Andersen af Erritsø

Denne krønike er skrevet i 2006 og siden ændret og udvidet i januar og marts 2007. I anden omgang er krøniken gået efter i sømmene og udvidet på flere punkter i november-december 2008. Senest er krøniken i februar 2012 udkommet i nyt layout og med en del tilføjelser. Der er stadig en del huller i slægtstavlen – og jeg efterlyser således anerne til Peder Westerberg f. 1756, Niels Paulsen f. 1773, Johan Henrich Bauer f. 1738 og Anders Bertelsen f. 1744. De to førstnævnte er i årene omkring 1800 tilknyttet militæret som underofficerer eller korporaler ved garnisonen i Fredericia.

 

Efter arbejdet i vinteren 2005-2006 med at kortlægge Dinnesens krønike, kom anledningen til også at dykke ned i min mors slægt en dag i en e-mail. En lokalhistoriker i Fredericia, Erik F. Rønnebech, var via Google – hvor han havde søgt på Brovad Mejeri – stødt på min mor Annas beretning om sit liv og sendte et par venlige linjer efter at have læst historien. ”Herligt når ældre mennesker vil nedskrive eller indtale deres erindringer. (...) Begge mine forældre er fra 1915. Min far var murer og har derfor med garanti kendt Annas far. Desværre lever han ikke mere. Han har sandsynligvis også kendt Anna, da de boede omtrent i samme kvarter i byen og gik på samme skole. Min mor, der stadig lever, blev konfirmeret en uge før Anna i den samme kirke, men kom fra en anden skole, så de har sandsynligvis ikke kendt hinanden.” Han sluttede med at spørge efter navnene på Annas bedsteforældre i Erritsø, ”Så kan jeg muligvis finde ud af, hvor de boede og om huset stadig eksisterer”.
 

Hus i Erritsø. Tegning af Johannes M. Dinnesen, 1939. Bag på billedet har Anna Dinnesen

skrevet: ”Min mors (Dortheas) fødehjem”. Tilhører Jette Jensen, Bording.
 
Umiddelbart blev jeg ham svar skyldig, for i beretningen nævner Anna ikke bedsteforældrenes navne, hun kalder dem blot Bedstefar og Bedstemor. Heldigvis kunne min søster Jette bidrage med flere oplysninger. Jette har på et tidspunkt talt med vores mor om denne del af slægten, og fra denne snak har Jette bevaret de håndskrevne notater med både navne på bedsteforældrene og aldersrækkefølgen og navne på deres børn.
 
Min mors forældre, altså min morfar og mormor, er Niels Møller Jensen og Dorthea Andersen. Bedsteforældrene i Erritsø er Dortheas forældre, altså mine oldeforældre. Deres navne er Peter og Kirstine, og Peter hedder Andersen til efternavn.
 
Min morfar og mormor, Niels og Dorthea
 
Min morfar og mormor er altså Niels og Dorthea. Jeg har arvet deres vielses- og dåbsattester fra min mor, så det er ingen sag at finde deres basale data. Niels Møller Jensen er født den 19. maj 1887 i Østerby, Øland, står der i papirerne. Ikke den store svenske ø Øland, men Øland sogn nord for Limfjorden mellem Fjerritslev og Aalborg. De fleste kirkebøger er nu på Internettet og kan granskes på Statens Arkivers arkivalieronline.dk, så jeg slår op i dåbsregistret på min morfars fødselsdato og finder straks følgende oplysninger:
 
Niels Møller Jensen, født den 19. maj 1887, hjemmedøbt af præsten den 3. juni. Søn af husmand Otto Edvard Jensen og hustru Ane Johanne Mortensdatter, Østerby, moderen 45 år. [
Øland 1875-1891, opslag 26]
 

Dorthea, Niels og lille Anna hos fotograf Carl Christensen

i Fredericia, 1917.
 
I beretningen om sit liv fortæller Anna, at hendes farmor var død, formodentlig allerede før Anna blev født – ”og så giftede min bedstefar sig igen med en yngre kone og fik derved nogle børn, som så blev min fars halvsøskende”. Opslaget på Niels Møller Jensens fødselsdato indeholder den overraskende oplysning, at hans kødelige mor hedder Ane Johanne. Det betyder nemlig, at Anna – som er døbt Anna Johanne Møller Jensen – faktisk er opkaldt efter sin fars mor, Ane Johanne; altså den farmor, som Anna aldrig har kendt. Måske har Anna ikke vidst, at hendes far har givet hende sin egen mors navn. Hun har i hvert fald aldrig nævnt det. Kirkebogen afslører ikke, hvorfor Niels hedder ’Møller’ til mellemnavn. Ingen af forældrene bærer dette navn, og hvis familien har tilknytning til Ølands eller Østerbys mølle, fremgår det ikke (umiddelbart) af optegnelserne.
 
Dorthea Andersen er født i Erritsø uden for Fredericia, og dåbsattesten giver følgende oplysninger:
 
Dorthea Andersen, født den 18. juni 1889, døbt i Erritsø kirke den 14. juli. Datter af husmand og tømrer Peter Andersen og hustru Helene Kirstine Christiansen.
 
Dorthea er vokset op og har gået i skole i Erritsø. Hvordan hun har mødt Niels, og hvorfor Niels har valgt at bosætte sig i Fredericia-området så langt fra sin egen hjemegn ved Limfjorden, kan vi foreløbig kun gisne om. Vielsesattesten fortæller, at Niels og Dorthea bliver gift i Erritsø kirke den 22. november 1913, og at Niels på dette tidspunkt er murersvend. De to unge er henholdsvis 26 og 24 år gamle. De bosætter sig i Sjællandsgade i Fredericia, inden for voldene, og her bliver Anna født to år senere, den 18. december 1915. Niels virker i mange år i Fredericia som murer, og han og Dorthea og deres to døtre, Anna og Erna, bor i mange år i et langt hvidt hus i Prinsensgade 6 – et hus med syv lejligheder, som Niels køber omkring 1923. Hvordan han som murersvend har skaffet pengene til at købe eget hus, kan jeg ikke forklare. Men det ligger fast, at Niels gennem et langt liv var en driftig mand med en stærk vilje. I mange år var han medlem af bestyrelsen af murernes fagforening i Fredericia. Dorthea stod for børnene og for husholdningen, men det var Niels, der suverænt styrede pengesagerne. Han opbevarede papirer og dokumenter i aflåste gemmer i sit skrivebord, som ingen andre end han selv havde adgang til.
 
Niels og hans slægt fra Limfjords-egnene er beskrevet i krøniken
Mølleren af Han Herred. I det følgende fokuseres på Annas og hendes mor Dortheas rødder i Erritsø ved Fredericia.
 
Dortheas far og mor, Peter og Kirstine
 

Peter og Kirstine med en af døtrene foran huset i Erritsø, cirka 1928. 
 
Annas bedsteforældres navne er som sagt Peter og Kirstine, og Peter hedder Andersen til efternavn. Samtidig med, at jeg sender denne oplysning til lokalhistorikeren i Fredericia, slår jeg selv op i folketællingerne på Internettet og søger på Peter Andersen i Erritsø – og det giver med det samme følgende resultat:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø, Huus, 188, FT-1880, c9121
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Andersen 31 Gift Huusfader og Tømrer Erritsøe
Kirstine Christiansen 24 Gift Huusmoder Erritsøe
Anders Andersen 4 Ugift Søn Erritsøe
Kristian Andersen 2 Ugift Søn Erritsøe
Marie Andersen under 1 Aar Ugift Datter Erritsøe
Anders Bertelsen 68 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Erritsøe
Marie Nielsen 72 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Fredericia
 
Både navne og alder ser ud til at passe, og fra Jettes snak med Anna ved vi desuden, at Peter var tømrer, og at hans og Kirstines ældste børn hed Anders, Kristian og Marie i den rækkefølge, præcis som i folketællingen – så der er ingen tvivl: Her er min oldefars og oldemors lille familie anno 1880, bosiddende i et hus i Erritsø nær Fredericia. Peters gamle forældre bor også i huset og forsørges ”af Huusfaderen” – og oplysningerne giver dermed også navnene på mine tipoldeforældre, Anders Bertelsen og Marie Nielsen. Peter er 31 år gammel i 1880 og må derfor være født omkring 1849, Kirstine er 24 og dermed fra 1855-56, gammelfar Anders er 68 og altså født omkring 1812, og gammelmor Marie er fra cirka 1808. Kun sidstnævnte er født uden for sognet, nemlig i Fredericia, alle de øvrige er fra Erritsø. Alene ud fra disse få oplysninger har vi på én gang en masse tråde, der kan ledes videre på i folketællinger og kirkebøger. Erritsø sogns kirkebøger findes på Internettet, så jeg kan uden videre grave videre fra min hjemme-PC. Det er i første omgang ikke nødvendigt at opsøge arkiverne.
 
Ud fra alderen på børn og forældre er det et godt gæt, at Peter og Kirstine nok er blevet gift i Erritsø fem til syv år før folkeoptællingen i 1880, og efter lige at have orienteret mig i organiseringen af Erritsø sogns kirkebøger tager det ikke mange minutter at finde denne optegnelse i listen over copulerede i 1873:
 
Gift i Erritsø kirke den 19. december 1873: Ungkarl Peder Andersen i Erritsø, født 24. marts 1848, vacc. 31. august 1849, konf. 4. maj 1862, 25 år – og pigen Helene Kirstine Kristiansen i Erritsø, født 22. juni 1855, vacc. 7. august 1856, konf. 3. oktober 1869. Forlovere: Niels Andersen, Niels Poulsen.
 
Stavemåderne varierer lidt, Peter skrives her med ’d’ og Christiansen med ’K’ – men der er jo ingen tvivl om, at vi har fat i de rigtige personer. Fødsels- og konfirmationsdatoerne giver nu yderligere muligheder for at lede videre. Ved at finde de tilsvarende dåbshandlinger i kirkebogen kan vi få oplyst navnene på Peters og Kirstines respektive forældre.
  
Opslag på Peter Andersens fødsel og dåb korrigerer fødselsdagen til den 17. maj 1848. Forældrene er husmand og ”tømmermand” Anders Bertelsen og hustru Mette Marie Nielsdatter. Dåben finder sted i Erritsø kirke den 25. juni 1848. [Erritsø 1844-1852, opslag 13]
 

Klip fra kirkebogen 1855, da Lene Kirstine Christiansen bliver døbt. [Erritsø 1852-1886, opslag 58]
 
Kirstine er som sagt født den 22. juni 1855, og hun bliver døbt Lene Kirstine Chistiansen i Erritsø kirke den 2. september 1855. Faderen er husmand Christian Poulsen Breindahl fra Erritsø Mark. Moderen er Johanne Frederikke Nielsen, 31 år. [
Erritsø 1852-1886, opslag 58 ].
 
Dermed kender vi navne og andre data på min mormor Dortheas forældre, Peter og Kirstine  – og vi har også fundet navne og omtrentlige fødselstidspunkter for deres forældre, altså Dortheas bedsteforældre. Alle er håndværkere og/eller beskæftiget ved landbruget. Peter er tømrer ligesom sin far Anders Bertelsen.  Familien har i mange år, mindst fra 1800-tallets begyndelse, været bosiddende i Erritsø. Det har været små kår; små huse, ikke mange penge mellem hænderne, mange munde at forsørge. Det har været vigtigt at være mest muligt selvforsynende med så meget som muligt, både husligt arbejde og basale fødevarer som kartofler, grønsager og frugt – og mange har sikkert haft nogle få husdyr; måske en ko, et par grise – og høns, selvfølgelig. I følge
Annas beretning om sit liv får Peter og Kirstine 10 børn, som lever; ”Bedstemor havde født 14 børn, de 10 var levende, 5 piger og 5 drenge” – og beretningen har endvidere nogle erindringsglimt, som tegner et billede af bedsteforældrene, da de var gamle. I 1922, da Anna var syv, har Peter været 74 og Kirstine 67.
 

Bedstefar og Bedstemor i Erritsø, Kirstine og Peter, i deres alderdom, cirka 1928.
 
I beretningen om sit liv fortæller Anna om bedsteforældrene i Erritsø:
 
˝Mens vi var børn, besøgte vi af og til min bedstefar og bedstemor i Erritsø. Jeg husker dem som nogle gamle mennesker, men min bedstefar – der var tømrer – var stadig så meget i vigør, at han kunne gå ud i sit værksted. De havde et lille sted, ikke noget egentligt landbrug, men de havde da en ko en overgang. Her havde de også boet, da alle børnene blev født. Min mor havde mange søskende. Bedstemor havde født 14 børn, de 10 var levende, 5 piger og 5 drenge. Jeg husker besøgene hos dem som noget rart. (…) Bedstemor var dårlig gående, er noget af det sidste, jeg kan huske. Hun bar altid en kysehat, syet ved en hattefabrikant inde i Fredericia, og med en stor sløjfe bundet i siden – og sad inde foran kakkelovnen, en såkaldt bilæggerovn med ringe, som også fungerede som ildsted – og dér sad hun med æbleskivepanden og stegte æbleskiver. Bedstefar sad for bordenden, og til slut blev han lidt senil og sad somme tider og snakkede med sig selv. ”No sloer æ klok. Ka’ de da ikk’ sans å go no...?” Han sagde det, så vi kunne høre det – men det var nok ikke meningen, at vi skulle høre det. (…) De havde alkover, et sovekammer og en stor dragkiste, hvor de gemte æblerne i en af skufferne. Bedstemor havde et indbygget skab, hvor der var kandis. Derudover havde de kun sofa, bord, nogle stole – og én lænestol, som Bedstemor som regel sad i. Jeg har fået fortalt, at min bedstemor avlede ribs og gik til Fredericia for at afsætte høsten. Hun fik en krone for en hel kurv med ribs. Om sommeren samledes hele familien derude, så kom også københavnerne hjem. To af de 10 søskende boede i København. De boede ikke hos min bedstefar og bedstemor, men rundt omkring, og det var spændende, når de var der. Tit mødtes de hos min Moster Helene i Skærbæk, min Onkel Niels passede fyret derude, Klippehage Fyr, og det var vi nede og kigge på og var også med oppe i det. Engang var Bedstefar og Bedstemor på besøg hos os til jul, og da de skulle hjem den næste dag, sad min bedstefar med sin stok under hagen, med hat og frakke på, og ventede på, at den bil, der skulle hente dem, snart ville komme – for nu ville han gerne hjem. Til sidst boede de to gamle i en lille lejlighed i huset sammen med Moster Marie og var vel på en slags aftægt hos dem˝.
 

Her er et billede af bedstefar Peter og bedstemor Kirstine i deres velmagtsdage – med deres børn, svigerbørn og børnebørn. Fotografiet er fra 1908 i forbindelse med Peters 60 års fødselsdag. Børnenes navne er fremhævet med fed skrift. Bagest fra venstre: Helene, Maren, Dorthea og Poul. I midten fra venstre: Søren Peter, Peter, Peter, Peter, Konradine, Marie, Christian, Anders og Bertel. Forrest fra venstre:  Peter, Ane, Katrine, Ane (med Helga på skødet), bedstemor Kirstine (med Johanne på skødet), Peter, bedstefar Peter (med Kirstine på knæet), Helga og Laurine (med spædbarnet Karl). Klik på billedet for at se en større udgave.
 
”Vi manglede jo ikke noget”, fortalte min mormor, Dorthea, om sin barndom. Hun gik i skole i Erritsø og fortalte engang, som mere end 90-årig, at hun stadig kunne huske hver linje i det vers, der stod hugget i sten over skoledøren.
 

Tavlen på den gamle rytterskole i Erritsø: »Hanc scholarn hujusque ad instarducentas quadraginta incirculas I adsperpetuo alendas duodecirn cohortes equestres a me institutis fundavit«. M DCC XXI – ”Halvtredsindstyve år, Gud har du mig opholdet/ at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet/ Thi yder jeg dig tak og breder ud dit navn/ og bygger skoler op de fattige til gavn./ Gud, lad i dette værk din nådes fylde kjende/ lad denne min fundats bestå til verdens ende/ lad altid på min stol én findes af min æt,/ som mener dig, min Gud, og disse skoler ret”. Den latinske indskrift lyder i oversættelse: »Denne skole har jeg i året 1721 grundlagt i lighed med 240 andre i de distrikter, som er indrettet af mig til at underholde 12 rytterafdelinger«. © Foto: Erik F. Rønnebech 2003
 
Dortheas bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre
 
I det følgende prøver vi at grave et lag eller to dybere og finde flere oplysninger om Dortheas bedsteforældre – og om deres forældre og bedsteforældre, altså Dortheas oldeforældre og tipoldeforældre.
 
1. Peter Andersens forældre, Anders Bertelsen og Mette Marie Nielsdatter
 
Peter Andersens forældre, og dermed det første af Dortheas to bedsteforældrepar, er Anders Bertelsen og Mette Marie Nielsdatter. Ved folketællingen i 1880 (se ovenfor) bor Anders og Mette Marie på aftægt hos Peter og Kirstine, og det oplyses endvidere, at de to gamle er 68 og 72 år og født i henholdsvis Erritsø og Fredericia. Et senere opslag i kirkebogen fortæller, at begge lever helt indtil 1896 – til han er 85 og hun 88. [Erritsø 1892-1919, opslag 14 og 83] Fødselsårene må altså være cirka 1811 for Anders og 1808 for Mette Marie. Et hurtigt opslag i dåbsfortegnelsen i Erritsø kirkebog for årene omkring 1812 giver ikke noget resultat; jeg kan ikke umiddelbart finde Anders.
 
Men både Anders og Mette Marie er nævnt adskillige gange i folketællingerne op igennem 1800-årene, og på den måde er det muligt at spore dem lidt nærmere, herunder få et fingerpeg om, hvornår de har mødt hinanden og er blevet gift.
 
Ved folketællingen i 1850 bor Anders og Mette Marie i et flerfamiliehus i Erritsø by og har på dette tidspunkt fire hjemmeboende børn.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsøe Bye, Et Huus, 168, FT-1850, C7331
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Bertelsen 39 Gift Huusf. Tømmermand, ernærer sig af sin Profesion Her i Sognet
Mette Marie Poulsen 43 Gift Hans Kone Fredericia
Bertel Andersen 14 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Mette Kirstine Andersen 11 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Niels Andersen 4 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Peter Andersen 2 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Niels Hansen 23 Ugift Tømmerlærling Her i Sognet
 
Peter Andersens mor, Mette Marie Paulsen
 
Mette Maries efternavn i denne liste, ’Poulsen’, ligner en fejl, da hun jo andre steder kaldes ’Nielsdatter’ – men som vi skal se senere, er hun faktisk døbt ’Paulsen’. Parrets ældste barn er Bertel, 14 år, som ergo må være født omkring 1835-36, på et tidspunkt, hvor Anders har været 25 og Mette Marie 29. Det er derfor nærliggende at antage, at parret er blevet gift omkring 1834-35 – sandsynligvis i Fredericia, da Mette jo er født her. Anders er tømrer og ”ernærer sig af sin profession”, står der ud for hans navn. Han og familien ligger altså ingen til last. Som den yngste i børneflokken er Peter 2 år på dette tidspunkt, og det passer jo med hans fødselsdato den 17. maj 1848.
 
Folketællingerne i 1845 og 1840 bekræfter dette billede. Anders og Mette Marie bor med deres lille familie i Erritsø by, Anders er tømrer og det ældste barn Bertel er født omkring 1835.
 
Ved folketællingen i 1834 er Anders Bertelsen, 23 år, opført under ’tjenestefolk’ hos gårdejer Thomas Rasmussen i Erritsø – og Mette Marie indgår, ligeledes under ’tjenestefolk’ i en anden større husholdning på egnen, hos gårdejer Hans Peter Jensen på Henneberg Ladegaard.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Ladegaardskov, Henneberg Ladegaard, 142, FT-1834, C4364
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Peter Jensen 46 Enkemand Gaardens Eier
Hans Jensen 6 Ugift hans Børn
Asmus Jørgen Jensen 4 Ugift hans Børn
Marie Schmidt 22 Ugift Huusjomfrue
Jens Jacobsen 27 Ugift Awlskarl
Jørgen Pedersen 53 Gift Tærsker
Christen Christensen 52 Ugift Røgter
Iasch Falk 42 Ugift Tjenestefolk
Hans Pedersen 16 Ugift Tjenestefolk
Jørgen Bertelsen 22 Ugift Tjenestefolk
Maren Sørens Datter 23 Ugift Tjenestefolk
Elisabeth Jens Datter 24 Ugift Tjenestefolk
Mette Marie Niels Datter 25 Ugift Tjenestefolk
 
Sjovt nok nævnes blandt gårdens øvrige tjenestefolk en Jørgen Bertelsen, 22 år, det er måske Anders’ lillebror?
 
Jeg leder nu efter vielsesoptegnelsen for Mette Marie og Anders – først i kirkebøgerne for Fredericia købstads to sogne, Michaelis og Trinitatis, men uden at finde navnene på de to unge. De må med andre ord alligevel være blevet gift i Erritsø – og ganske rigtigt, her finder jeg fra året 1835 følgende registrering:
 
Gift den 17. oktober 1835 i Erritsø kirke: Ungkarl Anders Bertelsen, søn af Bertel Andersen i Erritsø, døbt i Erritsø kirke den 22. september 1811, konfirmeret i påsken 1825, i lære hos tømmermand Jørgen Pedersen i Vitstrup og pigen Mette Marie Nielsdatter, tilgået fra Fredericia, jfr. den ældre kirkebog pag. 117 no. 4 og døbt i Michaelis kirken sammesteds den 13. december 1807, konfirmeret i Erritsø kirke påsken 1826 (...), i tjeneste hos proprietær Jensen på Ladegaarden.
Forlovere: Thomas Rasmussen, gårdmand i Erritsø; Jørgen Pedersen, tømmermand og husmand i Vitstrup. [
Erritsø 1825-1845, opslag 85]
 
Tidspunktet ser ud til at være tæt på det formodede fødselstidspunkt for parrets ældste søn, Bertel, og faktisk viser det sig andetsteds i samme kirkebog, at Bertel bliver født den 18. december 1835, altså kun to måneder senere. Hvad disse uheldige omstændigheder har vakt af furore i samtiden hos de to unges familier kan vi kun gisne om – men både den omstændighed, at brylluppet finder sted i Anders’ hjemby og ikke Mette Maries, og at oplysningerne i kirkebogen om brudens baggrund er særdeles sparsomme (hendes forældre er ikke nævnt), kunne måske antyde, at skandalen har været størst i den unge piges familie. En anden mulighed er, at den højgravide bruds forældre ikke har haft midlerne til at holde brylluppet, og den er måske mere sandsynlig.
 

Erritsø gamle kirke, som den så ud i 1800-tallet, da mange af slægtens medlemmer blev døbt, konfirmeret, gift og begravet her. Der har været kirke i Erritsø siden 1200-tallet. Gennem århundreder var kirken privatejet. Den var dårligt bygget og dårligt vedligeholdt – og i slutningen af 1800-tallet bestemte man sig for at rive den gamle hvide kirke ned og bygge en ny på samme sted. Nedrivningen startede i 1898, og den nye kirke bygget af rødbrune sten blev indviet året efter. © Foto: Erik F. Rønnebech 2003.
 
Da Peter Andersens mor Mette Marie bliver konfirmeret som 19-årig i 1826, er hun tjenestepige på en gård i Erritsø – og selv om hun registreres som hjemmehørende i Fredericia, konfirmeres hun altså i Erritsø kirke. Forældrene oplyses at være dugmager Niels Paulsen og hustru Anne Marie Bauer [Erritsø 1814-1829, opslag 55], og samme navne på hendes forældre står opført i forbindelse med Mette Maries dåb i Michaelis kirken i Fredericia den 13. december 1807. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 358]
 

Den 14. december 1807 ’blev Dugmager Niels Paulsens hjemmedøbte Barn Mette Marie fremstillet i Kirken ved Klaus Matthiasens Datter Mette. Fadderne: Anne Johanne Bauer, Andreas Henning, Jacob Jochumsen, Andreas Kyper. Moderens Navn er Anne Marie Bauer. Første Ægteskab’. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 358]

 

I folketællingerne i Fredericia og Erritsø sogne finder jeg umiddelbart kun følgende ene henvisning til Mette Maries forældre:
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Biergegade 157 og 158, 163, FT-1801, C0096
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Paulsen 28 Gift Hosbonde Musqueteer ved regimentet
Anna Maria 27 Gift Hans kone
Morten Paulsen 4 Ugift Deres søn
Johan Paulsen 2 Ugift Do [deres søn]
 
På dette tidspunkt, seks år før Mette Marie bliver født, og hvor det unge par allerede har to børn, er Niels musketerer ved regimentet i fæstningsbyen Fredericia – og når han ikke optræder i folketællingen 1787, skyldes det formodentlig, at han er tilflytter i forbindelse med soldatertjenesten. Som det fremgår af optegnelsen, har Niels og Anne Marie antaget den nye navngivningsskik, hvor børnene får faderens efternavn. Mette Marie, da hun bliver født, er ligesom brødrene Morten og Johan i listen ovenfor Niels’ datter eller søn, men ved dåben får de faderens efternavn, Paulsen.
 
