Andersen af Erritsø

Denne krønike er skrevet i perioden 2006 til 2008. Senere er krøniken i februar 2012 udkommet i nyt layout og med en del tilføjelser. Der er stadig en del huller i slægtstavlen – og jeg efterlyser således anerne til Peder Westerberg f. 1756, Niels Paulsen f. 1773, Johan Henrich Bauer f. 1738 og Anders Bertelsen f. 1744. De to førstnævnte er i årene omkring 1800 tilknyttet militæret som underofficerer eller korporaler ved garnisonen i Fredericia. Seneste revision af denne krønike med flere illustrationer og med links til to fotoekskursioner til Fredericia, Erritsø og Taulov er lavet i august-september 2017.

 

Efter arbejdet i vinteren 2005-2006 med at kortlægge Dinnesens krønike, kom anledningen til også at dykke ned i min mors slægt en dag i en e-mail. En lokalhistoriker i Fredericia, Erik F. Rønnebech, var via Google – hvor han havde søgt på Brovad Mejeri – stødt på min mor Annas beretning om sit liv og sendte et par venlige linjer efter at have læst historien.

 

”Herligt når ældre mennesker vil nedskrive eller indtale deres erindringer. (...) Begge mine forældre er fra 1915. Min far var murer og har derfor med garanti kendt Annas far. Desværre lever han ikke mere. Han har sandsynligvis også kendt Anna, da de boede omtrent i samme kvarter i byen og gik på samme skole. Min mor, der stadig lever, blev konfirmeret en uge før Anna i den samme kirke, men kom fra en anden skole, så de har sandsynligvis ikke kendt hinanden.” Rønnebech sluttede med at spørge efter navnene på Annas bedsteforældre i Erritsø, ”Så kan jeg muligvis finde ud af, hvor de boede og om huset stadig eksisterer”.
 

Hus i Erritsø. Tegning af Johannes M. Dinnesen, 1939. Bag på billedet har Anna Dinnesen

skrevet: ”Min mors (Dortheas) fødehjem”. Tilhører Jette Jensen, Bording.
 
Umiddelbart bliver jeg ham svar skyldig, for i beretningen nævner Anna ikke bedsteforældrenes navne, hun kalder dem blot Bedstefar og Bedstemor. Heldigvis kan min søster Jette bidrage med flere oplysninger. Jette har på et tidspunkt talt med vores mor om denne del af slægten, og fra denne snak har Jette bevaret nogle håndskrevne notater med både navne på bedsteforældrene og aldersrækkefølgen og navne på deres børn.
 
Min mors forældre er Niels Møller Jensen og Dorthea Andersen. Bedsteforældrene i Erritsø er Dortheas forældre. Deres navne er Peter og Kirstine, og Peter hedder Andersen til efternavn.
 
Morfar Niels Møller og Mormor Dorthea.
 
Min morfar og mormor er altså Niels og Dorthea. Jeg har arvet deres vielses- og dåbsattester, så det er ingen sag at finde deres basale data. Niels Møller Jensen er født den 19. maj 1887 i Østerby, Øland. Ikke den store svenske ø Øland, men Øland sogn nord for Limfjorden mellem Fjerritslev og Aalborg. Scannede udgaver af kirkebøgerne findes på Statens Arkivers arkivalieronline.dk, så jeg slår op i dåbsregistret på min morfars fødselsdato og finder straks følgende oplysninger:
 
Niels Møller Jensen, født den 19. maj 1887, hjemmedøbt af præsten den 3. juni. Søn af husmand Otto Edvard Jensen og hustru Ane Johanne Mortensdatter, Østerby, moderen 45 år. [
Øland 1875-1891, opslag 26]
 

Dorthea, Niels og lille Anna hos fotograf Carl Christensen

i Fredericia, 1917.
 
I beretningen om sit liv fortæller Anna, at hendes farmor døde, da sønnen Niels var barn – ”og så giftede min bedstefar sig igen med en yngre kone og fik derved nogle børn, som så blev min fars halvsøskende”. Opslaget på Niels Møller Jensens fødselsdato indeholder den overraskende oplysning, at hans mor har navnet Ane Johanne. Det betyder nemlig, at Anna – som er døbt Anna Johanne Møller Jensen – faktisk er opkaldt efter sin fars mor, Ane Johanne.

 

Måske har Anna ikke vidst, at hendes far har givet hende sin egen mors navn. Hun har i hvert fald aldrig nævnt det. Kirkebogen afslører ikke, hvorfor Niels hedder ’Møller’ til mellemnavn. Ingen af forældrene bærer dette navn, og hvis familien har tilknytning til Ølands eller Østerbys mølle, fremgår det ikke af optegnelserne.
 
Dorthea Andersen er født i Erritsø uden for Fredericia, og dåbsattesten giver følgende oplysninger:
 
Dorthea Andersen, født den 18. juni 1889, døbt i Erritsø kirke den 14. juli. Datter af husmand og tømrer Peter Andersen og hustru Helene Kirstine Christiansen.
 
Dorthea er vokset op og har gået i skole i Erritsø. Hvordan hun har mødt Niels, og hvorfor Niels har valgt at bosætte sig i Fredericia-området så langt fra sin egen hjemegn ved Limfjorden, kan vi kun gisne om. Vielsesattesten fortæller, at Niels og Dorthea bliver gift i Erritsø kirke den 22. november 1913, og at Niels på dette tidspunkt er murersvend. [Erritsø 1892-1925, opslag 168] De to unge er henholdsvis 26 og 24 år gamle. De bosætter sig i Sjællandsgade i Fredericia, inden for voldene, og her bliver Anna født to år senere, den 18. december 1915.

  

Kort efter flytter familien til en lejlighed på Anders Billesvej uden for voldene. Adressen er i følge en vejviser fra 1920 Anders Billesvej 5. Huset eksisterer ikke i dag. Det blev i følge det lokalhistoriske arkiv nedrevet før 1994. Annes lillesøster Erna bliver født i 1921, mens familien bor på Anders Billesvej.

 

Prinsensgade 6, september 2017.

  

Niels er murer i Fredericia, og han og Dorthea og deres to døtre, Anna og Erna, bor efterfølgende i et stort lyst hus i Prinsensgade 6 – et hus med syv lejligheder, som Niels køber omkring 1923. Dette hus eksisterer i 2017 stadig, se billedet ovenfor.

  

Hvordan Niels som murersvend har skaffet pengene til at købe eget hus, kan jeg ikke forklare. Men det ligger fast, at Niels gennem et langt liv var en driftig mand med en stærk vilje. I mange år var han medlem af bestyrelsen af murernes fagforening i Fredericia. Dorthea stod for børnene og for husholdningen, men det var Niels, der suverænt styrede pengesagerne. Han opbevarede papirer og dokumenter i aflåste rum i sit skrivebord, og ingen andre end han selv havde adgang til disse gemmer.
 
Niels og hans slægt fra Limfjords-egnene er beskrevet i krøniken
Mølleren af Han Herred. I det følgende fokuseres på mormor Dortheas rødder i Erritsø ved Fredericia.
 
Dortheas far og mor, Peter og Kirstine.
 

Peter og Kirstine med en af døtrene foran huset i Erritsø, cirka 1928. 
 
Annas bedsteforældres navne er som sagt Peter og Kirstine, og Peter hedder Andersen til efternavn. Samtidig med, at jeg sender denne oplysning til lokalhistorikeren i Fredericia, slår jeg op i folketællingerne på nettet og søger på Peter Andersen i Erritsø – og det giver med det samme følgende resultat:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø, Huus, 188, FT-1880, c9121
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Andersen 31 Gift Huusfader og Tømrer Erritsøe
Kirstine Christiansen 24 Gift Huusmoder Erritsøe
Anders Andersen 4 Ugift Søn Erritsøe
Kristian Andersen 2 Ugift Søn Erritsøe
Marie Andersen under 1 Aar Ugift Datter Erritsøe
Anders Bertelsen 68 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Erritsøe
Marie Nielsen 72 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Fredericia
 
Både navne og alder ser ud til at passe, og fra Jettes snak med Anna ved vi desuden, at Peter var tømrer, og at hans og Kirstines ældste børn hed Anders, Kristian og Marie i den rækkefølge, præcis som i folketællingen – så der er ingen tvivl: Her er min oldefars og oldemors lille familie anno 1880, bosiddende i et hus i Erritsø nær Fredericia. Peters gamle forældre bor også i huset og forsørges ”af Huusfaderen” – og oplysningerne giver dermed også navnene på mormor Dortheas farfar og farmor, Anders Bertelsen og Marie Nielsen.

 

Peter er 31 år gammel i 1880 og må derfor være født omkring 1849, Kirstine er 24 og dermed fra 1855-56, gammelfar Anders er 68 og altså født omkring 1812, og gammelmor Marie er fra cirka 1808. Kun sidstnævnte er født uden for sognet, nemlig i Fredericia, alle de øvrige er fra Erritsø. Alene ud fra disse få oplysninger har vi på én gang en masse tråde, der kan ledes videre på i folketællinger og kirkebøger.

 
Ud fra alderen på børn og forældre er Peter og Kirstine formodentlig blevet gift i Erritsø fem til syv år før folkeoptællingen i 1880, og efter lige at have orienteret mig i organiseringen af Erritsø sogns kirkebøger tager det ikke mange minutter at finde denne optegnelse i listen over copulerede i 1873:
 
Gift i Erritsø kirke den 19. december 1873: Ungkarl Peder Andersen i Erritsø, født 24. marts 1848, vacc. 31. august 1849, konf. 4. maj 1862, 25 år – og pigen Helene Kirstine Kristiansen i Erritsø, født 22. juni 1855, vacc. 7. august 1856, konf. 3. oktober 1869. Forlovere: Niels Andersen, Niels Poulsen.
 
Stavemåderne varierer lidt, Peter skrives her med ’d’ og Christiansen med ’K’ – men der er jo ingen tvivl om, at vi har fat i de rigtige personer. Fødsels- og konfirmationsdatoerne giver nu yderligere muligheder for at lede videre. Ved at finde de tilsvarende dåbshandlinger i kirkebogen kan vi få oplyst navnene på Peters og Kirstines respektive forældre.
  
Opslag på Peter Andersens fødsel og dåb korrigerer fødselsdagen til den 17. maj 1848. Forældrene er husmand og ”tømmermand” Anders Bertelsen og hustru Mette Marie Nielsdatter. Dåben finder sted i Erritsø kirke den 25. juni 1848. [Erritsø 1844-1852, opslag 13]
 

Klip fra kirkebogen 1855, da Lene Kirstine Christiansen bliver døbt. [Erritsø 1852-1886, opslag 59]
 
Da jeg i 2017 reviderer krøniken påny slår jeg op i kirkebogen og finder optegnelserne, da Peter Andersen og Helene Kirstine Christiansen bliver konfirmeret i henholdsvis 1862 og 1869. Peter bliver konfirmeret den 5. oktober 1862 i Fredericias Sct. Michaelis kirke, og præstens 'Dom angaaende Kundskab og Opførsel' registreres som mg og mg. Det er faktisk meget godt. Der er ingen konfirmander i hverken 1861, 1862 eller 1863, der får højere karakter end mg. [Erritsø 1852-1886 ny udgave, opslag 101]

 

Billedet er det samme hos pigerne, mg er reelt topkarakteren - og også Helene Kirstine får mg og mg, da hun bliver konfirmeret i Sct. Michaelis den 2. oktober 1869. [Erritsø 1852-1886 ny udgave, opslag 135]

 

Kirstine er som sagt født den 22. juni 1855, og hun bliver døbt Lene Kirstine Chistiansen i Erritsø kirke den 2. september 1855. Faderen er husmand Christian Poulsen Breindal fra Erritsø Mark. Moderen er Johanne Frederikke Nielsen, 31 år. [Erritsø 1852-1886, opslag 59].
 
Dermed kender vi navne og andre data på mormor Dortheas forældre, Peter og Kirstine  – og vi har også fundet navne og omtrentlige fødselstidspunkter for deres forældre, altså Dortheas bedsteforældre. Alle er håndværkere og/eller beskæftiget ved landbruget. Peter er tømrer ligesom sin far Anders Bertelsen.

 

Familien har i mange år, mindst fra 1800-tallets begyndelse, været bosiddende i Erritsø. Det har været små kår; små huse, ikke mange penge mellem hænderne, mange munde at forsørge. Det har været vigtigt at være mest muligt selvforsynende med så meget som muligt, både husligt arbejde og basale fødevarer som kartofler, grønsager og frugt – og mange har sikkert haft nogle få husdyr; måske en ko, et par grise – og høns, selvfølgelig.

 

I følge Annas beretning om sit liv får Peter og Kirstine 10 børn, som lever; ”Bedstemor havde født 14 børn, de 10 var levende, 5 piger og 5 drenge” – og beretningen har endvidere nogle erindringsglimt, som tegner et billede af bedsteforældrene, da de var gamle. I 1922, da Anna var syv, har Peter været 74 og Kirstine 67.
 

Bedstefar og Bedstemor i Erritsø, Kirstine og Peter, i deres alderdom, cirka 1928.
 
I beretningen om sit liv fortæller Anna om bedsteforældrene i Erritsø:
 
˝Mens vi var børn, besøgte vi af og til min bedstefar og bedstemor i Erritsø. Jeg husker dem som nogle gamle mennesker, men min bedstefar – der var tømrer – var stadig så meget i vigør, at han kunne gå ud i sit værksted. De havde et lille sted, ikke noget egentligt landbrug, men de havde da en ko en overgang. Her havde de også boet, da alle børnene blev født. Min mor havde mange søskende. Bedstemor havde født 14 børn, de 10 var levende, 5 piger og 5 drenge. Jeg husker besøgene hos dem som noget rart. (…) Bedstemor var dårlig gående, er noget af det sidste, jeg kan huske. Hun bar altid en kysehat, syet ved en hattefabrikant inde i Fredericia, og med en stor sløjfe bundet i siden – og sad inde foran kakkelovnen, en såkaldt bilæggerovn med ringe, som også fungerede som ildsted – og dér sad hun med æbleskivepanden og stegte æbleskiver. Bedstefar sad for bordenden, og til slut blev han lidt senil og sad somme tider og snakkede med sig selv. ”No sloer æ klok. Ka’ de da ikk’ sans å go no...?” Han sagde det, så vi kunne høre det – men det var nok ikke meningen, at vi skulle høre det. (…) De havde alkover, et sovekammer og en stor dragkiste, hvor de gemte æblerne i en af skufferne. Bedstemor havde et indbygget skab, hvor der var kandis. Derudover havde de kun sofa, bord, nogle stole – og én lænestol, som Bedstemor som regel sad i. Jeg har fået fortalt, at min bedstemor avlede ribs og gik til Fredericia for at afsætte høsten. Hun fik en krone for en hel kurv med ribs. Om sommeren samledes hele familien derude, så kom også københavnerne hjem. To af de 10 søskende boede i København. De boede ikke hos min bedstefar og bedstemor, men rundt omkring, og det var spændende, når de var der. Tit mødtes de hos min Moster Helene i Skærbæk, min Onkel Niels passede fyret derude, Klippehage Fyr, og det var vi nede og kigge på og var også med oppe i det. Engang var Bedstefar og Bedstemor på besøg hos os til jul, og da de skulle hjem den næste dag, sad min bedstefar med sin stok under hagen, med hat og frakke på, og ventede på, at den bil, der skulle hente dem, snart ville komme – for nu ville han gerne hjem. Til sidst boede de to gamle i en lille lejlighed i huset sammen med Moster Marie og var vel på en slags aftægt hos dem˝.
 

Her er et billede af bedstefar Peter og bedstemor Kirstine i deres velmagtsdage – med deres børn, svigerbørn og børnebørn. Fotografiet er fra 1908 i forbindelse med Peters 60 års fødselsdag. Børnenes navne er fremhævet med fed skrift. Bagest fra venstre: Helene, Maren, Dorthea og Poul. I midten fra venstre: Søren Peter, Peter, Peter, Peter, Konradine, Marie, Christian, Anders og Bertel. Forrest fra venstre:  Peter, Ane, Katrine, Ane (med Helga på skødet), bedstemor Kirstine (med Johanne på skødet), Peter, bedstefar Peter (med Kirstine på knæet), Helga og Laurine (med spædbarnet Karl). Klik på billedet for at se en større udgave.
 
”Vi manglede jo ikke noget”, fortalte min mormor, Dorthea, om sin barndom. Hun gik i skole i Erritsø og fortalte engang, som mere end 90-årig, at hun stadig kunne huske hver linje i det vers, der stod hugget i sten på skolemuren ud mod landsbygaden.
 

Tavlen på den gamle rytterskole i Erritsø: »Hanc scholarn hujusque ad instarducentas quadraginta incirculas I adsperpetuo alendas duodecirn cohortes equestres a me institutis fundavit«. M DCC XXI – ”Halvtredsindstyve år, Gud har du mig opholdet/ at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet/ Thi yder jeg dig tak og breder ud dit navn/ og bygger skoler op de fattige til gavn./ Gud, lad i dette værk din nådes fylde kjende/ lad denne min fundats bestå til verdens ende/ lad altid på min stol én findes af min æt,/ som mener dig, min Gud, og disse skoler ret”. Den latinske indskrift lyder i oversættelse: »Denne skole har jeg i året 1721 grundlagt i lighed med 240 andre i de distrikter, som er indrettet af mig til at underholde 12 rytterafdelinger«. © Foto: Erik F. Rønnebech 2003
 

Den gamle skole i Erritsø, september 2017. Tavlen med ovennævnte tekst ses mellem de to vinduer i højre side af billedet. [Mit eget foto]

 

Mormor Dortheas bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre.
 
I det følgende prøver vi at grave nogle lag dybere og finde flere oplysninger om mormor Dortheas bedsteforældre – og om deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre, altså Dortheas oldeforældre, tipoldeforældre og tiptip-oldeforældre.
 
1. Peter Andersens forældre, Anders Bertelsen og Mette Marie Nielsdatter.
 
Peter Andersens forældre, og dermed det første af Dortheas to bedsteforældrepar, er Anders Bertelsen og Mette Marie Nielsdatter. Ved folketællingen i 1880 (se ovenfor) bor Anders og Mette Marie på aftægt hos Peter og Kirstine, og det oplyses endvidere, at de to gamle er 68 og 72 år og født i henholdsvis Erritsø og Fredericia.

 

Et senere opslag i kirkebogen fortæller, at begge lever helt indtil 1896 – til han er 85 og hun 88. [Erritsø 1892-1919, opslag 14 og opslag 83] Fødselsårene må altså være cirka 1811 for Anders og 1808 for Mette Marie. Et hurtigt opslag i dåbsfortegnelsen i Erritsø kirkebog for årene omkring 1812 giver ikke noget resultat; jeg kan ikke umiddelbart finde Anders.
 
Men både Anders og Mette Marie er nævnt adskillige gange i folketællingerne op igennem 1800-årene, og på den måde er det muligt at spore dem lidt nærmere, herunder få et fingerpeg om, hvornår de har mødt hinanden og er blevet gift.
 
Ved folketællingen i 1850 bor Anders og Mette Marie i et flerfamiliehus i Erritsø by og har på dette tidspunkt fire hjemmeboende børn.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsøe Bye, Et Huus, 168, FT-1850, C7331
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Bertelsen 39 Gift Huusf. Tømmermand, ernærer sig af sin Profesion Her i Sognet
Mette Marie Poulsen 43 Gift Hans Kone Fredericia
Bertel Andersen 14 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Mette Kirstine Andersen 11 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Niels Andersen 4 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Peter Andersen 2 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Niels Hansen 23 Ugift Tømmerlærling Her i Sognet
 
Peter Andersens mor, Mette Marie Paulsen
 
Mette Maries efternavn i denne liste, ’Poulsen’, ligner en fejl, da hun jo andre steder kaldes ’Nielsdatter’ – men som vi skal se senere, er hun faktisk døbt ’Paulsen’. Parrets ældste barn er Bertel, 14 år, som ergo må være født omkring 1835-36, på et tidspunkt, hvor Anders har været 25 og Mette Marie 29. Det er derfor nærliggende at antage, at parret er blevet gift omkring 1834-35 – sandsynligvis i Fredericia, da Mette jo er født her. Anders er tømrer og ”ernærer sig af sin profession”, står der ud for hans navn. Som den yngste i børneflokken er vores ane Peter 2 år på dette tidspunkt, og det passer jo med hans fødselsdato den 17. maj 1848.
 
Folketællingerne i 1845 og 1840 bekræfter dette billede. Anders og Mette Marie bor med deres lille familie i Erritsø by, Anders er tømrer og det ældste barn Bertel er født omkring 1835.

 

Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø Skkoledistrikt, Erritsø By, Et Hus, 197, FT-1860, D6341
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Anders Bertelsen 49 Gift Husmand. Tømrer Erritsø Sogn, Vejle Amt
Mette Marie Nielsen 53 Gift Hans Kone Erritsø Sogn, Vejle Amt
Niels Andersen 14 Ugift Deres Barn Erritsø Sogn, Vejle Amt
Peter Andersen 12 Ugift Deres Barn Erritsø Sogn, Vejle Amt
Bertel Nielsen 9 Ugift Deres Plejesøn Erritsø Sogn, Vejle Amt
Peder Andersen 24 Ugift Tømmerkarl Erritsø Sogn, Vejle Amt
Peder Mikkelsen 19 Ugift Tømmerkarl Erritsø Sogn, Vejle Amt

   
Folketællingen 1860 fortæller, at Anders og Mette Marie ud over børnene Bertel, Mette Kirstine, Niels og Peder har en plejesøn med navnet Bertel ligesom den ældste storebror - som i melletiden er død kun 15 år gammel i 1851. Dødsårsagen nævnes at være 'mavekramper'. [Erritsø 1844-1852, opslag 87

 

Ved folketællingen i 1834 er Anders Bertelsen, 23 år, opført under ’tjenestefolk’ hos gårdejer Thomas Rasmussen i Erritsø – og Mette Marie indgår, ligeledes under ’tjenestefolk’ i en anden større husholdning på egnen, hos gårdejer Hans Peter Jensen på Henneberg Ladegaard.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Ladegaardskov, Henneberg Ladegaard, 142, FT-1834, C4364
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Peter Jensen 46 Enkemand Gaardens Eier
Hans Jensen 6 Ugift hans Børn
Asmus Jørgen Jensen 4 Ugift hans Børn
Marie Schmidt 22 Ugift Huusjomfrue
Jens Jacobsen 27 Ugift Awlskarl
Jørgen Pedersen 53 Gift Tærsker
Christen Christensen 52 Ugift Røgter
Iasch Falk 42 Ugift Tjenestefolk
Hans Pedersen 16 Ugift Tjenestefolk
Jørgen Bertelsen 22 Ugift Tjenestefolk
Maren Sørens Datter 23 Ugift Tjenestefolk
Elisabeth Jens Datter 24 Ugift Tjenestefolk
Mette Marie Niels Datter 25 Ugift Tjenestefolk
 
Sjovt nok nævnes blandt gårdens øvrige tjenestefolk en Jørgen Bertelsen, 22 år, det er måske Anders’ lillebror?
 
Jeg leder nu efter vielsesoptegnelsen for Mette Marie og Anders – først i kirkebøgerne for Fredericia købstads to sogne, Michaelis og Trinitatis, men uden at finde navnene på de to unge. De må med andre ord alligevel være blevet gift i Erritsø – og ganske rigtigt, her finder jeg fra året 1835 følgende registrering:
 
Gift den 17. oktober 1835 i Erritsø kirke: Ungkarl Anders Bertelsen, søn af Bertel Andersen i Erritsø, døbt i Erritsø kirke den 22. september 1811, konfirmeret i påsken 1825, i lære hos tømmermand Jørgen Pedersen i Vitstrup og pigen Mette Marie Nielsdatter, tilgået fra Fredericia, jfr. den ældre kirkebog pag. 117 no. 4 og døbt i Michaelis kirken sammesteds den 13. december 1807, konfirmeret i Erritsø kirke påsken 1826 (...), i tjeneste hos proprietær Jensen på Ladegaarden.
Forlovere: Thomas Rasmussen, gårdmand i Erritsø; Jørgen Pedersen, tømmermand og husmand i Vilstrup. [
Erritsø 1825-1845, opslag 86]
 
Tidspunktet ser ud til at være tæt på det formodede fødselstidspunkt for parrets ældste søn, Bertel, og faktisk viser det sig andetsteds i samme kirkebog, at Bertel bliver født den 18. december 1835, altså kun to måneder efter parrets bryllup.

   

Erritsø gamle kirke, som den så ud i 1800-tallet, da mange af slægtens medlemmer blev døbt, konfirmeret, gift og begravet her. Der har været kirke i Erritsø siden 1200-tallet. Gennem århundreder var kirken privatejet. Den var dårligt bygget og dårligt vedligeholdt – og i slutningen af 1800-tallet bestemte man sig for at rive den gamle hvide kirke ned og bygge en ny på samme sted. Nedrivningen startede i 1898, og den nye kirke bygget af rødbrune sten blev indviet året efter. © Foto: Erik F. Rønnebech 2003.
 
Peter Andersens mor Mette Marie bliver som nævnt ovenfor konfirmeret i Erritsø kirke i 1826. Hun er på dette tidspunkt 19 år, hvilket er en høj alder for en konfirmand. Det normale er 14 til 16 år. Mette Marie benævnes ved konfirmationen som 'Fattigvæsen Pigebarn hos gårdmand Morten Thomsen i Erritsø'. Forældrene oplyses at være dugmager Niels Paulsen og hustru Anne Marie Bauer [Erritsø 1814-1829, opslag 56].

 

Niels Paulsen og Anne Marie Bauer.

 

Det lyder som om, Mette Marie Nielsdatter har en problematisk baggrund. Lad os se, hvad kirkebogen oplyser ved Mette Maries dåb i Michaelis kirken i Fredericia den 13. december 1807. [Fredericia Michaelis 1764-1814, opslag 182]
 

Dåb af Mette Marie Paulsen den 14. december 1807. [Fredericia Michaelis 1764-1814, opslag 182]

 

Teksten lyder som følger: Den 14. december 1807 ’blev Dugmager Niels Paulsens hjemmedøbte Barn Mette Marie fremstillet i Kirken ved Klaus Matthiasens Datter Mette. Fadderne: Anne Johanne Bauer, Andreas Henning, Jacob Jochumsen, Andreas Kyper. Moderens Navn er Anne Marie Bauer. Første Ægteskab’. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 182]

 

I folketællingerne i Fredericia og Erritsø sogne finder jeg umiddelbart kun én henvisning til Mette Maries forældre, nemlig i 1801:
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Biergegade 157 og 158, 163, FT-1801, C0096
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Paulsen 28 Gift Hosbonde Musqueteer ved regimentet
Anna Maria 27 Gift Hans kone
Morten Paulsen 4 Ugift Deres søn
Johan Paulsen 2 Ugift Do [deres søn]
 
På dette tidspunkt, seks år før Mette Marie bliver født, og hvor det unge par allerede har to børn, er Niels musketer ved regimentet i fæstningsbyen Fredericia. Som det fremgår af optegnelsen, har Niels og Anne Marie antaget den nye navngivningsskik, hvor børnene får faderens efternavn. Mette Marie, da hun bliver født, er ligesom brødrene Morten og Johan i listen ovenfor Niels’ datter eller søn, men ved dåben får de faderens efternavn, Paulsen.
 

