og Lagen han gennemhullede med Knivstød, der gik dybt ind i hendes Legeme. Manden havde rejst sig op for at redde Konen, men sank snart sammen i sit Blod. Pigen, Margrethe Madsdatter, kom løbende ved deres Skrigen; en ung Karl, Niels Nielsen, laa i Stalden uden at mærke noget. Ved synet af den tililende Margrethe løb morderen sin Vej, efterladende sin Pisk. Møllerkonen, Anna Andersdatter, kom sig om end langsomt, af sine Saar; men mølleren, Niels Jørgensen, havde fået for meget. Fire mægtige Saar ved Hjærtet, deraf "to store Knivslag under hans venstre Patte". Niels blev ved det. Morderen undveg, der udlovedes "en raisonal Foræring" for hans Paagribelse. Hans Signalement gives saaledes: Brunagtigt Haar, pukkelnæste, maadelig Statur. [Jeppe Aakjær "Af min Hjemstavns Saga", side 98]

   

Enken efter Niels Jørgensen Anne Andersdatter gifter sig efterfølgende i 1707 med Christen Madsen. Det fremgår også af ovennævnte skifte, efter Anne dør i 1736. I 1736 har parret stadig godset Højris, men både dette og flere af gårdene er kraftigt belånt, og det meste af formuen er væk.

  

Jeppe Aakjær harcellerer med bidende sarkasme i sin gennemgang af mordet og tiden derefter over personen Hans Rosborg, som i første omgang på forskellig vis hjælper og bistår enken Anne Andersdatter, da hun har mistet sin ægtemand Niels Jørgensen, men som efterfølgende - da enken i 1707 har giftet sig med Christen Madsen - gør sig store anstrengelser for blandt andet at tvinge parret til at afstå herregården Højris. Skiftet efter Anne Andersdatter ender på grund af Rosborgs indblanding i et stort retsopgør, som Rosborg i 1743 taber ved højesteret.

  

Aakjær skildrer Rosborg som en kynisk og grisk skurk og slutter sin tekst med at referere scenen på kirkegården, da Hans Rosborg som 91-årig den 17. januar 1752 bliver lagt i graven. "Da Præsten stod her ved den aabne Grav, der til alle Sider var omgivet af Mænd og Kvinder, hvoraf de fleste vel gjennem Slægtled havde været Gjendstand for denne tyranniske Oldings Forfølgelser og Forurettelser, indskrænkede Præsten sin Ligtale til disse klassiske Linjer:

  

Stat stille her ved denne Grav!

Her hviler Rosborgs Bene;

men hvor hans arme Sjæl blev af,

det ved kun Gud alene!

[Jeppe Aakjær, side 102]  

 

Moderne foto af Klode Møllegaard.

  

Jørgen Nielsens enke på Klode Mølle.

 

Niels Jørgensen og Anne Andersdatter har fire børn, der tilgodeses ved skiftet efter Niels Jørgensen i 1707. Erich Broch nævner i sin store artikel om Klode Mølle publiceret på engesvangarkiv.dk, at "selve skiftet kendes ikke, da skifteprotokollen er gået tabt, men det kan i hvert fald fastslås, at enken beholder størstedelen af ejendommene, med Højris, mens to sønner, Jørgen og Niels Nielsen, får tilskrevet Klode Mølle, Isen samt gårde i Hestlund, Bording og Engesvang, og døtrene Anne og Bodil Nielsdatter, bliver knappet af med en gård i Faurholt til deling".

  

Jørgen Nielsen Møller køber af sin bror Niels i 1726 anden halvdel af Klode Mølle. Som nævnt ovenfor dør Jørgen Nielsen Møller i 1740, hvorefter enken Ellen Hansdatter cirka 1742 bliver gift med den femten år yngre Chynde Johansen Schmidt, der er student fra Århus 1734 og søn af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i Århus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt.

 

Den 5. juni 1761 begravet møllerens hustru Ellen Hansdatter, 64 år. [Kragelund 1745-1807, opslag 201]

 

Ellen Hansdatter dør som 64-årig i 1761, og enkemanden Chynde Schmidt gifter sig herefter samme år med Inger Larsdatter, og da Inger dør allerede året efter, gifter han sig i 1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, søsterdatter af Hans Schytte, sognepræst i Nim i årene fra 1750 til 1790.

 

Tilbage til Anneken Jørgensdatter og Rasmus Lucassen.

  

Ligeledes som nævnt ovenfor er det Jørgen Nielsens og Ellen Hansdatters datter Anneken Jørgensdatter f. 1737, der er vores ane. Anneken bliver den 15. november 1759 gift i Kragelund kirke med kromanden i Nim Rasmus Lucassen f. 1725.

  

Dermed er vi kommet rundt om anerne for både Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter. I forhold til baggrundene for begge er der tale om noget af en social nedtur, da Anneken sammen med sin ægtemand nummer to, den tyve år yngre Simon Johan Bøtcher, ender med nærmest at gå fallit med kroforretningen i Nim omkring år 1800. Anneken selv dør som tidligere nævnt i Nim i 1803, 66 år gammel. Hvis denne aldersangivelse er korrekt, er Anneken født omkring 1737 og er altså 22 år gammel, da hun bliver gift med Rasmus Lucassen i 1759.

 

D 11. julii 1803 blev Annike, Bøtchers Hustru i Nim, jordet, gamel 66 aar, døde d. 5 juli.

[Nim 1801-1814, opslag 8]

 

Morfar Niels Møllers tipoldefar Rasmus Lucassen stammer som nævnt fra Odense. Hans forældre – og dermed det niende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er Niels Rasmussen Lucas og hustru Karen Lauridsdatter. Carl Rosenberg har sporet denne slægt via faderen Niels Rasmussen Lucassen og farmoderen Johanne Bertelsdatter tilbage til præsteslægten Tisdorph i 1500- og 1600-årene, altså ned til morfar Niels Møllers 5 og 6xtip oldeforældre i Odense og omegn.

  

Niels Rasmussen Lucassens forældre er Rasmus Lucassen, som er skomager og oldermand i Odense indtil sin død i 1716, og hustruen Karen Lauridsdatter 1693-1764. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. [Oplysninger fra Carl Rosenberg, november 2006, se også efterskriftet i slutningen af denne krønike]    
 

Anerne til Anders Mortensen Pallesen efterlyses.

 

Så vidt morfar Niels Møllers oldemor Ellen Katrine Rasmusdatters anegalleri. Derimod har jeg ingen oplysninger om anerne til Ellen Katrines ægtemand, Anders Mortensen Pallesen f. cirka 1753. Hans fars fornavn er Morten, og ud fra navnene på parrets børn er det et kvalificeret gæt, at Anders' mor hedder noget med Johanne og/ eller Marie. Børnenes navne er Johanne Marie Katrine f. 1787, Rasmus Lucas f. 1789 (død 1793), Ane Marie f. 1791, Anneke f. 1794, Rasmus Lucas f. 1796, Morten f. 1798. Rasmus og Anneke er opkaldt efter deres morfar og mormor, Morten efter sin farfar. Johanne Marie og/ eller Ane Marie er opkaldt efter deres farmor.

 

Anders og Ellen Katrine bliver gift i hendes hjemby Nim den 13. oktober 1786 [Nim 1748-1801, opslag 70], og parret bosætter sig derefter som nævnt på Skørring Mølle, hvor Anders er fæster (og desuden arbejder som landmålerassistent).

 

Dom 14de post Trinit. (= den 17. september) 1786 blev Sr Anders Pallesen fra Skiørring Mølle og Jomfr Ellen Kathrine Lucasdatter af Nim trolovede. Den 13 October blev de copulerede. [Nim 1748-1801, opslag 70]

 

Nim ligger i Skanderborg amt tæt ved Horsens og Skørring i Randers amt – hele 60 km nordpå, altså en hel dagsrejse. De to unge er næppe tilfældigt løbet ind i hinanden, nogen må på en eller anden måde have trukket i nogle tråde. Ovenfor har vi set, at kromanden Rasmus Lucassen i Nim har gode forbindelser til forskellige møllebestyrere, og måske har der også været en forbindelse til Skørring mølle, som har kvalificeret Anders Pallesen til at få kroejer Lucassens datter. Vi ved det i skrivende stund ikke.

 

Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet – med Skiørring kirke, Skiøring Mølle og Søbye

og Krogsbek kirker. [Historiske kort på nettet]

 

Jeg har ledt efter Anders i kirkebøgerne på egnen omkring Skørring, men uden at finde ham i hverken Skørring, Søby, Krogsbæk, Skader, Voldum, Mygind, Lime eller Hvilsager sogne. En forklaring kan være, at flere af disse kirkebøger desværre først starter i 1764, altså ti år efter Anders' formodede fødeår men Søby sogns kirkebog går tilbage til 1703, og her ses ingen registrering af Anders Mortensen Pallesen.

 

I Hvilsager sogn støder jeg i den relevante periode på parret Morten Andersen og Kirsten Pedersdatter, gift i Hvilsager kirke 1748 og bosiddende i Termestrup [Hvilsager kirkebog 1703-1777, opslag 119 og 312] – og parret får tilsyneladende et barn i netop 1755 [Hvilsager kirkebog 1703-1777, opslag 131], men barnets navn bliver ikke nævnt i kirkebogen, muligvis fordi dåben er foregået andetsteds...? At antage at jeg her har fundet Anders og hans forældre er derfor i høj grad et skud i tågen. Selv hvis navnet på barnet født i 1755 er Anders – med efternavn Mortensen, da faderen jo hedder Morten – forklarer det jo ikke vores Anders Mortensens andet efternavn, Pallesen. Desuden passer navnet på hustruen, Kirsten, ikke med navnene i Anders Pallesens børneflok nedenfor. De første børn opkaldes traditionelt efter deres bedsteforældre, og der er ingen Kirsten blandt de 10 børn, vi kender navnene på.
 

En anden mulighed er, at Anders ligesom Ellen Katrine stammer fra Nim eller omegn. Det er næppe sandsynligt, da han i Nim kirkebog i forbindelse med brylluppet 1786 omtales som ”Anders Pallesen fra Skiørring Mølle” – og under alle omstændigheder er det heller ikke lykkedes at finde ham i dette område. Navnene på det sjette af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar står derfor indtil videre hen i det uvisse. Ligeledes mangler vi i dette hjørne af slægten at sætte navne på det ellevte og tolvte af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.
 