Den nye navngivning er i begyndelsen et byfænomen og slår først fra midten af 1800-tallet igennem på landet. Man kan næsten se scenen for sig, da præsten i Erritsø modtager Anders Bertelsen og den gravide Mette Marie en dag i efteråret 1835, hvor de to unge gerne vil giftes:
 
- Hvad er så dit navn, min pige?
- Mit navn er Mette Marie Paulsen. Jeg er 29 år.
- Poulsen? Det er da ikke noget pigenavn...?
- Jeg er døbt i Fredericia og har fået min fars efternavn...
- Det bruger vi ikke her. Hvad hedder din far?
- Min far hedder Niels Paulsen.
- Godt. Så skriver jeg her: Mette Marie Nielsdatter. Så er der i hvert fald ingen, der får ondt af dét!
 
Kun én gang, ved folketællingen i 1850 (se ovenfor), registreres Mette Marie med sit rigtige efternavn, dog stavet lidt forkert som ’Poulsen’. De andre gange kaldes hun Nielsdatter.
 
Niels Paulsen født cirka 1773 og Anne Marie Bauer født cirka 1774 er det første af Dortheas fire oldeforældrepar.
 
 
”For Musqeteer Niels Paulsen, som har foreviist Fri Seddel fra hans Compagni Chef, Hr. Major von Eyben, og Pigen Anna Maria Bauer, begge her af Byen, inderstaae vi undertegnede, som Forlovere, at intet er, som Deres Forehavende Ægteskab lovligen kan hindre. – Fridericia den 7de April 1796. Andreas Henning – Peder Johansen Bauer. [Fredericia Trinitatis – Vejlby, 1735-1806, opslag 246].  
 
At komme en generation længere tilbage i tiden og finde navnene på Niels’ og Anne Maries forældre viser sig at være besværligt. Som tidligere nævnt er det muligt, at Niels som musketerer ved garnisonen er tilflytter, men Anne Marie er muligvis født og opvokset i Fredericia. Parret bliver gift i Fredericia den 7. april 1796 i Trinitatis kirke [Fredricia Trinitatis/Vejlby 1735-1806, opslag 246. Se også Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 454] – og ud over navnene på brudgom og brud, fortæller optegnelsen faktisk, at begge er ”her af Byen”. Den fulde tekst lyder som følger: ”For Musqeteer Niels Paulsen, som har foreviist Fri Seddel fra hans Compagni Chef, Hr. Major von Eyben, og Pigen Anna Maria Bauer, begge her af Byen, inderstaae vi undertegnede, som Forlovere, at intet er, som Deres Forehavende Ægteskab lovligen kan hindre. Fridericia den 7de April 1796. Andreas Henning – Peder Johansen Bauer”.
 
I folketællingen 1787 er der i Fredericia og omegn en del pigebørn med navnet Anne Marie (eller Anna Maria), men tilsyneladende ingen hvis far hedder Bauer. Jeg finkæmmer derfor kirkebøgerne – først Trinitatis, men uden resultat – og dernæst Michaelis, og her er der minsandten bid. 
 

Den 24. november 1775 i Michaelis kirke bliver matros Johan Henrich Bauers barn døbt og kaldet Anna Marie. (...) Moderens navn er: Anne Jensdatter. [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 104]
 
Dåbsoptegnelsen bekræfter altså, at Anne Marie er født i Fredericia og oplyser desuden navnene på hendes forældre, Johan Henrich Bauer og Anne Jensdatter. Nu må det være muligt at finde familien i folketællingen 1787, da Anne Marie er cirka 11 år gammel. Jeg leder efter Anne Jensdatter, og så giver søgningen resultat.
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Sundegade (426), , FT-1787, C4465
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johan Bous 50 Gift Huusbonde Baadfører, enruleret Matroes
Anne Jensdatter 42 Gift Hans Koun
Peder !! 11 Gift Deres Børn
Anna Maria !! 10 Gift Deres Børn
Jens 9 Gift Deres Børn
Anna Chatrine !! 7 Gift Deres Børn
Hendrich !! 3 Gift Deres Børn 
  
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Sundegade 615, 664, FT-1801, C0096
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johan Henrich Bouer 62 Gift Huusbonde Fiskerie
Anne Jensdatter 54 Gift Hans kone
Jens Johansen 24 Ugift Deres søn Dugmagersvend
Maren Johansdatter 12 Ugift Deres datter
Henrich Johansen 17 Ugift Deres søn
Anna Johansdatter 9 Ugift Deres datter
  
Der er i tællingen 1787 ikke noget efternavn på Anne Marie, og – formodentlig ved en skrivefejl – oplyses hendes fars efternavn at være Bous i stedet for Bauer, men der er ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige familie. Parrets ældste søn Peder er identisk med den Peder Johansen Bauer, der overfor er nævnt som forlover, da Anne Marie i 1796 bliver gift med Niels Paulsen. Ved tællingen i 1801 står Johan Henrichs efternavn mere korrekt opført som Bouer. Anne Maries far Johan er matros, ligesom der står i kirkebogen, da datteren bliver døbt, og moderens navn er ganske rigtigt Anne Jensdatter. Det første af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar er altså Johan Henrich Bauer født cirka 1738 og Anne Jensdatter født cirka 1745.
 
Ud fra oplysningerne i folketællingen 1787 tænker jeg, at Johan Henrich Bauer og Anne Jensdatter er blevet gift omkring 1772-1774 – men umiddelbart kan jeg ikke finde vielsen i kirkebøgerne for de to Fredericia-sogn, Michaelis og Trinitatis. Da jeg googler på Johan Henrich Bauer fremgår det, at andre ude i verden har ledt efter det samme, også uden resultat. Johan Henrich Bauer er ud fra aldersangivelserne i folketællingerne ovenfor formodentlig født omkring 1738, og han bliver begravet i Fredericia Michaelis den 5. marts 1831. Annes fulde navn er i følge
Litta Olsen i Norge og
andre kilder Anne Cathrine Jensdatter. Hun er født i 1745 eller 1747 i Weilbye sogn og bliver begravet den 11. juni 1821, ligeledes i Fredericia Michaelis.

 

Annes fødested kan være identisk med Vejlby sogn i Elbo herred, Vejle amt, nabosognet til Fredericia Trinitatis – men desværre findes der for dette sogn ingen bevarede kirkebøger fra midten af 1700-tallet. Det ældste fødselsregister for Vejlby sogn starter så sent som i 1814. Der findes et fælles trolovelsesregister for Vejlby og Fredericia Trinitatis i perioden 1735 til 1798, men her ser jeg ikke Johan Bauer og Anne Jensdatter i den relevante periode omkring 1775. Under alle omstændigheder er det første af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar altså Johan Henrich Bauer født cirka 1737 og Anne Jensdatter født cirka 1745.
  

Fredericias Sct. Michaelis kirke, bygget i slutningen af 1600-tallet – men udvidet og ombygget flere gange i løbet af de følgende par århundreder. Mit eget foto fra oktober 2009.
 
Også Mette Maries far, Niels Paulsen født cirka 1773, stammer jo i følge kirkebogen (da han og Anne Marie Bauer bliver gift i 1796) fra Fredericia. Umiddelbart er han dog ikke at finde i kirkebøgerne omkring det formodede fødeår 1773, og han er heller ikke registreret i Fredericia eller omegn ved folketællingen 1787. Omtalte Litta Olsen i Norge har i kirkebogen fundet dåben på en Niels Poulsen, søn af Daglønner Poul Nielsen – i juli 1769. Det kan være vores Niels Paulsen, men da årstallet ikke stemmer, og da Niels som sagt ikke er at finde i Fredericia ved folketællingen 1787, hælder jeg mest til den teori, at han er tilflytter til byen.

 

Desværre nævnes Niels Paulsen heller ikke ved tællingen i 1834, hvor han i følge registreringen 1801 (se ovenfor) ville have været cirka 61 år gammel. Hustruen Anne Marie Bauer dør i følge kirkebogen den 1. februar 1820 ”som fattig” og står opført som ”Bødker Niels Paulsens Enke, 46 Aar”. [Fredericia Michaelis 1814-1831, opslag 234]. Niels må ergo være død før dette tidspunkt – og da jeg leder længere tilbage i listen over døde i Michaelis sogn finder jeg i marts måned 1815 en ”Niels Paulsen, Daglejer, 50 Aar, Begraven under Ringning”. [Fredericia Michaelis 1814-1831, opslag 219] Det er nok ham, selv om alderen ikke passer. Niels har kun været omkring 40 år på dette tidspunkt. Sporet efter Niels Paulsens forældre ender indtil videre blindt – og navnene på det andet af Dortheas otte tipoldeforældrepar står foreløbig hen i uvisse.

 

Den tidlige død for begge forældre – faderen Niels Paulsen 1815 og moderen Anne Marie Bauer 1820 – forklarer, hvorfor datteren Mette Marie Nielsdatter Paulsen forlader Fredericia og kommer i tjeneste i Erritsø som 16-årig i 1823. Mette Marie er alene i verden på dette tidspunkt, og da hun opføres i tilgangslisten for Erritsø sogn i 1823, bliver det nævnt, at hun nu er under beskyttelse af Fredericia Fattigvæsens: Ankom 9. Mai til Huusmand Niels Jochumsens Svigersøn i Erritsø af samme Aarsag som hendes Søskende på Fred. Fattigvæsens Bekostning ’. [Erritsø 1814-1829, opslag 78]

 

Navnet Jochumsen får en klokke til at ringe. Der optræder en Johan Jocumsen blandt fadderne, da Mette Marie bliver døbt i 1807... Måske er denne Johan Jocumsen en bror til husmand Niels Jochumsen i Erritsø. Et opslag i folketællingen 1801 fortæller, at både Johan og Niels Jochumsen på dette tidspunkt er bosiddende i Erritsø, Johan er 27 år og tjenestekarl på en gård i Erritsø, Niels er 40 år og husmand uden jord. Måske er der en forbindelse...?
 
Jeg har kigget efter Niels Paulsen andre steder, men uden at finde hans dåb eller hans forældre. Ved folketællingen 1787 er der i hele Jylland kun ét drengebarn på omkring den rette alder (13-14 år) med navnet Niels Paulsen med ’a’. Han bor i Aalborg og er 12. Men efternavnet kan nemt være stavet anderledes – og i andre amter i Jylland er der på dette tidspunkt fire drenge med navnet Niels Poulsen med ’o’.  

Fredericias Sct. Michaelis kirke. Mit eget foto fra oktober 2009.

 
Peter Andersens far, Anders Bertelsen.
 
Peter Andersens far er som nævnt tømrer Anders Bertelsen i Erritsø. Bryllupsoptegnelsen for Mette Marie Nielsdatter og Anders Bertelsen i Erritsø kirkebog fortæller, at Anders er søn af Bertel Andersen i Erritsø, og et opslag i listen over konfirmerede drenge i 1825 bekræfter, at faderen er husmand Bertel Andersen og oplyser endvidere, at moderen er Mette Kirstine Jørgensdatter.
 
Dermed er der sat navne på det andet af Dortheas fire oldeforældrepar, Bertel Andersen født 1781 og Mette Kirstine Jørgensdatter født 1782.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritzøe Bye, Et huus, 67, FT-1845, C1943
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bertel Andersen 64 Gift Huusmand, dagleier Huusbye sogn i Fyen
Mette Kirstine Jørgensdatter 63 Gift Hans kone Taulov sogn Veile amt
Jørgen Bertelsen 32 Gift Deres søn, dagleier Heri sognet
Kirsten Christensdatter 25 Gift Sønnens kone Gadberg sogn Veile amt
Et Udøbt Drengebarn 1 Ugift Sønnesøn Heri sognet
 
Bertel og Mette Kirstine optræder i folketællingerne 1834, 1840 og 1845 som bosiddende i Erritsø. Bertel er husmand og daglejer, født i Huusbye sogn på Fyn, Mette Kirstine stammer fra Taulov. Ved folketællingen 1845 bor Bertel og Mette Kirstine som hhv. 64- og 63-årige på aftægt hos sønnen Jørgen Bertelsen, Anders’ lillebror. Få år senere dør først Mette Kirstine 65 år gammel i juli 1847 og dernæst Bertel som 67-årig i februar 1848. [Erritsø 1844-1852, opslag 92 og 86] Bertel er altså født omkring 1781 og Mette Kirstine i 1782.
 
Kirkebogen afslører, at parret bliver gift i Erritsø kirke den 28. september 1811 – altså i samme måned, som sønnen Anders bliver døbt. [Erritsø 1756-1815, opslag 197] De uheldige omstændigheder omkring Anders’ giftermål med højgravide Mette Marie 24 år senere (se ovenfor) er altså en gentagelse af Anders’ forældres tilsvarende situation i 1811. Brudens navn oplyses at være Mette Kirstine Hansdatter – men det er jo en fejl. Det korrekte navn er selvfølgelig Mette Kirstine Jørgensdatter, jfr. både folketællingen ovenfor og tællingerne i 1834 og 1840.
 

Videnskabernes Selskabs topografiske kort fra omkring år 1800 forestillende Elbo Herred med blandt andet fæstningsbyen Fredericia og landsbyen Erritsø.
 
Peter Andersens farfar, Bertel Andersen
 
Den måde, fornavn og efternavn vendes på hovedet fra far til søn, minder om en tilsvarende mekanisme i
Dinnesens krønike. Bertel Andersens søn hedder Anders Bertelsen – og i næste led vælger Anders og Mette Marie at kalde deres førstefødte søn Bertel Andersen. Helt oppe i Peter og Kirstines børneflok på 10 hedder to af de ældste sønner (altså mormor Dortheas søskende) Anders og Bertel.
 
Bertel Andersen stammer som nævnt fra Husby sogn på Fyn – og i folketællingen 1787 finder vi ham som 5-årig i denne familie:
 
Odense, Vends, Husby, Sønder Aabye, 25.de Familie, , FT-1787, C3215
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Bertelsen 43 Gift Mand Bonde og Huusmd
Anne Jensdatter 32 Gift Hans Kone
Birthe 7 Ugift deres Børn
Kirsten 7 Ugift deres Børn
Berthel 5 Ugift deres Børn
Jens 2 Ugift deres Børn
Jens Larsen 63 Gift Indsidder gaaer i Daglogi
Eleonora Jensdat. 60 Gift Hans Kone
 
Bertel skrives her som Berthel med h – og navnet på hans far er ikke overraskende Anders Bertelsen, født cirka 1744. Dermed har vi en fin navnekæde, hvor for- og efternavne vendes på hovedet fra far til søn: Anders Bertelsen f. 1744 -> Bertel Andersen f. 1781 -> Anders Bertelsen f. 1811 -> (Peder Andersens bror) Bertel Andersen f. 1835. Ved folketællingen 1801 er Bertel Andersen registreret som 18 år gammel og nu i tjeneste hos Lars Nielsen i fødesognet Husby.
 
Som det fremgår af folketællingen 1787 er Bertels far bonde og husmand – og navnene på det tredje af Dortheas otte tipoldeforældrepar er altså Anders Bertelsen født cirka 1744 og Anne Jensdatter født cirka 1755. Parret er også registreret ved tællingen i 1801, her står Anders opført som ”Huusmand med jord og gaaer i dagleije”, og Anne kaldes nu Hansdatter i stedet for Jensdatter. Det er selvfølgelig en fejl.

 

Desværre er kirkebogen for Husby sogn ikke til nogen hjælp. På grund af brand i præstegården mangler kirkebogen fuldstændig for årene før 1813 – og det er derfor ikke muligt at finde hverken dåbsoptegnelsen for Bertel i 1781 eller oplysninger om forældrenes giftermål. Sporet ender her – men navnene på det tredje af Dortheas otte tipoldeforældrepar er som sagt Anders Bertelsen født cirka 1744 og Anne Jensdatter født cirka 1755.

 

Husby kirke i Vends herred, Odense amt. Foto fra kirken hjemmeside.

 

Anders Bertelsens død ses ikke i Husby kirkebog, der som sagt starter i 1813. Det vil sige, Anders må være død i perioden fra folketællingen 1801 til den ældste kirkebog 1813. Hustruen Anne Jensdatter bor ved folketællingen 1834 som 79-årig på aftægt hos datteren Birthe Andersdatter og hendes familie i Sønder Aaby, og kirkebogen fortæller, at Anne lever til 1840, hvor hun er 86 år gammel og registreres som ’Enke efter afdøde Husmand Anders Bertelsen i Sønder Aaby’. [Husby 1827-1846, opslag 80]
 
Ved folketællingen 1787 ovenfor bor Anne Jensdatters forældre på aftægt hos familien i Sønder Aaby, Husby sogn – og dermed kan vi sætte navne på et af mormor Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar, nemlig Jens Larsen født 1724 og Eleonora Jensdatter født 1727. Også dette par er af bondestand – og når kræfterne tillader det, går gamle Jens Larsen ˝i Daglogi˝, dvs. han arbejder som daglejer. Da det netop er hendes forældre, der på på aftægt i familien, er husmandsstedet i Sønder Aaby formodentlig Anne Jensdatters fødehjem. Som sagt er Husby sogns kirkebog desværre gået tabt ved en brand – og sporet efter disse fynske aner i mormor Dortheas slægt ender foreløbig her.   
 
Peter Andersens farmor, Mette Kirstine Jørgensdatter
 
Bertel Andersens hustru, Mette Kirstine Jørgensdatter stammer i følge folketællingen 1845 ovenfor fra Taulov, og her finder vi hende uden problemer i 1787 som 5-årig og medlem af denne familie i Studsdal.
 
Vejle, Elbo, Taulov, Taulov Sogn, Studsdal Bye, 4, FT-1787, B8855
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:  
Jørgen Hansen 63 Gift Hosbonde Selw Eier Gaard Beboer
Maren Hansdatter 47 Gift Madmoder
Hans Jørgensen 13 Ugift Deres Børn af sidste Egteskab
Michel Jørgensen 8 Ugift Deres Børn af sidste Egteskab
Mette Kirstine Jørgensdatter 5 Ugift Deres Børn af sidste Egteskab 
 
Faderen er selvejerbonde og gårdmand. Han er gift for anden gang og har en betydeligt yngre hustru, som i følge optegnelsen er mor til de tre hjemmeboende børn inklusive den yngste, Mette Kirstine. Det fjerde af Dortheas tipoldeforældrepar er dermed Jørgen Hansen født cirka 1724 og Maren Hansdatter født cirka 1740. Opslag i kirkebogen bekræfter, at Mette Kirstine bliver døbt i Taulov kirke i januar måned 1783 – som datter af Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Studsdal.
 

Klip fra Taulov kirkebog 1753-1812, opslag 72: ”Samme Dag Jørgen Hansens og Maren Hansdatters Pigebarn Kirstine Marie af Studsdal. Faddere: Mads Nielsen af Krybilye, Niels Stephensen af Studsdal, Sidsel Jørgensdatter, Bertel Jensens Hustru af Studsdal og Laurits Hansens Datter af S. Wilstrup, som bar det”.
 
Underligt nok indskrives Mette Kirstine i kirkebogen som Kirstine Marie, altså en temmelig alvorlig fejlskrivning af kirkebogsføreren. Fejlen er tilmed den samme i den samtidige kopi af kirkebogen, som også er bevaret. [Taulov 1753-1812, opslag 72; Taulov 1759-1805, opslag 115] Hvordan fejlen er opstået, kan jeg ikke forklare – men vi ved jo fra folketællingen 1787 ovenfor, at navnet er Mette Kirstine – og det bliver også bekræftet i forbindelse med hendes konfirmation i 1798.
 

I listen over konfirmerede piger i 1798 står Mette Kirstine som
nummer syv fra oven opført som datter af ”Jørgen Smeeds Enke
i Studsdal”. [Taulov 1753-1812, opslag 213]
 
I forbindelse med konfirmationen står Mette Kirstine opført med sit korrekte navn som datter af ”Jørgen Smeeds Enke i Studsdal”. [Taulov 1753-1812, opslag 213] Hendes far, Jørgen Hansen, er død syv år tidligere og opføres i kirkebogens fortegnelse over døde i sognet i juni 1791 som ”Jørgen Hansen Smeed af Studsdal, gl. 68 Aar”. [Taulov 1753-1812, opslag 200]
 
Taulov kirkebog er så velbevaret fra denne periode af historien, at den giver mod på at forsøge at grave et lag dybere og eventuelt spore forældrene til Jørgen Hansen og Maren Hansdatter, altså mormor Dortheas tip-tip oldeforældre. Af fortegnelsen over døde i sognet fremgår, at Jørgen Hansen af Studsdal i året 1770 mister først et dødfødt barn og dernæst hustruen, opført som ”Jørgen Hansen Smeeds Hustru af Studsdal, gl. 37 Aar”. [Taulov 1753-1812, opslag 188]. To år senere dør samme Jørgen Hansens datter Maren, kun 10 uger gammel. [Taulov 1753-1812, opslag 190]. Jørgen er i mellemtiden blevet gift igen, nu med Maren Hansdatter, og formodentlig i løbet af året 1771. Ved folketællingen ovenfor er Jørgen og Marens ældste barn, sønnen Hans,  13 år gammel – dvs. han er født omkring 1773, et års tid efter den nævnte Maren, der dør i 1772 kun 10 uger gammel. Giftermålet er imidlertid ikke registreret i Taulov kirkebog, dvs. Jørgen har hentet sin anden hustru Maren i et andet sogn. Han og familien hører nok til de lidt bedre stillede i landsbyen Studsdal et par kilometer syd for Taulov kirke. Jørgen er i følge folketællingen 1787 selvejer gårdbeboer og som vi har set i kirkebogen desuden af erhverv smed. Efter Jørgens død som 68-årig i 1791 bor enken Maren ved folketællingen 1801 på aftægt hos sønnen Hans, som har overtaget gården i Studsdal.
 

Videnskabernes Selskabs topografiske kort fra omkring år 1800 forestillende Elbo Herred med blandt andet landsbyerne Vilstrup, Studsdal, Eltang, Taulov, Skærbæk og Erritsø.
 
Vejle, Elbo, Taulov, Studsdal Bye, , 3. Familie, FT-1801, C0368
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Jørgensen 28 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Marie Rasmusdatter 30 Gift Hans Kone
Maren Hansdatter 62 Enke Huusbondens Moder lever af Aftægt
Jørgen Hansen 2 Ugift Deres Søn 
 
Optegnelsen afslører ikke, hvor Maren stammer fra – men den viser det velkendte fænomen, at familiens ældste søn typisk opkaldes efter faderens efternavn og i dette tilfælde hedder Jørgen Hansen lige som sin farfar. Jørgen Hansen f. cirka 1724 -> Hans Jørgensen f. 1773 -> Jørgen Hansen f. 1799. Alt tyder på, at denne slægt på fædrene side har rødder i Taulov sogn – og jeg prøver derfor, om jeg kan finde Jørgens dåb omkring 1723 i kirkebogen.
 

Klip fra Taulov kirkebog 1723: ”Dom: 7 post Trinit blev døbt Hans
Nissens Søn Jørgen af Schierbech”. [Taulov 1702-1728, opslag 106].
 

Taulov kirke.
 
I årene 1722 til 1725 bliver der i Taulov sogn kun døbt én dreng med navnet Jørgen, og da netop denne drengs far faktisk hedder Hans, er jeg sikker på at have fundet dåbsoptegnelsen for Dortheas tipoldefar Jørgen Hansen. Året er 1723, og Jørgens far er Hans Nissen fra landsbyen Skærbæk, som ligger ved Kolding Fjord et par kilometer syd for Studsdal. Moderen er som sædvanlig i 1700-tallet ikke nævnt, men hvis Hans Nissen er blevet gift i Taulov, kan jeg måske finde hendes navn.
 