Prinsens port, september 2017. [Mit eget foto]

 

Den nye navngivning er i begyndelsen et byfænomen og slår først fra midten af 1800-tallet igennem på landet. Man kan næsten se scenen for sig, da præsten i Erritsø modtager Anders Bertelsen og den højgravide Mette Marie en dag i efteråret 1835, hvor de to unge gerne vil giftes:
 
- Hvad er så dit navn, min pige?
- Mit navn er Mette Marie Paulsen. Jeg er 29 år.
- Poulsen? Det er da ikke noget pigenavn...?
- Jeg er døbt i Fredericia og har fået min fars efternavn...
- Det bruger vi ikke her. Hvad er din fars navn?
- Niels Paulsen.
- Godt. Altså Nielsdatter. Jeg noterer: Mette Marie Nielsdatter. Så er der i hvert fald ingen, der får ondt af dét!
 
Kun én gang, ved folketællingen i 1850 (se ovenfor), registreres Mette Marie med sit rigtige efternavn, dog stavet lidt forkert som ’Poulsen’. De andre gange kaldes hun Nielsdatter.
 
Niels Paulsen født cirka 1773 og Anne Marie Bauer født cirka 1774 er det første af Dortheas fire oldeforældrepar.
 
 
”For Musqeteer Niels Paulsen, som har foreviist Fri Seddel fra hans Compagni Chef, Hr. Major von Eyben, og Pigen Anna Maria Bauer, begge her af Byen, inderstaae vi undertegnede, som Forlovere, at intet er, som Deres Forehavende Ægteskab lovligen kan hindre. – Fridericia den 7de April 1796. Andreas Henning – Peder Johansen Bauer. [Fredericia Trinitatis 1735-1806, opslag 125].  
 
Parret bliver trolovet den 7. april og gift i Trinitatis kirke den 13. maj 1796. [Fredericia Trinitatis 1735-1806, opslag 125.  Se også Trinitatis 1685-1805, opslag 231] Ud over navnene på brudgom og brud fortæller trolovelsesoptegnelsen, at begge er ”her af Byen”. Den fulde tekst lyder som følger: ”For Musqeteer Niels Paulsen, som har foreviist Fri Seddel fra hans Compagni Chef, Hr. Major von Eyben, og Pigen Anna Maria Bauer, begge her af Byen, inderstaae vi undertegnede, som Forlovere, at intet er, som Deres Forehavende Ægteskab lovligen kan hindre. Fridericia den 7de April 1796. Andreas Henning – Peder Johansen Bauer”.

 

Peder Johansen Bauer er formodentlig en bror til bruden, Anne Marie Bauer. Den anden forlover, Andreas Henning, som også nævnes blandt fadderne ved Mette Maries dåb i 1807, er måske en kollega til brudgommen, musketer Niels Paulsen.

  

Niels Paulsen og Anne Marie Bauer får syv børn efter vielsen i 1796. [rejmert.dk]

 

Mads Nielsen f. 1797. 'Den 19de Marts blev Muousqueteren Niels Poulsen af det 5te Compagnie hans Barn døbt og kaldet Mads Nielsen. Til Daaben baaren af Anders Skonnings Koun. Faddere: Anna Niels Hansens Datter, Peter Gottlieb, Andreas Hennings og Bertus Gierhardt'. [Michaelis 1764-1814, opslag 147].

Johan Bauer f. 1799. 'Den 23de Junii Niels Paulsen og Ane Marie Bauer en Søn navl Johan Bauer baaren af ? Jochumsens Datter. Faddere Trine Bauers Datter, Johan Bauer, Jens Bauer, Christopher ?'. [Trinitatis 1685-1805, opslag 237].

Peder Paulsen f. 1802. 'Den 11. November Musqueteer Niels Paulsen og Hustru Anne Marie. Baaren af Andreas Hennings Hustru. Faddere Anne Catrine Bauers, ? Ryber, Christen Holm og Hendrik Bauer'. [Trinitatis 1685-1805, opslag 249].

Ane Margrethe f. 1805. 'Den 20de Maj blev Niels Paulsen Dugmagers Barn døbt og kaldet Ane Magrethe. Fadderne var Anne Marie Jørgensdatter, Maren Bauer, Andreas Henning, Jens Suder og Hendrick Frank. Moderens Navn til dette Barn er Anne Marie Bauer. Første Ægteskab'. [Michaelis 1764-1814, opslag 175].

Mette Marie f. 1807. 'Den 13nde December blev Dugmager Niels Paulsens hjemmedøbte Barn Mette Marie fremstillet i Kirken ved Klaus Matthiasens Datter Mette. Fadderne: Anne Johanne Bauer, Andreas Henning, Jacob Jochumsen, Andreas Kyper. Moderens Navn er Anne Marie Bauer. Første Ægteskab’. [Michaelis 1764-1815, opslag 182]

Hendrik f. 1810. 'Den 7nde April blev Dugmager Niels Paulsens hjemmedøbte Barn navnlig Hendrik i Kirken fremstillet ved Skomagermester Møllers Hustru. Fadderne var Ellen Luise Nielsdatter, Hendrick Johansen Bauer, Paul Lyng. Moderens Navn er Anne Marie Bauer. Første Ægteskab'. [Michaelis 1764-1815, opslag 188].

Hans f. 1813. 'Den 23nde Mai Dugmager Niels Paulsen og Hustru Anne Marie Bauer en Søn Hans Rasmussen var født den 24nde April hjemmedøbt blev fremstillet i Kirken ved Jens Hansen Koun. Faddere Johanne Bauer, Andreas Henning, Hans Hermann, Hans Jensen Hansen'. [Michaelis 1764-1815, opslag 198].

 

Parret får desuden en dødfødt søn i marts måned 1817. Her registreres forældrene som 'Niels Poulsen Bødker og Anne Marie Bauer'. [Michaelis 1814-1831, opslag 9].

 

Barnefaderen registreres seks gange som Niels Paulsen og to gange som Niels Poulsen. Niels er ved de tre første fødsler musketer og fra 1805 dugmager. Da parret får en dødfødt søn i 1817 opføres Niels i kirkebogen som bødker. Ved de fleste dåbshandlinger optræder slægtninge til Anne Marie Bauer blandt fadderne. Tilsyneladende deltager ingen fra Niels Paulsens familie. Det skyldes måske, at Niels i forbindelse med sin hvervning til musketer ved regimentet er tilflytter til Fredericia.

  
Anne Marie Bauer af Fredericia.

 

I folketællingen 1787 er der i Fredericia og omegn en del pigebørn med navnet Anne Marie (eller Anna Maria), men tilsyneladende ingen hvis far hedder Bauer. Jeg finkæmmer derfor kirkebøgerne – først Trinitatis, men uden resultat – og dernæst Michaelis, og her er der minsandten bid. 
 

Den 24. november 1775 i Michaelis kirke bliver matros Johan Henrich Bauers barn døbt og kaldet Anna Marie. (...) Moderens navn er: Anne Jensdatter. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 104]
 
Dåbsoptegnelsen bekræfter altså, at Anne Marie er født i Fredericia og oplyser desuden navnene på hendes forældre, Johan Henrich Bauer og Anne Jensdatter. Nu må det være muligt at finde familien i folketællingen 1787, da Anne Marie er cirka 11 år gammel. Jeg leder efter Anne Jensdatter, og så giver søgningen resultat.
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Sundegade (426), , FT-1787, C4465
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johan Bous 50 Gift Huusbonde Baadfører, enruleret Matroes
Anne Jensdatter 42 Gift Hans Koun
Peder !! 11 Gift Deres Børn
Anna Maria !! 10 Gift Deres Børn
Jens 9 Gift Deres Børn
Anna Chatrine !! 7 Gift Deres Børn
Hendrich !! 3 Gift Deres Børn 
  
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Sundegade 615, 664, FT-1801, C0096
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johan Henrich Bouer 62 Gift Huusbonde Fiskerie
Anne Jensdatter 54 Gift Hans kone
Jens Johansen 24 Ugift Deres søn Dugmagersvend
Maren Johansdatter 12 Ugift Deres datter
Henrich Johansen 17 Ugift Deres søn
Anna Johansdatter 9 Ugift Deres datter
  
Der er i tællingen 1787 ikke noget efternavn på Anne Marie eller de øvrige børn, og ved en skrivefejl  oplyses hendes fars efternavn at være Bous i stedet for Bauer, men der er ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige familie. Parrets ældste søn Peder er identisk med den Peder Johansen Bauer, der overfor er nævnt som forlover, da Anne Marie i 1796 bliver gift med Niels Paulsen. Ved tællingen i 1801 står Johan Henrichs efternavn mere korrekt opført som Bouer.

 

Fredericias Sct. Michaelis kirke. Mit eget foto fra oktober 2009.

 

Anne Maries far Johan er matros, som der også står i kirkebogen, da datteren bliver døbt, og moderens navn er ganske rigtigt Anne Jensdatter. Det første af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar er altså Johan Henrich Bauer født cirka 1738 og Anne Jensdatter født cirka 1745.
 
Ud fra oplysningerne i folketællingen 1787 tænker jeg, at Johan Henrich Bauer og Anne Jensdatter er blevet gift omkring 1772-1774 – men umiddelbart kan jeg ikke finde vielsen i kirkebøgerne for de to Fredericia-sogn, Michaelis og Trinitatis. Da jeg googler på Johan Henrich Bauer fremgår det, at andre ude i verden har ledt efter det samme, også uden resultat.

 

Johan Henrich Bauer er ud fra aldersangivelserne i folketællingerne ovenfor formodentlig født omkring 1738. Han bliver begravet i Fredericia Michaelis den 5. marts 1831 og nævnes her at være 85 år. Hvis dette er korrekt, er han født omkring 1746. Hele registreringen er følgende: 'Johan Bouer, Forhen Fisker nu Almisselem, 85 Aar, begravet i Fattigjord'. [Michaelis 1814-1831, opslag 232]

 

Annes fulde navn er i følge flere kilder Anne Cathrine Jensdatter. Det passer med registreringen af en 'Anne Catrine Bauers' ved dåben af Peder i 1802 ovenfor. Ud fra aldersangivelserne i folketællingerne er Anne Cathrine født omkring 1745. Ved begravelsen den 15. juni 1821 registreres hun som 'Anne Cathrine Jensdatter, Fisker Johan Bauers Hustru, 76 Aar, i Borgerjord'. Det sidste betyder, at nogen har betalt for hendes begravelse. Alternativet i Michaelis sogn til Borgerjord er Fattigjord, som vi har set ovenfor ved Johan Bauers begravelse i 1831. Alderen på 76 år bekræfter, at Anne Cathrine er født omkring 1745. [Michaelis 1814-1831, opslag 236]

  

Da parret ikke ses gift i nogen af Fredericias sogne, er formodentlig ingen af de to født og opvokset i byen.
   

Fredericias Sct. Michaelis kirke, bygget i slutningen af 1600-tallet – men udvidet og ombygget flere gange i løbet af de følgende par århundreder. Mit eget foto fra oktober 2009.
 
Niels Paulsen af Fredericia.

 

Vedrørende Mette Maries far, Niels Paulsen, peger flere kilder på, at han er døbt i Fredericia Michaelis i juli måned 1769. Et opslag i kirkebogen bekræfter dåben af en Niels, hvis far er 'Daglønner Poul Nielsen'. Moderens navn er ikke nævnt. Alderen stemmer ikke med folketællingen 1801, hvor Niels er opført som 28 år gammel (dvs. født cirka 1773). Desuden staves faderens fornavn Poul med o og ikke med a som i Niels' efternavn Paulsen. Men det kan ikke udelukkes, at dette er dåben af vores ane. [Michaelis 1764-1814, opslag 28]

 

Ved dåben af Mette Magretha den 13. september 1772 oplyser kirkebogen, at moderens navn er Anna Magretha Castensdatter. [Michaelis 1764-1814, opslag 41]

 

Samme daglønner Poul Nielsen døber datteren Mette Magretha i 1772, og nu oplyses det, at navnet på moderen er Anna Magretha Carstensdatter. [Michaelis 1764-1814, opslag 41; Michaelis 1764-1814, opslag 248] Nu begynder det at ligne noget. Som vi har set ovenfor, får Niels Paulsen og Anne Marie Bauers førstfødte datter i året 1805 netop navnet Anne Margrethe. Hvis forbindelsen er korrekt, betyder dette, at barnet er opkaldt efter sin farmor. [Michaelis 1764-1814, opslag 175]

 

Jeg har i november måned 2017 haft lejlighed til i Rigsarkivet i København at se 'Af- og tilgangsprotokoller 1763-1833' for Fynske Infanteriregiment, der har garnison i Fredericia fra 1785, og som Niels Paulsen tilhører. I tilgangsprotokollen bliver det bekræftet, at Niels' hjemby er Fredericia. [12. Bataillons arkiv i Rigsarkivet under G8 og G9]. Der er ikke oplysninger om navnet på Niels' far, så der er ikke hermed bevist en sammenhæng til ovennævnte Poul Nielsen, kun at Niels Paulsen, da han bliver hvervet i 1788 er hjemmehørende i Fredericia, se billedet nedenfor.

 

Niels Paulsen hvervet som lejesoldat ved Fyske Infanteriregiment den 21. juli 1788. [Af- og tilgangsprotokoller i Rigsarkivet] 

 

Ved hvervningen den 21. juli 1788 oplyses, at Niels er 17 år gammel og 62½ tomme høj, svarende til 162 cm. Kontrakten lyder på minimum 8 års tjeneste, og Niels har i første omgang rang af Tambour, den laveste grad for en underofficer. Året efter den 26. maj 1789 avancerer han fra Tambour til Musketer. Mange år senere overflyttes han den 1. november 1801 stadig med rang af Musketer fra 5. Musketerkompagni til 2. Grenadierkompagni, stadig i Fynske Infanteriregiment i Fredericia. Niels Paulsen ses ikke i afgangsprotokollen for 2. Grenadierkompagni, men ud fra oplysninger i kirkebogen ved vi, han er afgået fra regimentet mellem 1802 og 1805, altså efter over 14 års tjeneste.

   

Efter Niels f. 1769 og Mette margrethe f. 1772 døber Poul Nielsen sønnen Peder i 1775, og navnet på moderen oplyses her at være Magretha Carstensdatter. [Michaelis 1764-1814, opslag 51] Nu er det fristende at se, om parret er nævnt i folketællingen 1787 - men det er desværre ikke tilfældet. Parret døber ikke flere børn i Michaelis kirke efter Peder f. 1775.

 

Poul Nielsen og Anne Magretha Castensdatter bliver copulerede i Michelis kirke den 27. november 1764. [Michaelis 1764-1814, opslag 310]

 

Videre i kirkebogen ses, at Poul Nielsen og Anna Magretha Castensdatter bliver viet af pastor Bergendal i Michaelis kirke den 27. november 1764. [Michaelis 1764-1814, opslag 310] Hvis ovenstående sammenhæng er korrekt, er dette par det andet af mormor Dorthea otte tipoldeforældrepar.

 

Daglønner Poul Nielsen bliver begravet fra Michaelis kirke 'i fattiges jord' den 23. oktober 1778, 58 år gammel. [Michaelis 1764-1814, opslag 249] Hustruen Anna Margretha Castensdatters død ses ikke i Michaelis kirkebog mellem 1775 og 1787. Måske er hun med børnene flyttet til et andet sogn, måske er hun blevet gift igen. Hun optræder ikke i Vejle amt ved folketællingen 1787 og er formodentlig død inden da.

 

Heller ikke sønnen Niels Paulsen ses i folketællingen 1787, og Niels nævnes heller ikke ved tællingen i 1834, hvor han i følge fødeåret 1769 nævnt ovenfor ville have været cirka 65 år gammel. Hustruen Anne Marie Bauer dør i følge kirkebogen den 1. februar 1820 'som fattig' og står opført som 'Bødker Niels Paulsens Enke, 46 Aar'. [Michaelis 1814-1831, opslag 235].

 

Niels må ergo være død før dette tidspunkt – og da jeg leder længere tilbage i listen over døde i Michaelis sogn, finder jeg i marts måned 1815 en 'Niels Paulsen, Daglejer, 50 Aar, Begraven under Ringning'. [Michaelis 1814-1831, opslag 220] Det er formodentlig vores ane Niels Paulsen, selv om alderen ikke stemmer. Hvis Niels er født i 1769, er han 46 år på dette tidspunkt, ikke 50. [Michaelis 1814-1831, opslag 220]

 

Volden og voldgraven i Fredericia, september 2017. [Mit eget foto]

 

Den tidlige død for begge forældre – faderen Niels Paulsen i 1815 og moderen Anne Marie Bauer i 1820 og begge som 46-årige – forklarer, hvorfor datteren Mette Marie Nielsdatter Paulsen forlader Fredericia og kommer i tjeneste i Erritsø som 16-årig i 1823. Mette Marie er forældreløs på dette tidspunkt, og da hun opføres i tilgangslisten for Erritsø sogn i 1823, bliver det nævnt, at hun er under beskyttelse af Fredericia Fattigvæsen: Ankom 9. Mai til Huusmand Niels Jochumsens Svigersøn i Erritsø af samme Aarsag som hendes Søskende på Fred. Fattigvæsens Bekostning ’. [Erritsø 1814-1829, opslag 79]

 

Da jeg i august måned 2017 er i gang med en revision af denne krønike, slår jeg efter i Erritsø kirkebog, hvad der menes med 'samme Aarsag som hendes Søskende'. Mette Maries søskende, som registreres på det foregående opslag i kirkebogen, er Anne Margrethe 18 Aar, Henrich Bouer Poulsen 12 Aar og Hans Rasmussen 10 Aar. Som årsag til deres anbringelse i Erritsø nævnes følgende: 'Da Faderen den 15 Novb var kommen under ? Tiltale, modtages Børnene af Fred: Fattigvæsen til Forsørgelse den 17 s. M. (samme Måned)'. Niels Paulsen er altså ikke død. Han er kommet under tiltale for en forbrydelse, og da hustruen er død, overdrages de umyndige børn den 17. november 1823 til forsørgelse af Fredericia Fattigvæsen. [Erritsø 1814-1829, opslag 78]

 

Jeg tjekker igen optegnelsen, da hustruen Anne Marie Bauer dør i 1820, og nu synes jeg, der i kirkebogen måske snarere står Bødker Niels Paulsens Koun end Niels Paulsens Enke. Det er svært at afgøre med sikkerhed, men andre steder på samme side i kirkebogen bruges betegnelsen 'Hustru' snarere end 'Koun'. Under alle omstændigheder ved vi nu, at Anne Marie ved sin død ikke er enke. Hendes ægtemand og børnenes far Niels Paulsen er stadig i live - men tingene skrider for ham, og han er i gang med en social rutsjetur fra musketer over dugmager og bødker til gemen 'Tiltalt' i november 1823.

 

Den eneste Niels Paulsen jeg finder i Trinitatis og Michaelis kirkebøger efter 1823 og før folketællingen 1834, hvor Niels ikke optræder, er '1929 Nr. 142, begravet den 15. Juli, Niels Paulsen afskediget Soldat, døde som Pentionist, 65 Aar'. Karakteriseringen af denne Niels Paulsen forekommer for positiv og problemløs til, at jeg tør tro, at dette er vores ane. Desuden svarer alderen 65 år til fødeåret 1764, altså fem år tidligere end det år, vi har konstateret ovenfor. Men han er indtil videre det bedste bud. [Trinitatis 1822-1831, opslag 163]

 

Fredericia Trinitatis kirke, september 2017. [Mit eget foto]  

  
Peter Andersens far, Anders Bertelsen.
 
Peter Andersens far er som nævnt tømrer Anders Bertelsen i Erritsø. Bryllupsoptegnelsen for Mette Marie Nielsdatter og Anders Bertelsen i Erritsø kirkebog fortæller, at Anders er døbt i Errritsø kirke den 22. september 1811 som søn af Bertel Andersen i Erritsø. Det er korrekt - selv om optegnelsen i kirkebogen næsten ikke er til at få øje på. Teksten er kortfattet, skrevet med meget lille skrift og tilsyneladende på et senere tidspunkt presset ind mellem andre tekster på siden. 'D. 22 September blev Bertel Andersens Søn døbt og kaldet Anders'. [Erritsø 1756-1815, opslag 91]

 

Anders Bertelsens dåb er presset ind mellem andre tekster i Erritsø kirkebog 1811. 'D. 22

September blev Bertel Andersens Søn døbt og kaldet Anders'. [Erritsø 1756-1815, opslag 91]

 

Et opslag i listen over konfirmerede drenge i 1825 bekræfter, at faderen er husmand Bertel Andersen og oplyser endvidere, at moderen er Mette Kirstine Jørgensdatter.
 
Dermed er der sat navne på det andet af Dortheas fire oldeforældrepar, Bertel Andersen født 1781 og Mette Kirstine Jørgensdatter født 1782.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritzøe Bye, Et huus, 67, FT-1845, C1943
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bertel Andersen 64 Gift Huusmand, dagleier Huusbye sogn i Fyen
Mette Kirstine Jørgensdatter 63 Gift Hans kone Taulov sogn Veile amt
Jørgen Bertelsen 32 Gift Deres søn, dagleier Heri sognet
Kirsten Christensdatter 25 Gift Sønnens kone Gadberg sogn Veile amt
Et Udøbt Drengebarn 1 Ugift Sønnesøn Heri sognet
 
Bertel og Mette Kirstine optræder i folketællingerne 1834, 1840 og 1845 som bosiddende i Erritsø. Bertel er husmand og daglejer, født i Huusbye sogn på Fyn, Mette Kirstine stammer fra Taulov. Ved folketællingen 1845 bor Bertel og Mette Kirstine som hhv. 64- og 63-årige på aftægt hos sønnen Jørgen Bertelsen, Anders’ lillebror. Få år senere dør først Mette Kirstine 65 år gammel i juli 1847 og dernæst Bertel som 67-årig i februar 1848. [Erritsø 1844-1852, opslag 90, opslag 84] Bertel er altså født omkring 1781 og Mette Kirstine i 1782.
 
Kirkebogen afslører, at parret bliver gift i Erritsø kirke den 28. september 1811 – altså seks dage efter, sønnen Anders bliver døbt den 22. september. [Erritsø 1756-1815, opslag 199] De uheldige omstændigheder omkring Anders’ giftermål med højgravide Mette Marie 24 år senere (se ovenfor) er altså en gentagelse af Anders’ forældres tilsvarende situation i 1811. Brudens navn oplyses at være Mette Kirstine Hansdatter – men det er jo en fejl. Det korrekte navn er selvfølgelig Mette Kirstine Jørgensdatter, jfr. både folketællingen ovenfor og tællingerne i 1834 og 1840.

 

Omstændighederne er dramatiske omkring dette tidspunkt, hvor sønnen Anders bliver døbt og forældrene viet inden for samme uge i september måned 1811. Nogen må have trukket i nogle tråde for at forhindre, at Mette Kirstine Jørgensdatters søn blev registreret i kirkebogen som 'uægte'. Dette er formodentlig forklaringen på, at registreringen af Anders dåb som vist ovenfor ser ud til at være klemt ind i kirkebogen mellem foregående tekster. 
 

Videnskabernes Selskabs topografiske kort fra omkring år 1800 forestillende Elbo Herred med blandt andet fæstningsbyen Fredericia og landsbyen Erritsø.

 
Efter Anders f. 1811 døber Bertel Andersen og Mette Kirstine Jørgensdatter sønnen Jørgen i 1813 og datteren Anne i 1817. [Erritsø 1756-1815, opslag 94; Erritsø 1814-1829, opslag 27] Ved dåben af Anne nævner kirkebogen også navnet på moderen, Mette Kirstine Jørgensdatter.

 
Peter Andersens farfar, Bertel Andersen
 
Den måde, fornavn og efternavn vendes på hovedet fra far til søn, minder om en tilsvarende mekanisme i
Dinnesens krønike. Bertel Andersens søn hedder Anders Bertelsen – og i næste led vælger Anders og Mette Marie at kalde deres førstefødte søn Bertel Andersen. Nogle år senere i Peter og Kirstines børneflok på 10 hedder to af de ældste sønner (altså mormor Dortheas søskende) Anders og Bertel.
 
Bertel Andersen stammer som nævnt fra Husby sogn på Fyn – og i folketællingen 1787 finder vi ham som 5-årig i denne familie:
 
Odense, Vends, Husby, Sønder Aabye, 25.de Familie, , FT-1787, C3215
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Bertelsen 43 Gift Mand Bonde og Huusmd
Anne Jensdatter 32 Gift Hans Kone
Birthe 7 Ugift deres Børn
Kirsten 7 Ugift deres Børn
Berthel 5 Ugift deres Børn
Jens 2 Ugift deres Børn
Jens Larsen 63 Gift Indsidder gaaer i Daglogi
Eleonora Jensdat. 60 Gift Hans Kone
 
Bertel skrives her som Berthel med h – og navnet på hans far er ikke overraskende Anders Bertelsen, født cirka 1744. Dermed har vi en fin navnekæde, hvor for- og efternavne vendes på hovedet fra far til søn: Anders Bertelsen f. 1744 -> Bertel Andersen f. 1781 -> Anders Bertelsen f. 1811 -> (Peder Andersens bror) Bertel Andersen f. 1835. Ved folketællingen 1801 er Bertel Andersen registreret som 18 år gammel og nu i tjeneste hos Lars Nielsen i fødesognet Husby.
 
Som det fremgår af folketællingen 1787 er Bertels far bonde og husmand – og navnene på det tredje af Dortheas otte tipoldeforældrepar er altså Anders Bertelsen født cirka 1744 og Anne Jensdatter født cirka 1755. Parret er også registreret ved tællingen i 1801, her står Anders opført som ”Huusmand med jord og gaaer i dagleije”, og Anne kaldes nu Hansdatter i stedet for Jensdatter. Det er selvfølgelig en fejl.

 

Bertel Andersen og Mette Kirstine Jørgensdatters tre børn Anders, Jørgen og Anne er altså opkaldt efter deres bedsteforældre - henholdsvis farfar, morfar og farmor.

 

Desværre er kirkebogen for Husby sogn ikke til nogen hjælp. På grund af brand i præstegården mangler kirkebogen fuldstændig for årene før 1813 – og det er derfor ikke muligt at finde hverken dåbsoptegnelsen for Bertel omkring 1781 eller oplysninger om, hvornår forældrene er blevet gift. Sporet ender her – men navnene på det tredje af Dortheas otte tipoldeforældrepar er som sagt Anders Bertelsen født cirka 1744 og Anne Jensdatter født cirka 1755.

 

Husby kirke i Vends herred, Odense amt. Foto fra kirken hjemmeside.

 

Anders Bertelsens død ses ikke i Husby kirkebog, der som sagt starter i 1813. En slægtshjemmeside med adressen ronlev.dk har et par detaljer om parret og nævner, at Anders Bertelsen lever indtil 1808, hvor en Christopher Rasmussen overtager fæste af hus under Wedellsborg Godt efter Anders Bertelsen, der er død. [ronlev.dk]

 

Odense, Vends, Husby, Sønderaabye Bye, et Huus, 3, FT-1834, C7513
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Kristoffer Rasmussen 59 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod
Birte Andersdatter 55 Gift hans Kone
Sofie Olesdatter 12 Ugift Pleiebarn
Ane Jensdatter 79 Ugift Inderste og Aftægtskone

 

Hustruen Anne Jensdatter bor ved folketællingen 1834 som 79-årig på aftægt hos datteren Birthe Andersdatter og hendes familie i Sønder Aaby, og kirkebogen fortæller, at Anne lever til 1840, hvor hun er 86 år gammel og registreres som ’Enke efter afdøde Husmand Anders Bertelsen i Sønder Aaby’. [Husby 1827-1846, opslag 80]
 

Odense, Vends, Husby, Sønder Aabye, 25.de Familie, , FT-1787, C3215
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Bertelsen 43 Gift Mand Bonde og Huusmd
Anne Jensdatter 32 Gift Hans Kone
Birthe 7 Ugift deres Børn
Kirsten 7 Ugift deres Børn
Berthel 5 Ugift deres Børn
Jens 2 Ugift deres Børn
Jens Larsen 63 Gift Indsidder gaaer i Daglogi
Eleonora Jensdat. 60 Gift Hans Kone

 

Ved folketællingen 1787 bor som nævnt ovenfor Anne Jensdatters forældre på aftægt hos familien i Sønder Aaby, Husby sogn – og vi kan derfor sætte navne på yderligere et af mormor Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar, nemlig Jens Larsen født 1724 og Eleonora Jensdatter født 1727. Også dette par er af bondestand – og når kræfterne tillader det, går gamle Jens Larsen ˝i Daglogi˝, dvs. han arbejder som daglejer.