Foto af Krogsbæk kirke, Randers amt, kort før kirken blev nedlagt i året 1901. 

 

Der er mange ting, der tyder på, at Anders Mortensen Pallesen - hvert fald i sine yngre år - er en mand af en vis social status. Dels er der familienavnet Pallesen, som går i arv, dels arbejder Anders både i Skørring og senere i Brovst-området i Han Herred som landmåler, hvilket nok har forudsat en lidt højere uddannelse.

  

Desuden har det helt sikkert krævet en vis anseelse at blive fundet værdig til at blive gift med Ellen Katrine Rasmusdatter Lucassen – og Anders tituleres da også flere gange i kirkebøgerne med betegnelsen ”Sr.”, således både ved vielsen i Nim i 1786 og i forbindelse med dåb i Skørring og Krogsbæk af hans og Ellen Katrines børn.

 

I følge Nørskov Saack's Ordbog for slægtsforskere er "Sr." en forkortelse for ”Seigneur”. Typisk betegnes sognedegnen med denne titel, og mere bredt bruges ’seigneur’ i 1700-tallet om forskellige fremtrædende personer i samfundet, især den mere velhavende del af det bedre borgerskab, købmænd, godsejere, og lignende.

  

Jeg har i marts måned 2011 og senere i januar 2017 i forum'et Aneefterlysning på siden Slægt & data efterlyst gode ideer til at lede videre, men i skrivende stund – den 25. februar 2017 – uden at have fået løst mysteriet. Den tråd, jeg har oprettet, kan ses via dette link. Der er mange gode indlæg og interessante oplysninger - blandt andet følger K. Thidemann sporet efter Anders' bror Rasmus Mortensen Pallesen, da han i 1790'erne forlader Skørring Mølle og bliver gift med datteren i Røde Mølle ved Aarhus, Maren Sørensdatter.

 

Aarhus, Vester Lisbjerg, Lisbjerg, Røch Mølle, , 76, FT-1801, B3145
Anna Jensdatter 63 Enke Madmoder Møller    
Rasmus Sørensen 26 Ugift hendes Børn            
Karen Sørensdatter 20 Ugift hendes Børn            
Maren Sørensdatter 37 Gift hendes Børn            
Rasmus Mortensen 41 Gift hendes Mand  
Søren Rasmussen 7 Ugift disses Børn            
Anna Johanne Rasmusdatter 5 Ugift disses Børn            
Morten Rasmussen 3 Ugift disses Børn            
Jens Lausen 21 Ugift Tjenestedreng  

 

Rasmus Mortensen og Maren Sørensdatter bliver gift i Lisbjerg 1792 [Lisbjerg 1762-1813, opslag 117] og døber i den efterfølgende periode børnene Søren, Anna Johanne og Morten. [opslag 36, 38 og 41] Hustruen Maren Sørensdatter dør omkring 1810, og efterfølgende bliver Rasmus i 1812 i Vejlby kirke viet til Anne Jensdatter. [Vejlby 1758-1813, opslag 160] Rasmus er herefter husmand i Vejlby sogn nord for Aarhus.

  

Med sin 2. hustru døber Rasmus Mortensen datteren Johanne Marie den 21. marts 1813. [opslag 93] Samme navn bruges af broderen Anders Mortensen Pallesen, da han døber sin første datter i 1787. Det er derfor meget sandsynligt, at Johanne Marie er navnet på brødrenes mor.

  

Rasmus Mortensen Pallesen dør i 1821 som 61-årig [Vejlby 1814-1824, opslag 99], og K. Thidemann har fundet skiftet efter Rasmus - som blandt andet fortæller følgende.

  

Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged
opslag 383 1821 - No 132
Huusmand Rasmus Mortensen, Vejlby
Enke Anne Jensdatter
4 sønner og 1 datter
1 Søren Rasmussen 27 år
2 Morten Rasmussen 25 år
3 Rasmus Rasmussen 18 år
4 Niels Rasmussen 15 år
som han har med den første kone Maren Sørensdatter
5 Johanne Marie Rasmusdatter 8 år

som han har med enken

  

Heller ikke dette skifte fortæller noget om Rasmus Mortensens og broderen Anders Mortensen Pallesens herkomst.

   

Anders Mortensen Pallesen og hustru Ellen Katrine Rasmusdatter Lucassen får i perioden 1787 til 1809 i alt (mindst) ti børn – seks i Skørring og Søby, et i Aggersborg og tre i Brovst.  

 

1. Johanne Marie Katrine Andersdatter Pallesen f. 1787
2. Rasmus Lucas Andersen Pallesen f. 1789 (død 1793)
3. Ane Marie Andersdatter Pallesen f. 1791
4. Anneke Andersdatter Pallesen f. 1794
5. Rasmus Lucas Andersen Pallesen f. 1796
6. Morten Andersen Pallesen f. 1798
7. Karen Andersdatter Pallesen f. 1801
8. Andreas Andersen Pallesen f. 1804
9. Ole Christian Andersen Pallesen f. 1807
10. Bodil Marie Andersdatter Pallesen f. 1809

 

[Krogsbæk-Skørring, Randers amt, 1764-1799, opslag 69, 73, 80, 84 og 134; Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 7; Aggersborg, Hjørring amt, 1743-1804, opslag 87; Brovst, Hjørring amt, 1728-1814, opslag 169, 175 og 182

 

Dåben af Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatters første barn, datteren Johanne Marie Catrine, i Skørring kirke 1787. [Skørring 1764-1799, opslag 69].

 

Anders Mortensen Pallesens status af Seigneur i 1700-tallets bondesamfund fremgår ofte af kirkebogen, blandt andet da Anders og Ellen Katrines første barn bliver døbt den 7. december 1787: "Døbt i Schiøring Kirke Sr. Pallesens Datter paa Schiøring Mølle kaldet Johanne-Marie-Catrine baaret af Madme Møeballe fra Hornslet. Testr: Forvalter Bagger fra Rosenholm, Skovrider Graner fra HæsterHaughuset (=Hestehavehuset), Sr. Møballe fra Hornslet – og Rasmus Mortensen fra Schiøring Mølle. [Skørring 1764-1799, opslag 69]

  

Af Nygaards sedler i Dansk Demografisk Database fremgår, at Mads Møeballe på dette tidspunkt i historien (i 1787) er degn og skoleholder i Hornslet, at Skovrider Graner er skovrider ved Rosenholm, og at Korfits Schurman Bagger er forvalter på samme Rosenholm. [Nygaards sedler] Det er altså i høj grad toneangivende mennesker i lokalsamfundet, der deltager i dåben af Johanne Marie Catrine Andersdatter Pallesen i Skørring kirke den 7. december 1787. Den sidste af fadderne, Rasmus Mortensen, er, som vi før har set, Anders Mortensen Pallesens bror.

 

Som nævnt ovenfor i denne krønike dør Anders Mortensen Pallesen som 78-årig den 13. juli 1831. [Brovst 1813-1832, opslag 153] Han er på dette tidspunkt bosiddende på aftægt hos datteren Anneke Andersdatter i Røgild. Hustruen Ellen Katrine dør året forinden den 22. november og registreres her i kirkebogen som 'Ellen Cathrine Pallesen født Lucassen, 66 Aar'. [Brovst 1813-1832, opslag 160]

  

Jens Martin Sørensen har i ovennævnte tråd i DIS-forum fundet skiftet efter Anders Pallesen. Der står blot følgende: "Aar 1831 den 15 Juli blev anmelet, at Anders Pallesen i Røgild Aabye Sogn den 13de samme Maaned. Intet efterladt. Attest meddelt Lange". Der er intet efterladt og dermed ingen arv, altså noget af en nedtur for Anders i forhold til de unge år.

 

Vi kender desværre ikke baggrunden for Seigneur Pallesen – hvor er han født?; hvem er hans forældre? – men hele denne saga om Pallesen og Lucassen anerne så langt væk som købstaden Odense på Fyn er i høj grad et frisk pust til en krønike, der i alle andre hjørner af slægten bevæger sig rundt i et relativt begrænset område inden for en halv snes sogne i den centrale og østlige del af Han Herred nord for Limfjorden. Det er min morfars morfar, Morten Pallesen f. 1798, der bringer hele denne spændende baggrund med ind i slægten, da han i 1834 bliver gift med Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby, Øland.

  

Selv bliver Morten derefter ved sin læst og bor i Østerby, hvor han ernærer sig som husmand, sammen med familien, indtil han dør som 68-årig i 1866 – i den forbindelse registreret i kirkebogen som 'Morten Andersen Pallesen, Aftægtsmand i Østerby, 68 Aar'. [Øland 1854-1874, opslag 198]

  

 

Vejen fra vest mød Øland, den 1. april 2011. 

     

4. Ane Johanne Mortensdatters mødrene slægt.
 

Ovenfor i denne krønike har vi tidligere i folketællingen 1850 fundet min morfar Niels Møllers mor som 8-årig i denne husstand i Østerby på Øland:
   
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52  Gift  Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46  Gift  Hans Kone Her i Sognet
Anders Peter Mortensen 15  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4  Ugift  Deres Born Her i Sognet
  
Morfar Niels Møllers mor Ane Johannes mor Johanne Elisabeth Pedersdatter oplyses at være 46 år gammel på dette tidspunkt. Kirkebogen fortæller endvidere, at hun er 29, da hun og Morten Pallesen bliver gift i 1834, og folketællingen oplyser, at hun er født ”her i sognet” – så jeg slår op i Øland kirkebog under de første år i århundredet for at finde navnene på hendes forældre.

 

Første søndag efter Hellig 3 Konger i året 1805 bliver gårdmand Peder Pedersen og hustru Johane Maries pigebarn hjemmedøbt og kaldet Johane Elisabeth.