Klip fra Taulov kirkebog 1717: ”Paa Anden Pintzedag hafde Hans Nissønn og Kirsten Bentisdat(t)er af Schierbech bryllup”. [Taulov 1702-1728, opslag 177]
 
Jeg slår op i fortegnelsen over copulerede i sognet og finder Hans Nissen i denne optegnelse i 1717: ”Paa Anden Pintzedag hafde Hans Nissønn og Kirsten Bentisdat(t)er af Schierbech bryllup”. [Taulov 1702-1728, opslag 177] Anden Pinsedag i året 1717 er den 17. maj. Dermed har vi også navnet på Jørgen Hansens mor. Jeg tror, vi kan oversætte Bentisdatter til Bentsdatter – og parret Hans Nissen og Kirsten Bentsdatter, begge født før år 1700, er det andet af Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar, som vi kan sætte navn på.  
 
Som det fremgår ovenfor, dør Jørgen Hansens første hustru i forbindelse med en barsel i 1770, og alt tyder på, at Jørgen året efter bliver gift igen – nu med Maren Hansdatter, som er mor til de efterfølgende børn, nemlig Hans født 1773, Michel født 1778 og mormor Dortheas tipoldemor Mette Kirstine Jørgensdatter født 1783. Vi har samtidig konstateret, at Jørgens vielse med Maren ikke finder sted i Taulov kirke, og at Jørgen Hansen derfor må have hentet sin nye hustru i et af nabosognene. Der er flere muligheder – mest oplagt er Sdr. Vilstrup-Eltang, Nørre Bjert eller Erritsø – og allerede i første forsøg er der bid. Jørgen og Maren bliver gift i Sdr. Vilstrup kirke, og i kirkebogen er brylluppet registreret som følger: ”Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Vilstrup, han af Studsdal, som copulerede d. 27. Juni”. Året er ganske rigtigt 1771. [Vilstrup 1681-1800, opslag 411]
 

Klip fra Sdr. Vilstrup kirkebog 1771: ”Jørgen Hansen og Maren Hansdatter af Vilstrup, han af Studsdal, som copulerede d. 27. Juni”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 411].
 
Fra folketællingerne 1787 og 1801 ved vi, at Maren er født omkring 1739 eller 1740, og det er derfor oplagt at slå efter i kirkebogen og se, om vi kan finde navnene på hendes forældre. Nemt er det ikke, for både pigenavnet Maren og drengenavnet Hans optræder hyppigt på denne tid – og så vidt jeg kan stave mig frem til i de krøllede skrifter, bliver der i perioden døbt mere end en Maren, hvis far hedder Hans – og det vil dermed være rent gætteri, hvis jeg udpeger en af dem til af være vores Marens far. Yderligere opslag i kirkebogen viser, at en Maren Hansdatter bliver konfirmeret i Sdr. Vilstrup kirke i 1754, men her nævnes kun navnene på konfirmanderne – ikke hverken deres far eller mor – så det hjælper os heller ikke.
 

Den lille Sdr. Vilstrup kirke er ensomt beliggende to km. uden for landsbyen. Kirkens
skib og kor er fra omkring år 1200. [Foto fra eltang-vilstrupkirker.dk].
 
Nu nærlæser jeg igen optegnelsen fra Taulov kirkebog 1783, da Jørgen Hansen og Maren Hansdatter døber datteren Mette Kirstine, se ovenfor. ”Samme Dag Jørgen Hansens og Maren Hansdatters Pigebarn [Mette Kirstine] af Studsdal. Faddere: Mads Nielsen af Krybilye, Niels Stephensen af Studsdal, Sidsel Jørgensdatter, Bertel Jensens Hustru af Studsdal og Laurits Hansens Datter af S. Wilstrup, som bar det”. Den sidste sætning får en klokke til at ringe: Sdr. Vilstrup er jo Marens hjemsogn, og den ’Laurits Hansens Datter’, der bærer barnet, er sandsynligvis et familiemedlem. Måske er Laurits Hansen en bror til Maren Hansdatter? Eller sagt på en anden måde: Hvis der i Sdr. Vilstrup sogn findes en Hans, som i løbet af den relevante periode (1730-1740) får henholdsvis en søn, der hedder Laurits, og omkring 1739-40 en datter med navnet Maren – så har vi entydigt identificeret Marens far.
 
I folketællingerne finder jeg Laurits Hansen i denne optegnelse fra 1801:
 
Vejle, Brusk, Sønder Vilstrup, Vilstrup, , 13. Familie, FT-1801, C0359
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Lauesen 36 Gift Huusbond Gaardbruger
Kirsten Nielsdatter 32 Gift hans Kone
Laus Hansen 70 Gift Husbondens Forældre
Maren Olesdatter 71 Gift Husbondens Forældre
Maren Hansdatter 8 – deres Børn
Laus Hansen 6 – deres Børn
Maren Hansdatter 4 – deres Børn
Jens Hansen 2 – deres Børn
Niels Hansen 24 Ugift Tiæneste Folk
Maren Pedersdatter 25 Ugift Tiæneste Folk
 
Laus er synonym for Laurits – stavemåden er på dette tidspunkt i historien ofte tilfældig – og optegnelsen giver med alderen 70 år en indikation af, at den Laurits Hansen, vi leder efter, er født omkring 1731. Og det er ikke helt ved siden af. I kirkebogen finder jeg Laurits i året 1733 – og han er vel at mærke i perioden 1730-1735 den eneste ’Laurits af Vilstrup’, hvis far hedder Hans.
 

Klip fra Sdr. Vilstrup kirkebog 1733: ”Samme Dag døbte jeg Hans Jensøns Søn Laurits af Wilstrup. Kirsten Zivertsdatter bar ham til Daaben”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 166].
 
Laurits’ far er altså Hans Jensen. Vi kender Marens omtrentlige fødselsår, og nu mangler vi at se, om samme Hans Jensen døber en datter med navnet Maren i perioden omkring 1739-1740 – og det gør han faktisk.
 
  
Klip fra Sdr. Vilstrup kirkebog 1740: ”D. 7. Aug. døbt Hans Jensen Maren af Wilstrup”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 196].
 
Dermed er det bevist, at den Laurits Hansen, som nævnes i dåbsoptegnelsen fra 1783, er Maren Hansdatters storebror fra Sdr. Vilstrup – og at navnet på Marens far er Hans Jensen. Sdr. Vilstrup kirkebog er velordnet og i en fin bevaringstilstand helt dernede, hvor vi nu befinder os, i starten af 1700-tallet – og minsandten om ikke det også lykkes at sætte navn på Marens mor:
 
 
Klip fra Sdr. Vilstrup kirkebog 1732: ”St. Hansdag Hans Jensen og Mette Lauritsdatter af Wilstrup”. [Vilstrup 1681-1800, opslag 393].
 
Hans Jensen bliver gift i Sdr. Vilstrup kirke Sankt Hans dag 1732 – og navnet på hustruen er Mette Lauritsdatter. Begge er formodentlig født i løbet af det første årti af 1700-tallet,  og Hans Jensen og Mette Lauritsdatter er dermed navnene på det tredje af Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar.
 
Dermed er vi kommet godt rundt om Anders Bertelsens mor, Mette Kirstine Jørgensdatter f. 1783. Vi har fundet hendes forældre, Jørgen Hansen f. 1723 og Maren Hansdatter f. 1740. Jørgen Hansen stammer fra Taulov sogn – og navnene på hans forældre er Hans Nissen f. ca. 1690 og Kirsten Bentsdatter f. ca. 1690. Maren Hansdatter stammer fra nabosognet Sdr. Vilstrup – og hendes forældre er Hans Jensen f. ca. 1705 og Mette Lauritsdatter f. ca. 1705. Navnet Hans er i høj grad på spil i denne gren af slægten – og tværs igennem de mange navne ser vi det fine mønster, at Mette Kirstine f. 1783 er opkaldt efter begge sine bedstemødre, henholdsvis mormor Mette Lauritsdatter og farmor Kirsten Bentsdatter.
  
2. Lene Kirstine Christiansen forældre, Christian Poulsen Breindahl og Johanne Frederikke Nielsen
 
Dortheas mor Kirstine er som sagt født den 22. juni 1855, og hun bliver døbt Lene Kirstine Chistiansen i Erritsø kirke den 2. september 1855. Faderen er husmand Christian Poulsen Breindahl fra Erritsø. Moderen er Johanne Frederikke Nielsen, 31 år. [Erritsø 1852-1888, opslag 58]
 
Christian Poulsen er født den 18.12.1828, og kirkebogen nævner snedker Poul Christiansen og hustru Lene Kirstine Nielsdatter i Breindahl som forældre. [Erritsø sogns kirkebog, 1814-1829, opslag 21]
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsøe Bye, Et Huus, 46, FT-1850, C7331
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Chrestensen 45 Gift Tømmermand, Husfader Ullerup Sogn, Veile Amt
Lene Kirstine Nielsdatter 50 Gift Hans Kone Her i Sognet
Chresten Poulsen 22 Ugift Her i Sognet
Karen Poulsen 18 Ugift Her i Sognet
Sørine Poulsen 11 Ugift Her i Sognet
Thomas Poulsen 8 Ugift Her i Sognet
 
Som det fremgår af folketællingen 1850 ovenfor bor Christian som 22-årig på dette tidspunkt stadig hos forældrene. Han og Johanne må derfor være blevet gift i perioden mellem 1850 og 1855, hvor datteren Lene Kirstine bliver født. Og det bliver bekræftet af kirkebogen:
 

Gift i Erritsø kirke den 11. marts 1853: Ungkarl Christian Poulsen, tømmermand i Erritsø, 24 år gammel, født, døbt og konfirmeret sammesteds, vacc. 1830 – og pigen Johanne Frederikke Nielsen, tjenestepige(?) i Erritsø, 29 år gammel, født i Aalborg, døbt sammesteds den 8. april 1824, konfirmeret i Sognets Kirke 1838, vacc. 28. juli 1828 af ? Rosendahl i Aalborg.
Forlovere: Ivar Holt, David Hansen, begge gårdmænd i Erritsø. [Erritsø 1852-1886, opslag 149]
 
Lene Kirstine Christiansens mor Johanne Frederikke Nielsen
 
Bedstemor Kirstines mor Johanne Frederikke Nielsen er altså født i Aalborg, og i folketællingen 1850 står hun opført under ’tjenestefolk’ i følgende husholdning hos Iver Jensen Holt (en af forloverne ved brylluppet) i Erritsø:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsøe Bye, En Gaard, 67, FT-1850, C7331
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Iver Jensen Holt 35 Gift Gaardmand, Husfader Her i Sognet
Karen Hansdatter 35 Gift Hans Kone Her i Sognet
Jens Iversen 9 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Hans Iversen 6 Ugift Deres Børn Her i Sognet
Morten Madsen 20 Ugift Tjenestefolk Herslev Sogn, Veile Amt
Jens Sørensen 16 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Marie Nielsen 21 Ugift Tjenestefolk Fredericia
Johanne Nielsen 26 Ugift Tjenestefolk Aalborg
 
Vi kan ikke ud af disse oplysninger vide, hvorfor og hvornår Johanne har forladt Aalborg og er havnet i Erritsø – men hvis vi kan finde hendes forældre, kan vi måske ved hjælp af folketællingerne spore, om de er blevet boende i Aalborg – eller måske også nu befinder sig i Erritsø eller nærmest omegn.
 

Klip fra Aalborg Budolfi kirkebog 1824: ”Født den 22. Feb. Johanne Frederikke. Forældre: Underofficer Carl Christian Nielsen Frederitz og Susanne Henriette Dorothea Westerberg i Aalborg. 25. Februari hjemmedøbt, døbt d. 8. April. Faddere: Sergent Hørnes Hustru, Sergent Trasbergs Datter, Sergenterne Berg, Lorentzen og Markeri Aalborg”. [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 58] 
 
Lene Kirstine Christiansens mormor og morfar Susanne Henriette Dorothea Westerberg og Carl Christian Nielsen
 
Kirkebogen for Aalborg Budolfi sogn fortæller, at Johanne er født den 22. februar 1824, døbt Johanne Frederikke den 8. april – og at forældrene er underofficer Carl Christian Nielsen, Fredericia, og Susanne Henriette Dorothea Westerberg i Aalborg. [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 58] Bymennesker som Johannes forældre har (ligesom Mette Marie Paulsens forældre ovenfor) antaget den nye skik, at børnene får faderens efternavn – derfor hedder Johanne Nielsen ligesom faderen og ikke ’Carlsdatter’, som skikken stadig er på landet.
 

Faderen Carl Christian Nielsen er altså underofficer og stationeret i Fredericia, og det er forklaringen på, at Johanne havner som tjenestepige i Erritsø og bliver gift med Christian Poulsen i 1853, da han er 24 og hun 29 år gammel. Familien må have bosat sig dér, efter Johanne er født i 1824 – og efter lidt søgen lykkes det faktisk at finde hele familien i denne husholdning ved folketællingen i 1834:
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Norgesgade No 556 og 557, 4de Familie, 708, FT-1834, C4923
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Carl Christian Jørgensen 43 Gift Dagleier
Susanne Dorthea Westerberg 40 Gift hans Kone
Niels Chr. Nielsen 14 Ugift Børn
Sophie Nielsen 12 Ugift Børn
Johanne Nielsen 10 Ugift Børn
Juliane Marie Nielsen 5 Ugift Børn
Hans Peter Nielsen 2 Ugift Børn
 
Carl Christians efternavn står opført forkert som ’Jørgensen’ (hvilket jo ikke just letter søgningen i den demografiske database...) – men der er alene på grund af moderens usædvanlige navn jo ingen tvivl om, at dette er oldemor Johanne Frederikke som 10-årig og hendes familie, bosiddende i Norgesgade i Fredericia. Vi har dermed navne og omtrentlige fødselsår på det tredje af Dortheas fire oldeforældrepar: Carl Christian Nielsen født cirka 1791 og Susanne Henriette Dorthea Westerberg født cirka 1793. I forhold til titlen ’underofficer’, da Johanne bliver døbt kun ti år tidligere i Aalborg, ligner det noget af en social nedtur for familien, at Carl nu står opført som daglejer.
 

Fredericias Trinitatis kirke, bygget i 1655. Mit eget foto fra oktober 2009.
 
Underligt nok er parret som sunket i jorden ved den efterfølgende folketælling kun seks år senere i 1840. Umiddelbart er der ingen spor efter hverken Carl Christian eller Susanne Henriette. Jeg slår efter i kirkebøgerne for at se, om en af de to – eller begge – skulle være døde i mellemtiden, og det er desværre Susanne Henriette, moderen i den børnerige familie. ”Død den 14. Juni, begravet den 16. juni 1836. Susanne Henriette Dorthea Westerberg, Daglejer Carl Chr. Nielsens Hustru, her i Byen, 42 Aar, død af Børnekopper”. [Fredericia Trinitatis 1831-1847, opslag 676]

 

Faderen i familien finder jeg ikke nogen steder, og det er uvist, hvad der efter Susanne Henriettes død bliver af de små børn, Juliane Marie f. 1829 og Hans Peter f. 1832. De lidt større piger, Sophie f. 1822 og mormor Dortheas mormor Johanne Frederikke f. 1824, er ved folketællingen i 1840 begge ’i tjeneste’, Sophie i Fredericia og Johanne Frederikke på en gård hos Jens Jensen i Erritsø by.
 
Johanne Frederikke Nielsen fortsætter det følgende årti som tjenestepige i Erritsø og bliver som 29-årig den 11. marts 1853 gift med ungkarl Christian Poulsen, tømmermand i Erritsø. Christian er da 24 år gammel. Sammen får parret børnene Lene Kirstine (mormor Dortheas mor) f. 1855, Dorthea f. 1857 og Poul f. 1862 – muligvis flere. Folketællingerne 1855, 1860 og 1870 er i skrivende stund ikke tilgængelige på nettet – og ved tællingen 1880 er Christian Poulsen Breindal som 51-årig gift for anden gang, nu med den 12 år yngre Maren Thomsen Hougaard, med hvem han har sønnen Johannes, 2 år gammel.

 

Johanne Frederikke er med andre ord i mellemtiden død – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Johanne Frederikke Nielsen dør som 51-årig den 12. august 1875 og beskrives af præsten som ”Tømrer Kristian Poulsens Hustru paa Erritsø Mark, født i Aalborg, F.N. Karl Kristian Nielsen”. [Erritsø 1867-1891, opslag 31] Forkortelsen ’F.N.’ betyder ’faderens navn’ – og både den og øvrige oplysninger bekræfter, hvad vi allerede véd om Johanne Frederikke og hendes baggrund.
 
At grave et lag dybere i slægtshistorien er i denne gren besværligt. Fordi Carl Christians og Susanne Henriettes datter Johanne Frederikke er døbt i Aalborg i 1824, går jeg ud fra, at Westerberg-familien stammer herfra – men efter lang tids higen og søgen, herunder nærlæsning af alle Aalborgs kirkebøger i perioden 1790 til 1800, må jeg erkende, at dette tilsyneladende ikke er tilfældet. Heller ikke folketællingerne er umiddelbart til nogen hjælp. Der findes hverken i 1787 eller 1801 nogen med et navn der minder om Westerberg i hele Aalborg amt. Men det gør der i Fredericia.
 
Korporal Peder Westerberg af Fredericia
 
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Kongensgade (36), , FT-1787, C4465
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Inger Paghs 65 Enke Huusmoder Handler
Niels Pedersen 30 Ugift Tienestefolk
Jørgen Jensen 24 Ugift Tienestefolk
Kiersten Jensdatter 28 Ugift Tienestefolk
Catrine Carelsdatter 24 Ugift Tienestefolk
Peder Westerberg 31 Gift Inqvarterede Corporal
Kierstine Hansdatter 28 Gift Inqvarterede
Hans Westerberg 6 Ugift Deres Søn
Carel Westerberg 2 Ugift Deres Søn
Jonas Nøding 24 Ugift Musqveter ved det Jyske Regiment
Christopher Vitern 28 Ugift Musqveter ved det Jyske Regiment
  
Måske er den nævnte korporal Peder Westerberg og hustruen Kierstine Hansdatter Susanne Henriettes forældre? Ingen af dem er registreret i Fredericia ved folketællingen fjorten år senere i 1801, men det kan der jo findes mange årsager til. Under alle omstændigheder beslutter jeg nu på samme måde som i Aalborg at finkæmme Fredericias kirkebøger for Michaelis og Trinitatis sogne i perioden 1790 til 1800 for at se, om jeg kan finde Susanne. Og nu er der gevinst!
 

Musqt. Peder Westerberg og Kirstine Hansdatters datter kaldet Henriette Dorthea Susane bliver

døbt i Fredericia Trinitatis kirke den 24. februar 1795. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 333]
 
Dortheas oldemor på mødrene side, Susanne Henriette, er døbt i Trinitatis kirke den 24. februar 1795. Hun er datter af musketer Peder Westerberg og hustru Kirstine Hansdatter og får ved dåben det fornemt klingende navn Henriette Dorthea Susanne. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 333] Efter nærlæsning af Fredericia sognes kirkebøger omkring 1800 kan jeg bevidne, at den slags ”navnesnobberi” er meget moderne blandt militærfolkene og deres hustruer på dette tidspunkt. Ofte får børnene 2-3-4 fornavne af typen Sophie Amalie, Magrethe Magdalone, Johanne Henricka – eller som i vores eget eksempel: Henriette Dorthea Susanne. Ud fra folketællingen 1787 ovenfor, hvor parrets ældste søn Hans er 6 år gammel, er Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter formodentlig blev gift omkring 1780 – men brylluppet ses ikke registreret i nogen af Fredericias to sogne, og vi ved ikke hvorfra i landet, parret stammer.
 
Folketællingen 1801, da Peder har været 45 og Kirstine 42, giver ikke noget svar – selv om det ret usædvanlige efternavn Westerberg burde være til stor hjælp. Navnet optræder i Danmark på dette tidspunkt stort set kun i København – men heller ikke dér finder vi i 1801 korporal Peder Westerberg, heller ikke i forskellige alternative stavemåder – Peter, Vesterberg eller lignende. Også dette par er som sunket i jorden.
 
Medvirkende til besværlighederne med at komme til bunds i denne gren af slægten er for det første, at vi befinder os i en købstad – hvor befolkningstallet er højere og graden af ind- og udvandring fra sognet langt større end på landet. Alle listerne i kirkebøgerne over døbte, konfirmerede, gifte og døde er langt mere omfattende og tager længere tid at finkæmme, end det er tilfældet i et landsogn. Billedet kompliceres yderligere af, at byen består af to sogne – Michaelis og Trinitatis – og ofte er det nødvendigt at gennemsøge listerne for begge sogne for at være sikker på detaljerne. Desuden er netop denne købstad, Fredericia, på grund af fæstningsbyens store militærgarnison i høj grad en smeltedigel på dette tidspunkt i historien. Talrige unge mænd strømmer til Fredericia for at aftjene militærtjeneste og blive uddannet som musketerer, sergenter, korporaler – eller noget endnu finere. Mange får kærester i byen, nogle bliver gift og får børn, enkelte bliver sammen med deres nye familie boende – men mange forsvinder igen fra Fredericia og bosætter sig – ja, guderne må vide hvor.   
 
Under alle omstændigheder er det femte af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar korporal Peder Westerberg født cirka 1756 og hustru Kirstine Hansdatter født cirka 1759.
 

Kentaur-udsmykning fra Aalborg Budolfi kirke.
 
Derimod er det trods stædig søgen ikke lykkedes at spore Johanne Frederikkes far, Carl Christian Nielsen, hverken i Fredericia og omegn, i Aalborg eller andre steder. Jeg har konstateret, at Johannes to år ældre søster – Sophie Cirstine Caroline Nielsen – ligeledes er døbt i Aalborg Budolfi sogn [Aalborg Budolfi 1814-1822, opslag 92]. Johannes far er i den forbindelse registreret som Corporal Christian Nielsen – og det kan derfor ikke afvises, at det snarere end hustruen Susanne Henriette er ham, der har en nærmere tilknytning til Aalborg. Men noget bevis har jeg ikke fundet, ligesom det heller ikke lykkes at finde parret i copulations-registrene i hverken Aalborgs eller Fredericias bysogne. Sandsynligvis er de blevet gift omkring 1818. Johanne Frederikkes ældste bror, Niels Christian født i 1820, er i modsætning til søstrene ikke døbt i Aalborg, heller ikke i Fredericia.
 
De manglende sikre spor vedrørende anerne for både Carl Christian Nielsen og Westerberg-slægten irriterer mig – og en dag i november 2008 forsøger jeg derfor via AneEfterlysning i DIS-Forum på nettet at spørge, om nogen kan hjælpe. Jeg får ret hurtigt et svar fra en kvinde, som har søgt på navnet Westerberg i databasen Family Search og her konstateret, at parret Carl Christian Nielsen og Susanne Henriette Dorthea Westerberg faktisk bliver gift i København – af alle steder – nemlig den 15. november 1818 i hovedstadens såkaldte Garnison sogn.
 

Garnison kirke i København, bygget 1767, oprindelig kaldet Den Herre Zebaoths Kirke, dvs.  Hærskarernes Guds Kirke. [Foto fra wikipedia.org]
 
Oplysningen bliver bekræftet ved et opslag i kirkebogen, men desværre uden jeg bliver klogere med hensyn til hverken Carl Christians eller Susannes herkomst. Optegnelsen fortæller blot navnene på brudgom og brud – og derudover kun, at en af forloverne hedder Møller. [København Garnison 1814-1826, opslag 404]
 
Jeg gentager aneefterlysningen i
DIS-Forum – og de næste dage får jeg fire-fem reaktioner med spredte oplysninger, og flere af de hjælpsomme mennesker, der svarer, råder mig til at stykke et billede sammen brik for brik, herunder undersøge hvilke af børnene af de nævnte par – Peder Westerberg/Kirstine Hansdatter og Carl Christian Nielsen/Susanne Henriette Dorthea Westerberg – der faktisk bliver døbt og konfirmeret i Fredericia.
 
Efter møjsommelig søgen kan jeg nogle dage efter konstatere, at parret Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter i perioden 1780 til 1797 får i alt syv børn, hvoraf de seks yngste alle er døbt i Fredericia. Navnene på begge forældre nævnes hver gang, i alle tilfælde Peder og Kirstine.
 