 

Da det netop er hendes forældre, der bor på aftægt i familien, er husmandsstedet i Sønder Aaby formodentlig Anne Jensdatters fødehjem. Som sagt er Husby sogns kirkebog desværre gået tabt ved en brand – og sporet efter disse fynske aner i mormor Dortheas slægt ender foreløbig her.   
 
Peter Andersens farmor, Mette Kirstine Jørgensdatter
 
Bertel Andersens hustru, Mette Kirstine Jørgensdatter stammer i følge folketællingen 1845 ovenfor fra Taulov, og her finder vi hende uden problemer i 1787 som 5-årig og medlem af denne familie i Studsdal.
 
Vejle, Elbo, Taulov, Taulov Sogn, Studsdal Bye, 4, FT-1787, B8855
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:  
Jørgen Hansen 63 Gift Hosbonde Selw Eier Gaard Beboer
Maren Hansdatter 47 Gift Madmoder
Hans Jørgensen 13 Ugift Deres Børn af sidste Egteskab
Michel Jørgensen 8 Ugift Deres Børn af sidste Egteskab
Mette Kirstine Jørgensdatter 5 Ugift Deres Børn af sidste Egteskab 
 
Faderen er selvejerbonde og gårdmand. Han er gift for anden gang og har en betydeligt yngre hustru, som i følge optegnelsen er mor til de tre hjemmeboende børn inklusive den yngste, Mette Kirstine. Det fjerde af Dortheas tipoldeforældrepar er dermed Jørgen Hansen født cirka 1724 og Maren Hansdatter født cirka 1740. Opslag i kirkebogen bekræfter, at Mette Kirstine bliver døbt i Taulov kirke i januar måned 1783 – som datter af Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Studsdal.
 

Klip Taulov kirkebog 1783: ”Samme Dag Jørgen Hansens og Maren Hansdatters Pigebarn Kirstine Marie af Studsdal. Faddere: Mads Nielsen af Krybilye, Niels Stephensen af Studsdal, Sidsel Jørgensdatter, Bertel Jensens Hustru af Studsdal og Laurits Hansens Datter af S. Wilstrup, som bar det”. [Taulov 1753-1812, opslag 38]
 
Underligt nok registreres Mette Kirstine i kirkebogen som Kirstine Marie, altså en temmelig alvorlig skrivefejl. Det forkerte navn bliver endda gentaget i den samtidige kopi af kirkebogen, som også er bevaret. [Taulov 1759-1805, opslag 115] Der er tale om en sjuskefejl – men vi ved jo fra folketællingen 1787 ovenfor, at navnet er Mette Kirstine – og det bliver også bekræftet i forbindelse med hendes konfirmation i 1798.
 

I listen over konfirmerede piger i 1798 står Mette Kirstine som
nummer syv fra oven opført som datter af ”Jørgen Smeeds Enke
i Studsdal”. [
Taulov 1753-1812, opslag 111]
 
I forbindelse med konfirmationen står Mette Kirstine opført med sit korrekte navn som datter af ”Jørgen Smeeds Enke i Studsdal”. [Taulov 1753-1812, opslag 111] Hendes far, Jørgen Hansen, er død syv år tidligere og opføres i kirkebogens fortegnelse over døde i sognet i juni 1791 som ”Jørgen Hansen Smeed af Studsdal, gl. 68 Aar”. [Taulov 1753-1812, opslag 105]

 

1247 Jørgen Hansen, smed i Studsdal i Taulov sogn. 7.9.1791, side 170.
E: Maren Hansdatter. LV: Hans Iversen i Holmegård. B:
6) Hans Jørgensen 18
7) Peder Jørgensen 15
8) Mikkel Jørgensen 12
9) Mette Kirstine Jørgensdatter 8½,'
FM:
1 Hans Lauridsen i Sønder Vilstrup
2 Christen Iversen i Skærbæk
3 Anders Jensen i Sønder Vilstrup
4 Jørgen Hansen Bruun i Skærbæk.
Af første ægteskab B:
1) Maren Jørgensdatter g.m. Henrik Sørensen, smed i Bjert
2) Mette Jørgensdatter 36.
Af andet ægteskab B:
3) Hans Jørgensen 29, i Haderslev
4) Sidsel Jørgensdatter 28
5) Claus Jørgensen 26, i Kolding

 

Af skiftet efter Jørgen Hansen i 1791 fremgår, at enken Maren Hansdatter er Jørgens tredje hustru, og at parret sammen har børnene Hans f. 1773. Peder f. 1776, Mikkel f. 1779 pg Mette Kirstine f. 1783. I alt efterlader Jørgen Hansen sig 9 børn.

 

Studsdal ved Taulov, september 2017. [Mit eget foto] 
  
Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Studsdal.

 

Taulov kirkebog er så velbevaret i denne periode af historien, at den giver mod på at forsøge at grave et lag dybere og eventuelt spore forældrene til Jørgen Hansen og Maren Hansdatter, altså mormor Dortheas tip-tip oldeforældre. Af fortegnelsen over døde i sognet fremgår, at Jørgen Hansen af Studsdal i året 1770 mister først et dødfødt barn og dernæst hustruen, opført som ”Jørgen Hansen Smeeds Hustru af Studsdal, gl. 37 Aar”. [Taulov 1753-1812, opslag 99].

 

To år senere dør samme Jørgen Hansens datter Maren, kun 10 uger gammel. [Taulov 1753-1812, opslag 100]. Jørgen er i mellemtiden blevet gift igen, nu med Maren Hansdatter, og formodentlig i løbet af året 1771. Giftermålet er imidlertid ikke registreret i Taulov kirkebog, dvs. Jørgen har hentet sin anden hustru Maren i et andet sogn.

 

Ved folketællingen ovenfor er Jørgen og Marens ældste barn, sønnen Hans, 13 år gammel – dvs. han er født omkring 1773, et års tid efter den nævnte Maren, der dør i 1772 kun 10 uger gammel.

 

Familien hører nok til de lidt bedre stillede i landsbyen Studsdal et par kilometer syd for Taulov kirke. Jørgen Hansen er i følge folketællingen 1787 selvejer gårdbeboer og, som vi har set i kirkebogen, desuden af erhverv smed. Efter Jørgens død som 68-årig i 1791 bor enken Maren ved folketællingen 1801 på aftægt hos sønnen Hans, som har overtaget gården i Studsdal.
 

Videnskabernes Selskabs topografiske kort fra omkring år 1800 forestillende Elbo Herred med blandt andet landsbyerne Vilstrup, Studsdal, Eltang, Taulov, Skærbæk og Erritsø.
 
Vejle, Elbo, Taulov, Studsdal Bye, , 3. Familie, FT-1801, C0368
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Jørgensen 28 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Marie Rasmusdatter 30 Gift Hans Kone
Maren Hansdatter 62 Enke Huusbondens Moder lever af Aftægt
Jørgen Hansen 2 Ugift Deres Søn 
 
Optegnelsen afslører ikke, hvor Maren stammer fra – men den viser det velkendte fænomen, at familiens ældste søn typisk opkaldes efter faderens efternavn og i dette tilfælde hedder Jørgen Hansen lige som sin farfar. Jørgen Hansen f. cirka 1724 -> Hans Jørgensen f. 1773 -> Jørgen Hansen f. 1799. Alt tyder på, at denne slægt på fædrene side har rødder i Taulov sogn – og jeg prøver derfor, om jeg kan finde Jørgens dåb omkring 1723 i kirkebogen.
 

Klip fra Taulov kirkebog 1723: ”Dom: 7 post Trinit blev døbt Hans

Nissens Søn Jørgen af Schierbech”. [Taulov 1702-1728, opslag 107].
  

Teksten ved dåben af Jørgen Hansen lyder som følger: Dom: 7 post Triniatis (=den 11. juli) blev døbt Hans Nissens Søn Jørgen af Scierbech. Faddere: Søfren Nissen af Erridsjø, Else Ollufsdatter af Schierbech, Peder Lauritzen af Schierbech, Niels Nielsen ibid., Søffren Nissens Koun af Erridsjø, Christen Lauritzen Koun af Nebbel bar Barnet. [Taulov 1702-1728, opslag 107] 

  

Taulov kirke, september 2017. [Mit eget foto]
 
I årene 1721 til 1725 bliver der i Taulov sogn kun døbt én dreng med navnet Jørgen, og da netop denne drengs far faktisk hedder Hans, er jeg sikker på at have fundet dåbsoptegnelsen for Dortheas tipoldefar Jørgen Hansen. Året er 1723, og Jørgens far er Hans Nissen fra landsbyen Skærbæk, som ligger ved Kolding Fjord et par kilometer syd for Studsdal. Moderen er som sædvanlig i 1700-tallet ikke nævnt, men hvis Hans Nissen er blevet gift i Taulov, kan jeg måske finde hendes navn.
 

Klip fra Taulov kirkebog 1717: ”Paa Anden Pintzedag hafde Hans Nissønn

og Kirsten Bentisdat(t)er af Schierbech bryllup”. [Taulov 1702-1728, opslag 178]
 
Jeg slår op i fortegnelsen over copulerede i sognet og finder Hans Nissen i denne optegnelse i 1717: ”Paa Anden Pintzedag hafde Hans Nissønn og Kirsten Bentisdat(t)er af Schierbech bryllup”. [Taulov 1702-1728, opslag 178] Anden Pinsedag i året 1717 er den 17. maj. Dermed har vi også navnet på Jørgen Hansens mor. Jeg tror, vi kan oversætte Bentisdatter til Bentsdatter – og parret Hans Nissen og Kirsten Bentsdatter, begge født før år 1700, er det andet af Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar, som vi kan sætte navn på.

 

2 Hans Nissen, smed i Skærbæk [i Taulov sogn]. 12.12.1746, side 6.
E: Kirsten Bentsdatter. LV: Hans Jensen. B:
1) Peder Hansen 29
2) Jørgen Hansen 25
3) Margrethe Hansdatter 19
4) Bent Hansen 17
5) Mette Hansdatter 15.
FM:
1 Anders Hansen Bjerg i Skærbæk
2 Niels Udsen i Skærbæk
3 Jens Christensen i Skærbæk.

 

Da jeg googler på 'Jørgen Hansen Smed' kommer en henvisning til skiftet efter hans far, Hans Nissen, se ovenfor. Her bekræftes, at navnet på hustruen er Kirsten Bentsdatter. 
  

Udsigt over Studsdal mod Skærbæk og Lillebælt, september 2017. [Mit eget foto]

 

Som det fremgår ovenfor, dør Jørgen Hansens foregående hustru i forbindelse med en barsel i 1770, og alt tyder på, at Jørgen året efter bliver gift igen – nu med Maren Hansdatter, som er mor til de efterfølgende børn, Hans f. 1773. Peder f. 1776, Mikkel f. 1779 og mormor Dortheas tipoldemor Mette Kirstine Jørgensdatter f. 1783. Vi har samtidig konstateret, at Jørgens vielse med Maren ikke finder sted i Taulov kirke, og at Jørgen Hansen derfor må have hentet sin nye hustru i et af nabosognene.

 

Der er flere muligheder – mest oplagt er Sdr. Vilstrup-Eltang, Nørre Bjert eller Erritsø – og allerede i første forsøg er der bid. Jørgen og Maren bliver gift i Sdr. Vilstrup kirke, og i kirkebogen er brylluppet registreret som følger: ”Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Vilstrup, han af Studsdal, som copulerede d. 27. Juni”. Året er ganske rigtigt 1771. [Vilstrup 1681-1800, opslag 411]
 

Klip fra Sdr. Vilstrup kirkebog 1771: ”Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Vilstrup, han af Studsdal, som copulerede d. 27. Juni”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 208].
 
Fra folketællingerne 1787 og 1801 ved vi, at Maren er født omkring 1739 eller 1740, og det er derfor oplagt at slå efter i kirkebogen og se, om vi kan finde navnene på hendes forældre. Nemt er det ikke, for både pigenavnet Maren og drengenavnet Hans optræder hyppigt på denne tid.

 

Så vidt jeg kan stave mig frem til i de krøllede skrifter, bliver der i perioden døbt mere end en Maren, hvis far hedder Hans – vil det være rent gætteri, hvis jeg udpeger en af dem til af være vores Marens far. Yderligere opslag i kirkebogen viser, at en Maren Hansdatter bliver konfirmeret i Sdr. Vilstrup kirke i 1754, men her nævnes kun navnene på konfirmanderne – ikke hverken deres far eller mor – så det hjælper os heller ikke.
 

Den lille Sdr. Vilstrup kirke er ensomt beliggende to km. uden for landsbyen, september 2017. Kirkens
skib og kor er fra omkring år 1200. [Mit eget foto].
 
Nu nærlæser jeg igen optegnelsen fra Taulov kirkebog 1783, da Jørgen Hansen og Maren Hansdatter døber datteren Mette Kirstine, se ovenfor. ”Samme Dag Jørgen Hansens og Maren Hansdatters Pigebarn [Mette Kirstine] af Studsdal. Faddere: Mads Nielsen af Krybilye, Niels Stephensen af Studsdal, Sidsel Jørgensdatter, Bertel Jensens Hustru af Studsdal og Laurits Hansens Datter af S. Wilstrup, som bar det”.

 

Den sidste sætning får en klokke til at ringe: Sdr. Vilstrup er jo Marens hjemsogn, og den ’Laurits Hansens Datter’, der bærer barnet, er sandsynligvis et familiemedlem. Måske er Laurits Hansen en bror til Maren Hansdatter? Eller sagt på en anden måde: Hvis der i Sdr. Vilstrup sogn findes en Hans, som i løbet af den relevante periode (1730-1740) får henholdsvis en søn, der hedder Laurits, og omkring 1739-40 en datter med navnet Maren – så har vi entydigt identificeret Marens far.
 
I folketællingerne finder jeg Laurits Hansen i denne optegnelse fra 1801:
 
Vejle, Brusk, Sønder Vilstrup, Vilstrup, , 13. Familie, FT-1801, C0359
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Lauesen 36 Gift Huusbond Gaardbruger
Kirsten Nielsdatter 32 Gift hans Kone
Laus Hansen 70 Gift Husbondens Forældre
Maren Olesdatter 71 Gift Husbondens Forældre
Maren Hansdatter 8 – deres Børn
Laus Hansen 6 – deres Børn
Maren Hansdatter 4 – deres Børn
Jens Hansen 2 – deres Børn
Niels Hansen 24 Ugift Tiæneste Folk
Maren Pedersdatter 25 Ugift Tiæneste Folk
 
Laus er synonym for Laurits – stavemåden er på dette tidspunkt i historien ofte tilfældig – og optegnelsen giver med alderen 70 år en indikation af, at den Laurits Hansen, vi leder efter, er født omkring 1731. Og det er ikke helt ved siden af. I kirkebogen finder jeg Laurits i året 1733 – og han er vel at mærke i perioden 1730-1735 den eneste ’Laurits af Vilstrup’, hvis far hedder Hans.
 

Klip fra Vilstrup kirkebog 1733: ”Samme Dag døbte jeg Hans Jensøns Søn Laurits af Wilstrup. Kirsten Zivertsdatter bar ham til Daaben”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 85].
 
Laurits’ far er altså Hans Jensen. Vi kender Marens omtrentlige fødselsår, og nu mangler vi at se, om samme Hans Jensen døber en datter med navnet Maren i perioden omkring 1739-1740 – og det gør han faktisk.
 
  
Klip fra Vilstrup kirkebog 1740: ”D. 7. Aug. døbt Hans Jensen Maren af Wilstrup”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 100].
 
Dermed er det bevist, at den Laurits Hansen, som nævnes i dåbsoptegnelsen fra 1783, er Maren Hansdatters storebror fra Sdr. Vilstrup – og at navnet på Marens far er Hans Jensen. Vilstrup kirkebog er velordnet og i en fin bevaringstilstand helt dernede, hvor vi nu befinder os, i starten af 1700-tallet – og minsandten om ikke det også lykkes at sætte navn på Marens mor:
 
 
Klip fra Vilstrup kirkebog 1732: ”St. Hansdag Hans Jensen og Mette Lauritsdatter af Wilstrup sammenviede”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 199].
 
Hans Jensen bliver gift i Sdr. Vilstrup kirke Sankt Hans dag 1732 – og navnet på hustruen er Mette Lauritsdatter. Begge er formodentlig født i løbet af det første årti af 1700-tallet,  og Hans Jensen og Mette Lauritsdatter er dermed navnene på det tredje af Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar.
 
Dermed er vi kommet godt rundt om Anders Bertelsens mor, Mette Kirstine Jørgensdatter f. 1783. Vi har fundet hendes forældre, Jørgen Hansen f. 1723 og Maren Hansdatter f. 1740. Jørgen Hansen stammer fra Taulov sogn – og navnene på hans forældre er Hans Nissen f. ca. 1690 og Kirsten Bentsdatter f. ca. 1690.

 

Maren Hansdatter stammer fra nabosognet Sdr. Vilstrup – og hendes forældre er Hans Jensen f. ca. 1705 og Mette Lauritsdatter f. ca. 1705. Navnet Hans er i høj grad på spil i denne gren af slægten – og tværs igennem de mange navne ser vi det fine mønster, at Mette Kirstine f. 1783 er opkaldt efter begge sine bedstemødre, henholdsvis mormor Mette Lauritsdatter og farmor Kirsten Bentsdatter.

 

Sønder Vilstrup kirke, september 2017.
   
2. Lene Kirstine Christiansen forældre, Christian Poulsen Breindal og Johanne Frederikke Nielsen
 
Dortheas mor Kirstine er som sagt født den 22. juni 1855, og hun bliver døbt Lene Kirstine Chistiansen i Erritsø kirke den 2. september 1855. Faderen er husmand Christian Poulsen Breindal fra Erritsø. Moderen er Johanne Frederikke Nielsen, 31 år. [Erritsø 1852-1886, opslag 59]
 
Christian Poulsen er født den 12. december 1828, og kirkebogen nævner snedker Poul Christiansen og hustru Lene Kirstine Nielsdatter i Breindal som forældre. [Erritsø sogns kirkebog, 1814-1829, opslag 22]
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsøe Bye, Et Huus, 46, FT-1850, C7331
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Chrestensen 45 Gift Tømmermand, Husfader Ullerup Sogn, Veile Amt
Lene Kirstine Nielsdatter 50 Gift Hans Kone Her i Sognet
Chresten Poulsen 22 Ugift Her i Sognet
Karen Poulsen 18 Ugift Her i Sognet
Sørine Poulsen 11 Ugift Her i Sognet
Thomas Poulsen 8 Ugift Her i Sognet
 
Som det fremgår af folketællingen 1850 ovenfor bor Christian som 22-årig på dette tidspunkt stadig hos forældrene. Han og Johanne må derfor være blevet gift i perioden mellem 1850 og 1855, hvor datteren Lene Kirstine bliver født. Og det bliver bekræftet af kirkebogen:
 

Ungkarl Christian Poulsen og pigen Johanne Frederikke Nielsen bliver gift i Erritsø kirke den 11. marts 1853. [Erritsø 1852-1886, opslag 150]

 

Parret bliver gift i Erritsø kirke den 11. marts 1853, og teksten i kirkebogen er følgende: Ungkarl Christian Poulsen, tømmermand i Erritsø, 24 år gammel, født, døbt og konfirmeret sammesteds, vacc. 1830 – og pigen Johanne Frederikke Nielsen, tjener i Erritsø, 29 år gammel, født i Aalborg, døbt sammesteds den 8. april 1824, konfirmeret i Sognets Kirke 1838, vacc. 28. juli 1828 af ? Rosendahl i Aalborg. Forlovere: Ivar Holt, David Hansen, begge gårdmænd i Erritsø. [Erritsø 1852-1886, opslag 150]

 

Parrets første barn er datteren Ingeborg, som bliver født i december 1853. [Erritsø 1852-1886, opslag 56]
 
Lene Kirstine Christiansens mor Johanne Frederikke Nielsen
 
Bedstemor Kirstines mor Johanne Frederikke Nielsen er altså født i Aalborg, og i folketællingen 1850 står hun opført under ’tjenestefolk’ i husholdningen hos Iver Jensen Holt (en af forloverne ved brylluppet) i Erritsø:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsøe Bye, En Gaard, 67, FT-1850, C7331
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Iver Jensen Holt 35 Gift Gaardmand, Husfader Her i Sognet
Karen Hansdatter 35 Gift Hans Kone Her i Sognet
Jens Iversen 9 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Hans Iversen 6 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Morten Madsen 20 Ugift Tjenestefolk Herslev Sogn, Veile Amt
Jens Sørensen 16 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Marie Nielsen 21 Ugift Tjenestefolk Fredericia
Johanne Nielsen 26 Ugift Tjenestefolk Aalborg
 
Vi kan ikke ud af disse oplysninger vide, hvorfor og hvornår Johanne har forladt Aalborg og er havnet i Erritsø – men hvis vi kan finde hendes forældre, kan vi måske ved hjælp af folketællingerne spore, om de er blevet boende i Aalborg – eller måske også nu befinder sig i Erritsø eller nærmest omegn.
 

Klip fra Aalborg Budolfi kirkebog 1824: ”Født den 22. Feb. Johanne Frederikke. Forældre: Underofficer Carl Christian Nielsen Frederitz og Susanne Henriette Dorothea Westerberg i Aalborg. 25. Februari hjemmedøbt, døbt d. 8. April. Faddere: Sergent Hørnes Hustru, Sergent Trasbergs Datter, Sergenterne Berg, Lorentzen og Marker i Aalborg”. [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 66
 
Lene Kirstine Christiansens mormor og morfar Susanne Henriette Dorothea Westerberg og Carl Christian Nielsen
 
Kirkebogen for Aalborg Budolfi sogn fortæller, at Johanne er født den 22. februar 1824, døbt Johanne Frederikke den 8. april – og at forældrene er underofficer Carl Christian Nielsen, Fredericia, og Susanne Henriette Dorothea Westerberg i Aalborg. [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 66] Bymennesker som Johannes forældre har (ligesom Mette Marie Paulsens forældre ovenfor) antaget den nye skik, at børnene får faderens efternavn. Derfor hedder Johanne Frederikke Nielsen ligesom faderen og ikke ’Carlsdatter’, som skikken stadig er på landet.
 

Faderen Carl Christian Nielsen er altså underofficer og stationeret i Fredericia, og det er forklaringen på, at Johanne havner som tjenestepige i Erritsø, hvor hun bliver gift med Christian Poulsen i 1853, da han er 24 og hun 29 år gammel. Familien må have bosat sig i garnisonsbyen Fredericia, efter Johanne bliver født i 1824 – og efter lidt søgen lykkes det at finde hele familien i denne husholdning ved folketællingen i 1834:
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Norgesgade No 556 og 557, 4de Familie, 708, FT-1834, C4923
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Carl Christian Jørgensen 43 Gift Dagleier
Susanne Dorthea Westerberg 40 Gift hans Kone
Niels Chr. Nielsen 14 Ugift Børn
Sophie Nielsen 12 Ugift Børn
Johanne Nielsen 10 Ugift Børn
Juliane Marie Nielsen 5 Ugift Børn
Hans Peter Nielsen 2 Ugift Børn
 
Carl Christians efternavn står fejlagtigt opført som ’Jørgensen’ – men der er alene på grund af moderens usædvanlige og unikke navn ingen tvivl om, at dette er oldemor Johanne Frederikke som 10-årig og hendes familie, bosiddende i Norgesgade i Fredericia. Vi har dermed navne og omtrentlige fødselsår på det tredje af Dortheas fire oldeforældrepar: Carl Christian Nielsen født cirka 1791 og Susanne Henriette Dorthea Westerberg født cirka 1793. I forhold til titlen ’underofficer’, da Johanne bliver døbt kun ti år tidligere i Aalborg, ligner det en social nedtur for familien, at Carl nu står opført som daglejer.
 

Fredericias Trinitatis kirke, bygget i 1655. Mit eget foto fra oktober 2009.
 
Underligt nok er parret som sunket i jorden ved den efterfølgende folketælling kun seks år senere i 1840. Umiddelbart er der ingen spor efter hverken Carl Christian eller Susanne Henriette. Jeg slår efter i kirkebøgerne for at se, om en af de to – eller begge – skulle være døde i mellemtiden, og det er desværre Susanne Henriette, moderen i den børnerige familie. ”Død den 14. Juni, begravet den 16. juni 1836. Susanne Henriette Dorthea Westerberg, Daglejer Carl Chr. Nielsens Hustru, her i Byen, 42 Aar, død af Børnekopper”. [Trinitatis 1832-1847, opslag 596]

 

Faderen i familien finder jeg efterfølgende ikke nogen steder, og det er uvist, hvad der efter Susanne Henriettes død i 1836 bliver af de mindste børn, Juliane Marie f. 1829 og Hans Peter f. 1832. Ingen af de to ses umiddelbart i folketællingerne 1840 eller 1845. De lidt større piger, Sophie f. 1822 og mormor Dortheas mormor Johanne Frederikke f. 1824, er ved folketællingen i 1840 begge ’i tjeneste’, Sophie i Fredericia og Johanne Frederikke på en gård hos Jens Jensen i Erritsø by.
 
Johanne Frederikke Nielsen fortsætter det følgende årti som tjenestepige i Erritsø og bliver som 29-årig den 11. marts 1853 gift med ungkarl Christian Poulsen, tømmermand i Erritsø. Christian er da 24 år gammel. Sammen får parret børnene Lene Kirstine (mormor Dortheas mor) f. 1855, Dorthea f. 1857 og Poul f. 1862. Parret ses i denne husholdning ved folketællingen 1860.

 

Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø Skkoledistrikt, Erritsø Mark, Et Hus, 119, FT-1860, D6341
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Christian Poulsen 32 Gift Husfader. Tømrer Erritsø Sogn, Vejle Amt  
Johanne Nielsen 36 Gift Hans Kone Fredericia  
Ingeborg Christiansen 7 Ugift Deres Barn Erritsø Sogn, Vejle Amt  
Lene Kirstine Christiansen 5 Ugift Deres Barn Erritsø Sogn, Vejle Amt  
Dorthea Christiansen 3 Ugift Deres Barn  Erritsø Sogn, Vejle Amt  

  

Ud over døtrene Ingeborg f. 1853, Lene Kirstine f. 1855 og Dorthea f. 1857 får parret sønnen Poul i 1862. Erritsø 1852-1886, opslag 27] Ved folketællingen 1880 er Christian Poulsen Breindal som 51-årig gift for anden gang, nu med den 12 år yngre Maren Thomsen Hougaard, med hvem han har sønnen Johannes, 2 år gammel.

 

Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø, Et Huus, 164, FT-1880, c9121

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Christian Poulsen Breindal 51 Gift Huusfader, Huuseier, Tømrer Her i Sognet

Maren Thomsen Hougaard 39 Gift Hans Hustru Her i Sognet

Johannes Christiansen 2 Ugift Deres Barn Her i Sognet

Poul Christiansen Briendahl 17 Ugift Medhjelper Her i Sognet

Dorthea Christiansen Breindal 23 Ugift Syerske Her i Sognet 

 

Johanne Frederikke er med andre ord i mellemtiden død – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Johanne Frederikke Nielsen dør som 51-årig den 12. august 1875 og beskrives af præsten som ”Tømrer Kristian Poulsens Hustru paa Erritsø Mark, født i Aalborg, F.N. Karl Kristian Nielsen”. [Erritsø 1867-1891, opslag 33] Forkortelsen ’F.N.’ betyder ’faderens navn’ – og både den og øvrige oplysninger bekræfter, hvad vi allerede véd om Johanne Frederikke og hendes baggrund.
 