 

Første søndag efter Hellig 3 Konger i året 1805 bliver gårdmand Peder Pedersen og hustru Johane Maries pigebarn hjemmedøbt og kaldet Johane Elisabeth. Dåben bekræftes i kirken 2. søndag efter Hellig 3 Konger – og fadderne er husmand Christen Jensens kone ”som bar det”, gårdmand Poul Madsen, Ole Madsen Smed og gårdmand Peder Jensens sønner Jens og Anders. [Øland 1778-1814, opslag 45]

  

Jeg blader fremad i kirkebogen for at se, om jeg også kan finde efternavnet på Johanne Elisabeths mor, Johanne Marie. ”Gårdmand Peder Pedersens kone” nævnes ofte blandt fadderne, men vi skal helt frem til 1813, før jeg finder en registrering af Peder og Johanne Maries næste barn – en søn, som får navnet Peder. Her fremgår det, at Johanne Maries efternavn er Pedersdatter. [Øland 1778-1814, opslag 60]
 
Variationen blandt navnene er ikke stor i disse år – og man skal holde tungen lige i munden for at kunne skelne den ene Peder, Jens, Anders eller Niels fra den anden. Blandt andet er det vigtigt hele tiden at kontrollere alder og fødselsår og holde styr på de få andre prædikater, som nævnes i de forskellige kilder – fødested, mandens erhverv, navnet på bostedet, somme tider navnet på gården. På den måde ved vi alene ud fra opslagene i kirkebogen, at Peder Pedersen er gårdmand, og at han og Johanne Marie driver en af gårdene ved Østerby på Øland.
 

Moderne kort over Øland med herregården og kirken syd for Oxholm skovene, midtvejs mellem landsbyerne Østerby, Vesterby og Hammershøj.
 

Landskabsmæssigt er Øland en landfast ø – omgivet af Limfjorden mod øst og syd og lave engdrag mod vest og mod nord. Navnet på områdets herregård Oxholm (dvs. ”okseøen”) og bynavnene Østerby og Vesterby fortæller det samme. Højdedragene i området omkring hovedgården og kirken med landsbyerne Østerby og Vesterby har fra gammel tid og indtil Øland via inddæmningsarbejder blev landfast med Brovst i 1803 været en isoleret ø.

 

Peder Pedersen og Johanne Marie Pedersdatter bliver gift den 10. februar i 1804.

    

Peder Pedersen og Johanne Marie Pedersdatter bliver gift den 10. februar i 1804 – og af kirkebogen fremgår, at Peder er enkemand. Forloverne er gårdmand Jens Sørensen og husmand Christen Jensen i Østerby. [Øland 1778-1814, opslag 174] Vores ane Johanne Elisabeth Pedersdatter f. 1805 er altså parrets første barn.

 

Peder Pedersen ses her med sin første hustru Anne Knudsdatter i folketællingen 1801.

  

Hjørring, Øster Han, Øland, Østerby, , 59, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 55 Gift Husbonde    
Anne Knudsdatter 69 Gift Hans kone    
Peder Pedersen 26 Ugift Deres barn Landsoldat   
Anne Marie Pedersdatter 31 Ugift Deres barn

  

Parret har de samme to børn ved den foregående tælling i 1787, og begge er faktisk Anne Knudsdatters fra hendes første ægteskab. Peder får først egne børn med sin 2. hustru, Johanne Marie Pedersdatter.

 

I starten af 1800-tallet er der en irriterende lang pause mellem folketællingen i 1801 og den efterfølgende i 1834, altså 33 år senere. Det går skidt for det gamle land i denne periode. Danmark kommer på den forkerte side i en alliance med Napoleon, bliver udsat for et voldsomt bombardement af København i 1807 og taber flåden til England. Senere følger Statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge (til Sverige) ved freden i Kiel i 1814. Der er ganske enkelt ikke midler til eksempelvis at gennemføre folketællinger i denne periode.

 

Ved folketællingen i 1834 finder vi Johanne Marie Pedersdatter og datteren Johanne Lisbeth Pedersdatter i denne husholdning i Vesterby:
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Vesterbye, et Huus, 80, FT-1834, C5575
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bertel Nielsen 46 Gift Huusmand. Fisker
Karen Pedersdatter 36 Gift Hans Kone
Niels Bertelsen 14 Ugift Deres Børn
Peder Bertelsen 10 Ugift Deres Børn
Jens Bertelsen 9 Ugift Deres Børn
Christen Bertelsen 7 Ugift Deres Børn
Elsemarie Bertelsdatter 5 Ugift Deres Børn
Maren Bertelsdatter 4 Ugift Deres Børn
Niels Bertelsen 81 Enkemand Aftægtsmand af Huuset. Indsidder
Johanne Marie Pedersdatter 57 Enke Hans Huusholderske
Johanne Lisbeth Pedersdatter 30 Ugift Tjenestepige 
 
Johanne Marie  Pedersdatters mand Peder Pedersen er i mellemtiden død – og hun og datteren har åbenbart været tvunget til at forlade gården i Østerby og bor nu i denne temmelig store husholdning i Vesterby. Husbonden Bertel Nielsens gamle far Niels Bertelsen bor på aftægt i hjemmet – og Johanne Marie er ansat som hans husholderske, datteren Johanne Lisbeth (der jo senere samme år bliver gift med Morten Pallesen) arbejder som tjenestepige. Der er ingen familierelationer mellem Johanne Marie Pedersdatter og husmandsstedets seniorer Bertel Nielsen og Karen Pedersdatter. Johanne Marie er ansat som husholderske.

  

Ved den næste folketælling i 1840 er datteren Johanne Lisbeth Pedersdatter blevet gift med Morten Andersen Pallesen, og Johanne Marie bor nu på aftægt i denne nye familie.

  

Hjørring, Øster Han, Øland, Westerbye, et huus, 32, FT-1840, C6654
Navn: Alder: Gift?: Pos. husstand: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 43 Gift huusmand   
Johanne Lisbeth Pedersdatter 34 Gift hans kone   
Anders Mortensen 5 Ugift deres søn   
Ellen Katr. Mortensdatter 2 Ugift deres datter   
Johanne Marie Pedersdatter 64 Enke aftægtskone

   

'Aftægtskone for Huusmand Morten Pallesen i Østerbye' Johanne Marie Pedersdatter dør som 71-årig i 1847 og bliver begravet fra Oxholm kirke den 28. marts. [Øland 1839-1854, opslag 126] Kirkebogen fortæller, at Peder Pedersen dør i 1818 som 72-årig. [Øland 1813-1838, opslag 126] Det betyder, at Peder har været 58 år gammel, og Johanne Marie 27, da de to bliver gift i 1804.

  

Der findes under Oxholm gods et skifte efter Peder Pedersen dateret den 17. december 1818. Den afdøde kaldes her Peder Pedersen Skomager, enken er Johanne Marie Pedersdatter. Skiftets triste konklusion er, at boet er fallit. [opslag 284]

  

Vi har nu navnene på det fjerde og sidste af min morfar Niels Møllers oldeforældrepar, Peder Pedersen født 1746 og Johanne Marie Pedersdatter født 1777.

 

Nutidigt foto af Øland kirke.
 

Peder Pedersen Skomager og Lisbeth Laursdatter af Østerby, Øland 

 
Både Peder og Johanne Marie er født på Øland – og jeg gætter på, det ved hjælp af kirkebogen er muligt at dykke en generation eller to længere tilbage. Peder Pedersen er født omkring 1746 og har dermed været cirka 41 år gammel ved folketællingen 1787 – hvor vi finder ham i følgende husstand med sin første hustru, Ane Knudsdatter.
    
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 12, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 40 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Ane Knudsdatter 53 Gift Madmoder
Ane Marie 17 Ugift Datter af hendes 1ste Egteskab
Peder Pedersen 12 Ugift Sön af hendes 1ste Egteskab
  
Begge hjemmeboende børn er hustruens fra hendes første ægteskab. Parret har ingen fælles børn og får det heller ikke, da hustruen Ane Knudsdatter jo er 53 år gammel på dette tidspunkt. Jeg tænker, at Peder måske har giftet sig til gården, men det er der ikke noget, der tyder på. Kirkebogen oplyser, at ’Gaardmand Peder Pedersen af Østerbye og Enke Konen Ane Knudsdatter ibidem’ bliver gift i Oxholm kirke den 24. oktober 1783. [Øland 1778-1814, opslag 168] Peder er altså allerede gårdmand i Østerby, da han og Ane bliver gift i 1783. Han er på dette tidspunkt cirka 36 og hun omkring 49.
 
Jeg blader længere tilbage i kirkebogen for at finde Peders dåb omkring 1747, og det lykkes uden problemer. Der er kun én Peder, hvis far hedder Peder, i den relevante periode – og den pågældende dåb finder sted i kirken den 19. november 1747.
 

Peder Pedersen døbt i Øland kirke den 19. november 1747. [Øland 1649-1777, opslag 161]
 
Peder er altså født i november 1747 som søn af Peder Pedersen og hustru Lisbeth Laursdatter. [Øland 1649-1777, opslag 161] Dette par er det syvende af morfar Niels Møllers otte tip oldeforældrepar.

 

Hele teksten i forbindelse med dåben af Peder er følgende: "19. November. Peder Pedersens og Lisbeth Laursdatters barn Peder. Fadd.: Søren Andersen, Peder Christensen, Christen Sørensen, Maria Brun, Johana Lisbeth Sørensdatter".

  

Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter bliver trolovet den 30. december 1742 og gift i Øland kirke den 15. april 1743. Der er ingen yderligere oplysninger i kirkebogen i forbindelse med vielsen. Ingen navne på forlovere, ingen angivelse af alder eller fødesogne for de to unge. [Øland 1649-1777, opslag 191] Sønnen Peder født 1747 er parrets tredje barn, de to første er Laurs født 1744 og Maren 1746 – og hele rækken, som jeg har fundet den i kirkebogen, ser således ud: [Øland 1649-1777, opslag 147, 159, 161, 162, 165, 167]

 

Laurs f. 1744
Maren f. 1746
Peder f. 1747
Zidsel f. 1751
Laurs f. 1754
Jens f. 1755
 
Fra dåben af datteren Zidsel i 1751 nævner kirkebogen, at husfaderen Peder Pedersen er skomager i Østerby, og efterfølgende kaldes han mange gange Peder Skomager eller Peder Pedersen Skomager, altid med stedbetegnelsen Østerby, i kirkebogen. Hverken Peder Pedersen eller Lisbeth Laursdatter lever længe nok til at blive registreret i den første folketælling i året 1787 – og for at få et omtrentligt tidspunkt for Peders fødeår slår jeg op i listen over begravede i sognet, og her finder jeg Peder i året 1782 noteret som ’12 Nov. Peder Pedersen Skomager Ø (=Østerby), 75 Aar’ [Øland 1778-1814, opslag 187]

  

Peder er altså født omkring 1707. Men her finder jeg ham ikke i Ølands kirkebog. Der døbes i perioden 1705 til 1712 ingen Peder, hvis far hedder Peder, i Øland kirke.