1. Hans Peder f. 1780-81, ikke døbt i Fredericia
2. Carl Peter f. 1785 [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 193]
3. Johanna f. 1788 [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 214]
4. Catharina f. 1790 [Fredericia Michaelis 1764-1815, opslag 239]
5. Christine f. 1792 [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 318]
6. Susanne Henriette Dorothea f. 1795 [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 333]
7. Jens Peder f. 1797 [Fredericia Trinitatis 1685-1805], opslag 345       
 
Den ældste søn, Hans Peder, ses ikke i dåbsregistrene for Fredericias to sogne – men  han bliver konfirmeret i Trinitatis kirke i 1794. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 502] De øvrige børn ses ikke umiddelbart at være konfirmeret i Fredericia – og som tidligere nævnt findes familien ikke registreret i folketællingen 1801. Faktisk optræder ingen med navnet Westerberg i Fredericia og omegn ved folketællingen 1801 – men vi finder dog den ældste søn, Hans Peter, under navnet Hans Peter Westerborg, 21 år gammel, og ’indqvarteret’ hos ’Brendeviinsbrender Jep Jensen Wilstrup’ i Danmarksgade. Forældrene og de yngre børn ser ud til at have forladt byen. Ved næste tælling i 1834 registreres som nævnt ovenfor Susanne Henriette med husbonden Carl Christian Nielsen, desuden hendes lillebror Jens Peter Westerberg, som er ”Under Officeer wed Fynske Regiment”, 37 år gammel og ugift. Efterfølgende bliver Jens Peter gift med den fire år ældre kvinde, Bente Marie Sørensen – og da parret som henholdsvis 48- og 52-årige optræder ved tællingen i 1845 er de tilsyneladende barnløse.
 
En sidehistorie i denne forbindelse får jeg efterfølgende foræret, da jeg i februar 2009 bliver kontaktet af Ulla Wandel i Tønder. Hun kan fortælle, at før ægteskabet med Bente Marie Sørensen har Jens Peter Westerberg faktisk to børn født uden for ægteskab, endda med den samme kvinde, nemlig Karen Nielsdatter f. 1811 i Skellerup på Fyn. Børnene er Caroline Jensine Westerberg f. 1829 og Ane Kirstine Marie Westerberg f. 1832, begge døbt i Skellerup. Jens Peter Westerberg er underofficer i Nyborg, da børnene bliver født. Han er fjorten år ældre end børnenes mor – som kun har været sytten, da hun bliver gravid første gang. [Oplysninger fra Ulla Wandel i e-mail den 2. februar 2009]
 
Alt tyder på, at Westerberg-familien har forladt Fredericia i løbet af de sidste par år af 1700-tallet, før folketællingen 1801. Parret Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter optræder hverken i Fredericia eller andre steder i landet ved FT-1801. De er heller ikke døde, i hvert fald ses ingen af de to i listerne over døde i Fredericias to sogne mellem 1797 og 1802. Muligvis har korporalen i en periode haft tjeneste i udlandet, eventuelt i en af periodens danske kolonier...? Det er ikke til at sige.
 

Fredericia Trinitatis kirke.

 

Jeg prøver for alle eventualiteters skyld at slå efter i kirkebøgerne, om Susanne Henriette skulle være konfirmeret i Fredericia; da hun er født i 1795 i så fald omkring 1809 eller 1810. Det er hun minsandten. Susanne Henriette Dorthea Westerberg bliver konfirmeret som 15-årig i Fredericia Trinitatis kirke i året 1810 [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 100] – eller med andre ord: Familien, eller i det mindste altså datteren Susanne Henriette, er på dette tidspunkt vendt tilbage til Fredericia.
 
Susanne Henriette melder sig næste gang i kirkebogen tre år senere, da hun i 1813 som kun 18-årig får hjemmedøbt sit uægte Barn Jens Peter. Om denne begivenhed giver anledning til skandale i Westerberg-familien, melder historien ikke noget om – men måske er det ikke tilfældigt, at hverken Susanne Henriettes forældre eller hendes søskende nævnes blandt fadderne...? Udlagt til barnets fader er en ’hornblæser Johann Erhardt Seidel’. Hvad der er årsagen til, Johann Seidel tilsyneladende svigter den purunge korporalsdatter Susanne Henriette, da resultatet af deres affære kommer for dagens lys i september 1813, ved vi ikke. Sandsynligvis har hornblæseren allerede haft en anden kæreste på tidspunktet for affæren – i hvert fald oplyser Hans Hansen i en e-mail dateret den 25. februar 2010, at Johann E. Seidel faktisk bliver viet i Fredericia Trinitatis den 8. oktober 1813, altså kun en måned efter den uægte søn bliver født. Jeg har slået efter i kirkebogen, og det er rigtigt nok. Johann Seidel bliver i oktober 1813 gift med med pigen Ester Dypongs [Trinitatis 1806-1815, opslag 76].

 

Livet for Susanne Henriettes ’uægte søn’ Jens Peters bliver efterfølgende meget kort. Han dør kun ni måneder gammel i juni måned 1814. [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 95]
 

Klip fra Trinitatis kirkebog 1813: Hjemmedøbt Jens Peter. September 18nde. Et uægte Barn af Moderen Susanne Henriette Dorthea Westerberg. Udlagt til Barnets Fader hornblæser Johann Erhardt Seidel. Faddere: Stine Bøhms, Sophia Bøhms, Matros Ingebreth Dahl, Johan Friderich Brun, Peder C. Tarp”. [Fredericia Trinitatis 1806-1815, opslag 49]  
 
Herefter kender vi Susanne Henriettes historie. Fire år efter at have mistet sit første barn bliver hun i november 1818 i Garnison kirke i København gift med Carl Christian Nielsen, med hvem hun får børnene Niels Christian f. 1820, Sophie f. 1822,  Johanne Frederikke f. 1824, Carl Ludvig f. 1826 (død samme år), Juliane Marie f. 1827 og Hans Peter f. 1832. Flere af børnene er døbt i Aalborg Budolfi kirke, og alt tyder på, at Susanne Henriette Dorthea Westerberg har boet her med mand og familie i 1820’erne – før de omkring 1830 bosætter sig i Fredericia, hvor Carl Christian først er underofficer ved garnisonen og siden registreres som daglejer.
 

Grundtegning over fæstningsbyen Fredericia anno 1768 – med voldanlæg og vinkelrette gader. Klik på kortet for at se en større udgave.
 
En fødselsregistrering i Fredericia Trinitatis kirkebog afslører, at Susanne Henriette møder sin tilkommende mand, Carl Christian Nielsen, i Fredericia i 1816, altså et par år før parret bliver gift i København. En hjælpsom sjæl i DIS-Forum fortæller, at ”som et lille kuriosum kan jeg oplyse, at Susanne var fadder ved min anes dåb i 1816. Læg mærke til, at også Carl Christian Nielsen – ’kongens svend’ – er fadder:
 

Klip fra Fredericia Trinitatis: ˝1816, 21. Dec. Johan Jacob døbt 30. Dec. i Kirken. Forældre: Hertzog Dys, Musqueteer i de Franske Tropper og Pigen Christiane Frederike Stækkel her af Byen. Faddere: Tjenestepigen Susanne Westerberg og ditto Grethe Thomsen, Dugmager Christian Sørensen ditto Hendrik Tals, kongens svend Carl Christian Nielsen”. [Fredericia Trinitatis 1814-1831 opslag 14] 
 
En anden hjælpsom sjæl i samme forum har set Susannes og Carl Christians navne i Aalborg Vor Frue kirkebog i forbindelse med dåben af datteren Juliane Marie i 1827: ”Juliane Marie. Født: 30te Marts 1827. Daab: 13nde Juli 1827. Forældre: Corporal Carl Christian Nielsen Fridericia og Susanne Henriette Friderikke Westerberg”. [Aalborg Vor Frue 1822-1832, opslag 196] Optegnelsen bekræfter, at i hvert fald Susanne Henriette og børnene har været bosiddende i Aalborg i 1820’erne – mens Carl Christian stadig har været stationeret i Fredericia.
  
Ingen af disse brikker bringer fortæller os mere om anerne til Susanne Henriettes forældre, Peder Westerberg og Kirstine Hansdatter, og heller ikke noget om baggrunden for hendes husbond, Carl Christian Nielsen, men de føjer helt sikkert nogle nuancer til familiesagaen om disse korporal-generationer i Fredericia og omegn i perioden fra 1780’erne til de første årtier af 1800-tallet. Det har været en hård tid med mange omskiftelser, præget af Napoleons-krigene – hvor Danmark tog det forkerte parti og i 1807 blev bombet af englænderne – og korporalsdatteren Susanne Henriette f. 1795 oplever i sit korte, kun 42-årige liv – hvor hun dør i 1836 – både gode kår og fryd og gammen, søde kærlighedsaffærer og et ulyksaligt ’uægte barn’ og en periode i ægteskab med Carl Christian Nielsen, som dels består i barnefødsler og omgang med personer i samfundets højere lag, mens manden er officer i militæret, dels resulterer i social nedtur, da korporalen uvist af hvilken grund bliver afskediget fra militæret og ender som simpel og fattig daglejer i garnisonsbyen Fredericia.

 

Tilbage til Lene Kirstine Christiansens mor Johanne Frederikke Nielsen
 
På baggrund af hele denne lange diskurs gentager jeg lige, hvad Erritsø kirkebog fortæller om Susanne Henriettes datter Johanne Frederikke, da hun bliver gift med Christian Poulsen i 1853:
 
1853: Ungkarl Christian Poulsen, tømmermand i Erritsø, 24 år gammel, født, døbt og konfirmeret sammesteds, vacc. 1830 – og pigen Johanne Frederikke Nielsen, tjenestepige(?) i Erritsø, 29 år gammel, født i Aalborg, døbt sammesteds den 8. april 1824, konfirmeret i Sognets Kirke 1838, vacc. 28. juli 1828 af ? Rosendahl i Aalborg. [Erritsø 1852-1886, opslag 149]     
 
En nærlæsning af disse optegnelser viser, at Johanne Frederikke både er døbt (1824) og vaccineret (1828) i Aalborg. Ergo må familien have boet dér i en vis årrække, formodentlig fra cirka 1820 til 1830. Jfr. ovenfor véd vi, at familien ved folketællingen 1834 er bosiddende i Fredericia – og vi har tidligere set, at moderen – Susanne Henriette Dorthea Westerberg – dør i Fredericia i 1836. Vielsesregistreringen for Johanne Frederikke indeholder den yderligere oplysning, at hun er konfirmeret i ’Sognets Kirke’  – det vil sige Erritsø – i 1838, og det bliver bekræftet i kirkebogen.
 

Klip fra Erritsø kirkebog 1838 – da Johanne Frederikke bliver konfirmeret. [Erritsø 1825-1845, opslag 74]
 
Johanne Frederikke bliver konfirmeret i Erritsø kirke i 1838 og omtales i den forbindelse dels som ”Fattig udhuset Pleiebarn hos Indsidder Henrik Jensen i Erritzøe”, dels som datter af ”Afskediget Musqeteer Christian Nielsen i Fredericia og afdøde Hustru Susanne Henriette Dorthea Vesterberg”. [Erritsø 1825-1845, opslag 74]. Carl Christian Nielsen har altså på dette tidspunkt, to år efter hustruens død i 1836, stadig opholdt sig i Fredericia – men den sociale nedtur fra årene hos militæret er en kendsgerning. Blandt andet har det været et problem at tage vare på børnene, og datteren Johanne Frederikke er nu ’fattig udhuset Pleiebarn’ hos Henrik Jensen i Erritsø.     
 
Vi kender ikke Johanne Frederikkes forældres præcise herkomst – men jeg tror mere og mere, at Carl Christian Nielsen er den i ægteskabet med Susanne Henriette Dorthea Westerberg, der stammer fra Aalborg eller omegn – men navnene på hans forældre og dermed det sjette af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar står indtil videre hen i uvisse.

 

Carl Christian Nielsen af Aalborg

 

Men da jeg i februar måned 2012 er i gang med en nyredigering af denne krønike, sker der pludselig noget, som måske sætter mig på sporet af Carl Christian Nielsens baggrund. Jeg prøver via den amerikanske søgemaskine familysearch.org, om jeg kan finde oplysninger om nogle af de savnede personer i denne saga – Carl Christian Nielsen, Peder Westerberg, Niels Paulsen – og pludselig dukker der noget op, som får nogle klokker til at ringe.

Jeg ved fra blandt andet folketællingen 1834, at Carl Christian Nielsen er født omkring 1791, og jeg indsnævrer derfor søgningen efter dåben af en person med fornavnet Carl Christian og efternavnet Nielsen til tiåret 1790 til 1800, og som det første bud i listen over søgeresultater får jeg nu dette:

 

Christian Carl Nielsen Denmark Baptisms, 1618-1923. Christening: 25 May 1790,  BUDOLFI,​ AALBORG,​ AALBORG, ​DENMARK. Residence: Ålborg,​ Denmark. Parents: Niels Moller,​ Sophie Hagerup.

 

Jamen, hallo. Navnene passer: Christian Carl Nielsen, årstallet passer: 1790, og stedet passer: Aalborg Budolfi. Som jeg har skrevet i forrige afsnit, bor Carl Christian Nielsens hustru Susanne Henriette Westerberg i 1820’erne i Aalborg, og de fleste af parrets børn er i denne periode døbt i netop Aalborg Budolfi kirke. Derfor min konklusion ovenfor, at det snarere end hustruen Susanne Henriette Westerberg nok i virkeligheden er Carl Christian Nielsen, der stammer fra Aalborg eller omegn. Det eneste problem i oplysningerne fra Family Search er, at der er byttet rundt på Carl Christians fornavne, så han her kaldes Christian Carl.

  

Aalborg Budolfi Kirke med Gammel Torv, 1848.

 

Ud fra oplysningerne i Family Search slår jeg efter i kirkebogen og må også her konstatere, at navnet står opført som Christian Carl, ikke Carl Christian.

 

Klip fra Aalborg Budolfi 1790: Den 25. maj døber Niels Møller Skipper og Hustru Sophie Hagerup deres Barn Christian Carl. Fadderne: Geheimeraad Gabel, Apoteker Rübner, Rasmus Mørk, Generalinde Molkte, Jomfru Matzen. [Aalborg Budolfi 1765-1802, opslag 256]

 

Forældrene er altså skipper Niels Møller og hustru Sophie Hagerup – og familiens tilknytning til de højere sociale lag i datidens Aalborg er ud fra navne og titler på fadderne tydelig: Geheimeråd, apoteker, generalinde... Det svarer fint til rækken af navne, da Carl Christian Nielsen tredive år senere i 1820’erne får døbt sine egne børn i samme Aalborg Budolfi kirke.  Ved dåben af Sophie i 1822 nævnes ’Mad. Colecteur Begholtz Kjellerup, Major v. Hammond, Overauditeur Koefoed, Lieutenant v. Gedde i Aalborg ’ [Aalborg Budolfi 1814-1832, opslag 92], ved dåben af vores ane Johanne Frederikke i 1824 ’Sergent Hørnes Hustru, Sergent Trasbergs Datter, Sergenterne Berg, Lorentzen og Markeri’ [Aalborg Budolfi 1819-1831, opslag 58 og ved dåben af Juliane Marie i 1827 ’Madam Green, Fru Hjetting, Oberstlieutenant Kammerherre v. Moltke, Oberstlieutenant v. Hammond, Captain Wigelsen’. [Aalborg Vor Frue 1822-1832, opslag 196]

 

Desværre nævnes hverken skipper Niels Møller eller hustruen Sophie Hagerup ved nogen af disse dåbshandlinger, og jeg mangler derfor enten et fældende bevis eller flere indicier, før jeg kan være sikker på, at Niels Møller og Sophie Hagerup er Carl Christian Nielsens forældre.

 

Familien optræder på denne måde i folketællingen 1801:

 

Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Søndergade, , 576 71 Familie, FT-1801, B6100

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Møller 60 Gift Huusbonde Skipper

Sophie Hagerup 53 Gift Hans kone

Christian Carl Møller 10 Ugift deres Søn

Louise Coladsdatter 17 Ugift Tieneste Pige

 

Her er navnet stadig det omvendte Christian Carl og ikke nok med det: Parrets ti-årige søn, som jo er en Niels’ søn og derfor har patronymet Nielsen, opføres her med samme efternavn som faderen, Møller. Men Møller... Var der ikke noget med Møller i materialet ovenfor...?

 

Jeg scroller opad i teksten og ganske rigtigt: I forbindelse med Carl Christian Nielsens bryllup med Susanne Henriette Dorthea Westerberg i 1818 skriver jeg, at ’optegnelsen blot fortæller navnene på brudgom og brud – og derudover kun, at en af forloverne hedder Møller. [København Garnison 1814-1826, opslag 404]

 

Klip fra København Garnison 1818, da Carl Christian Nielsen bliver gift med Susanne Henriette Dorthea Westerberg. En af forloverne hedder Møller. [København Garnison 1814-1826, opslag 404]

 

Desværre oplyser kirkebogen ikke fornavne på forloverne – men efternavnet på den ene af forloverne ved Carl Christians bryllup er Møller, altså samme navn som Carl Christians formodede far, skipper Niels Møller i Aalborg. Der er stadig ikke tale om et entydigt bevis – men samlet set har vi nu så mange indicier for at have fundet Carl Christian Nielsens forældre, at der ikke kan være tale om tilfældigheder.

 

For det første: navnene Carl, Christian og Nielsen er rigtige. For det andet: fødeåret 1790 stemmer med øvrige oplysninger om vores ane, Carl Christian Nielsen. For det tredje: fødesognet Aalborg Budolfi stemmer med, at Carl Christians hustru i 1820’erne opholder sig med parrets børn i Aalborg, mens husbonden er i tjeneste i Fredericia; flere af børnene er i denne periode døbt i netop Aalborg Budolfi kirke. For det fjerde: en af forloverne ved Carl Christian Nielsens bryllup i 1818 har efternavnet Møller ligesom Carl Christians formodede far, skipper Niels Møller. Og hertil kommer for det femte nogle påfaldende navnesammenfald mellem Carl Christians formodede forældre og de børn, som Carl Christian og Susanne Henriette døber i Aalborg i løbet af 1820’erne.

 

Niels Christian f. 1820

Sophie f. 1822

Johanne Frederikke f. 1824

Carl Ludvig f. 1826 (død samme år)

Juliane Marie f. 1827

Hans Peter f. 1832 

 

Traditionelt opkaldes de ældste børn efter bedsteforældrene – og som det fremgår, har den førstefødte søn og den førstefødte datter samme navne som Carl Christians formodede forældre, henholdsvis Niels og Sophie.

 

Jeg konkluderer derfor med sikkerhed at have fundet Carl Christian Nielsens forældre – og Niels Møller født 1741 og Sophie Hagerup født 1748 er dermed det sjette af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar.

 

Skipper Niels Møller af Aalborg

 

Mormor Dortheas tipoldefar i Aalborg har altså navnet Niels Møller – altså samme navn som den mand, Dorthea er gift med, min morfar Niels Møller Jensen. Det er da sjovt.

 

Klip fra Aalborg Vor Frue 1782: Den 28. august bliver ’Skipper Niels Møller og Jomfr. Hagdrup’ gift i kirken. [Aalborg Vor Frue 1778-1814, opslag 8]

 

Niels Møller og Sophie Hagerup bliver gift i Aalborg Vor Frue kirke den 28. august 1782. Fem år senere finder vi familien i denne husstand i folketællingen 1787.

 

Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Gravens Gade, No. 102, , FT-1787, B0008

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Möller 44 Gift Hosbonde Skipper

Karen Sophie 33 Gift Hands Koene

Peder Christopfer 3 Ugift Deris Sön

Anne Catrine 24 Ugift Tieniste Folk

Johanne Magrette 35 Ugift Tieniste Folk  

 

Der er to tjenestefolk i huset, og familien hører utvivlsomt til de bedre stillede i det aalborgensiske borgerskab. Som nævnt ovenfor, fremgår det også af navnene på fadderne, da vores ane Carl Christian Nielsen bliver døbt i 1790: ’Geheimeraad Gabel, Apoteker Rübner, Rasmus Mørk, Generalinde Molkte, Jomfru Matzen’. [Aalborg Budolfi 1765-1802, opslag 256]

 

Niels Møller dør i perioden mellem folketællingerne 1801 og 1834, men hustruen Sophie Hagerup lever som 85-årig stadig ved tællingen i 1834.

 

Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Søndergade, No. 638, 2den familie, 1317, FT-1834, B6292

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Sophie Haderup 85 Enke [Enke] efter skipper Møller. legater

Ane Cathrine Haderup 79 Ugift Hos hendes søster. legater

 

Da jeg googler på de to navne, fremgår det af Nygaards Sedler, at ’forh. Skipper og Havnefoged’ Niels Christopher Møller dør som 81-årig i 1824 og ’Karen Sophie Møller født Hagerup, Enke efter Skipper og Havnefoged Niels Møller paa Søndergade’ som 90-årig i 1838. Det stemmer præcis med de respektive kirkebøger. [Aalborg Vor Frue 1822-1832, opslag 169, og 1833-1839, opslag 221] 

 

Lene Kirstine Christiansens far Christian Poulsen Breindahl
 
Men nu tilbage til mormor Dortheas morfar og mormor i Erritsø, Christian Poulsen Breindahl og Johanne Frederikke Nielsen. Ovenfor har vi i mange detaljer kortlagt Johanne Frederikkes baggrund, nu kommer turen til husbonden Christian Poulsen Breindahl.

 

Vejle, Elbo, Erritsø, FT-1860
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Poulsen 32 Gift Tømrer Huusfader

Johanne Nielsen 36 Gift Hans Kone

Ingeborg Christiansdatter 7 Ugift Deres Børn

Lene Kirstine Christiansen 5 Ugift Deres børn

Dorthea Christensdatter 3 Ugift Deres Børn

 

Lene Kirstine Christiansens far, Christian Poulsen Breindahl, står i folketællingen 1834 opført som søn af snedker Poul Christiansen:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Breindahl, et Huus, 123, FT-1834, C4364
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Christiansen 29 Gift Huusmand. Snedker
Lene Kirstine Niels Datter 34 Gift hans Kone
Christian Poulsen 6 Ugift deres Børn
Maren Pouls Datter 4 Ugift deres Børn
Karen Pouls Datter 2 Ugift deres Børn
Niels Jensen Breindahl 61 Enkemand Aftægtsmand
 
Dermed har vi på én gang fundet navnene på det fjerde og sidste af Dortheas oldeforældrepar – snedker Poul Christiansen og hustru Lene Kirstine Nielsdatter, født i henholdsvis 1805 og 1800. Oldemor Lene Kirstines gamle far, Niels Jensen Breindahl, bor på aftægt i familien – så her har vi navnet på første halvdel af det syvende tipoldeforældrepar.
 

Breindahl er nævnt som en lokalitet i folketællingerne. Navnet betyder egentlig ’Bregnedal’,

og det fremgår af ovenstående kort, hvor stedet ligger. Odden på kortet er Lyngs Odde, som

den nye Lillebæltsbro udgår fra. Kortet er stillet til rådighed af Erik F. Rønnebech.
 
