Neonskrig & nylonskrål.

 

Af Niels Jørgen Dinnesen.

 

 

– ”Har du set, at CV Jørgensen spiller i Festugen?”, siger hun pludselig under morgenkaffen lørdag.

– ”Hvornår?”, spørger jeg og kigger op fra avisen.

– ”Han spillede torsdag aften i Rådhushallen, og anmeldelsen er enormt positiv”.

– ”I torsdags?”, siger jeg. ”Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det?”

– ”Der er vist to koncerter mere i Festugen”, fortsætter hun – med øjnene i Politikens kulturtillæg. ”Men her står, de begge er udsolgt”.

– ”CV Jørgensen”, tænker jeg, ”det gad jeg godt se”.

 

Jeg rejser mig fra morgenbordet og går ind til PC’en. Det er muligt, der er udsolgt, men selvfølgelig kan der skaffes et par billetter.

 

Anmeldelserne er ganske rigtigt femstjernede, og på gaffa.dk finder jeg en lille artikel, som fortæller, at der i løbet af lørdagen måske bliver sat yderligere et begrænset antal billetter til salg. Jeg tjekker også Den Blå Avis – men her er der ingen, der vil sælge, kun en del, der gerne vil købe.

 

CV er en mangeårig favorit, som jeg længe har savnet. Han har ikke givet lyd fra sig i over 7 år, men nu er det lykkedes nogen at overtale ham til et comeback i forbindelse med festugen. Han spiller sammen med et band, der kalder sig DeSoto Caucus. Åbenbart et lokalt orkester, som jeg helt ærligt aldrig har hørt om før i dag.

 

Jeg holder computeren varm på gaffas billetsalg, og lidt op ad formiddagen er skiltet med ’udsolgt’ fjernet, og nu kan jeg købe to billetter til koncerten på Voxhall tirsdag aften. Perfekt. Showet starter kl. 21, og det bliver nok lidt sent sådan en ganske almindelig tirsdag aften – men hvad, jeg møder bare lidt senere onsdag…

 

Tirsdag aften ankommer vi til Voxhall en halv times tid, før koncerten begynder. Konceptet for de såkaldte ’Medium Rare Sessions’ er, at DeSoto Caucus er backing band for forskellige solister – i aften, ud over CV – en amerikansk singer-songwriter ved navn Josh Rouse og en lokal sanger og sangskriver, der som alias for Maria Timm kalder sig Loopgirl. Begge er på hver sin måde spændende bekendtskaber og bliver behandlet positivt og velvilligt af publikum – men det er klart, at i længden bliver det trættende at stå i næsten to timer i trængslen foran scenen og vente på den, vi alle sammen er kommet for at se, CV himself. Men endelig forlader Loopgirl scenen, lyssætningen skifter til blå tåger, og nu kommer DeSotos ’nye specielle ven’, som talsmanden kalder aftenens stjerne, på scenen med fuld musik.

 

Neonskrig & nylonskrål

Tabte tænder i metermål

Natteravne på rov

Usynligheder med hjælp behov

 

Fryseflip & gåsehud

Hættemåger med portvinstud

Uskyldigheder en masse

Blåt blod til alle på Blågårds Plads  

 

CV Jørgensen på scenen i spillestedet Voxhall den 1.9.2009. 

 

Hold da op; det risler med det samme saligt ned ad rygraden. Fra første strofe af sættet er det klart, at det her er serious business for alle involverede – både CV, DeSoto og publikum. Arrangementerne er tydeligt gennemøvede og polerede i alle detaljer, og DeSotos nuancerede og funklende lydbillede med trompet, orgel, klaver, to guitarer og bas og trommer passer perfekt til de sange, der er valgt – størstedelen fra pladen ”Sjælland” fra 1994. Og CV selv – stemmen, de kejtede bevægelser, de skæve ord, kort sagt magien, alting: Det hele er intakt, og hele vejen under den timelange koncert er publikum alle for en lydhøre og helt stille, når det kræves; synger diskret med på omkvædene, når det er betimeligt; og jubler begejstret mellem numrene, mens CV på én gang tager glad imod anerkendelsen og giver indtryk af at være oprigtigt overrasket over, at det hele stadig swinger så fuldstændig problemløst og harmonisk.

 

Som ekstranumre får vi to sange fra mesterværket ”I det muntre hjørne” (1990) – først en fænomenalt veloplagt ”På gyngende grund”, som DeSoto med seje rytmer får helt op at ringe, og til sidst glansnummeret ”Det si’r sig selv”, hvor vi alle er nødt til at synge med, og der næppe er et øje tørt i hele salen.

 

Der er næppe noget der swinger

Som Bjerringbro by night

Hele hovedgaden emmer

Af landmænd fit for fight

 

Det si’r sig selv

Det si’r sig selv

Well well well well

Det si’r sig selv

  

Koncerten varer desværre kun en time, men er ualmindeligt vellykket – og jeg tror, CV Jørgensen efterfølgende går rundt hjemme på gården og overvejer ikke bare et nyt mellemspil, men ligefrem et fuldt comeback. Han skal være hjerteligt velkommen.

 

Skrevet den 2.9.2009