At grave et lag dybere i denne gren af slægten er besværligt, både i forhold til Johanne Frederikkes far Carl Christian Nielsen og i forhold til hendes mor Susanne Henriette Dorthea Westerberg. Da Johanne Frederikke er døbt i Aalborg, går jeg ud fra, at Westerberg-familien stammer herfra – men efter lang tids søgen, herunder nærlæsning af alle Aalborgs kirkebøger i perioden 1790 til 1800, må jeg erkende, at dette næppe er tilfældet. Heller ikke folketællingerne er umiddelbart til nogen hjælp. Der findes i hele Aalborg amt hverken i 1787 eller 1801 nogen med et navn, der minder om Westerberg. Men det gør der i Fredericia.
 
Korporal Peder Westerberg af Fredericia
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Kongensgade (36), , FT-1787, C4465
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Inger Paghs 65 Enke Huusmoder Handler
Niels Pedersen 30 Ugift Tienestefolk
Jørgen Jensen 24 Ugift Tienestefolk
Kiersten Jensdatter 28 Ugift Tienestefolk
Catrine Carelsdatter 24 Ugift Tienestefolk
Peder Westerberg 31 Gift Inqvarterede Corporal
Kierstine Hansdatter 28 Gift Inqvarterede
Hans Westerberg 6 Ugift Deres Søn
Carel Westerberg 2 Ugift Deres Søn
Jonas Nøding 24 Ugift Musqveter ved det Jyske Regiment
Christopher Vitern 28 Ugift Musqveter ved det Jyske Regiment
  
Måske er den nævnte korporal Peder Westerberg og hustruen Kierstine Hansdatter Susanne Henriettes forældre? Ingen af dem er registreret i Fredericia ved folketællingen fjorten år senere i 1801, men det kan der jo være mange årsager til. Under alle omstændigheder beslutter jeg nu på samme måde som i Aalborg at finkæmme Fredericias kirkebøger for Michaelis og Trinitatis sogne i perioden 1790 til 1800 for at se, om jeg kan finde Susanne. Og nu er der gevinst.
 

Musqt. Peder Westerberg og Kirstine Hansdatters datter kaldet Henriette Dorthea Susane bliver

døbt i Fredericia Trinitatis kirke den 24. februar 1795. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 168]
 
Dortheas oldemor på mødrene side, Susanne Henriette, er døbt i Trinitatis kirke den 24. februar 1795. Hun er datter af musketer Peder Westerberg og hustru Kirstine Hansdatter og får ved dåben det fornemt klingende navn Henriette Dorthea Susanne. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 168]

 

Efter nærlæsning af Fredericia sognes kirkebøger omkring 1800 kan jeg bevidne, at denne type ”navnesnobberi” er meget moderne blandt militærfolkene og deres hustruer på dette tidspunkt. Ofte får børnene 2-3-4 fornavne af typen Sophie Amalie, Magrethe Magdalone, Johanne Henricka – eller som i vores eget eksempel: Susanne Henriette Dorthea. Ud fra folketællingen 1787 ovenfor, hvor parrets ældste søn Hans er 6 år gammel, er Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter formodentlig blev gift omkring 1780 – men brylluppet ses ikke registreret i nogen af Fredericias to sogne, og vi ved ikke hvorfra i landet, parret stammer.
 
Folketællingen 1801, da Peder har været 45 og Kirstine 42, giver ikke noget svar – selv om det ret usædvanlige efternavn Westerberg burde være til stor hjælp. Navnet optræder i Danmark på dette tidspunkt stort set kun i København – men heller ikke dér finder vi i 1801 korporal Peder Westerberg, heller ikke i forskellige alternative stavemåder – Peter, Vesterberg eller lignende. Også dette par er som sunket i jorden.
 

Krudttårnet i Fredericia, bygget 1675 og renoveret 1746. [Mit eget foto fra september 2017].

 

Medvirkende til besværlighederne med at komme til bunds i denne gren af slægten er for det første, at vi befinder os i en købstad – hvor befolkningstallet er højere og graden af ind- og udvandring fra sognet langt større end på landet. Alle listerne i kirkebøgerne over døbte, konfirmerede, gifte og døde er langt mere omfattende og tager længere tid at finkæmme, end det er tilfældet i et landsogn. Billedet kompliceres yderligere af, at byen består af to sogne – Michaelis og Trinitatis – og ofte er det nødvendigt at gennemsøge listerne for begge sogne for at være sikker på detaljerne.

 

Desuden er netop denne købstad, Fredericia, på grund af fæstningsbyens store militærgarnison i høj grad en smeltedigel på dette tidspunkt i historien. Talrige unge mænd strømmer til Fredericia for at aftjene militærtjeneste og blive uddannet som musketerer, sergenter, korporaler – eller noget endnu finere. Mange får kærester i byen, nogle bliver gift og får børn, enkelte bliver sammen med deres nye familie boende – men mange forsvinder igen fra Fredericia og bosætter sig – ja, guderne må vide hvor.   
 
Under alle omstændigheder er det femte af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar korporal Peder Westerberg født cirka 1756 og hustru Kirstine Hansdatter født cirka 1759.

 

Ved nælæsning af Fredericia-sognenes kirkebøger kan konstatere, at parret Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter i perioden 1780 til 1797 får i alt syv børn, hvoraf de seks yngste alle er døbt i Fredericia. Navnene på begge forældre nævnes hver gang, i alle tilfælde Peder og Kirstine.
 
1. Hans Peder f. 1780-81, ikke døbt i Fredericia
2. Carl Peter f. 1785. 'D. 13. Julii blev Mousqtr Peter Wesbergs Barn af det 6te Mousqtr-Compagnie døbt og kaldet Carl Peter'. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 99]
3. Johanna f. 1788. 'D. 20. Januarii blev Under-Officeer Peter Westerberg af ? Capt. v. Eybens Comp. hans Barn døbt og kaldet Johanna'. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 109]
4. Catharina f. 1790. 'Den 28de April blev Corporal Peter Westerbergs Barn af det 5te Comp døbt og kaldet Catharina'. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 123]
5. Christine f. 1792. 'D. 21de Octob Corporal Peder Westerberg og Christine Westerberg en Datter noe Christine'. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 161]
6. Susanne Henriette Dorothea f. 1795. 'D, 24. Febr Musqt. Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter en Datter navl Henriette Dorthea Susane'. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 168]
7. Jens Peder f. 1797. 'D. 8de Juni Under Officer Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter en Søn navl Jens Peder'. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 174]       

Fadderne ved dåbshandlingerne er typisk militærpersoner eller militærpersoners hustruer. Mange navne er tyskklingende. Navnet Westerberg kan muligvis også være tysk. Fornavnet skrives skiftevis som Peter og Peder.

 

Peder Westerbergs militære rang skifter i optegnelserne. Han kaldes to gange musketer, to gange underofficer og to gange corporal. Der bliver nævnt tre forskellige kompagnier - henholdsvis det 6. musketer-kompagni, det 5. kompagni og kaptajn von Eybens kompagni. Det sidste er det mest præcise. Joachim Werner von Eyben er fra 1772 kaptajn og kompagnichef for Jydske Infanteriregiment, fra 1789 med rang af major.

 

Von Eybens kompagni har fra 1715 til 1780 navnet 'Jydske geworbne Regiment'. Fra 1780 til 1781 bliver kompagniet kaldt 'Jydske Regiment til Fods', fra 1781 til 1790 'Jydske Infanteriregiment' og fra 1790 til 1842 'Fyenske Infanteriregiment'. Regimentet har fra 1779 til 1785 garnison i Ebeltoft og fra 1785 og helt frem til 1932 i Fredericia. [wadschier.dk] Jeg tænker, at Peder Westerberg kommer til Fredericia med regimentet i 1785 fra Ebeltoft - og at den ældste søn Hans Peder måske er født i netop Ebeltoft omkring 1780. Men det er ikke tilfældet. Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter er heller ikke gift i Ebeltoft.

 

Von Eyben overgår som oberstløjtnant i 1803 fra sit gamle regiment til det Oldenborgske Infanteriregiment og dør efterfølgende i 1811 i Oldenborg, Tyskland. Dette i følge en optegnelse på slægtssiden reventlow.dk. [Joachim Werner Von Eyben] Måske er korporal Westerberg flyttet til Oldenborg sammen med von Eyben...?

 

Fredericia Trinitatis kirke, september 2017.

 

Den ældste søn, Hans Peter, ses ikke i dåbsregistrene for Fredericias to sogne – men  han bliver konfirmeret i Trinitatis kirke i 1794. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 262] De øvrige børn ses ikke umiddelbart at være konfirmeret i Fredericia – og som tidligere nævnt findes familien ikke registreret i folketællingen 1801.

 

Ved folketællingen 1801 nævner Danish Family Search 19 personer med efternavnet Westerberg eller Westerborg, spredt over det meste af landet. Kun én af disse er fra vores familie, nemlig Hans Peter, der registreres som Hans Peter Westerborg, 21 år gammel, og ’indqvarteret’ hos ’Brendeviinsbrender Jep Jensen Wilstrup’ i Danmarksgade i Fredericia. Forældrene og de yngre børn er som sunket i jorden. Hvis søgningen ændres til 'Wes%b_rg', giver det 39 personer med et navn, der ligner Westerberg, men det er stadig kun nævnte Hans Peter, som er fra vores familie.

 

Ved næste tælling i 1834 registreres som nævnt ovenfor Susanne Henriette med husbonden Carl Christian Nielsen, desuden hendes lillebror Jens Peter Westerberg, som er ”Under Officeer wed Fynske Regiment”, 37 år gammel og ugift. Efterfølgende bliver Jens Peter gift med den fire år ældre kvinde, Bente Marie Sørensen – og da parret som henholdsvis 48- og 52-årige optræder ved tællingen i 1845 er de tilsyneladende barnløse.
 
En sidehistorie i denne forbindelse får jeg efterfølgende foræret, da jeg i februar 2009 bliver kontaktet af Ulla Wandel i Tønder. Hun kan fortælle, at før ægteskabet med Bente Marie Sørensen har Jens Peter Westerberg fået to børn født uden for ægteskab, endda med den samme kvinde, nemlig Karen Nielsdatter f. 1811 i Skellerup på Fyn. Børnene er Caroline Jensine Westerberg f. 1829 og Ane Kirstine Marie Westerberg f. 1832, begge døbt i Skellerup. Jens Peter Westerberg er underofficer i Nyborg, da børnene bliver født. Han er fjorten år ældre end børnenes mor – som kun har været sytten, da hun bliver gravid første gang. [Oplysninger fra Ulla Wandel i e-mail den 2. februar 2009]

 

Ved folketællingen 1840 bor Jens Peter Westerberg i Nyborg og registreres som 42 år, afskediget korporal og pensionist. I samme husstand bor en kvinde med navnet Stine Westerberg. Det er formodentlig Jens Peters storesøster Christine f. 1792. Kvinden registreres som 48 år, født i 1792 og enke.
 
Alt tyder på, at Westerberg-familien har forladt Fredericia omkring år 1800, før folketællingen 1801. Parret Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter optræder hverken i Fredericia eller andre steder i landet ved FT-1801. De er heller ikke døde, i hvert fald ses ingen af de to i listerne over døde i Fredericias to sogne mellem 1797 og 1802. Muligvis har korporalen i en periode haft tjeneste i udlandet, eventuelt i en af periodens danske kolonier...?

 

Parti fra Prinsessegade i Fredericia, september 2017.

  

Geworbne krigskarle.

 

Karsten Skjold Petersen skriver i indledningen til sin PhD-afhandling "Geworbne krigskarle. Hvervede soldater i Danmark 1774-1803", at "i perioden 1774-1803 bestod den danske hær (inkl. hertugdømmerne Slesvig og Holsten) af en stående hvervet hær, der forrettede al garnisonstjeneste, og en udskreven milits, der blot indkaldtes til 3-4 ugers øvelse om året".

 

Alle de militærpersoner, der omtales i denne krønike - musketer Niels Paulsen, korporal Peder Westerberg og korporal Carl Christian Nielsen - er hvervede soldater på årelang kontrakt med den danske stat. Musketer/ grenader er den laveste grad blandt underofficerer. Vicekorporal/ jæger er andet trin og korporal/ trompeter det tredje. Herfra er der 9 trin til kaptajn, 12 til oberst og 15 til general. [Karsten Skjold Petersen (KSP), side 321] Vores militære aner står altså ret lavt i hierakiet, men som underofficerer dog et eller flere trin over de menige.

 

Den hvervede hær bestod i 1785 af 20.537 underofficerer, spillemænd og menige, mens gruppen af udskrevne landsoldater blot talte 16.944 mand. Til sammenligning lå det samlede befolkningstal ved folketællingen i 1787 på 840.045. [KSP, side 15] Mange af de hvervede soldater kom fra udlandet, især Tyskland. Typisk var det i Danmark i 1700 og 1800 årene kun landbefolkningens sønner, der var værnepligtige - altså ikke unge mænd fra købstæderne. Sidstnævnte havde i stedet mulighed for at lade sig hverve.

 

I Infanterireglementet af 1747 opstilles følgende krav til de hvervede rekrutter [KSP, side 83]:

- De måtte ikke være under 17 år eller så gamle, at de blev utjenestdygtige inden udløb af deres kontrakt

- De skulle være af god statur, rørige og have et smukt ydre

- De måtte ikke have legemlige skavanker, som kunne besværliggøre tjenesten

- De måtte være ved deres sansers fulde brug

- De måtte ikke have fortabt deres ære ved tyvsmærke, afsnittede ører eller stokkeslag

- De skulle være europæere og bekende sig til en af kristenhedens hovedreligioner

- De skulle mestre enten den danske eller den tyske tunge

 

Tilstedeværelsen af mange tyskere blandt de hvervede soldater betød i garnisonsbyen Fredericia, at der blev holdt gudstjenester på både dansk og tysk. Sct. Michaelis havde i mange år navnet 'tyske kirke' og Trinitatis 'danske kirke'. Kronprinsens regiment hvervede i perioden 1774-1803 i alt 1.484 rekrutter, heraf var 589 undersåtter (fra Danmark, Slesvig-Holsten, Island, Norge) og 895 var udlændinge. Blandt udlændingene kom 614 fra Tyskland. [KSP, side 111]

 

Hverveplakat fra oprettelsen af det første husarregiment i 1762. Interesserede kan melde

sig hos næstkommanderende på hjørnet af Kompagnistræde og Badstuestræde. Der lokkes

med det "anseelige" ryttertraktement, avancement samt del i et eventuelt krigsbytte. 

 

For underofficerer som musketerer og korporaler blev der indgået kontrakt, kapitulation, på normalt 6 år. Kapitulationen var bindende og lod sig kun opsige under særlige forhold. Da især infanteriregimenterne ofte havde problemer med at skaffe folk, forsøgte man altid at overtale afgående soldater til at rekapitulere, altså forlænge kontrakten. [KSP, side 126f]

 

Så længe de hvervede soldater var i tjeneste, var det staten, der sørgede for deres indkvartering - enten hos borgerne i form af privat indkvartering aller i særlige bygninger opført til formålet, altså kaserner. I sidste halvdel af 1700-taller var langt størsteparten af den danske hær privat indkvarteret, således også i fæstningsbyen Fredericia. [KSP, side 189f] I de store garnisonsbyer København, Aalborg, Helsingør, Aarhus, Viborg og Fredericia udgjorde garnisonerne en betydelig del af den lokale befolkning. Fredericia havde i 1787 og 1801 henholdsvis 3.066 og 3.474 indbyggere. Heraf udgjorde garnisonen henholdsvis 653 og 739 personer og dermed i begge tilfælde 21,3% af befolkningen. [KSP, side 252]

 
 

Carl Christian Nielsen og Susanne Henriette Dorthea Westerberg. 
 

Vi kender navnene på Susanne Henriette Westerbergs forældre, men det er foreløbig ikke lykkedes at spore anerne for Johanne Frederikkes far, Carl Christian Nielsen, hverken i Fredericia og omegn, i Aalborg eller andre steder.

 

Kentaur-udsmykning fra Aalborg Budolfi kirke.
 
 

Carl Christian Nielsen og Susanne Hanriette Dorthea Westerberg har i følge folketællingen 1834 fem børn, og flere af dem er ligesom vores ane Johanne Frederikke døbt i Aalborg. Et sjette barn, sønnen Carl Ludvig f. 1826, dør som spæd kort efter fødslen.

 

Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Norgesgade No 556 og 557, 4de Familie, 708, FT-1834, C4923
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Carl Christian Jørgensen (=Nielsen) 43 Gift Dagleier
Susanne Dorthea Westerberg 40 Gift hans Kone
Niels Chr. Nielsen 14 Ugift Børn
Sophie Nielsen 12 Ugift Børn
Johanne Nielsen 10 Ugift Børn
Juliane Marie Nielsen 5 Ugift Børn
Hans Peter Nielsen 2 Ugift Børn

 

1. Niels Christian f. 1820. Ikke døbt i hverken Aalborg eller Fredericia.

2. Sophie Cirstine Caroline f. 1822. 'Corporal Christian Nielsen og Susanne Henriette Dorthea Westerberg i Aalborg'. Faddere: '’Mad. Colecteur Begholtz Kjellerup, Major v. Hammond, Overauditeur Koefoed, Lieutenant v. Gedde i Aalborg’ [Aalborg Budolfi 1814-1825, opslag 96]

3. Johanne Frederikke f. 1824. 'Underofficer Carl Christian Nielsen Frederitz og Susanne Henriette Dorthea Westerberg i Aalborg'. Faddere: '’Sergent Hørnes Hustru, Sergent Trasbergs Datter, Sergenterne Berg, Lorentzen og Markeri’ [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 66]

4. Carl Ludvig f. 1826, død samme år. 'Underofficer Carl Christian Nielsen Fredericia og Susanne Henriette Westerberg i Aalborg'. Barnet hjemmedøbt, ingen faddere nævnt. [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 28]

5. Juliane Marie f. 1827. 'Corporal Carl Christian Nielsen Fridericia og Susanne Henriette Frederikke Westerberg'. Faddere: ’Madam Green, Fru Hjetting, Oberstlieutenant Kammerherre v. Moltke, Oberstlieutenant v. Hammond, Captain Wigelsen’. [Aalborg Vor Frue 1822-1832, opslag 209]

6. Hans Peter f. 1832. 'Granader Carl Christian Nielsen og Hustru Susanne Henriette Westerberg'. Faddere: 'Johanne Marie Elisabeth Spliid, Karen Marie Jensdatter, Anders Nielsen, Underoff. Nicolai Mørck, Underoff. Jens Peter Westerberg, Underoff. Peter Rutsen. Alle her af Staden'. [Michaelis 1830-1850, opslag 6]

 

Fadderne ved dåbshandlingerne er ikke slægtninge til forældrene, men typisk militærpersoner eller militærpersoners hustruer. Dog deltager Susanne Henriette Westerbergs lillebror Jens Peter i dåben af Hans Peter i 1832.

 

Carl Christian Nielsens rang skifter mellem korporal og underofficer, og ved dåben af Hans Peter betegnes han som 'Granader', altså grenader. Som tidligere nævnt er grenader eller musketer den laveste rang for en underofficer. Korporal er to trin højere. Carl Christian er altså stadig ved militæret i 1832, men som vi har set ovenfor registreres han to år senere ved folketællingen 1834 som 'Dagleier'.

 

Barnefaderen Carl Christian Nielsen registreres ved dåbshandlingerne i 1824, 1826 og 1827 som hjemmehørende i Fredericia, moderen Susanne Henriette som hjemmehørende i Aalborg. Familien forenes i perioden mellem 1827 og 1832 i Fredericia og bor ved folketællingen 1834 i Norgesgade.

 

De manglende sikre spor vedrørende anerne for både Carl Christian Nielsen og Westerberg-slægten irriterer mig – og jeg forsøger derfor i 2008 via AneEfterlysning i DIS-Forum at spørge, om nogen kan hjælpe. Jeg får ret hurtigt et svar fra en kvinde, som har søgt på navnet Westerberg i databasen Family Search og her konstateret, at parret Carl Christian Nielsen og Susanne Henriette Dorthea Westerberg faktisk bliver gift i København – af alle steder – nemlig den 15. november 1818 i hovedstadens såkaldte Garnison sogn.

 

Garnison kirke i København, bygget 1767, oprindelig kaldet Den Herre Zebaoths Kirke, dvs.  Hærskarernes Guds Kirke. [Foto fra wikipedia.org]
 
 
Oplysningen bliver bekræftet ved et opslag i kirkebogen. Optegnelsen nævner navnene på brudgom og brud – og derudover desuden, at brudgommen tilhører '3. jydske', og at en af forloverne hedder Møller. [København Garnison 1814-1826, opslag 404] Kontraminesterialbogen er lidt mere detaljeret og fortæller, at Carl Christian er korporal ved 3. Jydske Infanteri Regiment, og at forloverne er politibetjent Joachim Møller og snedker Herman Graf. [København Garnison 1814-1820, opslag 423]

 

Da jeg i august måned 2017 er i gang med en ny revision af indeværende krønike og vender tilbage til de løse ender vedrørende parret Carl Christian Nielsen og Susanne Henriette Westerberg, får jeg den idé, at parrets første søn Niels Christian - som ikke er døbt i hverken Aalborg eller Fredericia - måske kan findes i samme sogn som vielsen, altså Københavns Garnison, og det er faktisk tilfældet. Niels Christian er døbt i København Garnison den 17. marts 1820. [København Garnison 1818-1851, opslag 34; Garnison 1817-1831, opslag 84]
  

Parret bor alså i en periode efter vielsen i 1818 i København. Efterfølgende rykker de før 1822 til Aalborg, hvor Susanne Henriette bliver boende med børnene, mens Carl Christian er ved garnisonen i Fredericia, indtil familien forenes i Fredericia omkring 1830. Hjemmesiden wadschier.dk oplyser, at 3. Jydske Infanteriregiment fra 1816 til 1820 er hjemmehørende i København og herefter fra 1820 til 1842 i Aalborg. Det forklarer både opholdet i København og parrets flytning til Aalborg - men ikke, hvorfor Carl Christian midt i 1820'erne tilsyneladende er stationeret i Fredericia.

 
Susanne Henriette Dorthea Westerbergs ungdom i Fredericia.

 
Selve om jeg har set, at Westerberg-familien forsvinder fra Fredericia omkring 1800, prøver jeg for alle eventualiteters skyld at slå efter i kirkebøgerne, om Susanne Henriette skulle være konfirmeret i Fredericia; da hun er født i 1795 i så fald omkring 1809 eller 1810. Det er hun minsandten. Susanne Henriette Dorthea Westerberg bliver konfirmeret som 15-årig i Fredericia Trinitatis kirke i året 1810 [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 52, se nr. 32] – eller med andre ord: Familien, eller i det mindste altså datteren Susanne Henriette, er på dette tidspunkt vendt tilbage til Fredericia.
 

Parti fra Volden i Fredericia, september 2017.

 

Susanne Henriette melder sig næste gang i kirkebogen tre år senere, da hun i september 1813 som kun 18-årig får hjemmedøbt sit 'uægte barn' Jens Peter. Om denne begivenhed giver anledning til skandale i Westerberg-familien, melder historien ikke noget om – men hverken den unge moders forældre eller hendes søskende nævnes blandt fadderne. [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 27]

 

Udlagt til barnets fader er en ’hornblæser Johann Erhardt Seidel’. Sandsynligvis har hornblæseren allerede haft en anden kæreste på tidspunktet for affæren med Susanne Henriette – i hvert fald oplyser Hans Hansen i en e-mail den 25. februar 2010, at Johann E. Seidel bliver viet i Fredericia Trinitatis den 8. oktober 1813, altså kun en måned efter fødslen af den uægte søn. Jeg har slået efter i kirkebogen, og det er rigtigt nok. Johann Seidel bliver i oktober 1813 gift med med pigen Ester Dypongs [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 40].

 

Livet for Susanne Henriettes ’uægte søn’ Jens Peter bliver efterfølgende meget kort. Han dør kun ni måneder gammel i juni måned 1814. [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 50]
 

Klip fra Trinitatis kirkebog 1813: Hjemmedøbt Jens Peter. September 18nde. Et uægte Barn af Moderen Susanne Henriette Dorthea Westerberg. Udlagt til Barnets Fader hornblæser Johann Erhardt Seidel. Faddere: Stine Bøhms, Sophia Bøhms, Matros Ingebreth Dahl, Johan Friderich Brun, Peder C. Tarp”. [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 27]  
 

En dåbsregistrering i Fredericia Trinitatis kirkebog afslører, at Susanne Henriette møder sin tilkommende mand, Carl Christian Nielsen, i Fredericia i 1816, altså to år før parret bliver gift i København. En hjælpsom sjæl i DIS-Forum fortæller, at ”som et lille kuriosum kan jeg oplyse, at Susanne var fadder ved min anes dåb i 1816. Læg mærke til, at også Carl Christian Nielsen – ’kongens svend’ – er fadder:
 

Klip fra Fredericia Trinitatis: ˝1816, 21. Dec. Johan Jacob døbt 30. Dec. i Kirken. Forældre: Hertzog Dys, Musqueteer i de Franske Tropper og Pigen Christiane Frederike Stækkel her af Byen. Faddere: Tjenestepigen Susanne Westerberg og ditto Grethe Thomsen, Dugmager Christian Sørensen ditto Hendrik Tals, kongens svend Carl Christian Nielsen”. [Fredericia Trinitatis 1814-1822 opslag 17
 

Fire år efter at have mistet sit første barn bliver Susanne Henriette i november 1818 i Garnison kirke i København gift med Carl Christian Nielsen, med hvem hun får børnene Niels Christian f. 1820, Sophie f. 1822,  Johanne Frederikke f. 1824, Carl Ludvig f. 1826 (død samme år), Juliane Marie f. 1827 og Hans Peter f. 1832. Flere af børnene er døbt i Aalborg Budolfi kirke, og alt tyder på, at Susanne Henriette Dorthea Westerberg har boet her med børnene i 1820’erne – før familien omkring 1830 bosætter sig i Fredericia, hvor Carl Christian først er underofficer ved garnisonen og siden registreres som daglejer.
 

Grundtegning over fæstningsbyen Fredericia anno 1768 – med voldanlæg og vinkelrette gader. Klik på kortet for at se en større udgave.
 
Ingen af disse brikker bringer fortæller os mere om anerne til Susanne Henriettes forældre, Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter, og heller ikke noget om baggrunden for hendes husbond, Carl Christian Nielsen, men de føjer helt sikkert nogle nuancer til familiesagaen om disse korporal-generationer i Fredericia og omegn i perioden fra 1780’erne til de første årtier af 1800-tallet.

 

Det har været en hård tid med mange omskiftelser, præget af Napoleons-krigene – hvor Danmark tog det forkerte parti, og hovedstaden København i 1807 blev bombet af englænderne. Korporalsdatteren Susanne Henriette f. 1795 oplever i sit korte, kun 42-årige liv – hvor hun dør i 1836 – både gode kår og fryd og gammen, dog også et ulyksaligt ’uægte barn’ og derefter en periode i ægteskab med Carl Christian Nielsen.

 

I følge listerne over fadderne ved dåbshandlingerne for parrets børn har Susanne Henriette og Carl Christian i 1820'erne omgang med personer i samfundets højere lag. Senere følger en voldsom social nedtur, da korporalen uvist af hvilken grund bliver afskediget fra militæret og ender som fattig daglejer i garnisonsbyen Fredericia. Det er uvist, hvor Carl Christian Nielsen er født og opvokset - og ligeledes er det heller ikke lykkedes at finde registreringen af hans død i kirkebogen.