Stedet, hvor familien bor, kaldes altså Breindahl. Herfra stammer efternavnet Breindahl – som Christian Poulsen Breindahl (og hans søskende) bærer videre herfra. Christians mor hedder Lene Kirstine – samme navne, som Christian senere giver sin datter, der bliver gift med Peter Andersen i 1873. 11 år senere står samme familie opført som følger i folketællingen 1845:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritzøe Bye, Et huus, 102, FT-1845, C1943
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Christiansen 40 Gift Tømmermand Ullerup sogn Weile amt
Lene Kirstine Nielsdatter 45 Gift Hans kone Heri sognet
Christian Poulsen 17 Ugift Deres barn Heri sognet
Maren Poulsdatter 15 Ugift Deres barn Heri sognet
Karen Poulsdatter 13 Ugift Deres barn Heri sognet
Niels Poulsen 10 Ugift Deres barn Heri sognet
Sørine Poulsen 6 Ugift Deres barn Heri sognet
Thomas Poulsen 3 Ugift Deres barn Heri sognet
Niels Jensen 73 Enkemand Aftægtsmand Heri sognet
 
Christian Poulsen bliver som nævnt ovenfor gift i Erritsø kirke den 11. marts 1853 med Aalborg-fødte Johanne Frederikke Nielsen. Mormor Dortheas mor, Lene Kirstine Christiansen Breindahl, som bliver født i 1855, er parrets barn nummer to, det første er datteren Ingeborg født i december 1853. [Erritsø 1852-1886, opslag 55] De næste i rækken er Dorthea født i 1857 og (blandt andre) Poul født i 1863, fremgår det af folketællingen 1880:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø, Et Huus, 164, FT-1880, c9121
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Poulsen Breindahl 51 Gift Huusfader, Huuseier, Tømrer Her i Sognet
Maren Thomsen Hougaard 39 Gift Hans Hustru Her i Sognet
Johannes Christiansen 2 Ugift Deres Barn Her i Sognet
Poul Christiansen Briendahl 17 Ugift Medhjelper Her i Sognet
Dorthea Christiansen Breindahl 23 Ugift Syerske Her i Sognet
 
Det fremgår samtidig, at Christian i mellemtiden har fået en ny og yngre kone, Maren Thomsen Hougaard, med hvem han har fået sønnen Johannes, som på dette tidspunkt er 2 år gammel. Erritsø sogns kirkebog fortæller, at enkemanden Kristian Poulsen og pigen Maren Thomsen Hougaard bliver gift den 20. maj 1876. Johanne Frederikke er, som vi tidligere har set, død året før. Hun dør som 51-årig den 12. august 1875 og beskrives af præsten som ”Tømrer Kristian Poulsens Hustru paa Erritsø Mark, født i Aalborg, F.N. Karl Kristian Nielsen”. [Erritsø 1867-1891, opslag 31] Christian Poulsen selv dør i 1896 som 68-årig. [Erritsø 1892-1919, opslag 14]
 
 

Der er stadig mindesten over Breindahl slægten på Erritsø kirkegård og et par nulevende bor også i sognet. Niels Poulsen Breindahl, som nævnes på stenen til venstre, er oldefar Christian Poulsen Breindahls syv år yngre lillebror, født i 1835. [Foto: Erik F. Rønnebech 2003]
 
Christian Poulsens forældre er som nævnt snedker Poul Christiansen og hustru Lene Kirstine Nielsdatter, født i henholdsvis 1805 og 1800. Poul Christiansen er i følge folketællingen 1845 ovenfor født i Ullerup sogn i Vejle amt – mens Lene Kirstine Nielsdatter er fra Erritsø. Ud fra fødselsåret 1828 for den ældste søn, Christian, antager jeg, at parret nok er blevet gift omkring 1827-28 – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Parret bliver gift i Erritsø kirke i juni måned 1828 [Erritsø 1825-1845, opslag 79] – og sønnen Christian bliver født et halv år senere, den 12. december 1828. [Erritsø 1814-1829, opslag 21] Omstændighederne med at være tidligt på færde med det første barn er altså ret almindelige i denne slægt.
 

Klip fra Erritsø kirkebog 1828: Ungkarl Poul Christiansen, Søn af Christian Thomsen og Maren Madsdatter i Stoustrup, døbt i Trinitatis Kirke 15 April 1805, konfirmeret i Bredstrup – og Pige Lene Kirstine, Datter af Niels Jensen og Ide Christiansdatter, døbt i Erritsø 30 Marts 1800, konfirmereret 1815, tjenende for sine Forældre i Beindahl. Viet i Kirken, Juni 1828. Forlovere: Thomas Christiansen, Brudgommens Broder, Niels Jensen. [Erritsø 1825-1845, opslag 79]
 
Lad os i det følgende først se, hvad vi kan opspore med hensyn til Lene Kirstine Nielsdatters slægt – og derefter kigge på baggrunden for Poul Christiansen af Stoustrup.
 
Lene Kirstine Nielsdatter af Breindahl
 
Da Poul Christiansen og Lene Kirstine Nielsdatter bliver gift i 1828 fortæller kirkebogen følgende om Lene Kirstines baggrund: ”Lene Kirstine, Datter af Niels Jensen og Ide Christiansdatter, døbt i Erritsø 30 Marts 1800, konfirmereret 1815”. Hendes forældre er altså Niels Jensen og Ide Christiansdatter – det syvende af mormor Dortheas otte tipoldeforældrepar.
 
Ved folketællingerne 1834 og 1845 ovenfor bor Lene Kirstine Nielsdatters gamle far, Niels Jensen Breindahl, på aftægt i familien. Ud fra oplysningerne her, hvor han oplyses at være henholdsvis 61 og 73 år gammel, må han være født omkring 1772. Han er fra Erritsø, fremgår det både af navnet Breindahl og af tællingen i 1845 – og kirkebogen bekræfter dette. Den 31. januar 1773 døber Jens Nielsen i Erritsø kirke sin søn Niels. Tidspunktet passer; det må være vores Niels Jensen – og navnet på faderen er altså Jens Nielsen. [Erritsø 1756-1815, opslag 18]
 
Niels Jensen og Ide Christiansdatter optræder også i folketællingen 1801 – og her får vi også navnet på Niels’ mor.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strandbeboere, Breindal, 9., FT-1801, C0367
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jensen 28 Gift Mand Huusmand med Jord
Ide Christiansdatter 28 Gift hans Kone
Ane Dorthe (Nielsdatter) 3 – deres Børn
Lene Kirstine (Nielsdatter) 1 – deres Børn
Lene Kirstine 63 Enke Mandens Moder
 

Denne tegning forestiller i følge breindahl.dk den gamle Breindahl-slægtsgård ved Erritsø. Gården lå på den moderne adresse Baunevej 9, Fredericia – i dag et villakvarter. Samme hjemmeside har nogle oplysninger om slægten, mest dog fra 1900-tallet – og nævner ejerne af gården fra 1776 og fremefter, blandt andre Lene Kirstine Jørgensdatter (1776-1796), Niels Jensen Breindahl (1797-1832) og Poul Christiansen (1832-1859) – alle blandt bedstemor Kirstines forfædre.
 
Niels Jensen af Breindahl

 

Niels Jensen og Ide Christiansdatter er bosiddende med egen jord i Breindahl ved Erritsø. Optegnelsen fortæller endvidere, at Niels’ gamle mor bor på aftægt i familien. Hun er 63 år og må ergo være født omkring 1738, sandsynligvis også i Erritsø. Niels’ gamle mor hedder Lene Kirstine, ligesom barnebarnet på 1 år – Lene Kirstine Nielsdatter f. 1800 – og siden hendes barnebarn, Lene Kirstine Christiansen Breindahl f. 1855, se ovenfor.
 
Niels Jensens far er Jens Nielsen, og fornavnet på hans mor er Lene Kirstine; nu må det være muligt at finde dette par i Breindal i Erritsø sogn ved folketællingen fjorten år tidligere i 1787.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strand Beboerne, Bregendal Huus, 19, FT-1787, B8854
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johan Peter Jacobsen 51 Gift Mand Huusmand og Fisker
Leene Kirstine Jørgensdatter 50 Gift Koene
Anne Dorthe Johansdatter!! 11 – Barn, ægte
Jørgen Hansen 3 – Plejebarn, ægte
Metthe Jørgensdatter 40 Ugift Koenens Søster Inderste, og Wanfør, nærer sig af Hænders Arbejde
Niels Sørensen 11 – Dennes Søn, uægte
 
Stedet er rigtigt (’Bregendal’), navnet er rigtigt (Lene Kirstine), og alderen passer (63 år i 1801, 50 år her i 1787) – men navnet på manden er forkert... Hmmm. Breindal-slægten har en hjemmeside, og selv om familien tilsyneladende ikke har forsket dybere i slægten, rummer siden faktisk en liste over ejerne af Breindal-gården fra 1776 og fremefter:
 
Johan Peter Jacobsen 1778-1796
Lene Kirstine Jørgensdatter 1776-1796
Jørgen Jensen 1796-1797
Niels Jensen 1797-1832
Poul Christensen 1832-1859
Niels Poulsen 1859-1908
Maren Jensdatter 1908-1910
Albert Breindahl 1910-1956
Thomas Breindahl 1956-  
 
De første navne på listen stemmer jo godt overens med det, jeg har fundet frem til ovenfor – men hvordan hænger det sammen, at Lene Kirstine Jørgensdatter skulle være mor til Niels Jensen – når hendes mand rent faktisk hedder Johan Peter og ikke Jens...? Jeg tænker, at Johan måske er hendes ægtemand nummer to – og at hun tidligere må have været gift med netop Niels’ far, Jens Nielsen. Men teorien holder ikke stik. Lene Kirstine bliver gift med Johan Peter Jakobsen i 1770 – altså tre år før Niels Jensen bliver født i 1773 – og kirkebogen benævner hende ved den lejlighed ’Fæstepige’ og omtaler ikke, at hun skulle være enke på dette tidspunkt. [Erritsø 1756-1815, opslag 151] Endvidere fortæller kirkebogen, at vores Niels Jensen dør som 76-årig i 1848, dvs. han er født i 1772-1773 og dermed helt sikkert efter, Lene Kirstine Jørgensdatter bliver gift med Johan Peter Jacobsen i 1770. [Erritsø 1844-1852, opslag 86]
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strand Beboerne, Bregendal Huus, 19, FT-1787, B8854

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Johan Peter Jacobsen 51 Gift Mand Huusmand og Fisker

Leene Kirstine Jørgensdatter 50 Gift Koene

Anne Dorthe Johansdatter!! 11 – Barn, ægte

Jørgen Hansen 3 – Plejebarn, ægte

Metthe Jørgensdatter 40 Ugift Koenens Søster Inderste, og Wanfør, nærer sig af Hænders Arbejde

Niels Sørensen 11 – Dennes Søn, uægte

 

Samlet set er der altså ikke noget, der taler for, at Lene Kirstine kan være mor til Niels Jensen. Hendes mand hedder Johan Peter og ikke Jens på det tidspunkt, Niels bliver født. Hun kan teoretisk være Niels’ plejemor, jfr. at hun ved folketællingen 1787 ud over sin egen datter Anne Dorthe faktisk har et barn i pleje – men der er ikke noget bevis for det. Jeg tror, det er mere sandsynligt, at Lene Kirstine Jørgensdatter, da Johan Peter Jacobsen dør i 1796 [Erritsø 1756-1815, opslag 114], har afhændet ejendommen til anden side, og at Lene Kirstine ved folketællingen 1801 bor hos Niels Jensens familie i kraft af den aftægtskontrakt, der er tegnet i forbindelse med overdragelsen af gården til Niels Jensen i 1797 – ikke fordi hun er ’Mandens Moder’.
 
Den endelige forklaring kan måske findes, hvis vi finder skifteprotokollerne, da ejerskabet til Breindal i 1796 overgår først til en Jørgen Jensen og i 1797 til vores Niels Jensen, jfr. listen ovenfor. Indtil videre må vi konstatere, at vi kun kender navnet på Niels Jensens far – nemlig Jens Nielsen – ikke på hans mor.
 

Klip fra Erritsø kirkebog 1770. Til venstre troloves ’Fæstekarlen Johan Peter Jacobsen og Fæstepigen Lene Jørgensdatter’ og til højre – samme dag, den 27. februar 1770 – troloves ’Fæstekarlen Jens Nielsen og Fæstepigen Maren Jørgensdatter’. Det er altså i høj grad sandsynligt, at de to par har kendt hinanden. Måske er de to fæstepiger – som begge hedder Jørgensdatter – endda søstre...?
 
Som sagt, jeg tror ikke, Lene Kirstine Jørgensdatter er Niels Jensens mor. Jeg tror derimod, at Niels Jensens mor er den kvinde – Maren Jørgensdatter – som ovenfor, ligeledes i 1770, bliver gift med Niels Jensens far, Jens Nielsen – og vi har hermed navnene på yderligere et af mormor Dortheas tiptip oldeforældrepar, Jens Nielsen og Maren Jørgensdatter af Erritsø. Og heureka, beviset finder vi nu – på baggrund af ovenstående ræsonnementer – i folketællingen 1787:
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritzøe Sogn, Erritzøe Sogn og Bye Huusmænd, 72, FT-1787, B8854
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Nielsen 25 Gift Mand Huusmand og Smed
Maren Jørgensdatter 45 Gift Koene
Niels Jensen 14 – Hendes Børn af 1ste ægteskab
Jørgen Jensen 11 – Hendes Børn af 1ste ægteskab
 
Her er Niels Jensen f. 1773, 14 år gammel, og hans mor – Maren Jørgensdatter, 45 år, gift for anden gang – med den langt yngre Christen Nielsen. Kirkebogen fortæller, at Jens Nielsen Smed bliver begravet den 8. oktober 1786, 48 år gammel. [Erritsø 1756-1815, opslag 111] – og samme år den 5. december troloves enken Maren Jørgensdatter med ægtekarlen Christen Nielsen. [Erritsø 1756-1815, opslag 169]
 
Jens Nielsen f. 1738 og Maren Jørgensdatter f. 1742 er Niels Jensens forældre og dermed et af mormor Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar.
 

Bregnedal – foto af Karianne Schandy, fundet på nettet.

 

Ovenstående konklusioner – at mormor Dortheas tipoldefar Niels Jensen Breindahl er søn af parret Jens Nielsen f. 1738 og Maren Jørgensdatter f. 1742 – får jeg efterfølgende i februar 2012 bekræftet, da jeg af Allan Tønnesen får tilsendt materiale med fyldige fortællinger om personer i netop dette hjørne af slægten. Beskrivelserne stammer fra nogle erindringer skrevet i 1970’erne af en Albert Breindal f. 1888. Albert er søn af en lillebror til mormor Dortheas morfar, Christian Poulsen Breindahl f. 1828, nemlig Niels Poulsen Breindahl f. 1835, og erindringerne med titlen ”Slægt og muld” blev som fotokopi af det håndskrevne manuskript i sin tid udgivet i begrænset oplag af forfatteren selv. I ”Slægt og muld” (1965) fortæller Albert Breindahl følgende om Niels Jensen, der i 1797 overtager slægtsgården i Bregnedal ved Erritsø:

 

Jeg tror at Niels Jensen har været en efter tiden dygtig og slidsom mand. Han har kun været i en alder af først i 20’erne (ligesom jeg selv), da han overtog det dengang lille sted, med kun det tilliggende der strakte sig fra toppen af banken og ud til Lillebælt (Senere fik han lagt mere til). – Gården Breindal blev i 1778 overtaget af Johan Peter Jacobsen, der var gift med Magdalene Kirstine Jørgensdatter. Han døde i 1796, og samme år solgte enken stedet til sin 20-årige søstersøn, Jørgen Jensen. Men allerede fire måneder senere, den 15. april 1797 skøder han gården til sin to år ældre broder Niels Jensen, der beholdt den til han gik på aftægt hos svigersønnen, Poul Christensen. – Niels Jensen blev trolovet med Ide Christensdatter den 4. april 1797 (Erritsø kirkebog) og vel gift samme år.- I Erritsø kirkebog er anført at han døde 8. maj 1848 som enkemand og aftægtsmand – af alderdom. Følgende historie fortælles om ham: ˝En tidlig mørk vintermorgen kom gamle ˝Niels Smæj˝ kørende med en sæk korn på sin trillebør og skulle til mølle og have malet – det må have været helt op til vandmøllen i Erritsø – da ham kommer tæt op til Markusbanke (en tidligere galgebakke), kommer der en stor hund med gloende øjne og stirrer på ham; Niels Smæj blev så ræd, at han lod trillebøren stå og løb hjem alt hvad han kunne˝. – På ejendommen blev der under englænderkrigen 1807-14 anlagt et batteri på ejendommen, helt ud til Lillebælt. Sønnen købte arealet tilbage i 1873., og Niels Jensen købte flere stykker jord til den lille ejendom. Ifølge folketællingen 1801 havde han og Ide Christensdatter to døtre: Ane Dorte på 3 år, og Lene Kirstine på 1 år; desuden boede hans 63-årige moster Lene Kirstine der også.

 

Ide Christiansdatter af Taarup

 

Dermed har vi været rundt om Lene Kirstine Nielsdatters far, Niels Jensen f. 1773. Fra vielsesoptegnelsen, da Lene Kirstine bliver gift med Poul Christiansen i 1828, kender vi også navnet på hendes mor, Ide Christiansdatter, og vi har også fundet samme Ide med husbonden Niels Jensen i folketællingen 1801 bosiddende i Breindal ved Erritsø.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strandbeboere, Breindal, 9., FT-1801, C0367
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jensen 28 Gift Mand Huusmand med Jord
Ide Christiansdatter 28 Gift hans Kone
Ane Dorthe (Nielsdatter) 3 – deres Børn
Lene Kirstine (Nielsdatter) 1 – deres Børn
Lene Kirstine 63 Enke Mandens Moder
 
Ud fra alderen på det ældste barn Ane Dorthe er Niels og Ide nok blevet gift cirka fire år tidligere, altså omkring 1797 – og det bekræftes af kirkebogen.
 

Klip fra Erritsø kirkebog 1797: ”Den 4de April Fæste-Karlen Niels Jensen

og Fæste-Møen Ide Christiansdatter”. Forlovernes navne er Hans Elkiær

og Laue Pedersen. [Erritsø 1756-1815, opslag 182]
 
Optegnelsen fortæller os ikke, om Ide Christiansdatter er født i Erritsø eller et andet sogn, men det sidste er sandsynligt, da jeg ikke finder hende i listen over døbte i Erritsø sogn i perioden 1770 til 1775.
 
Hvis vi – baseret på folketællingen 1801 ovenfor, hvor hun opgives at være 28 år – antager, at Ide er født i 1772 eller 1773 har hun været omkring 15 år gammel ved den foregående tælling i 1787. Måske vi på den måde kan opspore hendes forældre?
 
Vejle, Elbo, Bredstrup, Bredstrup Sogn, Bredstrup Bye, 5, FT-1787, B8853
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Madsen 33 Gift Hosbonde Bonde og Gaard Beboere
Maren Sørensdatter 23 Gift Hustrue
Karen Hansdatter 2 – Deres Børn!!
Maria Hansdatter 1 – Deres Børn!!
Niels Tomsen 23 Ugift Tieneste Folk
Ide Christiansdatter 15 Ugift Tieneste Folk
Karen Tygesdatter 62 Enke Hosbondens Moder
Mads Madsen 17 Ugift Hosbondens Broder
Kirsten Madsdatter 24 Ugift Hosbondens Søster 
 
Der findes kun én Ide Christiansdatter ved folketællingen 1787 i hele Elbo herred, og da alderen også passer, er der ingen tvivl om, at dette er Lene Kirstine Nielsdatters mor. Ide er på dette tidspunkt 15 år gammel og i tjeneste hos gårdejer Hans Madsen i Bredstrup omkring 5 kilometer nordvest for Erritsø. Måske Ide derfor er født og døbt i Bredstrup sogn? Jeg går ind på arkivalieronline.dk for at slå efter i kirkebogen, men desværre: Bredstrup kirkebog starter først i 1814, altså næsten et halvt århundrede efter det relevante tidspunkt. De ældre bøger er brændt i midten af 1800-tallet og dermed gået tabt for evigt. En sidste mulighed er at prøve at finde Ide Christiansdatter i listen over døde i Erritsø sogn; nogle gange fortæller kirkebogen i den forbindelse, hvor afdøde stammer fra.

 

Ovenfor har vi set, at Ides mand Niels Jensen ved folketællingen 1834 som enkemand bor på aftægt hos datteren og svigersønnen Lene Kirstine Nielsdatter og Poul Christiansen, dvs. hustruen Ide må være død før tællingen blev gennemført. Og det er korrekt. Ide Christiansdatter dør i februar 1834 og karakteriseres i kirkebogen som ”Husmand Nielsens Hustru i Breindal, 61 Aar”. [Erritsø 1825-1845, opslag 165] Oplysningen bekræfter, at hun er født omkring 1773 – men fortæller altså ikke hvor.

 

Døbefonten i Taulov kirke.

 

Da jeg ved revidering af denne krønike i februar 2012 igen forsøger at finde Ide Christendatters forældre, støder jeg via Google ind i en svensk hjemmeside, der har overraskende fyldige oplysninger om mange personer i denne gren af slægten. Hjemmesiden er efterfølgende lukket, men Allan Tønnesen har sendt mig materialet om Breindahl-personerne i en e-mail. Om Ide Christensdatter (1772-1834) fortælles, at hun ’stammer fra Taarup i Taulov kommune’, og at navnene på hendes forældre er Christian Nicolajsen (1747-) og Mette Sørensdatter (1736-1786)... Jamen, hallo.

 

 2. Påskedag 1773 døbes i Taulov kirke Christian Nickolajsens Pigebarn af Taarup kaldet Ide. [Taulov 1753-1812, opslag 47]

 

Oplysningerne på den nævnte hjemmeside er korrekte. 2. påskedag i året 1773 døbes Christian Nicolajsen i Taulov kirke sin datter af Taarup kaldet Ide. [Taulov 1753-1812, opslag 47] Ydermere fortæller et opslag i samme kirkebogs fortegnelse over ægteviede, at Christian Nicolajsen den 23. juni 1770 bliver gift med Mette Sørendatter. [Taulov 1753-1812, opslag 226]

 


Klip fra Taulov kirkebog anno 1770. Den 23. Junii Copuleret Christian Nicolajsen og Mette Søfrens Datter begge af Taarup. [Taulov 1753-1812, opslag 226]

 

Dermed har vi sat navne på yderligere et af mormor Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar – Christian Nicolajsen f. 1747 og Mette Sørensdatter f. 1736. Mette Sørensdatter dør som 50-årig i 1786 [Taulov 1753-1812, opslag 197] og optræder derfor ikke i folketællingen 1787, hvor datteren Ide – som vi har set ovenfor – som 15-årig er i tjeneste på en gård i Bredstrup. Enkemanden Christian Nicolajsen, der er ti år yngre end hustruen, bliver året efter gift med Maren Pedersdatter og får sammen med hende en børneflok nummer to. Den ældste er datteren Mette – som dermed er opkaldt Christian Nicolajsens afdøde hustru, Mette Sørensdatter.

 

Vejle, Elbo, Kongsted, Torp Bye, 7. Familie, 26, FT-1801, C0366

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Nicolaisen 57 Gift Huusbonde Huusmand med Jord og Hiueler

Maren Pedersdatter 36 Gift hans Kone

Mette Christiansdatter 13 Ugift Deres Børn

Niels Christiansen 9 Ugift Deres Børn

Hans Christiansen 6 Ugift Deres Børn

Bodel Christiansdatter 4 Ugift Deres Børn

Anne Christiansdatter 1 Ugift Deres Børn

 
Vi har dermed været rundt om anerne til Christian Poulsen Breindahls mor, Lene Kirstine Nielsdatter – og i denne krønike mangler vi blot at undersøge baggrunden for Christian Poulsens far, Poul Chistiansen. Parret bliver som tidligere nævnt gift i Erritsø kirke i juni måned 1828 – og kirkebogens fortegnelse over døde i sognet fortæller, at Lene Kirstine Nielsdatter lever indtil 1869, hvor hun er 68, og Poul Christiansen til 1881, hvor han er 76. [Erritsø 1867-1891, opslag 25 og 15]
 

Fotos fra cirka 1865 af Lene Kirstine Nielsdatter (1800-1869) og Poul Christiansen (1805-1881), stillet til rådighed af Allan Tønnesen i februar 2012. 
 