  

 

Kort fra 1883 over Øland med godset Oxholm, Oxholm kirke og landsbyerne Østerby og Vesterby. [Historiske kort på nettet]  

   

Peder Pedersen Skomages aner.

 

Da jeg i februar 2017 googler på parret Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter, får jeg et link til slægtshjemmesiden giessinglund.dk, der har en side, som lister Peder Pedersen Skomagers aner. Her oplyses, at Peder Pedersen er født i 1720 som søn af Peder Ibsen og Anne Pedersdatter. [Øland 1649-1777, opslag 130] Det er en overraskende melding, for fødeåret 1720 passer ikke med aldersopgivelsen 75, da Peder Pedersen Skomager dør i 1782 - men det ses ofte, at kirkebøger på denne måde er upræcise, så måske er den nævnte Peder Pedersen f. 1720 rent faktisk identisk med den Peder Pedersen, som den 15. april 1743 bliver gift med Lisbeth Laursdatter.

 

Hjemmesiden giessinglund.dk nævner, at Peder Ibsen (nogle gange benævnt Peder Jepsen) og hustru Anne Pedersdatter efter deres vielse den 9. december 1715 døber følgende børn i den efterfølgende periode: Jep Pedersen f. 1716 [opslag 127], Anne Pedersdatter f. 1718 [opslag 128], Peder Pedersen f. 1720 [opslag 130], Thomas Pedersen f. 1722 (d. 1724) [opslag 131], Thomas Pedersen f. 1724. [opslag

135]

  

Parrets ældste søn Jep Pedersen f. 1716 bliver den 25. oktober 1744 gift med Johanne Lisbeth Sørensdatter - og dette par optræder faktisk hyppigt som faddere, da vores aner Peder Pedersen Skomager og Lisbeth Laursdatter døber deres børn i perioden efter vielsen i 1743, se eksemplerne nedenfor.

  

1744. Peder Pedersens og Elisabeth Laursdatters barn Laurs. Faddere: Jens Jensen, Peder Pedersen, Christen Sørensen, Johanne Elisabeth, Anna Nielsdatter. [Øland 1649-1777, opslag 147]

  

1747. 19. November. Peder Pedersens og Lisbeth Laursdatters barn Peder. Fadd.: Søren Andersen, Peder Christensen, Christen Sørensen, Maria Brun, Johana Lisbeth Sørensdatter. [Øland 1649-1777, opslag 161]

  

1751. Den 7 Marts. Peder Pedersens og Lisbeth Laursdatters D. Zidsel. Fadd.: Hans Laursen, Jep Pedersen, Christen Nielsen, Ellen Hansdatter, Maren Pedersdatter. [Øland 1649-1777, opslag 165]

  

 1754. Den 6 Jan: Peder Pedersen Skomagers og Lisbeth Laursdatters barn til Daaben navnlig Laurs. F: Jeppe Pedersen, Mads Michelsen, Hmd Peder Christensen ? Hansdatter, Anna Hansdatter [Øland 1649-1777, opslag 167]

  

Tilsvarende optræder også Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter som faddere, når Jep Pedersen og Johanne Lisbeth Pedersdatter døber deres børn i Oxholm kirke.

  

1748. Jep Pedersen og Johanna Lisbeth et Barn til dåben Anna Cathrine. Fadd.: Peder Vognsen., Niels Andersen, Peder Pedersen, Anna Mogensdatter, Lisbeth Laursdatter. [Øland 1649-1777, opslag 162]

  

Det er overbevisende indicier, og jeg anser hermed sammenhængen for hævet over enhver tvivl. Peder Pedersen Skomager er født i 1720, og hans forældre er Peder Ibsen f. 1683 og Anne Pedersdatter f. 1684. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 16 tiptip oldeforældrepar.

  

Peder Ibsen f. 1683 af Østerby.

  

Desværre er det ikke muligt at dobbelttjekke fødselsårene ved at se alderen nævnt i kirkebogen i forbindelse med begravelserne for Peder Ibsen og Anne Pedersdatter. Parret får deres sidste barn Thomas II i 1724, det vil sige at begge dør efter 1724. Listen over begravede i Øland kirkebog fra 1649 til 1777 dækker kun perioderne 1649-1724 og 1732-1745, og Peder Ibsen eller Anne Pedersdatter ses ikke i listen for 1732-1745.

  

Peder Ibsen og Anne Pedersdatter døber deres søn Peder den 7. januar 1720. [Øland 1649-1777, opslag 130]

 

Hele tekster ved dåben af Peder lyder som følger: "Anno 1720. D. 7 Januarii: Peder Ibsens og Anne Pedersdatters i Østerby barn Peder. Fadddere: Christen Erichsen, Jens Skomager, Søren Skomager, Mons. Laurs Pedersens kiereste Maren Nielsdatter". Den nævnte 'Monsieur Laurs Pedersen' er ridefoged ved Oxholm og er ikke beslægtet med vores ane Lisbeth Laursdatter, se nedenfor.

  

Peder Ibsen og Anne Pedersdatter bliver gift i Oxholm kirke den 9. december 1715. [Øland 1649-1777, opslag 187]

 

Hjemmesiden giessinglund.dk oplyser, at Peder Ibsen er født i 1683 og bliver døbt i kirken den 18. februar, og det bekræftes af kirkebogen.

  

Jep Christensøn døber sønnen Peder den 18. februar 1683. [Øland 1649-1777, opslag 81]

  

Den 18 Februarii 
Haffde Jepp Christenßøn i Østerby it lidet
Barn thill Daaben som bleff kaldet Peder.
Faddere vare disße Effter føllgende Jenns
Pederßøn i Knudergaard, Enevolld Oluffsøn,
i Huollgaard, Anders Christenßøn, Jens
Giermandßøn, Ingeborig Pedersdaatter och
Mette Christens daatter i Knudergaard.

   

Som det ses i dåbsoptegnelsen nævnes personer fra nogle af Ølands større gårde blandt fadderne, Jens Pedersen af Knudegaard og Enevold Olufsen af Houlgaard. Begge disse gårde ligger ved Vesterby og er markeret med navne på historiske kort over området, se kortet ovenfor.

  

Peder Ibsens forældre er Jep Christensen f. 1644 og Maren Laustdatter f. 1656. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. Jep Christensen og Maren Laustdatter bliver gift i Oxholm kirke den 18. november 1677. Parret får 5 børn i den efterfølgende periode: Christen f. 1679, Ellen f. 1681 (d. 1681), vores ane Peder f. 1683, Ellen f. 1685 (d. 1685), Karen f. 1686.

  

Jep Christensen dør som 44-årig i 1688 [Øland 1649-1777, opslag 243] - og Maren Laustdatter er nu alenemor med 3 børn på 9, 5 og 2 år. To år senere bliver Maren Laustdatter den 6. april 1690 gift med Jens Christensen, som er ladefoged på Oxholm. Maren Laustdatter lever til 1712, hvor hun bliver begravet som 62-årig den 26. august fra Øland kirke. [Øland 1649-1777, opslag 254

  

Anne Pedersdatter f. 1684 af Østerby.

  

Hjemmesiden giessinglund.dk oplyser, at Anne Pedersdatter er født i 1684 og bliver døbt i kirken den 30. november. Også dette bekræftes af kirkebogen.

 

Anne Pedersdatter døbt i Øland kirke den 30. november 1684. [Øland 1649-1777, opslag 84]

 

Optegnelsen i forbindelse med Annes dåb er usædvanlig. Det fremgår at en kvinde ved navn Johanne Thomisdatter, som er enke efter Peder Skomager, døber sit barn i kirken, og at barnet får navnet Anne.

 

D 30 November
Paa Sammedag haffde oc saa Sallig
Peder Schomagers Hustru vid Naffuin
Johanne Thomißdaatter i Østerby It lidet
Barn till Daaben som oc saa bleff kaldet
Anne. Faddere Jacob Pederßøn, Peder
Niellßøn, och Peder Xstenßøn Maren Pedrs-
daatter. Maren Søffrensdaatter

  

Anne Pedersdatters forældre er Peder Jensen Skomager f. 1647 og Johanne Thomisdatter f. 1652. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar. Peder Jensen og Johanne Thomisdatter bliver gift i Oxholm kirke den 22. februar 1680. Parret får 3 børn sammen: Karen f. 1681, Thomas f. 1683, vores ane Anne f. 1684.

 

Johanne Thomisdatter er i følge giessinglund.dk født i 1652 som datter af Thomis Ibsen ca. 1632-1676 og Anne Jensdatter ca. 1636-16xx. [Øland 1649-1777, opslag 18] Dette par er et af morfar Niels Møllers 64 4xtip oldeforældrepar.

  

Anne Pedersdatters far dør som nævnt i 1684, før datteren bliver døbt i kirken den 30. november. Peder Jensen Skomager er på dette tidspunkt kun 37 år gammel, og dødsfaldet skyldes i følge kirkebogen en dramatisk hændelse. [Øland 1649-1777, opslag 240]

 

Denn 20 Jullii Bleff Peder Jenßønn Schoemager i Østerby
begrauffuet her wdi Oxhollembs
Kierke gaard, effter ßom hand v-for
Modeligen, er bleffuen ombracht, oc som
En Leß Høy er falt paa hannem, och slagen
hanem i hiell, saa Gud Naadeligen for-
barmme sig offuer oß Armme Synder
Hanns Allder war 37 Aar.

  

Peder Jensen Skomager er altså blevet ombragt og slået ihjel af et læs hø, som falder ned over ham.