 

Tilbage til Lene Kirstine Christiansens mor Johanne Frederikke Nielsen
 
Efter denne lange udredning gentager jeg lige, hvad Erritsø kirkebog fortæller om Susanne Henriettes datter Johanne Frederikke, da hun i 1853 bliver gift med Christian Poulsen:
 
1853: Ungkarl Christian Poulsen, tømmermand i Erritsø, 24 år gammel, født, døbt og konfirmeret sammesteds, vacc. 1830 – og pigen Johanne Frederikke Nielsen, tjener i Erritsø, 29 år gammel, født i Aalborg, døbt sammesteds den 8. april 1824, konfirmeret i Sognets Kirke 1838, vacc. 28. juli 1828 af ? Rosendahl i Aalborg. [Erritsø 1852-1886, opslag 150]     
 
Ud over oplysningerne om Johanne Frederikkes baggrund i Aalborg fortæller optegnelsen, at hun er konfirmeret i ’Sognets Kirke’  – det vil sige Erritsø – i 1838, og det bliver bekræftet i kirkebogen.
 

Klip fra Erritsø kirkebog 1838 – da Johanne Frederikke bliver konfirmeret. [Erritsø 1825-1845, opslag 75]
 
Johanne Frederikke bliver konfirmeret i Erritsø kirke i 1838 og omtales i den forbindelse dels som ”Fattig udhuset Pleiebarn hos Indsidder Henrik Jensen i Erritzøe”, dels som datter af ”Afskediget Musqeteer Christian Nielsen i Fredericia og afdøde Hustru Susanne Henriette Dorthea Vesterberg”. [Erritsø 1825-1845, opslag 75].

 

To år efter hustruens død i 1836 opholder Carl Christian Nielsen sig på dette tidspunkt stadig i Fredericia – men den sociale nedtur fra årene hos militæret er en kendsgerning. Blandt andet har det været et problem for enkemanden at tage vare på børnene, og datteren Johanne Frederikke er nu ’fattig udhuset Pleiebarn’ hos Henrik Jensen i Erritsø.

 

Johanne Frederikkes storebror Niels Christian Nielsen, som er født og døbt i København i 1820, bliver ikke udhuset som plejebarn. Han er ved folketællingen 1840 i tjeneste hos gårdmand Hans Olesen Daugaard i Øster Starup, og ved næste folketælling finder vi Niels Christian som forholdsvis nygift i denne husholdning i Ødsted sogn, Vejle amt.

 

Vejle, Jerlev, Ødsted, Ødsted, Et huus, 24.2, FT-1845, C1934
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Christian Nielsen 24 Gift Indsidder og dagleier Kjøbenhavn
Johanne Jørgensdatter 24 Gift Hans kone Heri sognet
Jørgen Nielsen 1 Ugift Deres søn Starup sogn Veile amt
Hans Hansen 61 Enkemand Fattiglem Heri sognet

 

Niels Christian Nielsen og Johanne Jørgensdatter bliver gift i Ødsted kirke den 11. februar 1844. [Ødsted 1838-1866, opslag 44] Fem år senere bor parret i Egtved og har en lille datter på et år med navnet Susanne Henriette Dorthea Nielsen.

 

Vejle, Jerlev, Egtved, Vorch Mark, et Hus, 310-F2, FT-1850, D28131848

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Christiansen 29 Gift Huusfader, Inderste, Dagleier Kjøbenhavn
Johanne Jørgensdatter 27 Gift hans Kone Ødsted Sogn, Veile Amt
Jørgen Nielsen 2 Ugift deres Barn Ødsted Sogn, Veile Amt
Susanne Henriette Dorthea Nielsen 1 Ugift deres Barn *her i Sognet     
  

Carl Christian Nielsen af Aalborg.

 

Men da jeg i februar måned 2012 er i gang med en nyredigering af denne krønike, sker der pludselig noget, som måske sætter mig på sporet af Carl Christian Nielsens baggrund. Jeg prøver via den amerikanske søgemaskine familysearch.org, om jeg kan finde oplysninger om nogle af de savnede personer i denne saga – Carl Christian Nielsen, Peder Westerberg, Niels Paulsen – og pludselig dukker der noget op, som får nogle klokker til at ringe.

Jeg ved fra blandt andet folketællingen 1834, at Carl Christian Nielsen er født omkring 1791, og jeg indsnævrer derfor søgningen efter dåben af en person med fornavnet Carl Christian og efternavnet Nielsen til tiåret 1790 til 1800, og som det første bud i listen over søgeresultater får jeg nu dette:

 

Christian Carl Nielsen Denmark Baptisms, 1618-1923. Christening: 25 May 1790,  BUDOLFI,​ AALBORG,​ AALBORG, ​DENMARK. Residence: Ålborg,​ Denmark. Parents: Niels Moller,​ Sophie Hagerup.

 

Jamen, hallo. Navnene passer: Christian Carl Nielsen, årstallet passer: 1790, og stedet passer: Aalborg Budolfi. Som jeg har skrevet i forrige afsnit, bor Carl Christian Nielsens hustru Susanne Henriette Westerberg i 1820’erne i Aalborg, og de fleste af parrets børn er i denne periode døbt i netop Aalborg Budolfi kirke. Det eneste problem i oplysningerne fra Family Search er, at der er byttet rundt på Carl Christians fornavne, så han her kaldes Christian Carl.

  

Aalborg Budolfi Kirke med Gammel Torv, 1848.

 

Ud fra oplysningerne i Family Search slår jeg efter i kirkebogen og må også her konstatere, at navnet står opført som Christian Carl, ikke Carl Christian.

 

Klip fra Aalborg Budolfi 1790: Den 25. maj døber Niels Møller Skipper og Hustru Sophie Hagerup deres Barn Christian Carl. Fadderne: Geheimeraad Gabel, Apoteker Rübner, Rasmus Mørk, Generalinde Molkte, Jomfru Matzen. [Aalborg Budolfi 1765-1802, opslag 138]

 

Forældrene er skipper Niels Møller og hustru Sophie Hagerup – og familiens tilknytning til de højere sociale lag i datidens Aalborg er ud fra navne og titler på fadderne tydelig: Geheimeråd, apoteker, generalinde...

 

Det svarer til rækken af navne, da Carl Christian Nielsen tredive år senere i 1820’erne får døbt sine egne børn i samme Aalborg Budolfi kirke.  Ved dåben af Sophie i 1822 nævnes ’Mad. Colecteur Begholtz Kjellerup, Major v. Hammond, Overauditeur Koefoed, Lieutenant v. Gedde i Aalborg ’ [Aalborg Budolfi 1814-1825, opslag 96], ved dåben af vores ane Johanne Frederikke i 1824 ’Sergent Hørnes Hustru, Sergent Trasbergs Datter, Sergenterne Berg, Lorentzen og Markeri’ [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 66] og ved dåben af Juliane Marie i 1827 ’Madam Green, Fru Hjetting, Oberstlieutenant Kammerherre v. Moltke, Oberstlieutenant v. Hammond, Captain Wigelsen’. [Aalborg Vor Frue 1822-1832, opslag 209]

 

Desværre nævnes hverken skipper Niels Møller eller hustruen Sophie Hagerup ved nogen af disse dåbshandlinger, og jeg mangler derfor enten et fældende bevis eller flere indicier, før jeg kan være sikker på, at Niels Møller og Sophie Hagerup er Carl Christian Nielsens forældre.

 

Familien optræder på denne måde i folketællingen 1801:

 

Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Søndergade, , 576 71 Familie, FT-1801, B6100

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Møller 60 Gift Huusbonde Skipper

Sophie Hagerup 53 Gift Hans kone

Christian Carl Møller 10 Ugift deres Søn

Louise Coladsdatter 17 Ugift Tieneste Pige

 

Her er navnet stadig det omvendte Christian Carl og ikke nok med det: Parrets ti-årige søn, som jo er en Niels’ søn og derfor har patronymet Nielsen, opføres her med samme efternavn som faderen, Møller. Det taler sammen med den omvendte rækkefølge af de to fornanvne imod, at vi har fundet de rigtige aner.

   

Omvendt er der alligevel en del indicier for, at det er Carl Christian Nielsens forældre, vi har fundet: For det første: navnene Carl, Christian og Nielsen er rigtige. For det andet: fødeåret 1790 stemmer med øvrige oplysninger om vores ane, Carl Christian Nielsen. For det tredje: fødesognet Aalborg Budolfi stemmer med, at Carl Christians hustru i 1820’erne opholder sig med parrets børn i Aalborg, mens husbonden er i tjeneste i Fredericia; flere af børnene er i denne periode døbt i netop Aalborg Budolfi kirke. For det fjerde er der nogle påfaldende navnesammenfald mellem Carl Christians formodede forældre og de børn, som Carl Christian og Susanne Henriette døber i Aalborg i løbet af 1820’erne.

 

Niels Christian f. 1820

Sophie Cirstine Caroline f. 1822

Johanne Frederikke f. 1824

Carl Ludvig f. 1826 (død samme år)

Juliane Marie f. 1827

Hans Peter f. 1832 

 

Traditionelt opkaldes de ældste børn efter bedsteforældrene – og som det fremgår, har den førstefødte søn og den førstefødte datter samme navne som Carl Christians formodede forældre, henholdsvis Niels og Sophie.

 

Hvis sammenhængen er korrekt, er Niels Møller født 1741 og Sophie Hagerup født 1748 dermed det sjette af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar.

 

Skipper Niels Møller af Aalborg.

 

Mormor Dortheas tipoldefar i Aalborg har altså navnet Niels Møller – altså samme navn som den mand, Dorthea er gift med, min morfar Niels Møller Jensen. Det er da sjovt.

 

Klip fra Aalborg Vor Frue 1782: Den 28. august bliver ’Skipper Niels Møller og Jomfr. Hagdrup’ gift i kirken. [Aalborg Vor Frue 1778-1814, opslag 6]

 

Niels Møller og Sophie Hagerup bliver gift i Aalborg Vor Frue kirke den 28. august 1782. Fem år senere finder vi familien i denne husstand i folketællingen 1787.

 

Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Gravens Gade, No. 102, , FT-1787, B0008

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Möller 44 Gift Hosbonde Skipper

Karen Sophie 33 Gift Hands Koene

Peder Christopfer 3 Ugift Deris Sön

Anne Catrine 24 Ugift Tieniste Folk

Johanne Magrette 35 Ugift Tieniste Folk  

 

Der er to tjenestefolk i huset, og familien hører utvivlsomt til de bedre stillede i det aalborgensiske borgerskab. Som nævnt ovenfor fremgår det også af navne og titler på fadderne, da vores ane Carl Christian Nielsen bliver døbt i 1790: ’Geheimeraad Gabel, Apoteker Rübner, Rasmus Mørk, Generalinde Molkte, Jomfru Matzen’. [Aalborg Budolfi 1765-1802, opslag 138]

 

Niels Møller dør i perioden mellem folketællingerne 1801 og 1834, men hustruen Sophie Hagerup lever som 85-årig stadig ved tællingen i 1834.

 

Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Søndergade, No. 638, 2den familie, 1317, FT-1834, B6292

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Sophie Haderup 85 Enke [Enke] efter skipper Møller. legater

Ane Cathrine Haderup 79 Ugift Hos hendes søster. legater

 

Da jeg googler på de to navne, fremgår det af Nygaards Sedler, at ’forh. Skipper og Havnefoged’ Niels Christopher Møller dør som 81-årig i 1824 og ’Karen Sophie Møller født Hagerup, Enke efter Skipper og Havnefoged Niels Møller paa Søndergade’ som 90-årig i 1838. Det stemmer præcis med de respektive kirkebøger. [Aalborg Vor Frue 1822-1832, opslag 179, og 1833-1839, opslag 234

 

Lene Kirstine Christiansens far Christian Poulsen Breindal.
 
 
Men nu tilbage til mormor Dortheas morfar og mormor i Erritsø, Christian Poulsen Breindal og Johanne Frederikke Nielsen. Ovenfor har vi i mange detaljer kortlagt Johanne Frederikkes baggrund, nu kommer turen til husbonden Christian Poulsen Breindal.

 

Vejle, Elbo, Erritsø, FT-1860
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Poulsen 32 Gift Tømrer Huusfader

Johanne Nielsen 36 Gift Hans Kone

Ingeborg Christiansdatter 7 Ugift Deres Børn

Lene Kirstine Christiansen 5 Ugift Deres børn

Dorthea Christensdatter 3 Ugift Deres Børn

 

Lene Kirstine Christiansens far, Christian Poulsen Breindal, står i folketællingen 1834 opført som søn af snedker Poul Christiansen:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Breindal, et Huus, 123, FT-1834, C4364
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Christiansen 29 Gift Huusmand. Snedker
Lene Kirstine Niels Datter 34 Gift hans Kone
Christian Poulsen 6 Ugift deres Børn
Maren Pouls Datter 4 Ugift deres Børn
Karen Pouls Datter 2 Ugift deres Børn
Niels Jensen Breindal 61 Enkemand Aftægtsmand
 
Dermed har vi fundet navnene på det fjerde og sidste af Dortheas oldeforældrepar – snedker Poul Christiansen og hustru Lene Kirstine Nielsdatter, født i henholdsvis 1805 og 1800. Oldemor Lene Kirstines gamle far, Niels Jensen Breindal, bor på aftægt i familien – så her har vi navnet på første halvdel af det syvende tipoldeforældrepar.
 

 Breindal er nævnt som en lokalitet i folketællingerne. Navnet betyder egentlig ’Bregnedal’,

og det fremgår af ovenstående kort, hvor stedet ligger. Odden på kortet er Lyngs Odde, som

den nye Lillebæltsbro udgår fra. Kortet er stillet til rådighed af Erik F. Rønnebech.
 
Stedet, hvor familien bor, kaldes altså Breindal. Herfra stammer efternavnet Breindal – som Christian Poulsen Breindal (og hans søskende) bærer videre herfra. Christians mor hedder Lene Kirstine – samme navne, som Christian senere giver sin datter, der bliver gift med Peter Andersen i 1873. 11 år senere står samme familie opført som følger i folketællingen 1845:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritzøe Bye, Et huus, 102, FT-1845, C1943
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Christiansen 40 Gift Tømmermand Ullerup sogn Weile amt
Lene Kirstine Nielsdatter 45 Gift Hans kone Heri sognet
Christian Poulsen 17 Ugift Deres barn Heri sognet
Maren Poulsdatter 15 Ugift Deres barn Heri sognet
Karen Poulsdatter 13 Ugift Deres barn Heri sognet
Niels Poulsen 10 Ugift Deres barn Heri sognet
Sørine Poulsen 6 Ugift Deres barn Heri sognet
Thomas Poulsen 3 Ugift Deres barn Heri sognet
Niels Jensen 73 Enkemand Aftægtsmand Heri sognet
 
Christian Poulsen bliver som nævnt ovenfor gift i Erritsø kirke den 11. marts 1853 med Aalborg-fødte Johanne Frederikke Nielsen. Mormor Dortheas mor, Lene Kirstine Christiansen Breindal, som bliver født i 1855, er parrets barn nummer to, det første er datteren Ingeborg født i december 1853. [Erritsø 1852-1886, opslag 56] De næste i rækken er Dorthea født i 1857 og (blandt andre) Poul født i 1863, fremgår det af folketællingen 1880:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø, Et Huus, 164, FT-1880, c9121
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Poulsen Breindal 51 Gift Huusfader, Huuseier, Tømrer Her i Sognet
Maren Thomsen Hougaard 39 Gift Hans Hustru Her i Sognet
Johannes Christiansen 2 Ugift Deres Barn Her i Sognet
Poul Christiansen Briendahl 17 Ugift Medhjelper Her i Sognet
Dorthea Christiansen Breindal 23 Ugift Syerske Her i Sognet
 
Det fremgår samtidig, at Christian har fået en ny og yngre kone, Maren Thomsen Hougaard, med hvem han har fået sønnen Johannes, som på dette tidspunkt er 2 år gammel. Erritsø sogns kirkebog fortæller, at enkemanden Kristian Poulsen og pigen Maren Thomsen Hougaard bliver gift den 20. maj 1876.

 

Som vi har set ovenfor er Christian Poulsens første hustru Johanne Frederikke død året før og bliver begravet i august måned 1875. Hun beskrives af præsten som ”Tømrer Kristian Poulsens Hustru paa Erritsø Mark, født i Aalborg, F.N. Karl Kristian Nielsen”. [Erritsø 1867-1891, opslag 33] Christian Poulsen selv dør i 1896 som 68-årig. [Erritsø 1892-1919, opslag 14]
 
Christian Poulsens forældre er som nævnt snedker Poul Christiansen og hustru Lene Kirstine Nielsdatter, født i henholdsvis 1805 og 1800. Poul Christiansen er i følge folketællingen 1845 ovenfor født i Ullerup sogn i Vejle amt – mens Lene Kirstine Nielsdatter er fra Erritsø. Ud fra fødselsåret 1828 for den ældste søn, Christian, antager jeg, at parret nok er blevet gift omkring 1827-28 – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Parret bliver gift i Erritsø kirke i juni måned 1828 [Erritsø 1825-1845, opslag 80] – og sønnen Christian bliver født et halv år senere, den 12. december 1828. [Erritsø 1814-1829, opslag 22] Situationen at være tidligt på færde med det første barn er altså ret almindelig i denne slægt.
 

Vielsen af Poul Christiansen og Lene Kirstine Nielsdatter i 1828. 

 

Teksten ved vielsen i 1828 er følgende: Ungkarl Poul Christiansen, Søn af Christian Thomsen og Maren Madsdatter i Stoustrup, døbt i Trinitatis Kirke 15 April 1805, konfirmeret i Bredstrup – og Pige Lene Kirstine, Datter af Niels Jensen og Ide Christiansdatter, døbt i Erritsø 30 Marts 1800, konfirmereret 1815, tjenende for sine Forældre i Beindahl. Viet i Kirken, Juni 1828. Forlovere: Thomas Christiansen, Brudgommens Broder, Niels Jensen. [Erritsø 1825-1845, opslag 80]
 
Lad os i det følgende først se, hvad vi kan opspore med hensyn til Lene Kirstine Nielsdatters slægt – og derefter kigge på baggrunden for Poul Christiansen af Stoustrup.
 
Lene Kirstine Nielsdatter af Breindal
 
Da Poul Christiansen og Lene Kirstine Nielsdatter bliver gift i 1828 fortæller kirkebogen følgende om Lene Kirstines baggrund: ”Lene Kirstine, Datter af Niels Jensen og Ide Christiansdatter, døbt i Erritsø 30 Marts 1800, konfirmereret 1815”. Hendes forældre er altså Niels Jensen og Ide Christiansdatter – det syvende af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar.
 
Ved folketællingerne 1834 og 1845 ovenfor bor Lene Kirstine Nielsdatters gamle far, Niels Jensen Breindal, på aftægt i familien. Ud fra oplysningerne her, hvor han oplyses at være henholdsvis 61 og 73 år gammel, må han være født omkring 1772. Han er fra Erritsø, fremgår det af tællingen i 1845 – og kirkebogen bekræfter dette. Den 31. januar 1773 døber Jens Nielsen i Erritsø kirke sin søn Niels. Tidspunktet passer; det må være vores Niels Jensen – og navnet på faderen er altså Jens Nielsen. [Erritsø 1756-1815, opslag 19]
 
Niels Jensen og Ide Christiansdatter optræder også i folketællingen 1801.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strandbeboere, Breindal, 9., FT-1801, C0367
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jensen 28 Gift Mand Huusmand med Jord
Ide Christiansdatter 28 Gift hans Kone
Ane Dorthe (Nielsdatter) 3 – deres Børn
Lene Kirstine (Nielsdatter) 1 – deres Børn
Lene Kirstine 63 Enke Mandens Moster
 

Denne tegning forestiller i følge Breindal.dk den gamle Breindal-slægtsgård ved Erritsø. Gården lå på den moderne adresse Baunevej 9, Fredericia – i dag et villakvarter.
 
Niels Jensen af Breindal

  

Ved gennemgangen af denne krønike i februar 2012 støder jeg via Google på adressen genvagar.nu ind i en svensk hjemmeside, der har overraskende fyldige oplysninger om mange personer i denne gren af slægten, og som blandt andet bekræfter, at mormor Dortheas tipoldefar Niels Jensen Breindal er søn af Jens Nielsen. Materialet om den danske gren af slægten er efterfølgende fjernet fra hjemmesiden, men da jeg kontakter webmasteren, får jeg af Allan Tønnesen tilsendt materialet om Breindal-personerne i en e-mail.

 

Beskrivelserne stammer fra nogle erindringer skrevet i 1970’erne af en Albert Breindal f. 1888. Albert er søn af en lillebror til mormor Dortheas morfar, Christian Poulsen Breindal f. 1828, nemlig Niels Poulsen Breindal f. 1835, og erindringerne med titlen ”Slægt og muld” blev som fotokopi af det håndskrevne manuskript i sin tid udgivet i begrænset oplag af forfatteren selv. Teksten er velskrevet, og det er ærgerligt, at ikke hele bogen er tilgængelig på nettet.

 

I ”Slægt og muld” (1965) fortæller Albert Breindal følgende om Niels Jensen, der i 1797 overtager slægtsgården i Bregnedal ved Erritsø:

 

Jeg tror at Niels Jensen har været en efter tiden dygtig og slidsom mand. Han har kun været i en alder af først i 20’erne (ligesom jeg selv), da han overtog det dengang lille sted, med kun det tilliggende der strakte sig fra toppen af banken og ud til Lillebælt (Senere fik han lagt mere til). – Gården Breindal blev i 1778 overtaget af Johan Peter Jacobsen, der var gift med Magdalene Kirstine Jørgensdatter. Han døde i 1796, og samme år solgte enken stedet til sin 20-årige søstersøn, Jørgen Jensen. Men allerede fire måneder senere, den 15. april 1797 skøder han gården til sin to år ældre broder Niels Jensen, der beholdt den til han gik på aftægt hos svigersønnen, Poul Christensen. – Niels Jensen blev trolovet med Ide Christensdatter den 4. april 1797 (Erritsø kirkebog) og vel gift samme år.- I Erritsø kirkebog er anført at han døde 8. maj 1848 som enkemand og aftægtsmand – af alderdom. Følgende historie fortælles om ham: ˝En tidlig mørk vintermorgen kom gamle ˝Niels Smæj˝ kørende med en sæk korn på sin trillebør og skulle til mølle og have malet – det må have været helt op til vandmøllen i Erritsø – da han kommer tæt op til Markusbanke (en tidligere galgebakke), kommer der en stor hund med gloende øjne og stirrer på ham; Niels Smæj blev så ræd, at han lod trillebøren stå og løb hjem alt hvad han kunne˝. – På ejendommen blev der under englænderkrigen 1807-14 anlagt et batteri på ejendommen, helt ud til Lillebælt. Sønnen købte arealet tilbage i 1873, og Niels Jensen købte flere stykker jord til den lille ejendom. Ifølge folketællingen 1801 havde han og Ide Christensdatter to døtre: Ane Dorte på 3 år, og Lene Kirstine på 1 år; desuden boede hans 63-årige moster Lene Kirstine der også.

 

Matrikelkort fra Erritsø anno 1870. Breindal-ejendommen ligger på matrikel 48a ned mod Lillebælt og med Veiermose Batterii ved kysten. [Historiske kort på nettet] Klik på kortet for at se et større udsnit.

 

Niels Jensen f. 1773 er altså søn af Jens Nielsen Smed i Erritsø. Ud over Niels har samme Jens Nielsen i følge oplysningerne ovenfor en to år yngre søn med navnet Jørgen. Men disse oplysninger finder vi de to drenges mor Maren Jørgensdatter i følgende husholdning i folketællingen 1787.

   

Vejle, Elbo, Erritsø, Erritzøe Sogn, Erritzøe Sogn og Bye Huusmænd, 72, FT-1787, B8854
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Nielsen 25 Gift Mand Huusmand og Smed
Maren Jørgensdatter 45 Gift Koene
Niels Jensen 14 – Hendes Børn af 1ste ægteskab
Jørgen Jensen 11 – Hendes Børn af 1ste ægteskab

  

Maren har to børn af første ægteskab og er nu gift med den betydeligt yngre Christen Nielsen. Kirkebogen fortæller, at Jens Nielsen Smed bliver begravet den 8. oktober 1786, 48 år gammel. [Erritsø 1756-1815, opslag 112] – og samme år den 5. december troloves enken Maren Jørgensdatter med ægtekarlen Christen Nielsen. [Erritsø 1756-1815, opslag 171]

 

Jens Nielsen Smed f. 1738 og Maren Jørgensdatter f. 1742 er yderligere et af mormor Dortheas tiptip oldeforældrepar. Kirkebogen fortæller, at parret bliver trolovet den 27. februar 1770 - samme dag som Maren Jørgensdatters søster Lene Kirstine Jørgensdatter bliver trolovet med Johan Peter Jacobsen.

 


Klip fra Erritsø kirkebog 1770. Til venstre troloves ’Fæstekarlen Johan Peter Jacobsen og Fæstepigen Lene Jørgensdatter’ og til højre – samme dag, den 27. februar 1770 – troloves ’Fæstekarlen Jens Nielsen og Fæstepigen Maren Jørgensdatter’. [Erritsø 1756-1815, opslag 153

  

Breindal-slægtens hjemmeside har en liste over ejerne af Breindal-ejendommen fra 1776 og fremefter, og den bekræfter, hvad vi har konstateret ovenfor. Da Johan Peder Jacobsen dør i 1796, sælges det lille sted først til Lene Kirstine Jørgensdatters søstersøn Jørgen Jensen, og fire måneder senere videre til den anden søstersøn Niels Jensen. Enken Lene Kirstine Jørgensdatter bliver boende på aftægt på ejendommen.
   
Johan Peter Jacobsen 1778-1796
Lene Kirstine Jørgensdatter 1776-1796
Jørgen Jensen 1796-1797
Niels Jensen 1797-1832
Poul Christensen 1832-1859
Niels Poulsen 1859-1908
Maren Jensdatter 1908-1910
Albert Breindal 1910-1956
Thomas Breindal 1956-  

 

Udsigt fra Baunevej i Erritsø over Bregnedal og Vejrmose Batteri. september 2017. [Mit eget foto]

 

Niels Jensen og Ide Christiansdatter er fra 1797 bosiddende med egen jord i Breindal ved Erritsø. Deres to første børn er i følge folketællingen 1801 Anne Dorthe f. 1798 og Lene Kirstine f. 1800. Sidstnævnte er vores ane. Lene Kirstine bliver døbt i kirken den 30. marts 1800. [Erritsø 1756-1815, opslag 64] Mange år senere bor Niels Jensen som 73-årig ved folketællingen 1845 på aftægt hos sin datter og svigersøn i Erritsø. Breindal er i 1832 overdraget til svigersønnen Poul Christensen.

 

Vejle, Elbo, Erritsø, Erritzøe Bye, Et huus, 102, FT-1845, C1943
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Christiansen 40 Gift Tømmermand Ullerup sogn Weile amt
Lene Kirstine Nielsdatter 45 Gift Hans kone Heri sognet
Christian Poulsen 17 Ugift Deres barn Heri sognet
Maren Poulsdatter 15 Ugift Deres barn Heri sognet
Karen Poulsdatter 13 Ugift Deres barn Heri sognet
Niels Poulsen 10 Ugift Deres barn Heri sognet
Sørine Poulsen 6 Ugift Deres barn Heri sognet
Thomas Poulsen 3 Ugift Deres barn Heri sognet
Niels Jensen 73 Enkemand Aftægtsmand Heri sognet

  
Niels Jensen dør som 76-årig i 1848. [Erritsø 1844-1852, opslag 84] Niels er i 1840'erne enkemand. Hustruen Ide Christiansdatter dør som 61-årig i 1834. [Erritsø 1825-1845, opslag 170] 
 

Bregnedal – foto af Karianne Schandy, fundet på nettet.