Om Poul Christiansen Snedker fortæller Albert Breindahl i sine erindringer ˝Slægt og muld˝ (1965) følgende:

 

Stammede fra Stoustrup, fra en lille gård, der ligger der endnu i et ejerlav der hedder Tue. Ved Tuevejen, der vist egentlig er den gamle landevej, der førte fra Fredericia til Vejle, ligger et sted tre mindre ejendomme i en klynge. Det er den sidste når man kommer fre Vejle landevej, der var hans fødehjem. Han var født 17-3-1805 efter Ullerup kirkebog (Trinitatis), og han døde i Breindal 25-12-1881, 76 år gammel.- Ifølge folketællingen 1845 boede Poul Christiansen og Lene Kirstine Nielsdatter i et hus, nr. 102, og havde børnene Christian (17 år), Maren (15 år), Karen (13 år), Niels Poulsen (10 år) Sørine (6 år) og Thomas (3 år). Desuden boede svigerfaderen Niels Jensen i huset som aftægtsmand (73 år). – Poul, der jo var tømrer, var jo ellers en meget begavet mand. Rasmus Ussing skriver i sin bog om Erritsø, at Poul Snedker var en meget dygtig mand, og fuld af løjer. ˝Når der nu kom nogle kvindfolk, der var meget for nyt og af den slags der gerne vil bringe det videre, kunne Poul stå og tale med en anden mand tæt ved og fortælle den mest dundrende løgn og digte en historie op på stående fod, som så sladresøstrene straks bragte videre ud. – Da jeg var ung fortalte en gammel mand i Børup, at P.Dahls smukke, velbyggede gård var bygget af min bedstefar. – Han havde jo gået et år på latinskolen i Fredericia, og var således lidt mere lærd end de fleste, og så havde han den tilbøjelighed altid at ˝slå om sig˝ med skriftsteder i bibelen, som altid var lige ved hånden for ham. Som ældre fik han ofte for mange kaffepunsche, og han var slem til at bande. Det synes som om bedstefar har været undergivet en underlig blanding af djævelsk påvirkning og sand gudsfrygt. – Så vidt jeg ved skete der ikke store forandringer ved bygningerne i bedstefars tid, dog har han måske ladet kostalden bygge. Bedstefar døde juledag 1881, 76 år gammel. Det er mig fortalt, at han lå i sin alkoveseng og talte med sig selv; men han var så svag og lempelig i sin tale, at de ikke kunne forstå ham. Mor var den der bedst kunne, hun var jo vant til at tale med ham. Til sidst gik hans tale over i en hvisken, og far bad mor bøje sig ned og høre, hvad han sagde. Hun hørte da at han lå og læste salmen nr. 260 i Evangelisk-kristelig salmebog trykt 1843: ˝Ak, se i nåde til mig ned ...˝ Da han havde læst hele salmen til ende, vendte han sig om i sangen og var død.

 

Poul Christiansen af Ullerup
 
I følge folketællingen 1845 (se ovenfor) er Christian Poulsen Breindahls far Poul Christiansen 40 år gammel, tømmermand i Breindahl, Erritsø sogn og født i Ullerup sogn, Vejle amt. Fra den detaljerede optegnelse i kirkebogen, da Poul Christiansen i 1828 bliver gift med Lene Kirstine Nielsdatter, har vi desuden fået følgende oplysninger: ”Ungkarl Poul Christiansen, Søn af Christian Thomsen og Maren Madsdatter i Stoustrup, døbt i Trinitatis Kirke 15 April 1805, konfirmeret i Bredstrup”. Oplysningerne om Poul Christiansens forældre er dermed serveret på et sølvfad. Vi mangler kun at finde ud af, hvorfor den ene kilde siger, at Poul er af Ullerup, og den anden hævder, han er døbt i Fredericia Trinitatis.
 

Klip fra Fredericia Trinitatis 1805: Husmand Christian Thomsen og hustru Maren Madsdatter døber sønnen Pouel den 15. april 1805. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 499]

 

Historien viser sig at være, at Ullerup sogn slet ikke eksisterer... Sognet blev nedlagt i 1600-tallet i forbindelse med opførelsen af fæstningsbyen Fredericia, Ullerup kirke blev ved samme lejlighed nedbrudt, og efterfølgende kom området til at være en del af Fredericia Trinitatis sogn. Jeg slår derfor op i Trinitatis kirkebog og finder i april måned 1805 Pouel, født i marts og døbt den 15. april 1805, og navnene på hans forældre er ganske rigtigt husmand Christian Thomsen og hustru Maren Madsdatter. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 499] Nu er det nemt at finde familien i folketællingen 1801 – fire år før Poul bliver født i 1805.
 
Vejle, Elbo, Ullerup, Stoustrup Bye, , 7. familie, FT-1801, C0369
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Thomsen 47 Gift Mand Huusmand med skyldsat Jord og Hiuler
Maren Madsdatter 38 Gift Hans Kone
Maren Christiansdatter 12 Ugift Hans Datter
Anne Catrine Christiansdatter 3 Ugift Deres Børn
Thomas Christiansen 2 Ugift Deres Børn
 
Christian er husmand med ”skyldsat jord” og ”hiuler”, altså næppe en af de mest velstillede på egnen. ”Hiuler” betyder i følge Ordbog over det danske sprog (på nettet) ”hjulmand” eller ”hjulmager” og lyder under alle omstændigheder som hårdt arbejde. Det ottende og sidste af Dortheas tipoldeforældrepar er altså Christian Thomsen født cirka 1754 og Maren Madsdatter født cirka 1763.
 
Af folketællingen fremgår, at det ældste hjemmeboende barn er ’Hans Datter’, mens de to yngste er ’Deres Børn’. Det betyder oversat, at Maren er Christian Thomsens anden hustru. Som det fremgår af folketællingen 1787 er navnet på Christian Thomsens første hustru Anna Pallesdatter.
 
Vejle, Elbo, Bredstrup, Bredstrup Sogn, Kongsted Bye, 13, FT-1787, B8853
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Thomsen 34 Gift Mand Huusmand og Hiuler
Anna Pallesdatter 33 Gift Hans Kone 
 
At dømme efter folketællingen 1801 – hvor det ældste af deres fælles børn er 3 år – er parret Christian Thomsen og Maren Madsdatter formodentlig gift omkring 1796-1797, men ikke i Fredericia Trinitatis kirke. Ved folketællingen 1787 er der i Elbo herred to ugifte kvinder på et par og tyve år med navnet Maren Madsdatter, begge er i tjeneste, den ene hos en brændevinsbrænder i Fredericia og den anden på en gård i Erritsø. Måske Christian og Maren er blevet gift i Erritsø? 
 
 
Klip fra Erritsø kirkebog 1796: ”Den 1 Marts Ægte-Manden Christian Thomsen

og Ægte-Møen Maren Madsdatter”. Forlovernes navne er Jacob Pedersen og

Søren Pallesen. [Erritsø 1756-1815, opslag 181] 
 
Minsandten. Christian Thomsen har hentet sin anden hustru, Maren Madsdatter, i Erritsø, og parret bliver gift i Erritsø kirke den 1. marts 1796. Opslaget i kirkebogen er sjovt nok én side før den tilsvarende optegnelse for et andet af mormor Dortheas tipoldeforældrepar, Niels Jensen og Ide Christiansdatter, i april 1797.
 
Da brylluppet finder sted i Erritsø antager jeg, at Maren Madsdatter stammer fra dette sogn og forsøger nu, om jeg kan finde hendes dåb i kirkebogen. Ved folketællingen 1801 (se ovenfor) opgives hendes alder til 38 år, dvs. hun er født omkring 1763. Ved folketællingen 1787, hvor hun er i tjeneste i Erritsø, er hun 22 år – svarende til, at hun er født i 1765. Jeg kigger derfor i listen over døbte børn i sognet i perioden 1761 til 1767. En del piger får i dette tidsrum navnet Maren – men kun én, hvis far hedder Mads. Det må være vores Maren. Dåben finder sted i november 1764, og pigens far er Mads Sørensen. [Erritsø 1756-1815, opslag 12] Lad os se, om vi kan identificere Mads Sørensen lidt nærmere, og om vi kan finde navnet på hans hustru og dermed Marens mor.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Strand Beboerne, Snoghøis Færgehuuse, 6, FT-1787, B8854
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mads Sørensen 60 Gift Mand Færgekarl
Maren Olesdatter 47 Gift Koene
Ole Madsen!! 13 – Børn af sidste ægteskab
Marie Elisabeth Madsdatter!! 4 – Børn af sidste ægteskab   
 
Mads Sørensen er ’Færgekarl’ og bor ved folketællingen 1787 med sin lille familie et sted, der kaldes ’Snoghøis Færgehuuse’ i Erritsø. Han er 60 år og altså født cirka 1727. Ægtefællen er tydeligvis Mads’ anden hustru og dermed sandsynligvis ikke mor til vores Maren Madsdatter. Ud fra oplysningerne i tællingen gætter jeg på, at Mads er blevet gift anden gang et år eller to før sønnen Ole er født, og at den første hustru derfor er død omkring 1871 eller 1872. Det viser sig at være rigtigt. Mads Sørensens hustru Karen dør i december 1770, 41 år gammel – dvs. hun er født omkring 1729. [Erritsø 1756-1815, opslag 103]
 
For nu at finde også efternavnet på Marens mor, slår jeg op i listen over copulerede i sognet, men desværre uden at finde Mads og Karen. Erritsø kirkebog starter så sent som i 1756, og måske er parret blevet gift lige netop før kirkebogen og dermed listen over vielser tager sin begyndelse. Hvad nu?
 
Jeg tænker, at en af de andre dåbsoptegnelser for samme par måske kan give et fingerpeg og finkæmmer de første sider af Erritsø kirkebog for at se, hvad de eventuelt kan fortælle. Mads Sørensen og hustru Karen får ikke flere børn efter Maren i 1764 – men før dette år får parret et barn cirka hvert andet år, således Peder født 1762, Maria født 1759 og Søren født 1757. Sidstnævnte, som står opført på side 2 af Erritsø sogns allerældste kirkebog, påkalder sig særlig interesse. Dels bekræfter begivenheden, at Mads og Karen rent faktisk bliver gift, før kirkebogen starter, dels tyder navnet Søren på, at denne dreng er parrets ældste søn. Som vi ofte har set i denne og andre krøniker, er det en meget udbredt tradition, at den førstefødte søn i et ægteskab opkaldes efter sin fars far. Søren Madsen kalder sin førstefødte søn Mads (Sørensen) – og Mads Sørensen, i vores historie, kalder sin førstefødte søn Søren (Madsen). Jeg nærlæser derfor dåbsoptegnelsen fra året 1757 – flere gange.
 

Klip fra Erritsøs ældste kirkebog, 1757: ”Den 22 april blev hjemmedøbt
Mads Sørensens barn og kaldet Søren. Dom. Misericord Dn. 24
april confirmeret i Kirken, bar det Karen Pedersdatter, faddere:
Jørgen Madsen, Olle Jensen, Henrich Pedersen, Anna Christensens
daatter, Kiesten Niels daatter. [Erritsø 1756-1815, opslag 3]   
 
Den, der bærer barnet – familiens førstefødte søn, Søren – er Karen Pedersdatter, altså en kvinde med samme fornavn som moderen til dette barn og de tre efterfølgende børn – Maria f. 1759, Peder f. 1762 og Maren f. 1764. Det er flot – for jeg er sikker på, at denne kvinde simpelt hen er barnets mor og dermed anden halvdel af min mormor Dortheas tiptip oldeforældrepar i dette hjørne af slægten, Karen Pedersdatter.

 

Flere ting taler for dette: For det første passer fornavnet, Karen. For det andet benævnes gifte kvinder i kirkebogen normalt altid med mandens navn, eksempelvis ’Olle Jensens Hustru’ – og når det ikke er tilfældet her, og når rent faktisk den pågældende kvinde bærer barnet, som er familiens førstefødte søn – så kunne hun jo meget vel være netop barnets moder. Tredje omstændighed er kvindens efternavn, Pedersdatter. Sønnen, der her er tale om, får navnet Søren. Han er opkaldt efter Mads Sørensens far, Søren. Parrets næste søn født 1762 får navnet Peder, sandsynligvis opkaldt efter sin mors far, altså Karens far, nemlig Peder. Heraf Karens efternavn, Pedersdatter.
 
Mads Sørensen f. 1727 og Karen Pedersdatter f. 1729 er det sjette af mormor Dortheas 16 tiptip oldeforældrepar, som vi hermed har sat navne på i denne krønike.
 

Videnskabernes Selskabs kort over Elbo Herred fra cirka år 1800. Vi ser garnisonsbyen Fredericia og de omkringliggende landsbyen Erritsø, Taulov, Stoustrup og (øverst) Bredstrup.
 
Jeg har gemt Poul Christiansen far, Christian Thomsen født cirka 1754, til sidst i denne krønike – velvidende, at vi sandsynligvis her har at gøre med en nød, som bliver svær at knække. Christian Thomsen stammer ikke fra Erritsø. Ovenfor har vi set, at Christian Thomsen ved folketællingen 1787 bor i landsbyen Bredstrup med sin første hustru, Anna Pallesdatter – og efter han i 1796 bliver gift i Erritsø med sin anden hustru, Maren Madsdatter, bosætter han sig med sin nye familie i Stoustrup, midtvejs mellem Erritsø og Bredstrup. Han får parret børnene Anne Catrine f. 1797, Thomas f. 1799, Mads f. 1802 – og siden Poul f. 1805, altså den Poul Christiansen, som er mormor Dortheas og min ane i denne gren af slægten. Stoustrup hører under det gamle og nedlagte Ullerup sogn, som fra sidst i 1600-tallet bliver en del af det nye Fredericia Trinitatis sogn. Hvis Christian er født her, kan vi måske finde ham i kirkebogen. Hvis han derimod er født i Bredstrup, hvor han i 1787 bor med sin første hustru, finder vi ikke hans dåb – for som vi tidligere har set: Bredstrup kirkebøger før 1814 er brændt for mange år siden og dermed gået tabt for evigt.
 
Jeg åbner Trinitatis kirkebog 1685-1805 og leder først efter Christian Thomsens og Maren Madsdatters børn for at se, om navnene på fadderne ved de forskellige dåbshandlinger kan give et spor. Alle børnene er faktisk døbt i Trinitatis kirke, og hver gang omtales parret Christian og Maren som bosiddende i Stoustrup. Faddernes navne får ingen klokker til at ringe. Ved dåben af det første barn Anne Catrine i 1797 bliver barnet båret af Maren Lausdatter – og fadderne er Maren Nielsdatter, Maren Pedersdatter, Hans Sørensen og Ole Madsen. [Fredericia Trinitatis 1685-1805, opslag 346, 463, 481 og 499] Så blader jeg nogle sider tilbage og undersøger, om der i perioden 1752 til 1755 bliver døbt en Christian, hvis far hedder Thomas – men det er ikke tilfældet. Faktisk døbes der i Fredericia Trinitatis ikke en eneste Christian i den nævnte periode – så sporet ender desværre blindt. Det mest sandsynlige er, at Christian Thomsen er født og døbt i Bredstrup – og som sagt, dette sogns kirkebog er gået tabt – og det nytter ikke at lede videre.
 
 
Bredstrup kirke, Elbo herred, Vejle amt – anno 2002.  
 
Christian Thomsens søn Poul Christiansen er i følge vielsesoptegnelsen fra 1828 konfirmeret i Bredstrup kirke. Da han er født i 1805, har konfirmationen fundet sted omkring 1819 eller 1820 – altså efter den ældste eksisterende kirkebog i Bredstrup sogn starter i 1814. Oplysningen er korrekt. Poul Christiansen ’af Stoustrup Mark’ bliver konfirmeret i Bredstrup kirke i foråret 1820. Forældrene er Christian Thomsen og Maren Madsdatter, ’Huusfolk paa Stoustrup Mark’ – og deres dreng er i følge kirkebogen kvik og vågen, da han får top-betegnelsen ’meget god’ under ’Dom angaaende Kundskab og Opførsel’. [Bredstrup 1814-1827, opslag 32]

 

Rundt om Erritsø

 

Om mormor Dortheas oldefar Poul Christiansen (1805-1881) er et afsnit fra Albert Breindahls erindringer ˝Slægt og muld˝ (1965) citeret ovenfor. I forlængelse heraf fortæller Albert Breindahl blandt andet følgende om sin farbror og vores ane, Christian Poulsen Breindahl (1828-1896):

 

Den ældste af bedstefars og bedstemors børn fik navnet Christian og er jo således opkaldt efter bedstefaders far i Stoustrup, der hed Christian Thomsen. Christian lærte også tømrerfaget og fik ved sit giftermål hele det stykke jord mod vest af ejendommen langs Baungaards skel helt ned til stranden, og som blev skilt ud fra Breindals jorder og fik Matr.nr. 48b. Han opførte den bolig som ligger endnu og i dag beboes af af Aalbæk-Madsen. Far [dvs. Christian Poulsen Breindahls syv år yngre bror Niels f. 1735] har fortalt mig, den dag huset blev rejst dernede (ved farbror Christian, som vi altid kaldte det) sagde bedstefar (der blev jo gerne sagt et par ord ved kransehejsningen når et hus ”blev rejst”) bl.a. efter at have peget på den skønne, idylliske plet ved stedets beliggenhed i læ af bakken, nær ved strand og umiddelbart ud til mosens siv og rør: ”A trouer saa sandelig æ Hus ska hied ”Rørdam””. Grunden til at han valgte det navn var ikke alene et udtryk for naturomgivelserne, men tillige et dobbeltspil, da den daværende sognepræst hed Rørdam (H.C. Rørdam var sognepræst i Erritsø og Sct. Michaelis 1840-1850).

 

Farbror Christian husker jeg godt. Han lignede Far af udseende (men han var ikke så høj og stor som far) såvel i det ydre som det indre. De havde begge rund hageskæg og deres ansigtstræk var milde og venlige. De lignede deres mor.

 

Farbror Christian var gift to gange. Hans første kone hed Johanne og var som ung pige vist lidt letlevende, og hendes mund talte undertiden frivole ord, men farbror var nu blevet forelsket i hende og kunne ikke tænke sig andre end hende til kone; men bedstefar kunne ikke lide hende, hun var i hans øjne for fræk.
 
Den Johanne, som omtales i teksten – Christian Poulsen Breindahls første hustru – er selvfølgelig Johanne Frederikke Nielsen f. 1824, datter af Carl Christian Nielsen og Susanne Henriette Westerberg, hvis historie og baggrund er beskrevet fyldigt ovenfor. Johanne Frederikke er altså efter gamle Poul Christiansens opfattelse lidt for fræk og frivol.

 

Mormor Dortheas forældre Lene Kirstine Christiansen og Peter Andersen sammen med børn og svigerbørn foran huset i Erritsø, cirka 1930.

 

Efter således at have været rundt i slægten, findes overblikket over mormor Dortheas stamtræ her. Dorthea er født og opvokset i landsbyen Erritsø, tæt ved Lillebælt og nogle få kilometer fra købstaden Fredericia. Umiddelbart er hun af bonde- og håndværkerslægt. Hendes far, Peter Andersen, er tømrer og husmand – og mange andre af hendes aner længere tilbage i tiden er tilsvarende bønder og håndværkere, eksempelvis bødkere, tømrere, snedkere, hjulmagere eller smede. De fleste lever i beskedne kår uden ligefrem at være fattige. Der er få eller ingen velstående blandt Dortheas aner, ingen købmænd, gårdejere eller skolelærere. Der er en matros og en færgekarl, men ingen skibskaptajner. Dog er der i flere tråde en del underofficerer og officerer fra militærbastionen i Fredericia, herunder et par musketerer og korporaler. En af dem, som vi har set, ender dog som daglejer – og der er ikke noget, der tyder på, at militærfolkene er specielt velhavende. Alle er retskafne og giver indtryk af at gøre en solid og hæderlig indsats for sig selv, familien og børnene.  
 
Vi har undervejs sat navne på mormor Dortheas forældre og hendes fire bedsteforældre, otte oldeforældre – og 14 af hendes 16 tipoldeforældre. I alle hjørner af slægten har vi også forsøgt at komme yderligere et led tilbage i tiden – til hendes
tiptip oldeforældre – men her er det af forskellige grunde hidtil kun lykkedes at sætte navne på 12 af 32 tiptip oldeforældreforældre.  Flere gange ender sporene blindt, fordi de ældste kirkebøger er brændt og gået tabt for altid. Det gælder Husby sogn på Fyn og Bredstrup lidt nord for Fredericia. Andre gange er der tale om aner, som er tilflyttere til Fredericia-området, og hvor vi ikke kender deres fødesogn – Westerberg-slægten, Carl Christian Nielsen, Bauer-familien og Niels Paulsen. Flere af disse er militærpersoner, som omkring år 1800 er tilknyttet garnisonen i Fredericia. Nogle af de løse ender lykkes det måske at samle på et senere tidspunkt, andre måske aldrig.
 
 
Den gamle slægtsgård i Erritsø –  fra omkring 1880 til starten af 1930’erne hjemsted for mormor Dortheas forældre Peter Andersen f. 1848 og Lene Kirstine Christiansen f. 1855. Dette foto er fra cirka 1930.
 

Konstabel af Sanddal
 
Dortheas forældre Peter Andersen og Kirstine Christiansen bliver som nævnt gift i Erritsø kirke den 19. december 1873. Brudgommen er på dette tidspunkt 25 år gammel, bruden kun 18. Deres første barn er sønnen Kristian, som bliver født den 30. april 1874 – altså kun fire en halv måned efter parret er blevet gift. Da Kristian bliver døbt den 7. juni samme år, oplyser kirkebogen, at Peter er tømrer, og at han og Kirstine er bosiddende i Sønderskov, som er en lokalitet ved kysten mod Lillebælt på sydsiden af Lyngs Odde. Fadderne er Dorthea Kristiansen i Erritsø (Kirstines lillesøster, som på dette tidspunkt er 16 år gammel), tømrer Niels Poulsens hustru i Sønderskov, tømrer Niels Andersen i Erritsø og ungkarl Peder Pedersen i Erritsø. [Erritsø 1872-1891, opslag 34]
 
Parrets næste barn er Anders, som bliver født året efter, den 14. juni 1875. Nu fremgår det af kirkebogen, at Peter og Kirstine i mellemtiden er flyttet fra Sønderskov til Erritsø – og blandt fadderne nævnes denne gang gårdmand Søren Elkjers hustru i Erritsø, daglejer Peder Jørgensens hustru i Sønderskov, ungkarl Niels Davidsen i Erritsø, tømrer Niels Andersen i Erritsø og gårdmand Knud Madsen i Erritsø. Gruppen af faddere er en blanding af naboer, venner og Peters fagkolleger fra tømrerfaget.
 

Peter og Kirstine – til venstre i billedet – på familieudflugt ved Lillebælt en dag i 1920’erne.
 
Her som ved de senere dåbshandlinger for de efterfølgende børn nævnes af en eller anden grund sjældent slægtninge blandt fadderne – og for eksempel optræder Breindahl-navnet aldrig. Måske har Kirstines forældre, Christian Poulsen Breindahl og Johanne Frederikke Nielsen, ikke været helt tilfredse med datterens parti...? I hvert fald kan man godt tænke sig, de i første omgang har været noget bestyrtede, da de i 1873 finder ud af, at deres kun 17-årige datter er gravid med tømrerlærling i Christian Poulsens virksomhed, Peter Andersen.
 
Ved de efterfølgende dåbshandlinger nævnes bestyrer Frandsen og hustru fra Erritsø Fattiggaard ofte blandt fadderne, ligeledes tømrer Niels Andersen og hustru, flere medlemmer af gårdmand Søren Elkjers familie, tømrer Anders Mikkelsen og hustru, og en sømand Jørgen Kristensen, som arbejder på Erritsø-Strib færgeoverfarten. [Erritsø 1872-1891, flere opslag]
 
Førstefødte Kristian dør som spæd – og parrets tredje barn, som bliver født den 7. februar 1877, får derfor også navnet Kristian. Herefter følger Marie født 16.5.1879, Johanne født 25.4.1881 (dør som spæd), Bertel født den 10.3.1883, Maren født den 17.3.1885 (dør som spæd), Ane født den 6.4.1887, Dorthea født den 18.6.1889 og Maren født den 27.3.1891. Kirkebogen efter 1891 er ikke på nettet, men jeg har fået oplyst fødselsdatoerne for resten af børneflokken hos en anden af Peter og Kirstines efterkommere og barnebarn af datteren Ane, Sven-Erik Andersen i Fredericia: Helene er født den 26.6.1893, Poul den 5.9.1895 og Peter den 16.3.1897.
 
Fra Peter og Kirstine i 1874 flytter fra Sønderskov til Erritsø bor parret sandsynligvis i alle årene på samme lille husmandssted ved lokaliteten Sanddal en kilometers penge øst for kirken og midtvejs mellem Erritsø Bygade og kysten ved Lillebælt lidt syd for købstaden Fredericia. Som tidligere nævnt fremgår det af folketællingen 1880, at Peters gamle forældre på dette tidspunkt bor på aftægt i familien – og sandsynligvis er det derfor forældrenes hjem og faderens tømrerværksted, Peter og Kirstine har overtaget.
 

Målebordskort over Erritsø-Sanddal området cirka 1850. Peter og Kirstines husmandssted og

tømrerværksted ligger ved spidsen af den røde pil mellem landsbyen ”Erisø” og kysten ved Lillebælt.
 