  

Peder Skomagers enke Johanne Thomisdatter troloves den 25. juli 1686 med Christen Jensen af Østerby, og parret bliver gift den 12. september samme år. Sammen med Christen Jensen får Johanne Thomisdatter yderligere 4 børn: Maren f. 1687, Peder f. 1689, Jep f. 1691, Jens f. 1694. Sønnen Peder f. 1689 er opkaldt sin mors afdøde mand, Peder Jensen Skomager.

  

Morfar Niels Møllers anetavle er god at have ved hånden: Niels Møllers anetavle.  

    
Aner til Lisbeth Laursdatter f. 1713. 

  

Tilbage til parret Peder Pedersen Skomager f. 1720 og Lisbeth Laursdatter f. 1713. Ovenfor har vi fundet forældre og bedsteforældre til Peder Pedersen Skomager, nu prøver vi at lave samme øvelse vedrørende hustruen Lisbeth Laursdatter.

 

Af kirkebogen fremgår, at Lisbeth Laursdatter dør i Østerby i 1780: 'Peder Skomagers Kone Lisbeth, 65 Aar'. [Øland 1778-1814, opslag 187] Hvis oplysningen om hendes alder er korrekt, er Lisbeth født omkring  1713.

  

Lisbeth Laursdatter døbt i Øland kirke i året 1713. [Øland 1649-1777, opslag 124]
 
Der døbes faktisk en Lisbeth, hvis far har navnet Laurids i netop 1713. Navnene på forældrene er Laurits Pedersen og Sidsel Madsdatter. Det er svært at bevise med 100 pct. sikkerhed, at dette er dåben af vores Lisbeth. Men årstallet stemmer med hendes alder i begravelsesoptegnelsen - og navnene på forældrene matcher med listen ovenfor over Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter børn fra 1744 og fremefter: Laurs f. 1744, Maren f. 1746, Peder f. 1747, Zidsel f. 1751, Laurs f. 1754, Jens f. 1755.

  

Traditionelt opkaldes de første børn efter bedsteforældrene, og her optræder jo foruden drengenavnet Laurs også det relativt usædvanlige pigenavn Zidsel (Sidsel) på listen.

  

Jeg tror, vi har fat i den rigtige Lisbeth Laursdatter. Der døbes i perioden 1705 til 1720 i Øland kirke kun én Lisbeth, hvis far hedder Laurits eller Laurs. Laurits Pedersen kaldes fra dåben af datteren Anne i 1717 for Laust Pedersen Skomager eller blot Laust Skomager.

  

Laust Petersen Skomager og Sidsel Madsdatter døber datteren Anne i 1717. [Øland 1699-1777, opslag 127]

 

Hele teksten i forbindelse med dåben af datteren Anne lyder som følger: "D. 20 Junii. Laust Pedersøn Skomagers og Sidsel Madsdatters barn Anne. Faddere: Jens Skomager, Peder Hansøn, Jens Øland og hans Hustru, Mads Nielsens Hustru". [Øland 1649-1777, opslag 127]

  

 

Oxholm kirke på Øland, den 1. april 2011. Døbefonten af smedejern er fra cirka 1700 og dåbsfadet fra 1575. 

  

Laurits Pedersen og Sidsel Madsdatter af Øland.

  

Børneflokken for Lisbeths forældre Laurits Pedersen og Sidsel Madsdatter er følgende: [Øland 1649-1777, opslag 115, 119, 120, 124, 127, 130]

 

Peder f. 1705
Kirsten f. 1709
Birgithe f. 1710
Lisbeth f. 1713
Anne f. 1717 (d. 1718)

Niels f. 1720 (d. 1720)
 
Via Google finder jeg frem til en hjemmeside for Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen, der nævner præcis dette par blandt anerne. Familien nedstammer fra en søster til vores ane Lisbeth Laursdatter, nemlig Kirsten Laursdatter f. 1709, se listen ovenfor. Af siden fremgår, at Laurits Pedersen er født i 1676 og bliver begravet fra Øland kirke i juni måned 1743. Det er korrekt. 'D. 3 Junii: Laurs Pedersen Skomager æt: 67', står der i kirkebogen. [Øland 1649-1777, opslag 261]

 

 Samme hjemmeside oplyser, at Sidsel Madsdatter er født den 3. maj 1685 og bliver begravet den 23. april 1741. Også dette kan bekræftes. 'D. 23 Ap: Zidsel Madsdatter æt: 57', noteres i kirkebogen. [Øland 1649-1777, opslag 260] Laurits Pedersen Skomager f. 1676 og Sidsel Madsdatter f. 1685 er det fjortende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.

 

Parrets datter Lisbeth Laursdatter f. 1713 bliver som nævnt ovenfor i 1743 gift med Peder Pedersen f. 1720. Dødsårene for Laurids Pedersen og Sidsel Madsdatter, henholdsvis 1743 og 1741, forklarer, hvorfor Lisbeths forældre ikke optræder blandt fadderne, da Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter døber deres børn i kirken fra 1744.

 

Hvis oplysningen om alder i forbindelse med begravelsen i 1743 er korrekt, er Laurits Pedersen født omkring 1676. Jeg har søgt efter hans dåb i Ølands kirkebog, men ser ingen Laurits, hvis far hedder Peder i perioden 1670 til 1685.
 

Sidsel Madsdatter f. 1685 af Østerby.

  

Nørgaard-Pedersen hjemmesiden oplyser, at Sidsel Madsdatter er født den 3. maj 1685, og det bliver bekræftet af kirkebogen. Navnene på hendes forældre er i følge samme hjemmeside Mads Lauritsen og Lisbeth Pedersdatter. Dette par er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.

  

Den 3. maj 1685 døber Mads Larssøn datteren Cidsel i Oxholm kirke. [Øland 1649-1777, opslag 85]

 

Teksten ved dåben af Sidsel i 1685 er med hjælp fra DIS-forum følgende.

  

Denn 3 Maii – 
Haffuede Mads Larßøn it lidet barn till
Daabenn som bleff kaldet Cidtzell. Faddere
Erre diße effter føllgende, Just Larßøn i
Østerbye, Søffrenn Thommeßøn, Caßmor
Jenßøn paa Oxhollem, Karen Søffrens-
daatter, och Ingeborig Pederßdaatter.

   

Da Sidsel Madsdatter døbes i Oxholm kirke den 3. maj 1685, står hendes far opført som Mads Larssøn. [Øland 1649-1777, opslag 85] Senere i kirkebogen står navnet som Mads Lauridsen. [opslag 94] Vielsen af Mads Lauritsen og Lisbeth Pedersdatter ses ikke i kirkebogen. Parret er formodentlig blevet gift cirka 1683. Listen over trolovelser og vielser er ufuldstændig i Øland kirkebog sidst i 1600-tallet, og 1681-1684 mangler.

  

Sidsel Madsdatters far er Mads Lauritsen, der lever fra cirka 1657 til oktober 1705. 'D. 2. Oct: Matz Lauridsen af Østerbye begravet æt 48'. [Øland 1649-1777, opslag 250]

  

Sidsel Madsdatters mor Lisbeth Pedersdatter bliver døbt i Øland kirke i det herrens år 1649, hvor kirkebogen starter. Hendes dåb er altså en af de allerførste i kirkebogen.

 

Den 9. december 1649 døber Peder Ibsen sin datter Lisbeth i Oxholm kirke. [Østerby 1649-1777, opslag 11]

  

Teksten ved dåben af Lisbeth er som følger: "Den 9 december 1649 havde Peder Ibsen i Østerby et lidet barn til dåben som blev kaldet Lisbeth. Faddere er disse efterfølgende: Christen Simonsen i Østerby, Christen Pedersen, Maren Iffersdatter, Maren Pedersdatter og Elinor Justdatter. [Østerby 1649-1777, opslag 11] Navnet på Lisbeth Pedersdatters far er altså Peder Ibsen.

 

Lisbeth Pedersdatter lever fra den december 1649 til december 1712, hvor hun den 6. december bliver begravet fra Øland kirke. 'D. 6 December: Lisbeth Pedersdatter af Østerby begravet æt 63', noteres i kirkebogen. [Øland 1649-1777, opslag 254] Aldersangivelsen på 63 år er i dette tilfælde korrekt.

 

I følge giessinglund.dk hjemmesiden er Lisbeth Pedersdatter enke, da hun og Mads Lauridsen bliver gift cirka 1683. Lisbeth ægtevies med sin første mand Hans Madsen f. 1653 i 1675, og parret får 3 børn sammen: Mads f. 1676, Cidsel f. 1679 og Peder f. 1680. Hans Madsen dør i 1682 og bliver begravet fra Øland kirke den 13. oktober.

 

Sammen med sin 2. ægtemand Mads Lauridsen får Lisbeth Pederdatter yderligere 3 børn: Vores ane Cidsel f. 1685, Karen 1688 og Fredericke f. 1692.

  

Mads Lauritsen f. 1657 og Lisbeth Pedersdatter f. 1649 er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.
   
 
Oxholm slot og Øland kirke, mit eget foto fra november 2006.
    

Johanne Marie Pedersdatter forældre af Østerby på Øland

 

Tilbage er kun at finde anerne til morfar Niels Møllers oldemor Johanne Marie Pedersdatter. Da hun er født omkring 1777, må hun være cirka 10 år ved folketællingen 1787 og omkring 24 ved den næste tælling i 1801.

  

Husstanden findes i begge folketællingerne – dog med den irriterende uoverensstemmelse, at Johanne Maries mor i 1787 står opført som Ane Thomasdatter og i 1801 som Anne Andersdatter.
   