  

Ide Christiansdatter af Taarup.

 

Dermed har vi været rundt om Lene Kirstine Nielsdatters far, Niels Jensen f. 1773. Fra vielsesoptegnelsen, da Lene Kirstine bliver gift med Poul Christiansen i 1828, kender vi også navnet på hendes mor, Ide Christiansdatter, og vi har også fundet samme Ide med husbonden Niels Jensen i folketællingen 1801 bosiddende i Breindal ved Erritsø.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strandbeboere, Breindal, 9., FT-1801, C0367
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jensen 28 Gift Mand Huusmand med Jord
Ide Christiansdatter 28 Gift hans Kone
Ane Dorthe (Nielsdatter) 3 – deres Børn
Lene Kirstine (Nielsdatter) 1 – deres Børn
Lene Kirstine 63 Enkemandens Moster
 
Ud fra alderen på det ældste barn Ane Dorthe er Niels og Ide nok blevet gift cirka fire år tidligere, altså omkring 1797 – og det bekræftes af kirkebogen.
 

Klip fra Erritsø kirkebog 1797: ”Den 4de April Fæste-Karlen Niels Jensen

og Fæste-Møen Ide Christiansdatter”. Forlovernes navne er Hans Elkiær

og Laue Pedersen. [Erritsø 1756-1815, opslag 184]
 
Optegnelsen fortæller os ikke, om Ide Christiansdatter er født i Erritsø eller et andet sogn, men det sidste er det mest sandsynlige, da jeg ikke finder hende i listen over døbte i Erritsø sogn i perioden 1770 til 1775.
 
Hvis vi – baseret på folketællingen 1801 ovenfor, hvor hun opgives at være 28 år – antager, at Ide er født i 1772 eller 1773 har hun været omkring 15 år gammel ved den foregående tælling i 1787. Måske vi på den måde kan opspore hendes forældre?
 
Vejle, Elbo, Bredstrup, Bredstrup Sogn, Bredstrup Bye, 5, FT-1787, B8853
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Madsen 33 Gift Hosbonde Bonde og Gaard Beboere
Maren Sørensdatter 23 Gift Hustrue
Karen Hansdatter 2 – Deres Børn!!
Maria Hansdatter 1 – Deres Børn!!
Niels Tomsen 23 Ugift Tieneste Folk
Ide Christiansdatter 15 Ugift Tieneste Folk
Karen Tygesdatter 62 Enke Hosbondens Moder
Mads Madsen 17 Ugift Hosbondens Broder
Kirsten Madsdatter 24 Ugift Hosbondens Søster 
 
Der findes kun én Ide Christiansdatter ved folketællingen 1787 i hele Elbo herred, og da alderen også passer, er der ingen tvivl om, at dette er Lene Kirstine Nielsdatters mor. Ide er på dette tidspunkt 15 år gammel og i tjeneste hos gårdejer Hans Madsen i Bredstrup omkring 5 kilometer nordvest for Erritsø. Måske Ide derfor er født og døbt i Bredstrup sogn?

 

Jeg går ind på arkivalieronline.dk for at slå efter i kirkebogen, men desværre: Bredstrup kirkebog starter først i 1814, altså næsten et halvt århundrede efter det relevante tidspunkt. De ældre bøger er brændt i midten af 1800-tallet og dermed gået tabt for evigt. Dette spor ender også blindt. Heller ikke optegnelsen i Erritsø kirkebog, da Ide Christiansdatter dør i februar 1834 er til nogen hjælp. Her står blot, at hun er ”Husmand Niels Jensens Hustru i Breindal, 61 Aar”. [Erritsø 1825-1845, opslag 170] Oplysningen bekræfter, at hun er født omkring 1773 – men fortæller ikke hvor.

 

Døbefonten i Taulov kirke.

 

Da jeg ved gennemgangen af denne krønike i februar 2012 igen forsøger at finde Ide Christendatters forældre, støder jeg som nævnt ovenfor via Google ind i en svensk hjemmeside, der har overraskende fyldige oplysninger om mange personer i denne gren af slægten. Materialet om den danske gren af slægten er efterfølgende slettet fra siden, men Allan Tønnesen har sendt mig oplysningerne om Breindal-personerne i en e-mail.

 

Taulov kirke, september 2017. [Mit eget foto]

 

Om Ide Christensdatter (1772-1834) fortælles, at hun ’stammer fra Taarup i Taulov kommune’, og at navnene på hendes forældre er Christian Nicolajsen (1747-) og Mette Sørensdatter (1736-1786)... Jamen, hallo.

 

 2. Påskedag 1773 døbes i Taulov kirke Christian Nickolajsens Pigebarn af Taarup kaldet Ide. [Taulov 1753-1812, opslag 25]

 

Oplysningerne fra den nedlagte hjemmeside er korrekte. 2. påskedag i året 1773 døber Christian Nicolajsen i Taulov kirke sin datter af Taarup kaldet Ide. [Taulov 1753-1812, opslag 25] Ydermere fortæller et opslag i samme kirkebogs fortegnelse over ægteviede, at Christian Nicolajsen den 23. juni 1770 bliver gift med Mette Sørendatter. [Taulov 1753-1812, opslag 226]

 


Klip fra Taulov kirkebog anno 1770. Den 23. Junii Copuleret Christian Nicolajsen og Mette Søfrens Datter begge af Taarup. [
Taulov 1753-1812, opslag 118]

 

Dermed har vi sat navne på yderligere et af mormor Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar – Christian Nicolajsen f. 1747 og Mette Sørensdatter f. 1736. Mette Sørensdatter dør som 50-årig i 1786 [Taulov 1753-1812, opslag 103] og optræder derfor ikke i folketællingen 1787, hvor datteren Ide – som vi har set ovenfor – som 15-årig er i tjeneste på en gård i Bredstrup.

  

Enkemanden Christian Nicolajsen, der er ti år yngre end hustruen, bliver året efter gift med Maren Pedersdatter og får sammen med hende en børneflok nummer to. Den ældste er datteren Mette – som dermed er opkaldt Christian Nicolajsens afdøde hustru, Mette Sørensdatter.

 

Vejle, Elbo, Kongsted, Torp Bye, 7. Familie, 26, FT-1801, C0366

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Nicolaisen 57 Gift Huusbonde Huusmand med Jord og Hiueler

Maren Pedersdatter 36 Gift hans Kone

Mette Christiansdatter 13 Ugift Deres Børn

Niels Christiansen 9 Ugift Deres Børn

Hans Christiansen 6 Ugift Deres Børn

Bodel Christiansdatter 4 Ugift Deres Børn

Anne Christiansdatter 1 Ugift Deres Børn

 
Vi har dermed været rundt om anerne til Christian Poulsen Breindals mor, Lene Kirstine Nielsdatter – og i denne krønike mangler vi blot at undersøge baggrunden for Christian Poulsens far, Poul Chistiansen. Parret bliver som tidligere nævnt gift i Erritsø kirke i juni måned 1828 – og kirkebogens fortegnelse over døde i sognet fortæller, at Lene Kirstine Nielsdatter lever indtil 1869, hvor hun er 68, og Poul Christiansen til 1881, hvor han er 76. [Erritsø 1867-1891, opslag 27 og opslag 16]
 

Fotos fra cirka 1865 af Lene Kirstine Nielsdatter (1800-1869) og Poul Christiansen (1805-1881), stillet til rådighed af Allan Tønnesen i februar 2012. 
 
Om Poul Christiansen Snedker fortæller Albert Breindal i sine erindringer ˝Slægt og muld˝ (1965) følgende:

 

Stammede fra Stoustrup, fra en lille gård, der ligger der endnu i et ejerlav der hedder Tue. Ved Tuevejen, der vist egentlig er den gamle landevej, der førte fra Fredericia til Vejle, ligger et sted tre mindre ejendomme i en klynge. Det er den sidste når man kommer fre Vejle landevej, der var hans fødehjem. Han var født 17-3-1805 efter Ullerup kirkebog (Trinitatis), og han døde i Breindal 25-12-1881, 76 år gammel.- Ifølge folketællingen 1845 boede Poul Christiansen og Lene Kirstine Nielsdatter i et hus, nr. 102, og havde børnene Christian (17 år), Maren (15 år), Karen (13 år), Niels Poulsen (10 år) Sørine (6 år) og Thomas (3 år). Desuden boede svigerfaderen Niels Jensen i huset som aftægtsmand (73 år). – Poul, der jo var tømrer, var jo ellers en meget begavet mand. Rasmus Ussing skriver i sin bog om Erritsø, at Poul Snedker var en meget dygtig mand, og fuld af løjer. ˝Når der nu kom nogle kvindfolk, der var meget for nyt og af den slags der gerne vil bringe det videre, kunne Poul stå og tale med en anden mand tæt ved og fortælle den mest dundrende løgn og digte en historie op på stående fod, som så sladresøstrene straks bragte videre ud. – Da jeg var ung fortalte en gammel mand i Børup, at P. Dahls smukke, velbyggede gård var bygget af min bedstefar. – Han havde jo gået et år på latinskolen i Fredericia, og var således lidt mere lærd end de fleste, og så havde han den tilbøjelighed altid at ˝slå om sig˝ med skriftsteder i bibelen, som altid var lige ved hånden for ham. Som ældre fik han ofte for mange kaffepunsche, og han var slem til at bande. Det synes som om bedstefar har været undergivet en underlig blanding af djævelsk påvirkning og sand gudsfrygt. – Så vidt jeg ved skete der ikke store forandringer ved bygningerne i bedstefars tid, dog har han måske ladet kostalden bygge. Bedstefar døde juledag 1881, 76 år gammel. Det er mig fortalt, at han lå i sin alkoveseng og talte med sig selv; men han var så svag og lempelig i sin tale, at de ikke kunne forstå ham. Mor var den der bedst kunne, hun var jo vant til at tale med ham. Til sidst gik hans tale over i en hvisken, og far bad mor bøje sig ned og høre, hvad han sagde. Hun hørte da at han lå og læste salmen nr. 260 i Evangelisk-kristelig salmebog trykt 1843: ˝Ak, se i nåde til mig ned ...˝ Da han havde læst hele salmen til ende, vendte han sig om i sangen og var død.

 

Poul Christiansen af Ullerup.
 
I følge folketællingen 1845 (se ovenfor) er Christian Poulsen Breindals far Poul Christiansen 40 år gammel, tømmermand i Breindal, Erritsø sogn og født i Ullerup sogn, Vejle amt. Fra den detaljerede optegnelse i kirkebogen, da Poul Christiansen i 1828 bliver gift med Lene Kirstine Nielsdatter, har vi desuden fået følgende oplysninger: ”Ungkarl Poul Christiansen, Søn af Christian Thomsen og Maren Madsdatter i Stoustrup, døbt i Trinitatis Kirke 15 April 1805, konfirmeret i Bredstrup”. Oplysningerne om Poul Christiansens forældre er dermed serveret på et sølvfad. Vi mangler kun at finde ud af, hvorfor den ene kilde siger, at Poul er af Ullerup, og den anden hævder, han er døbt i Fredericia Trinitatis.
 

Klip fra Fredericia Trinitatis 1805: Husmand Christian Thomsen og hustru Maren Madsdatter døber sønnen Pouel den 15. april 1805. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 260]

 

Historien viser sig at være, at Ullerup sogn slet ikke eksisterer... Sognet blev nedlagt i 1600-tallet i forbindelse med opførelsen af fæstningsbyen Fredericia. Ullerup kirke blev nedbrudt, og efterfølgende kom sognets jorder til at være en del af Fredericia Trinitatis sogn.

  

Jeg slår derfor op i Trinitatis kirkebog og finder i april måned 1805 Pouel, født i marts og døbt den 15. april 1805, og navnene på hans forældre er ganske rigtigt husmand Christian Thomsen og hustru Maren Madsdatter. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 260] Nu er det nemt at finde familien i folketællingen 1801 – fire år før Poul bliver født i 1805.
 
Vejle, Elbo, Ullerup, Stoustrup Bye, , 7. familie, FT-1801, C0369
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Thomsen 47 Gift Mand Huusmand med skyldsat Jord og Hiuler
Maren Madsdatter 38 Gift Hans Kone
Maren Christiansdatter 12 Ugift Hans Datter
Anne Catrine Christiansdatter 3 Ugift Deres Børn
Thomas Christiansen 2 Ugift Deres Børn
 
Christian er husmand med ”skyldsat Jord” og ”Hiuler”, altså næppe en af de mest velstillede på egnen. ”Hiuler” betyder i følge Ordbog over det danske sprog (på nettet) ”hjulmand” eller ”hjulmager” og lyder under alle omstændigheder som hårdt arbejde. Det ottende og sidste af Dortheas tipoldeforældrepar er altså Christian Thomsen født cirka 1754 og Maren Madsdatter født cirka 1763.
 

Stoustrup Skovvej ved Fredericia, september 2017. [Mit eget foto]

 

Af folketællingen fremgår, at det ældste hjemmeboende barn er ’Hans Datter’, mens de to yngste er ’Deres Børn’. Det betyder oversat, at Maren er Christian Thomsens anden hustru. Som det fremgår af folketællingen 1787 er navnet på Christian Thomsens første hustru Anna Pallesdatter.
 
Vejle, Elbo, Bredstrup, Bredstrup Sogn, Kongsted Bye, 13, FT-1787, B8853
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Thomsen 34 Gift Mand Huusmand og Hiuler
Anna Pallesdatter 33 Gift Hans Kone 
 

Maren Madsdatter af Erritsø.

 

At dømme efter folketællingen 1801 – hvor det ældste af deres fælles børn er 3 år – er parret Christian Thomsen og Maren Madsdatter formodentlig gift omkring 1796-1797, men vielsen ses ikke i Fredericia Trinitatis kirke. Ved folketællingen 1787 er der i Elbo herred to ugifte kvinder på et par og tyve år med navnet Maren Madsdatter, begge er i tjeneste, den ene hos en brændevinsbrænder i Fredericia og den anden på en gård i Erritsø. Måske Christian og Maren er blevet gift i Erritsø? 
 
 
Klip fra Erritsø kirkebog 1796: ”Den 1 Marts Ægte-Manden Christian Thomsen

og Ægte-Møen Maren Madsdatter”. Forlovernes navne er Jacob Pedersen og

Søren Pallesen. [Erritsø 1756-1815, opslag 183
 
Minsandten. Christian Thomsen har hentet sin anden hustru, Maren Madsdatter, i Erritsø, og parret bliver gift i Erritsø kirke den 1. marts 1796. Opslaget i kirkebogen er sjovt nok én side før den tilsvarende optegnelse for et andet af mormor Dortheas tipoldeforældrepar, Niels Jensen og Ide Christiansdatter, i april 1797.
 
Da brylluppet finder sted i Erritsø antager jeg, at Maren Madsdatter stammer fra dette sogn og forsøger nu, om jeg kan finde hendes dåb i kirkebogen. Ved folketællingen 1801 (se ovenfor) opgives hendes alder til 38 år, dvs. hun er født omkring 1763. Ved folketællingen 1787, hvor hun er i tjeneste i Erritsø, er hun 22 år – svarende til, at hun er født i 1765.

 

Jeg kigger derfor i listen over døbte børn i sognet i perioden 1761 til 1767. En del piger får i dette tidsrum navnet Maren – men kun én, hvis far hedder Mads. Det må være vores Maren. Dåben finder sted i november 1764, og pigens far er Mads Sørensen. [Erritsø 1756-1815, opslag 13] Lad os se, om vi kan identificere Mads Sørensen lidt nærmere, og om vi kan finde navnet på hans hustru og dermed Marens mor.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strand Beboerne, Snoghøis Færgehuuse, 6, FT-1787, B8854
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mads Sørensen 60 Gift Mand Færgekarl
Maren Olesdatter 47 Gift Koene
Ole Madsen!! 13 – Børn af sidste ægteskab
Marie Elisabeth Madsdatter!! 4 – Børn af sidste ægteskab   
 
Mads Sørensen er ’Færgekarl’ og bor ved folketællingen 1787 med sin lille familie et sted, der kaldes ’Snoghøis Færgehuuse’ i Erritsø. Fra middelalderen og indtil 1873 var der færgelinje mellem Snoghøj og Middelfart. Mads Sørensen er i 1787 60 år og altså født cirka 1727. Ægtefællen er tydeligvis Mads’ anden hustru og dermed sandsynligvis ikke mor til vores Maren Madsdatter.

 

Snoghøj færgested, september 2017. [Mit eget foto]

 

Ud fra oplysningerne i tællingen gætter jeg på, at Mads er blevet gift anden gang et år eller to før sønnen Ole er født, og at den første hustru derfor er død omkring 1871 eller 1872. Det viser sig at være rigtigt. Mads Sørensens hustru Karen dør i december 1770, 41 år gammel – dvs. hun er født omkring 1729. [Erritsø 1756-1815, opslag 104]
 
For nu at finde også efternavnet på Marens mor, slår jeg op i listen over copulerede i sognet, men desværre uden at finde Mads og Karen. Erritsø kirkebog starter så sent som i 1756, og måske er parret blevet gift lige netop før kirkebogen og dermed inden listen over vielser tager sin begyndelse.
 
Jeg tænker, at en af de andre dåbsoptegnelser for samme par måske kan give et fingerpeg om Karens efternavn og finkæmmer de første sider af Erritsø kirkebog for at se, hvad de eventuelt kan fortælle. Mads Sørensen og hustru Karen får ikke flere børn efter Maren i 1764 – men før dette år får parret et barn cirka hvert andet år, således Peder født 1762, Maria født 1759 og Søren født 1757.

 

Dåben af Søren i 1757, opført på side 2 af Erritsø sogns allerældste kirkebog, bekræfter, at Mads og Karen rent bliver gift, før kirkebogen starter. Desuden tyder navnet Søren på, at denne dreng er parrets ældste søn. Som vi ofte har set i denne og andre krøniker, er det en udbredt tradition, at den førstefødte søn i et ægteskab opkaldes efter sin fars far.
 

Klip fra Erritsøs ældste kirkebog, 1757: ”Den 22 april blev hjemmedøbt
Mads Sørensens barn og kaldet Søren. Dom. Miserecordia (=2. søndag

e. påske) Dn. 24 april confirmeret i Kirken, bar det Karen Pedersdatter,

faddere: Jørgen Madsen, Olle Jensen, Henrich Pedersen, Anna Christensens
daatter, Kiesten Niels daatter. [Erritsø 1756-1815, opslag 4]   
 

Den næstefødte søn i 1762 får navnet Peder. Jeg gætter på, at han er opkaldt efter sin morfar, og Mads Sørens hustru Karen altså er en Pedersdatter. [Erritsø 1756-1815, opslag 12] Kirkebogen nævner indgen fadderen ved dåben af Peder - men ved dåben af søsteren Maria i 1759 nævnes en Hans Pedersen og en Henrich Pedersens Hustru. Begge er måske brødre til barnemoderen Karen pedersdatter. [Erritsø 1756-1815, opslag 8]

 
Mads Sørensen f. 1727 og Karen Pedersdatter f. 1729 er det sjette af mormor Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar, som vi hermed har sat navne på i denne krønike.
 

Videnskabernes Selskabs kort over Elbo Herred fra cirka år 1800. Vi ser garnisonsbyen Fredericia og de omkringliggende landsbyen Erritsø, Taulov, Stoustrup og (øverst) Bredstrup.
 

Christian Thomsen af Bredstrup. 

 

Jeg har gemt Poul Christiansen far, Christian Thomsen født cirka 1754, til sidst i denne krønike – velvidende, at vi sandsynligvis her har at gøre med en nød, som bliver svær at knække. Christian Thomsen stammer ikke fra Erritsø. Ovenfor har vi set, at Christian Thomsen ved folketællingen 1787 bor i landsbyen Bredstrup med sin første hustru, Anna Pallesdatter – og efter han i 1796 bliver gift i Erritsø med sin anden hustru, Maren Madsdatter, bosætter han sig med sin nye familie i Stoustrup, midtvejs mellem Erritsø og Bredstrup.

 

Her får parret børnene Anne Catrine f. 1797, Thomas f. 1799, Mads f. 1802 – og siden Poul f. 1805, altså den Poul Christiansen, som er vores ane. Stoustrup hører under det gamle og nedlagte Ullerup sogn, der fra sidst i 1600-tallet bliver en del af det nye Fredericia Trinitatis sogn. Hvis Christian er født her, kan vi måske finde ham i kirkebogen. Hvis han derimod er født i Bredstrup, hvor han i 1787 bor med sin første hustru, finder vi ikke hans dåb – for som vi tidligere har set: Bredstrup kirkebøger før 1814 er brændt for mange år siden og gået tabt for evigt.
 
Jeg åbner Trinitatis kirkebog 1685-1805 og leder først efter Christian Thomsens og Maren Madsdatters børn for at se, om navnene på fadderne ved de forskellige dåbshandlinger kan give et spor. Alle børnene er døbt i Trinitatis kirke, og hver gang omtales parret Christian og Maren som bosiddende i Stoustrup. Faddernes navne får ingen klokker til at ringe. Ved dåben af det første barn Anne Catrine i 1797 bliver barnet båret af Maren Lausdatter – og fadderne er Maren Nielsdatter, Maren Pedersdatter, Hans Sørensen og Ole Madsen. [Trinitatis 1685-1805, opslag 175]

 

Så blader jeg nogle sider tilbage og undersøger, om der i perioden 1752 til 1755 bliver døbt en Christian, hvis far hedder Thomas – men det er ikke tilfældet. Faktisk døbes der i Fredericia Trinitatis ikke en eneste Christian i den nævnte periode – så sporet ender desværre blindt. Det mest sandsynlige er, at Christian Thomsen er født og døbt i Bredstrup – og som sagt, dette sogns kirkebog er gået tabt – og det nytter ikke at lede videre.

 

Christian Thomsen dør som 78-årig i juni 1832 og registreres i Trinitatis kirkebog som 'Aftægtsmand i Stoustrup'. Alderen bekræfter, at Christian er født i 1754. [Trinitatis 1832-1847, opslag 510] Hustruen Maren Madsdatter dør som 68-årig ligeledes i juni måned 1832 og registreres i kirkebogen som 'Enke efter Christen Thomsen i Stoustrup'. [Trinitatis 1832-1847, opslag 582] Christian dør den 9. juni 1832, Maren den 11. juni, og begge bliver begravet fra Trinitatis kirke den 15. juni 1832.
 
 
Bredstrup kirke, Elbo herred, Vejle amt – anno 2002.  
 
Christian Thomsens søn Poul Christiansen er i følge vielsesoptegnelsen fra 1828 konfirmeret i Bredstrup kirke. Da han er født i 1805, har konfirmationen fundet sted omkring 1819 eller 1820 – altså efter den ældste eksisterende kirkebog i Bredstrup sogn starter i 1814.

 

Oplysningen er korrekt. Poul Christiansen ’af Stoustrup Mark’ bliver konfirmeret i Bredstrup kirke i foråret 1820. Forældrene er Christian Thomsen og Maren Madsdatter, ’Huusfolk paa Stoustrup Mark’ – og deres dreng er i følge kirkebogen kvik og vågen, da han får top-betegnelsen ’meget god’ under ’Dom angaaende Kundskab og Opførsel’. [Bredstrup 1814-1827, opslag 33]

 

Rundt om Erritsø.

 

Om mormor Dortheas oldefar Poul Christiansen (1805-1881) er et afsnit fra Albert Breindals erindringer ˝Slægt og muld˝ (1965) citeret ovenfor. I forlængelse heraf fortæller Albert Breindal blandt andet følgende om sin farbror og vores ane, Christian Poulsen Breindal (1828-1896):

 

Den ældste af bedstefars og bedstemors børn fik navnet Christian og er jo således opkaldt efter bedstefaders far i Stoustrup, der hed Christian Thomsen. Christian lærte også tømrerfaget og fik ved sit giftermål hele det stykke jord mod vest af ejendommen langs Baungaards skel helt ned til stranden, og som blev skilt ud fra Breindals jorder og fik Matr.nr. 48b. Han opførte den bolig som ligger endnu og i dag beboes af af Aalbæk-Madsen. Far [dvs. Christian Poulsen Breindals syv år yngre bror Niels f. 1735] har fortalt mig, den dag huset blev rejst dernede (ved farbror Christian, som vi altid kaldte det) sagde bedstefar (der blev jo gerne sagt et par ord ved kransehejsningen når et hus ”blev rejst”) bl.a. efter at have peget på den skønne, idylliske plet ved stedets beliggenhed i læ af bakken, nær ved strand og umiddelbart ud til mosens siv og rør: ”A trouer saa sandelig æ Hus ska hied ”Rørdam””. Grunden til at han valgte det navn var ikke alene et udtryk for naturomgivelserne, men tillige et dobbeltspil, da den daværende sognepræst hed Rørdam (H.C. Rørdam var sognepræst i Erritsø og Sct. Michaelis 1840-1850).

 

Farbror Christian husker jeg godt. Han lignede Far af udseende (men han var ikke så høj og stor som far) såvel i det ydre som det indre. De havde begge rund hageskæg og deres ansigtstræk var milde og venlige. De lignede deres mor.

 

Farbror Christian var gift to gange. Hans første kone hed Johanne og var som ung pige vist lidt letlevende, og hendes mund talte undertiden frivole ord, men farbror var nu blevet forelsket i hende og kunne ikke tænke sig andre end hende til kone; men bedstefar kunne ikke lide hende, hun var i hans øjne for fræk.
 

Matrikelkort fra Erritsø anno 1870. Breindal-ejendommen ligger på matrikel 48a ned mod Lillebælt og med Veiermose Batterii ved kysten. Christen Poulsen Breindals matrikel 48b ligger vest for matrikel 38 lige i sammenføjningen af to gamle kort. [Historiske kort på nettet] Klik på kortet for at se et større udsnit.

  

Den Johanne, Christian Poulsen Breindals første hustru, som Albert Breindal omtaler i teksten ovenfor, er selvfølgelig Johanne Frederikke Nielsen f. 1824, datter af Carl Christian Nielsen og Susanne Henriette Westerberg, hvis historie og baggrund er beskrevet fyldigt ovenfor. Johanne Frederikke er altså efter gamle Poul Christiansens opfattelse lidt for fræk og frivol.

 

I september 2017 bor fiskerivirksomheden Lillebælt Fisk på cirka det sted, hvor Christian Poulsen Breindal byggede sit hus Rørdam cirka 1850, 'i læ af bakken, nær ved strand og umiddelbart ud til mosens siv og rør. [Mit eget foto] 

   

Efter således at have været rundt i slægten, findes overblikket over mormor Dortheas stamtræ her. Dorthea er født og opvokset i landsbyen Erritsø, tæt ved Lillebælt og nogle få kilometer fra købstaden Fredericia. Umiddelbart er hun af bonde- og håndværkerslægt. Hendes far, Peter Andersen, er tømrer og husmand – og mange af hendes aner længere tilbage i tiden er tilsvarende husmænd og håndværkere, eksempelvis bødker, tømrer, snedker, hjulmager eller smed.

  

De fleste lever i beskedne kår uden ligefrem at være fattige. Der er få eller ingen velstående blandt Dortheas aner - ingen købmænd, gårdejere eller skolelærere. Der er en matros og en færgekarl, men ingen skibskaptajner. To af mormor Dortheas fire oldefædre og en af hendes otte tipoldefædre er underofficerer ved militærbastionen i Fredericia. En er musketer og to er korporaler. En af korporalerne ender som daglejer – og der er ikke noget, der tyder på, at militærfolkene er specielt velhavende.  
 

Mormor Dortheas forældre Lene Kirstine Christiansen og Peter Andersen sammen med børn og svigerbørn foran huset i Erritsø, cirka 1930.