Vejle, Elbo, Erritsø, Erritsø, Huus, 188, FT-1880, c9121  
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Andersen 31 Gift Huusfader og Tømrer Erritsøe
Kirstine Christiansen 24 Gift Huusmoder Erritsøe
Anders Andersen 4 Ugift Søn Erritsøe
Kristian Andersen 2 Ugift Søn Erritsøe
Marie Andersen under 1 Aar Ugift Datter Erritsøe
Anders Bertelsen 68 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Erritsøe
Marie Nielsen 72 Gift Dem af Huusfaderen Forsørges Fredericia
 
I slægten er det gennem Peter og Kirstines børn og deres børn og børnebørn blevet båret videre helt frem til i dag, at tømrer-dynastiet i Erritsø i mange år blev omtalt i folkemunde med tilnavnet Konstawel – eller jysk for ’konstabel’. For eksempel fortæller min mors fætter Poul Andersen (der er søn af Peter og Kirstines yngste søn, Peter, og som den dag i dag bor i Erritsø) at ældre Erritsø-borgere stadig nikker genkendende (og anerkendende), når han fortæller, han er efterkommer af Konstawel-familien. Præcis hvor navnet stammer fra vides ikke, men sandsynligvis går det tilbage til Peters far, Anders Bertelsen, eller hans farfar, Bertel Andersen. Under alle omstændigheder har navnet været så fasttømret til slægten og det sted i Sanddal, hvor familien boede i generationer, at tværgaden ved det gamle hus i dag hedder Konstabelvej.
 

”Æ Konstawel-stæj” i Erritsø, cirka 1930. Her er flertallet af Peter og Kirstines store børneflok født og opvokset. Sammenligner man dette foto med Johannes M. Dinnesens tegning fra 1939 øverst i denne krønike, genkendes både bindingsværksmønstret, træerne og vandtruget ved vandpumpen på gårdspladsen. Fotografiet er venligst stillet til rådighed i september 2006 af Erik F. Rønnebech.
 
På de lokalhistoriske sider på Internettet for Erritsø sogn [Erik F. Rønnebechs hjemmeside] findes et optryk af nogle minder fra gamle dage nedskrevet af forhenværende murer Jens N. Lind omkring 1930. Lind gengiver blandt andet nogle historier, han har hørt fra sin far, murermester Niels Rasmussen (som levede fra 1816 til 1887) – blandt andet denne, som udspiller sig omkring 1860:
 
”Hans Jørgen Balle skulle have sin gård bygget om. ”Mæ og And’es Konstawel”, fortalte fader, ”skulle have arbejdet”, ”henholdsvis som murermester og som tømrermester, og hver af os havde akkorderet med Hans Jørgen om en bestemt sum. Ved den første udbetaling mødte vi begge med vor kvittering og fik vore forskud, men Hans Jørgen havde dog stor betænkelighed ved vor afregningsmåde. De mange tal, der både skulle lægges sammen og trækkes fra, så han meget skeptisk på, han kendte sin begrænsning til at behandle tal og var bange for kludder i regnskabet”. – ”Næ-i”, sagde han, ”hie ska I no sie, hwodden a hå tendt, vi ka årdne den sag”, og så lukkede han klappen op til sit chatol. ”Sie, i denn skott dier legger dinn pæng Niels, å i denn skott dier legger dinn pæng Andes. Addehånd I få brog få dem får I a hwer sin skott, å nær så edt der æ flier, ha I fået, hwad I ska ha”. – (Her skal I nu se, hvordan jeg har tænkt at vi kan ordne den sag; og så lukkede han klappen op til sit chatol. I den skuffe der ligger dine penge Niels, og i den skuffe der ligger dine penge Anders. Efterhånden som I får brug for dem, får I af hver sin skuffe, og når så der ikke er flere, har I fået hvad I skal have). Derved blev det, og der blev aldrig kludder i regnskabet. Ved sidste udbetaling godkendte vi det som fuldstændig rigtigt. Hans Jørgen slog da fast: ”No ha hwær a jær fået, hwad I hår fortjænt – dæ ka være jæres kwettering – å a hå fåt mi ny goerd, dæ ka wæer mi kwettering”. (Nu har hver af jer fået, hvad I har fortjent, – det kan være jeres kvittering – og jeg har fået min nye gård, det kan være min kvittering)”.
 
Folketællingerne bekræfter navnene på både murermester Niels Rasmussen (med tilnavnet ’Møller’) og gårdejer Hans Jørgen Balle. Hans Jørgen født omkring 1817 er døbt Pedersen. Han er søn af Peder Nielsen Balle, som ved folketællingen i 1834 er gårdmand i Ballesgaarde nær Erritsø, deraf navnet ’Balle’. Anders Konstawel i historien er bedstefar Peters far, tømrer Anders Bertelsen i Erritsø – bosiddende på husmandsstedet i Erritsø, som i dag ligger på hjørnet af Krügersvej og Konstabelvej.
 

Peter og Kirstines husmandssted i Erritsø, som det ser ud i september 2006. Den moderne adresse er Krügersvej 36, matrikelnummer 55b. Sammenligner man billedet med tegningen fra 1939 øverst i denne krønike og fotografiet foran fra cirka 1930, ses det tydeligt, at omridset af huset er det samme – men meget er selvfølgelig forandret, og hovedbygningen har fået tilført en skal af nye mursten.
 
En anden Konstabel-historie har jeg i januar 2007 fået tilsendt af lokalhistoriker Erik Rønnebech. Historien stammer fra det lokalhistoriske arkiv (”Folkeminder”) og handler om sagn og overtro. Fortælleren er gårdejer Thomas Andersen, der boede i Havløkke.
 
”I 1913 byggede vi en ny kostald. Tømrer Peder Konstabel viste mig en dag en temmelig lang lok kvindehår, som han gik med i sin pung. ”Hvad vil det sige”, spurgte jeg. ”Har du klippet så lang en lok af din kone?” Nu var gamle Peder Konstabel også pumpemager, og han havde købt en eg i Firemandsskoven, som den hed, ved Henneberg Ladegård – vi har her til gården 5 tdr. land, der ligger ved siden af vor skov. Så fortalte P. K., at da han stod og huggede egen til, opdagede han, at der var boret et hul i denne og drevet en prop for, og i hullet lå nævnte lok. Den gamle mente, der var sat en eller anden sygdom bort der.
 
Pastor Hornbæk, Fredericia, havde været mange år i Indien som missionær og præst. Han fortalte, at han engang havde set indtil ti djævlebesatte kvinder på en gang. Fråden stod ud af munden på dem, de smed sig på jorden, vred sig og hylede. Men de indfødte vidste råd. De tog en sådan kvinde og slæbte hende hen til et træ, tog en lok af hendes hår, vred denne om et søm, slog sømmet fast i træet og rev med et rask ryk hårlokken af, og kvinden var rask med det samme”.
 

Konstabelvej i Sanddal ved Erritsø, september 2006.
 
På Erritsøs lokalhistoriske sider på Internettet står der (september 2006) i listen over ”veje opkaldt efter personer”, at Konstabelvej i Sanddal muligvis er opkaldt efter en tømrer kaldet Anders Konstabel. Dette forbehold kan nu slettes. Konstawel-navnet har hængt ved slægten fra Anders’ tid midt i 1800-tallet helt op til i dag – og familien boede i flere generationer præcis det sted, hvor Konstabelvej ligger i dag. Sammenfaldet mellem familiens kaldenavn og stedet kan altså umuligt være tilfældigt. Konstabelvej er opkaldt efter Andersen-dynastiet i Erritsø – og i februar 2012 er teksten på hjemmesiden da også ændret til denne: ˝
Konstabelvej. Opkaldt efter tømrer Peter Andersen kaldet Peter Konstabel, der boede i husmandsstedet Krügersvej 36a, Sanddal˝.
 
Da Peter og Kirstine bliver gamle, giver de fra sidst i 1920’erne plads i huset til datteren Marie (som på dette tidspunkt er knap 50 år gammel) og hendes mand, Peder Pedersen ”Skomager”. Peter og Kirstine bor herefter på aftægt i en lille lejlighed på husmandsstedet, og efter de to gamle dør i henholdsvis 1933 og 1935, er det Marie og hendes familie, der overtager ejendommen. Peder Skomager dør dog kort efter, og så vidt vi ved, afhænder Marie allerede først i 1930’erne stedet til personer uden for familien og flytter selv ind hos en datter og svigersøn i Sanddal. I følge oplysningerne er det en Laurits Hougaard, som i 1940’erne står for en omfattende modernisering og istandsættelse af den gamle ejendom. Fotografier i Erritsøs lokalhistoriske samling fra den efterfølgende periode viser, at ejendommen så sent som i 1964 har bevaret bindingsværk og stråtag på hovedbygningen, og huset – nu med en skal af nye mursten – eksisterer som nævnt ovenfor den dag i dag.
 

Luftfoto fra 1964 af husmandsstedet på Krügersvej 36 i Sanddal. Hovedbygningen har på dette tidspunkt stadig bindingsværk og stråtag. Fotografiet er venligst stillet til rådighed i september 2006 af Erik F. Rønnebech.
 
Da Peter Andersen dør som 85-årig i 1933, får han et par pæne ord med på vejen i den lokale avis:
 
Dødsfald i Erritsø.
De naaede ikke Diamantbrylluppet.
 
En i Erritsø kendt Skikkelse, gamle Peter Andersen, er i Gaar afgaaet ved Døden i en Alder af 85 Aar. Peter Andersen, der var Tømrer, var en agtet Mand, der i sin Tid var en af Sognets kendteste Haandværkere. Mange er de Gaarde, han han bygget omkring i Egnen — da var der Tømrerarbejde den Gang med Bindingsværksbygningerne. Sit Haandværk havde han lært ved Tømrer Chr. Poulsen i Sønderskov, hvor han ligeledes hentede sin Brud, Christine Poulsen, der har været ham en trofast Hustru, og de to har nu levet sammen saalænge, at de den 19. December kunde have fejret den sjældne Fest Diamantbryllup, men det skulde saaledes ikke ske. I de sidste Aar har Peter Andersen været svækket en Del, saa hans Tanker har været uklare, hvorimod hans Hustru, der er 78 Aar, endnu er frisk og rask, og hun skulde saa ikke opleve den Glæde at fejre den sjældne Fest. [Avisklip fra december 1933 udlånt af Sven-Erik Andersen, Fredericia]
 

I sine erindringer fortæller min mor, at hun fra barneårene omkring 1920 husker bedsteforældrene i Erritsø som gamle mennesker og besøgene hos dem ”som noget rart”. Trods små og trange kår tyder alting på, at det er lykkedes Kirstine og Peter at give alle 10 børn en tryg opvækst og få dem sat godt i vej. Der er i de efterfølgende år et godt sammenhold i familien, og de mange søskende med deres ægtefæller og børn besøger ofte hinanden og mødes omkring højtiderne alle sammen til traditionel flæsk og julekål. Mange bor i cykelafstand inden for samme område ved Lillebælt – i Fredericia, Erritsø, Skærbæk – og de tre søskende i den store flok, som i mellemtiden har bosat sig i København, kommer hjem på besøg for at mødes med familien.
 

Peter og Kirstine i stuen i Sanddal cirka 1928.
 
Fra mine egne barneår i 1950’erne husker jeg at have været med ved nogle af disse familiesammenkomster hos min mormor og morfar i Fredericia. Alle mændene røg cerutter og gik med vest og lommeur, og kvinderne var store damer, som sad tungt og fyldigt på de polstrede spisebordstole og havde brede arbejdsvante hænder. Navnene var dem, min mor havde kendt fra hun var barn – moster Marie, morbror Kristian, moster Maren, morbror Peter, moster Helene og så videre. Alle var gamle, nogle var ret afvisende over for os børn – men generelt var der en gemytlig atmosfære, som beviser, at alle i søskendeflokken havde fået en god start på livet hjemme hos deres forældre, Peter og Kirstine, i Erritsø. Så vidt jeg foreløbig har kunnet konstatere blev alle 10 selv gift og fik børn – og der er derfor i dag rundt omkring i landet rigtigt mange efterkommere efter konstawlerne i Sanddal.
 
Tilbage til Annas forældre, Dorthea og Niels i Fredericia
 
Datteren Dorthea født i 1889 er Peter og Kirstines 6. barn, som lever – og hun vokser i 1890’erne op på det lille tømrerværksted og husmandssted i Sanddal og går i skole i Erritsø fra hun er 7 til hun er 14. Dortheas ”skudsmålsbog” fortæller, at hun bliver konfirmeret i Erritsø kirke den 4. oktober 1903 af provst Zeuthen fra Sct. Michaelis kirken i Fredericia. Fra cirka samme tidspunkt har hun sikkert haft forskelligt arbejde rundt omkring – men den første beskæftigelse noteret i skudsmålsbogen, kort før Dorthea fylder 18 i juni 1907, er denne:
 
Dorthea Andersen har tjent mig fra 1ste Maj 1907 til 1ste Maj 1910 og har i den tid været tro og pligtopfyldende. – I A Lauritsen Fougaardsminde
 
Hen over sommeren 1910 tjener Dorthea på en gård i Børup ved Taulov, og fra 1. november 1910 til samme dato året efter er hun i tjeneste hos Else Hansen i Brovad. Herefter flytter hun over på den anden side af Lillebælt og er fra 1. november 1911 fæstet til ”Forvalter- og Kasserer-Kontoret for Sindssygeanstalten ved Middelfart” for en halvårlig løn af 96 kroner. Her fortsætter hun beskæftigelsen frem til 1. maj 1913, hvorefter hun er fæstet til Taulovgaard for sommerhalvåret 1913. ”Løn 120 Kr.”, står der i skudsmålsbogen. Arbejdet på Taulovgaard, som slutter den 1. november 1913, er den sidste optegnelse i bogen. Tre uger senere bliver Dorthea som 24-årig, og som nævnt i starten af denne krønike, gift i Erritsø kirke med sin kæreste, murersvend Niels Møller Jensen.
 

Jeg har ikke fundet et bryllupsbillede af Dorthea og Niels, men her er billeder af de to unge, fra før de møder hinanden. Øverst til venstre Dorthea i 1908, da hun er 19, og til højre Niels omkring 1910, da han er cirka 23.
 
Også Niels’ skudsmålsbog er bevaret, så det er på tilsvarende måde muligt at følge hans første år på den tids arbejdsmarked. Niels er som tidligere nævnt født den 19. maj 1887 og bliver konfirmeret i Øland kirke den 14. marts 1901. Efter han er fyldt 18, er han i tjeneste hos Anders Mortensen fra 7. januar 1906 til 1. november samme år – og de følgende 12 måneder indtil 1. november 1907, stadig i Øland sogn, er han i tjeneste hos P. Vestergaard. Skudsmålsbogen registrerer afgang fra Øland sogn og tilgang til Brovst Østre Del henholdsvis 31. marts og 2. april 1908. Hans beskæftigelse i perioden er ikke noteret, men jeg gætter på, at han måske allerede her i begyndt i murerlære. Han forlader Brovst den 21. februar 1910, og By- og Herredskontoret i Middelfart noterer hans tilgang to dage senere, den 23. februar 1910.

 

Året efter indtræder Niels i følge sin første fagforeningsbog (som også er bevaret til i dag) – og stadig bosiddende i Middelfart – den 1. maj 1911 i Murerforbundet i Danmark, på dette tidspunkt udlært som murersvend. Et halvt år senere får Dorthea som nævnt ovenfor arbejde på statshospitalet i Middelfart, og al sandsynlighed taler altså for, at de to unge har mødt hinanden i Middelfart på et eller tidspunkt i løbet af 1912. Hvordan og hvorledes og præcis hvornår – ja, det fortaber sig i det uvisse. Vi ved kun, at Dorthea og Niels bliver kærester, gifter sig i Erritsø kirke den 22. november 1913 og derefter bosætter sig i Fredericia.
 
I den første tid efter brylluppet bor parret i en lille lejlighed i Sjællandsgade over for Sct. Josefs Hospital. Her bliver datteren Anna Johanne født i december 1915. Forholdene har sikkert været små og trange, og kort efter flytter den lille familie uden for voldene til Anders Billes Vej – hvor Niels har lejet en lejlighed på 1. sal i en to-familiers villa. ” Her boede vi, til jeg var 8 år”, fortæller Anna i sine erindringer. ”Jeg kan huske, hvordan lejligheden så ud, og at der var en have”.
 

Foto fra Anders Billes Vej, cirka 1920, hvor Dorthea og Niels og lille Anna boede fra 1916 til 1924 i lejligheden på første sal. Kvinden på billedet er Dortheas søster, moster Maren. ”Jeg kan huske, hvordan lejligheden så ud, og at der var en have”, fortæller Anna i sine erindringer. ”En dag fik vi besøg af min moster Maren, og herfra findes et billede nede fra haven. Hun kom på sin cykel fra Middelfart – ja, hun har nok været med færgen fra Strib til Fredericia, for der var jo ingen bro dengang. Jeg har siden haft nær tilknytning til moster Maren, hun var nok den mest elskede af min mors søstre”.
 
Parrets anden datter Erna bliver født i 1921, og i 1924 køber murer Jensen en udlejningsejendom i Prinsensgade nr. 6 midt i Fredericia by – ”et langt hvidt hus med 7 lejligheder, hvoraf vi havde den ene”, fortæller Anna. Niels arbejder for et murermesterfirma i Fredericia, og Dorthea syr lidt for fremmede – og selv om der ikke er meget at gøre med, så har de åbenbart god styr på økonomien, for det er på dette tidspunkt i historien næppe enhver murersvend beskåret at købe eget hus.
 

”Det lange hvide hus” – Prinsensgade 6 i Fredericia anno 2001 – under renovering.
 
Det er ikke med i hendes erindringer, men min mor har somme tider antydet, at Niels vist er lidt udsvævende i sine unge år og også i perioden lige efter, han og Dorthea bliver gift i 1913. Han er blandt andet vild med at spille kort, og somme tider falder han efter arbejdet i lag med nogle af kollegerne og drikker øl og spiller kort til langt ud på natten. Det bryder Dorthea sig bestemt ikke om, og da børnene kommer til, og der bliver større ansvar at leve op til, får hun snart sat en stopper for udskejelserne. Niels får en besked, som ikke kan misforstås, og derefter gentager natteroderiet sig ikke mere. I alt, hvad vi herefter hører, udviser Niels som hovedforsørger for familien en høj grad af ansvarlighed og en fremragende sans for at få økonomien til at hænge sammen – selv i trængselstider, som den store arbejdsløshed i 1930’erne og de perioder i vintermånederne december, januar og februar, hvor han hvert år står uden arbejde. Han køber hus, får også råd til nødvendige ombygninger og renoveringer, alle regninger bliver betalt til tiden, Niels er respekteret blandt kunder og fagfæller, og familien har altid råd til lige præcis det fornødne.
 

Her er et karakteristisk opslag fra fagforeningsbogen fra året 1931-32. Niels er uden arbejde det meste af tiden i månederne fra december til og med marts. Fra starten af januar modtager han understøttelse – 4 kroner om dagen, og i alt 296 kroner for 74 dage uden arbejde.
 
I de følgende tre afsnit overlader jeg ordet til min mor, som i sine erindringer fylder nogle detaljer på sine forældres tilværelse i 1920’ernes og 1930’ernes Fredericia.
 
”Fra Anders Billes Vej husker jeg min allerførste skoletid i Slesvigsgades Skole. Jeg gik ned over Volden. Men kort efter flyttede vi. Min far købte et hus i Prinsensgade nummer 6, et langt hvidt hus med 7 lejligheder, hvoraf vi havde den ene. En pæn stor lejlighed, som senere blev udvidet med en stue mere fra en af de andre lejligheder. Det betød, at den anden lejlighed kun havde ét værelse tilbage, og her boede en overgang min fars halvbror Laurits og senere Erna og mig. I de andre lejligheder boede blandt andre tre unge familier med små børn, Knudsens og Andersens og Rasmussens. Min mor og far havde nogle venner, og når de gik på besøg om aftenen, var vi børn med. Mændene sad i den ene stue og spillede kort, og konerne sad i den anden stue og snakkede og lavede håndarbejde. Vi børn legede, som regel i køkkenet, og jeg kan huske, når vi skulle hjem ud på aftenen, at vi gik og halvsov eller i hvert fald var blevet trætte. (…) Min far førte regnskaber over lejlighederne i en lille bog, som jeg har arvet. Der var huslejer til 15, 20, 30 og 38 kroner om måneden. En enkelt familie havde han problemer med at få pengene af. Han måtte op på 1. sal nogen gange for at bede om sine penge.”
 

Murerforbundets bestyrelse i Fredericia omkring 1945. Det er Møller Jensen. der står bagest til højre med blomst i knaphullet. På hjemmesiden om Fredericias historie fortæller Erik Rønnebech i sine egne erindringer følgende lille historie: ”For at cykle fra Skyttevej ind på Akseltorv hos fru Steffensen, hvor murerne og tømrernes fagforening opkrævede kontingent, fik jeg 25 øre af min far. Det samme som en firkantet flødeis kostede. Var jeg heldig og kasserer Dahl med det store fuldskæg havde ringet lidt ekstra gange på klokken efter øl, stak han mig også en 25 øre efter at jeg havde betalt de 2 mærker til fagforeningsbogen”. Ud fra beskrivelsen må manden med fuldskægget forrest i billedet bestemt være kasserer Dahl.
 
”Min far var kasserer i Murernes Fagforening og tjente en lille ekstra skilling ved det. Hver fredag aften sad han på en restaurant, der hed Steffensens Café, og modtog kontingent fra medlemmerne. Og hen ad jul, når han kom hjem om fredagen efter sådan en aften, så havde han altid noget inde under jakken og samtidig et særligt polisk glimt i øjnene. Vi havde sådan en gammel jordmodertaske, der stod for enden af sofaen – og der blev det lagt ind, dét han havde købt. Og vé os, hvis vi rørte ved den kuffert! Ikke før juleaften måtte vi få lov at smage på herlighederne, og det var jo spændende, hvad der var købt. Der var måske likørkugler, marcipan, chokolade. Det var bestemt ikke noget, vi var vant til at få til hverdag. Juleaften måtte vi ikke se juletræet, før min far havde tændt lysene på træet, og portieren ind til den anden stue blev åbnet. Vi fik altid flæskesteg, husker jeg – og senere også ris a la mande, men ikke da vi var helt små. Vi lærte at lave ris a la mande af Tante Olga. Bagefter skulle vi hjælpe min mor med at vaske op, det tog alt for lang tid, og imens tændte min far juletræet. Sådan en juleaften fik vi selvfølgelig også gaver, ikke i overflod, og mest nyttige ting, sjældent legetøj. Jeg havde en enkelt dukke, mindes jeg – og jeg mener også, Erna fik en dukkevogn... Ja, det gjorde hun også. Vi levede i nøjsomhed, med det gjorde alle andre jo også, så det var der ikke noget mærkeligt i. Far og Mor var sparsommelige og kunne godt lade være med at bruge alle pengene, inden vinteren kom – for der var jo det særlige, at der ikke var noget arbejde for min far fra december til februar-marts, og der skulle gå nogen tid, før der kunne udbetales understøttelse. ”Karenstid”, som han sagde.”
 

Niels ved kolonihavehuset i Sanddal, cirka 1925.
 
”Min mor og far havde en have ude i Sandal – med mange frugter. Mor syltede meget, og det var godt at få fyldt syltekælderen. Jeg cyklede somme tider derud og plukkede jordbær for min mor. Når hun havde kogt en portion frugter – ribs eller stikkelsbær eller jordbær, eller hvad det var, og selv havde fået det, hun gerne ville have – så kom de unge koner og overtog det, der var tilbage, og som kunne koges en gang til, så de kunne få noget grød. Sådan noget ville slet ikke finde sted i dag, at tingene blev udnyttet på den måde. Men det var noget, jeg lagde mærke til, at det betød meget for de unge koner. Jeg havde i det hele taget en flittig mor, der gav sit tilskud til hjemmets opretholdelse ved ’at sy for fremmede’, som man sagde. Hun syede kjoler og også noget, der blev sprættet op og lavet om til nogle fine ting. Jeg har været ude med mange kjoler til nogle, der fik dem syet hos hende for en femmer plus en krone eller halvanden i sytilbehør. Tryklåse var det dengang; der var ikke noget der hed lynlåse. Når vi var ved Østerstrand om eftermiddagen, dengang der var sommer til, og hvor vi badede og havde det dejligt, så kom min mor og en anden af mødrene med kaffe og saftevand til os, og så havde min mor altid sit sytøj med. Hun sad og stafferede med hånden over sømmene, eller syede tryklåse i, sådan noget som hun nemt kunne have med. Min far var også en flittig mand, han arbejdede til han var højt oppe i årene og var en skattet murer. En spjældmurer, som det kaldtes, han gik ud og ordnede folks kakkelovne, skorstene og komfurer og var meget eftertragtet ved den mester og det samme firma, han arbejdede for i over fyrretyve år. Det var ikke den samme mand, men nogle sønner, der kom til efterhånden, men samme firma. Vi havde ikke indtryk af, at der var rigeligt. Men der var altid nok i det hjem, vi havde.”
 