Hjørring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 11, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 39  Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer 
Ane Thomasdatter 38  Gift Madmoder   
Johanne Marie 9  Ugift Börn af dette Egteskab  
Jens Pedersen 8  Ugift Börn af dette Egteskab  
Zidsel Pedersdatter 6  Ugift Börn af dette Egteskab  
Kirsten Pedersdatter 4  Ugift Börn af dette Egteskab  
Anders Pedersen 2  Ugift Börn af dette Egteskab  
Maren Nielsdatter 24  Ugift Tieneste Pige
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby, , 3, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 55 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Anne Andersdatter 49 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter 25 Ugift Deres barn
Jens Pedersen 24 Ugift Deres barn
Anders Pedersen 13 Ugift Deres barn
 
Johanne Maries fødselsår bliver bekræftet af kirkebogen. Hun er født i december 1777 og er den sidste, der bliver døbt i Øland kirke dette år. Forældrene er Peder Jensen og hustru Ane Andersdatter af Østerby. [Øland 1649-1777, opslag 220]

  

 

Klip fra Øland 1777: ”D. 26. Ditto (dvs. samme måned som forrige optegnelse, december 1777). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Thomas ?, Anders Hansen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” Den sidste dato betyder, at moderen efter fødslen bliver introduceret i kirken den 25. januar det følgende år. [Øland 1649-1777, opslag 220]
   

Kirkebogen beviser altså, at det rigtige navn på Johanne Maries mor er Anne Andersdatter, ikke Thomasdatter. Som det fremgår af folketællingen ovenfor er faderen gårdmand i Østerby, og navnene på min morfar Niels Møllers ottende og sidste tipoldeforældrepar er altså Peder Jensen født 1749 og Anne Andersdatter født 1752. Johanne Marie er deres ældste barn, og jeg antager, at parret er blevet gift i 1775 eller 1776, formodentlig i Øland kirke.
 

Det indre af Oxholm kirke på Øland den 1. april 2011. Bygningen er opført cirka år 1500. Som det ses, er interiøret stærkt asymmetrisk. 

 

Desværre mangler vielsesregistret for netop disse to år i kirkebogen – og i det hele taget er Ølands ældste kirkebog fra perioden 1649 til 1777 i høj grad en rodebutik, som det kan være svært at finde rundt i. Der er huller i alle registrene – både over døbte, copulerede og begravede – og det besværliggør selvfølgelig nogle af søgningerne.

  

Desuden skiftes kirkebogsfører meget oftere, end det er normalt i andre sogne på dette tidspunkt i historien, mange gange med kun to-tre års mellemrum. Det er også med til at gøre tingene vanskeligere. Hver kirkebogsfører har sin helt egen stil med hensyn til både håndskrift og sans for systematik, detaljer og orden, og ofte kræver det en del tilvænning at få hoved og hale på de mere krøllede af datidens ofte meget personlige og meget lidt brugervenlige gotiske penneføringer. Og når stilen så skifter i dramatisk grad hele tiden, så bliver det rigtigt svært. Men tilbage til Peder Jensen og Anne Andersdatter.
 

Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby, , 3, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 55 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Anne Andersdatter 49 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter 25 Ugift Deres barn
Jens Pedersen 24 Ugift Deres barn
Anders Pedersen 13 Ugift Deres barn

 

Ud fra folketællingen 1801, hvor han opgives at være 55, er Peder Jensen født omkring 1746 – men ud fra tællingen i 1787, hvor han er 39, kan året lige så vel være 1748. Forskellen er cirka den samme for hustruen Anne Andersdatter. I den ældste tælling oplyses hun at være 38, dvs. født omkring 1749, og ved tællingen 1801 er hun 49, dvs. født cirka 1752.

  

For at komme tættere på de præcise år leder jeg efter Peder og Anne i listen over begravede i Øland sogn, men det giver ingen hjælp. 'Gaardmand Peder Jensen i Østerby' dør i 1806 og oplyses her at være 52 år gammel, dvs. født cirka 1754. [Øland 1778-1814, opslag 194] Og 'Afg. Gmd Peder Jensens Enke i Østerby' dør i 1827, 78 år gammel, dvs. fødeåret for Anne Andersdatter er 1749. [Øland 1813-1838, opslag 134] Det er noget rod. På Øland i denne periode er både kirkebogsførere og folketællingsskrivere nogle sjuskemikler.

 

For at komme en generation længere tilbage til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre og finde navnene på henholdsvis Peder Jensens og Anne Andersdatters forældre er det nødvendig med endnu en finkæmning af Ølands ældste kirkebog, der som nævnt dækker hele den lange periode fra 1649 til 1777.
 

Peder Jensen f. 1749 af Øland.

  

Først leder jeg efter Peder Jensens dåb og finder to drengebørn i den relevante periode, hvis far hedder Jens, en i 1746 [Øland 1649-1777, opslag 160] og en i 1749 [opslag 163]. Det passer med, at der i begge folketællingerne 1787 og 1801 findes to Peder Jensen’er i Østerby, begge gårdmænd og på cirka samme alder. I begge tilfælde er vores Peder Jensen, som er far til Johanne Marie Pederdatter, den yngste, dvs. det må være ham, der er født i 1749.

  

Et yderligere argument er, at den ældre Peder Jensen født i 1746 er søn af parret Jens Laursen og Mette Andersdatter. Faderen Jens Laursen er fæster af Knudegaard i Østerby, og i folketællingerne 1787 registreres den ældre Peder Jensen netop som gårdmand af Knudegaard, mens vores Peder Jensen blot noteres som 'Gaardmand i Østerbye', uden der bliver sat navn på hans gård. Af de to Peder Jensen'er i Østerby er vores ane altså den Peder, der bliver født i 1749, og som ikke har tilknytning til Knudegaard.
 

Jens Pedersens søn Peder døbes i Øland kirke den 6. juli 1749. [Øland 1649-1777, opslag 164]

 

Navnet på Peder Jensens far er tydeligt at læse som Jens Pedersen, derimod er især fornavnet på moderen vanskeligt at tyde. Det kunne måske læses som 'Anna', og hendes efternavn er helt sikkert Pedersdatter. En af fadderne, Lisbeth Lausdatter, er morfar Niels Møllers tipoldemor fra forrige afsnit i denne krønike.

  

Jeg leder lidt bagud i kirkebogen og finder flere dåbshandlinger for samme par – datteren Johanne i 1746 [Øland 1649-1777, opslag 160] og datteren Anne i 1744 [opslag 148] – og i begge tilfælde står begge forældrenes navne helt klart at læse: Jens Pedersen og Maren Pedersdatter.

 

 

Jens Pedersen og Maren Pedersdatter døber børnene Johanne og Anne i henholdsvis 1746 og 1744. [Øland 1649-1777, opslag 160 og 148] 

 

Jeg har også ledt fremad i kirkebogen fra dåben af sønnen Peder i 1749. Dåbsoptegnelserne for børnene Anna f. 1744, Johanne f. 1746 og Peder f. 1749 er de eneste, jeg har set for parret Jens Pedersen og Maren Pedersdatter i perioden 1736 til 1756.

  

Jens Pedersen og Maren Pedersdatter er det femtende af morfar Niels Møllers seksten tip-tip oldeforældrepar. Parret ses ikke at være gift i Øland kirke. Det betyder sandsynligvis, at Jens Pedersen har hentet sin brud Maren Pedersdatter i et af nabosognene inde på fastlandet. Listen over viede er uden huller fra 1711 til 1748 og demed til rådighed i kirkebogen i den relevante periode.
 

Gård ved Limfjorden i udkanten af Østerby på Øland den 1. april 2011. 

 

Anne Andersdatter f. 1752 af Østerby.

  

Nu mangler vi kun – i hele denne krønike om Mølleren af Han Herred – at finde navnene på forældrene til Peder Jensens hustru Anne Andersdatter. I den relevante periode er der kun en Ane/Anne, hvis far hedder Anders. Hun er født i 1752, [Øland 1649-1777, opslag 167] hvilket præcis passer med, at Anne i folketællingen 1801 ovenfor står opført som 49 år gammel. Annes forældre er Anders Thomasen og Johanne Christensdatter. Dette par er det sekstende og sidste af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.
 

Anders Thomasen og Johanne Christensdatter døber datteren Anne i Øland kirke 1752. [Øland 1649-1777, opslag 167] 

 

Heller ikke dette par ses desværre at være gift i Øland kirke. Det kan skyldes hullerne i vielsesregistret i kirkebogen. Skriften i kirkebogen er ekstraordinært sjusket i årene fra 1749 til cirka 1752. Så vidt jeg kan se, er Anne f. 1752 Anders Thomasens og Johanne Christensdatters første barn, og parret bliver formodentlig gift omkring 1750-1751, hvor netop registret fra årene 1749 til 1752 mangler i kirkebogen.

 

Det fremgår af kirkebogen, at Anders Thomasen bliver gift første gang i 1743 med Anne Nielsdatter. [Øland 1649-1777, opslag 191] Listen over begravede i sognet mangler fra 1745 til 1777, men hustruen Anne Nielsdatter dør mellem 1745 og 1751, og Anders er enkemand, da han bliver viet til Johanne Christensdatter cirka 1751.

  

Efter Anne i 1752, døber Anders Thomasen og Johanne Christensdatter Else Marie f. 1757 [opslag 197] og Zidsel f. 1759. [opslag 199]

  

At Johanne Christensdatter er Anders Thomasens anden hustru, forklarer også aldersforskellen mellem de to i folketællingen 1787, se nedenfor. Desuden peger navnet på vores ane, Anne Andersdatter f. 1752, i samme retning. Anne er opkaldt efter faderen Anders Thomasens afdøde hustru, Anne Nielsdatter.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 21, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Madsen 31 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Zidsel Andersdatter 27 Gift Madmoder
Christen Laursen 7 Ugift Hendes uægte Sön
Karen Poulsdatter 3 Ugift ægte barn af dette Ægteskab
Kristen Jacobsen 16 Ugift Tieneste Dreng
Anders Thomasen 76 Gift Koenens Fader Nÿder deres ophold af Gaarden
Johanne Christensdatter 56 Gift Koenens Moder Nÿder deres ophold af Gaarden
  
Anders Thomasen og Johanne Christensdatter bor ved folketællingen 1787 på aftægt hos deres datter Zidsel Andersdatter og hendes familie, stadig i Østerby – og måske på samme slægtsgård, som datteren og hendes mand Poul Madsen nu har overtaget. Som det ses, er Anders tyve år ældre end Johanne – og med aldersangivelserne i folketællingen har vi dermed de omtrentlige fødselsår for dette det sekstende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.