 

Vi har undervejs sat navne på mormor Dortheas forældre og hendes fire bedsteforældre, otte oldeforældre og 16 tipoldeforældre. I alle hjørner af slægten har vi også forsøgt at komme yderligere et led tilbage i tiden – til hendes tiptip oldeforældre – men her er det af forskellige grunde hidtil kun lykkedes at sætte navne på 12 af 32 tiptip oldeforældreforældre.

 

Flere gange ender sporene blindt, fordi de ældste kirkebøger er brændt og gået tabt for altid. Det gælder Husby sogn på Fyn og Bredstrup lidt nord for Fredericia. Andre gange er der tale om aner, som er tilflyttere til Fredericia-området, og hvor vi ikke kender deres fødesogn – Westerberg-slægten, Carl Christian Nielsen, Bauer-familien og Niels Paulsen. Flere af disse er militærpersoner, som omkring år 1800 er tilknyttet garnisonen i Fredericia. Nogle af de løse ender lykkes det måske at samle på et senere tidspunkt, andre måske aldrig.
 
 
Den gamle slægtsgård i Erritsø –  fra omkring 1880 til starten af 1930’erne hjemsted for mormor Dortheas forældre Peter Andersen f. 1848 og Lene Kirstine Christiansen f. 1855. Dette foto er fra cirka 1930.
 

Konstabel af Sanddal.
 
Dortheas forældre Peter Andersen og Kirstine Christiansen bliver som nævnt gift i Erritsø kirke den 19. december 1873. Brudgommen er på dette tidspunkt 25 år gammel, bruden kun 18. Deres første barn er sønnen Kristian, som bliver født den 30. april 1874 – altså kun fire en halv måned efter parret er blevet gift. Da Kristian bliver døbt den 7. juni samme år, oplyser kirkebogen, at Peter er tømrer, og at han og Kirstine er bosiddende i Sønderskov, som er en lokalitet ved kysten mod Lillebælt på sydsiden af Lyngs Odde. Fadderne er Dorthea Kristiansen i Erritsø (Kirstines lillesøster, som på dette tidspunkt er 16 år gammel), tømrer Niels Poulsens hustru i Sønderskov, tømrer Niels Andersen i Erritsø og ungkarl Peder Pedersen i Erritsø. [Erritsø 1872-1891, opslag 36]
 
Parrets næste barn er Anders, som bliver født året efter, den 14. juni 1875. Nu fremgår det af kirkebogen, at Peter og Kirstine i mellemtiden er flyttet fra Sønderskov til Erritsø – og blandt fadderne nævnes denne gang gårdmand Søren Elkjers hustru i Erritsø, daglejer Peder Jørgensens hustru i Sønderskov, ungkarl Niels Davidsen i Erritsø, tømrer Niels Andersen i Erritsø og gårdmand Knud Madsen i Erritsø. Gruppen af faddere er en blanding af naboer, venner og Peters fagkolleger fra tømrerfaget.
 

Peter og Kirstine – til venstre i billedet – på familieudflugt ved Lillebælt en dag i 1920’erne.
 
Her som ved de senere dåbshandlinger for de efterfølgende børn nævnes af en eller anden grund sjældent slægtninge blandt fadderne – og for eksempel optræder Breindal-navnet aldrig. Måske har Kirstines forældre, Christian Poulsen Breindal og Johanne Frederikke Nielsen, ikke været helt tilfredse med datterens parti...? I hvert fald kan man godt tænke sig, de i første omgang har været noget bestyrtede, da de i 1873 finder ud af, at deres kun 17-årige datter er gravid med tømrerlærling i faderen Christian Poulsens virksomhed, Peter Andersen.
 
Ved de efterfølgende dåbshandlinger nævnes bestyrer Frandsen og hustru fra Erritsø Fattiggaard ofte blandt fadderne, ligeledes tømrer Niels Andersen og hustru, flere medlemmer af gårdmand Søren Elkjers familie, tømrer Anders Mikkelsen og hustru, og en sømand Jørgen Kristensen, som arbejder på Erritsø-Strib færgeoverfarten. [Erritsø 1872-1891, flere opslag]
 
Førstefødte Kristian dør som spæd – og parrets tredje barn, som bliver født den 7. februar 1877, får derfor også navnet Kristian. Herefter følger Marie født 16.5.1879, Johanne født 25.4.1881 (dør som spæd), Bertel født den 10.3.1883, Maren født den 17.3.1885 (dør som spæd), Ane født den 6.4.1887, vores ane mormor Dorthea født den 18.6.1889 og Maren født den 27.3.1891. Kirkebogen efter 1891 var tidligere ikke på nettet, men jeg har fået oplyst fødselsdatoerne for resten af børneflokken hos en anden af Peter og Kirstines efterkommere og barnebarn af datteren Ane, Sven-Erik Andersen i Fredericia: Helene er født den 26.6.1893, Poul den 5.9.1895 og Peter den 16.3.1897.
 
Fra Peter og Kirstine i 1874 flytter fra Sønderskov til Erritsø bor parret sandsynligvis i alle årene på samme lille husmandssted ved lokaliteten Sanddal en kilometers penge øst for kirken og midtvejs mellem Erritsø Bygade og kysten ved Lillebælt lidt syd for købstaden Fredericia. Som tidligere nævnt fremgår det af folketællingen 1880, at Peters gamle forældre på dette tidspunkt bor på aftægt i familien – og sandsynligvis er det derfor forældrenes hjem og faderens tømrerværksted, Peter og Kirstine har overtaget.
 

Målebordskort over Erritsø-Sanddal området cirka 1850. Peter og Kirstines husmandssted og

tømrerværksted ligger ved spidsen af den røde pil mellem landsbyen ”Erisø” og kysten ved Lillebælt.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø, Huus, 188, FT-1880, c9121  
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Andersen 31 Gift Huusfader og Tømrer Erritsøe
Kirstine Christiansen 24 Gift Huusmoder Erritsøe
Anders Andersen 4 Ugift Søn Erritsøe
Kristian Andersen 2 Ugift Søn Erritsøe
Marie Andersen under 1 Aar Ugift Datter Erritsøe
Anders Bertelsen 68 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Erritsøe
Marie Nielsen 72 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Fredericia
 
I slægten er det gennem Peter og Kirstines børn og deres børn og børnebørn blevet båret videre helt frem til i dag, at tømrer-dynastiet i Erritsø i mange år blev omtalt i folkemunde med tilnavnet Konstawel – eller jysk for ’konstabel’. Min mors fætter Poul Andersen (der er søn af Peter og Kirstines yngste søn, Peter, og som i 2017 stadig bor i Erritsø) fortæller, at ældre Erritsø-borgere den dag i dag nikker genkendende (og anerkendende), når han fortæller, at han er efterkommer af Konstawel-familien.

 

Præcis hvor navnet stammer fra vides ikke, men sandsynligvis går det tilbage til Peters far, Anders Bertelsen, eller hans farfar, Bertel Andersen. Under alle omstændigheder har navnet været så fasttømret til slægten og det sted i Sanddal, hvor familien boede i generationer, at tværgaden ved det gamle hus i dag hedder Konstabelvej. Huset findes stadig på hjørnet af Krügersvej og Konstabelvej, og den moderne adresse er Krügersvej 36a.
 

”Æ Konstawel-stæj” i Erritsø, cirka 1930. Her er flertallet af Peter og Kirstines store børneflok født og opvokset. Sammenligner man dette foto med Johannes M. Dinnesens tegning fra 1939 øverst i denne krønike, genkendes både bindingsværksmønstret, træerne og vandtruget ved vandpumpen på gårdspladsen. Fotografiet er venligst stillet til rådighed i september 2006 af Erik F. Rønnebech.
 
På de lokalhistoriske sider for Erritsø sogn [Erik F. Rønnebechs hjemmeside] findes et optryk af nogle minder fra gamle dage nedskrevet af forhenværende murer Jens N. Lind omkring 1930. Lind gengiver blandt andet nogle historier, han har hørt fra sin far, murermester Niels Rasmussen (som levede fra 1816 til 1887) – blandt andet denne, som udspiller sig omkring 1860:
 
”Hans Jørgen Balle skulle have sin gård bygget om. ”Mæ og And’es Konstawel”, fortalte fader, ”skulle have arbejdet”, ”henholdsvis som murermester og som tømrermester, og hver af os havde akkorderet med Hans Jørgen om en bestemt sum. Ved den første udbetaling mødte vi begge med vor kvittering og fik vore forskud, men Hans Jørgen havde dog stor betænkelighed ved vor afregningsmåde. De mange tal, der både skulle lægges sammen og trækkes fra, så han meget skeptisk på, han kendte sin begrænsning til at behandle tal og var bange for kludder i regnskabet”. – ”Næ-i”, sagde han, ”hie ska I no sie, hwodden a hå tendt, vi ka årdne den sag”, og så lukkede han klappen op til sit chatol. ”Sie, i denn skott dier legger dinn pæng Niels, å i denn skott dier legger dinn pæng Andes. Addehånd I få brog få dem får I a hwer sin skott, å nær så edt der æ flier, ha I fået, hwad I ska ha”. – (Her skal I nu se, hvordan jeg har tænkt at vi kan ordne den sag; og så lukkede han klappen op til sit chatol. I den skuffe der ligger dine penge Niels, og i den skuffe der ligger dine penge Anders. Efterhånden som I får brug for dem, får I af hver sin skuffe, og når så der ikke er flere, har I fået hvad I skal have). Derved blev det, og der blev aldrig kludder i regnskabet. Ved sidste udbetaling godkendte vi det som fuldstændig rigtigt. Hans Jørgen slog da fast: ”No ha hwær a jær fået, hwad I hår fortjænt – dæ ka være jæres kwettering – å a hå fåt mi ny goerd, dæ ka wæer mi kwettering”. (Nu har hver af jer fået, hvad I har fortjent, – det kan være jeres kvittering – og jeg har fået min nye gård, det kan være min kvittering)”.
 
Folketællingerne bekræfter navnene på både murermester Niels Rasmussen (med tilnavnet ’Møller’) og gårdejer Hans Jørgen Balle. Hans Jørgen født omkring 1817 er døbt Pedersen. Han er søn af Peder Nielsen Balle, som ved folketællingen i 1834 er gårdmand i Ballesgaarde nær Erritsø, deraf navnet ’Balle’. Anders Konstawel i historien er bedstefar Peters far, tømrer Anders Bertelsen i Erritsø – bosiddende på husmandsstedet i Erritsø, som i dag ligger på hjørnet af Krügersvej og Konstabelvej.
 

Peter og Kirstines husmandssted i Erritsø, som det ser ud i Googlemaps Street View anno 2012. Den moderne adresse er Krügersvej 36a, matrikelnummer 55b. Sammenligner man billedet med tegningen fra 1939 øverst i denne krønike og fotografiet foran fra cirka 1930, ses det tydeligt, at omridset af huset er det samme – men meget er selvfølgelig forandret, og hovedbygningen har fået tilført en skal af nye mursten.
 
En anden Konstabel-historie har jeg i januar 2007 fået tilsendt af lokalhistoriker Erik Rønnebech. Historien stammer fra det lokalhistoriske arkiv (”Folkeminder”) og handler om sagn og overtro. Fortælleren er gårdejer Thomas Andersen, der boede i Havløkke.
 
”I 1913 byggede vi en ny kostald. Tømrer Peder Konstabel viste mig en dag en temmelig lang lok kvindehår, som han gik med i sin pung. ”Hvad vil det sige”, spurgte jeg. ”Har du klippet så lang en lok af din kone?” Nu var gamle Peder Konstabel også pumpemager, og han havde købt en eg i Firemandsskoven, som den hed, ved Henneberg Ladegård – vi har her til gården 5 tdr. land, der ligger ved siden af vor skov. Så fortalte P. K., at da han stod og huggede egen til, opdagede han, at der var boret et hul i denne og drevet en prop for, og i hullet lå nævnte lok. Den gamle mente, der var sat en eller anden sygdom bort der.
 
Pastor Hornbæk, Fredericia, havde været mange år i Indien som missionær og præst. Han fortalte, at han engang havde set indtil ti djævlebesatte kvinder på en gang. Fråden stod ud af munden på dem, de smed sig på jorden, vred sig og hylede. Men de indfødte vidste råd. De tog en sådan kvinde og slæbte hende hen til et træ, tog en lok af hendes hår, vred denne om et søm, slog sømmet fast i træet og rev med et rask ryk hårlokken af, og kvinden var rask med det samme”.
 

Konstabelvej i Sanddal ved Erritsø, september 2017.
 
På Erritsøs lokalhistoriske sider på nettet stod der i september 2006 i listen over ”veje opkaldt efter personer”, at Konstabelvej i Sanddal muligvis er opkaldt efter en tømrer kaldet Anders Konstabel. Dette forbehold kan nu slettes - og i februar 2012 er teksten på hjemmesiden da også ændret til denne: ˝
Konstabelvej. Opkaldt efter tømrer Peter Andersen kaldet Peter Konstabel, der boede i husmandsstedet Krügersvej 36a, Sanddal˝.
 
Da Peter og Kirstine bliver gamle, giver de fra sidst i 1920’erne plads i huset til datteren Marie (som på dette tidspunkt er knap 50 år gammel) og hendes mand, Peder Pedersen ”Skomager”. Peter og Kirstine bor herefter på aftægt i en lille lejlighed på husmandsstedet, og efter de to gamle dør i henholdsvis 1933 og 1935, er det Marie og hendes familie, der overtager ejendommen. Peder Skomager dør dog kort efter, og så vidt vi ved, afhænder Marie allerede først i 1930’erne stedet til personer uden for familien og flytter selv ind hos en datter og svigersøn i Sanddal.

 

I følge oplysningerne er det en Laurits Hougaard, som i 1940’erne står for en omfattende modernisering og istandsættelse af den gamle ejendom. Fotografier i Erritsøs lokalhistoriske samling fra den efterfølgende periode viser, at ejendommen så sent som i 1964 har bevaret bindingsværk og stråtag på hovedbygningen, og huset – nu med en skal af nye mursten – eksisterer som nævnt ovenfor den dag i dag.
 

Luftfoto fra 1964 af husmandsstedet på Krügersvej 36 i Sanddal. Hovedbygningen har på dette tidspunkt stadig bindingsværk og stråtag. Fotografiet er venligst stillet til rådighed i september 2006 af Erik F. Rønnebech.
 
Da Peter Andersen dør som 85-årig i 1933, får han et par pæne ord med på vejen i den lokale avis:
 
Dødsfald i Erritsø.
De naaede ikke Diamantbrylluppet.
 
En i Erritsø kendt Skikkelse, gamle Peter Andersen, er i Gaar afgaaet ved Døden i en Alder af 85 Aar. Peter Andersen, der var Tømrer, var en agtet Mand, der i sin Tid var en af Sognets kendteste Haandværkere. Mange er de Gaarde, han han bygget omkring i Egnen — da var der Tømrerarbejde den Gang med Bindingsværksbygningerne. Sit Haandværk havde han lært ved Tømrer Chr. Poulsen i Sønderskov, hvor han ligeledes hentede sin Brud, Christine Poulsen, der har været ham en trofast Hustru, og de to har nu levet sammen saalænge, at de den 19. December kunde have fejret den sjældne Fest Diamantbryllup, men det skulde saaledes ikke ske. I de sidste Aar har Peter Andersen været svækket en Del, saa hans Tanker har været uklare, hvorimod hans Hustru, der er 78 Aar, endnu er frisk og rask, og hun skulde saa ikke opleve den Glæde at fejre den sjældne Fest. [Avisklip fra december 1933 udlånt af Sven-Erik Andersen, Fredericia]
 

I sine erindringer fortæller min mor, at hun fra barneårene omkring 1920 husker bedsteforældrene i Erritsø som gamle mennesker og besøgene hos dem ”som noget rart”. Trods små og trange kår tyder alting på, at det er lykkedes Kirstine og Peter at give alle 10 børn en tryg opvækst og få dem sat godt i vej. Der er i de efterfølgende år et godt sammenhold i familien, og de mange søskende med deres ægtefæller og børn besøger ofte hinanden og mødes omkring højtiderne alle sammen til traditionel flæsk og julekål. Mange bor i cykelafstand inden for samme område ved Lillebælt – i Fredericia, Erritsø, Skærbæk – og de tre søskende i den store flok, som i mellemtiden har bosat sig i København, kommer hjem på besøg for at mødes med familien.
 

Peter og Kirstine i stuen i Sanddal cirka 1928.
 
Fra mine egne barneår i 1950’erne husker jeg at have været med ved nogle af disse familiesammenkomster hos min mormor og morfar i Fredericia. Alle mændene røg cerutter og gik med vest og lommeur, og kvinderne var store damer, som sad tungt og fyldigt på de polstrede spisebordstole og havde brede arbejdsvante hænder. Navnene var dem, min mor havde kendt fra hun var barn – moster Marie, morbror Kristian, moster Maren, morbror Peter, moster Helene og så videre. Alle var gamle, nogle var ret afvisende over for os børn – men generelt var der en gemytlig atmosfære, som beviser, at alle i søskendeflokken havde fået en god start på livet hjemme hos deres forældre, Peter og Kirstine, i Erritsø. Så vidt jeg ved, alle 10 selv gift og fik børn – og der er derfor i dag rundt omkring i landet rigtigt mange efterkommere efter konstawlerne i Sanddal.

 

Erritsø kirke indviet i 1899, september 2017. Mormor Dorthea bliver konfirmeret i denne kirke i 1903 og gift i  samme kirke 10 år senere i 1913. [Mit eget foto]
  
Tilbage til Annas forældre, Dorthea og Niels i Fredericia.
 
Datteren Dorthea født i 1889 er Peter og Kirstines 6. barn, som lever – og hun vokser i 1890’erne op på det lille tømrerværksted og husmandssted i Sanddal og går i skole i Erritsø fra hun er 7 til hun er 14. Dortheas skudsmålsbog fortæller, at hun bliver konfirmeret i Erritsø kirke den 4. oktober 1903 af provst Zeuthen fra Sct. Michaelis kirken i Fredericia. Fra cirka samme tidspunkt har hun sikkert haft forskelligt arbejde rundt omkring – men den første beskæftigelse noteret i skudsmålsbogen, kort før Dorthea fylder 18 i juni 1907, er denne: "Dorthea Andersen har tjent mig fra 1ste Maj 1907 til 1ste Maj 1910 og har i den tid været tro og pligtopfyldende. – I A Lauritsen Fougaardsminde".

 


Fougaardsminde i Erritsø cirka 1966. [Foto fra fredericiahistorie.dk] 

  
Hen over sommeren 1910 tjener Dorthea på en gård i Børup ved Taulov, og fra 1. november 1910 til samme dato året efter er hun i tjeneste hos Else Hansen i Brovad. Herefter flytter hun over på den anden side af Lillebælt og er fra 1. november 1911 fæstet til ”Forvalter- og Kasserer-Kontoret for Sindssygeanstalten ved Middelfart” for en halvårlig løn af 96 kroner.

 

Mit eget foto af Taulovgaard, september 2017.

 

Dorthea fortsætter beskæftigelsen i Middelfart frem til den 1. maj 1913, hvorefter hun fæstes til Taulovgaard for sommerhalvåret 1913. ”Løn 120 Kr.”, står der i skudsmålsbogen. Arbejdet på Taulovgaard, som slutter den 1. november 1913, er den sidste optegnelse i bogen. Tre uger senere bliver Dorthea som 24-årig, og som nævnt i starten af denne krønike, gift i Erritsø kirke med sin kæreste, murersvend Niels Møller Jensen.
 

Jeg har ikke fundet et bryllupsbillede af Dorthea og Niels, men her er billeder af de to unge, fra før de møder hinanden. Øverst til venstre Dorthea i 1908, da hun er 19, og til højre Niels omkring 1910, da han er cirka 23.
 
Også Niels’ skudsmålsbog er bevaret, så det er på tilsvarende måde muligt at følge hans første år på den tids arbejdsmarked. Niels er som tidligere nævnt født den 19. maj 1887 og bliver konfirmeret i Øland kirke den 14. marts 1901. Efter han er fyldt 18, er han i tjeneste hos Anders Mortensen fra 7. januar 1906 til 1. november samme år – og de følgende 12 måneder indtil 1. november 1907, stadig i Øland sogn, er han i tjeneste hos P. Vestergaard.

 

Skudsmålsbogen registrerer afgang fra Øland sogn og tilgang til Brovst Østre Del henholdsvis 31. marts og 2. april 1908. Hans beskæftigelse i perioden er ikke noteret, men jeg gætter på, at Niels allerede her er begyndt i murerlære. Han forlader Brovst den 21. februar 1910, og By- og Herredskontoret i Middelfart noterer hans tilgang to dage senere, den 23. februar 1910.

 

Året efter indtræder Niels i følge sin første fagforeningsbog – og stadig bosiddende i Middelfart – den 1. maj 1911 i Murerforbundet i Danmark, på dette tidspunkt udlært som murersvend. Et halvt år senere får Dorthea som nævnt ovenfor arbejde på statshospitalet i Middelfart, og al sandsynlighed taler altså for, at de to unge har mødt hinanden i Middelfart på et eller tidspunkt i løbet af 1912. Formodentlig har Niels haft en opgave som murersvend på hospitalet, hvor Dorthea arbejder. Dorthea og Niels bliver kærester, gifter sig i Erritsø kirke den 22. november 1913 og bosætter sig derefter i Fredericia.
 
I den første tid efter brylluppet bor parret i en lille lejlighed i Sjællandsgade over for Sct. Josefs Hospital. Her bliver datteren Anna Johanne født i december 1915. Forholdene har sikkert været små og trange, og kort efter flytter den lille familie uden for voldene til Anders Billes Vej – hvor Niels har lejet en lejlighed på 1. sal i en to-familiers villa. ” Her boede vi, til jeg var 8 år”, fortæller Anna i sine erindringer. ”Jeg kan huske, hvordan lejligheden så ud, og at der var en have”.
 

Foto fra Anders Billes Vej 5, cirka 1920, hvor Dorthea og Niels og lille Anna boede fra 1916 til 1924 i lejligheden på første sal. Kvinden på billedet er Dortheas søster, moster Maren. ”Jeg kan huske, hvordan lejligheden så ud, og at der var en have”, fortæller Anna i sine erindringer. ”En dag fik vi besøg af min moster Maren, og herfra findes et billede nede fra haven. Hun kom på sin cykel fra Middelfart – ja, hun har nok været med færgen fra Strib til Fredericia, for der var jo ingen bro dengang. Jeg har siden haft nær tilknytning til moster Maren, hun var nok den mest elskede af min mors søstre”.
 
Parrets anden datter Erna bliver født i 1921, og i 1924 køber murer Jensen en udlejningsejendom i Prinsensgade nr. 6 midt i Fredericia by – ”et langt hvidt hus med 7 lejligheder, hvoraf vi havde den ene”, fortæller Anna. Niels arbejder for et murermesterfirma i Fredericia, og Dorthea syr lidt for fremmede – og selv om der ikke er meget at gøre med, så har de åbenbart god styr på økonomien, for det er på dette tidspunkt i historien næppe enhver murersvend beskåret at købe eget hus.
 

”Det lange hvide hus” – Prinsensgade 6 i Fredericia anno 2001 – under renovering.
 
Det er ikke med i hendes erindringer, men min mor har somme tider antydet, at Niels er lidt udsvævende i sine unge år og også i perioden lige efter, han og Dorthea bliver gift i 1913. Han er blandt andet vild med at spille kort, og somme tider falder han efter arbejdet i lag med nogle af kollegerne og drikker øl og spiller kort til langt ud på natten. Det bryder Dorthea sig bestemt ikke om, og da børnene kommer til, og der bliver større ansvar at leve op til, får hun snart sat en stopper for udskejelserne. Niels får en besked, som ikke kan misforstås, og derefter gentager natteroderiet sig ikke mere.

 

I alt, hvad vi herefter hører, udviser Niels som hovedforsørger for familien en høj grad af ansvarlighed og en fremragende sans for at få økonomien til at hænge sammen – selv i trængselstider, som den store arbejdsløshed i 1930’erne og de perioder i vintermånederne december, januar og februar, hvor han hvert år står uden arbejde. Han køber hus, får også råd til nødvendige ombygninger og renoveringer, alle regninger bliver betalt til tiden, Niels er respekteret blandt kunder og fagfæller, og familien har altid råd til det fornødne.
 

Her er et karakteristisk opslag fra fagforeningsbogen fra året 1931-32. Niels er uden arbejde det meste af tiden i månederne fra december til og med marts. Fra starten af januar modtager han understøttelse – 4 kroner om dagen, og i alt 296 kroner for 74 dage uden arbejde.
 
I de følgende tre afsnit overlader jeg ordet til min mor, som i sine erindringer fylder nogle detaljer på sine forældres tilværelse i 1920’ernes og 1930’ernes Fredericia.
 
”Fra Anders Billes Vej husker jeg min allerførste skoletid i Slesvigsgades Skole. Jeg gik ned over Volden. Men kort efter flyttede vi. Min far købte et hus i Prinsensgade nummer 6, et langt hvidt hus med 7 lejligheder, hvoraf vi havde den ene. En pæn stor lejlighed, som senere blev udvidet med en stue mere fra en af de andre lejligheder. Det betød, at den anden lejlighed kun havde ét værelse tilbage, og her boede en overgang min fars halvbror Laurits og senere Erna og mig. I de andre lejligheder boede blandt andre tre unge familier med små børn, Knudsens og Andersens og Rasmussens. Min mor og far havde nogle venner, og når de gik på besøg om aftenen, var vi børn med. Mændene sad i den ene stue og spillede kort, og konerne sad i den anden stue og snakkede og lavede håndarbejde. Vi børn legede, som regel i køkkenet, og jeg kan huske, når vi skulle hjem ud på aftenen, at vi gik og halvsov eller i hvert fald var blevet trætte. (…) Min far førte regnskaber over lejlighederne i en lille bog, som jeg har arvet. Der var huslejer til 15, 20, 30 og 38 kroner om måneden. En enkelt familie havde han problemer med at få pengene af. Han måtte op på 1. sal nogen gange for at bede om sine penge.”
 

Murerforbundets bestyrelse i Fredericia omkring 1945. Det er Møller Jensen. der står bagest til højre med blomst i knaphullet. På hjemmesiden om Fredericias historie fortæller Erik Rønnebech i sine egne erindringer følgende lille historie: ”For at cykle fra Skyttevej ind på Akseltorv hos fru Steffensen, hvor murerne og tømrernes fagforening opkrævede kontingent, fik jeg 25 øre af min far. Det samme som en firkantet flødeis kostede. Var jeg heldig og kasserer Dahl med det store fuldskæg havde ringet lidt ekstra gange på klokken efter øl, stak han mig også en 25 øre efter at jeg havde betalt de 2 mærker til fagforeningsbogen”. Ud fra beskrivelsen må manden med fuldskægget forrest i billedet bestemt være kasserer Dahl.
 