Niels giver i alt, hvad man hører eller selv har oplevet, indtryk af at være en energisk ildsjæl, der både har sjældent orden i papirerne og er opflammet af et socialt engagement byggende på både hans eget ståsted og faglige tilhørsforhold som murersvend og på en uegennyttig omsorg for medmennesker, som har brug for hjælp. Han er glødende fagforeningsmand og socialdemokrat, og han og Dorthea er i alle årene altid parat til at betænke deres nærmeste med velanbragt støtte i form af en kurv med madvarer eller en hjælpende hånd.

 

Min mor nævner i sine erindringer, at hendes far og mor altid medbringer ”en pose kaffe og et halvt pund smør”, når de besøger bedstefar og bedstemor i Erritsø – og tilsvarende får hun og min far også tit en pakke med fornødenheder eller måske et lille kontant tilskud, når de er i bekneb. Det fremgår også, at Dorthea og Niels, mens de fra 1916 til 1924 bor på Anders Billes Vej, stiller et værelse til rådighed for Dortheas lillebror Peter, og at de en overgang har moster Helenes datter Johanne boende hos sig. ”Hendes mor arbejdede og var alene og har nok ikke kunnet se anden udvej for at få Johanne passet”, fortæller Anna. Men der er mange andre eksempler.

 

 

Prinsensgade 6, mit eget foto fra oktober 2009. 

 

På et tidspunkt i 1930’erne bor Niels’ halvbror Laurits Jensen i en lille et-værelses lejlighed i huset i Prinsensgade – og en postkvitteringsbog fra årene 1914 til 1931, som findes i min mors gemmer, lister en lang række pakker, breve og postanvisninger sendt til familiemedlemmer og bekendte – endda med angivelse af værdien for hver enkelt forsendelse.

 

Hvert år i december afsendes en julepakke til Niels’ far Otto E. Jensen på adressen ”Holmsø, Bonderup St.” – og i perioden fra april 1918 til januar 1919 indleveres i alt 16 pakker eller postanvisninger til rekrut, senere korporalelev og til slut underkorporal 1789 P. Andersen i København, på skiftende adresser ved henholdsvis Dragør Fort eller Trekroner Fort, Kastellet. Soldaten må være Dortheas lillebror og familiens Benjamin, Peter Andersen, som på dette tidspunkt er omkring 20 år gammel. De fleste af pakkerne og postanvisningerne listet i bogen har en værdi af cirka 20 kroner – og dette vel at mærke på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheds-understøttelsen pr. dag i følge Niels’ fagforeningsbog udgør 4 kroner.

 

Én gang, den 10. september 1917, nævnes en postanvisning til adressaten ”Niels Peter Jensen, Nørre Skovsgaards Mark, Skovsgaard Station” med værdiangivelsen 210 kroner, altså intet mindre end en halv formue. Jeg kender ikke baggrunden for overførslen, men antager ud fra navnet på modtageren og stedsangivelsen (Skovsgaard ligger på strækningen mellem Brovst og Fjerritslev nord for Limfjorden og er nabostation til Bonderup, hvor Niels’ far er husmand), at Niels Peter måske er en anden af Niels’ halvbrødre.
 

Bagest i Niels’ fagforeningsbøger findes indklæbet en række støttemærker fra forskellige indsamlinger, her fra 1940’erne i forbindelse med kampagner for Socialdemokratiet, flygtninge i Østeuropa og demokratiet i Spanien.
 
Den sidste forsendelse, som nævnes i bogen, er en postanvisning afsendt den 16. juni 1931 til en Chr. Christjansen på adressen Samsøgade 80 i Aarhus. Værdien angives til 195 kroner, altså også et stort beløb – og jeg gætter på, at forklaringen på denne udbetaling skal findes i følgende afsnit i min mors beretning, hvor hun fortæller om sit og Gunnars bryllup i 1939: ”Det var lige ved, at brylluppet ikke blev til noget. Min far havde lånt nogle penge til huskøbet i Prinsensgade. Han og min mor kom sammen med købmand Pedersens, og Pedersen havde en svoger i Århus, som min far havde lånt penge af. Så skete der et eller andet, som gjorde, at svogeren i Århus blev sur, ikke på min far ganske vidst – men på et eller andet, og resultatet var, at han opsagde lånet, og pengene skulle betales. Gunnar og jeg havde spurgt, om vi kunne få lov at holde bryllup, og det ville min mor og far forfærdelig gerne gøre for os – men det har selvfølgelig ikke været sjovt at skulle gøre det i den situation, der var opstået, og med små midler. Men vi havde alligevel et dejligt bryllup”. Købmand Pedersens svoger i Århus, som havde lånt penge til Niels i forbindelse med købet af Prinsensgade nr. 6, må være identisk med nævnte Chr. Christjansen i Samsøgade.
 
Efter døtrene Anna og Erna er blevet gift og flyttet hjemmefra, sælger Niels i 1945 udlejningsejendommen i Prinsensgade og køber en villa med have på adressen Ved Trekanten 2 tæt ved Egeskovvej i den nordlige udkant af Fredericia. Han og Dorthea har sikkert på omtrent samme tidspunkt skilt sig af med kolonihaven i Sanddal og har i hvert fald nu et dejligt og rummeligt hus med fuld kælder og stor have. Villaen er indrettet til to familier, og lejligheden på 1. sal er udlejet – i 1949 til en revisor Svend E. Ottesen. Det sidste ved jeg fra en ”Skattebog for Fredericia 1949-50”, som jeg også har fundet i min mors gemmer, og hvoraf det fremgår, at Niels det år betalte 497 kroner i skat. Beløbet svarer i følge bogen meget godt til gennemsnittet for almindelige mennesker. Det er kun relativt få håndværksmestre, postinspektører, grosserer, trafikkontrollører, købmænd, lektorer, stationsforstandere, manufakturhandlere, møbelfabrikanter, cigarhandlere, pastorer og lignende, som betaler 4-cifret over 1.000 kroner – og blandt topscorerne er sjovt nok et par apotekere med henholdsvis 5.500 og 7.500 kroner og en grosserer med hele 9.797 kroner i skat. [Skattebog for Fredericia 1949-50, udgivet af Fredericia Presseklub]
 
Morfar og Mormor i Fredericia
 
Jeg har selv en mængde spredte erindringer fra de gange, jeg som barn besøgte min morfar og mormor i deres hvide hus på Trekanten 2 i Fredericia. Man kommer ind til huset fra vejen gennem en mørkegrøn gitterlåge, der hænger på to svære og hvidmalede firkantede cementpiller. Hver af pillerne har øverst en stor blomsterkumme – og siden hen vistnok en kuglerund knop. En trappe fører op til hoveddøren og ind til en trappeopgang, hvor man til venstre går op til de to lejligheder i henholdsvis stueetagen og på første sal – og til højre kan gå ned ad trappen til kælderen.
 

Murersvend Niels Møller Jensen foran sit og Dortheas nye hus med navnet ”DANE” på adressen Ved Trekanten 2, cirka 1950.
 
Min morfar og mormor bor i stueetagen, og når man kommer ind i entreen ligger til venstre først køkkenet (med et spisekammer bagest) og dernæst soveværelset, ligeledes til venstre ud mod baghaven. Badeværelset med et kæmpestort badekar befinder sig for enden af gangen, og dagligstuen og den fine stue er placeret til højre for entreen med høje vinduer ud til forhaven. I dagligstuen står spisebordet og til venstre en bred divan (hvor min morfar sover til middag), og i den fine stue befinder sig en gråmeleret tyktpolstret sofagruppe omkring sofabordet og i hjørnet til højre gyngestolen med svære metalfjedre. Sofagruppen, som stammer fra Niels og Dortheas unge år, eksisterer vist stadig, og gyngestolen står i dag hjemme hos mig i Højbjerg.

 

Alle væggene i stuerne er plastret til med malerier og billeder. Der er tæpper på gulvene – og her sidder vi børn ofte og spiller ”loppespil” (som handler om at knipse små plastikbrikker op i en samlebøtte) eller brætspillene mølle og dam. Juleaften står juletræet i den fine stue; det er altid min morfar, der tænder lysene, og først når alle stearinlysene er tændt og pakkerne placeret under træet, tillader han, at vi børn må komme ind og se herlighederne. I kælderen under huset er der altid dunkelt og fugtigt koldt – undtagen i det bageste rum til højre, hvor det buldrende centralvarme-fyr er placeret, og min morfar har sit værksted – med høvlebænk, værktøj og et stort tremmerum ved siden af fyret, hvor han opbevarer træstykker i alle størrelser til eventuel senere brug. Når man kommer ned ad trappen til kælderen ligger et stort tørrerum til højre ud mod forhaven, cykelrummet med døren ud til bagtrappen til venstre og bagest i gangen to trange gæsteværelser med store gæstesenge. Det er altid koldt og klamt at gå i seng her – somme tider så koldt, at jeg får en varmedunk med i sengen – og dynerne i gæstesengene er tykke og tunge som et ondt år og vejer et halvt ton.
 
Jeg husker haven, der strækker sig hele vejen omkring huset, som meget stor. Foran huset er der en stor grøn græsplæne med tjørnehæk ud mod vejen, rosenbed op imod huset, en skyggefuld terrasse – ”lysthuset” – med tunge og brede havemøbler allerforrest i haven og en høj flagstang midt på plænen. Jeg husker ikke at have spillet fodbold på dette græstæppe; måske var det forbudt på grund af faren for at beskadige roser og stauder. På venstre side af huset ved siden af lågen ud mod vejen er der et højt og vildsomt buskads med et bunddække af hvide liljekonvaller. Herinde er der ingen, der kan se mig. Baghaven er dels en stor og åben køkkenhave med alskens grønsager og frugtbuske, dels et mere uplejet og dunkelt område til venstre ud mod vejen med frugttræer, buskads og en høj tjørnehæk. Her kan man gemme sig mange steder, og passer man ikke på, kan man næsten blive væk for sig selv i dette vildnis. Uden for lågen er der andre børn i nabolaget, og somme tider nogen at lege med – og drister man sig rigtigt langt væk ned ad den grusbelagte gade, kan man lege gemme og gå i skjul i nogle nicher ved foden af det høje røde vandtårn for enden af Trekanten et par hundrede meter fra min morfar og mormors hus.
 

Morfar Niels og Mormor Dorthea, cirka 1955.
 
Det er altid spændende at besøge morfar og mormor – især hvis jeg er der alene, og der ikke er tale om en stor familiefest med mange voksne og ikke så meget plads til børnene. Mormor byder måske på et stykke kandis eller en citronsodavand med patentprop – jeg ved ikke, hvorfor hun altid køber citronvand. De er sure og har alt for meget brus. Købmanden ligger rundt om hjørnet ude på den store vej, Egeskovvej.
 
Morfar er vild med at spille kort – rommy eller ”500”, som vi kalder det – og han behandler mig allerede, fra jeg er 6-7 år gammel, som en værdig modstander. Der spilles efter strenge regler – man må samle dele af bunken op, men skal kunne lægge det nederste kort ud på bordet; man må ikke lukke i første runde; det er ikke tilladt at lægge joker’en (som morfar kalder ”jokkeren” eller ”Runkedorius”) ned for et kort, man selv har på hånden. Men vi spiller også for at vinde, og morfar bliver både vred, hvis man kommer til at lave en fejl, og går selv lige til stregen for hele tiden at samle flest mulig points til sig selv. Hvis han, efter at have givet hver af os syv kort, vender joker’en som det kort, jeg kan samle op, er reglen, at ”det er ikke tilladt”. Han putter ”Runkedorius” ind i bunken og vender et andet kort i stedet. Men hvis det omvendt er mig, der vender ”jokkeren” til ham, så er det ikke sikkert, at reglen er den samme. Så smiler han bredt med plirrende glade øjne, drysser aske af cerutten og rækker hånden frem efter det gyldne kort, mens han siger ”Nå, der har vi jo Runkedorius”. Med mindre han taber flere gange i træk, fortsætter kortspillene så længe, jeg vil – også da jeg senere bliver teenager. Min morfar kalder mig altid ’Niels’, aldrig ’Niels Jørgen’, sikkert fordi jeg jo har arvet det første af mine fornavne fra ham. Det er han stolt af, og dét med navnet gør måske, at jeg altid har en ganske særlig stjerne hos min morfar.
 
Da jeg bliver lidt ældre – fra omkring 11 års alderen, tror jeg – og når jeg er på søndagsbesøg i Fredericia sammen med min far og mor, er det altid min morfar, der sørger for, at jeg får penge til eftermiddagsforestillingen i en af Fredericias to biografer – og så vandrer jeg alene ned ad Egeskovvej og over volden forbi Landsoldaten ned til midtbyen for fra en af de forreste ”cowboyrækker” at se John Wayne i ”Kom til Alaska”, Gary Cooper i ”Sheriffen” eller James Stewart i ”Manden fra Laramie” sammen med en flok højrøstede og larmende bybørn i en fyldt biografsal. Min morfar og mormor er nogle af de allerførste i Fredericia, der omkring 1958 får fjernsyn – et lille 17 tommers i en blankpoleret brunlakeret trækasse – og jeg husker fra den tid nogle lange aftener med operetteforestillinger i tv-teatret og lignende.
 

 

Dorthea og Niels på deres guldbryllupsdag den 22. november 1963. Til højre i billedet

skimtes det lille 17 tommers fjernsyn – det moderne vindue til den store verden.
 
Det bliver tit sagt, at alle i min generation husker, hvor de var, den dag John F. Kennedy blev skudt. Jeg var hos min morfar og mormor i Fredericia. Det var den 22. november 1963, og Niels og Dorthea fejrede deres guldbryllup den dag med en familiemiddag i stuerne på Trekanten 2. En af de sidste gange, jeg besøgte min morfar og mormor alene, var i juni måned 1964, da jeg var 15 år gammel. Jeg husker ikke, hvorfor jeg var der, men jeg fik penge til 7-forestillingen i biografen, og da jeg kom tilbage efter filmen, fik vi aftenkaffe og småkager og jeg måske en citronsodavand. Jeg sad uroligt på stolen, fordi jeg vidste, at fjernsynet klokken lidt over 21 havde en direkte transmission fra koncerten i KB Hallen med selveste The Beatles – men jeg turde ikke nævne det, fordi jeg tænkte, det ville kræve alt for mange forklaringer at få lov til at se det.

 

Men pludselig kom min mormor selv ind på emnet – sikkert i forventning om at blive bekræftet i, at den slags pigtrådsmusik selvfølgelig ikke interesserede mig. Men jo, ”det ku’ da være sjovt at se det...”, fik jeg sagt – og så tændte min morfar for fjernsynet, så jeg kunne se de fire-fem numre, der blev sendt. Det var den 4. juni 1964, og i løbet af det følgende år eksploderede min Beatles-interesse faktisk til seriøs besættelse. Mine bedsteforældre blev aldrig vilde med den nye musik – men gennem fjernsynet lærte min morfar for eksempel at sætte pris på noget så eksotisk som ishockey, og min mormor så alle de klassiske Hollywood-film, der blev sendt, og sagde altid – når slutbilledet med teksten ”The End” kom frem – at ”Så, nu er den film te ende”.
 

Mit eget foto af indgangspartiet ved Niels og Dortheas hus Ved Trekanten 2 i Fredericia, oktober 2006. Ligesom i min barndom er gaden foran huset stadig en grusvej.
 
Et godt liv
 
Det var bestemt ikke hver dag, der blev nydt alkoholiske drikke hos Møller Jensens i Fredericia, men det kan ikke nægtes, at Niels satte stor pris på en øl og en dram. Jeg kan huske fra mine teenage-år i 1960’erne, når han og Dorthea var på besøg hos mine forældre i Jelling, at så vankede der måske en øl og en snaps til søndagsfrokosten, og når det skete, så hævede den gamle sit lille glas med et glad smil og sagde, ”Hvad har vi dog gjort, Mor, at vi skal have det så godt?” Min morfar og mormor tilhørte en generation, der havde levet det meste af deres liv i relativt små kår præget af hårdt arbejde, perioder med arbejdsløshed og en ofte slunken lønpose – men Niels havde altid haft god sans for det økonomiske, skaffede sig tidligt eget hus med lejligheder til udlejning og dermed under alle omstændigheder en minimal indtægt. Han var alle årene også aktiv i murerforbundet og fortsatte faktisk indtil sin død i 1970 med at betale kontingent, og på deres gamle dage blev parret begunstiget af blandt andet den statslige folkepension, som dengang gjorde, at ingen gamle kom til at lide nød; at de fleste tværtimod i forhold til de tidligere år havde rigeligt at gøre med og endda råd til at lade en skilling falde i ny og næ til børn og børnebørn.

 

I beretningen om sit liv fortæller min mor flere steder, at hun og min far altid kunne gå til morfar i Fredericia, når der var brug for at låne penge til en ny bil eller til anskaffelse af sommerhuset ved Andkær Vig. Bidragende til økonomien var også, at Dorthea både var sparsommelig og forsigtig med at spendere husholdningspengene – og at hun selv i mange år sørgede for en lille supplerende indkomst til familien ved at sy tøj for private. Det var Niels, der egenmægtigt klarede alle eksterne forpligtelser; Dorthea havde end ikke adgang til de skuffer i skrivebordet, hvor Niels gemte sine papirer og klenodier fra svundne tider. Dorthea ordnede alt det nære – husholdningen, vasketøjet og børnene – og det var også altid hende, der skrev fødselsdagshilsener og breve til familie og venner.
 
Min morfars helt store og lidenskabelige passion var som sagt at spille kort, helst klassisk whist med fast makker og meldingerne grand, nolo, solonolo og pas, og var der den mindste anledning i forbindelse med familiesammenkomster eller andet, kom kortene altid på bordet. Så var han i sit es og strøede om sig med klassiske bemærkninger som for eksempel, når han startede i ruder: ”Ruder ud!, sagde han, glarmesteren. For han ku’ ingen sæt’ ind”. Eller når han smed et særligt udvalgt kort. ”Dér! Det er li’så godt som ”Nå!” på Fyn!” Niels var en dygtig og dreven kortspiller, og det eneste problem var, at han gik voldsomt op i spillet og havde svært ved at styre sit temperament, hvis han tabte. Gik han for eksempel ned i en solonolo, hvor han havde gode kort og troede, den var hjemme, smed han arrigt kortene hen ad bordet og skældte ud, mens han påberåbte sig alverdens uheld. Desværre i en grad, så det af og til skete, at spillet blev stoppet på grund af hans hidsighed. Så blev Niels flov og var fuld af anger – men det ændrede ikke ved, at det samme risikerede at ske igen næste gang, han tabte. Temperamentet lærte han aldrig at holde i ave.
 

Niels til højre i billedet i gang med et spil kort – her tydeligvis et familiespil af typen ”Æsel” eller lignende. Dorthea (til venstre i billedet) deltog aldrig, når der blev spillet whist. På væggen bag spisebordet skimtes Johannes M. Dinnesens tegning (gengivet øverst i denne krønike) af Dortheas barndomshjem i Erritsø.
 
På sine helt gamle dage blev Niels for nærmest første gang i sit liv rigtig syg. Jeg husker ikke, hvad han fejlede – men sygdommen udviklede sig så alvorligt, at han måtte en tur på hospitalet, og det brød han sig selvsagt ikke om. Hvad årsagen end var, nægtede han at tage sin medicin, tog mindre og mindre føde til sig og sagde heller ikke noget, når Dorthea eller min mor og far var på besøg. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, han var så svækket, at han ikke kunne tale, eller at han ikke rigtigt længere var klar over, hvem der sad ved hospitalssengen hos ham. Men det var ikke tilfældet. Både læger og sygeplejersker fortalte, at når han ikke havde besøg, skældte han højrøstet ud, når nogen prøvede at liste medicin eller mad i ham – og engang, kort før han døde som 82-årig i marts 1970, hvor jeg var med min mor og far på besøg hos ham på hospitalet, satte han sig op i sengen, famlede sig med lidt hjælp fra Dorthea frem til sin pung i sengebordet, fiskede en tikrone-seddel ud af pungen og trykkede den i hånden på mig, mens han så mig direkte i øjnene, og sagde, ”Den ska’ du ha’, Niels!” Det var den sidste gang, jeg så ham – og kun et par uger senere var jeg med til at bære ham til graven fra Christianskirken i Fredericia. Jeg tror, han havde mærket på sin krop og erkendt, at der ikke var nogen vej tilbage – og at han i stedet for at lade medicinen trække pinen ud havde besluttet sig for at dø uden at blive til unødig besvær for sig selv og familien. Det lykkedes for ham, på forbavsende kort tid – ligesom det meste andet, han havde villet i sin tilværelse. Han havde haft et godt liv.
 
 
Dorthea med karakteristisk hækletøj, cirka 1965.
 
Min mor og far hjalp Dorthea med at sælge huset på Trekanten 2, så hun kunne flytte ud til en beskyttet bolig på Hanneruphus i Erritsø, altså i samme område hvor Dorthea var født og opvokset, og hvor hun og Niels var blevet gift i 1913 så mange år tidligere. Dorthea havde også haft et godt liv, og hun fik også nogle gode år alene, efter Niels var død – uden alvorlige sygdomme, stadig rask og relativt rørig og mentalt i fuld vigør lige til hun døde som 92-årig i 1981. Kun to uger før hun døde, fejrede hun sin fødselsdag på Restaurant Hannerup med hele familien og gik ved den lejlighed, godt nok på trætte ben, hele vejen fra bilen ned til stranden ved Trelde Næs, et af hendes og Niels’ favoritudflugtsmål i alle årene siden de mødte hinanden i starten af 1910’erne.
 
Den eneste store sorg, Dorthea kom til at opleve i sine sidste år, var da hendes svigersøn Gunnar døde som kun 59-årig i 1975. Det var ikke rimeligt, mente Dorthea – men på karakteristisk nøgtern vis lærte hun at leve også med denne store skæbnens ugunst. I min mors gemmer har jeg fundet et brev skrevet af Dorthea sidst i 1970’erne – hvor ordene falder således, ligefremt og selvfølgeligt: ”Her sender jeg den lille Check som jeg lovede dig, håber du anvender dem fornuftigt. Da Gunnar levede havde jeg jo ikke så meget at forære bort. Han ville også have været glad for en Skilling, men jeg er glad for, at Far aldrig var smålig over for Gunnar. Nå, de har det jo begge godt og er fri for al Verdens Ondskab”.
 
Lad disse livsbekræftende og ligefremme bemærkninger være slutordene i denne krønike – hvor vi er kommet vidt omkring i anegalleriet i Erritsø, blandt konstawlerne i Sanddal og hos Møller Jensens i Fredericia – og hvor historien i denne omgang hermed er te’ ende.
 
T H E   E N D

 

 


 
 
Niels og Dortheas gravsted i Fredericia fotograferet i 1999. På stenen står Niels Møller Jensen 1887–1970 og Dorthea Møller Jensen 1889–1981. Gravstedet er i dag sløjfet.
 
Henvisninger og kilder:
Folketællinger i dansk demografisk database

Kirkebøger på arkivalieronline.dk

DIS-forum på slægt og data
Anna Dinnesens beretning ”Mit liv”
Erritsø lokalhistorie på Erik F. Rønnebechs lokalhistorie-hjemmeside

Albert Breindahl: "Slægt og muld" (1965)

Fotoserie fra gensyn med Fredericia oktober 2009

Mormor Dortheas slægtstavle

 

Mormor Dortheas barndomshjem, husmandsstedet i Sandal, cirka 1935.