  

Anders Thomasen er fra cirka 1711 og Johanne Christensdatter fra omkring 1730. Listen over begravede i Øland sogn korrigerer dog Anders Thomasens fødeår til 1713 eller 1714. Han dør i Østerby i 1797 og registreres her som 'Gaardmand Anders Thomsen i Østerby, 84 Aar. [Øland 1778-1814, opslag 191]

 

Herregården Oxholm og Øland kirke den 1. april 2011.

  

I forbindelse med den møjsommelige finkæmning af Ølands kirkebog støder jeg pludselig på noget, der ligner vielsesoptegnelsen for parret Peder Jensen f. 1749 og Anne Andersdatter f. 1752., se afsnittet ovenfor.

 

1778. Peder Jensen og Ane Andersdatter trolovede Den 21 Janu. 7 marti ægteskab. Forloverne Anders ? Tomasen, Peder Digman. [Øland 1778-1814, opslag 167]

 

Jeg læser den sjuskede tekst i kirkebogen som følger: '1778. Peder Jensen og Ane Andersdatter trolovede den 21. Januar. 7. marts ægteviede. Forloverne Anders Tomasen, Peder Digman'. [Øland 1778-1814, opslag 167] Der er mange ting, der rimer – herunder at den ene af forloverne hedder Tomasen. Det må være Anne Andersdatters far, Anders Thomasen. Den anden af forloverne, Peder Digman, har vi tidligere set blive nævnt som en af fadderne ved dåben af Peder Jensen og Anne Thomasdatters første barn, Johanne Marie Pedersdatter, i 1777. Det eneste problem – ud over at teksten er vanskelig at tyde med 100 procents sikkerhed – er, at vielsen registreres i 1778, altså året efter dåben af Johanne Marie i 1777. Det er irriterende, for ved dåben står jo tydeligt, at parret allerede er gift... Jeg gentager lige dåbsoptegnelsen.

 

Klip fra Øland 1777: ”D. 26. Ditto (= December). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Thomas ?, Anders Hansen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” [Øland 1649-1777, opslag 220]
 

Jeg kan ikke forklare logikken i dette – ud over, at der må være sket en fejl, således at enten dåb eller ægteskab er blevet indskrevet i kirkebogen under det forkerte år. Begge de to navne Peder Jensen og Anne Andersdatter er forholdsvis almindelige, men jeg anser det alligevel for overvejende sandsynligt, at det er det samme par, der går igen i de to optegnelser fra 1777 og 1778.

 

Jeg starter i april 2011 en tråd i DIS-forums ’Hjælp til tydning’ for at få en ekspert i gotisk skrift til at afgøre, om jeg læser navnene i de to klip fra kirkebogen korrekt – om det altså er det samme par, Peder Jensen og Anne Andersdatter, der går igen i begge optegnelser. Det bliver samme aften bekræftet af en skriftkyndig.

  

Samme ekspert hjælper samtidig med at få navne på forlovere og faddere korrigeret og helt på plads – og som kronen på værket kan jeg til sidst selv se, at den fadder, hvis navn er delt mellem tredje og fjerde linje, ikke hedder Anders Hansen, men – heureka – naturligvis Anders Thomasen, som jo er navnet på Anne Andersdatters far. Dermed optræder (ud over de to hovedpersoner og en mand ved navn Peder Digman) også Annes far Anders Thomasen i begge optegnelser, og sammenhængene er dermed både dobbelttjekket og i mere end én forstand bevist.

 

Her kommer for tredje gang dåbsoptegnelsen fra 1777, nu med de korrigerede navne på fadderne. Tråden i DIS-forum kan ses via dette link.
 

Øland 1777: ”D. 26. Ditto (= December). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Maren Bisp, Anders Thomasen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” [Øland 1649-1777, opslag 220]
 

Anders Thomasen f. 1714 af Østerby.

 

Anders Thomasen er sandsynligvis født på Øland og døbt omkring 1713, og da jeg i januar 2017 er i gang med en revision af denne krønike, prøver jeg, om jeg kan finde den relevante optegnelse i kirkebogen. Det lykkes.

  

Øland 1714: Den 3. juni døbes Thomas i Fuglesang og Else Christensdatters barn af Østerby og kaldes Anders. [Øland 1649-1777, opslag 125]

 

Teksten i kirkebogen ved dåben af Anders Thomasen i 1714 lyder som følger: "D. 3 Junii Thomas i Fuglesang og Else Christensdatters Barn af Østerbye Nafn. Anders Fadd Christen Lauridsøn Degns og Christen Pedersøn Agosøns Hustruer, Christen Pedersøn Digmand, Thomas Lauritsøn og Laurits Pedersøn Tyboe." Betegnelsen 'Fuglesang' er formodentlig navnet på det sted eller den gård, hvor familien bor.

 

Jeg ved fra andre steder i kirkebogen, at barnefaderens efternavn er Andersen, for eksempel er begge forældrenes navne Thomas Andersen og Else Christensdatter meget tydelige ved dåben af datteren Birgitte i 1712. [opslag 123] Thomas Andersen og Else Christensdatter er yderligere et af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar.

 

Parret ses ikke i listen over viede i Ølands kirkebog. De er formodentlig blevet gift omkring 1710, men der er et hul i listen mellem 1703 til 1711.

  

Johanne Christensdatter f. 1727 af Øland.

  

Anders Thomasens hustru Johanne Christensdatter er i følge hendes alder ved folketællingen 1787 født omkring 1730. Jeg slår op i kirkebogen og kan se, at der kun døbes én Johanne, hvis far hedder Christen, i den relevante periode.

  

Christen Sørensen Soldat og hustruen Anne døber datteren Johanne den 1. februar 1727. [Øland 1649-1777, opslag 136]

 

'D. 1 Februarii 1727. Christen Sørensen Soldat og Hustru Anne et barn til Daaben kaldet Johanne. Faddere: Søren Pedersen. Søren Ollesen, Morten Pedersen, Michel Boesens koun bar det, Maren Nndatter. D. 23 Martii introd.'. [Øland 1649-1777, opslag 136]

 

Parret bliver gift i Oxholm kirke i 1723, og det fremgår her, at det fulde navn på bruden er Anna Pedersdatter.

  

  

Christen Sørensen og Anna Pedersdatter bliver gift i Oxholm kirke i 1723. [Øland 1649-1777, opslag 187] 

    

Christen Sørensen og Anna Pedersdatter bliver trolovede 'den 29. 7br' 1723. Nogle kirkebogsførere bruger denne type smarte forkortelser for måneder. 7br. Det latinske ord for tallet 7 er 'septem'. Så '7br' skal læses 'septembr'. Et andet eksempel er Xbr, hvor X er romertallet for tallet 10. Det latinske ord for tallet 10 er 'decem', så 'Xbr' læses som 'decembr'. Copulationsdatoen står i feltet til højre for ordet 'trolovede', men er for svar til at kunne læses.

  

Ud over datteren Johanne f. 1727 døber Christen Sørensen og Anna Pedersdatter sønnen Peder i januar 1724. Fadderne er Søren Pedersen, Søren Pedersens Hustru, Peder Christensen, Peder Degns koun bar det, Karen Nielsdatter. [Øland 1649-1777, opslag 134]

 

Christen Sørensen og Anna Pedersdatter er yderligere et af morfar Niels Møllers 3xtip oldeforældrepar. Begge er nok født i 1690'erne, og det kan ikke udelukkes, at navnene på deres forældre kan findes i kirkebogen. 

 

Rundt om Øland og Han Herred.

  

Dermed er vi også i dette hjørne af familien nået meget langt tilbage i tiden – til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre og i mange tråde også til hans 3xtip. Vi kan konstatere, at samtlige kendte aner for morfar Niels Møllers mormor Johanne Elisabeth Pedersdatter stammer fra Øland, se oversigten i dette skema.

 

Samtidig er det sjovt at se, hvordan navnet Anne/Anna, ofte i kombinationerne Johanne/Ane Johanne, er båret videre fremad i slægten gennem otte generationer: Anna Pedersdatter f. cirka 1695 -> Johanne Christensdatter f. 1731 -> Anne Andersdatter f. 1752 -> Johanne Marie Pedersdatter f. 1777 -> Johanne Elisabeth Pedersdatter f. 1805 -> Ane Johanne Mortensdatter f. 1842. Ane Johanne Mortensdatters søn og min morfar Niels Møller f. 1887 kalder sin ældste datter f. 1915 Anna Johanne. 

  

Mit eget foto af vejen fra Oxholm slot mod Vesterby på Øland, november 2006.
  

Alle anerne i Øland sogn lever under små kår. Mange er beskæftiget ved landbruget som husmænd eller i enkelte tilfælde gårdmænd. Ingen har en bedrift, der nævnes med navn i kirkebogen. Der er også mange håndværkere, især mange skomagere. Der er ingen enlige mødre imellem – alle bliver gift, før de får børn. Der er ingen subsistensløse eller fattiglemmer – alle ser ud til at leve et lovlydigt liv, sikkert i små kår, men med fast arbejde og mad på bordet hver dag.

 

Af morfar Niels Møllers fire bedsteforældre har de tre udelukkende aner i Han Herred. Kun én, nemlig hans morfar Morten Andersen Pallesen er selv født syd for Limfjorden og har aner forskellige steder i Jylland og så langt væk som på Fyn, alle langt væk fra Han Herred.

  

Mange af morfar Niels Møllers aner er faktisk møllere af erhverv. En af møllerne fra landet syd for Limfjorden - morfar Niels Møllers 3xtip oldefar Niels Jørgensen af Klode Mølle - er også gårdejer og sågar herremand, da han i 1705 køber godset Højris i Ikast sogn. Men glæden er kort. Niels Jørgensen bliver brutalt myrdet af en rovmorder i 1706 - og bliver dermed hovedperson i en legendarisk vandrehistorie med titlen "Mordet i Klode Mølle".

  

I anledning af 300 året for mordet i 2006 opførtes dramaet ved flere forestillinger som skuespil af amatørskuespillere fra Engesvang på en mark i nærheden af Klode Mølle. Min søster, som bor i Bording tæt ved Engesvang, så forestillingen sammen med nogle venner - men uden at vide, at hovedpersonen i stykket, og den der brutalt bliver myrdet, er hendes egen 5xtip oldefar Niels Jørgensen. Det havde ellers været en god historie, som nok kunne have imponeret de omkringsiddende.
  