”Min far var kasserer i Murernes Fagforening og tjente en lille ekstra skilling ved det. Hver fredag aften sad han på en restaurant, der hed Steffensens Café, og modtog kontingent fra medlemmerne. Og hen ad jul, når han kom hjem om fredagen efter sådan en aften, så havde han altid noget inde under jakken og samtidig et særligt polisk glimt i øjnene. Vi havde sådan en gammel jordmodertaske, der stod for enden af sofaen – og der blev det lagt ind, dét han havde købt. Og vé os, hvis vi rørte ved den kuffert! Ikke før juleaften måtte vi få lov at smage på herlighederne, og det var jo spændende, hvad der var købt. Der var måske likørkugler, marcipan, chokolade. Det var bestemt ikke noget, vi var vant til at få til hverdag. Juleaften måtte vi ikke se juletræet, før min far havde tændt lysene på træet, og portieren ind til den anden stue blev åbnet. Vi fik altid flæskesteg, husker jeg – og senere også ris a la mande, men ikke da vi var helt små. Vi lærte at lave ris a la mande af Tante Olga. Bagefter skulle vi hjælpe min mor med at vaske op, det tog alt for lang tid, og imens tændte min far juletræet. Sådan en juleaften fik vi selvfølgelig også gaver, ikke i overflod, og mest nyttige ting, sjældent legetøj. Jeg havde en enkelt dukke, mindes jeg – og jeg mener også, Erna fik en dukkevogn... Ja, det gjorde hun også. Vi levede i nøjsomhed, med det gjorde alle andre jo også, så det var der ikke noget mærkeligt i. Far og Mor var sparsommelige og kunne godt lade være med at bruge alle pengene, inden vinteren kom – for der var jo det særlige, at der ikke var noget arbejde for min far fra december til februar-marts, og der skulle gå nogen tid, før der kunne udbetales understøttelse. ”Karenstid”, som han sagde.”
 

Niels ved kolonihavehuset i Sanddal, cirka 1925.
 
”Min mor og far havde en have ude i Sandal – med mange frugter. Mor syltede meget, og det var godt at få fyldt syltekælderen. Jeg cyklede somme tider derud og plukkede jordbær for min mor. Når hun havde kogt en portion frugter – ribs eller stikkelsbær eller jordbær, eller hvad det var, og selv havde fået det, hun gerne ville have – så kom de unge koner og overtog det, der var tilbage, og som kunne koges en gang til, så de kunne få noget grød. Sådan noget ville slet ikke finde sted i dag, at tingene blev udnyttet på den måde. Men det var noget, jeg lagde mærke til, at det betød meget for de unge koner. Jeg havde i det hele taget en flittig mor, der gav sit tilskud til hjemmets opretholdelse ved ’at sy for fremmede’, som man sagde. Hun syede kjoler og også noget, der blev sprættet op og lavet om til nogle fine ting. Jeg har været ude med mange kjoler til nogle, der fik dem syet hos hende for en femmer plus en krone eller halvanden i sytilbehør. Tryklåse var det dengang; der var ikke noget der hed lynlåse. Når vi var ved Østerstrand om eftermiddagen, dengang der var sommer til, og hvor vi badede og havde det dejligt, så kom min mor og en anden af mødrene med kaffe og saftevand til os, og så havde min mor altid sit sytøj med. Hun sad og stafferede med hånden over sømmene, eller syede tryklåse i, sådan noget som hun nemt kunne have med. Min far var også en flittig mand, han arbejdede til han var højt oppe i årene og var en skattet murer. En spjældmurer, som det kaldtes, han gik ud og ordnede folks kakkelovne, skorstene og komfurer og var meget eftertragtet ved den mester og det samme firma, han arbejdede for i over fyrretyve år. Det var ikke den samme mand, men nogle sønner, der kom til efterhånden, men samme firma. Vi havde ikke indtryk af, at der var rigeligt. Men der var altid nok i det hjem, vi havde.”
 
Niels giver i alt, hvad man hører og selv har oplevet, indtryk af at være en ildsjæl, der både har orden i papirerne og et stærkt socialt engagement byggende på både hans eget ståsted og faglige tilhørsforhold som murersvend og på en uegennyttig omsorg for medmennesker, som har brug for hjælp. Han er glødende fagforeningsmand og socialdemokrat, og han og Dorthea er i alle årene altid parat til at betænke deres nærmeste med velanbragt støtte i form af en kurv med madvarer eller en hjælpende hånd.

 

Min mor nævner i sine erindringer, at hendes far og mor altid medbringer ”en pose kaffe og et halvt pund smør”, når de besøger bedstefar og bedstemor i Erritsø – og tilsvarende får hun og min far også tit en pakke med fornødenheder eller måske et lille kontant tilskud, når de er i bekneb. Det fremgår også, at Dorthea og Niels, mens de fra 1916 til 1924 bor på Anders Billes Vej, stiller et værelse til rådighed for Dortheas lillebror Peter, og at de en overgang har moster Helenes datter Johanne boende hos sig. ”Hendes mor arbejdede og var alene og har nok ikke kunnet se anden udvej for at få Johanne passet”, fortæller Anna. Men der er mange andre eksempler.

 

 

Prinsensgade 6, mit eget foto fra oktober 2009. 

 

På et tidspunkt i 1930’erne bor Niels’ halvbror Laurits Jensen i en lille et-værelses lejlighed i huset i Prinsensgade – og en postkvitteringsbog fra årene 1914 til 1931, som findes i min mors gemmer, lister en lang række pakker, breve og postanvisninger sendt til familiemedlemmer og bekendte – endda med angivelse af værdien for hver enkelt forsendelse.

 

Hvert år i december afsendes en julepakke til Niels’ far Otto E. Jensen på adressen ”Holmsø, Bonderup St.” – og i perioden fra april 1918 til januar 1919 indleveres i alt 16 pakker eller postanvisninger til rekrut, senere korporalelev og til slut underkorporal 1789 P. Andersen i København, på skiftende adresser ved henholdsvis Dragør Fort eller Trekroner Fort, Kastellet. Soldaten må være Dortheas lillebror og familiens Benjamin, Peter Andersen, som på dette tidspunkt er omkring 20 år gammel. De fleste af pakkerne og postanvisningerne listet i bogen har en værdi af cirka 20 kroner – og dette vel at mærke på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheds-understøttelsen pr. dag i følge Niels’ fagforeningsbog udgør 4 kroner.

 

Én gang, den 10. september 1917, nævnes en postanvisning til adressaten ”Niels Peter Jensen, Nørre Skovsgaards Mark, Skovsgaard Station” med værdiangivelsen 210 kroner, altså intet mindre end en halv formue. Jeg kender ikke baggrunden for overførslen, men antager ud fra navnet på modtageren og stedsangivelsen (Skovsgaard ligger på strækningen mellem Brovst og Fjerritslev nord for Limfjorden og er nabostation til Bonderup, hvor Niels’ far er husmand), at Niels Peter har en forbindelse til morfar Niels Møllers far Otto C. Jensen i Bonderup.
 

Bagest i Niels’ fagforeningsbøger findes indklæbet en række støttemærker fra forskellige indsamlinger, her fra 1940’erne i forbindelse med kampagner for Socialdemokratiet, flygtninge i Østeuropa og demokratiet i Spanien.
 
Den sidste forsendelse, som nævnes i bogen, er en postanvisning afsendt den 16. juni 1931 til en Chr. Christjansen på adressen Samsøgade 80 i Aarhus. Værdien angives til 195 kroner, altså også et stort beløb – og jeg gætter på, at forklaringen på denne udbetaling skal findes i følgende afsnit i min mors beretning, hvor hun fortæller om sit og Gunnars bryllup i 1939: ”Det var lige ved, at brylluppet ikke blev til noget. Min far havde lånt nogle penge til huskøbet i Prinsensgade. Han og min mor kom sammen med købmand Pedersens, og Pedersen havde en svoger i Århus, som min far havde lånt penge af. Så skete der et eller andet, som gjorde, at svogeren i Århus blev sur, ikke på min far ganske vidst – men på et eller andet, og resultatet var, at han opsagde lånet, og pengene skulle betales. Gunnar og jeg havde spurgt, om vi kunne få lov at holde bryllup, og det ville min mor og far forfærdelig gerne gøre for os – men det har selvfølgelig ikke været sjovt at skulle gøre det i den situation, der var opstået, og med små midler. Men vi havde alligevel et dejligt bryllup”. Købmand Pedersens svoger i Århus, som havde lånt penge til Niels i forbindelse med købet af Prinsensgade nr. 6, er nok identisk med nævnte Chr. Christjansen i Samsøgade.

 

Niels og Dorthea ved deres sølvbryllup i 1938. På væggen bag

parret ses et maleri af den hvide ejendom i Prinsensgade 6.
  
Efter døtrene Anna og Erna er blevet gift og flyttet hjemmefra, sælger Niels i 1945 udlejningsejendommen i Prinsensgade og køber en villa med have på adressen Ved Trekanten 2 tæt ved Egeskovvej i den nordlige udkant af Fredericia. Han og Dorthea har sikkert på omtrent samme tidspunkt skilt sig af med kolonihaven i Sanddal og har i hvert fald nu et dejligt og rummeligt hus med fuld kælder og stor have. Villaen er indrettet til to familier, og lejligheden på 1. sal er udlejet – i 1949 til en revisor Svend E. Ottesen.

 

Det sidste ved jeg fra en ”Skattebog for Fredericia 1949-50”, som jeg også har fundet i min mors gemmer, og hvoraf det fremgår, at Niels det år betalte 497 kroner i skat. Beløbet svarer i følge bogen meget godt til gennemsnittet for almindelige mennesker. Det er kun relativt få håndværksmestre, postinspektører, grosserer, trafikkontrollører, købmænd, lektorer, stationsforstandere, manufakturhandlere, møbelfabrikanter, cigarhandlere, pastorer og lignende, som betaler 4-cifret over 1.000 kroner – og blandt topscorerne er sjovt nok et par apotekere med henholdsvis 5.500 og 7.500 kroner og en grosserer med hele 9.797 kroner i skat. [Skattebog for Fredericia 1949-50, udgivet af Fredericia Presseklub]
 
Morfar og Mormor i Fredericia.
 
Jeg har selv en mængde spredte erindringer fra de gange, jeg som barn besøgte min morfar og mormor i deres hvide hus på Trekanten 2 i Fredericia. Man kommer ind til huset fra vejen gennem en mørkegrøn gitterlåge, der hænger på to svære og hvidmalede firkantede cementpiller. Hver af pillerne har øverst en stor blomsterkumme – og siden hen vistnok en kuglerund knop. En trappe fører op til hoveddøren og ind til en trappeopgang, hvor man til venstre går op til de to lejligheder i henholdsvis stueetagen og på første sal – og til højre kan gå ned ad trappen til kælderen.
 

Murersvend Niels Møller Jensen foran sit og Dortheas nye hus med navnet ”DANE” på adressen Ved Trekanten 2, cirka 1950. Navnet var dannet af forbogstaverne i familiens fornavne: Dorthea, Anna, Niels og Erna.
 
Min morfar og mormor bor i stueetagen, og når man kommer ind i lejlighedens entré ligger til venstre først køkkenet (med et spisekammer bagest) og dernæst soveværelset, ligeledes til venstre ud mod baghaven. Badeværelset med et kæmpestort badekar befinder sig for enden af gangen, og dagligstuen og den fine stue er placeret til højre for entreen med høje vinduer ud til forhaven. I dagligstuen står spisebordet og til venstre en bred divan (hvor min morfar sover til middag), og i den fine stue befinder sig en gråmeleret tyktpolstret sofagruppe omkring sofabordet og i hjørnet til højre gyngestolen med svære metalfjedre. Sofagruppen, som stammer fra Niels og Dortheas unge år, eksisterer vist stadig, og gyngestolen står i 2017 hjemme hos mig i Højbjerg.

 

Alle væggene i stuerne er plastret til med malerier og billeder. Der er tæpper på gulvene – og her sidder vi børn ofte og spiller ”loppespil” (som handler om at knipse små plastikbrikker op i en samlebøtte) eller brætspillene mølle og dam. Juleaften står juletræet i den fine stue; det er altid min morfar, der tænder lysene, og først når alle stearinlysene er tændt og pakkerne placeret under træet, tillader han, at vi børn må komme ind og se herlighederne. I kælderen under huset er der altid dunkelt og fugtigt koldt – undtagen i det bageste rum til højre, hvor det buldrende centralvarme-fyr er placeret, og min morfar har sit værksted – med høvlebænk, værktøj og et stort tremmerum ved siden af fyret, hvor han opbevarer træstykker i alle størrelser til eventuel senere brug. Når man kommer ned ad trappen til kælderen ligger et stort tørrerum til højre ud mod forhaven, cykelrummet med døren ud til bagtrappen til venstre og bagest i gangen to trange gæsteværelser med store gæstesenge. Det er altid koldt og klamt at gå i seng her – somme tider så koldt, at jeg får en varmedunk med i sengen – og dynerne i gæstesengene er tykke og tunge som et ondt år og vejer et halvt ton.
 
Jeg husker haven, der strækker sig hele vejen omkring huset, som meget stor. Foran huset er der en stor grøn græsplæne med tjørnehæk ud mod vejen, rosenbed op imod huset, en skyggefuld terrasse – ”lysthuset” – med tunge og brede havemøbler allerforrest i haven og en høj flagstang midt på plænen. Jeg husker ikke at have spillet fodbold på dette græstæppe; måske var det forbudt på grund af faren for at beskadige roser og stauder. På venstre side af huset ved siden af lågen ud mod vejen er der et højt og vildsomt buskads med et bunddække af hvide liljekonvaller. Herinde er der ingen, der kan se mig. Baghaven er dels en stor og åben køkkenhave med alskens grønsager og frugtbuske, dels et mere uplejet og dunkelt område til venstre ud mod vejen med frugttræer, buskads og en høj tjørnehæk. Her kan man gemme sig mange steder, og passer man ikke på, kan man næsten blive væk for sig selv i dette vildnis. Uden for lågen er der andre børn i nabolaget, og somme tider nogen at lege med – og drister man sig rigtigt langt væk ned ad den grusbelagte gade, kan man lege gemme og gå i skjul i nogle nicher ved foden af det høje røde vandtårn for enden af Trekanten et par hundrede meter fra min morfar og mormors hus.
 

Morfar Niels og Mormor Dorthea ved Niels Møllers 60 års fødselsdag den 19. maj 1947.                                                                                                   
 
Det er altid spændende at besøge morfar og mormor – især hvis jeg er der alene, og der ikke er tale om en stor familiefest med mange voksne og ikke så meget plads til børnene. Mormor byder måske på et stykke kandis eller en citronsodavand med patentprop – jeg ved ikke, hvorfor hun altid køber citronvand. De er sure og har alt for meget brus. Købmanden ligger rundt om hjørnet ude på den store vej, Egeskovvej.
 
Morfar er vild med at spille kort – rommy eller ”500”, som vi kalder det – og han behandler mig allerede, fra jeg er 6-7 år gammel, som en værdig modstander. Der spilles efter strenge regler – man må samle dele af bunken op, men skal kunne lægge det nederste af de kort, man samler op, ud på bordet; man må ikke lukke i første runde; det er ikke tilladt at lægge joker’en (som morfar kalder ”jokkeren” eller ”Runkedorius”) ned for et kort, man selv har på hånden. Men vi spiller også for at vinde, og morfar bliver både vred, hvis man kommer til at lave en fejl, og går selv lige til stregen for hele tiden at samle flest mulig points til sig selv. Hvis han, efter at have givet hver af os syv kort, vender joker’en som det kort, jeg kan samle op, er reglen, at ”det er ikke tilladt”. Han putter ”Runkedorius” ind i bunken og vender et andet kort i stedet. Men hvis det omvendt er mig, der vender ”jokkeren” til ham, så er det ikke sikkert, at reglen er den samme. Så smiler han bredt med plirrende glade øjne, drysser aske af cerutten og rækker hånden frem efter det gyldne kort, mens han siger ”Nå, der har vi jo Runkedorius”. Med mindre han taber flere gange i træk, fortsætter kortspillene så længe, jeg vil – også da jeg senere bliver teenager. Min morfar kalder mig altid ’Niels’, aldrig ’Niels Jørgen’, sikkert fordi jeg jo har arvet det første af mine fornavne fra ham. Det er han stolt af, og dét med navnet gør måske, at jeg altid har en ganske særlig stjerne hos min morfar.
 
Da jeg bliver lidt ældre – fra omkring 11 års alderen, tror jeg – og når jeg er på søndagsbesøg i Fredericia sammen med min far og mor, er det altid min morfar, der sørger for, at jeg får penge til eftermiddagsforestillingen i en af Fredericias to biografer – og så vandrer jeg alene ned ad Egeskovvej og over volden forbi Landsoldaten ned til midtbyen for fra en af de forreste ”cowboyrækker” at se John Wayne i ”Kom til Alaska”, Gary Cooper i ”Sheriffen” eller James Stewart i ”Manden fra Laramie” sammen med en flok højrøstede og larmende bybørn i en fyldt biografsal. Min morfar og mormor er nogle af de allerførste i Fredericia, der omkring 1958 får fjernsyn – et lille 17 tommers i en blankpoleret brunlakeret trækasse – og jeg husker fra den tid nogle lange aftener med operetteforestillinger i tv-teatret og lignende.
 

 

Dorthea og Niels på deres guldbryllupsdag den 22. november 1963. Til højre i billedet

skimtes det lille 17 tommers fjernsyn – det moderne vindue til den store verden.
 
Det bliver tit sagt, at alle i min generation husker, hvor de var, den dag John F. Kennedy blev skudt. Jeg var hos min morfar og mormor i Fredericia. Det var den 22. november 1963, og Niels og Dorthea fejrede deres guldbryllup den dag med en familiemiddag i stuerne på Trekanten 2. En af de sidste gange, jeg besøgte min morfar og mormor alene, var i juni måned 1964, da jeg var 15 år gammel. Jeg husker ikke, hvorfor jeg var der, men jeg fik penge til 7-forestillingen i biografen, og da jeg kom tilbage efter filmen, fik vi aftenkaffe og småkager og jeg måske en citronsodavand. Jeg sad uroligt på stolen, fordi jeg vidste, at fjernsynet klokken lidt over 21 havde en direkte transmission fra koncerten i KB Hallen med selveste The Beatles – men jeg turde ikke nævne det, fordi jeg tænkte, det ville kræve alt for mange forklaringer at få lov til at se det.

  

Morfar Niels Møller ved sin 70 års fødselsdag i 1957.

 

Men pludselig kom min mormor selv ind på emnet – sikkert i forventning om at blive bekræftet i, at den slags pigtrådsmusik selvfølgelig ikke interesserede mig. Men jo, ”det ku’ da være sjovt at se det...”, fik jeg sagt – og så tændte min morfar for fjernsynet, så jeg kunne se de fire-fem numre, der blev sendt. Det var den 4. juni 1964, og i løbet af det følgende år eksploderede min Beatles-interesse faktisk til seriøs besættelse. Mine bedsteforældre blev aldrig vilde med den nye musik – men gennem fjernsynet lærte min morfar for eksempel at sætte pris på noget så eksotisk som ishockey, og min mormor så alle de klassiske Hollywood-film, der blev sendt, og sagde altid – når slutbilledet med teksten ”The End” kom frem – at ”Så, nu er den film te ende”.
 

Mit eget foto af indgangspartiet ved Niels og Dortheas hus Ved Trekanten 2 i Fredericia, oktober 2006. Ligesom i min barndom er gaden foran huset stadig en grusvej.
 
Et godt liv.
 
Det var bestemt ikke hver dag, der blev nydt alkoholiske drikke hos Møller Jensens i Fredericia, men det kan ikke nægtes, at Niels igennem hele sit voksne liv satte stor pris på en øl og en dram. Jeg kan huske fra mine teenage-år i 1960’erne, når han og Dorthea var på besøg hos mine forældre i Jelling, at så vankede der måske en øl og en snaps til søndagsfrokosten, og når det skete, så hævede gamle Niels Møller sit lille glas med et glad smil og sagde, ”Hvad har vi dog gjort, Mor, at vi skal have det så godt?” Min morfar og mormor tilhørte en generation, der havde levet det meste af deres liv i relativt små kår præget af hårdt arbejde, perioder med arbejdsløshed og en ofte slunken lønpose – men Niels havde altid haft god sans for det økonomiske, skaffede sig tidligt eget hus med lejligheder til udlejning og dermed under alle omstændigheder en minimal indtægt. Han var alle årene også aktiv i murerforbundet og fortsatte faktisk indtil sin død i 1970 med at betale kontingent, og på deres gamle dage blev parret begunstiget af blandt andet den statslige folkepension, som dengang gjorde, at ingen gamle kom til at lide nød; at de fleste tværtimod i forhold til de tidligere år havde rigeligt at gøre med og endda råd til at lade en skilling falde i ny og næ til børn og børnebørn.

 

I beretningen om sit liv fortæller min mor flere steder, at hun og min far altid kunne gå til morfar i Fredericia, når der var brug for at låne penge til en ny bil eller til anskaffelse af sommerhuset ved Andkær Vig. Bidragende til økonomien var også, at Dorthea både var sparsommelig og forsigtig med at spendere husholdningspengene – og at hun selv i mange år sørgede for en lille supplerende indkomst til familien ved at sy tøj for private. Det var Niels, der egenmægtigt klarede alle eksterne forpligtelser; Dorthea havde end ikke adgang til de skuffer i skrivebordet, hvor Niels gemte sine papirer og klenodier fra svundne tider. Dorthea ordnede alt det nære – husholdningen, vasketøjet og børnene – og det var også altid hende, der skrev fødselsdagshilsener og breve til familie og venner.
 
Min morfars helt store og lidenskabelige passion var som sagt at spille kort, helst klassisk whist med fast makker og meldingerne grand, nolo, solonolo og pas, og var der den mindste anledning i forbindelse med familiesammenkomster eller andet, kom kortene altid på bordet. Så var han i sit es og strøede om sig med klassiske bemærkninger som for eksempel, når han startede i ruder: ”Ruder ud!, sagde han, glarmesteren. For han ku’ ingen sæt’ ind”. Eller når han smed et særligt udvalgt kort. ”Dér! Det er li’så godt som ”Nå!” på Fyn!” Niels var en dygtig og dreven kortspiller, og det eneste problem var, at han gik voldsomt op i spillet og havde svært ved at styre sit temperament, hvis han tabte. Gik han for eksempel ned i en solonolo, hvor han havde gode kort og troede, den var hjemme, smed han arrigt kortene hen ad bordet og skældte ud, mens han påberåbte sig alverdens uheld. Desværre i en grad, så det af og til skete, at spillet blev stoppet på grund af hans hidsighed. Så blev Niels flov og var fuld af anger – men det ændrede ikke ved, at det samme risikerede at ske igen næste gang, han tabte. Temperamentet lærte han aldrig at holde i ave.
 

Niels til højre i billedet i gang med et spil kort – her tydeligvis et familiespil af typen ”Æsel” eller lignende. Dorthea (til venstre i billedet) deltog aldrig, når der blev spillet whist. På væggen bag spisebordet skimtes Johannes M. Dinnesens tegning (gengivet øverst i denne krønike) af Dortheas barndomshjem i Erritsø.
 
På sine helt gamle dage blev Niels for sikkert første gang i sit liv rigtig syg. Jeg husker ikke, hvad han fejlede – men sygdommen udviklede sig så alvorligt, at han måtte en tur på hospitalet, og det brød han sig selvsagt ikke om. Hvad årsagen end var, nægtede han at tage sin medicin, tog mindre og mindre føde til sig og sagde heller ikke noget, når Dorthea eller min mor og far var på besøg. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, han var så svækket, at han ikke kunne tale, eller at han ikke rigtigt længere var klar over, hvem der sad ved hospitalssengen hos ham. Men det var ikke tilfældet. Både læger og sygeplejersker fortalte, at når han ikke havde besøg, skældte han højrøstet ud, når nogen prøvede at liste medicin eller mad i ham – og engang, kort før han døde som 82-årig i marts 1970, hvor jeg var med min mor og far på besøg hos ham på hospitalet, satte han sig op i sengen, famlede sig med lidt hjælp fra Dorthea frem til sin pung i sengebordet, fiskede en tikrone-seddel ud af pungen og trykkede den i hånden på mig, mens han så mig direkte i øjnene, og sagde, ”Den ska’ du ha’, Niels!” Det var den sidste gang, jeg så ham – og kun et par uger senere var jeg med til at bære ham til graven fra Christianskirken i Fredericia. Jeg tror, han havde mærket på sin krop og erkendt, at der ikke var nogen vej tilbage – og at han i stedet for at lade medicinen trække pinen ud havde besluttet sig for at dø uden at blive til unødig besvær for sig selv og familien. Det lykkedes for ham, på forbavsende kort tid – ligesom det meste andet, han havde villet i sin tilværelse. Niels havde helt sikkert haft et godt liv.
 
 
Dorthea med karakteristisk hækletøj, cirka 1965.
 
Min mor og far hjalp Dorthea med at sælge huset på Trekanten 2, så hun kunne flytte ud til en beskyttet bolig på Hanneruphus i Erritsø, altså i samme område hvor Dorthea var født og opvokset, og hvor hun og Niels var blevet gift i 1913 så mange år tidligere. Dorthea havde også haft et godt liv, og hun fik også nogle gode år alene, efter Niels var død – uden alvorlige sygdomme, stadig rask og relativt rørig og mentalt i fuld vigør lige til hun døde som 92-årig i 1981. Kun to uger før hun døde, fejrede hun sin fødselsdag på Restaurant Hannerup med hele familien og gik ved den lejlighed, godt nok på trætte ben, hele vejen fra bilen ned til stranden ved Trelde Næs, et af hendes og Niels’ favoritudflugtsmål i alle årene siden de mødte hinanden i starten af 1910’erne.
 
Den eneste store sorg, Dorthea kom til at opleve i sine sidste år, var da hendes svigersøn Gunnar døde som kun 59-årig i 1975. Det var ikke rimeligt, mente Dorthea – men på karakteristisk nøgtern vis lærte hun at leve også med denne store skæbnens ugunst. I min mors gemmer har jeg fundet et brev skrevet af Dorthea sidst i 1970’erne – hvor ordene falder således, ligefremt og selvfølgeligt: ”Her sender jeg den lille Check som jeg lovede dig, håber du anvender dem fornuftigt. Da Gunnar levede havde jeg jo ikke så meget at forære bort. Han ville også have været glad for en Skilling, men jeg er glad for, at Far aldrig var smålig over for Gunnar. Nå, de har det jo begge godt og er fri for al Verdens Ondskab”.
 
Lad disse livsbekræftende og ligefremme bemærkninger være slutordene i denne krønike – hvor vi er kommet vidt omkring i anegalleriet i Erritsø, blandt konstawlerne i Sanddal og hos Møller Jensens i Fredericia – og hvor historien i denne omgang hermed er te’ ende.
 
T H E   E N D

 

 


 
 
Niels og Dortheas gravsted i Fredericia fotograferet i 1999. På stenen står Niels Møller Jensen 1887–1970 og Dorthea Møller Jensen 1889–1981. Gravstedet er i dag sløjfet.
 
Henvisninger og kilder:
Folketællinger i dansk demografisk database

Kirkebøger på arkivalieronline.dk

DIS-forum på slægt og data
Anna Dinnesens beretning: ”Mit liv” (2005)
Erritsø lokalhistorie på Erik F. Rønnebechs lokalhistorie-hjemmeside

Albert Breindal: "Slægt og muld" (1965)

Karsten Skjold Petersen: "Geworbene krigskarle. Hvervede soldater i Danmark 1774-1803" (2002)

Fotoserie fra gensyn med Fredericia oktober 2009

Mormor Dortheas slægtstavle

 

I forbindelse med gennemgangen af denne krønike i august-september 2017, laver jeg to ekskursioner til Fredericia-området - først en til byen Fredericia og den efterfølgende uge en til lokaliteterne Sanddal, Erritsø, Snoghøj, Studsdal, Taulov, Sønder Vilstrup og Stoustrup syd og vest for den gamle garnisonsby. En del fotos fra disse ture er brugt ovenfor som illustrationer til krøniken. Flere kan ses i to fotoserier, der er links til nedenfor. På den anden af turene - til egnene uden for Fredericia - var batteriet i mit Nikon kamera helt fladt, og fotos er derfor taget med iPhone.

Fredericia 2017

Erritsø-Taulov-Sønder Vilstrup 2017

 

Mormor Dortheas barndomshjem, husmandsstedet i Sandal, cirka 1935.