Vi har undervejs i denne krønike set oldefar og sognefoged Christen Bentsens fine håndskrevne signatur i kirkebogen, besøgt den gamle slægtsgård Ørebro ved Kettrup, opsporet forklaringen på min morfars mellemnavn ’Møller’ og fundet den gamle vandmølle Mellemmølle ved Tranum Å i Lerup sogn. Vi har også set, at navnet Niels (som jeg selv har arvet fra min morfar) er meget dominerende for slægten i Han Herred. Navnet bruges ofte og indgår derfor også talrige gange i efternavnene Nielsen og Nielsdatter.
 
I hele det indledende arbejde i efteråret 2006 med at få styr på min morfars nordenfjords anegalleri manglede jeg at få syn for sagn og selv besøge stederne i Vester og Øster Han Herred nord for Limfjorden – Gøttrup Sten, Kettrup, Øslev, Husby, Kollerup, Lerup, Telling, Haverslev, Øland med Østerby og Vesterby – men som det fremgår af mange af billederne i denne krønike, lykkedes det en weekend i november 2006 at gennemføre en første rundtur på disse kanter.

  

Siden er jeg vendt tilbage indtil videre ved to lejligheder – først gang i oktober 2007 og senere på en cykeltur fra Fjerritslev gennem den sydlige del af Øster Han Herred til Aalborg den 1. april 2011. Efter denne seneste gennemgang af krøniken i december 2016 og januar-februar 2017 har jeg planer om en ny tur til foråret, i maj 2017, når landet igen bliver lysegrønt. Jeg glæder mig.

 
 
Mit eget foto af Øland gamle skole, oktober 2007. Skolen er bygget 1818 og renoveret 1879 – og min morfar Niels Møller Jensen gik i skole her fra cirka 1895 til 1902.
   
Møller Jensen af Han Herred
      
Med besøget i Øland er vi tilbage, hvor det hele startede i denne krønike. Min morfar, Niels Møller Jensen, er født i Østerby i 1887. Hans far, Otto Edvard Jensen, er fra Kettrup – og hans mor, Ane Johanne Mortensdatter, er fra Øland. Parret bliver som sagt gift i 1884, og før Niels bliver født i 1887, får parret i følge kirkebogen i 1885 en dødfødt pige. Efter Niels får parret ikke flere børn - og Ane Johanne er også på vej til i 1892 at fylde 50.
 

Vi ved som sagt, at Ane Johanne (som er 11 år ældre end Otto) dør i 1904, da sønnen Niels er 17 år gammel – og at Otto efterfølgende i 1908 gifter sig igen og kort efter bosætter sig i Brovst og senere Bonderup ved Haverslev med sin nye kone Kirstine og deres 3 fælles børn Laurits, Jensine og Mary.
   

Øland gamle skole cirka 1920. Skolen er bygget 1818 og renoveret 1879 – og min morfar Niels Møller Jensen gik i skole her fra cirka 1895 til 1902. Skoven bag skolen har det poetiske navn Fruerlund, og der legede skolebørnene altid, siges det. [Billede fra Ølands lokalarkiv]   
   
Niels bliver i følge sin skudsmålsbog, som er bevaret til i dag, konfirmeret i Øland kirke den 14. marts 1901. Efter han er fyldt 18, er han i tjeneste hos Anders Mortensen fra 7. januar 1906 til 1. november samme år – og de følgende 12 måneder indtil 1. november 1907, stadig i Øland sogn, er han i tjeneste hos en P. Vestergaard. Skudsmålsbogen registrerer afgang fra Øland sogn og tilgang til Brovst Østre Del henholdsvis 31. marts og 2. april 1908. Hans beskæftigelse i perioden er ikke noteret, men jeg gætter på, at han omkring dette tidspunkt har besluttet at forlade landbruget og er begyndt i murerlære. I modsætning til mange af sine forfædre – der, som vi jo har set i det foregående, hovedsagelig er beskæftiget ved landbruget – beslutter Niels sig for håndværksfaget og går i lære som murer.
 

Niels Møller Jensen og en kammerat hos fotografen; det er Niels til
højre. Fotografiet er ikke dateret, men jeg gætter på, det er fra tiden
kort før, han forlader hjemstavnen i Han Herred og flytter til Middelfart
og siden Fredericia. Altså cirka 1908, da Niels er 21 år gammel.
 
Niels forlader Brovst den 21. februar 1910, og By- og Herredskontoret i Middelfart noterer hans tilgang to dage senere, den 23. februar 1910. Året efter indtræder Niels i følge sin første fagforeningsbog (som også er gemt til i dag) – og stadig bosiddende i Middelfart – den 1. maj 1911 i Murerforbundet i Danmark, på dette tidspunkt udlært som murersvend. Et halvt år senere får Dorthea Andersen fra Erritsø arbejde på statshospitalet i Middelfart, og sandsynligvis møder de to unge hinanden i Middelfart på et tidspunkt i løbet af 1912. Hvordan og hvorledes og præcis hvornår – ja, det fortaber sig i det uvisse. Jeg ved kun, at Dorthea og Niels bliver kærester, gifter sig i Erritsø kirke den 22. november 1913 og derefter bosætter sig i Fredericia, hvor de får datteren Anna Johanne i 1915.
 
Resten, som man siger, er historie.

 

På kanten af Øland. Mit eget foto af dæmningen og vejen mod øst fra Øland mod Gjøl, den 1. april 2011.
 
Morfar Niels Møller Jensens liv med mormor Dorthea Andersen i Fredericia er beskrevet i begyndelsen og slutningen af krøniken Andersen af Erritsø.
 
En oversigt over Niels’ aner i Han Herred findes her: Anetavle
 
Efterskrift, skrevet 2006:
 
De eneste tilflyttere i denne krønike – det vil her sige de eneste personer i historien, som stammer fra landet syd for Limfjorden – er tipoldefar Morten Andersen Pallesen og hans forældre Anders Pallesen og Ellen Kathrine Rasmusdatter. Til gengæld er der noget, som tyder på, at de har aner langvejs fra – i første omgang, som vi har set, fra det mellemste Jylland – og længere bagud i slægten fra Fyn og Sønderjylland.
 
Da jeg dykkede ned i Søby sogns kirkebog for at finde oldemor Ane Johanne Mortensdatters far Morten Pallesen i fødselsregistret og dermed få sat navne på hans forældre, fandt jeg som nævnt ovenfor i folketællingen 1787 Anders og Ellen Kirstine bosiddende i Skørring, hvor parret er nygift og Anders på dette tidspunkt har arbejde på møllen som møllefæster og landmålerassistent. Jeg forsøgte dernæst via Google at finde flere oplysninger om Skjørring mølle, herunder eventuelt et billede eller anden illustration, som jeg kunne bruge i krøniken.

  

Herved stødte jeg på en henvisning til noget korrespondance i et diskussionsforum for slægtsforskere (det såkaldte DIS-forum) - hvor en kvinde efterlyser efterretninger om en Anders Pallesen på Skørring mølle, og et af svarene dels henviser til folketællingen 1801 (hvor Anders med familie har bosat sig nordenfjords i Aggersund), dels opfordrer andre til at henvende sig, hvis man har yderligere kendskab til Anders’ efterkommere. Det havde jeg jo netop fået styr på, så jeg skrev til Carl Rosenberg og henviste blandt andet til dåbsoptegnelsen i Søby sogns kirkebog vedrørende Anders’ søn Morten i 1798.
 
Rosenberg takkede for oplysningerne og tilføjede, at ”Du ved formentlig, at du nedstammer fra Rasmus Lucassen, skomager i Odense og Johanne Berthelsdatter, og at du således nedstammer fra den kendte præsteslægt Tisdorph?”. Det var jeg ikke klar over, skrev jeg tilbage – så nu har Rosenberg sendt mig en række data fra hans egne detaljerede undersøgelser – alt sammen materiale, som forbinder Ellen Kirstine bagud via kroejer Rasmus Lucassen i Nim og videre til skomager Niels Rasmussen og hans far Rasmus Lucas sidst i 1600-tallet i Odense.
 
Rasmus Lucas var gift med Johanne Berthelsdatter, som er datter af Bertel Ludvigsen, sognepræst i Assens, der igen er søn af Ludvig Michelsen Tisdorph, sognepræst i Odense, og sønnesøn af Michel Henrichsen Ludvigsen, sognepræst i perioden 1550-1598 i Roager, Haderslev Amt. Hold da op. Sognepræsten i Roager er i alt 11 generationer og 450 år før min egen tid.
 
”Du er – som jeg – efterkommer efter den odenseanske byadel”, konstaterer Rosenberg i sin e-mail med henvisning til, at ”Rasmus Lucas er formentlig barnebarn af Willum Lucassen, købmand, rådmand i Odense 1606-1617, født i Amsterdam, død 1617 i Odense og Barbara Arntsdatter, som var datter af Arnt Pedersen, født i Westphalen, død 1611, købmand, kirkeværge for Gråbrødre kirke, arvinger fragik arv og gæld, og Anne Jørgensdatter Friis, datter af Jørgen Hansen Friis, borgmester i Odense og Barbara Pedersdatter Bonde”. [Oplysninger fra Carl Rosenberg, november 2006]
 
Oplysningerne ser besnærende ud, men da jeg ikke kender alle mellemregningerne, vil jeg indtil videre tage detaljerne med et gran salt. Men sjovt er det under alle omstændigheder, både at opleve, at der er andre ude i verden, som roder med at få styr på præcis de samme (fælles) forfædre, og at det i nogle tilfælde er muligt at spore slægten endda rigtigt langt tilbage i historien.  
 

Kilder og henvisninger:

 

Opslag i kirkebøger på Statens Arkivers Arkivalieronline
Folketællinger i Dansk Demografisk Database 

DIS-forum med mere på siden Slægt & data

Nørskov Saack's Ordbog for slægtsforskere

Dansk Demografisk Databases arkiv med Nygaards sedler vedrørende jyske slægter  
Morfar Niels Møller Jensens stamtræ her

 

Fotoserier:

 

Han Herred 2006

Han Herred 2007

Han Herred 2011
 

Møllesten ved Mellemmølle i Lerup sogn, november 2006.